Gården “Toftegaard”, Pilgårdsvej 195 og familien Drivsholm, Vrensted Øster Hede

Toftegaard ca. 1940

Toftegaard – Pilgårdsvej 195, Vrensted Øster Hede

og

historien om gården og familien Drivsholm

 

I 1788 døde Niels Laursen, der havde været fæster af Toftegaard i Vrensted hørende under Børglum Kloster. Ved sin død efterlod Niels Laursen sig 3 forældreløse og umyndige børn, nemlig Maren, Lars og Margrethe. For at sikre disse børns opvækst samt gaardens videre drift valgte Grev Marcus Gerhard Rosencrone til Børglum Kloster at overdrage fæstet paa gaarden samt de medfølgende forpligtelser for de 3 umyndige børns opvækst til Christen Nielsen Graven, hvorfor han den 25. august 1788 udstedte et fæstebrev til denne paa Toftegaard af hartkorn 4 tdr. 6 skpr. l alb. Christen Nielsen Graven overtog gaarden med “al den inventarium, indbo og udbo, besætning, sæde- og ædekorn med videre, som den efter salig Niels Laursen og hustru er befunden”, og den aarlige landgildeydelse til Børglum Kloter bestod af 14 rdr., ligesom Christen Nielsen Graven var forpligtiget til aarligt efter tilsigelse fra klosteret at foretage 2 rejser med hestevogn, “enten til Sundbye eller Aggersund eller andet steds paa lige vis længde med lovbefalet læs frem og tilbage, ved hvilke rejser han skal være forbunden til at tilsvare de ham til læs medgivede varer, og være mbvagelig for at aflevere og imodtage sit læs til og af hvem han samme herfra beordres. Ligeledes skal han aarlig i høbjergningstiden slaa, rive, rote og her til gaarden indage (indkøre) det engskifte, som den hovfrie gaard er tillagt at bjærge udi Børglum Klosters enge.” Som det fremgaar af fæstebravet, var Toftegaard en hovfri gaard, hvilket betød, at der ikke af gaarden skulle ydes hoveriarbejde til Børglum Kloster, men alligevel fremgaar det af klostrets hoveriprotokol for 1805, at Christen Nielsen Graven ydede helgaards hoveri, hvilken ydelse i 1805 udgjorde 15 spanddage med en velforspændt vogn og en mand paa vognen samt 21 gangdage.

Af fæstebrevet fremgaar det endvidere, hvilke forpligtelser Christen Nielsen Graven havde overfor den forrige fæsters 3 umyndige børn. Han skulle sørge for, at de fik kost og logi samt skolegang og “anden bønderbørn tilkommende lærdom og undervisning”, indtil de hver for sig fyldte 18 aar og uden anden godtgørelse end renten af deres samlede arvekapital paa 200 rdr., der var indestaaende hos herskabet paa Børglum Kloster, hvor han saaledes en gang om aaret kunne hente 8 rdr. til dækning af udgifterne. Endvidere var han ansvarlig for de børnene tillagte kister og klæder, som var blevet ham udleveret efter en nærmere specifikation, og som han under formynderens tilsyn skulle opbevare, indtil hvert af børnene fyldte 18 aar. Endelig var han forpligtet til, naar de naaede det 18. aar, i formynderens overværelse at give Lars en hest til en værdi af 20 rdr., Maren og Margrethe hver en ko til 10 rdr. samt derforuden et faar til l rd. til hvert af børnene. Istedet for dyrene kunne han, saafremt man ikke kunne blive enige om hvilke dyr, der var tale om, udbetale børnene de nævnte pengebeløb.

