Et udpluk fra den nye bog ”Landboliv” med Estrid og Povl Stevns som drev en mindre ejendom på Stenum Vesterhede.
Povl er fra Vrensted og søn af Inger og tidligere provst Aage Stevns, Estrid stammer fra Sjælland.
Estrid og Povl er her i 2025 begge over 90 år og nu bosiddende i Serritslev..
Bogen kan købes på nettet evt. hos William Dam Boghandel
Introduktion
Ved Karen Stevns, datter af Estrid og Povl Stevns
Velkommen til fortællingen om et levet landboliv på Stenum Vesterhede mellem Løkken og Brønderslev i Nordjylland fra 1958 og frem til 2000.
Den handler om mine forældre, Estrid og Povl, der købte en gammel gård med 40 tønder land god jord i den periode, hvor der kun var få motoriserede maskiner i landbruget, og hvor der i husholdningen ikke var alle de moderne hjælpemidler, vi har i dag. De var nygifte, da de tog over.
Min far blev uddannet landmand og arbejdede i den anledning bl.a. hos en storbonde i Vrensted og på Vrejlev kloster. Far var fra nabobyen Vrensted, hvor han var søn af præsten og præstekonen. Han var den eneste på sin årgang i skolen, der fik realeksamen. Farforældrene var højskoleforstanderpar i Kvissel i Vendsyssel, og morforældrene drev en stor købmandsforretning i Ruds Vedby på Sjælland.
Min mor var uddannet sygeplejerske efter studentereksamen al sin skoletid gik hun kun i pigeskoler. Hun var fra Frederiksberg i København og var datter af arkivaren i Det kongelige danske videnskabernes Selskabs farfar var oberst og hendes morfar var præst i Aalborg- og kvinderne huse Så selv om mine forældre blev ejere af en mindre gård, der med tiden blev husmandssted, så havde de en del veluddannede i familien, og det kom også til at præge deres liv i Stenum. De levede et sted mellem bondesamfundet og borgerskabet og satte pris på viden og kunnen, og de engagerede sig i forskellige faglige organisationer.
Ud over at handle om mine forældre, viser fortællingen også, hvordan vilkårene var på landet fra slutningen af 1950’erne, og hvordan de ændrede sig over årtierne. I den periode blev det muligt at opdyrke meget mere land per landmand på grund af de mange nye og større maskiner. Mange karle og piger og andre medhjælpere forsvandt fra landbruget. Det blev mindre rentabelt at have et lille landbrug, og mange tidligere hjemmearbejdende landbokvinder blev udearbejdende for at tjene penge til familien. Mange smålandmænd blev også deltidslandmænd med måske et industri-arbejde ved siden af. Med tiden blev mange af de mindre landbrug helt nedlagt, og jorden blev købt op af nabogårde, der blev større og større. Kvindernes position blev i den tid også ændret som i resten af samfundet fra at være hjemmearbejdende medhjælpende hustruer til at være selvstændige udearbejdende kvinder med egen økonomi.
Far valgte at blive landmand, da han gerne ville have et frit erhverv, hvor han selv kunne bestemme. Han elskede sit job og havde orden i tingene. Der var både ryddeligt, og han holdt regnskab med det hele – ikke bare over økonomien, men han holdt også nøje orden på dyreholdet med fortløbende registrering af antal med foderplaner. Han holdt regnskab med sædskifte, gødningsplaner, så- og høsttider, pløjetider, og han holdt regnskab med nedbørsmængder og frostperioder. Far var interesseret og engageret i, hvad der rørte sig i landbruget, og han var bl.a. med som underviser og i tillidsposter i landboforeningen og i slagteriet, hvilket for en del af engagementerne også gav en kærkommen biindtægt. Han fløjtede næsten altid, når han gik i stalden og passede dyrene. Humøret var ekstra højt, når det hele flaskede sig godt. Til gengæld var det lidt trykket, når vejret over længere tid ikke artede sig ordentligt, eller når økonomien var klemt. Det huede ham heller ikke, at der med årene blev flere og flere ydre restriktioner og kontroller pålagt landbruget.
