Stednavnet Vrensted

Vrensted beliggende midt i det vestlihe Vendsyssel

 

Vrensted er, som de fleste af de navne der ender på sted, opstået i den germanske jernalder. Det vil sige mellem år 400 og 800. Forleddet er det gammeldanske ord, Wreni, som betyder hingst.Vrensted sogn er omgivet af en del sogne fra gammel tid.Furreby, Børglum, Stenum, Thise, Vester Hjermitslev og Ingstrup. Særlig stor grænseflade har Vrensted med Børglum og Ingstrup sogneAlle gårde og huse i Vrensted på nær et par stykker var fæstegårde under Børglum Kloster, som kun ligger ca. fem kilometer borte. I 1806, da man tog fat på udskiftningen, var der ca. 50 gårde i landsbyen.
Siden oldtiden har Vrensted været et trafikknudepunkt, hvor veje fra alle fire verdenshjørner mødtes. Færdsel ad fortidens elendige veje gav en naturlig tørst, og det forstod vrenstedboerne at udnytte. De oprettede smugkroer, hvorfra der blev solgt øl og brændevin til de rejsende. Med det ulovlige krohold fulgte druk, slagsmål, knivstikkeri og mord, og det fortælles, at Vrensted i 16- og 1700-tallet var en af de mest »»uskikkelige« byer i Vendsyssel. Omkring år 1700 sagde man, at »den, der kan gaa gennem Vrensted uskændt, kan gaa gennem Helvede ubrændt«!
På et tidspunkt havde landsbyen også en privilegeret kro, men den blev nedlagt igen sidst 1 1700-tallet. Vrenstedboerne ville dog ikke give afkald på brændevin af den grund, og mange havde brændevinsredskaber til hjemmebrænding. Dette kom øvrigheden for øre, og en efterårsdag i 1784 drog en politifuldmægtig og to konsumptionsbetjente til Vrensted for at fortage husundersøgelser hos beboerne. Da de kørte ind i byen, blev de mødt af vrede vrenstedboere, hvoraf nogle var bevæbnet med spader, grebe og høtyve.
De stimlede sammen om øvrighedens hestevogne, og da de begyndte at bombardere de fine herrer med sten, forsvandt disse skyndsomst ad vejen mod Løkken. Politifuldmægtigen fik en sten i baghovedet og en i venstre side, og en, af betjentene blev såret i hovedet og på ryggen. Så galt kunne gå, når man forsøgte at tage brændevinen fra vrenstedboerne.i 1700-tallet deltog flere vrenstedboere i skudehandelen på Norge. Denne trafik foregik fra kysten ved Løkken.klik på nedennævnte for at forstørre:En beskrivelse af Vrensted i 1896:

Vrensted Sogn

Historisk info om Vrensted Sogn, et sogn i Hjørring Søndre Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Hjørring Kommune (Region Nordjylland), indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Børglum Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Vrensted Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Thise Sogn

  • 1553 Laurits Jensen
  • 1568 Jens Christensen
  • 1570 Jens Lauritsen Kragh
  • 1594 Christen Jensen
  • 1648 Melchior Edvardsen ell. Evertsen Meier
  • 1655 Oluf Jensen Holmboe Kragh
  • 1677 Frants Lauritsen Hjort (Cervinus)
  • 1708 Eiler Christian Arnoldsen Dyssel
  • 1729 Anders Rasmussen Carlsen
  • 1761 Johan Dionysius Andersen Carlsen
  • 1783 Axel Rosenkrantz Segelcke
  • 1826 Ole Sørensen
  • 1834 Hans Christian Ingerslev
  • 1852 Frederik Nicolai Severin Michelsen
  • 1861 L. Bendtsen
  • 1861 Peder Pedersen
  • 1862 Hans Jørgen Hansen
  • 1873 Conrad Frederik Erik Lehn

Følgende beskrivelse af Vrensted Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vrensted Sogn omgives af Annekset Tise, Stenum, Børglum og Furreby Sogne, Skagerak og Hvetbo Hrd. (Ingstrup og Hjermeslev S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 2 1/2 Mil S. V. for Hjørring. De lavtliggende, jævne Jorder ere frugtbare med en Del Eng- og Kærstrækninger. Paa Sydgrænsen løber Rørbæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Løkken til Saltum.

Fladeindholdet 1896: 5487 Td. Ld., hvoraf 2035 besaaede (deraf med Hvede 21, Rug 488, Byg 471, Havre 729, Bælgsæd 12, Spergel 6, Frøavl 8, Blandsæd til Modenh. 148, Grøntf. 81, Kartofler 51, andre Rodfr. 20), Afgræsning 1090, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1176, Have 19, Moser 41, Kær og Fælleder 959, Heder 88, Veje og Byggegr. 74 Td. Kreaturhold 1898: 432 Heste, 1663 Stk. Hornkvæg (deraf 1017 Køer), 1598 Faar og 791 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 262 Td.; 39 Selvejergaarde med 147, 18 Arvefæstegd. med 70, 2 Fæstegd. med 61 126 Huse med 38 Td. Hrtk. og 53 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 1273 (1801: 711, 1840: 957, 1860: 1072, 1880: 1267), boede i 240 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomhed, 866 af Jordbr., 21 af Fiskeri, 121 af Industri, 16 af Handel, 8 af Skibsfart, 72 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 109 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Vrensted med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), 3 Møller og Andelsmejeri (Lykkens Prøve); Aasendrup med Skole. Østre Skole, mod Ø. i Sognet. Vrenstedkjær, Bostedhede, Libakke og Sundsted, Huse. Gaarde: Sundstedgd. og Holmen.

Vrensted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børglum Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring), og Hvetbo Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 511. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Kirken, fordum indviet til St. Thøger, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opførte i romansk Tid af hugne Granitkvadre; i gotisk Tid blev Koret ombygget og udvidet til Skibets Bredde, ligesom der indbyggedes Hvælvinger. Skibets Mure ere til Dels omsatte i nyere Tid. Den nu tilmurede Norddør er firkantet; gennem Syddøren er Indgangen til Skibet. Taarnet er opført i gotisk Tid, forneden af Kvadre fra Skibets Vestgavl, foroven af Mursten. Det overhvælvede Underrum, hvis vestlige Del er afskildret til Materialhus, har Spidsbue ind til Skibet. Det overhvælvede Vaabenhus er af store Mursten, vistnok samtidigt med Taarnet. Korets østl. Del har Tøndehvælving. Altertavle fra 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont. Udskaaren Prædikestol fra 1597. I Koret Epitafier over Præsterne M. Evertsen Meier, † 1655, med Portr. af ham, Hustru og 3 Børn, og Johs. Dines Carlsen, † 1783, og Hustru, samt Ligsten over Præsterne Frands Lauridsen Hjort, † 1708, og hans 2 Hustruer, og Anders Carlsen, † 1767, og Hustru.

Tæt ved Kirken fandtes 1894 af Sognepræst Pommerincke ved Sydøsthjørnet af Kirkegaardsdiget St. Thøgers Kilde, der i Tidernes Løb var tilsandet.

Mod S. V. i Sognet ligger et gammelt, nu sløjfet Voldsted, ”Slottet“. — Drivsholm, N. i Sognet, er formodentlig den Gaard Drefsholm, der, ligesom en i Byen Aasendrup tidligere liggende Herregaard, 1465 tilhørte Hr. Anders Nielsen (Banner) af Kokkedal.

Vrensted og Thise Sogne have i Slutn. af 17. Aarh. lidt meget af Sandflugt (se Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 124 flg.).

 

 

 

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.