I forbindelse med Christen Nielsen Gravens overtagelse af fæstet paa Toftegaard, blev der paa gaarden foretaget en syns- og taksationsforretning over sammes tilstand og forfatning. Her hedder det om bygningerne, at stuehuset, der var 28alen langt og 11 1/4 alen bredt, var indrettet med 6 fag til stue og værelse, 4 fag til køkken og bryggers, og i øvrigt opført af fyrretømmer med klinede vægge og straatag. Ladebygningen, der bestod af 13 store bindinger, og som var 33% alen lang og 11% aler var ligeledes opført af fyrretømmer med klinede vægge og straat, en “taske” i den vestre ende, fjellegavl i den østre ende og pas dre side en port og 6 halvdøre samt en luge. Denne bygning var na til lo og lade med 10 korngulve samt 3 gulve, indrettet til hestes Den tredie længe, der vendte syd-nord, var paa 9 bindinger, 27 alen længden og 10 alen i bredden. Denne bygning havde udskud paa begge samt paa gavlene, og paa den vestre side var en dobbelt vognskjulsport samt 2 hele og 2 halve døre, medens der paa den østre side var en luge og i den nordre ende af bygningen var fjelleloft over de 4 bindinger ne længe indeholdt dels kreatur- og faarestald og dels vognhus. I øvrist blev alle 3 længer betegnet som værende gode og velholdte. Herudover som des og takseredes indbo, redskaber og besætning, og af mere værdifulde ting kan nævnes en stor gruekobberkedel paa 1 td.’s rum, vurderet til 14 rdr., en mindre kobberkedel til 3 rdr., en stod skippunds kakkelovn til 10 rdr. og tre beslagne vogne med tilbehør til 30 rdr., medens der af besætning nævnes syv heste, et føl, seks køer, to kvier og tolv faar med lam, takseret til 224 rdr.

I forbindelse med udskiftningen af landsbyfællesskabet blev Toftegaard flyttet ud, hvorved jordtilliggendet reduceredes til et hartkorn paa 4 tdr. 3 skpr. 24 alb. Paa fæstebrevet fra 1788 er imidlertid gjort en tilføjelse, dateret den 8. november 1806, hvoraf det fremgaar, at Christen Nielsen Graven som en delvis erstatning herfor havde faaet overdraget en huslod af hartkorn 3 skpr., samtidig med at den aarlige landgildeydelse reduceredes med godt i rd.

I folketællingen 1801 opføres Christen Nielsen Graven og hustru paa gaarden i Vrensted sammen med børnene Niels, 12 aar, Kirsten, 10 aar, Niels Jensen, 8 aar, Anders, 6 aar, og Ane, 3 aar gammel. Endvidere nævnes ikke mindre end 7 tjenestefolk.

Gaarden i Vrensted, som i ældre tid blot kaldtes “Gaarden”, men i yngte tid fra omkring 1820 fik betegnelsen Toftegaard, hørte oprindelig under ryttergodset. Ved en auktion i 1716 blev “Gaarden” købt af præsten i Vrensted Jens Jensen Godsen, og efter hans død overtoges gaarden af datter Anne Katrine. Senere blev “Gaarden” fæstegods under Børglum Kloster, det var størsteparten af denne gaard, nemlig det nuværende Toftegaard som Christen Nielsen Graven herpaa i 1788 fik fæste paa.

Christen Nielsen Graven synes at have været en dygtig landmand, og økonomisk klarede han sig vist temmelig godt. Saaledes ses han saavel i 1807 som i 1812 at have købt en del parceller til selveje, hvilke parceller ialt var paa næsten 1 td. hartkorn og blev drevet sammen med fæstegaardens jorder. Det kan nok undre, hvordan man ved Christen Nielsen Gravens død i forbindelse med skiftets afholdelse helt undgik en vurdering af disse jordarealer, som end ikke er nævnt paa skiftet.

Selve skiftet efter Christen Nielsen Graven blev paabegyndt den 30. oktober 1816 med en registrerings- og vurderingsforretning i boet foretaget af skifteforvalter Würtz fra Børglum Kloster og to vurderingsmænd. Som arvinger nævnes foruden enken Maren Nielsdatter, hvis lavværge var hendes bror Lars fra Havgaards Mølle, børnene Kirsten, gift med gaardmand Thomas Nørgaard i Aasendrup, Niels, 27 aar, Niels, 22 aar, Anders, 21 aar, Ane (Ane 3), 18 aar, og Maren, 14 aar gammel. For de af børnene, der var umyndige, blev som formynder udpeget deres farbroder Jens Nielsen Graven til Kornumgaard.

Fra boets registrering og vurdering kan af indbo nævnes: et større og et mindre fyrretræsbord, tre fyrretræsstole, to stole med halmsæder, to faste og en løs bænk, et blaamalet hængeskab, to faste sengesteder med tilhørende sengetøj, en fyrretræsstandkiste og et fyrretræsklædesskab samt en jernbilæggerkakkelovn og et stueur i foderal, hvilket sidstnævnte var mest værdifuldt af alt indboet og sattes til 12 rdr. Afdødes garderobe bestod af en blaa klædeskjol, som alene vurderedes til 6 rdr., en graa klædeskjol til 3 rdr., en blaa trøje til 4 rdr., en rødstribet brøstdug og en undertrøje til ialt 3 rdr., et par blaa og et par sorte bukser til 4 rdr., en hat til 3 rdr., seks skjorter til 9 rdr., en gammel blaa trøje, to par skindbukser, tre par strømper, et par støvler og en gammel hue.

