Om Birgitte Kirstine Mathilde Pedersen af hendes skudsmålsbog fremgår :
at hun er døbt 26 dec.1875 og efter udskrivning af skolen confirmeret i Hammer kirke d. 6 oktober (16. søn. e. Trin.) 1889. Ess. 30,15 Underskrevet Horsens Præstegård 0. Boeck, sognepræst. 8.10.89. Videre står der: Meldt afgang fra Hammer til N. Sundby Sogn d. 1/11 93. H. Christensen, Sognefoged. Meldt tilgang. N. Sundby 5/11 93. E. Nielsen. Birgitte Christine Mathilde Larsen er fæstet hertil fra 1 Maj 1896 til 1 November samme år som ene pige for løn 55 kr. H. 01 sen, Nørre Sundby. Birgitte Larsen har tjent hos undertegnede fra 1 maj til 1 nov. d. 8. N. Sundby d. 1/11 96 I. F. Olsen. Meldt afgang til Hammer sogn, N. Sundby d. 3/11 1896. E Nielsen. Meldt tilgang til Hammer Sogn 4/11 96. 11. Christensen, Sognefoged.

Hun blev i 189? gift med Jens Hyldgaard Pedersen. De kom til “Søndergaard” i Åsendrup ved Vrensted i 1916, fra en gård i Langholdt som Jens Hyldgaard Pedersen havde overtaget efter sin far.

De fik sammen 13 børn, hvoraf 1 barn døde et halvt år gammel.

Jens Hyldgaard Pedersen døde i 1923 kun 59 år gammel. Herefter drev Birgitte Pedersen gården videre bl.a. ved børnenes hjælp indtil 1944 hvor den blev solgt.

 

TUREN TIL AMERIKA:

En spændende fortælling om en rejse til U S A i 1938 , fortalt af Birgitte Hyldgaard Pedersen.
Hun har tidligere boet på gårdene ”Søndergaard” og et hus i Vrensted og senest på ”Roden” i Åsendrup,Vrensted hos en søn.

Hun besøgte en datter og søn der havde bosat sig i USA.

REJSEN TIL U S A

I 1938 gjorde Birgitte Kirstine Mathilde Larsen, f. 1875 d. 1951 en rejse til U. S. A.
Af hendes pas, der er udstedt d. 22 april 1938 fremgår det at hendes bopæl er Løkken, vækst : middel, hår: blondt, øjne: 5.18.
Passet er stemplet: Uppvisat vid avresan d. 16 maj 1938. Folisen i Gøteborg. Admitted at Nev York, N. Y. on may 26 1938, under paragraph 2, section 3, immigration att. of 1924 for 6 mo. Immigrant Inspektor. Indrejst den 18 dec.

1938 København. I paskontrollen. I hendes dagbog kan læses:
Onsdag d. ll maj ankom jeg til København med damper, og jeg sov fra det hele og Thoral og Inga kom til damperen efter mig, og vi kørte lige ud til Thoral og Elna, frokosten stod på bordet da vi kom og Inga var med her ude. Så om eftermiddagen fulgtes Inga og mig på kontoret til Jakobsen og han kørte med mig på konsulatet og på det Svenske American Line kontor og alt blev ordnet på bedste måde og så kørte Jakobsen mig ud til Thoral igen.
Vi spiste til middag en dejlig hønsekødsuppe og sovs og kød. Elnas søster og svoger var her og sidste sammen med os, og vi havde en dejlig tid sammen, vi drak kaffe og kage og så gik vi i seng, og jeg sov så godt og rolig og er så glad og taknemlig for alt godt. Alle beder lige hilse mine kære børn hjemme, dermed slutter jeg for idag.

Torsdag den 12 maj.
Ja så har jeg været her en dag og idag kom Marius og Tante og Kristine og en dame til og vi kørte så ud til Tante og fik kaffe og æbleskiver og anden fin kage, og så spiste vi til aften, vi spiste koteletter her ved Tante og så var vi ved Kristine og drak kaffe, og så sov jeg hos Tante om natten og sov så godt det var en lyst. Så dejlig som Tante hun bor og så hjemligt og skjønt, I kan tro det er flot herude, store flotte haver og fuld udsprungne træer, og deres villa er flot, vi havde vel nok en hyggelig aften. Inga er hos mig hele tiden hun forlader mig ikke, imorgen skal hun så komme og følge mig ud til Thoral vi skal jo så køre med sporvognen, for der er så lang afstand imellem at det ikke er til at gå.
Fredag den 13 maj.
Ja idag var Inga og mig på farten igen, jeg sov jo så ved Tante og så kom Inga og hjalp mig ud til Thoral, han er jo ikke på arbejde idag så vi skal jo være sammen nu han er hjemme, og så var vi oppe ved Olga og drikke kaffe, så hjem og spise til aften, vi spiste bøf og rabarbergrød, men så blev jeg dårlig om natten, men så skulle jeg jo rejse ud til Tante om søndagen igen. Ja kære børn, det kan jo sagtens gå, når jeg er hos Thoral, de har jo et dejligt hjem, ja nu skriver jeg ikke mere, nu kun kærlig hilsen fra turen.

Søndag morgen 22 maj kl. halv 8
har været dækket rundt 4 gange, vi sidder her begge to og jeg er rask og vel tilpas. Kl. 8 skal vi spise, vandet er så stille ikke så høje søer som i Vesterhavet, men jeg har ingen fisk set og heller ingen damper. Nu tænker jeg i har spist hjemme og har kyllinger fodret. Mine tanker er hos Eder hele tiden, det er forskellig fra hvad jeg er vant til. Kl. er 9 og vi har spist havregrød, mælk, svesker, røræg og mælk, jeg drikker ikke kaffe. Kaffen er ikke til at drikke.

Søndag den 22 maj.
Søndagen havde vi fin vejr og vi fik en fin middag, suppe med gulerødder, peberrødder, flæskesteg kartofler sovs, grønærter, tyttebær og en fin budding, kaffe og kage og så sov jeg til middag, og kl. 4 havde vi gudstjeneste, men på svensk og koncert har vi hele tiden. Til aften spiste vi kalvekoteletter, kartoffelsalat, grønærter, tyttebær, al slags pålæg, som de bærer rundt på store sølvfade og et æble og en appelsin, som jeg ikke kan spise, dem putter jeg i kufferten, og kaffe the, kakao og mælk. Jeg har ingen fisk set men mange dampere, så går jeg iseng og sover godt. Vi har megen tåge men alt vel.

Mandag morgen den 23 maj.
Så har jeg spist min havregrød og mælk og ostebrød og mælk men i kan ikke tænke det slags mad de kan få og fin opvartning. Jeg kan ikke skrive så meget for jeg har hovedpine.
Mandag eftermiddag, ja så har vi spist til middag, en dejlig middag kød suppe og kød i peberrodssovs og gullerødder, kartofler, rabarbergrød og dansk rugbrød I kan tro det ver en mid dag for mig. I aften skal vi i biografen. I eftermiddag var jeg ovre på turist klassen og drikke kaffe og fik en god passiar med Fru Madsen, der er dejligt, det er min fører der inviterede mig, han er et dejligt menneske.

Tirsdag den 24.
Imorges stod vi op kl. 7 og gik morgentur på dækket, der er fin vejjer, søen stille og nu har vi spist fro kost og nu skal vi til at skrive. Ja så har vi spist til mid dag vi fik flæskekød salt og kartofler og stuede kål og alt slags pålæg og kaffe og så havde vi kaptajnen til middag. Ja aldrig har jeg set noget finere, spisesalen var pyntet så fint så jeg aldrig har set noget finere og så fik vi hver sin hat, så komisk så der blev sådan et leve, og så spiste vi suppe, kalkunsteg, kartofler, blomkål, salat og gulerødder, syltetøj og is, så flot så jeg har aldrig set noget lignende, det fineste jeg har.

