Mit liv, Orla Jensen -Baas Orla fra Vrensted Fælled –

Orla Jensen, født og opvokset på ”Vrensted Fælled”

 

Orla Jensen, i Vrensted kendt som “Baas-Orla”

Fælleden i Vrensted ligger lige øst for Vrensted by ved vejen mod Brønderslev, lige efter vejen der går mod Kongsengene.

Mit liv

Efter 7. klasse i Vrensted skole, tog jeg realeksamen på Søndergades skole i Brønderslev. Herefter havde jeg et år med forskellige jobs i Vrensted, inden jeg i 1967 blev indkaldt til Dronningens Livregiment i Nørre Sundby til 4 måneders rekruttid.

Derefter 6 måneder på sergentskole ved Hærens militærpolitiskole på Østerbrogades Kaserne i København. Det er der hvor Krudttønden nu ligger! Lige ved siden af Fælledparken og Øbrohallen og Parken.

Det blev til yderligere godt 3 år ved militærpolitiet på Hvorup Kaserne.

01. september 1971 startede jeg ved Toldvæsenet. Et 5 ugers startkursus og derefter fast ansættelse ved Frederikshavn Distriktstoldkammer.

Så efter at have boet i Pandrup i et par år flyttede vi nu til Haldbjerg mellem Frederikshavn og Sæby, hvor vi stadig bor

I Frederikshavn har jeg gjort tjeneste indtil min pensionering i 2008, kun afbrudt af 4 år som chef for toldkontrollen i Hirtshals fra 1990 til 1994. Derefter igen Frederikshavn. De seneste 13 år som funktionschef, med ansvar for bl.a. inddrivelse, momskontrol og arbejdsgiverkontrol for blot at nævne nogle.

Jeg er gift med den samme siden 1969 og vi har 2 sønner.

Min Barndom.

Min fødsel husker jeg ganske klart: jordemoderen kom med mig i sin taske!

Billedet står ganske klart i min erindring: en midaldrende, rund dame med en lædertaske over styret på sin cykel!

Dog er jeg ved nærmere eftertanke sikker på, at der er tale om hjemmesygeplejersken, frk. Boye, som ofte kom for at behandle mig i mine første år, da jeg var noget svagelig.

Landsbyen, hvor jeg blev født, hedder Vrensted.

Vrensted By

Den første omtale, der findes mellem bevarede aktstykker om Vrensted, som ligger mellem Brønderslev og Løkken, skriver sig tilbage til 1340, hvor ridder Ove Nielsen bortskøder alt sit gods i Wrensted i Jerslev Herred.

Man antager at navnet er opstået kort efter folkevandringstiden, som for Nordjyllands vedkommende vil sige omkring år 700 e. Kr. Navnets begyndelse Wren peger muligvis hen på mandsnavnet Wrang. Det kan også være afledt af Wreni, som på olddansk betyder hingst. Dette kunne betyde, at Vrensted var “stedet med hingstene”, eller at man kunne fange vilde hingste der, – måske var det en af landsbyens bønder som var kendt for sine gode hingste. Der kan også være en helt tredje oprindelse til navnet Vrensted. Tilsyneladende ser det ud til at der allerede i romersk jernalder, før Kristi fødsel, har været en ret betydelig bebyggelse, som måske er blevet forladt ved beboernes udvandring til andre egne, efter at klimaet i Danmark var blevet for vådt og koldt.

At der har været en betydelig bebyggelse på stedet tidligere, underbygges af, at da man i 1912 anlagde jernbanen mellem Hjørring og Løkken, blev der lavet udgravninger i forbindelse med etableringen af 2 Vrensted stationsbygning, hvor man fandt en stor boplads, fra hvilken der blev optaget ca. 30.000 skår af lerkar; heraf har man kunnet sammensætte ca. 100 mere eller mindre fuldstændige kar, herudover var der skår af mindst 500 forskellige andre kar.

Det oprindelige Vrensted var en samling gårde og huse, som lå langs en byvej. Byen har tidligere været stationsby på jernbanen Hjørring – Løkken – Aabybro, som startede i 1913. Ved stationen opstod en ny bebyggelse, som efterhånden voksede sammen med resten af landsbyen. Vrensteds status som stationsby varede kun 50 år, idet banen blev nedlagt i 1963.

Senere kom kirken til, som i katolsk tid blev viet til Sankt Thøger. Sankt Thøger var den missionær, der ifølge overleveringer bragte kristendommen til Thy og det vestlige Vendsyssel. Han nød stor anseelse blandt vendelboerne, hvilket sikkert også er grunden til at den helligkilde som findes syd for kirkegårdsdiget, ligeledes er viet til ham.

Sankt Thøgers “arbejdsgiver” var den norske konge, Olav den Hellige. Kongen har sikkert haft en hel del at sige og bestemme i landsdelen.

Den hvidkalkede kirke, der ligger smukt i landsbyen og rager op over huse og gåde, stammer fra 11-1200 tallet.

Kirketårnet som er forsynet med rødkalkede blændinger, tjente engang som sømærke og måtte derfor ikke kunne forveksles med de øvrige kirketårne langs kysten.

Inde i kirken hænger et smukt 1200 tals krucifiks med den sejrende Kristus med kongekrone. Krucifikset er forsynet med et cirkelslag med små engle i rosetter. Kirkens trefløjede altertavle er malet af Niels Larsen Stevns. Forfatteren Erling Kristensen blev i sin tid konfirmeret i kirken, han var da i sin bedstemors nypudsede træsko, da han ikke selv ejede et par sko.

Alle gårde og huse i Vrensted, på nær et par stykker, var fæstegårde under Børglum Kloster, som kun ligger ca. fem kilometer borte. I 1806, da man tog fat på udskiftningen, var der ca. 50 gårde i landsbyen.

Siden oldtiden har Vrensted været et trafikknudepunkt, hvor veje fra alle fire verdenshjørner mødtes. Færdsel ad fortidens elendige veje gav en naturlig tørst, og det forstod vrenstedboerne at udnytte.

De oprettede smugkroer, hvorfra der blev solgt øl og brændevin til de rejsende. Med det ulovlige krohold fulgte druk, slagsmål, knivstikkeri og mord, og det fortælles, at Vrensted i 16- og 1700-tallet var en af de mest »»uskikkelige« byer i Vendsyssel. Omkring år 1700 sagde man, at »den, der kan gaa gennem Vrensted uskændt, kan gaa gennem Helvede ubrændt«!

