Kilde: bogen Land og by 1988
Lokalhistoriske arkiver i Brønderslev Kommune
Fra midten af 1800-tallet og frem mod århundredskiftet, begyndte Vester Brønderslev at udvikle sig til industriby. Og årsagerne til at byen, fremfor andre omliggende byer, kunne vokse fra bondeby til industriby var for det første, at byen fik bragt sine trafikale forhold i orden. Dermed blev den, fra at være et isoleret sted, til et trafikalt knudepunkt i Midtvendsyssel.
Hovedlandevejen
Første fase i udviklingen af byen var anlæggelsen af den nye hovedlandevej i 1832. Den stærkt forøgede landevejstrafik bevirkede, at Brønderslev Kro blev bygget i 1836. Samtidig opstod der ret betydelige bebyggelser syd for kroen. Her kom produkt- og tømmerhandel, ølbryggeri, jernstøberi, rebslageri, teglværk, uldspinderi, garveri, smedie, vognfabrik, købmand, urmager m.fl.
På pladsen bagved Brønderslev Kro begyndte frie markeder, som blev større og større, antagelig på grund af den gode beliggenhed ved landevejen og kroen, hvorimod de markeder, der siden 1787 havde været holdt ved Bækkens Kro i Vrangbæk, sygnede hen. Derfor besluttede man i 1843 at flytte dette marked til pladsen bag Brønderslev Kro«.
Kroejeren, Niels Bjørnstrup Christensen, havde på myndighedernes forlangende ladet opføre en tilbygning til kroen, og derved fik han lov til at opkræve stadepenge på markedspladsen. Samtidig fik kroejeren overdraget det kroprivilegium, som Bækkens Kro« havde haft siden 1711. Brønderslev-markederne blev efterhånden større, især efterårsmarkedet havde stor søgning. Her samledes ofte flere mennesker end på de autoriserede markeder i landsdelen. Det vakte myndighedernes mishag, og efter et par klager tog politimesteren affære. Men Brønderslev sogneråd påpegede den store betydning, som markedet havde for sognet, og det medførte, at Brønderslev marked blev autoriseret i 1861.
Markedet blev nu kendt i landsdelen som »Store Brønderslev Marked« og blev toneangivende for kreaturpriserne, men den virkelige berømmelse fik Store Brønderslev Marked først, efter at Slaget ved Brønderslev. var udkæmpet den 6. september 1886. Her kæmpede brave borgere mod Estrups forhadte blå gendarmer der med dragne sabler for alt for voldsomt frem mod nogle af markedsgæsterne. – Det var dog en markedsplads, hvor højrøstet adfærd kunne forventes. Det var en folkefest, hvor byen og omegnen festede, så hvorfor denne voldsomme fremfærd?
Jernbanen
Anden fase i byens udvikling var etableringen af jernbaneforbindelsen i 1871. Det medførte blot den ulempe, at jernbaneoverskæringen delte byen i to dele. Det fortælles, at det var statistisk udregnet. at hver brønderslevborger måtte vente 3 år, 187 dage, 11 timer. 47 minutter og 31 sekunder af sit liv ved denne bom, og den tid kun ne nok være bedre udnyttet.
Men trods denne lille ulempe var det jernbanens komme, der bevirkede, at byen blomstrede op. Nye huse, forretninger og virksomheder skød op, og i bykernen omkring jernbanestationen dannedes det egentlige forretningskvarter. Flere af virksomhederne ude ved hoved landevejen flyttede nu ind til byen.
Det var de to Vestergårde, der efter udstykningen afgav jord til den første byudvikling. Grundene udgør Algade. Jernbanegade, noget af Bredgade, Nygade, Nørregade og et godt stykke af Vestergade. Jerslevvejen (Bredgade) blev ført helt igennem til hoved landevejen i 1884, indtil da havde man kun forbindelse til omverdenen gennem Algade. Egentlige gadenavne var der ikke endnu, Algade hed Stationsvejen, Bredgade hed Jerslevvejen, Nørregade hed Tolstrupvej, Vestergade hed Saltumvej, – men almindeligvis sagde man bare: »Vesten for banen«. Navnene anskueliggjorde på en fortrinlig måde vejenes beliggenhed.
»Pedershåb«
Tredje fase i byudviklingen blev at fabrikant Peder Nielsen flyttede sin mindre virksomhed fra Tylstrup til Brønderslev i 1886. På en grund lidt nord for jernbanestationen blev den nye fabrik bygget, og produktionen af bygningsbeslag kunne begynde under
firmanavnet Pedershåb. De første år blev vanskelige især af sætningsmæssigt, men efter et forbedret salgsarbejde gik det igen fremad.
Imidlertid nedbrændte fabrikken i 1899, men på rekordtid blev en ny og større fabrik bygget på stedet. De nye bygningsudvidelser og nye maskiner bevirkede en kraftig forøgelse af produktionskapaciteten. Fabrikken kørte nu fremtiden i møde under firmanavnet A/S Peder Nielsen ”Pedershåb”, Brønderslev. Siden århundredskiftet har fabrikken haft en meget stærk fremgang. Så stærk at den i 1946 var den største beslagfabrik i Danmark .
