MED HISTORIER FRA VRENSTED, BRØNDERSLEV OG VENDSYSSEL
På Sct. Thøgers Plads mangler foto af nr. 3
mangler: Pilgårdsvej 6
mangler – Oluf Jensens vej 4
Anders Olesens vej 4
mangler: Anders Olesens vej 11
mangler:
Pilgårdsvej 21 – Aagaard
Nørkær 30
Nørkær 20
Pilgårdsvej 71, Pilgård/Høngaard sagfører Anders Olesens barndomshjem – ingen foto
Herunder ejendomme og huse fra Østre Skole mod Vrensted og Vrensted Fælled ved Kongsengene vejen Læs videre “Fotograferede – landejendomme og huse omkring Vrensted år 2020 (excl. byen)”
Besætningen er som nævnt på 700 køer der går i løsdriftsstald fra år 2000, 2007 og 2013, ungdyr går i løsdriftsstald fra år 2001 og 2007. Der drives 620 ha med grovfoder og salgsafgrøder og marken drives med en moderne maskinpark. Der er 4 ansatte i marken og ialt 9 ansatte i mark og stald. Gården drives af far og søn
Her fortælles om hvordan et stort landbrug drives.
Nye ideer skal ikke bremses:
Hos I/S Vestergaard vil man ikke stå i vejen for gode ideer. Selv om det oprindelige mål var en besætning på højst 100 køer, er bedriften blevet udvidet flere gange – senest med en ny malkestald, kostald og ungdyrstald
Man har et standpunkt til man tager et nyt. Den berømte og berygtede sætning kan godt overføres til bedriften i Vrensted.
AnneMarie og Jens Jensen har været mælkeproducenter siden 1973, og fortsatte som mælkeproducenter på Vestergaard som de overtog i 1987.
De startede med omkring 80 køer i en bindestald og med mål om maksimalt 100 køer og ingen medhjælpere. Siden har bedriften løbende udviklet sig, og selskabet I/S Vestergaard tæller nu fire ejendomme, 380 hektar jord, 6.000 producerede slagtesvin om året samt 480 køer plus ungdyr.
I februar 2007 blev en ny kostald med en Strangko 2×30 side by side malkestald med kælder til teknikken malket ind. Sideløbende med det byggeri blev der bygget ny ungdyrstald og gyllebeholder. Ungdyrstalden blev taget i brug i december 2006. Så der sker noget på bedriften.
Brænder for landbruget
Op gennem 1990 erne var vi låst af mælkekvoten med hensyn til udvidelser. Men det stod mere og mere klart for os, at vi skulle bygge en løsdriftsstald, hvis vi fortsat ville have køer. I 1999 fik vi så bygget løsdriftsstald med plads til et par hundrede køer, fortæller Jens Jensen.
På samme tid oprettede parret et I/S med deres ældste søn, Carsten. I 2003 købte Carsten sin egen bedrift og trådte ud af selskabet, hvorefter Jens og Anne Maries søn, Rasmus Jensen blev en del af I/S Vestergaard. Rasmus Jensen er gift med Helene der er fysioterapeut.
– I 2004 købte vi en svineejendom på 70 hektar, og vi fik grundlag for at udvide igen. Der begyndte vi at snakke om at bygge nyt.
Planlægningen af det nye byggeri foregik fra oktober 2005 til februar 2006, hvorefter den endelige projektering gik i gang. Første spadestik blev foretaget 17. maj 2006. Der er tale om en traditionelt indrettet stald med sengebåse med ophængte sengebøjler.
– Med den nye stald har vi godt og vel fordoblet vores besætning, siger Jens Jensen. Parret mener dog ikke, at det er gået for stærkt i forhold til deres oprindelige mål om højst 100 køer.
– Vi brænder for landbruget, og det gør sig også gældende for børnene, der er kommet med mange ideer, siger Anne Marie Jensen.
– Hvis de unge vil være med, og hvis de vil frem, så vil vi ikke bremse dem, siger Jens Jensen.
Og Rasmus Jensen ville frem ? med udgangspunkt i de gode erfaringer fra det tidligere byggeri.
– Man kan sige, at vi i 1999 gik efter at bygge så billigt som muligt. Denne gang gik vi målrettet efter en stald, vi kan have i mange år, siger han.
