Kære Jens Otto,
Tak for invitationen til at skrive om min tid i Brønderslev, og om tiden derefter. Jeg boede kun 6 år i Brønderslev, men har stadig stærke forbindelser, og en række rigtig gode oplevelser og minder.
Jeg er født i 1953 i Silkeborg, hvor min far var præst ved Silkeborg Kirke. Sidst i 60’erne søgte Brønderslev Menighedsråd efter ny sognepræst til Brønderslev og Serritslev kirker, og min far endte med at få embederne. Familien bestod af far, mor og 4 børn, og vi havde ikke tidligere nogen tilknytning til Brønderslev eller Vendsyssel.
Jeg husker, at vi i Silkeborg havde besøg af en delegation fra menighedsrådet fra Brønderslev. En af dem var Simon Tolder (Simon Sørensen). Gæsterne havde overværet en gudstjeneste i Silkeborg Kirke, og efterfølgende var de på besøg i præstegården. Min bror og jeg kom hjem i uniform fra et FDF-arrangement, og da Simon så os i uniform, var han ekstra opsat på, at vi skulle flytte til Brønderslev. Simon var en af initiativtagerne til FDF-kredsen i Brønderslev og han så hurtigt, at han her kunne hverve 2 nye medlemmer.
Som nævnt troede vi, at vi ikke tidligere havde haft relation til Brønderslev og Vendsyssel. Det viser sig at være forkert. Senere i livet har jeg brugt en del tid på slægtsforskning, og her viser det sig, at vi 10-12 generationer tilbage har aner på min fars side med tilknytning til Brønderslev. Det gælder f.eks. Anders Hansen Holst fra Burholt, Maren Nielsen Kjærulf til Hebbelstrup og Else Andersen Holst (født Pedersdatter Kjærulf) til Øster Hebbelstrup i Hallund. Måske er det årsagen til, at hele familien følte sig velkommen i 1968, og at vi alle havde nogle rigtig gode år i Brønderslev.
Da vi flyttede til byen i påsken 1968, efterlod vi mine 2 storesøstre i Silkeborg, idet de kun havde 3 måneder tilbage af skolegangen, inden de havde gennemført en HF og en realeksamen. De flyttede heller ikke senere til Brønderslev, men endte efter uddannelser i hhv. Viborg og Hillerød. Mange besøg i Brønderslev blev det dog til, og de blev begge gift i Brønderslev Kirke.
Vi boede i præstegården i Bredgade 133. En dejlig stor kasse, men hundekold om vinteren. Alligevel nød vi alle at bo der. Rigtig mange drenge og piger er kommet i huset mens vi boede der, idet vi dels indrettede et lokale i kælderen til FDF, og dels modtog jeg mange spilleelever på mit værelse på 1. sal.
Jeg var 15 år, og min lillebror Nils Ole, var 11 år. Vi startede begge i Skolegades Skole og begge blev medlem af FDF. Senere blev min bror elev på det første hold på Brønderslev Gymnasium, hvor han i øvrigt blev den første elevrådsformand.
Fritiden blev hurtigt besat af FDF. Vi deltog begge aktivt i arbejdet i kredsen, og vi har nydt mange gode ture til bl.a. ’Godset’ i Hallund, til landslejre, kanosejlture m.v. Jeg syntes dog, at der manglede en vigtig ting i kredsen: Musikken. Jeg spillede i Silkeborg FDF-orkester i min Silkeborg tid, og mente, at vi burde starte et orkester i Brønderslev. Vi havde ikke mange penge i kredsen, og måtte derfor slække på ambitionerne. Det blev til et tamburkorps, hvor vi havde penge nok til indkøb af fløjter og trommer. I orkestret spillede ca. 20 drenge og piger (der blev åbnet op for, at piger også kunne deltage i kredsens arbejde).
Ambitionerne om at starte et orkester med messing blæseinstrumenter var der stadig. I 1970 gennemførte menighedsrådet en større ombygning af Brønderslev kirke, og bl.a. skulle orgelet udskiftes. Vi fik alle de gamle orgelpiber, og efter salg af disse, var der råd til indkøb af de første messingblæseinstrumenter. Der var stor interesse for at lære at spille på instrumenterne, og på et tidspunkt kunne vi tælle 25 drenge og piger i orkesteret og under oplæring.
