EN SKOTØJSÆSKE FULD AF JULESTADS

Jeg har været med til at fejre jul mere end 75 gange.

Hvert år blev æsken med gammel julestads fundet frem igen, men nogle gange måtte der også klippes og flettes ny julestads.

I mit barndomshjem i Sønder Harritslev sad alle børnene en dag op mod jul rundt om spisebordet og lavede julestads.

Jeg tror, at det var i 1952, da jeg var 6 år.

Efterhånden som julestadsen blev færdig, blev den lagt – lag på lag – i en stor skotøjsæske.

Der blev lavet flettede julehjerter af glanspapir, kunstfærdigt flettede stjerner, musetrapper, roser af crepepapir og engle, lavet efter en skabelon, som mor havde med fra sit barndomshjem i Borup ved Vrå.

Juleenglene blev klippet ud af tykt, hvidt karton, idet vi med saksen fulgte blyantstregen, tegnet efter skabelonen.

Med stolthed så vi, at skotøjsæsken efterhånden blev helt fyldt op med den flunkende nylavede julestads.

I denne alvorlige leg glemte vi næsten os selv. Og vi glemte også katten i stuen, som sikkert trængte til at blive lukket ud at tisse.

Pludselig opdagede vi, at katten sad oven på al den nyklippede julestads.

Før vi nåede at gribe ind, havde katten nået at tisse lige oveni julestadsen.

Al den nye julestads måtte smides ud, fordi gjort gerning ikke stod til at ændres.

Hele forløbet indprentedes så stærkt i mit sind, så jeg selv så mange år efter husker det og ser for mit indre blik.

Vi fandt dog tid til at klippe mere julestads en anden dag op mod jul.

Juleforberedelserne forløb jo over en lang periode.

Ny og gammel julestads kom også denne jul op på juletræet, som blev hentet i en lille plantage ved siden af sandgraven nær mit barndomshjem “Klarup” i Sønder Harritslev ved Hjørring.