Små “Anekdoter og fortællinger” hørt og fortalt i Vrensted og omegn

Herunder små anekdoter:

 

Denne lille notits gav anledning til følgende kommentarer om lærer Johanne Vestergaard og Søren Krogh, Vrensted Skole

  • Kragh Nielsen Johanne Vestergaard var min klasselærer gennem alle årene på Vrensted Skole (1968 – 1975). Hun var et meget fint menneske og en rigtig god lærer. Jeg havde hende til flere fag – bl.a. dansk, håndarbejde og husgerning. Vi var på mange dagsture, da jeg gik i skole – bl.a. Skagen, Hammer Bakker, Bangsbo Museum, Fyrklit m.m. Desuden var vi årligt på lejrskole i Lyngby samt i Sønderjylland i 6. klasse og på Bornholm i 7. klasse. Jeg nød altid at være afsted med Fru Vestergaard, som vi kaldte hende. Hun har, ifølge min far, også været hans klasselærer.
    Helle Kragh Nielsen Søren Krogh – Lærer Krogh – havde jeg også til forskellige fag, bl.a. matematik, historie og geografi. Han var fagligt dygtig inden for sine fag, og en fantastisk god fortæller. Det bedste vi vidste var at “narre” ham til at fortælle om 2. Verdenskrig, for så var der nærmest garanti for, at vi ikke fik bøgerne frem i den time. Men set i bakspejlet lærte vi meget ved at lytte til hans fortællinger.
  • Poul Christoffersen Joh – Johanne Vestergaard glemmer jeg aldrig. Vi havde hende blandt andet i bibelshistorie i 2. kl. i den gamle byskole. Min sidekammerat og jeg sad på bageste række, og han syntes det var sjovt at få mig til at grine i hendes timer. En dag fik hun nok af uroen på bageste række. Fru Vestergaard fór ned til bageste række og smak mig en på siden af hovedet med sin salmebog. Bagefter blev jeg flyttet til en anden plads. Jeg havde hende også i dansk.
  •  Tilrettevisningen var sikkert fortjent, men metoderne var jo noget grovere dengang.

 

 Historien om tvillingerne Tage og Kaj:

Gerda Jensen:  Tage og Kaj er født i Ingstrup 1931 og sønner af Niels Trudslev og Marie (min mormors søster) er jeg næsten sikker på. Når vi snakker tosser– husker nogen de to – tossekaj og tossetage. De var vistnok fra Frederikshavnkanten, ihvertfald havde de tjent på Knivholt. Jeg stiftede bekendtskab med den ene af dem, han var fodermester i Sundsted. Jeg var midlertidig prøveudtager for kontrolassistenten Arne i 1966-67. Jeg tog prøver af mælken på bl. a. Sundsted og tossekaj eller -Tage malkede på livet løs, alt imens han spillede på mundharpe:” de giver så meget mælk, når de hører musik!” Ja det tør siges, han glemte fuldstændig koen og efter en tid begyndte “mælken” at blive rød. Det var simpelthen blod, fordi der ikke var mere mælk! Brødrene optrådte også til asfaltbal i Løkken.
Jens Otto:, var det ikke en af dem der spillede jo jo og var fantisk fanatisk god til det. Mener de var tvillinger og kom til bal. De var godmodige. Mærkeligt som der kan dukke noget op i erindringen. Du er god til at brygge en historie. 👍
Orla Jensen Tvillinger ja – og de havde delt intelligensen☺️. Absolut godmodige og omgængelige, glade og venlige.
  • Tove Andersen Kirsten Jensen De var fra Ingstrup,den ene tjente hos Kren Alfred på Østerhede,de kunne vende om på ord,han sagde” Kren hund Alfred”, i stedet for “Kren Alfreds hund”.
    Hanne-Grethe Kjær Der fortælles at den ene af tvillingerne en dag fik til opgave at køre alje ud ved Kren Alfred. Han startede om morgenen med opgaven, og da det blev frokost spurgte Kren Alfred, hvordan det gik, og fik svaret, at det gik godt. Til aften spurgte Kren Alfred igen hvordan det gik, og fik svaret at nu gik det knap så godt. Kren Alfred spurgte igen hvad han mente med det. Svaret var, at det var fordi, at han havde kørt i det samme spor på marken, og derved blev jorden fedtet.
    Hanne-Grethe Kjær De havde altid med at vende ordene, når de skulle fortælle noget. Foreksempel sagde de altid til vognmanden, når han skulle hente grise til svineslagteriet, at han skulle tage “de streger med grise på.” De var gode til at spille på mundharmonika, og det var en fast tradition at de spillede nede på Strandpavlionen  i Løkken. En aften efter at de havde spillet, fik de så mange klapsalver, at de blev helt febrilske. En glasvase som de fik som en erkendtlighed tabte den ene af tvillingerne, så der blev ingen minder fra den somme.
vognmand Mathias Westergaard

