Kogekone i Vrensted – Marie Frandsen

Marie Frandsen, Bådstedhede – kogekone i Vrensted og omegn

 

Her Marie Frandsen i cirklen. Billedet er serveringspersonalet ved en fest i Vrensted,  hvor hun var kogekone.

Jeg husker kogekone Marie Frandsen ude fra Bådstedhede. Hun var en meget brugt kogekone hos mange i Vrensted. Hun var en livlig og munter dame som lavede noget godt mad. Mor og far har brugt hende rigtig mange gange til fester, fødselsdage, konfirmationer bryllup m.m. Hun kom i mange år cyklende ude fra Bådstedhede. Hvordan hun blev kørt hjem husker jeg ikke. Men hjem kom hun altid i god behold. Husker dog at de fik bil på et tidspunkt. Hun kunne godt lide et glas vin, men det gik aldrig over gevind. En god cerut havde hun næsten altid i munden.

Som ung lærte hun faget ved simpelt hen at tage plads i køkkenet på et pensionat i Middelfart og kort efter sit giftemål med Hans Frandsen fik parret bopæl i Vrensted.  Ikke længe efter fungerede hun som kogekone ved en privat fest i Vrensted, og siden har hun stået for den kulinariske  side ved hundredvis  af bryllupper, barnedåb, fødselsdage og andre festlige lejligheder i forsamlingshusene og i hjemmene i Vrensted og omegn. Hun var agtet og afholdt for sin dygtighed og sit overblik.

Til min fars 50 års fødselsdag i 1963 stod fru Frandsen i køkkenet. Det var første gang jeg skulle med til en voksenfest hjemme.

Her sidder jeg mellem lærer,Frede Pallesen og  min far Elith Madsen for bordenden.
Vinter Jensen holder tale, det kunne han også.

Det var en herrefrokost. Der blev ikke indtaget for lidt. Som gæster var der Vrensted folk, fars brødre og en del kolleger både fra skolen og omegnsskoler m.fl. Lige pludselig ringede telefonen. Stemningen var høj. Ham der sad nærmest telefonen, det var førstelærer Vinther Jensen, Ø. Hjermitslev. Husker ham som en sjov person. Han tog telefonen med bemærkning om, hvad han kunne hjælpe med. Vedkommende som ringede spurgte efter fru Frandsen. Vinter Jensen var meget uforstående over for spørgsmålet, for han kendte ikke fru Frandsen. Efter længere tid samtale hvor vi tilhørere var ved at dø af grin, endte det da med at Fru Frandsen blev hentet frem fra køkkenet og fik talt med den aldeles uforstående person der ringede op.

Det var første gang hjemme, jeg drak for meget og skulle brække mig flere gange.

Ved samme fødselsdag kan jeg også huske, at min fars bror (han var lærer og blev senere præst) også fik rigeligt – han kom i en god stemning – og han gik på besøg på alderdomshjemmet,

Vrensted Alderdomshjem

som var vores nabo. Her besøgte han alle de gamle. På et tidspunkt blev han så efterlyst og fundet derovre.

Det har vi moret os over mange gange siden.

Kommentarer:

04.11.2018 Fortalt af Egon Olesen, Philiphinerne, førhen Stenum barnebarn af Alfred Westergaard, der boede i Villa Thybo i Vrensted

 

Vedroernde Maria Fransen. (Kogekone i Vrensted og Omegn)

Jeg husker hende fra min tid hvor jeg besoegte min Moster og hendes mand. Det var lilly og Hans juul Hansen som boede paa baadstehede. En anden ikonisk person ville vaere “Sy Gusta” som var det navn hun gik under. Det var Auguste Westergaard som var soester til Alfred Westergaard, som igen var min bedstefar. Hun var “pebermoe” altsaa udgift.Det var en strid kvinde med en skarp tunge. Hun tog rundt omkring og syede kjoler til de nok lidt mere tunge hus og gaards mands koner. Hun skulle hentes, og jeg husker min far som ellers ikke var til at slaa ud af kurs, men hente “Sy Gusta” kunne faa selv den mest barske mand til at ryste. Jeg er sikker paa at min moster, som du kender og bor i Vensted mejeriby, eller naermere sagt huset “Thybo” har mange historier om hende.

Fortalt af Kirsten Andersen- 

Fest og brug af kogekone og serveringspersonale: 

Når der var fest i Vrensted, var Marie Frandsen det naturlige valg til at lave maden, der var tit over 100 mennesker samlet når der var runde fødselsdag, bryllup, sølvbryllup m.m. Serveringspersonalet var børn af de af vores forældre som var inviteret med. Lønnen for en hel aftens slid var tit et par nylonstrømper, et lommetørklæde eller lignende. Men vi havde det sjovt. Jeg tror billedet stammer fra en fest hos Madsen og Karen på Libak.

Kogekone og serveringspersonale til en fest, mange gange i hjemmet.

 

433total visits,3visits today