På visitkort med Harry

På visitkort med Harry

Harry Jørgensens klar til fotografering foran Løkken ny bymuseum, indrettet i skipper Grønbechs hus, Nørregade 12

Harry Jørgensen, 71 år.

En af Løkkens kendte skikkelser. Ikke på grund af nogen særlig! fremtrædende stilling. Han er hotelkarl. Men fordi han er Harry. Slet og ret. Stor og skægget, med ølforklæde og kasket som kendemærker. Malerisk synes byens turister, og snupper et billede. Harry mener nok, han er byens mest fotograferede person. Og ked af det er han ikke.

Kun er han er smule fortrydelig over, at de fleste turister glemmer at sende ham et billede. Man vil jo gerne se resultatet, siger han. For at hjælpe turisternes hukommelse lidt på gled, når de sidder derhjemme med de fremkaldte feriebilleder, har han fået fremstillet visitkort med billede af sig selv, fuldt navn og adresse. Første oplag! er på 2000 styk, så der skulle være nok til sommerens forbrug, mener Harry og fisker et kort frem fra bunken i tegnebogen.

Men Harry vil også gerne snakke. Han spenderer gerne en øl på en snak efter endt fotografering.

– Jo, omkostninger er der da ved det siger Harry. Så det er godt at kunne lægge lidt til pensionen med arbejdet her. Hellere det end alt det her omsorgsarbejde og pjat, de går og laver for gamle folk. Nej, så er det noget andet at gå her og få en sludder og en tår øl med alle de flinke folk, der kommer til byen.

Og Harry er nok en sludder værd. Han kender sin by. Kan fortælle om huset, som nu er blevet til bymuseum. Om sine mange år i Løkken som bl.a. rejsebud til Hjørring og som klunser. I dag bor han i Vrensted, men det er ingen sag at tilbagelægge de seks kilometer på cykel.

– Man er da ikke noget skravl endnu, påpeger han.

Harry er en flittig avislæser. Mest af danske, men også af svenske, selv om det her mest bliver til overskriftlæsning.

– Vil man snakke med folk, må man også følge med i, hvad der sker ude i verden, mener Harry.

Vil turisterne møde Harry, er der et sted, de ikke skal søge. På stranden eller på sandet, som han selv siger. Der kommer han ikke.

– Det skal da være et meget strengt ærinde, der skal få mig til at gå på sandet. Nej, lad turister og andre om det, mener Harry. Og en dukkert i havet. Aldrig. Man har vel badeværelse derhjemme.

94total visits,3visits today