 

Børge Pedersen den første post i Vrensted i rød uniform

Midt i 1970erne
——
18.06.2019Linda Thomsen  🙂
Jeg er født og opvokset i Vrensted, nærmere bestem på Oluf Jensensvej. Jeg voksede op sammen med mine 3 brødre, og husker min barndom som tryk og uden de store bekymringer. Jeg gik på Vrensted Skole til 7. klasse, og derefter i Løkken. Fra 10 års alderen bestod nærmest hele min fritid af heste. Der er blevet tilbragt utalling timer hos familien Justensen, som drev Vrensted rideklub og også hos Helle, som jeg var så heldig at få lov til at låne pony af i en del år. Jeg havde gode veninder og venner, hvoraf jeg stadig ser en del, på trods af, at jeg er flyttet et godt stykke væk. Så alt i alt har en masse gode minder fra Vrensted, og mine forældre bor stadig i byen, så kommer der stadig 👍
Jeg vedlægger billeder fra min konfirmation i 1993 og den pony der gav mig mange gode ture og mange rosetter 🐴 Prins Monty 🐴

 

 

 

 

 

 

Når du kommer fra Bådstedhede og kommer til Vrensted møder du på højre side af vejen den flotte Vrensted Præstegård og på venstre side Jægerhuset og kører du blot 200 m længere frem, kommer man til

Kirkedammen beliggende ved villa “Holmén”, Sct. Thøgers kilde, kirken og den gamle skole.
Noget af det skønneste billede ,man kan få af en landsby.

Helle Kragh Nielsen Den rute er jeg hhv. gået, løbet, cyklet og kørt mange gange, da jeg er opvokset i det gule hus/landbrug før præstegården. Og det er, som Jens Otto Madsen skriver, en skøn strækning. Da jeg var barn og ung, var der flere rækker træer, bl.a. blommetræer med de lækreste sveskeblommer, mod vejen nedenfor præstegården. Da der ikke var gadelygter på dén strækning, og derfor meget mørkt om aftenen, løb jeg altid alt, hvad jeg kunne, når jeg var på gåben. På skoledage skulle vi hjem og spise i middagspausen, og det var en evig udfordring at forsøge at slå sin egen løbetid. Jeg elskede at løbe den tur, og trods mit fokus på at løbe hurtigt, opfangede jeg indtryk undervejs. Arealet over for præstegården lejede min far i en årrække. Det var før jægerhuset blev bygget. På det stykke jord dyrkede han som regel grønsager, På det andet stykke jord – engområdet – græssede vores køer og kvier. Og engang – i en regnfuld periode – padlede mine søskende og jeg, samt en flok andre børn, rundt i hhv. zinkbaljer og et omvendt tag af en VW (lang model), som, så vidt jeg husker, Gitte og Ole Westergaards far havde doneret.

Helle Kragh Nielsen Jens Otto Madsen Velbekomme, Jens Otto. Ja, Henry er et sandt omvandrende orakel, hvad Vrensted angår. Desværre har jeg ikke samme evne til at huske mennesker, steder og begivenheder m.m., som ham. Dejligt at høre, at I havde en dejlig dag, og at Henryberigede den med sin tilstedeværelse og sine fortællinger. Og ja, det er en fantastisk smuk udsigt man har fra både mit hjem og Jagthytten. Man kan se langt omkring – Mod kæret og Ingstrup, mod skoven, “Holmen” og Bådstedhede, mod Kongsengene og såmænd også mod Gl. Byvej, og i nogen grad også ind mod byen.