Onsdag den 25 maj.
Onsdag morgen var jeg tidlig oppe og der var stærk tåge, vi skulle så have været inde i dag, men kommer ikke grundet på tågen, men alt går vel her ombord. Andersen var hos os da mig og Fru Jørgensen gik tur på dækket , det gør vi hver morgen kl. 7 så har vi god a petit til frokost. Ja jeg skulle jo skrive meget mer, men vi skal også tale, nu skal vi jo snart skilles og jeg kan sige at vi har meget at glæde os over og allerførst vil vi takke Gud for en dejlig tur over vandet og så kan vi pakke vort mandskab for god forplejning og dernæst min gode ven Andersen, det er den danske fører, for det gode han har gjort for mig.

12 juni 1938.
Erindring fra Seneca Lake and Watkins Glen N. J. Ja det var altså søndag d. 12 juni, vi bilede dertil og vi gik a mil ind i bjergene inden vi nåede toppen, ja noget så stor slået har jeg aldrig set, der var vand der kom ud gennem bjer gene lige fra det øverste og de tre mil lang, ja der er ingen mennesker, der ikke har set det, der kan forestille sig den storslåede natur . Der var trapper hele vejen og da vi nåede toppen var der en stor forlystelses plads deroppe og så var der plantning oppe på toppen og der var jo ene sten, det hele var så flot så jeg har ikke set noget lignende, men Lars siger at det vand fald er ikke det flotteste, det skal vilop til på søndag. Så da vi gik ned, gik vi igennem skoven, der var ikke slet så langt men vidunderligt, alperoser på begge sider af gangen og det var også naturskønhed og træer så store så vi kunne ikke se til toppen. Derfra havde vi udsigt over hele vandfaldet, når vi stod deroppe og så ned i dybet så var menneskerne kunstdukker, i den stengrube. Da så vi kom ned til bilen, der var en stor parkeringsplads, ja der er millioner af biler, det er ikke i tusindvis, kan I tro, og der er store pavilioner, hvor folk kan sætte sig og spise deres mad, alle har mad med selv, så drak vi kaffe og spiste mad og så tog vi bilen og kørte ind i en park med en stor så, og de biler der var der, er ikke til at beskrive. Der var lystflyvemaskiner, lystsejlere og alt mulig gøgl og hvor folk badede. Ja så kom der regn og så gik vi hjem og havde haft en dejlig dag og kan have dejlige minder fra den dejlige tid fra min Amerika tur.

Erindring fra den 19 juni.
Jeg var ude ved Erling i Mensfield han har jo gartneri, jeg kom der fredag aften, om lørdagen blev Erling hjemme for at vise mig rundt og søndagen var vi på udflugt til Harrison State Fark og havde en dejlig dag, og så kon Lars efter mig om eftermiddagen.

Sommeren 1938 den 3 juli.

Til erindring om udflugten til Kanada og Niagara Falls N.J.
Ja kl. 7 om morgenen kørte Lars, Ethel og Charllotte mig ud i den vide verden, helt op til Niagara Falls, ja et sted så dej dejligt er der ingen mennesker de kan tænke sig, der ikke har set det. Der er loo mil fra Vestfield og da vi kom derud var kl. 2 og så spiste vi af den medbragte mad og kaffe, og så begynd te vi at gå rundt, vi var i en park så vidunderlig, træerne så høje at vi kna? kunne se toppen af dem, og græsplæner overalt. og et vandfald så pragtfuldt, det bruste ud fra klipperne og ned i en flod, og ved kanterne var der sten så store at man ikke kan tænke sig. Et sted i klippen var der lagt bro så folk kunne gå der, men så skulle de have olietøj på og det kunne de leje i pavilionen og så kom de ned med elevator igennem klip perne og kom ud gennem en haf, så regnede der, og der kunne være store regnbuer, ja I kan tro det var smukt, og så var der et klippedrag til , der var mig og Lars nede, ja det var det mest forunderlige jeg så, vi kom ind i en hal, med trapper ned i for hallen og igennem et hjul, og der skulle vi putte lo cent i så så kunne vi gå hen i en anden hal og så kom vi i elevator ned på bunden og så kunne vi gå lige ud, men der oplevede jeg det m mest forunderligesyn, det kan jeg ikke beskrive, så gik vi fra den ene sten til den anden, og vandet strømmede ned, vi så mennesker stå der oppe ved kanten, der var et stort jernrækværk overalt med tråd imellem for faldt en ned deroppe fra var han knust øjeblikkelig. Lars havde fotografiapparatet med og han tog flere billeder deraf, og jeg blev også taget et billede af oppe på de høje sten. Den flod laver de elektricitet af til hele New York State. Kanada var jo på den anden side af floden, der var en bro over, så var vi i Kanada, og de laver jo hele deres elektricitet deraf også, men der var vel nok vidunderligt, og vi kørte lige op ad Buffals , ja den vidunderlighed jeg så der, den glemmer jeg aldrig så længe jeg lever, og så kl 5 spiste vi igen og så skulle vi på hjemturen og det forløb godt uden uheld Det var nogen brede veje, der kan køre 3 biler lige side om side og så så smukt alle vegne, så på en side af vejen kunne der være jernbaneskinner, hvor der var 7 a 8 spor side on side, der kører loo a 20 – 30 vogne i et tog og de er på 20 tons så der er noget at se af alt, ja og så store floder overalt langs vejen og så stenklipper med træer overalt, men overalt er der gode veje men ikke alle lige vejje, så kan vi være oppe på toppen af et bjerg og så nede i en dal, men alle vegne smukt. Ja der så jeg noget af alt, men kun ene naturskønhed så det er en tur er i østen af Amerika , jeg glemmer det aldrig, jeg kan glæde mig over det al tid, når jeg kommer hjem til mit lille land igen og så vil jeg takke min søde dreng Lars for det at han har kørt mig rundt og se alt den naturskønhed og jeg kan glæde mig over at jeg er rask og kan glæde mig over det. Så havde vi 4. juli og da var vi også ude at bile, vi var i Mensfield ved Erling og Gunner og havde en dejlig tur, og om aftenen havde vi fyrværkeri, til minde om den 4. juli, og det var så pragtfuldt så vi havde en dejlig tid.

Søndag 4 december 1938.

Den sidste søndag i Amerika det var ved Lars og vi havde en dejlig dag, Erling og kone, Tom og hans kone og mig, vi spiste andesteg og rødkål, æblekage og kaffe, og så kom Gunnar Rasmussen og hans kone. Så herlig en tid, og alle gav mig dejlige minder med hjem til Danmark, den søndag glemmer jeg ikke, den står i min erindring om min Amerika tur.
Birgitte Hyldgård.

En avisnotits fra U, S. A. lyder:
Fra Løkken, Danmark er Fru Birgitte Petersen kommet i besøg hos sin datter og svigersøn, Mr. og Mrs. Peter Jensen 6018 Frederick St. Før hun kom her havde Fru Petersen besøgt sønnen Lars i Mansfield, I’a. og senere er det meningen hun skal besøge en datter i Bruce S. Dak. Fru Petersen havde en ualmindelig god rejse over Atlanterhavet, og både den og besøget hos børn og børnebørn her er hende til stor glæde. Sikkert også til glæde for hendes pårørende, Mrs. Petersen vil måske opholde sig her i landet et helt år.

