Niels Jægerum – hans digte

 

Niels Jægerum

 

Niels er født og opvokset på gården “Søndermarken”,  Kongsengene 42, i Vrensted

==========================================

En historie fra barndommen:
==========================================
Herunder  Niels Jægerum´ s  digte:

25.06.2020

KENDER DU DET?

Kender du det
at du føler dig forkert
selvom du gør alting rigtigt
at du gør dit bedste
og det er ikke godt nok?

Kender du det
at du altid bruger dig selv
presser dig selv
til sidste blodsdråbe
men aldrig føler dig tilstrækkelig?

Kender du det
at du tilbringer mange
timer foran spejlet
kigger kritisk og retter på alt
og stadigvæk ikke er tilfreds?

Kender du det
at du har de bedste intentioner
vil det hele på én gang
kæmper for at blive nummer et
og alligevel bliver alt værre og værre?

Kender du det
at du stiver dig selv af
med forskellige stimulanser
danser rundt i en rus
af oppumpet selvtillid
og stadigvæk er lille indeni?

Kender du det?
Det gør mange unge!

22.06.2020

ENGANG

Engang var min far en
levende krop af handlekraft
omgivet af markens tilstand
og mors kys før kaffen

Engang gik drengen i takt
med karlens saftige fortællinger
og hakkede løs på ukrudt
imellem de sunde planter

Engang legede vi i høet
kravlede i de dybeste gange
holdt om og holdt af
på afstand af de voksne

Engang undersøgte man
ethvert lille væsen på sin vej
gemte det i et syltetøjsglas
indtil det lå stille og sov ind

Engang var undringen
drivkraften i sansernes samling
på nysgerrighedens grøftekant
med haletudser i bækkens understrøm

Engang var der en daglig rislen
fra kilden i de inderste længsler
en stemme fra barndommens sus
som fløjtede sig frem mod livets aften

Engang er nu en gensmag af
det vi stræber efter og lærer
at kende for allerførste gang
mens fuglene synger om kap i træerne

27.02.2020

RÅBET EFTER MENING

Du må have noget at stå op til:
et brev at skrive
en bog at læse
en tanke at vende
et menneske at elske
et barn at klappe
en begejsring at forfølge
et lys at nyde
en idé at realisere
en drøm at dvæle ved
en kærlighed at pleje
en gave at give
en ven at besøge
en sang at synge
en liv at forme
en nutid der hænger sammen med hjertet

30.01.2020

Lyt til verden

Lyt til verden
mærk havets melodi
mærk når det bruser i oprør
mærk når det dovent skvulper
mod det varme sand en hed sommerdag.
Lyt til vandet i den isskærende frostnat
og mærk støjen fra den piskende vintervind
gennem marv og ben.
Snus til verden
giv dig tid til at dufte
til blomsterne bag havet.
Træk vejret dybt ind
midt i en rose.
Lad duften forplante sig
helt ned i hjertet.
Ånd på verden med din rosenånde.
Snus til din livssødme
i skovens i havens underbund.
Føl på stængler og blade,
snegle, hunde og skildpadder.
Mærk deres forskellighed.
Luk øjnene
og se den brogede verden.
Se med dine hænder
se med din krop.
Drik af livets dråber
pluk de modne solbær.
Lad tungen slikke kanten af glasset
Lad saften
som du drikker
forplante sig til en gylden rislen
i din indre frugthave.
Gå i ét med græsset
læg dig på ryggen i det.
Leg at du skal dø.
Stræk dig ud i hvert et græsstrå
der kæler for din kind
og kildrer dig på benene.
Lyt til fuglene
Se på skyerne
Flyv af sted over bjerget.
Intet holder dig tilbage
– kun dig selv.

 

25.01.2020

SJÆLENS SØ

hvad er der med de øjne
der leger med blodets brus
kigger igennem os som nøgne
og sender et stikkende sus

hvad er der med det øje
der lukker os ind i sjælens sø
dykker ned i hjertets køje
og får tapper til at tø

hvad er der med de øjne
som forfører os til tanker i drømme
slikker indersiden ren for løgne
og kalder i længselsfulde strømme

hvad er der med de øjne
der stirrer på os fra spejlenes sø
og fanger det flygtige forfløjne
rammer det punkt der ikke vil dø

hvad er der med de øjne
der stråler som diamanter
som de inderste kamre kan højne
gennem kærlighedsfrø der bliver til planter

hvad er der med de øjne

05.02.2020

NOGET I LIVET

det første sekund
du lægger et frø i jorden

det første blik du sender
til de smukke øjne

det første ryk du mærker
i din krop når noget vokser

det første tegn på
at noget er gået forbi

det første chok der ryster
din inderste sjæl

det første glimt
af evigheden i tiden

det første først
mens du er i live

det første sidst
når du ligger for døden

det første udsyn
at noget er vigtigere

det første suk
i den sidste fase af livet

20.01.2020

STILLE NU

Han malede sit navn på hendes ryg
men nu er den varme søjle her ikke mere

Han tegnede deres kærlighed på ruden
men nu er duggens kurver borte med blæsten

Han formede hendes krop i det varme sand
men nu er stregerne skyllet væk

Han nød hendes ånde i ly af nattens himmel
men nu er kun mørket tilbage

Han stirrede på hendes smukke ansigt om morgenen
nu er blot den tomme pude ved hans side

Han borede sit blik ind i hendes smukke øjne
nu fylder kun tårernes tåge hans udsyn

Han kyssede hendes mund og smagte forelskelsen
nu er båndet bristet og munden har han mistet

Han kunne kæle for hendes hår i timer
nu er krøllernes blødhed ude af hans hænder

Han smagte på hendes trylleretter i livet
nu sidder kun de gyldne spor i maven

Han hørte hendes stemme tæt på sit øre
nu er kun et langstrakt ekko tilbage

Han flettede alt hos hende ind i sin sjæl
og det har hans hjerte det godt med

nu er her så stille

19.01.2020

HVEM VILLE IKKE?

