Vrensted Kirke “Sct. Thøger” m/billeder

Midt i den gamle bydel ligger Vrensted Kirke  og nedenfor kirkegårdsdiget ligger Sct. Thøgers kilde og Kirkedammen og tager sig så smuk ud. Et flot vartegn for Vrensted

 

Kirkens historie

Vrensted Kirke er en kirke i Vrensted Sogn i i Hjørring Kommune i Vendsyssel; indtil kommunalreformen i 1970 lå det i Børglum Herred (Hjørring Amt). Kirken var i middelalderen viet til Sankt Thøger. Kor og skib er opført i romansk tid af granitkvadre, koret over hulet skråkantsokkel, skibet uden synlig sokkel. Bygningen blev gennemgribende ombygget i sengotisk tid. Det oprindelig kor blev omdannet til et langhuskor, det svære tårn blev tilføjet og våbenhuset blev opført. Tårnet har røde blændinger. Sydøst for kirken, uden for kirkegårdsgærdet er markeret det sted, hvor Sankt Thøgers kilde sprang i middelalderen.

Kirkerummet

Ved ombygningen i sengotisk tid fik hele langhuset indbygget hvælv, den østlige del af koret fik tøndehvælv resten af langhuset fik stjernehvælv. Altertavlen er en fløjaltertavle fra 1595 med malerier af Niels Larsen Stevns fra 1920. Prædikestolen er fra 1597. I kirken ses et senromansk korbuekrucifiks fra omkring 1250. I vestenden ses en Kristoffer-figur fra sengotisk tid, stilen har tilknytning til Claus Bergs værksted. Da syddøren blev flyttet i 1922, blev den udvendigt udsmykket med et relief af Joakim Skovgaard over fyldningen, indvendig er tympanonfeltets fresko udført af Niels Larsen Stevns.

Vrensted Kirke med navnet

“Sct. Thøger”
Sct Thøgers Vej 11
Vrensted
9480 Løkken

Kirkebygningen set fra nord


Vrensted Kirkes 2 flotte klokker ophængt i kirketårnet i solidt tømmer, skænket i 1910 af kirketiendeejer, sagfører Anders Olesen, Nørresundby, født og opvokset i Vrensted
 
Trappen til den øverste del af Kirketårnet og klokkerne

Den nederste del af trappen til Kirketårnet
Det fine kapel opført i 1919 af sagfører Anders Olesen, Vodskov, født og begravet i Vrensted

Kapellet set fra nord
Kapellet set fra syd

 

Kirken er opført i middelalderen. Den anselige blytækte kirke, der i middelalderen var indviet til Nordjyllands særlige helgen, Skt Thøger, er omgivet af et prægtigt kampestensdige.

Vrensted kirke koret

 

Den romanske granitkvaderbygning, der fra begyndelsen bestod af kor og skib, er i gotisk tid gennemgribende ombygget, idet korpartiet omdannedes til et kanghuskor; mod vest tilføjedes et svært tårn og mod syd et våbenhus. Skibet står uden synlig sokkel, medens der i det ombyggede korparti er hulet skråkantsokkel under syd-og østsiden samt en del af nordsiden.

Fra oprindelige vinduer sidder der i koret indmuret et par vinduesoverliggere.
Hele sydsiden er i ny tid skalmuret. Skibets norddør er fra gammel tid tilmuret, og syddøren blev flyttet 1922 og forsynet med et relief, Kristus med lammet, af Joakim Skovgaard og indvendig med et kalkmalet tympanonfelt, Kristus og synderinden, af Niels Larsen Stevns.

Vrensted kirke er den ene af to danske kirker, der er indviet til Skt. Thøger. Den anden er den nu nedrevne sognekirke i Vestervig, der lå lige ved siden af Vestervig kirke.

Vrensted kirke
Vrensted kirke

Tårnet

Tårnet, der står hvidkalket med røde blændinger i gesimshøjde og på gavlene, har stjernehvælvet underrum og trappe i nordvesthjørnet.

Tårnuret – dvs. urværket og urskiven mod øst er opsat i 1932 af tårnurfabrikant Chr. Ørnholm, Vrensted. Fhv. grd. Alfred Westergaard skænkede i 1957 urskiven mod syd.

