Kirkegang om søndagen m.m.

 

Vrensted kirke ligger ved siden af den gamle Vrensted Byskole, hvor jer er opvokset.

Min far var kirkesanger (degn) og kirkebogsfører.

Fredag eller lørdag ringerede præsten altid til far for at fortælle hvilke sange der skulle synges den kommende søndag. Far havde så mulighed for at øve sig på dem. Jeg husker at han ofte øvede om lørdagen således at han var klar til at synge dem i Kirken, oftest søndag formiddag.

Jeg var ofte med i kirke om søndagen, hvilket jeg husker jeg fik 25 øre for pr. gang. Jeg hjalp med at sætte salmenumre op på tavlerne inden gudstjenesten. Og slukke de levende lys efter gudstjenesten. Præsten var Otto Mikkelsen som var blevet ansat i 1953 og efterfulgte provst Aage Stevns der var død i efteråret 1952.

Kirkeklokkerne i Vrensted Kirke:
Der er  to klokker.   Den mindste og også den ældste er støbt af Ohlson, Lübeck, Den store klokke er skænket  i  1910 af daværende kirketiendejer, sagfører Anders Olesen, Nørresundby. Han var født i Vrensted. Den er støbt af M. og E. Ohlson i Lybæk og bærer indskriften: “Nu kalder Sct. Thøgers klokke påny – På gammel og ung i Vrensted by”

Kirkeklokkerne i Vrensted Kirketårn:

De to store malmklokker opsat på store bjælker og klanghullerne bagerst. De er på alle fire sider af tårnet 
Trappen til 2. sal hvor klokkerne er
Den stejle vindeltrappe til 1. sal

 

 

Mange gange var jeg med den gamle graver og ringer – skomager Gade – oppe i kirketårnet for at ringe solen ned. Det var flot at se ud gennem klanghullerne til de 4 verdenshjørner og sjovt at få lov til at ringe med klokkerne med de lange reb. Der skulle et vist tav til. Træk og slip.

Jeg har også mange gange hjulpet med at grave grave hvor,vi fandt skeletrester og ligeledes med til at tildække kisten efter begravelsen og lægge kranse og blomster på.

Især i mørkningen kunne det være lidt uhyggeligt at færdes på og nær ved kirkegården. Men heldigvis havde jeg max. 100 meter hjem.