På et tidspunkt havde landsbyen også en privilegeret kro, men den blev nedlagt igen sidst i 1700-tallet. Vrenstedboerne ville dog ikke give afkald på brændevin af den grund, og mange havde brændevinsredskaber til hjemmebrænding. Dette kom øvrigheden for øre, og en efterårsdag i 1784 drog en politifuldmægtig og to konsumptionsbetjente, (toldere!) m.fl., til Vrensted for at fortage husundersøgelser hos beboerne. Da de kørte ind i byen, blev de mødt af vrede vrenstedboere, hvoraf nogle var bevæbnet med spader, grebe og høtyve. De stimlede sammen om øvrighedens hestevogn, og da de begyndte at bombardere de fine herrer med sten, forsvandt disse skyndsomst ad vejen mod Løkken. Politifuldmægtigen fik en sten i baghovedet og en i venstre side, og en af betjentene blev såret i hovedet og på ryggen. Så galt kunne det gå, når man forsøgte at tage brændevinen fra vrenstedboerne!

I 16- og 1700-tallet deltog flere vrenstedboere i skudehandelen på Norge. Denne trafik foregik fra kysten ved Løkken.

I 1810 handlede Vrenstedpræsten Axel Rosenkrantz Segelckes søn, Severin Vincens Segelcke, på det norske Sørlandet. Han boede i Vrensted, men flyttede i 1812 til Lønstrup, hvor det næste skud på stammen, Axel Rosenkrantz Segelcke, med tiden fik oparbejdet en blomstrende skudehandel.

Overfor kirken findes en idylliske kirkedam, hvor træerne spejler sig smukt i vandet.

Nord for kirken ligger en smuk gulstenslænge, som bærer navnet »Ane Maries Hus«. Denne ejendom der blev opført i 1914, var oprindelig en stiftelse for ugifte kvinder eller enker fra Vrensted Sogn.

I denne ejendom boede min mor fra juni 1986 til sin død 11/12-1986

Opførelsen blev bekostet af Anders Olesen, som var sagfører i Nørresundby, men stammede fra Vrensted, stiftelsen blev opkaldt efter hans mor, Ane Marie Andersen, født Drivsholm.

Efter ombygning af stiftelsen Anne Maries Hus, blev den til en integreret børneinstitution, en ombygning som blev gennemført på grundlag af frivillig arbejdskraft og aktivitet.

Huset er i øjeblikket ved at overgå til en fondsejet institution, som skal rumme en form for kulturhus i Vrensted, herunder en lokalhistorisk ”Landsby”, hvor byens indbyggere kan komme og dyrke lokalhistorie/slægtsforskning og hvad man ellers kan tænke sig. Der er oprettet en støtteforening med et medlemskontingent på 100 kr. om året. Jeg har meldt mig ind!

Sagføreren bekostede også en ny klokke til kirken. Den bærer følgende tekst: “Nu kalder Sct. Thøgers Klokke paany paa gammel og ung i Vrensted By«. Anders Olesen betalte også Larsen Stevns for den trefløjede altertavle, og han testamenterede sin store bogsamling til byens bibliotek. Han døde l 1929 og ligger begravet på Vrensted kirkegård.

Nedenfor kirkegårdsdiget findes et åbent område, som er tilsået med græs. Her lå tidligere et beskedent rødstenshus, som rummede en meget speciel virksomhed – en tårnurfabrik!

Fabrikanten hed Christen Ørnholm og levede fra 1857 til 1936. Som reklame for sit firma havde han anbragt et stort ur på huset. Ørnholm var finmekaniker, og han blev betegnet som »»genial««, Han leverede ure til kirker, banegårde, m.v., på det historiske arkiv har man et gammelt fotografi af den stolte håndværker, som står udenfor sit hus med et stort urværk. Han er iført arbejdstøj og et stort forklæde, og ansigtet er prydet af et mægtigt overskæg.

Ovenstående er hentet fra Vrensted lokalhistorisk arkiv.

Vrensted-Thise sogn og Vrensted – Thise kommune. Indbyggere vel 1500 i kommunen. Indbyggere i Vrensted i 2015 er 300-400. Vrensted ligger 14 km. vest for Brønderslev og ca. 7 km. fra Løkken. I fugleflugt ca. 5 km. I mine første barneår kunne vi tydeligt høre når miner fra krigen, som var drevet i land på stranden i Løkken blev bortsprængt. Jeg blev jo født kun 3 år efter krigens afslutning. Krigen havde ikke haft den store indflydelse på livet i Vrensted og omegn. Dog havde den givet arbejde til en del af arbejdsstyrken i området, der i blandt min egen far, som havde arbejdet med bygningen af bunkeranlæg i bl.a. Grønhøj

I tåget vejr hørte vi også tydeligt sirenen på molen i Løkken, som orienterede fiskerne om, hvor tæt de var på land.

I byen var der i min barndom 3 købmænd. Derudover var der en brugsforening, som landmændene handlede i. Der var også en bager, som kørte landtur med hestevogn, en gul lukket vogn med 1 hest forspændt. Bagerens hund, en sort puddel som hed Birk (måske en forkortelse af birkes!) med hele hovedet dækket af hår, sad på bukken ved siden af bageren. Brødet var fra dagen før, men til gengæld til halv pris. Det købte mine forældre. Min mor bagte dog selv franskbrød og mange slags kage, men wienerbrød og rugbrød købte de hos bageren. Bageren kom tit ind og fik kaffe og det hændte, at han snakkede så længe, at hesten gik hjem!! I byen var der også en slagter, hvor vi kunne få for 50 øre leverpostej! Der var en gartner, en herrefrisør – ham kaldte vi hundeklipperen! Men han havde byens eneste iskiosk, som blev passet af hans kønne døtre, såååååh iskiosken var populær. En sodavandsis kostede 15 øre og en rund vaniljeis kostede 20 øre!

Der var en damefrisør, et mejeri, en maskinstation. Bønderne var også fattige dengang og havde ikke råd til alle mulige maskiner, så de gik sammen om at købe maskiner og hjalp så hinanden med de forskellige arbejdsopgaver der nu en gang var i landbruget. Der var et lægehus med Dr. Sørensen. En ualmindelig afholdt læge, som vi kendte meget godt, da jeg jf. tidligere var en del syg. Han boede i et stort hus, som også rummede klinik og med grund lige ned til byens gadekær, hvor han havde udsigt til svanerne, som havde et hus lige midt i gadekæret.