Klokkerne, Der er to klokker

  •  omkring 1450-1500, Den mindste og ældste er støbt af P.L.P. o. 1450
  • Med & E Ohlson, Lübeck, Den store klokke er skænket i 1910 af daværende kirketiendejer, sagfører Anders Olesen, Nørresundby. Han var født i Vrensted. Den er støbt af M. og E. Ohlson i Lybæk og bærer indskriften: “Nu kalder Sct. Thøgers klokke påny – På gammel og ung i Vrensted by”.

Våbenhuset

Våbenhuset, der er opført af gullige munkesten, har otteribbet krydshvælv.

Kirken indvendig

 

Ved ombygningen indsattes der i hele langhuset hvælv, østligst i korpartiet et tværgående tøndehvælv, i øvrigt stjernehvælv.

Altertavlen:

Vrensted kirkes altertavle, malet af kunstmaleren Niels Larsen Stevns

 

Altertavlen, der står på et alterbord med renæssancepanel, prydet af rudefelter, er en lutheransk fløjtavle i renæssance fra 1597, istandsat 1917 og med malerier fra 1920 af Larsen Stevns Kristus og Nikodemus, Bebudelsen og Korsfæstelsen.

Alterstager:

Balusterformede barokstager

Prædikestol:

 

Prædikestolen i renæssance fra 1597 er af karnaptype med hjørnehermer og relieffer – Kristi † og opstandelse.

 

 

Døbefont:

Døbefonten er romansk, af granit med glat kumme på rund fod med to svære rundstave.

Dåbsfad: Sydtysk fad, omkring 1575, med fremstilling af Syndefaldet.

Siddepladser: Kirken har 200 siddepladser.

Korbuekrusifikser:

Stort, meget smukt senromansk, kronet korbuekrusifiks, omkring 1250, på samtidigt, men noget omdannet korstræ, hvis arme er forbundet med cirkelslag.

Kristoforus-figurer:

Vestligt i skibet er opsat en sengotisk Kristoforus-figur, der viser nær tilknytning til Claus Bergs stil. Den er tilvejebragt af sagfører Anders Olesen.

I våbenhuset over indgangsdøren sidder Joakim Skovgaards relief med motivet : Den gode hyrde

Over indgangsdøren fra våbenhuset inde i Kirken har kunstmaleren Niels Larsen Stevns, malet en fresco “Kristus og synderinden” foranlediget af sagfører Anders Olesen.

Sct. Thøger lavet og skænket af Gunnar Gade, Vrensted Gunnars far var tidligere ringer og graver ved Vrensted Kirke

Kristusfigur lavet i Ibenholt udført og skænket af kunstner og møbelsnedker Oluf Jensen, Vrensted

Orgel

Det gamle  orgel fra 1938

Kirkens gamle orgel var et Zachariasen orgel fra 1938 med 8 stemmer.  Det er i 2019 udskiftet med det nedenfor viste flotte orgel som indvies nov. 2019

Det nye orgel fra 2019

Epitafier:

I korpartiet epitafium af Christen Billedsnider over sognepræst Melchior Evertsen Meier, † 1655, med portrætmaleri af præsten, hans hustru og tre børn.
Et andet epitafium i tidlig inklassicisme er opsat over provst Johs. Dines Carlsen, † 1783, og hustru.

Ligsten

 

Gravsten over sognepræst Frands Lauridsen Hjort, †

1708, og to hustruer samt over sognepræst Anders Carlsen, † 1767 og hustru

Sognepræst ved Vrensted Kirke i 40 år, Otto Mikkelsen, betragter billeder af præsterne i Vrensted Kirke gennem tiderne.

Præstegården set fra syd. Den er tegnet af den kendte arkitekt Plesner

Udsigten fra præstegården til Præstens Plantage ved navn Thøgerslund

Lidt historie omkring Vrensted Kirke:

Vrensted kirke

Børglum Herred, Hjørring amt, Ålborg stift. Vendsyssel. Kirken var i middelalderen viet til Sankt Thøger. Kor og skib er opført i romansk tid af granitkvadre, koret over hulet skråkantsokkel, skibet uden synlig sokkel. Bygningen blev gennemgribende ombygget i sengotisk tid. Det oprindelig kor blev omdannet til et langhuskor, det svære tårn blev tilføjet og våbenhuset blev opført. Tårnet har røde blændinger. Sydøst for kirken, uden for kirkegårdsgærdet er markeret det sted, hvor Sankt Thøgers kilde sprang i middelalderen.

