Forfatteren Knud Holst, Løkken (1936- 1995) faldt i 1975 ved et tilfælde over papirer og regnskaber fra en vendelborejse til Alperne i 1923. Rejsen var arrangeret af ingen ringere end forfatteren Thomas Olesen Løkken, der ønskede at vise københavnerne, at der så sandelig også kunne tilrettelægges en stor turistrejse ud over rigets grænser. Turen blev en succes, hvilket fremgår af denne artikel.
Hvis man tror, at selskabsrejser er noget nyt, bør man tro om igen. Revolutionen på rejseområdet hedder måske jetfly og billige hoteller, men allerede med det europæiske jernbanenet åbnede der sig helt afgørende nye muligheder for at rejse. Også for almindelige mennesker. Der skulle kun en organisator til. Og så måske en lidt større udholdenhed, end der kræves nu, hvor man blot kan sætte sig op i et charterfly og være langt mod syd et par timer efter. Til gengæld fik man mere “sin sjæl med” på den gammeldags facon. I begyndelsen af 1920-erne arrangerede københavnske dagblade, især Politiken, selskabsrejser til det sydlige Europa. Det var togrejser, men i kraft af mængderabat på billetter og forhåndsaftaler med hotellerne kunne det gøres betydeligt billigere, end hvis man selv skulle rejse. Dertil kom, at mange formaliteter kunne ordnes kollektivt, så man ikke skulle besvære sig med andet, end at sørge for at ha’ sit pas i orden.
Kunne københavnerne gøre det, kunne vendelboerne vel også!
Det var udgangspunktet for den farverige vendelboforfatter Thomas Olesen Løkken, der frygtløst kastede sig ud i konkurrencen med hele sit særlige talent for at tromme folk sammen. Han gennemførte flere ture sydpå, så vidt vides med stor succes. Det er nok en side af hans virksomhed, som de fleste ikke kender mere.
Thomas Olesen (1877-1955) var en mand med mange talenter. Denne tidligere skomager, cykelhandler og boghandler med meget mere – var glubsk på verden, og en ting man nok tit har overset var, at han gerne drog andre med i det, han foretog sig. Her vil nogle smile lidt skævt, for det viste sig måske nok at være til hans egen fordel på den måde, at han fik sin lyst styret og sine udgifter dækket ind. Er det ikke det, alle folk med initiativ må gøre+
Fotografi af vendelboernes tur til alperne i 1924.
Hvis ikke sognepræsten i Tjæreborg gerne havde villet ud og se sig om efter krigen og fik det betalt af andre. som også gerne ville var Tjæreborg Rejser aldrig blevet til den store fornøjelse for alle de mange, som siden har brugt dem. Og betalt for dem!
Thomas Olesen var ikke forretningsmand. Men han ville se Alperne. Og han ville ha’, at vendelboerne skulle se dem.
Efter en Rhin-rejse arrangerede han i maj 1923 en stor tur til de sydtyske alper, de tyrolske. Turen startede 4. maj og sluttede omkring den 12. En hurtig rejse med tidens bekvemmelige trafikmidler – hurtigtog, dampskib, bliver man lidt imponeret. Det hele det er velordnet, behageligt, praktisk billigt. For selvom man i dag nok kan være heldig at få en uge på Mallorca på afbud for en 400-500 kr., så må man sige, at en turistrejse med alt hvad den her indbefattede af god forplejning. på disse betingelser var rimelig for 190 kr. Alt inklusive! d
Det var dog ikke særlig billigt med 190 kr. i 1923. Årslønnen for en for- karl var 200 kr. For en skolelærer vel ca. det dobbelte. Man må ha’ taget af spareskillingerne for at komme til Alperne. Thomas Olesen gør opmærksom på i en af de mange duplikerede og meget instruktive skrivelser, han sendte ud forinden til de interesserede, at Politikens ture af samme art løb op i næsten det dobbelte.
At der var interesse for turen, viser et brev af 20. april, hvor han be’r de udvalgte om at bestemme sig, idet der har meldt sig 47 interesserede, og at rejsen kun kan tage højst 30. Listen over de endelige rejsedeltagere – “rejsefæller” – viser en interessant spredning over hele landsdelen, men måske også, hvad det var for folk, der kunne ta’ fri i maj måned. Den sociale spredning er måske ikke så voldsom – 190 kr. (plus 10 kr. i lommepenge, som man kom langt med i Tyskland på det tidspunkt, idet det var lig med 20.000 Mark!) var dog en slags penge.