Der var også en manufakturhandler, Agnes Bak, som handlede med stof, undertøj, strikkegarn, sytilbehør og hvad der ellers lige var nødvendigt.

Midt i byen lå der et frysehus, hvor folk, som os, kunne leje en boks og få kød frosset ned. Vi fik en halv gris en gang imellem og på den tid var kummefryser eller skabsfryser ikke opfundet. Kødet blev i stedet saltet og måske røget for at kunne holde sig, og så altså frosset i en lejet boks. Else styrede frysehuset og gik rundt iført masser af varmt tøj og store vanter, når hun hentede kødet i fryserummet.

I byen var der selvfølgelig også håndværkere: tre smedier, 2 tømrermestre, en karetmager, som selvfølgelig også lavede almindeligt tømrer/snedkerarbejde, en snedker, som også var lidt af en kunstner. Han har blandt andet lavet et kunstnerisk kors til byens kirke. Snedkeren var også en dygtig skakspiller. Hos ham købte jeg det første træ til at lave et opspændingsbræt til sommerfugle – abaki en særlig blød træart, som det var nemt at stikke insektnåle i! Der var også en møbelsnedker, som nok var mere kunstner end snedker. Han malede malerier og lavede skulpturer i træ. Nogle af hans værker kan ses på Vrå kunstmuseum. Det var ikke noget han blev rig af, konen hentede 5 cigaretter ad gangen hos købmanden.! Dengang kunne man købe cigaretter stykvis.

Der var også 3 lastbilvognmænd: Reinholdt, som min ældste bror kørte for i nogle år og Henry Nielsen, som var en lidt kontant type. Den tredje var Mathiesen, som var gift med min senere klasselærer

Midt i byen var der en cykelhandler, han var autodidakt cykelsmed, automekaniker, knallertreparatør. Han tilbød mig et job, da jeg var færdig med skolen, han kunne jo som følge af sin egen manglende uddannelse ikke tilbyde en læreplads.

Et forsamlingshus var der naturligvis også. Der blev afholdt midnatsballer, alle mulige private fester og dilettant, med mig som deltager i et par år.

Når der blev holdt sølvbryllup eller lignende var det ikke ualmindeligt, at et par af byens enlige mænd sneg sig ind og fik lidt af den gode mad. Herregud – der var jo mad nok!

Vrensted var også en stationsby. Linien Hjørring-Løkken- Åbybro gik gennem Vrensted, den blev indviet i 1913 og nedlagt i 1963. Fru Kristensen bestyrede stationen og iført uniform sendte hun togene af sted og betjente billetkontoret.

Tæt på mit hjem var der en ødegård, som var mere eller mindre faldet sammen. Den blev kaldt Birkedommergården.

Birkedommer (eller birkefoged) kaldtes indtil 1919 den embedsmand, der forestod et birk.

Birkedommerne i de kongelige birker blev altid beskikkede efter samme regler som herredsfogderne, før 1660 af lensmanden, derefter af kongen. Birkedommerne i de private birker blev oprindeligt beskikkede af birkepatronen på egen hånd, men efter at det allerede 1690 var blevet påbudt, at beskikkelserne skulle indsendes til kongelig konfirmation, blev beskikkelsesretten ved Forordning af 3. juni 1809 reduceret til en forslagsret.

Birkepatronen skulle nu foreslå 3 personer, blandt hvilke kongen ville beskikke den, han fandt værdigst til embedet. Da den private birkeret bortfaldt ved Grundloven, gik udnævnelsen endelig helt over til kongen. Efter indførelsen af juridisk eksamen kunne kun eksaminerede personer (indtil 1821 også danske jurister) beskikkes til Birkedommer og birkeskriver, en bestemmelse, som det dog ikke altid var let at få overholdt for de private birkers vedkommende. Bestillingerne i disse var ofte meget slet aflagte, og lovgivningen kom først efterhånden ind på at stille bestemte krav med hensyn til lønningen.

I senere tid var det ikke ualmindeligt, at samme mand var dommer i flere private birker, eller at han med embedet i et sådant forenede stillingen som kongelig retsbetjent.

I det 17. og 18. århundrede var birkedommeren i de private birker som oftest meget afhængig af birkepatronen, hvad selvfølgelig kunne have uheldige følger for retsplejen. Birkedommeren har i øvrigt fra gammel tid indtaget en stilling, der er ganske analog med herredsfogdens. Ligesom denne var han oprindelig alene dommer, men blev siden det 18. århundrede også administrativ embedsmand. Titlen afskaffedes helt i 1919.

(ovenstående kopieret fra Wikipedia)

Familien.

Jeg er den sidste af en søskendeflok på 7. Min far kendte ikke ordet matematik, men vi 7 søskende er alligevel ”organiseret” næsten matematisk, først kom en dreng så 2 piger så en dreng så 2 piger og til sidst en dreng. Der er 11 år mellem den første og anden dreng og 11 år mellem den anden og den tredje dreng! Vi er født med følgende interval: 3-5-3-5-3-3 år! Jeg er altså født 2 år for tidligt! Men min mor var 42 og min far 43 da jeg blev født, så nok godt at de ikke ventede 2 år mere og i hvert fald godt for mig, at de ikke stoppede før jeg blev født!

På den tid var mange børn almindeligt. Der var familier i byen, som havde 11 børn, 13 var heller ikke ukendt. På vores fodboldhold var der en overgang 4 brødre på holdet på samme tid!

Min far havde 6 søskende og min mor havde 3 (med 3 forskellige fædre! Hvilket skyldtes, at min mormor i nogle år var alene og drev et lille landbrug. Når hun skulle have hjælp til dette eller skulle have slagteren til at slagte en gris for sig, skete betalingen på høloftet!)

Min far var arbejdsmand og min mor var hjemmegående, hvilket var det normale på den tid. At min far var arbejdsmand betød på den tid, at han måtte tage til takke med det arbejde, der var at få. Da han var i fagforeningen fik han anvist arbejde på fagforeningskontoret, som blev bestyret af en kvinde. Var man arbejdsløs, mødte man op på fagforeningskontoret hver dag, enten for at få anvist et arbejde eller hvis der ikke var arbejde at få, for at få et stempel i sin fagforeningsbog. Når ugen var gået kunne de ledige således få udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse efter hvor mange stempler man have i sin bog. Mødte man ikke op på fagforeningen og fik sit stempel – ja så fik man ikke penge for den dag.