Hvem ville ikke undersøge sit barn
hvis det havde smerter?

Hvem ville ikke befri det for fremmedlegemer
hvis det havde slugt noget forkert?

Hvem ville ikke sørge for ilt til barnet
hvis det ikke kunne få luft?

Hvem ville ikke søge hjælp til barnet
hvis temperaturen var livstruende?

Hvem ville ikke få barnet renset
hvis det var fyldt med bakterier?

Hvem ville ikke redde barnet
hvis det var ved at drukne?

Hvem ville ikke hjælpe barnet
hvis det havde indtaget forurenet vand?

Hvem ville ikke redde barnet ud af flammerne
hvis det brændte omkring det?

Hvem ville ikke gøre det samme
hvis JORDEN selv var et barn?

Hvem ville ikke?

17.01.2019

DET

nogle har det
andre er helt foruden
som om de aldrig har kendt det

jeg mødte én i toget
som havde det
vi kiggede længe på hinanden
og der i blikket var det
blev suget ind i det

da hun gik
lagde hun sin hånd på min arm
by by Sir
der var det

siden har jeg mødt det
på gåture
på ferier
på gaden
på stier
og her for nylig
på en restaurant
øjnene greb fat i det
på tværs af bordene
fløj det afsted som et missil
borede sig ind i
sjælens gemmer
og eksploderede omkring hjertet

vi ved det findes
imellem os
nogle har det resten af livet

16.01.2019

RØDDER OG VINGER

små dronninger sminkes som voksne kvinder
pyntes til duller mens barndommen forsvinder

alle filmes med smarte telefoner i konkurrence
agerer som dukker med snore i kunstig balance

lærer at gå catwalk foran den griske arrangør
man ser deres tomme øjne og svingende humør

de græder og presses ud af livets leg og sus
de skuffes hvis de ikke får pokalen i hus

barnet købes til reklame som lokker
skal anbefale og får penge som blogger

hvad sker der når de sociale medier gemmer
at de forfører andre med sprøde stemmer

man får den tanke at små hjerter vil falme
når børn bruges som middel får man kvalme

hvorfor haste med at voksne op
gi` barnet en tid til rødder og top

15.01.2020

VI VED DET GODT

de er lænket sammen
de må ikke tale sammen
de må ikke vende sig om natten
-vi ved det godt

de skal tisse i den samme spand
de har 15 kvadratmeter til 15 personer
de er omgivet af lys og overvåges hele døgnet
-vi ved det godt

de skal se på en voldtægt
de skal se på tortur
de skal høre smerteskrig
-vi ved det godt

de skal tilstå trods uskyld
de bliver sat på en sømstol
de får revet neglene af
-vi ved det godt

de må ikke tale deres eget sprog
de må ikke danse deres egne danse
de må ikke have kontakt med slægtninge
-vi ved det godt

de får skåret tungen af hvis de ikke indordner sig
de får fjernet en hånd hvis de er ulydige
de stenes til døde hvis de gribes i at elske ved siden af
-vi ved det godt

de skal alle genopdrages i lejre med vold
de skal alle hjernevaskes med magt
de skal alle bekende i kor under bevogtning
-vi ved det godt

vi er jo alle mennesker

05.01.2020

SYN FOR GUDER

at runde og blive rundere
med tidens tand
være lykkelig med sig selv og sine
når nu solen skinner
på en ufortjent fødselsdag
og man bare skal nyde et nyt tal
i lille sluttet cirkel så
blir man da glad som et lille barn
og lamslået på fortrappen
når kendte gamle venner
naboer slægtninge børn
svigerbørn og ringene i vandet
dukker op i en slange af
skønne øjne i overtøj
målløs og uden mæle
tager man bevæget imod
flokkens sang og dirrer
i alle grene af det gamle træ
enhver kommer frem med varme
kinder og tillykke og
knuses en ekstra gang
med følsomme hænder
og blikke fra sjælenes sø
en kæde af minder
i en uvirkelig surprise
på hjemmebane i stuens
stemte snakkehygge
varme taler og et leve
en begivenhed på en dag
som lyser op og
tillægges en særlig betydning
en dag hvor man mærker
at der er noget langt større
end en gråhåret fødselar
der tager imod på fortrappen
stemmer at længes efter
sidder nu i vores vægge
og spøger i al fremtid
med latter og tusinde ord

af hjertet tak til jer der bar slæbet
og alle jer der holdt på hemmeligheden
og kom i den aftalte konspirationsflok
og tog mig på lænestolen i en morfar😀

kh
Fødselaren

 

