LILLESØSTER ANNA BIRGITS JULESANG

Allerede i adventstiden melder julens salmer og sange sig uvægerligt i vort sind.

Et af de sikre numre er “På loftet sidder nissen med sin julegrød”.

Jeg kan for mit indre øre endnu høre lillesøster Anna Birgit synge denne sang, da hun var lille hjemme i “Klarup” i Sønder Harritslev ved Hjørring.

Birgit kunne – på opfordring – synge alle tre vers uden slinger i valsen.

Vi lyttede alle betaget til sangen, som Birgit gerne optrådte med op til jul omkring 1954-1955.

Skønt Birgit blev født som nummer ni i søskendeflokken den 14.11.1951, voksede hun i praksis næsten op som enebarn, fordi de ældste efterhånden fik en “plads” ude eller kom på efterskole.

Ældre søskende havde lært den i skolen og gav den derefter videre til Birgit.

Birgit fortalte mig, at hun også havde hørt sine egne børnebørn synge den kendte julesang i børnehaven i Astrup.

Sangen er fast repertoire i landets skoler og børnehaver.

Når børnehavebørnene kom på julebesøg i Sankt Johannes kirke på Nørrebro , hvor Juleevangeliet blev genfortalt af mig ved opstilling af krybbefigurerne i julekrybben, sang børnene flere sange for mig til sidst.

Nissen fik således alligevel en lille plads ved julebesøget i kirken, siden en af sangene altid var den om nissen på loftet.

Nisser havde normalt ingen plads til jul i kirken, men jeg gjorde alligevel en undtagelse med denne nissesang i kirken. Jeg holdt mig nemlig til det, som mor engang sagde: “En enkelt nisse til jul skader ikke!’

Hvorfra kommer egentlig denne sang?

På ingen tid kan man finde ud af det ved at spørge om det på internettet.

Svaret er, at det er en norsk skolelærerinde og forfatter af viser for børn, der fik udgivet sangen i 1911.

Hun hedder Margrethe Munthe. Hun blev født i Elverum i 1860.

Elverum ligger ikke så langt fra Hamar og Lillehammer i det sydlige Norge.

Alle børn i Norden kom efterhånden til at synge med på den julesang, som blev udgivet i 1911, det år, hvor min mor, Karen Rokholm, blev født i Borup ved Vrå.

Jeg er ikke sikker på, om Karen selv lærte sangen at kende i hendes barndom.

Men Karen og Edvards efterkommere synger med på sangen.

En ting er at synge med på sangen, noget andet er at synge solo – det var lige præcis det, Anna Birgit gjorde i hendes bitte-tid i Sønder Harritslev.

Vi er nogle stykker, som selv har hørt og oplevet det.

Det er et dyrebart minde, som vi gemmer på.