Arbejdet man kunne få anvist, var alt lige fra høstarbejde, hakning af roer eller hvad der ellers var sæson for på områdets gårde, plantning af skov – på den tid blev der plantet masser af nåletræsskove, det er dem man i dag fælder for at plante løvtræsskove! Under krigen var der også arbejde at få med at bygge bunkers og andre anlæg for tyskerne, det var dog ikke alle der var lige begejstrede for det, men folk var fattige og havde derfor ofte ikke andre valg. De blev behandlet ordentligt af tyskerne, som ikke alle var lige nazistiske.

Min far lavede også en overgang skærver af kampesten. Han havde en stor trækasse, hvor han lagde stenene op i og derefter slog dem i stykker med en stor stenhammer. Han havde ikke beskyttelsesbriller eller handsker, det var ikke brugt på den tid! Hvem der afleverede stenene og hentede skærverne husker jeg ikke.

Han deltog også i gravning af mergel, som er en lerart der brugtes til jordforbedring på landbrugsarealerne. Gravningen af dette efterlod nogle store ” huller” i landskabet – såkaldte mergelgrave.

Disse mergelgrave var som oftest fyldt med vand og udover at udgøre en risiko for at vi børn kunne drukne i dem, gav de også et væsentligt bidrag til floraen og faunaen.

Jeg har således tilbragt utallige timer ved en af disse mergelgrave, som var ganske få hundrede meter fra vores hjem, med at studere dyre- og især insektlivet der. Der var også fisk i dammen. Min første fiskestang var en bambusstang med et rødt plastikhjul. Jeg fangede en gang en karudse, som min mor tilberedte. Hun var en dygtig husmor og intet, som kunne spises, gik til spilde.

Jeg kunne iagttage guldsmede, vandnymfer eller som de også kaldes uægte guldsmede. Skøjteløbere, som kunne løbe på vandoverfladen på grund af spændingen i vandet. Der var rygsvømmere, bugsvømmere, vandedderkopper, som er sjældne i dag, men som dengang var almindelige. De kunne opholde sig under vandet ved at danne en ”dykkerklokke” med luft. Der var vandkalve, som er nogle af vores største billearter. Ind i mellem kom der vandrotter smuttende forbi. Det var en oase for dyr og planter, vandfladen var næsten dækket med åkander og andre vandplanter – et smukt syn når de blomstrede. Dammen findes ikke mere –det var for besværligt for landmanden, som ejede jorden omkring dammen, at køre udenom, når han skulle pløje og så!!!

Her er et billede af min far (øverst) og hans lillebror (med hesten) udgrave den omtalte mergelgrav. Læg mærke til, at den ene havde bare fødder og en anden havde store støvler på! Det var hårdt arbejde, hesten trak trillebøren op af graven, da det var for hårdt med håndkraft.

Udgravning af mergel i den omtalte mergelgrav. Min far øverst og hans lillebror med hesten. de 2 andre ved jeg ikke hvem er? ham lige bag hesten kunne ligne min farfar!. Læg mærke til at en har bare fødder, mens en anden har store støvler på.

At min mor var hjemmegående betød ikke, at hun ikke bidrog til familiens indtjening. Hun gjorde rent på den lokale skole – den jeg startede i, senere om det. Hun hjalp egnens kogekoner, når der var store fester på egnens gårde og hun hakkede roer i forsommeren. Roer brugtes til foder til kreaturerne. De blev sået i rækker, men skulle udtyndes og renses for ukrudt. Det kunne være et hårdt arbejde, hvis der var meget græs i marken. Jeg har selv deltaget i dette arbejde. Hårdt ja – men også gode penge, hvis man kunne bruge et hakkejern!

Selv om vi var 7 søskende, betød det ikke 7 julegaver eller fødselsdagsgaver! Gaven fra mine forældre var altid noget tøj, som jeg trængte til. Jeg fik dog gaver af mine søskende: af min ældste bror fik jeg et år en kælk, den var ikke ny – han var dengang skraldemand i Skagen og havde fundet kælken i skraldet. Han havde sat den fint i stand og malet den. Det var en rigtig god gave. Omkring min 7 års fødselsdag fik jeg en cykel af min anden bror. Det var virkelig et hit, jeg sad på den inde i stuen hele aftenen! Den samme bror gav mig også et år en lastbil af træ i julegave og da han tjente på en gård, hvor der var et stort kastanjetræ, havde han samlet en pose kastanjer, som jeg legede var roer og læssede på lastvognen! Han gav mig også et ingeniørsæt et år. Det bestod af en masse stænger og bolte og møtrikker som man kunne bygge en masse forskellige ting af. Men når jeg en af juledagene kom hen til min legekammerat, hvis forældre havde en gård, blev jeg noget misundelig, når jeg så at han havde fået 8-10 julegaver. Han havde kun en søster og sine forældre!

Julen var en god tid, der var ekstra god mad og slik og appelsiner, dadler, figner og juleøl!

Juleaftensdag til frokost fik vi grønlangkål med tilbehør. Dertil fik vi juleøl. Det var en usødet hvidtøl, som blev serveret opvarmet! Vi kaldte det for tremmeøl, det skyldes, at vi fik den i 5 liters flasker i en træholder.

Op til jul blev der slagtet gris. De første år havde vi selv opfedet grisen. Hvem der slagtede og opskar grisen husker jeg ikke, men jeg husker at jeg selv blev sat til at røre i blodet fra grisen. Det skulle bruges til blodpølse. Det var vigtigt, at der blev rørt i blodet, da det ellers ville størkne. Det blev senere blandet med fedtegrever og rosiner og blev til en velsmagende blodpølse.

Kødet kunne vi jo ikke bare putte i fryseren, da vi ikke havde en sådan, så en del af det blev saltet og noget af det blev pakket ind i fedttæt papir og lagt i byens frysehuset, som før omtalt.

Noget af kødet blev kogt og kogelagen blev brugt til at koge grønkål i. Det blev til Vendsysselske Grønlangkål.