30.12.2019

GANGARTER

det er ganske spændende at se på ben der går
det er glimt for øjet som enhver forstår

de små piler over sten og stok
falder og slår hul i sok

børn sætter af for at springe over bækken
benene kører i luften og rammer hækken

senere vandrer man mere roligt i lunden
holder i hånd og bruger munden

to unge kærester fletter fingre og tæer
de sidder tæt på molen og går ikke mer`

det er med næsen i sky at nogle går
det er med bøjet nakke at nogle blot står

en del kommer for sent trods ilen
en del går rundt om sig selv med mobilen

jeg så en mand komme dinglende hen ad vejen
ved siden gik en kvinde som traskede lidt forlegen

nogle humper afsted som var det dagen derpå
andre glider over vejen som en ganger grå

de gravide kan vralte som en and så trind
de er så smukke med buler der går over gevind

når benene svigter og man pludselig skrider i svinget
ligger man der og har skrammer på skindet

soldater strækker ud i stram eksercits
på store paradepladser som en vits

de hjulbenede kan trille afsted som en bold
men på grise og hvalpe kan de ikke få hold

på film er haltefanden med hestefod
lister rundt som djævelen og spiller god

så kommer der et par som går i takt
under skoene står der ”ecco” eksakt

en mand og kone går gåsegang i trance
hun går forrest han bagerst i deres alliance

sølvbrudeparret holder om og danser en vals
de andre maser i kredsen og strækker hals

når de gamle veteraner tripper på banen
tænker de på 3. halvleg og noget til ganen

de gamle krogede ben vil ikke sprinte mere
”drengene” er trætte og nyder en pilsner eller flere

sådan går det i livet med ben og med fødder
vi ender med knuder og ondt i de gamle rødder

ingen ønsker her at tage benene på nakken
vi nøjes med at løbe med snakken

før vi går til de evige jagtmarker
og træskoen er sat af en knoldesparker

29.12.2019

DET FORBUDTE TRÆ

de små leger med blikket mod himlen
de yderste grenes lokkende svimlen
trækroner fyldt med fristende frugter
større end frygten for voksne der tugter
til alle tider mod de vippende pinde
hvor det forbudte ligger dem på sinde
et nej pas på er en opfordring til at ville
falder for fristelsen mens man er lille
forbuden frugt smager bedst af alt
de voksne ved at det kan gå galt
derfor pakkes børnene ind i vat
for tænk om grenen kunne være glat
dog er det langt bedre at bakse med livet
end få det foræret og tage det for givet
det er farligt at leve og sådan må det være
kun af de knubs man selv får kan man lære
det forbudte træ er det bedste der findes
gid alle børn kunne klatre og ikke bindes
lad barnet kravle op og mærke suset
hele kroppens sang såvel som bruset

29.12.2019

ORDENES MAGT

ord som skaber nærhed
ord som skaber afstand
ord som varmer et forhold
ord som fryser en relation
ord som knytter os sammen
ord som deler os i to
ord som gør os glade
ord som gør os ondt
ord som åbner sig mod verden
ord der ekskluderer det fremmede
ord som viser tolerance
ord som river negle af
ord som bekræfter alt det gamle
ord som integrerer det nye
ord som skaber fryd
ord som føder smerte
ord som beskytter mindretal
ord som hjernevasker afvigere
ord som indånder betydninger
ord som udrenser det anderledes
ord som vækker oplagthed
ord som får noget til at visne

ordet skaber verden

28.12.2019

Øjne

søg de øjne som fugten fanger
kig dybt i de smukke pupiller
luk op til sjælens kammer
fang den sang som iris spiller
de gamles øjne hvor er de kære
af gamle øjne kan man meget lære

26.12.2015

Skønhed

vi ser den grånende dag
omtåget i det triste mørke
vi ser solen bryder frem
oplyser græstæppet i forandringes linse

vi ved at foråret venter forude
piblende i de indre landskaber
vi ved at efter kulde kommer varme
damper jorden med kærlige strøg

skønnest er dog det vi ikke fatter
mirakler i menneskehøjde
livets magi i de små ting
som fnug af frø der blir til nye træer

25.12.2019

ANGST I BØRNEHØJDE

når jeg vågner regner det med bomber
når jeg leger er det i ruiner
når jeg spiser ryster mine hænder

jeg ville så gerne kunne græde
jeg ville så gerne kunne drømme
jeg ville så gerne være tryg

min angst fylder min krop
mine øjne flakker af frygt
mit hjerte banker for livet

stop ondskaben i verden

25.12.2019

RÅBET OM MENING

Hvis vi lever evigt
er der så ingenting der haster?

Hvis vi kun lever én gang
er alt mon så altid for sent?

Hvis vi dyrker den absolutte sandhed
tror vi da vi ved fordi vi ikke ved vi tror?

Hvis vi opstår på ny til evigt liv
hvor mange mon så der er bag os af de andre?

Hvis vi ikke ved vi er døde når vi er det
er denne side så den eneste vi har?

Hvis vi er levende kan vi ikke være døde
når vi er døde kan vi så ikke være?

Hvis vi tror på vegne af andres tro
kan vi så låne religiøsitet ved særlige lejligheder?

Hvis der er stunder i livet hvor vi må sige tak
hvor retter vi da vores øjne hen?