Fabrikant Peder Nielsen have i årenes løb, sideløbende med beslagproduktionen, taget mange andre produktionsemner op bl.a. cementrørforme og blandemaskiner. Allerede i 1915 var denne del af produktionen blevet så stor og pladskrævende, at man besluttede at bygge en ny fabrik ved siden af
beslagfabrikken. Et nyt aktieselskab blev dannet med navnet Pedershab Cementindustri Maskinfabrik A/S, hvor der nu skulle fremstilles blandemaskiner, forme til cementvarer, kartoffeloptagere m.v. Den store fremgang på markedet bevirkede, at firmaet i 1945 blev omdannet til Pedershåb Maskinfabrik A/S, og fabrikken skulle nu udelukkende hellige sig fremstillingen af entreprenørmaskiner. Det satte yderlig gang i såvel produktion som salg, og der blev solgt maskiner helt til Argentina, Kina og Holland.
Efterhånden oparbejdede firmaet en omfattende eksport til alverdens lande, og navnet »Pedershåb« blev kendt i mange verdensdele. I 1946 var »Pedershåb Maskinfabrik A/S« den største fabrik i Danmark for fremstilling af entreprenørmateriel og maskiner til betonvareindustrien.
Den korte historie om de to Brønderslev-virksomheder, A/S Peder Nielsen Pedershåb« og >>Pedershåb Maskinfabrik A/S fortæller lidt om den store betydning disse firmaer gennem årene har haft for mange mennesker. Dertil kommer den økonomiske påvirkning af hele byudviklingen, men også den inspirator som disse firmaer har været for mange mennesker, der gerne ville være selvstændige indenfor handel, håndværk eller industri.
Selv om Brønderslev både før og efter århundredskiftet havde fået opført nogle større bygninger, havde stationsbyen stadigvæk et landsbyagtigt præg, idet der lå flere gamle gårde ud til gader og veje. Gården Dammen ved den søndre side af Vestergade. Den gamle stråtægte firlængede gård Rostok lå hvor Brønderslev Bank senere blev bygget. De to Krogengårde lå på den søndre side af Bredgade og ”Risagergård” på den nordre side.
Der havde længe været ønsker fremme om kloakering og brolægning af gaderne, men det kom først i gang efter, at kommunen i 1899 havde udsendt byens første bygningsreglement.
Derefter kom der mere planmæssigt byggeri, og samtidig en mere fornuftig udstikning af gader og veje. I 1901 blev der af kommunen kloakeret, brolat og anlagt fortove i Algade. Amtet havde det forgående år ladet en del af gaderne Bredgade, Jernbanegade og Vestergade brolægge. Efterhånden som udviklingen skred frem blev brolægningen udvidet til også at gælde amtsvejene og de kommunale gader som Torvegade og Nygade (1906). Nørregade (1908) og Gravensgade (1916).
Da grøfterne langs byens gader og veje var tilkastede efter kloakering og brolægning, blev der foran de fleste huse anlagt aver med blomster, buske og træer, udenom det hele var der mange steder opsat et lavt tremmestakit malet enten hvidt, grønt eller rødt.
I Bredgade var der i begge sider af vejen elmetræer fra Skolegade til hoved landevejen, så det hele så meget idyllisk ud. Til belysning i gaderne havde man gaslygter fra 1905 til 1919, hvor man gik over til elektricitet.
I 1850 havde Brønderslev by ialt 981 indbyggere, dette tal var 50 år senere vokset til 3176, og i købstadsåret 1921 var tallet
vokser til 5160 indbyggere. Brønderslev bys stærke vækst i højkonjunkturårene fra 1880 til 1920 faldt sammen med en stor stigning i befolkningstallet. Men arbejdskraften til den store byudvikling og dermed forøgede arbejdspladser kunne ikke klares alene med byens folk; den måtte hentes et andet sted; ude i de omliggende landsogne. Her var mange ledige landarbejdere og husmænd der ikke kunne brødføde en familie alene på bedriften, men måtte have arbejde ved siden af. Derfor søgte de i stort tal ind til byen i håb om at finde arbejde ved byggeri eller ved industri.
De mange tilflyttere ofte familier med mange børn, lagde et stort pres på byens skolevæsen. Men det havde det fremsynede bystyre tilgodeset ved lade opføre flere skolebygninger, så byens skoler omkring århundredskiftet kunne modtage omkring 600 børn.
Hoved landevejen, markederne. jernbanen og de to Pedershåb-fabrikkerne er nævnt som de største medvirkende årsager til Brønderslev bys gennemgribende strukturændringer fra bondeby til industriby og senere til købstad i 1921. Men grundlaget for det hele var landbrugerne omkring byen, hvor det gode samspil mellem landboerne og byboerne, såvel i arbejde som i fritid, har været til uvurderlig gavn for byen i alle dens vækst år. Derfor blev byens våbenskjold udstyret med to motiver tandhjul og plov, der hentyder til industri og landbrug.
Efter byens vækst i årene med højkonjunktur kom tilbageslaget efter 1920, hvor blandt andet skatterne steg til afskrækkende højder, og byrådet måtte gå den tunge gang til Staten for at bede om hjælp – men det er en helt anden historie…