Vi havde altid høns og duer. Brevduer – vi fik ikke mange breve, men masser af duesteg. Det var altid sjovt, at se min far slagte høns – han holdt dem henover en huggeblok, en stor træblok på ben, så huggede han hovedet af dem med en økse. Men det sjove var, at han så smed dem hen ad jorden og så løb de rundt uden hoved, mens blodet sprøjtede til alle sider ! Min mor blev sur over det, da det betød mere rensning af hønen!!

Når vi havde fødselsdag var vores kammerater inviteret – det var ikke hele klassen. Når jeg selv var til fødselsdag hos kammeraterne havde jeg altid en daler (en tokrone) med i et plasticetui. Jeg ønsker i dag, at jeg havde gemt nogle af disse dalere, da de har en betydelig samlerværdi i dag!

Min mor og jeg kørte af og til med toget til Sdr. Saltum, hvor min moster boede. Min moster Gudrun havde flere børn, men den yngste Kaj- min fætter- legede jeg meget med. Jeg har også været på ferie hos min moster og under disse ferier lærte min fætter, som var et par år ældre end mig, mig at ryge. Man kunne den gang købe en 5-stk. pakning cigaretter , Eiffel hed de! Sammen med en øl blev de gemt i hækken til min mosters hus!

Min kusine, søster til Kaj, havde job på den lokale telefoncentral. Det var spændende at se hvordan telefonsamtaler dengang fungerede.

Det er ikke min kusine på billedet

 

 

Man ringede op til centralen ved at dreje på et håndtag på højre side af telefonen og bad om et nummer eller navnet (centraldamen kendte de fleste numre på folk, som havde telefon! I mange tilfælde vidste hun også om de pågældende var hjemme!!) på den man skulle snakke med så puttede centraldamen et kabel ind i hullet svarende til det pågældende nummer og så kunne man snakke sammen! Man skulle bare lige huske, at centraldamen kunne lytte med. Så dengang var der også overvågning – sladder var ind i mellem affødt af en samtale som centraldamen havde overhørt og ikke kunne holde for sig selv.

Hun kunne dog også være nyttig: min søster og svoger havde taxaforretning og når de begge var ude at køre ringede de til centralen -Anne- og spurgte om hun ville tage imod besked, hvis der var nogen som ville bestille en taxa!

Vi fik først telefon da jeg var omkring 14-15 år. Indtil da måtte vi låne naboens telefon, hvis der skulle ringe efter læge eller lignende. Efter samtalen ringede man op til centraldamen og spurgte, hvad samtalen kostede, så betalte man beløbet!

Ca. 2 km. øst for Vrensted by ligger Vrensted østre udflyttere. Der var der en købmand og en smed og nogle få huse. Mellem Vrensted by og Vrensted Østre Udflyttere ligger Fælleden og det er der jeg er født. Lidt øst herfor lå den landsbyskole, som jeg gik i de første 3 år af min skoletid. Derom senere

Alle kendte jo alle i en lille by som Vrensted, men den udbredte brug af øgenavne kunne ind i mellem være et problem, når folk udefra brugte folks rigtige navn: min far blev en dag stoppet af en bilist, som spurgte vej til Andreas Eriksen! ”Det er der ikke nogen i Vrensted der hedder”, sagde min far og kørte videre. Da han fortalte dette til naboen, sagde naboen:” det er sgu da Dyt-ski”. Ja selvfølgelig! Andreas havde fået sit øgenavn da han en dag sad og reparerede sin motorcykel inde i stuen! og genboen kom og hilste på: ” hvad er der galt med motorcyklen? ”Den vil sgu hverken dyt eller ski’!

Min egen familie blev kaldet baas- jensen. Jeg ved faktisk ikke hvoraf øgenavnet opstod, måske er det et gammelt udtryk for en som ikke er så god en fyr!

En god ting ved at alle kendte alle var, at postbuddet Svend altid vidste hvem posten var til, uanset der ind i mellem var mangelfuld adresse. Min far hed Harald Jensen og det var der også en anden i byen, der hed. Når der kom julekort stod der ofte på vores kun Harald Jensen, Vrensted! Men postbuddet læste så bare hvem kortet var fra og så vidste han hvilken Harald, som kortet var til!

Nedenfor er gengivet skødet, som mine forældre fik på huset med tilhørende jord. Læg især mærke til 2. afsnit:

”Ejendommen er overtaget af køberen med de samme rettigheder og byrder, hvormed den har tilhørt sælgeren, hvis adkomst er formelt mangelfuld, men da ejendommen er taget i besiddelse af en tidligere ejer med byfolkenes tilladelse, hjemler jeg køberen det solgte”. Der er med andre ord tale om, at jorden her ikke har tilhørt nogen, og derfor har hvem der havde lyst, kunnet sige at det var hans.!! Vi er i år 1921, altså for mindre end 100 år siden!!

Hjemmet

Huset vi boede i var ikke særlig stort. Det var på samme tid beboelse og landbrugsbygning! Lille stue, lille køkken med et brændefyret komfur, som senere blev skiftet ud med gasapparater. Spisekammer, som senere blev lagt sammen med køkkenet og erstattet af et køleskab. Lille værelse med sandgulv, lille soveværelse, bryggers med gruekedel, lade og stald, hvor der var et lille toilet med en spand med et bræt på. Min far tømte spanden når den var fuld. Om den lugtede – tja men det var en del af livet. Indholdet var en del af gødningen til jorden!

Vi havde ingen badeværelse. Når vi børn skulle i bad foregik det i en balje. Vandet blev varmet i grukedlen og det blev genbrugt! Så det var træls at være den yngste og dermed den sidste – for så var vandet noget ”brugt”.

Der var selvfølgelig et loft i huset. Huset var jo gammelt og derfor kunne man falde igennem loftet! Min søster og jeg havde en gang dristet os op på loftet. I et gavlvindue flagrede nogle sommerfugle, som jeg ville fange. På vej derhen trådte jeg på nogle rådne brædder og endte på ansigtet nede hos hønsene nedenunder! Det kostede et par mælketænder og flækkede læber – måske var min interesse for insekter allerede vakt dengang!

Til ejendommen hørte 6500 kvm. jord. En tønde land, som var datidens arealmål, var ca. 5500 kvm. Huset lå ca. 500 meter fra alfarvej, vejen mellem Brønderslev og Løkken, en smal sti førte op til vejen. Ellers var det forbi naboen, hvor vi havde tinglyst vejret. Der blev også tinglyst vejret på stien.