Hvis vi kastes ud i tomhedens hul
hvad gør vi så med meningsløsheden?

Hvis sekulariseringen vinder terræn
hvilke materielle guder er det så vi dyrker?

Hvis vi ikke tror at vi tror nok
hvordan kan vi så måle det der ikke kan siges?

Hvis svarene blæser i vinden
hvad kan myterne så fortælle om de grå zoner?

Hvis de store fortællinger er brudt sammen
hvordan kan man så leve mellem stumperne?

Hvis der ikke er nogen plan med mennesket
hvordan kan vi så tackle at det højeste ikke findes?

Hvis gamle ord kan blive til kød
kan man da leve af et nyt menukort?

Hvis vi ikke har et gelænder at støtte os til
hvad gør vi så når vi mister balancen i livet?

Hvis vi ikke er fanget af vores fejltagelser
hvor venter så den nye begyndelse?

Hvis ikke virkeligheden kommer til mennesket
er det så mennesket der frembringer virkeligheden?

Hvis livet er en daglig kamp
er der så uden denne kamp intet liv?

Hvis vi leder efter sandheden hele livet
skal vi så frygte dem der har fundet den?

23.12.2019

BØRNENE I VERDEN

vi hører børnenes skrig
i en verden fyldt med krig
mærker deres smerte og længsel
midt i lejrens usle fængsel
kan se de øjne og de hænder
beskidte men rene som venner
de små er altid det bedste
kunne vi se dem som vores næste
eller er de blot et middel i en verden
hvor egoisterne beregner deres færden
barndommen er vores livs morgen
og denne bør ikke druknes i sorgen
kunne vi blot gå børnene i møde
ville færre af dem skulle forbløde
genopfrisk det indre barn hvis kraft
du engang selv har haft

22.12.2019

DET BEDSTE og DET VÆRSTE

Det bedste jeg ved
er at ligge under et tæppe
og flyde sammen med sjælen

Det værste jeg ved
er at tale til en væg
der sender en kold skulder

Det bedste jeg ved
er at kigge gamle billeder
og drømme om svundne tider

Det værste jeg ved
er at blive lagt i lænker
uden at kunne se kæden

Det bedste jeg ved
er når ordene får ånd
i nattens fortrolighed

Det værste jeg ved
er at blive dømt på mit humør
og ikke kunne være mig selv

Det bedste jeg ved
er at kunne være helt stille
og mærke et bånd af samvær

Det værste jeg ved
er skulle tvinges til at smile
når man inderst inde er ked af det

Det bedste jeg ved
er at nyde livets dessert
og kaste sten i vandet med barnebarnet

Det værste jeg ved
er når sandheden låses ned i en fryser
og tankerne stivner til koncepter

Det bedste og det værste
er modsætninger i livets toppe og dale
der strides på hjerternes holdeplads

20.12.2019
Drengen i manden

små drenge på grønne plæner
unge muskuløse mænd der træner
virile veteraner der tror de spæner

fantasiens drengebørn i eventyrlandet
ungdommens kampe om piger i vandet
alderdommens petanque-kugler i sandet

uendelige drømme i drengesind
pubertetens scorereplikker mod pigekind
den gamle dreng leger med hund og pind

drenge kan stryge en mor så kærligt på panden
den smukke teenager kysser en pige fra forstanden
når drengen dør i manden dør manden

meningen med livet er ikke at blive mange år
men at mærke livets pulsslag som i livets vår
at bruge alle sine sanser hver dag som tiden går

17.12.2019

Mangfoldighed og fjendebilleder
I mange lande er der stærke racistiske kræfter, der forsøger at tegne negative billeder af de befolkningsgrupper, der ikke passer ind i normen. Vi møder ofte spørgsmålet: Hvad er det der gør, at de afstumpede holdninger og intolerancen vinder terræn? Hvorfor kan vi ikke leve sammen i forskellighed?

Uanset

Uanset hvilken farve du har
Uanset om du er sort, hvid eller gul
Eller har en helt anden farve

Uanset om du er kvinde eller mand
Uanset om du er barn eller voksen
eller om du lever i livets efterår

Uanset om du er født med alle sanser
Uanset om du er syg eller rask
Eller om du mangler en del af din krop

Uanset hvor du kommer fra
Uanset hvor du er på vej hen
Eller blot er midt imellem

Så er vi alle mennesker

14.12.2019

Ved juletid kommer der mange glæder og savn:

At miste

at miste er som at drømme en lang film man har glemt
og gense en kær person med en længsel mod stemmen der var
i en dyb samtale med hjertets mørkekammer

at miste er at besøge knyttede forbindelser i en kæde af minder
fra gennemlevede fortællinger til fortidens bånd
og at tabe tråden til kommende samvær

at miste er at bære en kurv af minder under armen til en stille plet
hvor man hører fortidens musik fra en indre klangbund
til en dans med varme hænder og levende fødder

at miste er en gave af levet liv i vores bagage af sanselighed
som modtager minder i en ledetråd af taknemmelighed
hvor savnet står lysende klart i skyggen af livets puls

at miste er når sorgens fugle bygger rede i dit hår
og du ringer til en der ikke svarer mere
mens du inderligt savner som herfra og til månen

at miste er en begyndelse til en ny rejse
hvor kærlige øjne blinker forude som lokkende milepæle
et sted i tågen hvor du finder en hånd der rækker ud

13.12.2019
DET SMUKKESTE

Det smukkeste i livet
kunne ikke være sket
på kortere tid!