En dansk avisnotits:
Mandag d. 4. juni fylder Enkefru Birgitte Hyldgård, Vrensted , 70 år. I begyndelsen af den første verdens krig kom hun og hendes mand Jens Hyldgård fra Langholt til Vrensted, hvor de købte gården Søndergård i Åsendrup). I 1924 døde hendes mand og hun har siden drevet den forholdsvis store gård med dygtighed. I nogle år var en søn bestyrer for hende. For et års tid siden solgte hun gården og købte en villa i Vrensted by. Der er 12 børn i ægteskabet, og de er alle i gode stillinger.

Hendes død bekendtgjordes således:
Det bekendtgøres herved for slægt og venner, at vor moder, svigermoder, bedstemoder og oldemoder, Birgitte Hyldgård Pedersen, født Larsen, idag stille er sovet ind, 76 år gammel.
Roden i Åsendrup, den 21 september 1951.
Børn, svigerbørn og børnebørn.

Senere kunne man læse:
Enkefru Birgitte Hyldgård Pedersen , Roden, Åsendrup er død efter nogen tids sygdom. I 1916 købte hendes mand Jens Hyldgård Pedersen, gården Søndergård i Åsendrup, men allerede i 1923 døde han, og enken sad til bage med en stor familie, 12 børn ialt. Hun drev gården indtil 1944, bl.a. ved børnenes hjælp, og købte en villa i Vrensted by hvor hun boede indtil hendes helbred ikke tillod hende mere at bo alene. Hun flyttede så til sønnen Verner Hyldgård på gård Roden, hvor hun fik en god og kærlig pleje, Birgitte Hyldgård og hendes mand stammede fra Horsens ved Langholt. Hun var en god og flittig kvinde, der efterlader det bedste minde i slægten og blandt vennerne.

Nedenfor historien om datteren Lilly Hyldgaard Nielsen:

• Hun gør det samme som sin mor – Rejsen til USA i 1983
• En børnerig familie – Familien Hyldgaard Nielsen, Kongsengene, Vrensted

juni 2019-jens otto madsen

Endnu en historie fra Povl Stevns, fhv. gårdejer i Stenum og født i Vrensted Præstegaard i 1933.

Et fæstemål i 1949.

”Udvikle sig eller gå til grunde”; sådan udtrykte sagfører A. Olesen sig for over hundrede år siden om erhvervslivets vilkår. Samme citat er stadig aktuelt og vil uden tvivl fortsat være det i tiden fremover. Vi oplever det jo på nært hold i det daglige, hvor små virksomheder må opgive kampen, hvor de små forretninger lukker som følge af udviklingens krav og hvor vi på landet er vidne til, at også større gårde i dag sammenlægges til få og endnu større brug.

Alt er jo efterhånden blevet så effektivt og rationelt, hvilket bl.a. også har medført, at landbefolkningen er skrumpet ind til et minimum. Denne udvikling får mig til at vende blikket bagud til den tid, hvor der var liv på gårdene, hvor karlene og pigerne boede, hvor de var ansatte og hvor de på én uge kunne overkomme tæt på en 2×37 timers arbejdsuge. Turen går derfor tilbage til slutningen af 40rne.

Som 16årig ønskede jeg efter endt realeksamen at få en uddannelse indenfor landbruget og kom derfor i sommeren i 49 ned til min morbror, der drev en gård i Vordingborgs nærhed. Her var jeg indtil 1. oktober, hvorefter jeg tog hjem for at hjælpe far med haven, inden jeg skulle i plads til 1. november.

I oktober lykkedes det mig at få et fæstemål i stand ude hos Else og Niels Østergård, der begge var sidst i 20rne.

Det var en god plads, så det blev med tiden til en tre årig ansættelse. – Ved ansættelsen orienterede Niels Østergård om gårdens størrelse og drift: ”Østergård” var på 70 tdr. l. og havde en besætning på 22 køer + opdræt samt 2 søer og et mindre antal svin, men planer om at bygge til flere, hvilket skete i sommeren 50. . Trækkraften var dengang 2 spand heste samt 1 plag og 1 føl. Endvidere fortalte Niels Østergård, at der desuden dagligt skulle køres mælk fra 6 gårde til mejeriet og at det foregik med en fladbundet vogn på træhjul forspændt et spand heste. – Gårdens maskinpark bestod af de gængse hestetrukne redskaber og vogne, hvoraf den ene var en firehjulet ”Mullerupvogn” på gummihjul. Om denne yndede Niels Østergaard at sige, at det var den første gummivogn, der kom til sognet. – Her skal lige indskydes, at også ”mågbo`ren” var på gummihjul, så vi var da med på noderne.

”Til at løse disse opgaver skulle der ansættes 3 unge mænd (2karle + 1 fodermester) samt en pige til hjælp i huset. Denne arbejdsstyrke blev jeg en del af på følgende ansættelsesvilkår:

Jeg skulle melde mig i pladsen d. 1. nov. medbringende garderobeskab og naturligvis det arbejdstøj, der var brug for. – Jeg skulle dele værelse i ”Østhuset” med de to andre karle. – – I værelset ville der være en kakkelovn, hvori pigen om vinteren ville tænde op kl. 17, så der kunne være lidt lunt, når vi noget senere dukkede op til omklædning inden spisningen. – Vi måtte vaske os i bryggerset og kunne hente varmt vand til barberingen oppe i køkkenet. Middags og aftensmåltiderne indtog vi sammen med familien i spisestuen.

Ved ansættelsen, der gjaldt for det kommende år drøftedes naturligvis også: Arbejdstider samt fritid (eller mangel på samme) og løn. Hvad angår det første, arbejdstider, skal jeg gå let hen over det, da det allerede er omtalt i indledningen.- Fritiden derimod skal have et par ord med på vejen. – Vilkårene var her følgende: Hver 3. weekend var der fri fra lørdag aften til mandag morgen. Den følgende søndag skulle man hjælpe fodermesteren færdig i stalden om morgenen, før man kunne tage af sted og den 3. søndag stod man så selv for pasningen af bedriften. Endvidere blev der givet fri til en tur til Brønderslev marked i september og fridage i forbindelse med højtiderne. Sidst, men ikke mindst, var der jo sommerferien. Der blev først sagt, at det var en uge, men så kikkede Niels Østergaard pludselig op og tilføjede med et smil: ”Ja, du får faktisk 8 dage, for du for søndagen med i begge ender”. – Hvor rørende!

Næste punkt var så det med lønnen, der skulle aftales for hele det kommende år, hvor den ville blive udbetalt med en tredjedel d. 1. maj og resten, – fratrukket det beløb, ejeren havde lagt ud for den ansatte til skat og sygekasse i det sidst forløbne halvår, – til november. Det skal dog her indskydes, at den ansatte året igennem kunne få udbetalt en mindre del af lønnen som forskud, hvis han stod og manglede en skærv. Det var dog mest velset, at man hævede så lidt som muligt i årets løb. Omkring skiftedagen d. 1. nov. var det således et godt emne at tale om, hvor mange penge de forskellige havde tilbage af lønnen til udbetaling. Der var naturligvis stor forskel, for der var jo altid nogle iblandt, der havde ”formøblet” en stor del af lønnen bort i årets løb og det var jo ikke så rart, at blive placeret i den gruppe.

For mit vedkommende blev lønnen for det kommende år fastsat til 1800 kr. + 20 kr. på vilkår, som det hed, og så ville jeg kunne få akkord i roerne, når jeg først havde hakket et vist antal favne til gården. – Selvfølgelig kom dertil både kost og logi, for ellers kunne der jo slet ikke blive noget at ”lægge til side” til engang, man selv skulle ud og købe gård.