Mine forældre havde i deres første år en ko og nogle grise i stalden. Jeg husker kun nogle grise.

Opvarmningen af huset skete ved kakkelovnen i stuen (og selvfølgelig indirekte ved komfuret i køkkenet). Brændet var blandet: træ, tørv, briketter eller hvad der ellers kunne brænde. Oven på kakkelovnen stod der altid en kedel vand, som kom i kog og derved sparede min mor brænde i komfuret for at koge vand til madlavningen eller kaffe. Kakkelovnen stod på en fod, som var hul og med et hul ind forfra – her lå vores kat inde når den rigtig skulle hygge sig!

Mine forældre gravede selv tørv på en tørvelod i Store Vildmose om sommeren. I Nordjylland findes der 2 store mosearealer: Store Vildmose, som ligger lidt sydvest for Brønderslev og lille Vildmose, som ligger på den anden side af Limfjorden syd for Egense. Lille Vildmose er i dag den største. Mine to nærmeste søstre og jeg legede i mosen og fandt masser af bær i mosen mens vores forældre gravede tørv. Tørvene blev stakket til afhentning om efteråret. Min far lånte naboens hest og vogn til at fragte tørvene hjem.

Vi købte dog også tørv af de berygtede tørvekrejlere fra Kås og Moseby.

De kom kørende i en ¼ tons lastvogn fyldt med de bedste tørv! Om morgenen kørte disse krejlere til Aalborg og fik vejet et læs af nogle meget fine tørv med en høj brændværdi på en officiel brovægt. Så kørte de hjem og byttede disse fine tørv med nogle langt ringere, hvorefter de kørte rundt og solgte disse ringe tørv med henvisning til deres vejeseddel!

Vi var stort set selvforsynende med grøntsager og kartofler. Vi havde også et hyldebærtræ som gav masser af bær, som min mor lavede til hyldebærsaft, som blev til hyldebærsuppe og andre gode desserter i løbet af vinteren. Vi børn brugte dog også bærrene som ”hagl” i pusterør! Pusterørene lavede vi af grene fra hyldetræet, som var lette at udhule.

Vi havde også æbletræer. Et enkelt pæretræ var der også. Æbletræerne var af sorten Guldborg og gav nogenlunde med frugt. Pæretræet gav i min tid kun én pære. Den plukkede jeg inden den blev moden, for at min søster ikke skulle få den- ak ja!

Ribsbuske og solbærbuske gav også masser af bær til både saft og syltetøj.

Min mor var en meget dygtig husmor, som forstod at udnytte alt. Hun var tilligemed en glad kvinde, som sang fra morgen til aften – hun havde en meget smuk sangstemme og havde haft en drøm om at synge i radioen!

Hvad der var nok så ”sjovt” var, at hun led af narkolepsi – en sygdom, som bevirkede at hun fik nogle anfald, hvor hun faldt sammen og blev helt slap i ansigtet. Hun kunne følge med i hvad der foregik men ikke selv tale. Disse anfald varede som regel kun få øjeblikke. Når jeg skriver sjovt, var det fordi vi ikke vidste hvad det var og fordi det jo ikke gjorde ondt. Vi troede det også var derfor vi kunne ”tale” med hende når hun sov til middag – vi kunne snakke til hende og hun svarede os .meeen hun svarede i øst når vi spurgte i vest, det morede vi os virkelig over.

En gang var vi i Tivoli Karolinelund i Aalborg! Det var noget ganske særligt, da vi ellers ikke kom meget ud. Her var der specielt en begivenhed, jeg husker – spejlhallen! Her var mange forskellige spejle i helfigurstørrelse. Da min mor så min far i disse spejle – et var han lille og tyk, et andet var han høj og tynd og i andre havde han andre figurer, da brød hun fuldstændig sammen af grin!

Vi var 7 søskende:

Jens Harry gift med Inger

Ketty Jensine gift med Gunnar

Ruth Harriet gift med Kjeld

Svend Godtfred gift med Dagny

Karla Leonora gift med Poul

Inger Marie gift med Henning 

Niels Orla (Niels slettet 1997, samtidigt med udmeldelse af folkekirken) gift med Inge

Jeg er sikker på, at det er min mor, som har stavet vores navne, min far var ikke den boglige type!

Min mor havde 3 søskende

Svend

Alfred

Gudrun

Min far havde 6 søskende:

Fra venstre bagerst: Jens født 1913 gift med Karen, Betty født 1910, Gift med Christian Frøstrup, som havde en fiskekutter i Løkken. Betty kunne lave mad med fisk på et utal af måder, da fisk var gratis. De lejede deres hus ud til tyskere om sommeren, hvor de selv flyttede ud i udhuset, hvor de havde deres gris gående. Det var der ikke noget problem i. Deres yngste søn Kurt kom jeg en del sammen med da han kun var nogle få år ældre end mig. Dagny født 1908 gift med Jens. Min far født 15.10.1905, Harry født 1911. Forrest Niels gift med Esther født 1914, farfar født 23.02.1882, Harriet født 1916, gift med Anton. Farmor Jensine M. Mortensen født 20.10.1881

 

 

 

Herunder et skolebillede fra den selv samme skole, som jeg gik på. Det er min far i bagerste række nr. 4 fra venstre. Hans søster Betty står som nr. 4 af pigerne i 2. række. På billedet kan man tydelig se, at børnene ikke var vant til at blive fotograferet

klassebillede Vrensted Østre skole mellem 1910 og 1915. min far ses som nr. 4 fra venstre bagerste række. Nr. 1 fra venstre hed Ejnar Sloth, som min mor fortrød hun ikke havde giftet sig med! Han og hans broor Henry, som står ved siden af tog til Amerika, hvor de drev hver sin farm med succes. (Historisk arkiv Hjørring)
Min far og Ejnar – læg mærke til moden! Dengang det var lovligt, at have skydevåben!

 

Opdragelsen

Hård og kontant. Lussinger var en del af opdragelsen. Jeg fik ikke så mange, fordi jeg altid forsøgte at dække mig og fordi min mor altid tog mig i forsvar.

Dyr var altid en del af tilværelsen. Vi havde høns og duer og næsten også altid en kat. Jeg havde også kaniner:

Her sidder jeg og holder i halen på to af dem, så de ikke stikker af!

