Vrensted Brugsforening

Brugsforeningen i Vrensted lukker 31.12.1983

Efter godt 50 års virke i Vrensted, blev det på en generalforsamling besluttet, at Vrensted Brugsforening skulle lukkes.

Den var i en lang periode den største forretning i Vrensted.

Den oprindelige ejendom med Vrensted Brugsforening, var blevet opført i 1915 og blev dengang oprindelig drevet som købmandsforretning.

I 1932 gik så nogle mennesker, fortrinsvis gårdejere, sammen om at etablere Vrensted Brugsforening, som en andelsejet forretning, som så overtog de bestående bygninger og drev forretningen videre derfra.

Ejendommen blev så senere ombygget til 2 etager med lagerfaciliteter m.m.

Den blev gennem mange år drevet som en almindelige kolonialforretning, men handlede desuden også med korn, foderstoffer og brændsel.

På et tidspunkt i 1970 erne, blev korn og foderstofdelen solgt fra og der blev etableret en ny andelsejet Vrensted Foderstofforretning og opført nye bygninger dertil, mellem Tilsiggaard og Forsamlingshuset.

Efter at der havde været holdt de ifølge vedtægterne to nødvendige generalforsamlinger med henblik på foreningens opløsning, vedtog

Ca. 100 deltagere i nr. 2 generalforsamling ved en afstemning i forsamlingshuset og med overbevisende flertal, at nedlægge Vrensted Brugsforening pr. 31.12.1983.

Herefter valgte generalforsamlingen et likvidationsudvalg til at forestå opløsning, og det bestod af Jens Chr. Jensen, Pilgård, som formand, samt Jens Andresen, Mogens Sørensen, Harald Nielsen og Svend Åge Andersen.

Likvidationsudvalget for afviklingen af Vrensted Brugsforening afsluttede efterfølgende sit arbejde med at sælge ejendommen til videredrift som købmandsforretning.

Det betød, at registrerede medlemmer så kunne få deres indestående i Brugsen udbetalt.

Købmandsforretningen havde dog kun en kort levetid og måtte lukke.

Herefter var der kun en dagligvarebutik tilbage i Vrensted som stadig består, som en Let Køb dagligvareforretning.

04.01.2019 jens otto madsen

158total visits,1visits today