Smugkro i Vrensted på Gl. Byvej 8

 

foto 1955 – Gl. Byvej 8

Historien om den gamle ejendom på Gl. Byvej 8, Vrensted som har været en af Vrensted mange smugkroer.

image

det forfaldne hus på Gl. Byvej 8 i Vrensted på vej til nedrivning, foto fra  2011.

 

Fortælling af Poul Christoffersen den 02.02.2011 i Nordjyske Stiftstidende. Poul er Vrensted dreng, født og opvokset på en ejendom på Bådstedhede og uddannede sig til journalist. Poul fraflyttede området som 18 årig og er nu bosat i Sindal.


Hvis det 373 år gamle hus på Gl. Byvej 8 i Vrensted var en levende historiefortæller, ville det vælte med historier ud gennem sprækkerne i de hårdt medtagne mure, både om godtfolk, fordrukne bymænd og bønder med et enkelt og hårdt arbejdsliv.I stedet må interesserede nøjes med bidder af historierne gemt i diverse skriftlige kilder.

Snart skrives det sidste kapitel, for tirsdag 4. januar var resterne af bondegården Vanggård sat på 1. budrunde ved tvangsauktion i Hjørring. Men da der kun blev budt 14.000 kroner på huset og den tilhørende 1,2 hektar jord, begærede Realkredit Danmark en ny tvangsauktion, der holdes onsdag 2. februar. Tvangsauktionen blev sat i værk efter at boet efter den sidste ejer i over at år forsøgte at sælge matriklen. Først for 365.000 kroner og efterfølgende for 300.000 kroner. Ejendommen er suverænt den ældste på den liste af ejendomme, som Hjørring Kommune for et par år siden registrerede over nedslidte bygninger, og kommunen har givet tilladelse til nedrivning.

Måske vil en kommende ejer ved oprydningen på grunden finde en sten med en bindering til heste, Fred. Kjærs Kro. Der har i hvert fald tidligere været efterladt en sådan ring på grunden, og som siges at være et minde fra dengang Vanggård lagde lokale til Fred. Kjærs Kro. Det var i årene efter 1721. Frederik Kjær var godsejer på Børglum Kloster. Og baggrunden for, at godsejeren søgte og fik bevilling til at holde kro var en årelang strid, som mange af fæstebønderne i Vrensted og Frederik Kjær havde med datidens præst. Pastor Ejler Christian Dyssel blev indsat i præsteembedet i Vrensted i 1708, og foruden at være en stor jordspekulant, var han særdeles nidkær som præst. Han nægtede således den eneste lovlige kromand i byen og hans kone skriftemål og altergang, angiveligt fordi der blev solgt øl fra kroen i kirketiden. Provsteretten gik dog imod pastor Dyssel i denne og mange andre af de sager, der kom for den gejstlige ret. Præstens nidkærhed blev godsejer Frederik Kjær for meget, da en tidligere røgter på Børglum Kloster i 1721 blev nægtet altergang. Han tog røgterens parti i retten. Samme år søgte og fik godsejeren en bevilling til at holde kro, da den forrige bevillingshaver var holdt op med at være kromand. Og da Vanggård tilhørte Børglum Kloster blev kroen flytter dertil, og dermed måtte Dyssel, formentlig til stor ærgrelse, finde sig i krovirksomhed tæt på egen baghave. Vanggård ligger to matrikler øst for præstegården.  Kroen holdt ikke i mange år, og om det skyldes Dyssels nidkærhed eller fordi et rytterkompagni var flyttet fra Vrensted er uvist. En medvirkende årsag er sikkert, at byens gamle vejkryds ved Gl. Byvej efterhånden havde mistet sin betydning som knudepunkt for handel med varer, der blev fragtet hertil fra Aalborg via Ryå og Ingstrup Sø. Derfor var der færre, der skulle have lindret halsen for støv. Smugkro Vanggård blev bygget i 1638, og stedet har i perioder i dens yngste historie været en af landsbyens mange smugkroer. Det var det i 1676, hvor en Niels Sørensen Kræmmer ifølge slægtsforskeren Carl Klitgaard tog ophold på gården og ulovligt solgte øl, humle, salt tjære, jern, tran og træsko samt opkøbte korn. Handlen tilhørte dengang en købmand i Aalborg, og efter at amtsskriveren i Aalborghus rejste tiltale blev Niels Kræmmer og en halv snes andre smugkroværter hver idømt bøde på 100 rigsdaler. Et hårdt slag for de dømte, og det var den eneste gang Vanggård blev knyttet sammen med smugkrovirksomhed ved tingsretten.  Pastor Dyssel døde i 1729 og Vanggård gled ind i historiens glemsel i over 100 år.

Det var formentlige skikkelige og arbejdsomme fæstebønder, som drev gården videre.En farbror til forfatteren Jens Thise var en af de første selvejerbønder på gården. Farbroderen købte Vanggård i 1854 og om ham skriver nevøen i sine erindringer blandt andet:- Han var begavet, men meget beskeden i sin fremtræden. En slider, der holdt på gamle skikke. Således vedblev farbroderen at skære hakkelse til dyrene i hånden lang tid efter at hakkemaskinen var opfundet. Jord blev købt op og tre ugifte børn førte bedriften videre indtil 1930, hvor en del af jorden blev udstykket og gården solgt.Der har siden været skiftende ejere. Gamle mursten ligger nu i dynger, hvor der tidligere har været kostald og lade.Det nuværende hus er sidste gang om- og tilbygget i 1993, men det bærer tydeligt præg af at have været ubeboet i længere tid. Når Gl. Byvej 8 er jævnet med jorden og matriklen måske lægger jord til et nyt byggeprojekt, så vil der stadig spredt om i landsbyen være en håndfuld minder fra det forsvundne bondesamfund.

 

155total visits,4visits today

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.