Jens Otto Madsen Den gule ejendom som ligger skønt i svinget lige inden Vrensted by fra Bådstedhede som Helle omtaler og engen hvor de sejlede og hvor Helle og Henry er opvokset.

foto 1946-52 Østre Skole på Øster Heden, Vrensted

Lidt fra tiden med skolegang på Østre skole:

16.02.2019 Birthe Nørlev skriver:

Jeg gik i øster skole i 3 år ,havde både Hansen ,Nissen og fru Poulsen. Husker en episode med Hansens plejebarn,det var om efteråret ,der var mange blade der skulle rives sammen i skolegården.Vi havde frikvarter ,og Hansen rev blade sammen i en kurv .Da vi så skulle have time igen, lod han kurven stå .Vi gik ind men plejedrengen Ole væltede kurven med alle bladene. Hansen blev stik tosset så Ole skulle have bank ,han greb pegepinden ,Ole lå på gulvet ,han hamrede pinden i gulvet ,så den knækkede .Ole var snu ,rullede rundt og undgik pinden .Hansen samlede resterne af pinden op, gik op og satte sig og fortsatte som om intet var hændt

16.12.2019 Tove Andersen skriver:
Der er mange minder fra de 7 år hos Brøckner Hansen .Der skulle være ro i klassen ,man skulle ikke sige noget hvis man ikke blev spurgt .En ting jeg synes om var at vi sang meget ,i salme og sang bøger ,det er noget jeg tror de glemmer i dag .Hansen læste meget historie ,jeg husker Klit Peter en bog fra krigen ,da kunne der komme nogle tårer fra ham som var så hård ellers .Os fra Kongsengene havde kun en cykelsti til skolen ,men om vinteren når der var sne kom Madsen Kirstens far med hesteslæden så kom vi alle med .
16.02.2019 Orla Jensen skriver:
Der sad vi drenge til venstre og pigerne til højre. De dygtigste øverst! Brøchner Hansen gav mig min første lussing i skolen. Han var på vej ind til sin formiddagskaffe og satte os til at “skrive ind” med blæk. Jeg rakte hånden op og sagde, at der ikke var mere blæk i mit blækhus. Han tog blækhuset op af hullet i pulten og hældte det så meget , at der løb et par dråber ned i det ene hjørne: “det passer ikke”, sagde han! “Det passer” sagde jeg! Bang så faldt højrehånden! Min mor gjorde rent på skolen, jeg tror hun tog ham “i skole” Da hun kom derhen om eftermiddagen. Han var en rigtig led karl. Han slog engang deres adoptivsøn med en stump vandslange – det var en stærk oplevelse for vi andre at se på!
—————————————————————————————————————-
Jens Otto Madsen fortæller:
Kan I se for jer,

den gamle Vrensted Byskole hvor lærer Pallesen boede.

Vrensted Byskole 1950

Mellem den og Kirkegårds diget gik der en grusvej ned til kirkedammen. Idag er der en fin flise belagt sti.