Mor blev aldrig rigtig glad for sit sygeplejerskeerhverv, så hun kastede sig ud i det der med stor iver, da hun i stedet blev gårdmandskone. Hun var flittig og ville gerne lære det hele hurtigt, også selv om det var fysisk hårdt. I starten var hun medhjælpende hustru, men efter der var kommet flere børn, enedes mine forældre om, at far passede bedriften, mens mor passede børn, hus og have. Mor har altid sat barren højt med hensyn til kvalitet – med tendens til perfektionisme – og med hensyn til, hvor meget hun ville nå. Hun indrettede huset nydeligt med bl.a. egne syede gardiner og pæne ting, holdt det rent og vedligeholdt det med jævnlig tapetsering, maling og gulvlakering. Hun var den primære omsorgsperson for 5 børn, der først kom ud af huset, da de startede i 1. klasse, og hun ønskede, de skulle være velopdragne og klare sig godt i skolen. Desuden holdt mor en stor køkkenhave, en stor prydhave, gårdspladsen og læbæltet. Hun bidrog til at holde den sparsomme økonomi i gang ved at udnytte gårdens ressourcer så godt som muligt, ved at købe ind på tilbud og ved at sy til sig selv og børnene. Hun gik også meget op i håndarbejde. På et tidspunkt blev hun nødt til at tage job som sygeplejerske ved siden af på grund af en rigtig dårlig økonomi i landbruget. Det var alt for meget til en person, og det er ikke så sært, at hun i en årrække var plaget af over-belastningssymptomer med udmattelse, hovedpine, migræne, vejr- trækningsbesvær og højt blodtryk. Men hun ville ikke klage, og hun ville klare det selv – hun ville passe det, hun havde påtaget sig.
Mor fik førtidspension som 56-årig efter mange års krævende arbejde. Desuden døjede hun meget med slidgigt i sine hofter og fik tidligt hofteproteser. Far gik på efterløn som 60-årig i 1993, da han på det tidspunkt fandt det mest hensigtsmæssigt. Samfundet bad også folk om at gå tidligt på pension, så de unge kunne komme til. Jorden blev forpagtet ud, men mine forældre blev boende på gården, indtil de i 2000 fik den solgt og derefter kontant kunne købe et nybygget svensk træhus i Serritslev nord for Brønderslev. Efter mange år blev de nu endelig fri for økonomiske problemer og kunne nyde det nye hus og anlægge en flot have. Og der blev tid og mere overskud til også at dyrke egne interesser og komme ud at se lidt mere af verden.
Teksterne i denne bog er samlet i første halvdel af 2024. Far har i mange år skrevet om sin barndom i Vrensted og om sine forfædre, men i de senere år har han også skrevet en del om sit eget og mors liv. Det har været skrevet som en familiehistorie eller har været brugt ved foredrag eller som taler ved særlige lejligheder. Han har også i mange år skrevet digte. Hvoraf nogle er medtaget her. En del af hans skriverier er udkommet i Vrensted historier, hvor han har været en meget flittig bidragyder, i ”Barn af Vendsyssel XII” samt i en privat udgivelse fra 2024 ”Povl Stevns – mine skriv”
Mor har gennem årene skrevet mange breve hjem til sine forældre og sin lillebror. De giver et fantastisk direkte billede af livet på landet med de glæder og sorger, der var. Brevene er skrevet med en vis lethed, for der var ikke grund til, forældrene skulle vide, hvis tingene faktisk var for hårde eller svære. Selv om brevene tyder på stor hjertelighed overfor forældrene, havde mor dog et noget anstrengt forhold til dem. Men det var en selvfølgelighed, at mor og forældrene (især mormor) skrev sammen. Det er dog tydeligt at læse, at der var rigtig meget at se til. Overskrifterne foran brevene har jeg sat på for at lette læsbarheden. Jeg har efter overvejelse besluttet, at alle brevene skal med. Det betyder, at der er mange gentagne emner, men dels er der forskellige nuancer, og dels vidner de også om de gentagne opgaver i landbolivet – for eksempel den meget besværlige roedyrkning, der ofte fyldte meget. Desuden er der mulighed for at kigge efter de emner, der særligt interesserer. Bl.a. kan man kigge lidt på, hvordan der ses anderledes på børnepasningen dengang og nu. Har du ikke lyst til at læse alle brevene på en gang, så kig efter overskrifterne og vælg ud.
Endelig har jeg i april 2024 interviewet mine forældre om emner, der ikke var med i fars tekster og mors breve, eller som kunne uddybes mere. Mine forældres liv har været præget af arbejdsomhed og stor pligtfølelse. Der har været modgang, frustrationer og mange år med økonomisk usikkerhed, men mest af alt har glæden ved tilværelsen og kærligheden til hinanden præget deres liv. De har haft et fælles ståsted i tilværelsen, som har givet mening og fylde. I 2023 nåede de sammen endnu en milepæl: krondiamantbryllup efter 65 års ægteskab.
Min mor og far er nu i efteråret 2024 hhv. 92 og 91 år, men de er helt åndsfriske og klarer sig ved hinandens hjælp fortsat i deres træhus med egen have. De har været med i hele processen og har godkendt det medtagne stof. Billederne i bogen er alle fra familiealbummene. Billedteksterne har jeg skrevet. Flere steder har jeg lavet små baggrundsnotater.
Til sidst i bogen er en oversigt og børn, børnebørn og oldebørn på nuværende tidspunkt.
Rigtig god læselyst!