Orkestret spillede ved mange lejligheder i og uden for Brønderslev, og den helt store udfordring kom 2 – 3 år efter stiftelsen, hvor vi tog på tur til England. Vi besøgte et engelsk orkester fra Boys Brigade, og sammen med dem, gav vi en række koncerter i Sydengland. Med på turen havde vi tamburkorpset fra FDF Frederikshavn, og forinden afgangen til England, havde vi en række øvedage sammen. En af disse foregik på Godset i Hallund, og da vi startede spilleriet, kom naboen rendende og bad os stoppe, idet hans køer ’satte’ mælken. (betød at de ikke kunne malkes). Dette billede er taget i forbindelse med en øvesession i Hedelund af fotograf Albeck, der var en god ven af FDF-kredsen:
Mange læsere vil helt sikkert kunne genkende mange FDFere fra Brønderslev. Se bl.a. efter Palle G. Christensen (BP), Anders Jensen, Klaus Østergaard, Søren Christensen, Knud Erik Sørensen (Fuzzy), Jens Peter Hansen, Nils Ole Klejnstrup, Sten Yssing, Hans Østergaard, Hans Frejlev, Axel Holm Kristensen, Birgitte V. Andersen (Shell), Inge Lise Hansen (datter af købmand Hansen i Bredgade, og mange flere.
Det var dyrt at drive en FDF-kreds med op mod 150 medlemmer og udgifter til de mange aktiviteter, herunder til orkestret og til lejren Godset i Hallund. Heldigvis var der blandt stifterne af kredsen i 1964 mange gode og kreative folk. Det gælder bl.a. Jeppe Bisgaard, Mogens Friis Larsen, Gunnar Bruun Jacobsen og Simon Tolder (Sørensen). De fik tidligt – og langt før folk i dag interesserer sig for miljø og genbrug – etableret en avisindsamling i Brønderslev. Hver den 1. lørdag i måneden blev der organiseret en række indsamlingsruter, og der blev indsamlet mange tons aviser hver gang. Byens handlende stillede velvilligt deres firmabiler til rådighed, bl.a. Krog Jensen, Langeland, smedemester Anton Jensen m.fl. Det gav mange tusinde kroner til kredsen.
En anden aktivitet der kastede penge af sig til FDF-kredsen var en koncert med de østrigske Wienersängerknaben. Gunnar Bruun havde hørt om koncerterne i Danmark, og ringede straks til deres turnearrangør for at høre, om de ikke kunne lægge vejen forbi Brønderslev. Det gjorde de, og byen blev en oplevelse rigere, og det samme gjorde kredsen pengekasse.
Billede: Så er vi klar til en 30 km tur. Fra venstre: Per Kristensen, Bjarne, Willy Holm Kristensen, Axel Holm Kristensen, Finn Madsen og Gert Holm Kristensen. Foto taget på bagsiden af præstegården i Bredgade.
Selvom det meste af min fritid gik i FDF, blev der dog også tid til medlemskab af PM-orkestret. Her spillede jeg vel omkring 3 år med en række herlige mennesker.
I FDF-kredsen udgav vi hver måned et medlemsblad. Det var anledningen til at 4 venner, Jørn Larsen (Solvangsvej), Axel Holm Kristensen (bl.a. plejer i Brønderslev), Willy Holm Kristensen (bl.a. politibetjent i Brønderslev) og jeg selv, startede et offset trykkeri. Tiden med duplikator og stensils var ovre, og ny teknologi måtte tages i brug. Vi investerede kr. 15.000 i nye maskiner, og starten gik på 1. salen i præstegården i Bredgade. Senere flyttede virksomheden til kælderlokaler i Grønnegade. Vi trykte månedsbladet til vores kreds, og for en lang række andre foreninger. Mange festsange er også mangfoldiggjort her.
Men det var ikke kun fritid. Skolen og arbejdet skulle også passes. Jeg gik kun godt og vel 1 år på Skolegades Skole, inden jeg efter realeksamen begyndte på Handelsskolen i Aalborg. Først den 1-årige Handelseksamen og derefter den 2-årige Højere Handelseksamen på Handelsgymnasiet ligeledes i Aalborg. 3 år med toget kl. 07.03 fra Brønderslev banegård – rigtig mange af de dage i sidste øjeblik, og en del gange måtte jeg vente på næste tog. Min sorte herrecykel fik fuld gas ned ad Bredgade.
I 1972 startede jeg som elev i Handelsbanken i Brønderslev. Det blev 2 meget fine år, med mange gode kollegaer. Flere af dem blev mine venner, bl.a. Else Sørensen og Per Hartman, der senere blev gift. Per og jeg blev senere bestyrelsesmedlemmer i Handelsbankens Personaleforening, og vi fortsatte derefter sammen i en forening af afgåede medlemmer, hvor også Else og min kone er medlemmer.
Læretiden var god, og jeg fik her bankvæsen ind under huden. Måske det især skyldtes Leif Ulriksen, der var ekspeditionsleder på det tidspunkt. Han lærte mig meget, og ham har jeg tænkt på mange gange senere i arbejdslivet.
Efter læretiden flyttede jeg til Aarhus for at aftjene min værnepligt, og for at afslutte min HD-eksamen på Handelshøjskolen i Aahus. Jeg tog første del i Aalborg, mens jeg arbejdede i Brønderslev. Herefter gik turen til København, hvor jeg siden har haft base. Dog har vores ophold i København to gange været afbrudt af udstationeringer. Først i 80’erne, hvor vi boede og arbejdede i Luxembourg, og midt i 90’erne, hvor vi boede og arbejdede i USA. Begge steder var – og er stadig – finansielle centre. I Luxembourg var jeg administrationschef og i New York var jeg souschef.