– I 1999 indrettede vi stalden med fast gulv og sand i båsene. Vi var ikke i tvivl om, at vi ville blive ved med det, siger Rasmus Jensen, der heller ikke var i tvivl om, at en parallel malkestald var den foretrukne løsning.
– Vi var ikke interesserede i en malkekarrusel på grund af arbejdsstillingen, og vi frygtede, at en malkerobot ville låse os i forhold til besætningens størrelse, siger han.
De udså sig ret tidligt i forløbet en 2×30 malkestald og holdt fast i det ønske, selv om de blev anbefalet en 2×12 malkestald.
Vi syntes, at malketiden ville blive for lang med en 2×12, så vi holdt fast. Nu tager det to timer og et kvarter at malke 430 køer, og dertil kommer 25 minutters vask, siger Rasmus Jensen.
Til gengæld lod han og hans forældre sig overbevise med hensyn til en kælderkonstruktion, hvor pulsatorer og eventuelle mælkemålere monteres i en kælder under malkestalden.
– Det blev ganske vist en dyrere løsning for os, men den indebærer støjreduktion, nemmere rengøring og bedre beskyttet elektronik, så vi var nemme at overtale, siger Rasmus Jensen.
Der malkes med to malkere to gange i døgnet i den nye malkestald, og hos I/S Vestergaard har man lagt vægt på, at arbejdsforholdene i malkestalden er optimale.
– Nu går man ikke nede i en grav og malker, men man kan gå lige ind. Vi har indrettet det, så der er lyst og venligt. Om sommeren er der rig mulighed for luft og ventilation, og om vinteren sørger et oliefyr for varme til malkerne, forklarer Anne Marie Jensen.
I/S Vestergaard har da heller ingen problemer med at få arbejdskraft. I øjeblikket er der fire mand ansat udover de tre i selskabet, og senere på året støder to medarbejdere yderligere til.
– Vi gør meget ud af medarbejderpleje, men vi er også blevet belønnet med dygtig og velovervejet arbejdskraft, siger Anne Marie Jensen.
– Tilsammen har vores ansatte eksempelvis kun haft to sygedage på et år, supplerer Jens Jensen.
Plads og gode forhold er også ambitionen i forhold til besætningen, forklarer Rasmus Jensen.
– Vi har fra starten lagt vægt på, at der skal være god plads og mange kvadratmeter pr. ko. Sengebåse, skrabegange og overgange er bredere end de danske normer. Det kan godt være, at hver kvadratmeter koster, men man må prioritere alt efter hvad man vægter, siger han.
Nogle justeringer har været nødvendige hen ad vejen i den nye stald, men ikke noget dramatisk.
– Det har primært handlet om justeringer på sengebåsene og om at lære det hele at kende og at vænne sig til en ny arbejdsrytme, hvor alle dyrene ikke længere er samlet, siger Rasmus Jensen.
I den nye stald, hvor der er plads til 255 malkende køer, var målet at malke 250 køer i timen.
– Men der havde vi nok forregnet os. I hvert fald ligger vi på 210 malkede i timen, og det er egentlig tilfredsstillende. Der skal jo være tid til enkelte ko. Desuden tror jeg, at det ser meget fornuftigt ud, når man kigger på kilo mælk i timen, siger Rasmus Jensen.
Ydelsen er ikke faldet drastisk i forbindelse med indkøringen af den nye stald.
Før den nye stald lå den gennemsnitlige ydelse på 11.600 kg EKM pr. årsko, mens den efter det første år i den nye stald er faldet til cirka 10.900 kg EKM pr. årsko.
På sundhedssiden har der blot været 55 tilfælde af yverbetændelse i de seneste 12 måneder, hvor antallet af sygdomstilfælde i alt har været 174.
– Alle kvierne begynder at ligge i sengebåsene, fra de er fem måneder gamle, så de kan vænne sig til staldmiljøet. Alle køerne ligger i sengebåsene, og de har alle sammen vænnet sig til det.
– Kælvningsalderen er blevet lavere, vi har opnået et bedre miljø for kvierne, der er sunde og rene at se på, og vi ligger meget lavt med hensyn til yverbetændelse, så indkøringen er gået godt, siger Jens Jensen.