Jeg husker engang da vi gik til præst (konfirmationsforberedelse) at vi havde besøgt den nærliggende købmand for at købe slik. Dagen efter spurgte min mor om jeg havde stjålet en pibe hos købmanden! Det 23 havde jeg i hvert fald ikke og jeg følte mig meget forurettet! Jeg vidste godt hvem af mine kammerater, der havde stjålet piben. Det var en gårdmandssøn, som havde bedre råd til at købe en pibe end jeg havde!!

Det var jo længe inden der var noget der hed computer – ja inden fjernsynet blev almindeligt. Det første fjernsyn jeg husker var hos en familie, som boede mellem os og byen. Vi var en del børn, som samledes der hver lørdag eftermiddag, da blev der vist Robin Hood!

Senere fik min onkel Harry, som boede i huset, hvor mine bedsteforældre havde boet få hundrede meter fra os, fjernsyn og hos ham tilbragte jeg utallige timer med at se landskamp Danmark – Sverige, som var årets begivenhed på fodboldfronten og mange mange andre udsendelser.

Ellers legede vi børn en masse forskellige lege, som stort set alle indebar fysiske anstrengelser. Dengang behøvede man ikke at sætte motion på skoleskemaet! Vi spillede rundbold, spark til bøtten, Antonius, som var noget med at kaste en bold over hustaget til hinanden hvor det så gik ud på at gribe bolden, inden den nåede jorden. Tag fat, var en leg der gik ud på, at fange hinanden, det dyrkede vi også i frikvartererne i skolen. Vi legede også med kugler: vi havde nogle små lerkugler, som vi legede forskellige lege med. En af legene gik ud på at trille kuglerne i et hul i jorden efter nogle bestemte regler.

Vi legede også med hønseringe – nogle plasticringe, som vi satte sammen og kastede med – det gjaldt om at komme så tæt på en mur eller lignende som muligt – den der kom tættest på vandt de andres hønseringe. Skjul var også en meget almindelig leg, det gjaldt om at skjule os for den: ”der var den”! En blev udpeget til at være den, der skulle finde de andre og den der først blev fundet skulle så finde de andre næste gang.

Vi kunne også finde på, at lave snydepakker: vi pakkede en papæske pænt ind og satte en snor fast i den. Så lagde vi den i vejkanten og skjulte os i vejgrøften. Dengang cyklede de fleste jo frem og tilbage til byen for at handle, og der var næsten altid én som, som stoppede op for at se hvad der var i den fine pakke. Lige når han næsten var henne ved den trak vi i snoren! Snydt!!

Aftenerne gik tit med at spille kort. Vi var næsten født med et spil kort i hånden og det var ikke altid et spørgsmål om vi havde lyst til at spille, nej vores far forlangte at vi skulle spille og han gik meget højt op i det. Der kunne godt falde en lussing af, hvis vi spillede forkert!

En anden del af opvæksten var sundheden!

Et dagligt tilskud af vitaminer i form af levertran, 2 dråber på en skefuld mælk! Føj hvor det smagte, men ned skulle det. Det var en glædens dag, da man kunne få levertran i pilleform – men ak jeg kunne ikke sluge piller – så jeg tyggede dem! Det smagte ligeså frygteligt som levertransdråberne! Derfor udviklede jeg en teknik, hvor jeg stillede mig med ryggen til vores dækketøjsskab (et skab hvori vi opbevarede vores service) og behændigt smed pillen ind under skabet!!

Meeeen ak! Den dag der skulle tapetseres i stuen, skulle skabet jo flyttes ud fra væggen – og der lå alle mine piller!! Havde jeg dog bare spist dem var jeg måske ikke blevet ramt af engelsk syge, som er en mangelsygdom – mangel på D vitaminer.

Ved lægekontrollen på session, da jeg skulle ind som soldat konstaterede sessionslægen, at jeg havde haft engelsk syge, hvilket jeg ikke var klar over, men min brystkasse var skævt udviklet.

Skolen.

I Vrensted var der 2 skoler – en i byen og så Vrensted Østre Skole som jeg og alle mine søskende gik på.

Da jeg kom i skole var jeg ca. 7,5 år gammel. Jeg kunne have startet året før, men min mor havde svært ved at give slip!

Dengang startede skoleåret 1. april og der var undervisning 5 dage om ugen. Klasserne var sammenlagt på grund af det lave elevtal ude på landet – de 4 første årgange ( der var ikke noget der hed børnehaveklasse eller 0’te) kaldte vi ”betteklasse” og 5.-7 klasse kaldte vi ”storeklasse”. Drengene sad i venstre side af lokalet og pigerne i højre side. De dygtigste sad øverst! I 3. klasse sad jeg næstøverst, hvilket betød, at jeg var dygtigere end resten af min egen årgang og alle dem fra den ældre årgang på nær én! Det var min mor meget stolt af.

”Store klasse” gik i skole om formiddagen, så de havde fri til at hjælpe derhjemme resten af dagen, mange var jo børn af bønder og de skulle jo hjælpe i landbruget. ”Bette klasse” gik i skole om eftermiddagen.

Der var kun èn lærer på skolen, derfor kunne alle årgange jo ikke gå samtidigt.

Første skoledag fik vi udleveret en tavle og en griffel. Begge dele af skifer, med griflen kunne man skrive på tavlen og viske det ud igen. Det var en billig måde at komme i gang med at skrive på.

tavle med griffel

 

Papir var jo dyrt. Til sammenligning brugte man i Kina 50 år senere at øve sig i at skrive de mange tusinde skrifttegn ved at bruge en stor blød kost, dyppet i en spand vand, på fortovsfliserne. Når man nåede enden af fliserne var de første tørret så meget at man kunne starte forfra!

Skolen var en vinkelbygning, hvor den ene fløj, på billedet herunder den høje bygning til venstre, var skolelokaler og den anden fløj var lærerbolig. Desuden var der et stråtækt! udhus, som blandt andet rummede toiletter. Skolefløjen bestod af to klasselokaler, hvoraf kun det ene blev brugt til undervisning. Det andet fungerede som gymnastiksal.

Som det også ses på billedet går der en vej lige uden for skolehegnet, den førte op til en gård. På den anden side af vejen ses en græsmark, som også hørte til skolen, der spillede vi fodbold, dødbold (det der i dag hedder rundbold) og hvad vi ellers legede.