Som noget helt specielt fik jeg indføjet, at jeg skulle kunne forlade pladsen den følgende sommer, hvis jeg til den tid ønskede at læse videre. – Det skete dog ikke.

Ved lønudbetalingen 1. november modtog jeg de 200 kr., der var stillet mig i udsigt, hvis man havde været tilfreds med min indsats i årets løb. Samtidig ansatte Niels Østergaard mig som fodermester for det kommende. Det var jo da begge dele et skulderklap, hvis jeg selv skal sige det. Ansættelsesvilkårene blev denne gang nedfældet i en kontrakt, som jeg fik forelagt til godkendelse og godtog med den ene ændring, at jeg for udført arbejde udover det i kontrakten nævnte skulle honoreres med 1.50 kr. i timen i stedet for 1.00 kr. Kontraktens fulde ordlyd er følgende:

Fodermesterkontrakt.

Undertegnede fodermester Povl Stevns og forpagter Niels Østergaard har dags dato indgået fæstemål fra 1. november 1950 til 1. november 1951.

Povl Stevns påtager sig pasning og pleje af besætningen. Malketiden er kl. 5 morgen og 16.45 aften. Povl holder den bedste orden i stalden og holder malkemaskiner og spande rene. Desuden udføres vinduesvaskning hver 14.- dag. Stenbroen og gårdspladsen fejes og rives hver lørdag. En gang ugentlig renses kloakken. Der skal strigles køer og kvier mindst en time hver dag i vinterhalvåret. Malkemaskinen hovedrengøres hver 3. uge.

Povl Stevns deltager i fodermesterkonkurrencen ved Brønderslev og Omegns Landboforenings staldbedømmelse.

Af løn herfor ydes der en grundløn af 2000.00 kr. + 2 kr. hver gang mælken er i 1. klasse (52 uger) 104.00 – + 5 kr. for hver ko, der er garanteret drægtig (efter 6 uger) 125.00 –

+ for 1. præmie i fodermesterkonkurrencen (bedste halvdel) 100.00 –

+ 1kr. i timen for ekstra arbejde og akkord i roerne ca. 500.00

I alt 2829.00kr.

”Østergaard” pr. Vrensted den 10. september1950.

Underskrevet: Niels Østergaard.

Sålunde lød kontrakten, som jeg accepterede efter en ændring af timelønstaksten fra 1 kr. til 1.50 kr. Den samlede løn for året blev bl.a. af den grund højere, end prognosen viste.

Endnu en ændring af mandskabsstyrken fandt sted den 1. november 51, da et ægtepar tiltrådte stillingen som fodermesterfolk. Der var nu kun brug for en medhjælper og den plads blev jeg tilbudt for en årsløn på 3000.00 kr. + ”kost og logi” til 1 ung Nordbakke (norsk hesterace). – Det blev ved denne aftale og hermed det 3. år i Østergaard. Det var alle sammen gode år, som jeg i dag med glæde ser tilbage på.

Ved en omtale af ansættelsesforholdene, som de dengang var i ”Østergård”, håber jeg at have efterladt et billede af situationen for tyendet på landet for 70 år siden. Noget anderledes er forholdene på landet unægtelig i dag og jeg tror, at mange unge i dag vil have svært ved at forstå, at man fandt sig i det dengang. Det ville jeg såmænd også selv have haft svært ved, hvis jeg kun havde hørt om det, men ikke selv oplevet det. – Sådan var det bare, og dengang var det nærmest en selvfølgelighed, som man accepterede.

Serritslev i maj 2019. Povl Stevns.

Afskrift fra bogen “Vort sogns historie i 100 år” ca. 1955

”Østergaard”, Pilgårdsvej, Vrensted,

---

ØSTERGAARD, NIELS, Forpagter, er født samme Sted 20. 12. 1922. Forældre: Kresten N. Østergaard og Hustru Johanne f. Nielsen. »Kræmmergaarden«, Hjermitslev. Niels Østergaard er gift med Else Marie f. Drivsholm i »Toftegaard«, Vrensted, 24. 5. 1922. Forældre: Gdr. Thomas Drivsholm og Hustru Maren f. Eriksen. Niels Østergaard overtog i Juni 1947 Forpagtningen af Gaarden, som ejes af Faderen, der har ejet den siden 1921, da han overtog den efter sin Far, som købte den 1894. Arealet er 70 Tdr. Ld. og normal Besætning er ca. 30 Køer, ca. 40 Ungkreaturer, ca. 100 Svin, 2 Heste samt Traktor med alle nødvendige Maskiner. Stuehuset er opført 1840, Laden ca. samtidig. Hestestald, Garage og Folkeværelser er moderniserede og ombyggede, Kostalden opført 1929, Svinestalden 1950 og Maskinhuset 1941. Stuehuset er siden blevet moderniseret. Gaarden har siden 1. 10. 1953 været drevet som Kvægdemonstrationsbrug i Hjørring Amt og drives ved Hjælp af tre Karle og en Assistent. Østergaard har de sidste 10 Aar været Formand for Ungdomsforeningen samt Formand for Landbokredsen.

 

Kilde ”Ud at Tjene”

Erindringer 2004 fra Løkken Vraa Kommune

Ud at tjene

Emma Jensen, Søengene, f.1908 d.2006 

Jeg vil fortælle lidt om mig selv, min barndom og ungdom.

Jeg er født den 18. oktober 1908 på en gård på Gjøl.

Jeg er den yngste af syv søskende. Derudover havde min mor tre børn og min far fem af tidligere ægteskaber, så vi var 15 i alt, men det husker jeg ikke meget af.

Min storesøster har fortalt mig, at min far havde megen omgang med sagfører Olesen. Han gjorde det sådan, at mine forældre flyttede tre gange, fra de havde en pæn gård, til de havde en lille gammel ejendom. Sådan var sagfører Olesen. Han narrede en masse mennesker, og tog

næsten alt fra dem. Han fik ikke sin rigdom af ingenting. Thomas Olesen Løkken har beskrevet ham i romanen Sagfører Sigerslet.

I 1910 døde min mor, jeg var to år gammel dengang. Min Moster, Marianne Eriksen, kom og tog mig med hjem. Hun boede på en gård på Vrensted Østre Hede. Jeg kom i pleje hos min mosters naboer, Stine og Marinus Thomsen. De havde ingen børn dengang, men i årene efter fik de fem og senere et barnebarn, så jeg har haft mange søskende.

Jeg vil fortælle lidt om min barndom og ungdom hos mine plejeforældre. Da jeg var seks år, var der en pige hos en nabo, Marie hed hun, hun lærte mig at sy, og hun syede dukketøj til mig. Jeg husker vi gemte saks, nål og tråd under hækken. De køer, hun passede på, gik løse, og når de gik, hvor de ikke måtte, skulle jeg løbe efter dem, så syede hun dukketøj til mig. Der var roemarken eller kornmarken, de løb ud i.

Da jeg var 6 1/2 år, da begyndte jeg i skolen. Vi skulle kunne bogstaverne og tallene. Jeg husker hvor slemt det var, men mine plejeforældre havde en hyrdedreng Thomas Vestergaard, han lærte mig at kende tal og bogstaver.

Jeg skulle også altid være barnepige og lidt senere hyrdepige. Jeg skulle have barnevognen og de små med ud, og jeg havde altid mit hækletøj med i barnevognen. Da jeg var ti år kunne jeg allerede hækle mellemværk og blonder.