Desuden er celletallet for det seneste kvartal på et tilfredsstillende gennemsnit på 198.000.
– Til den nye stald købte vi fire besætninger, og de tre døjede med høje celletal på over 300.000. Men indkøringen er gået fint, også i forhold til celletallet, og uden nogen form for behandling er celletallet blevet normalt, og problemerne er gået i sig selv.
– Så foder og et godt staldmiljø er altafgørende, og vores forventninger er blevet indfriet i forhold til denne stald, siger Jens Jensen.
Efter tilbageblikket på indkøringen signalerer han, at man stadig ser frem hos I/S Vestergaard.
Kigger man ned mod den fjerneste ende af den nye stald, har man udsigt til landskabet gennem vinduet i endegavlen, som nemt kan pilles ud.
– Vi har jo indrettet stalden, så den er nem at udvide. Så nu skal de lukke op for flere end 500 dyreenheder pr. ejendom, og så må vi se, hvad vi kan finde på, siger Jens Jensen.
– Og så må vi se, om det bliver os eller de unge, der skal føre udviklingen videre, supplerer Anne Marie Jensen.
Årets gang på I/S Vestergaard
Stor sølvbryllupsfest i Vrensted Forsamlingshus.
Johanne og Frode Jensen der boede sammen med datteren Thea i et lille stråtægget hus skråt over for Kirkedammen på Bådstedhedevej i Vrensted.
Johanne blev kaldt “Klavs Johanne” i daglig omtale, hvorfor ved jeg ikke.
Johanne og Frode havde arbejdet, med at gøre rent i de to skolestuer samt toiletter på Vrensted Byskole.
Begge to var skønne mennesker og godt lidt i Vrensted.
Her Johanne jensen så fin til sit sølvbryllup omkring 1950
oktober 2019 – jens otto madsen
Hvordan en bryllupsfest for mere end 50 år siden kunne holdes med en ung pige fra Bådstedhede, datter af Emma og Aage Jensen, Søengene
Hendes navn er Else.
Efter at have gået i skole i Vrensted Byskole i 7 år havde hun forskellige pladser i huset i bl. var hun hos Agnes Bak i Vrensted by, hvor hun var i 2 år og tog der del i alt forefaldende arbejde, husholdning, forretning m.m.. Desuden fik hun senere plads i huset ved den tidligere Vrensted købmand Inge og Poul Erik Christoffersen, der var flyttet til Aalborg og havde købt forretning på Annebergvej.
Efter de forskellige pladser i huset, tog hun et højskoleophold på Rønshoved Højskole i Sønderjylland i 1957 og senere tog hun endnu et højskoleophold på Gymnastikhøjskolen i Viborg i 1961. Efter de to skoleophold havde hun fået lyst til at tage en uddannelse og påbegyndte og blev uddannet på Håndarbejdsskolen i Kerteminde, en uddannelse som varede i 2 år. Else fik efterfølgende ansættelse på Bjerre Herreds Ungdomsskole i 1963 og underviste der i en periode.
Hun havde mødt sin kommende mand Jørgen Nielsen og de blev gift den 16.10.1965 i Vrensted Kirke med efterfølgende fest i Vrensted Forsamlingshus.
De slog sig ned i Nørre Halne på en lille nedlagt ejendom og havde deres arbejdsliv i dette område.
Else underviste gennem mange år på håndarbejdskurser og er fortsat med det gennem hele sit arbejdsliv samtidig med at hun også er taget ud som kogekone.
Else, der nu er kommet op i årene og er blevet alene, er for kort tid siden flyttet til Saltum for at komme tættere sin datter, der er hendes eneste barn.
Hun fortæller at hun har fået to børnebørn som hun og hendes mand altid har fulgt tæt og med stor interesse. Om dem fortæller hun, at hun og ægtefællen altid har haft stor fornøjelse af børnebørnene, som hun nu følger med stor interesse, hvor de nu har fået gode uddannelser og godt arbejde.
Else er ud af en søskendeflok på 10 og fortæller at de er 8 tilbage, alle bosiddende her i Vendsyssel, og stadig har stor fornøjelse af hinanden.