Nedenfor Pallesenes have, havde Bager Bedholm en stor have med bl.a. frugttræer. Derefter kom en grund med et lille hvidkalket hus, hvor Niels og Betty og de to børn Anni og Arne, boede. Arne blev senere Kæmner i Løkken.I enden af huset mod syd havde Niels (kaldet Bette Niels) et lille cykelværksted hvor vi fik vores cykler lavet, punktering/lapning smøring, kæder m.m. Derefter kom det flotte rødstenshus lige foran Kirkedammen, hvor der havde været Tårnurfabrik, den kendte fabrikant Chr. Ørnholm som lavede bl.a. banegårdsure.
Senere blev huset købt af Valdemar Rom, som boede der sammen med sin lidt retaderede søn Evald. Der var en stor og lille lejlighed mod vest, I den lille lejlighed boede der en dame ved navn Rikke sammen med sin datter. Når vi skulle til læge, skomageren, cykelsmeden eller den søndre købmand og tømrer Marius Ejersted, gik v i altid den vej, dengang jeg, mine søskende og mor og far boede i Vrensted Byskole.
Doktoren:
Doktor Sørensens hus med vente- værelset i gavl til højre
Ikke fordi jeg ofte kom til doktoren som vi sagde dengang. Jeg husker at i vinduet mod nord var der venteværelse og der var tit parkeret en del cykler udenfor, folk som var kommet cyklende til Doktoren. Doktor Sørensen eller hans kone Gitte, kom så ud efter patienten og de kom så med ind i klinikken. Den havde til huse i det store rum med karnap. Her havde doktor Sørensen sit skrivebord og diverse remedier.
Bl.a. en stor vægt, tavle med tal og bogstaver og et stort glasskab hvor der selvfølgelig måtte være noget han kunne få brug for. Ind imellem måtte han tage på sygebesøg mens folk ventede, hvis det var akut, men sådan var det dengang. Men det var normalt mest om eftermiddagen han kom på sygebesøg. Idag skal vi jo næsten alle uanset hvor syge vi kan være, enten komme på lægehuset eller til akutlægen som ofte bor langt væk.
Det var blot en lille erindring.
Jeg kom i præstegården før jul og spurgte pænt pastor Mikkelsen om jeg måtte hente to juletræer i præstis skov. Ja sagde han, men hvorfor to. Jow, det ene var hjem til og det andet var til min søster Rigmor, der var gang pige på Brønderslev Sygehus. Ja, sagde Mikkelsen,  det må du gerne. Hjem med to juletræer. Det ene slæbte jeg tilbage til byen, op i rutebilen og til Brønderslev. Ved Rigmor fik vi kaffe af kokopperne, hvoraf jeg har en endnu.
Ole Nielsen fortsætter
Endnu en fortælling hvor pastor Mikkelsen er involveret. Der var bal i ungdomsforeningen i det tidlige forår. Mikkelsen kom hen til mig og sagde “Ole”, vi skal have forårsfest i VGU på Vendelbohus, kunne du ikke tænke dig at komme derop og spille Fy og Bi sammen Frans(wonni frans fra Thise) Jo sagde jeg, hvis Frans vil. Jeg har spurt Frans og han vil godt. Ved i så hvad han gjorde den gode Mikkelsen. Han gik hen til Frans og afleverede den samme lektie. Jeg kan fortælle, at det blev en stor succes. Frans og mig fik arrangementer rundt i omegnen,  men vi tog ikke penge for det.
————————————————————————————————————–

21.01.2019 – Fortalt af Brian Jensen

Post i Vrensted, Svend Christoffersen

Vi boede jo som sagt på Båstedhedevej 60, lige efter Lise og Ove Kragh….. i det (senere) lille røde hus…. jeg husker tydeligt Svend Post, som når mor -Aase en sjældent gang havde tid, tilbød Svend kop “hurtig “ kaffe, han tog den…. men skulle også videre…. vi var så glade for ham, fordi ham rykkede os altid i kilderne (især mig, og jo mest lørdag formiddag)…. og sagde….. i spiser for lidt drenge!!! Mere sul på kroppen har aldrig skadet nogen….. han blev vist pensioneret og Børge overtog Båstedhedevej og blev vores post. Børge blev ligeså afholdt , han talte også til os unger…. og det er målet med min historie…. samtalen og de daglige “ vi interesserer os for hinanden “ som vores opvækst i Vrensted var fyldt med….. DET vil jeg aldrig undvære og tager det med mig hvorend i verden jeg dukker op. Tak til Svend og Børge Post🦋

———————————————————————————————————–

19.01.2019 Humoristen:

STORM P. siger:

Der er nu noget ved livet, som man ikke finder andre steder.

og andre siger:

————————————————————————————————————–

20.01.2019 En lille historie fra Vrensted:

De to mænd og præstens prædiken:

Hvad var det egentlig præsten prædikede om?
Et par af Vrensteds ældre mænd var tit til gudstjeneste i Vrensted kirke, men det var ikke altid, de var lige ”årvågne”. Efter en prædiken, hvor de også havde fået en lille lur ind imellem, så si´r den ene, da de er på vej hjem: ”Skal de til at bygge om i kirken”? – ”Nej, – hvorfor tror du da det”? ”Jo, jeg syntes præsten talte om nogle bjælker!”.
”Nå,” sagde den anden, ”jeg synes bare, han snakkede om, at han havde fået noget i øjet”!
Præstens prædiken havde udgangspunkt i: ”NOK SER DU SPLINTEN I DIN NÆSTES ØJE, MEN EJ BJÆLKEN I DIT EGET”!