I 1916 da jeg var otte år, var jeg hyrdepige hos mine plejeforældre. Køerne stod tøjret og jeg skulle flytte dem to gange om formiddagen og to gange om eftermiddagen.

I 1919 brændte mine plejeforældres gård. Jeg var kun ti år, men jeg husker , at alle de ting, jeg havde lavet, brændte. Gården blev bygget op igen. I den tid boede vi hos en nabo, Mads Østergaard. Vi fik soveværelset og et værelse. Jeg husker at jeg så gerne ville hen og se hvor langt de var på byggepladsen, men jeg skulle altid havde de små med i barnevognen og vist to elle tre andre ved siden af. Jeg husker hvor hårdt det var altid at være barnepige.

Jeg blev konfirmeret i 1922, og samme efterår kom jeg ud at tjene. Gårdejeren kom selv for at høre om en tjenestepige, bettepigen blev jeg kaldt. De blev enige om at jeg skulle have 100 kr. for vinteren og 200 kr. for sommeren. Den 1. november, da jeg blev hentet i plads, kom de efter mig i hestevogn. Jeg skulle selv have skab eller kommode med. Jeg var også med vognen, for jeg havde ingen cykel.

Vi skulle op kl. fem om morgenen, og jeg skulle malke syv køer morgen og aften. Bagefter skulle jeg give de spæde kalve mælk. At vaske spande, det var også mit arbejde, det foregik udendørs. Jeg skulle skrubbe bryggersgulv, og om lørdagen blev borde, grydelåg og andet skuret i sand og kalk. Om eftermiddagen skulle jeg hjælpe med at stoppe tøj eller sy for fruen. Om vinteren skulle jeg hjælpe med at tærske.

Vi var to piger, der delte værelse. Der var to senge, et lille bord og måske to stole. Det var en god go lærerig plads, og kosten var god. Når vi spiste sad manden i folkestuen sammen med karlene. Fruen, barnepigen og tre børn sad i børneværelset, kokkepigen og jeg i køkkenet.

Jeg havde fri hver anden søndag fra kl. 13-19. Det tog en time at gå hjem til mine plejeforældre ad sandvej. Om aftenen gik jeg derfra kl. 18 og havde en lygte, vist en flagermuslygte, i hånden.

I april 1923 fik jeg min første cykel. Den kostede 135 kr.

Efter et år kom jeg hjem og var der i fire år. Det hårdeste arbejde var nok, når der blev gravet tørv. En hel uge skulle jeg trille tørv ud, det var hårdt. Der var mange andre ting der ikke var rare, men jeg var jo kun plejebarn.

I 1927 fik jeg en ny plads. Det var på en gård hvor datteren var kokkepige. Jeg var det de kaldte bryggerspige. Mit arbejde bestod i at malke. Det var ikke et bestemt antal, vi skulle malke, vi hjalp hinanden, til vi alle sammen var færdige. Jeg skulle også gøre spande rene, vaske gulve og andet skrubbearbejde. Det var gode folk. Vi spiste godt og var altid mætte. De var sparsommelige, men behandlede os godt. Det var ikke alle steder, folkene fik så god en behandling, for mange steder blev tjenestefolkene behandlet usselt.

Jeg havde fri en eftermiddag om ugen. Det var ikke en fast tid, men når vi var færdige over middag. Vi skulle sy og ordne vores eget tøj. Det var jo hjemmestrikkede strømper vi brugte, og de skulle stoppes. Nogen gange kunne jeg også nå at brodere lidt. Der var ikke mange steder man havde en frieftermiddag.

Jeg har næsten aldrig ordnet karlekamre. Jeg husker, det var det værste, jeg vidste. Som jeg husker det, var værelserne ved hestestalden, og der var ikke altid dør imellem. Der var halm i sengene og der var ingen fjedre eller sengebund.

Når vi skulle til bal, blev vi inviteret på et balkort. Det var ikke hver gang, vi var inviteret med. Var det gårdmands sønnerne, der inviterede, blev det kaldt knastbal. Ballet begyndte ved 21-tiden, når der var malket og toget kommet ind. Det var gratis for vi piger, men karlene gav to kroner. Det var til betaling af musik, kaffe og kage. Der var altid hjemmebagt kage. Der blev spillet en kaffemarch, og så tog herrerne en dame, og vi gik i den lille sal og satte os til bordet. Når der var fyldt, måtte resten tilbage til den store sal og vente til næste kaffemarch. Der kunne man se hvem der var gode venner eller kærester. Pigerne var gerne i silkekjoler, det fineste, de havde.

Jeg husker, det var Marie og Søren Nielsen, den gamle sognefoged, der serverede kaffen. Der var levende musik. Det kunne være Frans Møller, Aage Jensen, barber Simoni Sørensen eller murermester Martin Andersen, der spillede. I november 1928 flyttede jeg i en ny plads, hvor jeg var kokkepige. Der var en bettepige og en barnepige. Min påklædning var fri, men jeg havde kappe på om formiddagen og altid hvidt forklæde om søndagen. Vores toilet var ude i tørvehuset, men fru og børnene havde træk og slip.

Mit arbejde var at lave maden og at bage brød. Jeg bagte fem store franskbrød, finbrød, og to kringler om ugen. Maden var der ligesom andre steder, kogt eller stegt flæsk, og om lørdagen spegesild eller pandekager, og så vælling eller grød.

Vi lavede al maden på komfuret. Det gjorde de alle steder. Aftensmaden var nogle gange smurt mad, som blev sat på en tallerken til hver, og dertil fik man kogt eller kold mælk.

I den plads blev der også slagtet mange spædekalve. De skulle slagtes, inden de fik deres første mælk, ellers blev kødet løst. Jeg kan endnu se for mig, når slagteren kom gående over gårdspladsen med kalven over skulderen. Den hang ude i et rum, hvor vi opbevarede de tomme saltkar og andre ting. Så tog vi et stykke af kalven, det kunne være til bøf, frikasse` eller andet. Vi lavede noget helt specielt af kalvene, kalveost. Det var sidebenene og andre tynde stykker kød, der blev kogt. Så pillede vi benene af, derefter blev det presset i en forme, og når det var koldt, blev det brugt som pålæg.

Når vi havde vaskedag, ca. en gang om måneden, vaskede vi i to dage. Det foregik på vaskebræt. Det var fruen, bettepigen og jeg, der vaskede. Der var meget, der skulle vaskes, bl.a. karlenes sengetøj og håndklæder, og det var meget snavset. Vi pumpede vandet op, men pumpen var godt nok i bryggerset. I de to dage vi vaskede, skulle barnepigen lave mad. Den bestod af kartofler, gulerødder og løg skåret i tern og kogt sammen, dertil fik vi enten kogt flæsk eller frikadelle.

Der skulle også bæres tørv ind til komfur og kakkelovne. Komfuret skulle pudses mindst en gang om ugen, og kakkelovnen to gange om året. Asken skulle tages ud hver dag.

I den plads malkede vi ikke fast, men da fodermesterens kone fødte et barn, malkede vi tre eller fire dage, så skulle hun i gang igen.

I november 1929 flyttede jeg igen hjem til mine plejeforældre og skulle arbejde for dem.

Til november 1930 fik jeg ny plads. Det var i Østergaard hos Johanne og Chr. Østergaard. Det var et dejligt halvt år. Jeg havde det godt og lærte meget. De havde nogle dejlige børn, og jeg var så glad for dem. De var også glade for mig og min senere mand, Aage. Det blev et venskab, som har varet siden. Jeg skulle have været der et år, men til maj flyttede jeg for at blive gift. Den 22. maj 1931 blev jeg gift med Aage, og vi overtog hans hjem på Søengen. Jeg var så glad for at få mit eget.

