Vrensted Ungdomsforening fejrer 50 års jubilæum i 1962

 

Vrensted Ungdomsforening fejrer 50 års jubilæum 27. november 1962

Kilde VT 25.11.1962

Unge sammenkomster i hjemmene blev til en ungdomsforening i Vrensted

Vrensted ungdomsforening fejrer 50 års jubilæum med stigende medlemstal og en virksomhed, der stadig fornyer sig!

En ungdomsforening behøver ikke at føle sig gammel, fordi den fylder 50 år. Tværtimod må det være tegn på, at der endnu er liv og ungdom i den, og det er da også tilfældet med Vrensted ungdomsforening, som på tirsdag holder 50 års jubilæum, og som i jubilæumsåret indledte den nye vintersæson med udsendelsen af en mødeplan, der dækker 27 datoer med møder, klubaftener og arrangementer af forskellig art. Hvor der virkelig er liv i en ungdomsforening, fornyer livet sig selv. Traditionerne bliver ikke noget dødt, men udtryk for noget levende og værdifuldt. Det egentlige liv i denne ungdomsforening er som i så mange lignende tilfælde ældre end selve foreningen, der i virkeligheden kun er opstået som en ydre ramme om dette liv og på denne måde har været med til at styrke det og opretholde traditioner, der måske ellers kunne være gået ud.

Det inderste i denne forening er noget, der lever i de mange hjem og hos de mange unge, som slutter op om det fællesskab, der eksisterer inden for rammerne, og uden dette ville foreningen aldrig være blevet 50 år.


Nogle unge gik til læreren

Da foreningen blev stiftet og lovene vedtaget ved den første generalforsamling den 27. november 1912, havde ungdomsforeningernes idé allerede længe været virksom hos en flok af unge, der samledes i en række hjem, der åbnede sig for dem. Disse hjem skiftedes til at modtage de unge, der samledes om oplæsning og sang. Det var derfor naturligt, at tanken om at lægge disse sammenkomster ind under en ungdomsforenings mere faste rammer opstod, og da de unge en aften var samlet hos fru Kirstine Møller, der for øvrigt var mormor til den nuværende formand, gdr. Erik Brusgaard, blev man enige om at nedsætte et udvalg, hvis første opgave det blev at gå hen og tale med lærer Anton Jensen, der var kommet til sognet som ung lærer i 1909.

Foreningens første forhandlingsprotokol, der dækkede årene 1912— 24, er blevet borte, og derfor kan der være enkelte ting fra foreningens første historie, som man ikke har helt klarhed over, men man ved dog, at udvalget bl. a. kom til at bestå af Kr. Rendbech, Jens Drivsholm, Chr. N. Østergaard og Kathrine Møller, datter af Kirstine Møller.

Disse unge gik til lærer Jensen, men foran hans dør opstod der nogen usikkerhed om, hvem der skulle banke på og træde først ind. Man ville have haft den helt unge Chr. N. Østergaard til det, men i følge en jubilæumssang var han galant og overlod æren til udvalgets eneste dame. Ind kom de unge, og dermed var sagen egentlig afgjort. Lærer Jensen gik ind for ideen, fru Jensen lavde kaffe, og sagen blev drøftet igennem.

Vrensted præst Otto Mikkelsen formand for Hovedkredsen VestVendsyssel

Mange til møde og alle til fest

På den stiftende generalforsanling valgte man en bestyrelse paa: fem medlemmer. Det blev Kr. Rendbech, Jens Drivsholm, Jens Bach Eriksen, Katrine Møller og lærer Anton Jensen. Som formand valgtes K. Rendbech, og senere blev Kr. Rydind Eriksen foreningens anden formand.

Ud ad stod man nu med en forening, men ellers var forandringerne ikke saa stor. Man fortsatte med at samles i hjemmene om oplæsning, foredrag og sang, og lærer Anton Jensen, der sammen med sin kone i høj grad kom til at præge foreningen og var med til at skabe dens traditioner, blev i disse år også den mand, der lærte Vrensted at synge.

For at skaffe foredragsholder uden at skulle belaste budgettet for stærkt, har man utvivlsomt slid haardt på de lokale kræfter, men også i den såkaldte fælleslæsning fandt man værdifuldt stof til mang aftener, og at dette fortsatte, fremgår af de protokoller, som man har fra 1924 og fremefter.

I 1924-25 havde foreningen 111 medlemmer, og protokollen fortæller om foredragsaftener med 73 og 78 deltagere og fester, hvor samtlige medlemmer mødte op, ligesom mange fotæældre og venner kom.

