Gisninger om jordtilliggende til Vrensted Præstegård

Den gamle Vrensted Præstegaard som blev revet ned i 1928 og hvor der istedet opførtes den nuværende præstegård samme sted.
Præstegårdsforpagter Jens Chr. Ellitsgaard og hustru i gig foran den gamle Vrensted
Præstegården 2018

Vrensted Præstegård 2019

Skrevet af Poul Stevns, Serritslev  20.09.2018, opvokset i præstegården i Vrensted.

Gisninger om præstegårdens jordtilliggende gennem tiderne.

Tidligere var der et ret stort jordtilliggende til Vrensted præstegård. Hvor stort, det var, tør jeg ikke gætte på. I bogen ”Vrensted Sogn” af Carl Klitgaard, der udkom i 1955, kan man på side 98 finde en redegørelse af præstegårdens landbrugsforhold, bygningsforhold, udstykninger mv. helt tilbage til 1553 og frem til vor tid. Den seneste af de nævnte udstykninger, er udstykningen til ”Kirkemarken”, der på side 118 omtales på følgende måde: ”Kirkemarken” , Matr. 1f, er et nyt afbygge af præstegården”. Hvornår denne udstykning er sket, ved jeg ikke, men et rimeligt gæt må være, at den er sket i starten af 19hundredtallet og at det er Sagfører A. Olesen, der står bag, da han på daværende tidspunkt for det første var kirketiendeejer og for det andet interesseret i at få etableret en landrugsskole i Vrensted på et eller andet tidspunkt. Blot ved vi, at det er Sagføreren, der har ladet sin ven, arkitekt Mørk-Hansen opføre bygningerne til gården i samme stil som bygningerne til ”Skovgaard” i Vodskov, der er opført i 1908 af samme arkitekt.

Hvor stort et jordtilliggende, der er til præstegården i dag, er mig også ukendt, men i min barndom og ungdom i 1930rne og 40rne, var der udover plantagen, ”Thøgerslund”, et smalt jordstykke beliggende mellem banen og plantagen samt marken på den vestlige side af Bådstedhedevejen overfor præstegården.

Denne mark var noget våd og nogle steder fuld af tuer. Vi kaldte den ”Wå´ret”. – Endvidere hørte ”Toften”, som vi kaldte haven, hvori jagthytten i dag ligger, til præstegården. Disse jordlodder var bortforpagtede og i forpagtningsafgifter fik vi naturalier. Således fik vi af Simon Thomsen slagtede svin til saltkarret i forpagtningsafgift for ”Wå´ret” og af Christian Kjeldsen fik vi kartofler og gulerødder i afgift for resten af de nævnte arealer. – Derimod stod far selv for driften af plantagen.

Hvem de tidligere forpagtere har været, ved jeg ikke, men da jeg så billedet af forpagter Jens Ellitsgaard holde på præstegårdens gårdsplads, slog det mig, at det kunne tænkes, at det har været den Jens Ellitsgaard, der i mine drengeår boede på et husmandssted med 2 køer, en kalv, et par grise og nogle høns henne på Vingevej. De var dengang en stor familie og havde kun et mindre areal til rådighed syd for huset, så de kunne således godt have brug for mere, men klarede sig dengang med, hvad der var, så den yngste af drengene måtte om sommeren efter skoletid trække rundt i omegnen med de to køer og lade dem afgræsse grøftekanterne, hvor der var noget at finde. Det var i det hele taget nogle meget flinke og flittige børn, de havde.

Det er svært for mig at komme emnet nærmere med det materiale, jeg ligger inde med. Om der skulle ligge en gammel protokol over menighedsrådets beslutninger så mange år tilbage er jeg ikke bekendt med. Det kunne jo have løst gåden.

Povl Stevns

 

522total visits,1visits today