Pengene var små, men vi havde det godt. Vi fik med årene 10 børn. Jeg har haft er arbejdsomt liv, men med mange gode stunder og minder.

Herunder alle Emmas 10 børn

 

 

Afskrevet med tilladelse fra Emmas børn.

Herunder er alle Povl Stevns historier:

 

• Fra provst Aage Stevns scrapbog – .
• Sangen Forår
• De fortrængte
• Barn under besættelsen
• Min barndom i 1940erne
• Et navneskift under besættelsen
• Gravstedet
• Et fæstemål i 1949 hos gdr. Niels Østergaard, Vrensted
• De seks “faste gravsten” ved Sct. Thøgers sydmur
• Gisninger om jordtilliggende til Vrensted Præsteård
• “Thøgerslund” også kaldet Præstens Plantage
• Historien om Vrensted Kirkes orgel
• Om Vrensted Ungdomsforening
• Vrensted Sognebibliotek historie
• Sagfører Anders Olesen – hvordan var han som person
• Sagfører Anders Olesen – medieomtale i 1920erne
• Sagfører Anders Olesen og kunstnerne i Vrensted
• Sagfører Anders Olesen – TESTAMENTET

Nedenstående sang skrevet til Genindvielsen af Vrensted Kirke 2019

Internetadresser for slægtsforskere.

For at søge på adresserne, log på internettet, tryk Ctrl. og klik på adressen samtidig, så åbnes linket.

www.sa.dk/dda/

Dansk data arkiv. (søg i det gule felt i øverste venstre side)

Giver adgang til Arkivalieronline med de originale kirkebøger og folketællinger for hele landet.

Giver adgang til Dansk Demografisk Database. Her kan søges på følgende.

Indtastede folketællinger fra hele landet.

Indtastede kirkebøger fra en del sogne, ikke landsdækkende.

Det danske Udvandrerarkiv med en database over udvandrede danskere til USA i tiden 1869 til 1908.

Indvandrerdatabase over indvandrede til Danmark.

Database med Dannebrogsmænd.

Nygårds Sedler. En database med 425000 kendte jyder. Her kan være oplysninger og henvisninger som man ikke kan finde andre steder.

Links til Rigsarkivet – Landsarkiverne og Erhvervsarkivet.

Sall-data. Søg på goggle. Mange oplysninger

http://www.familysearch.org/

Mormonernes verdensomspændende database over dåb og vielser. Mormonerne i Utah i USA har gennem årene læst og indført dåb og vielser fra kirkebøgerne i mange lande i en database. Her kan der søges på navn på en person i et årstalsinterval og så kommer der en række navne som er født inden for dette interval med oplysning om dåbsdato og forældrenes navne. Hurtig at bruge til søgning, men også fyldt med en del fejl, så alle oplysninger skal kontrolleres i kirkebogen.

www.slægtogdata.dk/

Foreningen Dis-Danmarks hjemmeside. Forening for slægtsforskere. Foreningen arbejder med digitalisering af data og har mange projekter i gang. På hjemmesiden er der mange gode henvisninger og råd til begyndere i slægtsforskning. Under Forum kan man få hjælp af erfarne slægtsforskere til søgning, læsning og vejledning hvis man er gået i stå med forskningen. Udenlandske forskere som har rødder i Danmark kan også få hjælp. Årlig medlemskontigent, men man behøver ikke at være medlem for at få hjælp.

www.Stegemueller.dk/dki/

Dansk kirkegårdsindex. Forening som arbejder med at affotografere gravsten på landets kirkegårde. Her er der billeder af kirkerne og gravstenene. Register over de affotograferede kirkegårde. Gravsteder som er yngre end 10 år medtages ikke.

http://www.logy.dk/gerda/index.htm

Gerdas hjemmeside har en mængde oplysninger fra Hvetbo Herred og mange gode links. Hun har lavet en database med mange tusinde personer fra Vestvendsyssel (klik på Hvetbo området) hvor man kan søge på navn.

 

http://aurelia-clemons.dk/

Engelsksproget hjemmeside lavet af Aurelia Clemons. Aurelia er mormon og bor i Utah men har rødder i Vendsyssel. Her er en utrolig mængde data, kirkebøger, folketællinger, mormonernes udvandring 1852-1881, Ellis-Island indvandring til USA i tiden 1892 til 1924 og meget andet. Tillige en stor navnedatabase med danske norske og amerikanske navne.

http://www.vendelboarkivet.dk/index.php

Postmester T M Sørensens arkiv over vendelboer. Søgbar database med oplysninger om 130,000 personer. Oplysningerne om personerne er hentet fra aviser og blade, folketællinger og personalhistoriske bøger, forskning og andres forskning.

www.arosleo.dk

Slægtsforskning af Jan Løve Østerbye. Gå til Slægtsforskning – Min far – Slægten i Hvetbo Herred.

Her er der mange oplysninger om Hvetbo Herred samt mange navne og skifter hovedsagelig fra Hune og Rødhus området.

http://bnp.adr.dk/

Hjemmeside for Bjarne Nørgård Pedersen og Kirstin Nørgård Pedersen omhandler deres forskning og slægtsforskning (Nørgård i Alstrup).

http://www.rosekamp.dk/

Mange links. Blandt andet.

100 års dødsfald i Danmark 1791-1890.

Mange årgange af Kraks Blå Bog.

Dansk Biografisk Leksikon, 27 bind.

Danske sagførere 1869 – 1919.

Dansk præstehistorie 1869 – 1911.

Danske jurister 1736 – 1936.

Danmarks ældste Forretninger 1100 til 1911.

http://pilot.familysearch.org/recordsearch/start.html#start

En anden af mormonernes søgesider.

På Google skriv: Denmark Estate Records 1436-1964 Giver adgang til originale skifter.

http://stass.dk/historiebogen/

Her finder man blandt andet.

2000 biografier af dannebrogsmænd med portrætter 1883 til 1903.

Folk der blev ridder af dannebrog 1883 til 1903.

Under Geneablog. Øresundstoldregistret. Skibe der 1787 til 1799 passerede Øresund og betalte

Told.

• – København Politis registerblade. 1,2 mil. Personer registreret i København i

Tiden 1890 til 1923, digitaliseret.

www.fogsgaard.org/ Database til Københavnske gader.

Database til Københavns Politis dødeblade. 104000 dødsfald i tiden 1893 til

1923

Enkekassen, fra 1775 til 1845.

http://www.hejq-anerne.home.webname.dk/

Nogle slægtstavler fra Alstrup og Ingstrup sogne.

http://www.krabsen.dk/ Database med 58000 stednavne og deres tilknytning til sogn, kommune

og amt.

www.vortsognshistorie.dk Database med indskanning af de 13 bind af ”Vort Sogns Historie” som blev udgivet i årene 1950 til 58. Indholdet består af billeder af gårde og husmandssteder med en beskrivelse af ejendommen og avl og besætning. Ejernes navne oplyses og ofte deres forældres og bedsteforældres navne. Indholdet dækker kun dele af Jylland og kun dem som købte bøgerne kom med i bindet. Der er mange med fra Hvetbo Herred.

http://www.wadschier.dk/ Klik på kilder – Søg Arkivaler. En mængde søgelinks. Blandt andet Viborg tugthus fangeprotokol 1763 til 1874.