Det hæsligste i livet
kunne ikke være sket
på et værre tidspunkt.

Jeg kaster mønten
hver morgen og håber
den gode side vender op.
.
Livets lava kan ikke
slette de spor
som har brændt sig fast
i erindringens vulkan.

Nedenunder det sorte landskab
og slaggernes røg
ulmer det nye håb
og livets længsel mod sig selv.

I det mørkeste indre
brænder den heftigste ild.

10.12.2019
EN HEL DAG

sådan helt som i gamle dage
en hel dag i nærhedens tegni
en hel dag i kærlighedens navn
sådan helt som det var
kun os to side om side
kun os to uden omsvøb
sådan helt som båndene var
der er ingenting som filtreres
der er ingenting som udelades
sådan helt som når kinder mødes
i et glimt af øm erindring
i to hænder som flettes
sådan helt som det var engang
da du fyldte det mest af livet
da du var det der gav mening
sådan helt som i gamle dage

og aldrig helt det samme

 

09.12.2019

Øjeblikket

i det ene øjeblik trækker vi vejret
i det næste puster vi ud

i det ene øjeblik flytter vi fødderne
i det næste ligger vi på langs

i det ene øjeblik hilser vi på hinanden
i det næste siger vi farvel

i det ene øjeblik mødes vore øjne
i det næste et kys på kinden

i det ene øjeblik danser vi på roser
i det næste rammes vi af tragedien

i det ene øjeblik samler vi på fjer
i det næste en tung sten i hånden

i det ene øjeblik smiler vi til verden
i det næste det sidste klem

i det ene øjeblik ånder vi ud
i det næste bliver vi stille

i det ene øjeblik slukker vore hjerter
i det næste er vi væk

det er i grunden ganske smukt

07.12.2019

SJÆLENS SØ

Sender et hjerte til de øjne
mærker kærlighedens varme spor
stirrer ind i sjælens mørke sø
beruset af fantasiens kraft

Blinker til de øjne
sanser de dybe vibrationer
mimer en fortrolighed
i en tråd af længselsfuld berøring

Mærker den buldrende puls
i tankekraftens inderste intuition
bestøvet af dryssende sansekraft
i en støvsky af inderlighed

Kysser de smukke øjne
i en rus af livets mening
sender en gestus til det blik
hvor musikken spiller de dybe toner

i en ledetråd af kroppenes harmoni

04.12.2019

BERØRT

at kaste sindet mod verden
som en rislende duft af friske blomster
med nysgerrige tanker i en grød af hjertets slud
er et afmægtigt opkast fra ordenes lygtemand

at grave sig ned i understrømmenes hvirvel
som et uhyre i meningernes stræde
med fare for at drukne i begrebernes slam
er en risikabel balance på en knivsæg

at mærke det skvulper i gamle blodpytter
som en bylt mod tunge tinder
med sten der skubbes op ad livets bjerg
er en kamp mod det tabte barneland

at længes efter nye sprudlende spirer
som kommende afgrøder på den gamle mark
med små hænder i de rynkede næver
er det håb der tændes i drømmenes stjernetegn

at græde med længsel i de blanke øjne
som vejret der holdes af skæbnens spil
med stikkende åndedræt mod den kolde verden
er en flig af dramaet fra tilfældighedernes holdeplads

at fyldes med klumpen af rørt betagethed
som en glæde af forventningens vingesus
med fingeren på pulsen til modstridende tankespil
er at leve forlæns og forstå baglæns

at se på tosomhedens kærlighedskys
som en mindesten for hudens berøring
med sitrende sus af sammensmeltning
er at være ét med dybdernes sansemark

at prikke sig på tornen i smertens møde
som natlige stik i alle blodbaners delta
med en overvågende døsig opmærksomhed
er at lege med tankens kraft i afmægtighed

at flytte sig fra de mørke tankers nætter
som en ætsende virus af modvindens smerte
med lettelsens lysskær i brystets bolig
er at vove sig selv på kanten af livets længsel mod sig selv

at finde en vej i mørkets umulige uvejr
som en buldrende orkan af dulgte kræfter
med kaotiske ruiner efter stormens hærgen
er at ane at intet mørke kan slukke selv den mindste flamme

hvem du end er skal mit ønske være
lys ja lys lille stjerne

02.12.2019

POESIBOGEN

Vedbliv blot at være ærlig
barnlig, god og blid,
vær imod din næste kærlig
og til hver en tid.
Hjælp de svage hvor du evner
når du frem i livet stævner,
når du trøster dem der græder
øges dine glæder.