Bankvæsenet har udviklet sig kolossalt siden jeg blev ansat i Brønderslev i 1972. På det tidspunkt var filialen kun delvist konverteret til forskellige EDB-systemer. Nu nedlægges der stillinger overalt i bankerne verden over, idet mange processer er blevet automatiseret, og selvbetjening er blevet en del af dagligdagen for os alle. Der er stort set ikke behov for filialer længere, og hvor man tidligere så filialer på ethvert gadehjørne i de større byer, er de helt forsvundet nu. IT-udviklerne er også udsatte, idet mange af de job kan udføres i lavtlønsområder som f.eks. Indien. Jeg har selv haft fornøjelsen at besøge Danske Banks udviklingscenter i Indien, hvor der på daværende tidspunkt arbejdede ca. 1.000 personer for banken. Som et kuriosum kan nævnes, at det var på det tidspunkt, hvor askeskyen hærgede i hele Europa. Jeg fik en ekstra uge i Indien, men kunne stadig passe mit arbejde og mine møder via de kommunikationsforbindelser der eksisterer. Tankevækkende.
Jeg har været så heldig at deltage i denne spændende udvikling. Først via min ansættelse i bankens organisationsafdeling, og senere som chef Danske Banks Administrations- og IT-område. I den forbindelse har jeg også haft stor kontakt til de øvrige banker via arbejde i Finansrådet og PBS (nu Nets), og ved arbejde i den europæiske bankforening.
Der er ingen tvivl om, at Danmark er godt med, når vi taler om rationalisering af administrative processer. Det skyldes i høj grad, at vi i 1969 fik indført CPR-nummeret som en entydig identifikation af personer. Det har været et godt udgangspunkt for opbygning af forskellige databaser, og for at få dem til at hænge godt sammen.
Efter vores hjemkomst fra USA blev jeg chef for Danske Banks Udenlandske enheder. Her gennemførte vi over en årrække omstilling af bankens aktiviteter i udlandet. Vi nedlagde vores aktiviteter i Japan, Hong Kong, Singapore og New York, som alle var rettet mod større erhvervskunder, mod til gengæld at investere i banker i norden og Irland med et bredt fokus på alle typer kunder. Integration af de tilkøbte banker var et vigtigt arbejde i den sammenhæng. IT-systemer skulle tilpasses og kunder skulle konverteres til de fælles systemer, og ikke mindst opbygning af en fælles arbejdskultur i bankerne på tværs af landene, kræver en del arbejde.
Efter den periode skiftede jeg fokus og blev ansat som direktionsmedlem i Danica Pension. Her var jeg i 5 år, og i den periode rationaliserede vi også denne forretning, og vi deltog i moderniseringen af pensions- og forsikringsprodukterne. Det var interessant at konstatere, at ikke mange danskere interesserer sig for pension, selvom det er et meget vigtigt område for alle. Udover fast ejendom, er pensionsopsparingen det største aktiv for de fleste danskere. Også her havde vi aktiviteter i flere lande, og det blev en ganske spændende tid.
Min erhvervskarriere blev herefter afsluttet som administrerende direktør for Multidata (senere Bluegarden). Virksomheden blev solgt, og aktiviteterne er i dag placeret i firmaet Visma.
Jeg har været så heldig at kunne nedtrappe mit arbejdsliv over en periode. Det skyldes, at jeg har haft bestyrelsesposter i flere selskaber. Efterhånden som også disse poster ophørte, har jeg nu kastet mig over frivilligt arbejde. Det er sket i form af medlemskab af en meget store grundejerforening i København, hvor vi kæmper en række kampe med Københavns Kommune og staten. Her kan jeg konstatere, at der er enorm stor forskel på at arbejde i det private erhvervsliv, og i offentligt regi. Det kræver stor tålmodighed at have med Københavns Kommune og statsadministrationen at gøre.
Jeg mindes stadig min tid i Brønderslev med stor glæde, og vi får fra tid til anden lejlighed til at opfriske minder, når vi mødes med vores gode venner Birgitte og Axel Holm Kristensen, og Inge og Willy Holm Kristensen. Og som før nævnt ser vi også Else Hartman i vores forening. Vi stikker fra tid til anden indenom Brønderslev, når vi er på vej til ferie i Norge.
Min kone og jeg var så lykkelige at blive bedsteforældre for 1. gang i 2023. Med en uges mellemrum i januar kom en dreng (Alfred) født at vores datter, og en pige (Ellie) født af vores svigerdatter. Nu er det primært dem det hele handler om. Fremtiden tegner lys.
Helmer Hedelund Larseen drev tegnestue fra adressen Risagergade 10, brønderslev fra 1950 erne