Alimentationsbidrag i Hjørring Amt 1868 til 1954. Åbn Daisy – Arkivskaber er Hjørring Amt – Abn Hjørring Amt – Abn 1793 – 1970 Hjørring Amt – Åbn Alimentationsjournal 1868 – 1954.

Godsskifter, hovedsagelig fra Vendsyssel.

http://rigmornoergaard.tripod.com/

Personregister til nordjyske godsers skifte og fæstearkivalier med alle navnene som er nævnt i samtlige skifte og fæstesager. Udarbejdet af Rigmor Nørgård, Frederikshavn og Else Jørgensen, Arden.

http://www.krabsen.dk/ Godsskifter fra Vendsyssel indtastet af Asger Bruun fra Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn. Her kan man i en database søge efter et navn eller alle navnene i et gods.

http://www.minjyskeslaegt.dk/Personer/Fars%20aner/Gotisk/Registre%20til%20skifter.htm

Skifte og fæsteprotokoller fra hele landet.

http://www.brejl.dk/hjorringgejst.htm Hjørring amt gejstlige skifteuddrag udarbejdet af Erik Brejl Ringkøbbing. Skifter efter præster og degne i.

Horns herred 1716 til 1813.

Hvetbo Herred 1713 til 1806.

Øster Han Herred 1713 til 1815.

www.brejl.dk/index.html Skifte og fæsteprotokoller. Hovedsaglig fra midt, vest og nordjylland..

http://www.jens-ejgild.dk/gods.htm Registre til godsskifter ved Jens Ejgild Caspersen Frederikshavn. Godser i Vendsyssel og enkelte i Ålborg amt.

www.byholmvej3.dk/index.htm Bornholmske skifteprotokoller 1641 til 1845.

www.bornholm-stamtavle.dk/index.html Slægtsforskningshjemmeside med ca. 60000 navne.

Museer, arkiver og hjemmesider.

www.danpa.dk Danmarks Nationale Privat Arkiv Database. Her kan søges oplysninger om arkivalier og billeder som opbevares i Lokal og Stadsarkiver.

http://www.danskearkiver.dk/vejviser/index.htm SLA. Sammenslutningen af Lokalarkiver. Vejviser til lokalarkiver i hele landet.

http://www.thistedmuseum.dk/ Thisted Museums hjemmeside. Ved klik på Historisk Årbog kan man læse alle årgange af Årbog for Thy og V Han Herred fra 1906 til 2004.

http://www.vhm.dk/ Vendsyssel Historiske Museum og Arkiv.

http://www.nordmus.dk/ Nordjyllands Historiske Museum i Ålborg.

http://www.natmus.dk/ Nationalmuseet.

http://www.jammerbugt-historie.dk/ Indgangsportal til alle lokalhistoriske foreninger, museer og arkiver i Jammerbugt kommune.

http://www.sundsholmeren.dk/ Nørresundby og Sundby Hvorup Lokalhistoriske Forening.

http://moellearkivet.dk/index.php Database med beskrivelse og billeder af mange gamle vind og vandmøller.

http://www.orlogsbasen.dk/ Om 250 års skibsbyggeri. Oplysninger om 2400 orlogsskibe.

http://www.historie-online.dk/ Et væld af informationen om gamle dage og en mængde links.

http://www.aalborgkommune.dk/borgerportal/applikationer//https/tonnies/sogning.asp Ålborg fotografen Tønnies billedarkiv. Har man gamle fotografier fra Tønnies med negativ nr. skrevet på bagsiden eller kender bestillers navn kan man se og bestille nye billeder.

http://www.hum.au.dk/jysk/publikationer/HvetboTingbog1631.pdf

Hvetbo Herreds tingbog 1631-32-33 transkriberet af I C Højensgård. I tingbogen er der mange oplysninger og navne og ofte kan man her hente oplysninger som kan føre slægten en generation længere tilbage end i kirkebøgerne som jo først begynder i 1646-48.

http://www.hum.au.dk/jysk/publikationer/HvetboTingbog1634.pdf

Hvetbo herreds tingbog 1634 transkriberet af I C Højensgård. Med link til navneregister for tingbogen 1631 til 1634. Se ovenstående.

http://www.middelalderinfo.dk/ Giver adgang til et væld af oplysninger fra Middelalderen.

http://www.skippere.dk/index.php Database med examinerede skippere og styrmænd i perioden 1707 til 1839. Ligeledes en database over prisonfanger 1807 til 1814 (fanger son sad i engelsk fangenskab under Englandskrigen 1807-14)

www.dkconline.dk/ Fund og Fortidsminder. Et nationalt register over arkæologiske fund og fortidsminder. Dysser, gravhøje, borge og voldsteder. Her kan søges på såvel kort som i database.

Niels Jensen Hirtshals Fortællinger og billeder af både og fiskere på vestkysten.

Kort, nye og gamle.

http://nordjylland.flyfotoarkivet.dk/ Flyfotoarkivet. Nordjylland fotograferet fra luften med 4 års mellemrum af luftvåbnet i tiden 1944 til 1993.

http://www.kms.dk/ Kort og Matrikkelstyrelsen. Her kan man se landkort, historiske kort og gamle matrikkelkort helt tilbage til 1812 med navne påført af datidens ejere.

www.krabsen.dk/stednavnebase/ Database med 59000 stednavne og deres tilknytning til sogn kommune og amt.

Kirker og kirkegårde.

http://www.dk-gravsten.dk Affotograferede gravsten på danske kirkegårde med index. Gravsten yngre end 10 år er ikke medtaget.

http://www.dk-gravsten.dk/kirkeg/KongenshusM.php Kongenshus Mindepark for Hedens opdyrkere. Her kan ses mindestenene over hedeopdyrkerne i Hvetbo Herred.

http://www.kalkmalerier.dk/index.php Her kan man se kalkmalerier fra danske kirker og læse deres historie.

http://www.aalborg.stift.dk/ Ålborg Stifts hjemmeside. Link til alle kirkerne i stiftet. Kirkebilleder og oplysning om kirkerne.

http://corpo.dk/hvorup Lokalhistorisk Arkiv på Hvorup gamle skole har gennem en årrække samlet dødsannoncer, takkeannoncer og mindeord i arkivets dækningsområde (Nørresundby, Ålborg, Hvorup mm.) Materialet er overført til edb og kan søges i en database.

www.tom.brondsted.dk/mosaiskebegravelser/ Mosaiske begravelser og gravsten indtil 1886 i Danmark.

Kongehuset.

http://www.kongehuset.dk/ Gå til ”Samlinger” og til ”Ordenskapitlet” Hvis man har aner der er blevet tildelt en orden ligger der muligvis deres levnedsbeskrivelse i Ordenskapitlet. Denne levnedsbeskrivelse er det muligt at få en kopi af.

Besættelsen og Militære arkiver.

http://modstand.natmus.dk/ Frihedsmuseets modstandsdatabase. Information om modstandsbevægelsen og dens medlemmer under anden verdenskrig.

http://www.milhist.dk/ Dansk Militærhistorie gennem tiderne.

http://www.kasler-journal.dk/privatkrigNQ.htm De private krige under besættelsen. Besættelsestidens terror. Sapotager, drab, likvideringer, snigmord, rovmord, vådeskud under besættelsen.

Udenlandske links.

USA.

http://www.dkmuseum.org/ Det danske immigrantmuseum i Iowa i USA. Mange oplysninger om emigrerede til USA. Mange links til websider (Useful websides for Genealogical Research)

http://ssdi.genealogy.rootsweb.com/cgi-bin/ssdi.cgi Database over dødsfald i USA.