———————————————————————————————————–

17.01.2019:

Følgende er en lille anekdote fra skoletiden i Vrensted Byskole, skrevet i 2014 som en del af et indlæg “Erindringer fra Min Barndom” af fhv. skoleinspektør Ole Stevns, Brønderslev, født i Vrensted Præstegård:

Vrensted Byskole 1950

“Jeg begyndte i Vrensted Byskole hos lærerinde Johanne Mogensen, der senere blev gift med Richard. En elskelig lærerinde, der altid ville børnene det allerbedste, og især havde hun en levende fornemmelse for at hjælpe børn, der af en eller anden grund havde brug for ekstra opmærksomhed. Jeg kunne læse flydende, allerede inden jeg kom i skole, og stavningen var også næsten perfekt. Derfor fik jeg lov at arbejde meget for mig selv med lidt sværere opgaver, for at jeg ikke skulle kede mig, mens de andre læste og stavede i kor med en styrke, som kunne høres helt ude på vejen. Hun indførte os i regnekunstens mysterier, og mange gode kræfter blev brugt på tabelindlæring efter nogle ganske særlige metoder.

Da jeg blev lidt ældre, overtog skolens leder, Elith Madsen, undervisningen af mig. En retlinet og skrap, men meget dygtig underviser, der ud over at tage sig af det faglige tillige følte sig kaldet til at opdrage eleverne til livet. Kontant og ordensmenneske var han, og trådte man lidt forkert, blev den rette vej hurtigt repeteret, ofte ledsaget af et par flade eller et nap under hagen. Påpasselig var han også med skolens midler, intet måtte gå til spilde. Jeg husker for eks. en episode, hvor der af en eller anden grund var opstået en lille revne på en af siderne i min læsebog. Jeg gik op til Madsen og spurgte, om jeg kunne få et stykke gennemsigtigt klisterpapir, i dag tape, til at reparere med. Jo, det kunne jeg da godt, men forinden måtte jeg gå tilbage til min plads og med linealen nøje udmåle, hvor mange cm, det drejede sig om. Sådan – og så blev siden sat sammen igen!

Madsen forlangte også, at vi skulle hilse på ham på vejen, og havde vi hue på, skulle vi i forbindelse med hilseriet tage denne af. Var vi på cykel, skulle vi standse og indtage en rimelig retsstilling, alt imens vi bukkede. Alt dette virkede måske en smule overdrevet, mindre kunne have gjort det, men alligevel tænker jeg tit på, at nutidens børn og unge ville have haft godt af lidt af undervisningen hos lærer Madsen, så de kunne lære, hvad det vil sige at have respekt for sine lærere og for den ældre generation.”

————————————————————————————————————

14.12.2018 John Andersen:

 

Vrensted Telefoncentral:

Ukendt person, men sådan kunne en landsby central se ud

Min far Børge Hyldgaard har ofte fortalt

En lille anekdote om telefoncentralen, hvor min farfars søster, Stinne, arbejdede. Når min farfar, Anker E. Nielsen, snakkede med sin bror, Reinholdt, i telefonen, blev der snakket om lidt af hvert. En gang imellem stoppede de dog op i samtalen og sagde “Nej, vi må hellere lade være, for Stinne lytter bare” – hvortil Stinne svarede “Nej, det gør jeg ikke”.

———————————————————————————————————

04.11.2018

Fortalt af Egon Olesen, Philiphinerne, førhen Stenum barnebarn af Alfred Westergaard, der boede i Villa Thybo i Vrensted

Vedroernde Maria Fransen. (Kogekone i Vrensted og Omegn)

Marie Frandsen

Jeg husker hende fra min tid hvor jeg besoegte min Moster og hendes mand. Det var lilly og Hans juul Hansen som boede paa baadstehede. En anden ikonisk person ville vaere “Sy Gusta” som var det navn hun gik under. Det var Auguste Westergaard som var soester til Alfred Westergaard, som igen var min bedstefar. Hun var “pebermoe” altsaa udgift.Det var en strid kvinde med en skarp tunge. Hun tog rundt omkring og syede kjoler til de nok lidt mere tunge hus og gaards mands koner. Hun skulle hentes, og jeg husker min far som ellers ikke var til at slaa ud af kurs, men hente “Sy Gusta” kunne faa selv den mest barske mand til at ryste. Jeg er sikker paa at min moster, som du kender og bor i Vensted mejeriby, eller naermere sagt huset “Thybo” har mange historier om hende.

