Sognerådsformænd i Vrensted-Thise Kommune

Det tidligere kommunekontor beliggende i Vrensted opført i 1940/41

Sognerådsformænd

I 1868 trådte en ny landkommunallov i kraft. Den indførte sogneråd som kom til at regulere den kommunale forvaltning indtil 1933. Sognerådenes hovedopgaver bestod fortsat i forvaltningen af det kommunale skole-, fattig- og vejvæsen, men dertil kom diverse andre kommunale opgaver.

Sognerådsformandens mange opgaver:

Mange opgaver blev samlet hos sognerådsformanden. Det var ikke unormalt, at et lille antal gårdmænd fra de fineste gårde sad tungt på formandsposten i de enkelte sogne. Nogle formænd var så magtfulde, at de blev kaldt sognekonger.

Sognerådsformandens opgaver bestod i at indkalde til møder samt at lede disse, og han skulle selv føre den obligatoriske forhandlingsprotokol. Den skulle indeholde alle vedtagelser og mindretalsudtalelser, men han kunne overlade hvervet til en anden. Endvidere skulle formanden påse, at sognerådets beslutninger blev udført i praksis. Endvidere foretog han den løbende korrespondance og lavede de nødvendige regnskabsprotokoller. Han var således en magtfuld mand i lokalområdet.

Mellem sognerådsmøderne kunne sognerådsformanden træffe beslutning om alle løbende sager, som krævede en afgørelse, men inden for de rammer som sognerådet havde ustukket. I meget få tilfælde nedsatte man udvalg, men det kunne ske på særlige sagsområder som f.eks. det sociale.

Møderne i sognerådet blev holdt for åbne døre, så de var tilgængelige for pressen, men rådet kunne beslutte at holde et lukket møde. En beslutning kunne kun vedtages, hvis der var flertal for den. Hvis stemmerne stod lige, bortfaldt forslaget. Formanden kunne godt få lønnede medhjælpere, når deres aflønning var godkendt af amtsrådet, men der blev ikke opbygget en reel sognekommuneforvaltning i sognene i perioden. Derfor måtte man henvende sig til sognerådsformanden på hans bopæl.

Sogneråd afløste ved lov om landkommunernes styrelse m. v. af 6. juli 1867[1], der trådte i kraft i 1868, sogneforstanderskab som betegnelse for ledelsen af en sognekommune. Det blev samtidig bestemt, at et landdistrikt der hørte under en købstadskirke, men havde eget fattigvæsen, skulle have sit eget sogneråd. Som hidtil skulle sogne, der havde fælles fattigvæsen, være én sognekommune.

Den nye ordning for sognekommunerne betød også, at skolevæsenets administration og økonomiske forvaltning blev lagt over til sognerådene. Samtidig blev der nedsat en skolekommission, der skulle føre tilsyn med undervisningen. Her var sognepræsten fast medlem, mens kommissionens to øvrige medlemmer blev udpeget af sognerådet. Mindst ét af disse medlemmer skulle samtidig være medlem af sognerådet.

I 1908 blev reglerne for valgret ændret, så både mænd og kvinder over 25 år havde valgret til sognerådet. Hvis man skyldte i skat eller ikke havde tilbagebetalt sin fattighjælp havde man dog frem til 1933 stadig ikke valgret.

Vrensted-Thise Kommunes sognerådsformænd indtil nedlæggelsen i 1970 og det sidste sogneråd.

Det sidste sogneråd:

År. ca. 1970 Det sidste sogneråd i Vrensted-Thise Kommune:

fra venstre: Ellen Jensen, Thise Udflytter, Niels Østergaard, Vrensted, Søren Mikkelsen, Hammelmose, Poul Vang Christensen, Manna, Verner Jensen, Hammelmose, Jens Andersen, Filholm, Kaj Andersen, Vrensted, Kæmner Arne Bak Andersen, Frants Jensen, Filholm, Villy Volff-Pedersen, Løkken og Kr. Rykind Eriksen, Vrensted. Anker Nielsen, Kongsengene var fraværende.

kilde VT.

Sognerådsformænd i Vrensted Thise-Kommune:

1958-1970 Frants Jensen, “Brendborg”, Filholm (f.1915-d.2006)

 

1953 – 1958 Chresten Rykind Eriksen, “Rykind”, Vrensted (f.1898-d.1988)
1943 – 1953 Peder Bonnerup, “Hedegaard”, Vrensted (f.1895-d,1953)
1907 – 1943 Jens Chr. Pilgaard, “Høngaard”, Vrensted (f.1865-d.1943)

1885 – 1907 Møller, thise ????

1868 – 1885 Peder Thøgersen Christensen, (f.1816-d.1885), Kræmmergaard”, Aasendrup, Vrensted