Sverige.

http://www.dis.se Dis Sverige. Tilsvarende den danske Dis Danmark.

http://www.genealogi.se Rødder udgivet af Svensk slægtforskningsforbund.

http://www.genline.se Svenske kirkebøger på nettet.

Norge.

http://www.disnorge.no Dis Norge. Tilsvarende den danske Dis Danmark.

http://digitalarkivet.uib.no Norske folketællinger, kirkebøger, skifter og andet.

Blandet.

www.tom-stryhn.com/ Database med materiale fra hovedsagelig Lolland Falster. Log In.

www.hammerum-herred.dk/news.php Slægtsforskning og lokalhistorie i midt og vestjylland.

www.esbjergbyhistoriskearkiv.dk/Borgerdatabasen.htm Borgerdatabase 1899 – 1919 med Esbjerg

bys indbyggere indtastet.

http://www.illustrerettidende.dk Illustreret Tidende udkom fra 1859 til 1924. Bladet var unik for sin tid og er i dag en vigtig historisk kilde. Alle årgange kan læses her og der er også en søgefunktion.

http://www.slaegtsgaardsforeningen.dk/ Forening som virker for at kendskabet til og historien om de danske slægtsgåde. Database over gårde.

http://www.tidsskrift.dk/bladring.jsp Her er der adgang til flere forskellige tidsskrifter, blandt andet Historisk Tidsskrift fra 1840 til 2002 og Jydske Samlinger fra 1911 til 2002.

http://www.kulturarv.dk/ Kulturarvstyrelsen. Vore fortidsminder. Fredede bygninger. Museer. Kommune og turisme. Flere databaser.

Sall-data Søg på Google. Mange sider for slægtsforskere.

Sådan var det at være på landet for næsten 100 år siden i 1920 erne, fortæller afdøde Harry Jørgensen.

Kilde: VT/Nordjyske 1989

82-årig om sin ungdom

Sådan var det at være karl på landet

VRENSTED: Høsten går over landet i denne tid med kværnende mejetærskere, der kan æde en mark på ingen tid. Bagefter rykker andre maskiner ud for at gøre jorden tjenlig til ny avl.

Dette maskinræs har fået den nu 82-årige Harry Jørgensen, Båstedhedevej 28 i Vrensted, til at fortælle om, hvordan tilværelsen formede sig på landet da han var ung i 20’erne.

– Hvor mange unge tænker i dag på, hvordan de ville have haft det som ung for 65-70 år siden, siger Harry Jørgensen. Når jeg beretter om den tid er de fleste tilbøjelige til at tro, at det er løgn.

Da jeg var 17 år fik jeg plads som trediekarl på Kræmmergaard i Åsendrup ved Løkken. Folkeholdet bestod af fire tjenestekarle, en fodermester, en fast daglejer og to tjenestepiger. Arbejdstiden var ud over staldtjeneste om morgenen 10 timer daglig. En selvfølgelighed i dag som ferie, var dengang et ukendt begreb.

Landbrugsmaskiner kendte man heller ikke ret meget til, og de der dukkede op, var jo af den slags man i dag kalder gammeldags. Årslønnen var efter datidens forhold ret god med 600 kroner plus kost og logi. Kosten var også upåklagelig. Jeg boede på et tomands-karlekammer, der om vinteren var uopvarmet, men sengetøj og senge var der ikke noget udsætte på.

Der var dengang mulighed for at tjene en ekstra- skilling, hvis man kunne nå tusinde favne roerækker om dagen. Så fik man en godtgørelse på 25 øre for hver yderligere 100 favne.

– Derfor var det ikke ualmindeligt, siger Harry Jørgensen, at man frivilligt forlængede arbejdsdagen med både fire og fem timer.

Harry Jørgensen levede i mange år i Vrensted og blev gift med Anna Ørnholm i hvis hus de boede ved Kirkedammen, Bådstedhedevej 28, Vrensted. Han var født i 1907 og døde i 1995. Han var i mange år meddeler til Vendsyssel Tidende og en ivrig debatør. Han var redaktør af Vagabondavisen.

• Historier med Harry Jørgensen

maj 2019- jens otto madsen

 

 

Det gamle Forsamlingshus er nu indrettet til Antikvitetsforretningen “Antik og Moderne”

Kilde: Løkken Folkeblad 1.05.2019

FORSAMLINGSHUS ER FYLDT MED ANTIKVITETER

Ingstrup Antik har taget det tidligere samlingssted for Vrensted i brug efter en grundig renovering.

Vrensted Forsamlingshus har i generationer været samlingssted for egnen og rummer utallige minder for mange. Så blev aktiviteterne flyttet til Byens Hus hvor de lever videre.
Ændringen har givet forsamlingshuset et helt nyt liv med handel. Nu hedder det Antik og Moderne. Antikhandlerparret Anna Rutkowska og Preben Larsen har fyldt huset helt op med spændende varer og et hatteværksted.
Preben Larsen har rykket sin Ingstrup Antik og Moderne til Vrensted.
Anna Rutkowska er modist og antikhandler. Hun driver Løkken Antik i Nørregade, Løkken samt Annas Antik & Nostalgi på Løkkensvej 779 i Rubjerg. Det fortsætter hun med og har nu også fået indrettet hattebutik og værksted i et lokale i Vrensted.
Det gamle forsamlingshus har fået en grundig istandsættelse med nyt gulv, vinduer og ny elinstallation og alt er malet lyst og venligt.
– Vi har brugt vinteren på at lave det hele klart, og nu er vi flyttet ind.
– Huset ideelt til fremvisning af mine teakmøbler, palisander møbler samt mange sjove lamper til diverse indretning og tusindvis af andre ting, fortæller Preben Larsen.
Og man må sige, at der er fyldt op. Selv i forsamlingshusets store indgangsparti er der udstilling af varer, og det store køkken er fyldt med varer som venter på udpakning og klargøring til butikken.
Selv om Anna Rutkowska har antikbutikker i to byer, så har hun fået sin helt specielle aktivitet i Vrensted. Da hun så det lille hjørneværelse ud til Vrenstedvej tabte hun sit hjerte og så fik den bogstaveligt talt ”en på hatten”.
Anna Rutkowska er nemlig uddannet modist i sit hjemland Polen. Det er en uddannelse der tage 4 år, og man får både en grundig faglig og historisk viden om hatte og mode. Og alt er håndsyet. Der er formentligt kun to modister i Danmark.
– Jeg elsker at lave hatte og har et lager af færdige hatte og hårpynt. Desuden laver jeg på bestilling.
– At lave en hat er en proces på tre dage plus det løse, og det kan godt ske, at jeg må arbejde til ud på natten, når en hat skal være færdig til festen, fortæller hun glad.
Preben Larsen driver desuden en virksomhed med eksport af retromøbler til Japan, USA og Australien. Det foregår fra to store lagerhaller i Vrensteds gamle mejeri lige på den anden side af gaden. Her kommer de udenlandske opkøbere forbi og vælger ud, hvad de gerne vil købe med hjem.
– Vi er meget glade for vore nye omgivelser her i Vrensted, hvor vi prøver at give vore gæster en god oplevelse. Vi er også overvældede over den gode modtagelse vi har fået af byens borgere. Vi havde en særdeles god påske, hvor mange kiggede indenfor, siger parret.
Vrensted Antik og Moderne er i sommersæsonen åben hver dag, og uden for sæsonen hver weekend kl. 10-16.
– Eller vi har åbent når flaget er ude, siger Preben Larsen, da vi står ude ved den gamle budcykel der er butikkens blikfang ud mod gaden.

Læs videre “Antik og Moderne, Ny antikvitetsforretning til Vrensted 2019”