———————————————————————————————————-

Fortalt af Ole Nielsen, 18.09.2018 

Da min navnebror Ole fra Bådstedhede gemte sig i tørvekassen

Ole fra Bådstedhede

En erindring fra dengang vi gik i en af de små klasser i den gamle Vrensted Byskole et af de sidste år, inden vi startede i den nye skole i 1959.

Ole havde gemt sig i tørvekassen, fordi han ville lave sjov med lærer Madsen. Da timen begyndte stod vi alle ret ved bordene, og vi kiggede alle spændte op mod tørvekassen.
Lærer Madsen bad alle om at sætte sig og vi fik besked på at tage vores bøger frem, hvorefter lærer Madsen satte sig hen på tørvekassen. Der gik kun kort tid før Ole nede fra tørvekassen råbte, hjælp hjælp a ka end få luft. Lærer Madsen rejste sig fra tørvekassen og Ole dukkede op fra mørket. Og vi grinede alle sammen. 

————————————————————————————————————

Jens Jørgen Vittrup  fortæller den 11.09.2018: 

Elektriker Harald Landbo var en ægte vendelbo med stor lune
Han var som elektriker kommet til en af egnens større gårde og skulle reparere en lampe i loftet i den fine stue.
Landbo trak derfor en spisestuestol ud fra bordet og ville stå op på denne, fruen i huset så på Landbos måske ikke helt rene sko, og sagde om hun ikke lige skulle finde en avis han kunne stå på, hvortil Landbo tørt svarede: “nej, det er int nødvendig a ka nok noe”

Orla Jensen fortæller: 02.09.2018 
Min far hed Harald Jensen. Det var der også en anden i Vrensted der hed! Til jul, når vores familie sendte julekort til os, skrev de bare
Harald Jensen, Vrensted.
Posten Svend læste så bare hvem kortet var fra – så vidste han hvilken af de 2 Harald’er kortet var til!

———————————————————————————————————

Ole Nielsen fortæller: 02.09.2018 
Engang først i 1950 kom en bil kørende over Bådstedhede-det var et sjældent syn-stoppede ud for lille mig og spurgte”Ved du hvor Niel Chr. Jensen bor” jeg svarede der bor ingen her af det navn. Da jeg kom hjem fortalte jeg “måtter” om den fine mand der havde spurgt om om vej. Måtter svarede ” dej dom hvalp, det er da Niels Hansen.Hvor kunne jeg vide fra

————————————————————————————————————-

Orla Jensen fortæller: 02.09.2018 
Øgenavne var meget udbredt i Vendsyssel. Du husker også “Dytski”. Min far blev engang stoppet af en bilist, som spurgte om vej til Andreas Eriksen! “Det er der ingen i Vrensted der hedder”, svarede min far og kørte videre. Men naboen sagde så til min far at det da var “dytski”. Navnet kom sig af, at Andreas sad i stuen og makkede med sin motorcykel(!) Da naboen kom ind og spurgte hvad der var galt med den sagde Andreas:” Den vil hverken dyt eller ski’”

————————————————————————————————————–

Fortalt af Kirsten Andersen (Jægerum) 29.08.2018 – 

Fest og brug af kogekone og serveringspersonale: 

Når der var fest i Vrensted, var Marie Frandsen det naturlige valg til at lave maden, der var tit over 100 mennesker samlet når der var runde fødselsdag, bryllup, sølvbryllup m.m. Serveringspersonalet var børn af de af vores forældre som var inviteret med. Lønnen for en hel aftens slid var tit et par nylonstrømper, et lommetørklæde eller lignende. Men vi havde det sjovt. Jeg tror billedet stammer fra en fest hos Madsen og Karen på Libak.

Kogekone og serveringspersonale til en fest, mange gange i hjemmet

———————————————————————————————————-

Fortalt af Orla Jensen,  fra Vrensted Fælled: 28.08.2018 

vedr. uddeleren i Vrensted Brugsforening: 

I Vrensted var der, da jeg var barn ( er født i 1948), 4 købmænd og en brugsforening! Min far, som var arbejdsmand, handlede hos den ene af købmændene. Omegnens landmænd og vel også en del af de bedre stillede håndværkere handlede i Brugsen. En dag havde min far vovet sig ind i Brugsen efter noget hønsefoder, foran ham blev en gårdmand ekspederet. Denne ekspedition sluttede med, at gårdmanden blev tilbudt en cigar. Brugsuddeleren lagde derefter cigarkassen tilbage under disken – men kiggede så på min far og spurgte:” du vil måske også have en?” “Ja tak”, sagde min far. Uddeleren rakte atter ind under disken, men denne gang var det en æske med cerutter han rakte frem! “Nej tak” sagde min far og forlod butikken uden hønsefoder! Han kom der aldrig mere!