Da kontingentet faldt med én krone

Der fortælles i de gamle protokoller mange andre interessante ting, som siger noget om, hvordan man var vågne over for tidens problemer, og hvordan man prøvede at drage alle unge med ind i fællesskabet. I 1924 vedtog man f. eks. at støtte gymnastikforeningen ved at lade uddanne en kvindelig gymnastiklærer. Man udsendte medlemskort til alle konfirmander. Kontingentet var dengang tre kroner årligt, dog betalte de helt unge kun to kroner.

I øvrigt er kontingentet ikke steget meget i forhold til prisudviklingen, idet man i dag nøjes med et årskontingent på fem kroner. Dette forhold er velkendt i mange foreninger, og mere usædvanligt er det vel, at man i mellemtiden har haft en kontingentnedsættelse. Det vedtoges nemlig i 1929 at nedsætte kontingentet til to kroner for alle.

Til møderne tog man en entre paa to kroner og til festerne fire kroner. Man havde foredragsholdere til at tale over emner som »Dannelse«, »Den rige yngling«, »Danske forfattere«, »Præsident Willson«, »H. C. Andersen«, »J. C. Christensen, og >>Grundtvig«. Desuden havde man jævnligt besøg af en skuespiller Hjelm, der bl. a. læste skuespil, men foreningens medlemmer kunne også selv samle stor tilslutning til fælles læsning, og det fortælles fra 1924 at der var kommet 400 menneske i forsamlingshuset for at høre » Eventyr paa fodrejsen«.

På udflugt i åben kreaturvogn

Udflugt i 1913 til Øland og Ulveskoven med tog fra Vrensted

Det var nok karakteristisk for tiden, at foreningens fester og fornøjelige arrangementer samlede både | unge og ældre. Hjemmene sluttede op, og man morede sig sammen.

Gennem mange år dyrkede man sanglege og folkedanse under ledelse af Amalie Hjortnæs, og en aften med folkedans kunne samle mange. En samlet udflugt var ogs en begivenhed, der kunne samle tilslutning. Hvad man dengang manglede i bekvemmelighed med hensyn til befordring blev erstattet af et uforligneligt humør, som det bl.a. har præget en sommertur med den nye Løkkken banen der åbnede i 1913. Ungdomsforeningen skulle til Øland skov, og man skulle med den nye jernbane, hvilket naturligvis var en begivenhed, selvom transporten skulle foregå på åben kreaturvogn. Siddeplads blev der dog til alle, som ønskede det, for man »møblerede ganske simpelt vognene med bænke fra forsamlingshuset.
Toget gik til Halvrimmen, og herfra drog deltagerne med musik i spidsen til Øland skov. Madpakker og æsker blev stuvet sammen i et stort tæppe, og fire karle greb hver et hjørne. Da man nåede frem til bestemmelsesstedet, måtte enhver om at finde sin madpakke – eller trøste sig med, at fremmed mad smager bedst. Senere tog man de nye og spændende biler i brug, og i 1925 havde man en udflugt i bil »Fra Vesterhav | til Kattegat« med 63 deltagere. Man | besøgte Sæbygaard skov, og protokollen giver en meget poetisk skildring af turen.

27-årig tradition

Umiddelbart efter stiftelsen blev ungdomsforeningen tilsluttet hovedkredsen VestVendsyssel, og man har også herigennem haft nær kontakt med andre ungdomsforeninger.

I 1936 inviterede ungdomsforeningen lærere og lærerinder fra Vraa, højskole og Halvorsminde ungdomsskole til Vrensted en søndag. Man samledes til en gudstjeneste kl. 10, og gæsterne blev derefter indkvarteret i hjemmene. Om eftermiddagen mødtes man kl. 16 i forsamlingshuset, hvor forstanderne fra begge skoler talte. Værtsfolkene havde smurt mad i stabler, og man spiste i forsamlingshuset, og sammenkomsten sluttede med dans.
Denne søndag blev grundlag for en ny tradition, idet Vraa højskole siden har besøgt Vrensted hvert år med undtagelse af et enkelt år, da Vrensted var lukket land på grund af mund- og klovsygen.

Under krigen medførte restriktioner, rejsebesværligheder og andre forhold, at aktiviteten var noget nedsat, men fra 1945 steg igen både aktiviteten og medlemstallet. Møderne måtte flyttes fra forsamlingshusets lille sal til den store sal, hvor man har holdt til siden.

Efter krigen groede det igen

Da Niels Østergaard i 1950 blev formand, indførte han den gode skik, at man hvert år udsendte et trykt program for vintersæsonen til alle husstande, og det har været med til at skabe tradition for, at hveranden onsdag aften er ungdomsforeningens og da søger man så vidt muligt at undgå andre arrangementer.