Det kunne være interessant, om der stadig findes deltagere, som kan huske turen og ville gi’ deres besyv med. I øvrigt var det absolut ikke nogen mandetur. Der er flere lærerinder med og en del “frøkner”. På det viste billede af selskabet i München ser man dem tydeligt lyse op. Det må formodes at være forfatteren selv, der sidder med stiv kasket på forreste sæde i sigtseeing-bussen. Det er i sig selv et stykke sjov lokalhistorie i det fremmede. Vendelboerne er i fuld gang med at erobre Alperne.
Rejseprogrammet
Ruten er grundigt tilrettelagt. Man starter tidligt om morgenen den 4. maj fra Flensborg, hvortil man er kommet med tog. Programmet er en rejsebrochureforfatter værdigt. Men det har været et vældigt stræk fra første til anden dag over Hamburg til Frankfurt: “En dag i Vesttysklands største handelsby,” står der. Alle seværdigheder beses! Derefter over Würtsberg direkte til München. “Aftenen tilbringes i det berømte Hofbräuhaus.” Hvad har frøknerne sagt til det? Men de var nok ikke så pivede dengang.
I München får den hele armen. Her skal besøges “det verdensberømte Pinakotek og Glyptotek”. Efter middag “udflugt til Sternberg. Med damper over Starnbergersøen, forbi de bayriske kongeslotte til Seehaupt, hvorfra man nyder en herlig udsigt over alpekæderne lige fra Zugspitz til Montblanc”. Det er rejsens fjerde dag.
Femte dag er heller ikke kedelig: “Med elektrisk tog fra München til Mittenwald. I denne midt i Alperne beliggende by opslår vi vort hoved- kvarter i tre dage. Mittenwald ejer en mængde gamle ejendommelige bygninger, en berømt kirke og et sjældent tyrolerliv” (!) Det sidste har nok lokket med alle sine farver. Dette er rejsens mål, og resten af færden bruges til spadsereture i Alperne. – for eksempel til “den smukke Lautersee ved foden af det 2800 meter høje Karvandel Alper. Og (uden særligt pas) ind over den østrigske grænse til Lautasch vanddfaldet. Efter middag bestigning af det 1540 meter høje Kransberg. Derfra har man den herligste rundskue over “Alpernes snedækkede toppe” Tiende dag hjemrejses – ” hver til sit” Ikke sandt – man kan blive misundelig den dag i dag.
Rejseudstyret
Selv om det nok har været en rejse med megen god “forplejning.” rådes deltagerne fra starten til at udruste sig på rette vis. Fra Hannes Hus i Lokken, hvor Thomas Olesen dengang boede, udgår nøje instrukser, særlig til de mandlige deltagere: 1 skjorte, 1 á 2 par strømper, “flipper og lignende”. Alle -også damerne- anmodes om at trække i svært rummeligt fodtøj med så lave hæle som muligt. Dette er alvorligt.
Og i øvrigt: “Man kan ikke møde selskabsklædt til måltiderne på så ud- præget en turisttur.”-Og det til trods for, at man angiveligt hele tiden opholder sig på “de bedste hoteller.” Smør medbringes i en lille krukke! Fordi der forbudt hotellerne i de store byer & servere smør for gæsterne.” Der var inflationstider i Tyskland i 1923 og altså allerede med restriktioner med henhold til fødevarer. Hvilke sære udslag selve inflationen gi’r, skal vi se til sidst.
Man bedes i øvrigt medtage sit gode humør og håbe på godt vejr.”
Den lune Thomas Olesen slutter sin officielle skrivelse på falderebet den 3. maj: “En gammel klog mand har sagt til mig: “Man tager sine bukser, vender dem og hænger dem ud natten før man rejser. Det står deltagerne i Alperejsen frit, om de vil forsøge.”
Hvordan rejsen er forløbet, melder papirerne ikke noget om, men det kunne være interessant at høre fra folk, der var med eller efterkommere efter alpefareme. At det ikke har været lutter alpebestigning, fremgår tydeligt af et par morsomme, omhyggeligt førte regnskaber, som sendes ud til visse af deltagerne efter hjemkomsten. Det drejer sig om medlemmer af det undervejs oprettede aktieselskab ”Det muntre hjørne”, der har vidst at vederkvæge sig efter strabadserne. Fra den tredje maj till den 12.maj, har de udenfor programmet for 426.882 Mark.
At aktionærerne har hygget sig ses for eksempel af følgende post: Middag i Flensborg. Aspargessuppe. Flæskesteg, dessert, vin og mokka … 70260 Mark.