Af vogne og redskaber nævnes bl.a. en beslagen vogn med afsæt, sat til 30 rdr., en trævogn til 10 rdr., to beslagne trævogne til 22 rdr., en plov med tilbehør til 8 rdr., en jernharve til 4 rdr., drættetøj til seks heste, 5 rdr., en hakkelseskiste med kniv, 4 rdr., samt en del mindre værdifulde effekter bestaaende af river, plejle, skovle, forke, høleer, jerngrebe, trillebøre, spande, slibesten samt værktøj. Endelig kan nævnes, at gaardens besætning bestod af fire gode heste til ikke mindre end 158 rdr., en 14-aars hoppe, en 24-aars hest, to føl, fem gode køer til 94 rdr., to stykker ungnød, fire kalve, to svin og otte faar samt en vædder.

Den 28. december 1816 mødtes man til afsluttende skiftef her blev indboet nu opgjort til 123 rdr., vogne og redskaber hestene til 196 rdr. og faar og kreaturer til 156 rdr., saal aktiver ialt androg 596 rdr. Herskabet paa Børglum stillede imidlertid krav om 244 rdr, til delvis dækning af en istandsættelse af bygningerne samt til den besætning og de redskaber, som havde været paa gaarden på overtagelsen. Egentlig var herskabets krav betydelig større endd de 244 rdr., men boet fik et betragteligt afslag, idet Christen Nielser før sin død paa gaarden for egen regning havde ladet opføre en bygning. Til de 244 rdr. kom udgifter til afdødes begravelse paa 50 samt et tilsvarende beløb, som enken reserverede til sin begravelse naar den tid kom. Endvidere var der omkostninger ved skiftets afholdelse 25 rdr., hvorefter passiverne androg 368 rdr. Der blev saaledes 228rdr. i overskud, hvilket beløb fordeltes med halvdelen til enken, godt 25…. til hver søn og ca. 12 1/2 rdr. til hver datter. Maren Nielsdatter erklærede herefter overfor skifteretten, at hun ønskede at fortsætte fæstet paa gaarden, hvilket blev hende tilstaaet. Endvidere afgav hun efter eget ønske løfte om at ville tillægge sine to ugifte døtre Anne og Maren hver en hest og en ko, naar de skulle giftes, samt til den tid holde deres bryllup, saaledes som egnens skik og brug var, idet de dermed var blevet lige stillede med deres storesøster Kirsten, der havde modtaget de samme ydelser ved sit bryllup.

Christen Nielsen Graven og Maren Nielsdatter havde i deres ægteskab børnene Niels, født 1789, senere gaardmand i Vrensted, Kirsten, født 1791, død 1817, gift med Thomas Nørgaard i Aasendrup, Niels Jensen, født 1793, død ugift den 11. februar 1823, Jens, født 1793, død før 1801, Anders, født 1795, senere bosat i Sæby, Ane (Ane 3), født 1797, og Maren, født 1802, gift med sin fætter Niels Larsen Møller fra Havgaards Mølle.

Som nævnt døde sønnen Niels Jensen Christensen den 11. februar 1823 hjemme paa Toftegaard, og en maaned efter blev der afholdt skifte i boet melkem hans mor Maren Nielsdatter og hans søskende Niels, Anders, Ane og Maren samt Kirsten, der som nævnt var afgaaet ved døden i 1817, og have efterladt sig 3 mindreaarige døtre, der indtraadte som arvinger isted for moderen. Afdødes faa ejendele androg en samlet værdi af 38 rdr. af de 15 rdr. var medgaaet til begravelsesomkostninger og udgifter ved skiftets afholdelse. Restbeløbet blev herefter fordelt mellem enken Nielsdatter og de øvrige børn.