26.11.2019

AT BIDE SIG SELV I HALEN

er det vi gør fint
eller er det fint fordi vi gør det

er det vi tror på sandt
eller er det sandt fordi vi tror på det

er det vi tænker virkeligt
eller er det virkeligt fordi vi tænker det

er det vi retter os efter retfærdigt
eller er det retfærdigt fordi vi retter ind

er det vi dyrker sundt
eller er det sundt fordi vi dyrker det

er det vi finder godt bedst
eller er det bedst fordi vi finder det godt

er det vi værdsætter værdifuldt
eller har det værdi fordi vi værdsætter det

svaret bider sig selv i halen
og
sådan er det tit og ofte

den 26.11.2019

En lille sang fra min barndomstid i Vrensted, hvor vi byggede huler og røg så det svimlede:

Hulen

vil du med i min hule
vil du lege med mig
skal vi finde en smule
og pakke vor grej
en kiks og en kage
en snor og en kniv
min bedstefars pibe
så vi kan få et hiv

dernede i mørket
vil vi tænde et lys
kigge på sager
og tænde et lys
først blir man svimmel
så blir man hvid
da er man voksen et stykke tid

lidt tobak vi har
det håber jeg på
det vil vi blande med blade og strå
så vil vi sidde i os og i røg
der vil vi nyde vor første smøg

dernede i mørket
vil vi tænde et lys
kigge på sager
og mærke et gys
først blir man svimmel
så blir man hvid
da er man voksen et stykke tid

Billedet indeholder sandsynligvis: tekst

17.11.2019

Kampen og modsætninger mellem liv og død har været en central del af min opvækst på landet. Mit motto har altid været: Hellere bakse med livet end få det foræret! Uden en sansebaseret og erfaringsbaseret opvækst ville jeg slet ikke kunne forestille mig et liv som forfatter, foredragsholder og underviser i billedsprog, ledelse og kulturbegrebet. Uden den sanselige selvbevidsthed ville jeg ikke kunne forstille mig hverken livsmod, forestillingskraft eller jordforbindelse.

Lyt til verden
mærk havets melodi
mærk når det bruser i oprør
mærk når det dovent skvulper
mod det varme sand en hed sommerdag.
Lyt til vandet i den isskærende frostnat
og mærk støjen fra den piskende vintervind
gennem marv og ben.
Snus til verden
giv dig tid til at dufte
til blomsterne bag havet.
Træk vejret dybt ind
midt i en rose.
Lad duften forplante sig
helt ned i hjertet.
Ånd på verden med din rosenånde.
Snus til din livssødme
i skovens i havens underbund.
Føl på stængler og blade,
snegle, hunde og skildpadder.
Mærk deres forskellighed.
Luk øjnene
og se den brogede verden.
Se med dine hænder
se med din krop.
Drik af livets dråber
pluk de modne solbær.
Lad tungen slikke kanten af glasset
Lad saften
som du drikker
forplante sig til en gylden rislen
i din indre frugthave.
Gå i ét med græsset
læg dig på ryggen i det.
Leg at du skal dø.
Stræk dig ud i hvert et græsstrå
der kæler for din kind
og kildrer dig på benene.
Lyt til fuglene
Se på skyerne
Flyv af sted over bjerget.
Intet holder dig tilbage
– kun dig selv.

Niels Jægerum
Dreng fra Vrensted

15.11.2019
UDE AF MINE HÆNDER

der er så meget man håber
vi krydser fingre
vi krydser tæer
vi krydser arme og ben

der er så meget man kan ønske
vi kaster mønter i brønden
vi knækker ønskeben
vi går på streger

der er så meget man kan tro på
vi folder vores hænder
vi drikker vin som blod
vi spytter over skulderen

der er så meget vi erfarer
vi kan ikke håbe os til et liv uden modgang
vi kan ikke ønske os til lykken
vi kan ikke flytte livets væsen med tvang

alle kan vi være på det forkerte sted
på det forkerte tidspunkt
alle kan vi rammes af katastrofen
lige midt i en god dessert

ude af vores hænder
opfinder vi et symbol
der beskytter os mod det vi ikke kan udholde

selv går jeg rundt med en sten og fjer i lommen😊

13.11.2019
SANSERNES DRENGEÅR PÅ KONGSENGENE I VRENSTED

være ti og vågne
med ild i kroppen
blod på hænderne
male sig i ansigtet
putte fjer i håret
og bånd på armenes muskler
gå på jagt efter blegansigter

være ti og dræbe uslinge
meje dem ned imellem rabarber og frugttræer
binde dem til totempæle
og kradse deres indvolde ud
nyde sødmen af kampens sejrsrus
i en stille middagsstund
med blikket mod himmel og skyernes flugt

være ti og løbe fra en hær af fjender
med jordsmag og græsstrå i munden
en skarp dolk i skeden
og skind over hofterne
flyvende hen over markens knolde
springende for livet over bækkens afgrund
mærke kroppens kamp i mødet
med krodiller, ler og sumpvand

være ti på randen af gråd og sivgræs
trukket ned i bunden af grøftens mudder
omgivet af småfisk og frøernes kvækken
guldsmedenes luftdans som sværmende mirakler
med regnbuens farver i øjenhøjde
vandnymfernes frihedskamp i syltetøjsglasset
på kanten af mergelgravens forførende dybder

være ti og høre græshoppernes skjulte musik
summeaf biernes kærlighed til blomsterne
hundenes jagt efter kattene
stærens fløjten i poppeltræet
vibernes sang under himlen
lytte til sit eget hjerte
og blodets banken mod fantasien

være ti og drømme om en lille kalv
der blev til en elefant

12.11.2019

TIDEN TILBAGE

tiden tilbage er fremtidens morgendis
hyllet ind i en tåge af tilfældigheder
en listig kattelem til kommende overraskelser
på den nysgerrige knivsæg
mellem det tunge og det lette