De drabelige tal, fremkommer selvfølgelig ved Markens drabelige himmelflugt – eller rettere nedtur. Thomas Olesen anslår 1000 Mark. Men billigt har det jo alligevej ikke været. ”Det muntre hjørne” har haft spenderbukserne på.
Et par pudsige tal fra regnskabet: Drikkepenge til hotelkarl 4000 Mark.
Rundstykker med ost på damperen: 5500 Mark. For musik (ekstranummer.) Den blå Mark. Champaagnen i Vinstuen (2 flasker) At det er gået muntert til tyder følgende diskrete passus på: ØL til Politiet: 6700 Mark.
Tegning af Ths. Olesen Løkken fra 1920
Penge til hele dagen
Alt i alt har vendelboernes indtagelse af de tyrolske alper tilsyneladende været en ret en voldsom succes, forfatteren til ære. Han havde på det tidspunkt nok nogen af sine stærkeste år. I 1920 var “Bonden Niels Hald” udkommet, som med det samme slog hans navn som hjemstavns- og socialforfatter fast. Op til rejsemålet var kommet flere bøger. I selve 1923 kom “Klavs Bjerg og Bodil.” Fem år efter kom Thomas Olesen på finansloven.
Hvorvidt budgetterne holdt for de selskabsrejser, han nåede at gennemføre, vides ikke, men der findes en anekdote, der kunne tyde på, at det ikke var så let at beregne alting på forhånd.
Thomas Olesen som rask kulturperson i Løkken i 1928.
De papirer, der danner grundlag for denne artikel, stammer fra den kendte gårdejer Niels Baggesen, Jonstrups familie i Nr. Saltum og Ingstrup. Han var selvfølgelig selv med og ikke nem at vælte. Historien går på, at da man kom til Harzen, manglede der kontanter. Budgettet var overskredet. Baggesen hørte om det og var ikke stemt for at bryde eventyret så tidligt.
“Hvor meget skal du bruge?”, sagde han til Thomas Olesen. – Ja, han skulle da bruge noget! “Er 3000 nok?”-“Ja- men, det har du da vel ikke,” skal Thomas Olesen ha’ sagt. – Hvorpå Baggesen greb i foret og lagde pengene stilfærdigt på bordet med de ord: “A tu pæng mæ te hiele dawwi!”
Om historien er korrekt ved jeg ikke, men den er da morsom nok – Alperejse ligesom Rhinrejsen året før- må have været en formidabel oplevelse for de vendelboer, der var med. Når man samtidig tænker på, hvor stor en fortæller, han var, kan man kun ønske, at man havde været med. Han har ikke været kedelig at ha’ som rejseleder. Det hele lyser af entusiasme og lyst til at vise andre, hvad han selv syntes var værd og væsentligt at se. Det er et aspekt, som skal med, når man tænker på ham som kulturarbejder midt i sit eget land så at sige.
Stærkt og muntert – det må ha’ været morsomt.
Deltagerne i alperejsen:
Bastholm, Stubdrup Brønderslev, skrædder Martin Christians, Ø. Brønderslev, installatør Sen, Thyrasgade 4, Aalborg, typograf Carl C. Larsen, Ladegårdsgade 10, Aalborg, assurandør C. Wessman og søn, Ankerhus, Aalborg, trafikass. C. Rasmussen, Skelund, hotelejer Søren Hedegaard, Fjerritslev, bager C. Christensen og hustru, Gugvej, Aalborg, skovrider A. Petersen-Geltzer, Alfarvad, Præstbro, frøken Dorthea Jensen, Hjørring, frøken Anna K. Jensen, Hjørring, frøken Elise Christensen, Hjørring, frøken Jenney M. Christiansen, Hjørring, dommerfuldm. Lauritz G. Larsen, Læsø, gårdejer P. Olesen, Toftgaard, Gandrup, landmand Rasmus Bisgaard, Bjerregaard, Fjerritslev, landmand Jørgen Nielsen-Gøgsig, Jerup, lærerinde Sofie Hansen, Tårs, gårdejer Chr. Dissing, Târs, frø- ken Mette K. Sørensen, Tårs, husejer Chr. M. Ullerup, Tårs, partikulier Lars Chr. Jacobssen, Kragsvej, Hjørring. gårdejer Niels Baggesen, Jonstrup, Nr. Saltum, gårdejer Pedersen-Bisgaard. Pandrup, landmand Knud Sørensen. Suldrup. Støvring og lærer Jens Rasmussen, Brunsholm, Støvring.
