“Rykind” Rykindvej 14

Rykind, foto 1946-52
Rykind genopført efter brand i 1988
2017
Rykind ca.1950

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

foto 2020

Matr. nr. 11-a Vrensted by

opr. areal 51 ha

areal 2018: 64,3 ha

Opført i 1869 o.s.

Gården har eksisteret helt tilbage til 1750 hvor den hed “Ryttgaarden” I 1868 solgtes den fra Børglum Kloster

ejer

1983 Børglum Kloster

1960 Niels Skovrider Eriksen

1927 Kresten Rykind Eriksen

 

1891 Mads Eriksen

1888 til 1983 var den i Rykind Eriksens eje

Her en omtale af endnu en af de gårde i Vrensted som tidligere blev betegnet som stor.
Gården “Rykind” på Rykindvej 14, Vrensted
Gården har eksisteret helt tilbage til 1750 hvor den hed “Ryttgaarden”. I 1868 solgtes den fra Børglum Kloster. Fra 1888 til 1983 var den i familien Rykind Eriksens eje.Kresten Rykind Eriksen overtog ejendommen i 1927 og solgte i 1960 gården til sønnen Niels. Efter dennes død blev den i 1983 købt tilbage til Børglum Kloster.”Rykind” blev kendt i vide kredse  ikke mindst i avlsarbejdet inden for den sortbrogede danske malkerace, hvor  man på dyrskuet i Hjørring og landsskuet i Herning og andre steder hjemførte den ene første præmie efter den anden. Besætningen på Rykind var kendt ikke blot i Vendsyssel, men over det ganske land, og tyrekalve fra Rykind blev efterhånden eftertragtet over hele landet. Utallige selskaber med landmænd har været på besøg på Rykind i Vrensted for at høre om den sortbrogede.

Kresten Rykind var også meget udadvendt i hele sit liv. Med sin dygtighed og sine eminente evner, blev han snart valgt til mange tillidsposter. Han var således primus motor ved oprettelsen af Vrensted Brugsforening i 1932 og ligeledes ved opførelsen af det nye Vrensted Forsamlingshus i 1935. Senere kom han i sognerådet og blev her i perioden 1953-1958 valgt til sognerådsformand i den daværende Vrensted-Thise Kommune. Han blev også medlem af bestyrelsen og senere formand for Hjørring landøkonomiske Selskab.

Inden for landspolitik var Kresten Rykind også virksom og spillede i sin tid en vigtig rolle inden for partiet Retsforbundet, hvor han en tid var folketingskandidat. I hans sidste år kom hans politiske interesse til udtryk gennem Fremskridtspartiet, hvor han var meget aktiv, og hvor han blev udnævnt til æresmedlem.

 

Forfatter: Jens Otto Madsen

Født og opvokset i Vrensted