Roeplanterne, der skulle udtyndes og renses 3 gange
Hvem kan endnu huske dengang, hvor man ”hakkede” roer?
Før i tiden var der mange penge at tjene ved at tynde roer hos gårdmændene, og selv min far uldhandleren Kjeld Mads (1907-1989) smed det blå uldklæde og gik i roerne i maj måned.
Han fortalte tit om dengang i 1937, hvor en større gård i Østvendsyssel annoncerede efter folk, der kunne luge sukkerroer. Gårdmanden havde fået den ide, at der på hans fede muld skulle avles den rigtige sukkerroe (Beta vulgaris var. Altissima). For at det hele kunne lykkes, var der indkaldt en karl fra Lolland, der vidste, hvorledes sukkerroerne skulle udtyndes korrekt: 1. 2. og 3. gang – et stort arbejde. Far stillede på gården – og blev antaget til roehakningen.
Gårdmanden havde anskaffet nogle særlige roejern, som var trælse at arbejde med.
Karlen fra Lolland var en munter fyr, der både sang, delte tobak og ikke mindst havde medbragt en stak såkaldte uartige blade.
Jeg kan endnu høre fars stemme, når han begyndte med beretningen om sukkerroerne:
”Wi ku ent rejti pråt mæ ham, haj snakki lållask, og haj ha’e svårt we å forstå oss, men haj war i flink kål, å han dilt tobak mæ oss. Dæ mjest sjow war, at haj hae noen blå’e med nagen kwekfolk, og haj tu 25 øre for at wi a’er kun få low til å sjik i dem”
(Vi havde svært ved at forstå karlen fra Lolland, og han kunne heller ikke forstå os, men han var en flink karl, der delte sin tobak med os. Det mest sjove var, at han havde en stak uartige blade med nøgne damer; men han forlangte 25 øre, for at vi kunne få lov til at kikke i dem).
I dag er det slut med roerne.
Billedet: Sukkerroeeksperten fra Lolland – der hakkes 3. gang – se rækkerne er næsten vokset sammen