Nedenfor en kavalkade af billeder fra et stort bryllup med mange indbudte.
Det var ikke sjældent at der dengang blev holdt sådanne bryllupsfester.
Tak til Else Mariager Jensen, for at du vil dele dine billeder med andre, således at man kan få en fornemmelse af, hvordan et bryllup kunne foregå for mere end 50 år siden.
Oktober 2019 – Jens Otto Madsen
Herunder lidt nostalgi:
forrest f.v. Poul, Ninna, Rise, Thit, Helge, i midten, Henning, Jens, Kathrine (Kinne), bagerst f.v. Birthe (Søster) , Else
oktober 2019 – jens otto madsen
Alle i Vrensted vidste hvem chauffør Thyge Jensen, Bystien, Vrensted var og som alle dage har været bidt af motorer og store køretøjer. Han var chauffør hos vognmand Henry Nielsen i Vrensted, som ikke ville give lønforhøjelse og han bare kunne PISSE AF. Det gjorde Thyge og fik ansættelse hos Kjeldgaard i Løkken, hvor han kørte som langturschauffør til Syd Europa med fisk. Senere var han hos vognmand Krogsgaard og kom også til at køre busruter.
Sigrid var Vrensted pige og ud af en stor børneflok. Sigrid havde det meste af sin tid boet i Vrensted.
Hendes mor kom fra Sønderjylland og var vokset op på en Fattiggaard hvor hun havde mødt sin mand der stammede fra Vendsyssel.
Klik på link for at læse historien
Lige efter krigen, var det ikke så almindeligt med traktor på landet, men i Vrensted var der dog nogle landmænd der var gået sammen om en traktor og redskaber allerede omkring 1925.
Det var kun ganske få steder, man havde traktor først i 1950 erne.
Men årene efter Anden Verdenskrig blev traktorens egentlige gennembrud i Danmark. Der var et ophobet investeringsbehov efter krigen, og en afvandring af arbejdskraft var indledt. Efter krigen steg arbejdsløn og foder mere end omkostninger til traktorer, hvad der yderligere trak i retning af, at de vandt frem. Et skub fik man desuden fra Marshallhjælpen. Mellem 1948 og 1954 fik en betydelig del af gård brugerne traktor, og frem til 1960 fulgte stort set resten plus en god del af de husmandsbrug, som stadig var i drift. Fremgangen blev hjulpet på vej af tekniske fremskridt. Især den grå Ferguson, som var lille, relativt billig, fleksibel, men takket været sit trepunkts ophæng også effektiv, passede godt til dansk landbrug og kom til at tegne sig for halvdelen af 1950 ernes traktorer.
Traktor Charles, Charles Jensen, som var søn af vejmanden, kaldet Jordmoder Niels, var startet op med sin maskinstation. Han købte i 1951 ejendommen Smedegaard, som er beliggende i Nyhavn på Gl. Byvej 18, i Vrensted.
Han kørte rundt til de af egnens landmænd, der endnu ikke var blevet så mekaniseret og pløjede, harvede, høstede og meget andet. Der var fremskridt på vej i Vrensted.
Hans sønner Leo og Leif deltog også i dette arbejde, efter at de var gået ud af skolen og arbejdede hjemme i en periode
Han fik efterhånden flere traktorer. Det var små grå Ferguson og Fordson.
Der var desuden også en landmand Poul Hansen på Rykindsvej, der sideløbende med at drive sit landbrug også kørte lidt maskinstation. Han havde en grøn traktor der kunne kører meget stærkt. Måske en Nufield eller Farmal med forhjul under motor.
Når han kom gennem byen gik det bare stærkt og så skulle man bare ikke være på vejen. Han havde bl.a. en maskine, han kunne påmontere bag på sin traktor, der kunne dække roekuler til. Jorden blev fra maskinen slynget op på roekulen. Det var nemt for landmanden i stedet for at skulle dække hele roekuglen med en skovl.
Efterhånden fik de fleste ejendomme traktor og forskellige maskiner til markarbejdet og de to maskinstationer lukkede ned.
oktober 2019 – jens otto madsen
Her overrækkes JBU sølvnål til Leif for 18 år, Povl for 22 år og Børge for 28 år som lede i Vrensted Idrætsforening.