Senest 1832 valgte Maren Nielsdatter derpaa at afstaa fæstet paa Toftegaard til den yngste datter Maren og hendes mand Niels Larsen Møller, og den 18. marts 1832 ses hun derpaa at have udstedt skøde til sidstnævnte paa de jordparceller, som hendes afdøde mand havde erhvervet henholdsis 1807 og 1812. Det drejede sig om Hvetmoseparcellerne nr. 11 og 12 og 13 af Kjeld Nielsens enkes udstykkede gaard i Vrensted, hvilke parceller havde et hartkorn paa 4 skpr. 1 4/5 alb., samt om engparcellen nr. 5 fra Jens Hansens udstykkede gaard i Vrensted af hartkorn i skp. 3 fjdkr. 3/4 alb. Overdragelsessummen var paa 200 rdr., og Maren Nielsdatter sad herefter som aftægtsenke hos datteren og svigersønnen indtil sin død i 1847. Hun nævnes da ogsaa her i folketællingerne for baade 1834 og 1845. I 1834 havde svigersønnen Niels Larsen Møller 5 tjenestefolk og i 1845 4 tjenestefolk samt en huslærer, Peter Nicolaj Poulsen, til børnene, hvilket fortæller noget om den velstand, der maa have været paa gaarden. I øvrigt opføres Niels Larsen Møller og Maren Christensdatter i 1834 med børnene Inger Marie, 7 aar, Christen, 5 aar, og Lars, 2 aar gammel, og i folketællingen 1845 med børnene Inger Marie, 18 aar, Christen, 15 aar, Lars, 13 aar, Ane Kirstine, 9 aar, og Maren, 6 aar gammel.

Et 1/2 aar efter Maren Nielsdatters død købte Niels Larsen Møller derpaa af Christian Michael Rottbøll til Børglum Kloster Toftegaard til selveje formedelst 2000 rdr. Han videredrev derefter gaarden som selvejer indtil 1865, da han afhændede den til sin søn Lars Nielsen Møller. Denne døde imidlertid barnløs i 1892, hvorefter hans arvinger afhændede Toftegaard. Der havde været forskellige ejere indtil 1918 hvor Thomas Drivsholm overtog Toftegaard.

Toftegaard, på Pilgaardsvej 195, Øster Hede, Vrensted, tæt ved den gamle Østre Skole er ikke en slægtsgård som flere andre i Vrensted.

Maren og Thomas Drivsholm

Den blev som nævnt i 1918 købt af Thomas Drivsholm og blev senere overtaget af sønnen Jens Drivsholm, som var 2. generation og i dag er gården nedlagt som landbrugsejendom. Jord er solgt fra og sammenlagt med anden ejendom. Den var opr. På 105 tdr. land og en af de større ejendomme i Vrensted. De ældste bygninger var ved overtagelsen fra 1847 og stuehuset var fra 1880. Der var i tidernes morgen stort folkehold med heste som arbejdsredskab senere kom der bl.a. traktor.

Foto fra 2018 – Toftegaard

Thomas Drivsholm er født den 9. marts 1891 i Drivsholm, Vrensted sogn, og han døde den 21. november 1967 på Brønderslev Sygehus.

Han blev gift den april 1918 i Vrensted med Maren Eriksen.

Hun er født den 1. marts 1896 i Kræmmergaard, Aasendrup, Vrensted sogn, som datter af gårdbestyrer Jens Eriksen og hustru Else Marie Andersen, og hun døde den 9. december 1966 på Hjørring Sygehus.

Thomas Drivsholm gik i skole i Aasendrup og havde senere ophold på bl.a. Askov Højskole, inden han 1918 overtog Toftegaard i Vrensted.

Efter hans død skrev avisen bl.a.:

“Fhv. gdr. Thomas Drivsholm, Vrensted, døde pludseligt i går på Brønderslev sygehus, 76 år gammel.

Thomas Drivsholm var lige til det sidste i arbejde. Mandag aften var han således til møde i præstegaarden, men følte sig sløj og blev kørt hjem.

Thomas Drivsholm var født på gården Drivsholm i Vrensted og fik i sin ungdom en alsidig uddannelse på højskole og landbrugsskole og i forskellige gode pladser, bl.a. på Sjælland. Da han blev gift, købte han og hans hustru i 1918 gården Toftegaard i Vrensted, og her øvede de en utrolig stor gerning. Gården blev drevet frem til et mønsterværdigt landbrug, og mange unge, både karle og piger, fik her en god start på et selvstændigt liv. De lærte orden og akkuratesse, og de lærte også, hvordan et hjem er, når det er bedst.

Men foruden de hjemlige pligter passede Thomas Drivsholm også mange offentlige hverv. I en aarrække var han formand for Mejeriforeningen Vendsyssel, i flere perioder også for Vrensted andelsmejeri, Lykkensprøve. Under krigen var han formand for kornnævnet i Vrensted-Thise kommune. Endvidere var han med til at oprette fabrikken Akafa i Svenstrup og sad en årrække i bestyrelsen som næstformand. Han var i menighedsrådet i Vrensted gennem 35 år, ca. 25 år som kirkeværge, en post, han varetog til sin død.