Den gamle brugs i Vrensted som er lukket.

————————————————————————————————————

Fortalt af Orla Jensen 28.08.2018

Vedr. Bager Bedholm 

Beboelse med konditori og forretning. Bagved var separat bageriet til venstre og til højte en fløj mere med mødelokale og hestestald

I Vrensted var der en bager, eller rettere 2 og deres søster, som passede butikken. De havde en landtur en gang om ugen, hvor Peter kørte ud på landet med en gul lukket vogn forspændt en hest. På bukken ved siden af Peter sad deres hund – en sort puddel. Peter kom til mine forældre, sikkert de sidste på ruten, de købte som regel brød fra dagen før, da det var til halv pris! Peter var meget snakkesalig og det hændte, at han snakkede så længe at hesten gik hjem!
Det var trods alt en strækning på ca. en km.! “Nå”, sagde Peter:” nu skal jeg nok hjem”

————————————————————————————————————

Fortalt af Orla Jensen 28.08.2018

Der mellem Børglum og Vrensted efter et ladebal, fulgte en ung mand en pige hjem. De fulgtes ad på cykel og da de nåede Munkbro sagde den unge mand:” Skal vi ikke lægge os i grøften?” “Det går ikke”, sagde pigen:” jeg har mine sager”. “Skidt med det”, sagde den unge mand, “Dem kan du smide op på bagagebæreren!”☺️

————————————————————————————————————–

Fortalt af Anette Eriksen (Pedersen) den 29.08.2018 

vedr. bager Bedholm:

Beboelse med konditori og forretning. Bagved var separat bageriet til venstre og til højte en fløj mere med mødelokale og hestestald

Kommer aldrig til at glemme de mennesker , de var fantastisk hyggelige på alle måder.
Jeg arbejdede i butikken efter skoletid og i weekenderne.
Vi ku spise alt det kage vi ville og blev selvfølgelig ingenting til af det.!!!
Jeg var også en god del inde hos deres far som jo kun havde et ben , også en utrolig venlig person — imod mig ihvertfald.
Han elskede når vi læste aviser og bøger for ham.
Dejlige minder.

———————————————————————————————————–

Fortalt af Jens Otto Madsen: 29.08.2018 

Hjemtransport om natten med kæreste:

Omkring år 1965 skulle jeg køre min kæreste, som er min nuværende kone, hjem fra et bal i Vrensted forsamlingshus. På det tidspunkt havde jeg ikke bil, men dog kørekort. Det var ikke aftalt med mine forældre, at jeg skulle låne deres bil, det kunne af og til være lidt problematisk at låne den. Bilen en Opel Record.

havde den finesse,  at med nøglen isat, kunne man stille den i en position G og så tage den ud. Det havde jeg allerede gjort om eftermiddagen i tilfælde af, at få brug for at “låne” den.  Det gik ikke værre eller bedre end at det blev nødvendigt, idet kæresten Else Marie ville køres hjem til Taars til sit hjem. Jeg fik bilen skubbet ud på vejen, hvor jeg fik den startet, men så at der manglede benzin. Hvad gør man så. ?Man kører hen til cykelhandleren, som havde en benzintank. Chr. Christensen og Gerda havde bygget et nyt parcelhus med autoværksted og benzintank og vedblev at blive kaldt cykelhandleren . Cykelreparation fortsatte han dog med i en lang periode. Nå, jeg fik vækket Christensen, som søvdrukken kom ud iført sin nat pyjamas, noget irriteret og gal over at blive vækket midt om natten, men vi fik benzin, som vi betalte med kontanter. Kæresten blev så kørt hjem.

Hver eneste gang, jeg så siden mødte cykelhandler Christensen, sagde han altid til mig: Ka du hove Jens Otto, da du bånked mæ op, da do sku tjyre kærsten hjem.

Det har vi begge grinet af mange gange siden.