Bestyrelsen er udvidet fra fem til syv medlemmer, hvoraf de to skal – være under 18 år for at repræsentere de mange unge i foreningen mellem 14 og 18 år. Nye arbejdsformer er taget op ved siden af de gamle. Nær kontakt med an andre ungdomsforeninger er blevet praktiseret ved gensidige weekenden besøg, og noget helt nyt er ungdomsklubben på skolen, som ungdomsen foreningen står bagved sammen med idrætsforeningen og skolens lærere. Denne klub samles hver anden onsdag, når der ikke er møde i ungdomsforeningen, en mængde unge til spil af forskellig slags paa skolen.

Problemerne skal under debat

Vrensted ungdomsforening synger ikke med på klagesangen om vanskelighederne ved at samle de unge. Foreningen har aldrig manglet dygtige ledere, og derfor mangler man heller ikke medlemmer. Sidste år blev der løst 179 medlemskort, og det bliver næppe færre i jubilæumsåret.

Sammen med hovedkredsens formand, pastor S. Mikkelsen, Vrensted, fortæller bestyrelsesmedlemmer om foreningsarbejdet, som det tegner sig ved 50 års jubilæet.

– Hvis man skal samle unge mennesker, skal man også tage aktuelle problemer under debat, og kan det gøres ud fra lokale synsvinkler, det er en fordel, siger formanden, gdr. Erik Brusgaard. Vi prøver f. eks. altid at lægge ud på generalforsamlingen med et godt program. Derfor kommer der mange denne aften, og vi benytter lejligheden til at sælge medlemskort og tager til gengæld ingen entre ved generalforsamlingen.

Hjemmenes betydning

Det mærkes, at hjemmene er positivt indstillede over for foreningen, siger pastor Mikkelsen.

Kirsten Jægerum bekræfter: Vi fik et medlemskort efter konfirmationen, og vi blev opfordret til at gå i ungdomsforeningen.

Men der er også mange, der siger, at ungdomsforeningen er der ikke noget ved, bemærker Niels Jørgen Mejlholm, og så skal man i hvert fald hen og se, hvad det er for noget. Brusgaard: Det er rigtigt, at mange har en forudfattet mening om, hvad en ungdomsforening er for noget, men de må jo indenfor, før de kan bedømme det.

Kirsten og Niels Jørgen er enige om, at nogle unge måske har fået en forestilling om, at ungdomsforening er noget »finere« end andre ting, og at problemerne her drøftes på et for højt plan.

Kammeratskab og ikke lukkede kredse

– Hvad venter I jer selv af en ungdomsforening?Kirsten: — At man møder et godt kammeratskab med et sammenhold, der er hævet over lukkede kredse. Vi skal være kammerater og være lige, men vi skal ikke være ens. Niels Jørgen: De unges indstilling er præget af forældrenes, og forældrene har derfor også et ansvar over for ungdomsforeningerne.

Lærer G. Kristensen kendte intet til ungdomsforeninger, da han for nogle år siden kom fra Himmerland.

— Jeg var helt blank, da jeg faldt hovedkulds ind i arbejdet og straks blev optaget i kredsen.

Men det har fanget min interesse, så jeg i dag undrer mig over, at f. eks. seminarierne overhovedet ikke gør vordende lærere opmærksom på, hvad ungdomsforeningerne betyder ud over landet.


Fortiden peger fremefter

Ungdomsforeningerne har som helhed bedst fat i landistrikterne. Hvad har det betydet for foreningerne, at ungdommen i stort tal flytter til byerne? – I Vrensted har medlemstallet jo dog været stigende, men i øvrigt har mange unge fra landet efterhånden byerhverv, og de bliver ved med at komme i ungdomsforeningerne, siger | pastor Mikkelsen. Samtidig leder vi efter folk i byerne til at tage et arbejde op som ledere af ungdomsforeninger. Der maa være mange forældre, der vil være interesserede. Om en forening kan skabes og trives, er i høj grad et lederspørgsmål, men i hovedkredsen er det jo vor opgave at være med til at støtte arbejdet, hvor man forsøger at tage det op.

– Hvad vil man de unge?

– Vi vil lære dem betydningen af et godt kammeratskab i en forsamling af helt unge og lidt ældre, svarer Erik Brusgaard. Vi vil gå videre efter højskolens syn, og vi vil oplysning om menneskelige problemer og om livet i sin helhed. Sådan er der blevet arbejdet i

Vrensted i 50 år, og nu håber man | på en jubilæumsfest, hvor man kan se, at fortiden også peger fremefter.

oktober 2019-jens otto madsen 

Forfatter: Jens Otto Madsen

Født og opvokset i Vrensted