Naar Thomas Drivsholm fik betroet så mange tillidsposter, hang det sammen med, at han var et gennemhæderligt menneske, som alle maatte få tillid til, og som blev respekteret i alle kredse.”

Maren Eriksen var efter endt skolegang husassistent samt beskæftiget paa et badepensionat. Desuden havde hun et højskoleophold i Vraa inden giftermålet. Efter hendes død skrev avisen bl.a.:

“Fru Maren Drivsholm, gift med fhv. gdr. Ths. Drivsholm, Vrensted, døde i går på centralsygehuset i Hjørring, 70 år gammel.

Maren Drivsholm var født i Kræmmergaard i Aasendrup. Ved giftermaalet købte parret gården Toftegaard øst for Vrensted og her lagde de deres kræfter i en lang årrække.

I 1965 afstod de gården sønnen Jens Drivsholm og flyttede ind villa, de havde købt i Vrensted by. Fru Drivsholm var rask og rørig til det sidste, men blev pludselig syg om morgenen og førtes til centralsygehuset i Hjørring, hvor hun døde først på eftermiddagen.”.

f.v. Thomas Drivsholm, Maren Drivsholm, sønnen Jens Drivsholm

De havde fem børn: Jens Eriksen Drivsholm fra 02.05.1920 som havde overtaget gården, Else Marie Drivsholm fra 29.05.1922 blev gift med gårdejer Niels Østergaard, Østergaard, Pilgårdsvej, Vrensted og så var der Andreas Eriksen Drivsholm fra 11..08.1924 som blev gift og boede på Vejensgaard i Skallerup,  Herma Eriksen Drivsholm, født 10.08.1926 blev gift og udannede sig til kemiingeniør bosatte sig i Københavnog den sidste var Nina Eriksen Drivsholm fra 17.12.1940 blev gift og var uddannet sygplejerske og flyttede væk fra Vendsyssel.

Jens Eriksen Drivsholm, som tidligere nævnt, er født den 2. maj 1920 i Toftegaard, Vrensted sogn.

Han blev gift den 21. maj 1965 i Mygdal med Gerda Bidstrup, der er født den 31. december 1926 i Mygdal sogn som datter af gårdejer Martin Bidstrup og hustru Johanne Sørine Nielsen.

Gerda og Jens Eriksen Drivsholm

Jens Eriksen Drivsholm gik i skole i Vrensted. Afbrudt af ophold på Havbro Efterskole og Vraa Højskole (1939-1940) var han beskæftiget hjemme, inden han begyndte paa Askov Forsøgsstation, hvor han arbejdede et 1/2 år, og senere var han paa Ladelund Landbrugsskole i 1945-1946. Han var desuden beskæftiget et 1/2 år hos farbroderen Jens Drivsholm samt forvalter på en gård ved Lunderskov, inden han kom tilbage til hjemmet, som han overtog den 1. maj 1965 som var drevet som et alsidigt landbrug, med både kvæg og svin. – Jens Eriksen Drivsholm har været i bestyrelsen for brugsen og mejeriet i Vrensted og er nu medlem af menighedsrådet samme sted, hvor han blev kirkeværge efter faderen. Desuden var han i bestyrelsen for Løkken Sparekasse og Nordjysk Kreatureksportforening i Aalborg.

Gerda Bidstrup gik i skole i Mygdal og var herpå beskæftiget i sit eget hjem, samt i forskellige pladser. Desuden havde hun et ophold paa Danebod Højskole i 1947, og siden giftermålet har hun været medhjælpende hustru på Toftegaard.

I 2001 solgte Jens og Gerda Drivsholm ”Toftegaard” og købte et parcelhus på Anders Olesensvej i Vrensted by hvortil de flyttede.

Der var ingen børn i ægteskabet.

Begge familier er gået bort og ligger på Vrensted Kirkeård

 

 

 

 

 

Drivsholm slægten kan føres helt tilbage til 1796 hvor Jens Thomsen, født i Kettrup, Ingstrup sogn, gifter sig den 28.10.1825 med Ane Christensdatter, født på Toftegaard i Vrensted by og sogn, og overtager Nørgaard i Åsendrup.

Jorden er nu solgt fra ejendommen og sammenlagt med anden ejendom, ejendommen er nedlagt som landbrugsejendom.

januar 2020 – jens otto madsen

 

Forfatter: Jens Otto Madsen

Født og opvokset i Vrensted