tiden tilbage er livets mystiske sandkorn
der drysser mod en bunke af uvished
mellem dryp fra en rislende kilde
af livets længsel mod sig selv
til tonerne af blodets flydende musik

tiden tilbage er et tov af nye minder
der breder sig som ringe i vandet
frem mod det skæbnemønster
vi kun kan se i bakspejlet
fra et fugleperspektiv i en stille stund

den 09.11.2019

KIRKEDAMMEN
et lille menneske på glatis
en bambi med usikre ben
omgivet af skøjtende venner
der suser henover det frosne vand
de legende børn hujer og griner i flok
fanger hinanden på skift
kaster sig i hinandens arme
bremser med hælen ved kanten
til det mørke vands kolde dyb
isen hugges til flager
der bruges som tømmerflåder
sammenstød og kamp med
kæppe og stager i små og store hænder
et barn glider ud til svanerne
og reddes op af en større dreng
legene fortsætter mens
den uheldige kammerat sendes til tørring
ved kakkelovnens varmeskær
på kanten af det kolde vand
blev vi varmet op til livets passion
det var legeland på kirkedammen

Min barndom i Vrensted:

Barndommens mark
at gå rundt mellem viber på lerede marker
at samle klumper af jord under neglene
at lytte til revner og vind med bare fødder

så er jordforbindelsen i sansehøjde
så er opmærksomheden slået til
så er der strøm på tissehegnet

at ligge i læsset med øjne mod skyerne
at svimle i vuggende højder under himlens tag
at lukke sine øjne mod de åbne vidder

da himler det på drømmenes ønsketur
da svæver tankerne mod stjerner i det fjerne
da fyldes man af længsel mod sin skæbne

i ly af barndommens mark

En sang til vanen

Vi kører rundt i en lastbil så stor
den laver dybe lastbilspor.
Sådan er vor tanke den graver sig ned
når den først er lavet så bliver den ved.

Frem og tilbage
samme trummerum.
Verden er af lave
hvis noget laves om.
Blive ved samme
gøre li´som sidst.
Det er befriende ubevidst.

Vi plejer at indtage vor faste plads
sidder ved de samme er godt tilpas.
Her har vi bygget et trygt lille tårn.
Det som vi ser er det samme hver mor´n.

Frem og tilbage
samme trummerum.
Verden er af lave
hvis noget laves om.
Blive ved samme
gøre li´som sidst.
Det er befriende ubevidst.

Her går vi rundt i vort indre hus,
her har vi hjemme med det er vi dus.
Tænk hvis vi rulled` gardinerne op
hvad vi så ku` se ja måske vi fik en prop?

Frem og tilbage
samme trummerum.
Verden er af lave
hvis noget laves om.
Blive ved samme
gøre li´som sidst.
Det er befriende ubevidst.

2. oktober 2019

Lyt til verden

mærk havets melodi
mærk når det bruser i oprør
mærk når det dovent skvulper
mod det varme sand en hed sommerdag.
Lyt til vandet i den isskærende frostnat
og mærk støjen fra den piskende vintervind
gennem marv og ben.
Snus til verden
giv dig tid til at dufte
til blomsterne bag havet.
Træk vejret dybt ind
midt i en rose.
Lad duften forplante sig
helt ned i hjertet.
Ånd på verden med din rosenånde.
Snus til din livssødme
i skovens i havens underbund.
Føl på stængler og blade,
snegle, hunde og skildpadder.
Mærk deres forskellighed.
Luk øjnene
og se den brogede verden.
Se med dine hænder
se med din krop.
Drik af livets dråber
pluk de modne solbær.
Lad tungen slikke kanten af glasset
Lad saften
som du drikker
forplante sig til en gylden rislen
i din indre frugthave.
Gå i ét med græsset
læg dig på ryggen i det.
Leg at du skal dø.
Stræk dig ud i hvert et græsstrå
der kæler for din kind
og kildrer dig på benene.
Lyt til fuglene
Se på skyerne
Flyv af sted over bjerget.
Intet holder dig tilbage
– kun dig selv.

UDE AF FLASKEN

ude af flasken
er der lukket op for posen
og melet i munden
vælter ud i en røg af forklaringer

ude af flasken
er der ikke pakket noget ind
sandheden er punkteret
og dækket er for fladt til retorisk kørsel

ude af flasken
er der gået hul på bylden
materien flyder dampende omkring
og lægger sig tilrette
mellem kæberne

ude af flasken
kravler argumenterne rundt
som arrige hvepse
der er ekskluderet fra boet

flasken fyldes langsomt igen

09.10.2019
Vi lever i en tid hvor begravelser i vores alder er hyppigere end fester. Det giver anledning til mange tanker om døden på forskud:

Et smil på læben

forleden gik jeg så selv bort
sukkede og slukkede med et smil
fandt det passende at sove glad ind

nu hvor jeg er væk tænker jeg ikke mere
min lysende bevidsthed er blevet mørk
kan ikke skelne mellem noget og har intet sprog

mine dejlige børnebørn taler til mig
men jeg taler ikke tilbage til dem
de hører kun min stemme på deres indre grammofon

jeg er stendød uden at vide det
er kold uden at føle det
er brændt til aske uden at mærke det

her i min guitar-urne er der stilhed
et par triller fra en gråspurv på stenen
høres kun af de efterladte

da jeg nedlagde mig selv med et klem
og gav mig hen til det sidste dybe åndedrag
vidste jeg at livets glade sekund var forbi

mens vi lever er vi ikke døde
når vi dør kan vi ikke være
hverken dernede eller deroppe

livet er et mysterium der skal leves
på en knivsæg mellem her og der
af ild er jeg kommet til ild skal jeg blive

det er i grunden ganske smukt
og ulidelig let at gå bort til noget
som ikke har et begreb om sig selv

det kalder på et smil
memento mori

En ven

en ven er én der ved hvem du er
forstår hvor du kommer fra
accepterer hvem du er blevet
og nænsomt lader dig vokse

en ven er én der ved hvad du gemmer på
lægger øre til dine bekymringer
følger dig i sorgens kølvand
ledsager dig på dine nye eventyr

en ven er én der tager din arm på nedturen
holder om dig i trange tider
besøger din angst med opmærksomhed
genskaber troen på et nyt forsøg

en ven er som en skål der udhules
for at kunne rumme endnu mere
sammen med hvem man ikke kan håbe for meget
og som man ikke bliver skuffet af

en ven er én man kan være stille sammen med
så sjælen luftes ren i en rørende eftertanke
med et smil på læben og et kærligt blik
hvor man kan tage det tunge med let sind

en ven er en kilde så dyb
at den kan rumme de spande vi bærer dertil
omgivet af menneskelig virksomhed
hjælpekunst og erfaringer med liv og død

man får en ven ved selv at være én

09.11.2019

AT SE MED HJERTET

du ser at jeg græder
men grådens sø er min egen
du ser jeg blinker
men sjælens øje tilhører mig selv
du ser jeg falder i staver
men mit åndsfravær er nærvær i en anden verden
du ser jeg vakler
men min slingrevals er livets salt
du ser jeg dummer mig
men at fejle er min rettesnor
du ser jeg smiler
men latteren klukker i mit eget bryst

vi ser så mange ting hos andre
men kun med hjertet kan man se rigtigt

PLATONS HULE

bryd lænken
ryst tankerne
krads horisonterne
sæt ord under ørerne
blikke på neglene
klø din semantik
puds forståelsen
rids din selvindsigt
forløs dine drømme
gå en tur med definitionerne
dans med din forestilling
forfør din hypotese
grav efter diskursen
fremkald paradigmerne
afslør magtens masker
forstyr riterne
skub til symbolerne
tænd visionerne
op af Platons hule
væk fra doxas mørke
kend dig selv
kritisk

HAMMER OG SØM

har du en hammer, ser du søm
har du et fejlsyn, ser du mangler
har du et ressourcesyn, ser du potentialer
tror du på noget er det det, du får øje på
tror du det lykkes, bliver vejen lettere
tror du, at du tror styrkes din tro
hvis vi er enige om, at dette er virkeligt
hvis vi er enige om, at sådan ser verden ud
hvis ja så er det også den virkelighed, vi får
hammer og søm hænger sammen

28. september

RETSBEVIDSTHED

nu kan man svindle i selskabsskat
og trække udgifterne til rådgivningen fra
stikke folk en knytnæve
og få specialisthjælp til hånden
snyde med bidrag til familien
og modtage tilskud til fornøjelser
røve penge fra private folk
og få fradrag til skærebrænderen
lyve og bedrage til højre og venstre
og få medaljer for sin opfindsomhed
hvidvaske sine sorte penge
og bygge luksushuse bag høje hegn
kaste med sten når man bor i et glashus
og få politibeskyttelse og livvagt
opgive kreative håndværkerfradrag
og undgå kontrol på det man oplyser
anklage politiet for krænkende adfærd
og modtage erstatninger for lovbrud
tømme offentlige kasser med sociale ydelser
og investere dem i rideheste og ejendomme
lænse en fremmed konto for penge
ved at købe en bank til transaktionen

“retfærdighed” er en by i Fuskland

TÆNK HVIS

tænk hvis vi kunne
ligge i en sofa på en motorvej
gå til kirke og høre en nøgen præst
spille fodbold på en skrå bane
skifte musiksmag og lytte på en ny måde
køre rundt med vores døde far på forsædet
blive begravet i en guitar og spille videre

tænk hvis vi kunne
finde en gratis p-plads i en storby
kysse en andens ægtefælle uden jalousi
flette fingre med en sulten kannibal
blæse og have mel i munden
gå i hundene uden bebrejdelser
kigge på ethvert menneske som menneske

tænk hvis vi kunne
være os selv uden at være grådige
løbe efter penge uden at dø af det
knække sammen uden at gå i stykker
rejse os fra afgrunden uden at gå over gevind
vinde i spil og kærlighed på samme tid
redde et menneske uden at få en belønning derfor

tænk hvis vi kunne
drømme en hel nat og huske vores drømme
sætte ord på verden og fange den med nye øjne
kræve mindre af tiden end den giver
holde op med at fylde fremmed betydning i alt
fjerne livets skyggesider før vi dør
forlige os med det sidste suk før lukketid

tænk hvis…

 

Forfatter: Jens Otto Madsen

Født og opvokset i Vrensted