Ved ombygningen i sengotisk tid fik hele langhuset indbygget hvælv, den østlige del af koret fik tøndehvælv resten af langhuset fik stjernehvælv. Altertavlen er en fløjaltertavle fra 1595 med malerier af Niels Larsen Stevns fra 1920. Prædikestolen er fra 1597. I kirken ses et senromansk korbuekrucifiks fra o.1250. I vestenden ses en Kristoffer-figur fra sengotisk tid, stilen har tilknytning til Claus Bergs værksted. Da syddøren blev flyttet i 1922, blev den udvendigt udsmykket med et relief af Joakim Skovgaard over fyldningen, indvendig er tympanonfeltets fresko udført af Niels Larsen Stevns.

I bogen Kunsten i kirken (Thanning og Appel, 2005, ISBN 87-413-6439-2) fortæller Mikael Wivel om udførelsen af altertavlen. Sagfører Anders Olesen havde ved udsmykningen af Vodskov kirke mødt Niels Larsen Stevns, der havde arbejdet som assistent for Rud-Petersen. Anders Olesen var tiendeejer i Vrensted og ønskede nye malerier i altertavlens rammeværk, til dette arbejde valgte han i 1917 Niels Larsen Stevns. Stevns fortæller, at det var Olesen, der valgte motiverne, i midterfeltet Kristus og farisæeren Nikodemus natlige samtale om tro og tvivl og lys og mørke (Johannes kap.3 v.1), i fløjene Bebudelsen og Korsfæstelsen. Men Mikael Wivel mener, at Stevns har haft en vis indflydelse på fløjenes motiver.

Både Olesen og Stevns var glødende grundtvigianere og malerierne udstråler en dybt følt forståelse for det metafysiske forhold mellem lys og mørke, som formodentlig har udviklet sig i samtaler mellem tiendeejer og kunstner. Forholdet mellem Olesen og Stevns må have været godt, for da man flyttede syddøren i 1922 blev Stevns bedt om at male en fresko over dørens indvendige fyldning, over den udvendige fyldning opsattes et relief af J. Skovgaard (Den gode hyrde). På syddørens tympanonfelt har Stevns fremstillet Kvinden grebet i ægteskabsbrud (Johannes kap.8 v.1), motivet skildrer situationen umiddelbart efter Jesus har udtalt fortællingens centrale ord: “Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende. Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham.” (Biblen, Det danske Bibelselskab, 1992).

Niels Larsen Stevns (1864-1941) maler og billedhugger. Han gik på Lyderslev Husflidsskole (1881) Ulsø skole for husflidslærere (1882). På Vallekilde Folkehøjskole fik han undervisning hos Ernst Trier (1883-84) og på Teknisk skole hos Holger Grønvold (1884-86). Han gik i malerlære hos Lund-Hansen (1884-87) og fulgte undervisningen hos Adolph Kittendorff på Kunstakademiet i København (1886-87). Desuden har han modtaget privat undervisning hos Axel Hou (1888) og på Zahrtmanns skole (1888-97). Han har assisteret for Joakim Skovgaard, Niels Skovgaard, Lorenz Frølich i perioden 1888-1913. Altertavler og fresker: Svingelbjerg kirke (1911), Viuf kirke (1916), Vrensted kirke (1918) Bredstrup kirke (1919), Hvam kirke (1920), Ranum kirke (1921), Grevinge kirke (1924), Ballum kirke (1926), Helligåndshuset, Slagelse (1938).

Niels Larsen Stevns lærte tidligt at snitte i træ. Under et ophold på Vallekilde Højskole fik han en anbefaling fra forstanderen Ernst Trier til arkitekten P.V. Jensen-Klint. Han kom således i forbindelse med det grundtvigianske miljø i hovedstaden, hvor han trivedes ikke på Akademiet og søgte i stedet på Zahrtmanns Skole. På skolen traf han Joakim Skovgaard, som fik afgørende betydning for hans videre udvikling. Skovgaard benyttede ham i starten som billedskærer og i 1896 knyttede han ham fast til sig som assistent ved dekorationen af Viborg Domkirke. Larsen-Stevns havde sine egne ideer om et tidssvarende, kristent maleri, som han demonstrerede, da han fik bestilling på en altertavle i 1905. Altertavlen blev forkastet blev den første i rækken af 8 store, bibelske kompositioner. Siden fik Larsen Stevns flere selvstændige opgaver inden for kirkekunsten.