I lokalet, som fungerede som gymnastiksal var der en plint, som vi skulle springe over

Som det ses på billedet kunne man fjerne et eller flere af de seks lag den bestod af så man kunne tilpasse højden efter elevernes størrelse og springkraft.

Der var også en ”Buk”, som vi sprang over.

Men det var kun når vejret ikke tillod, at vi var udendørs, at vi havde gymnastik indendørs.

Legene, vi legede i frikvartererne, var alle fysisk krævende og der var derfor langt i mellem overvægtige børn.

Der blev ikke taget hensyn til børn med særlige behov, alle børn blev anset for at være lige egnede til undervisning. Fik man ikke noget ud af undervisningen var det bare ærgerligt.

Vi sad ved pulte, som bestod af bænk og bord til 2 mand. Under bordpladen, som var skråtstillet var der et rum til vores bøger

Midt i bordpladen foroven var der et hul til et blækhus, som vi delte. Blækhusene blev uddelt, når vi skulle skrive ”Ind” , som det hed når vi skulle skrive ”pænt”. Blækhusene blev fyldt af læreren fra en flaske med blæk. Min første lussing i skolen fik jeg en dag hvor læreren var på vej ind for at få sin formiddagskaffe og derfor satte os til at skrive ”ind” med blæk. Jeg rakte fingeren op og sagde: ” Der er ikke mere blæk i mit blækhus”! Han tog blækhuset og hældte det så der kom lidt blæk ned i det ene hjørne og sagde:” det passer ikke” ”Det passer”, sagde jeg. Så fik jeg en lussing! Min mor gjorde rent på skolen og jeg tror nok, at hun tog læreren i skole” da hun kom derhen samme eftermiddag!

 

Folkeskoleloven, som jeg startede under var fra 1937 og senere 1958 loven.

Mellemkrigstiden og 1937-loven

Ro, orden og disciplin, ikke sjældent håndhævet med fysiske midler, boglighed, øvelser, træning, terperi og udenadslære var stadig en del af folkeskolens virkelighed i mellemkrigstiden, hvor der i øvrigt var forsøg med både nye undervisningsformer og reformpædagogisk nytækning, som pegede i andre retninger. Barnet og ikke lærestoffet skulle i centrum, mente man. Disse tanker vandt indpas i arbejdet frem mod skoleloven fra 1937, hvor man fra begyndelsen ønskede at styrke det praktiske arbejde og elevernes selvvirksomhed i skolen og mindske sorteringen ved mellemskoleeksamen.

 

I folkeskoleloven fra 1937 slås det fast, at “Folkeskolen er den kommunale Skole for Børn i den undervisningspligtige Alder samt de Mellemskoleklasser, der slutter sig hertil. Til Folkeskolen kan der være knyttet andre Eksamensklasser eller eksamensfri Klasser efter de i denne Lov givne Regler. Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber. Kristendomsundervisningen i Folkeskolen skal være i Overensstemmelse med Folkekirkens evangelisk-lutherske Lære.”

Mens denne skolelov var ret forsigtig med at indholdsbestemme de enkelte fag, som der heller ikke blev indført flere af, var den mere vejledende med hensyn til elevernes identitetsdannelse. Skolen skulle, hed det, udvikle og styrke elevernes sans for kristelige værdier, kærlighed til hjemmet og vort folk og land, respekt for andres meninger og fællesskab mellem folkene, særlig de nordiske. Generelt gælder det i fagbeskrivelserne, der blev udsendt under den tyske besættelse i 1941, at de kulturbærende fag skulle styrke den nationale bevidsthed og de kristelige værdier.

Folkeskoleloven 1958 og Den Blå Betænkning

I 1958 reformeredes skolen igen, ikke med hensyn til formål, men med hensyn til struktur. For det første blev land- og byskoler ligestillet. Dernæst afskaffede man mellemskolen, således at skolens syv første klasser var et samlet forløb, mens eleverne efter 7. klasse enten kunne forlade skolen, gå i en treårig realafdeling for de boglige, eller følge 8. og 9. klasse for de praktisk orienterede. Allerede i 6. klasse skulle eleverne dog normalt deles i en boglig og en almen linje. Den såkaldte Blå Betænkning, der udkom i 1960-61 med diverse bestemmelser, råd, anvisninger og læseplaner for skolen, lå i det meste i forlængelse af det allerede eksisterende. Et enkelt nyt fag så dagens lys, nemlig orientering, der skulle informere om det omkringliggende samfund, arbejds- og erhvervslære og familiekundskab. På det pædagogiske område var børnene rykket mere i centrum, og der skulle tages udgangspunkt i børnenes behov og forudsætninger, der også indbefattede sociale kompetencer til at leve mellem andre og tage hensyn. Det pointeredes også, at skolen skulle dygtiggøre børnene til at gå ud i samfunds- og erhvervslivet ved siden af, og at skolen skulle fremme børnenes muligheder for at vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker. I praksis var der åbnet op for mere varierede undervisningsog arbejdsformer. Nye skolebogssystemer så dagens lys i 1960’erne, audiovisuelle undervisningsmidler kom til, og fx gruppearbejde blev inddraget som en progressiv arbejdsform.

En sjov ting, jeg husker fra Østre skole var, at der kom en lastvogn fra Zoologisk Have i Aalborg. Ladet på lastvognen var indrettet med bure, hvor der var så mange forskellige dyr, som man kunne proppe ind i dem.

Der var en tiger, der var aber og papegøjer og mange andre. Se det var spændende, især for en som mig, som var meget interesseret i dyr.

Dengang gik skoleåret fra 01. april til 31. marts. Sommerferien lå dog nogenlunde som i dag.

Efterårsferien kaldte vi dengang kartoffelferien. Det var fordi den faldt på den tid, hvor kartoflerne var klar til at blive taget op.

I 1823 blev det tilladt at holde børnene hjemme fra skole, når kartoflerne skulle tages op f jorden. Men det gjorde det svært for lærerne, når eleverne ikke var fraværende på samme tid, så i 1899 blev det fastlagt at kartoffel-ferien skulle ligge i uge 42 — Foto: Odense Bys Museer.

Kartofler er sårbare over for mug og råddenskab, hvis de bliver høstet for sent eller ligger afdækkede på markerne. Så børnene blev i første omgang trukket ud af skolen, når behovet var der, snarere end når kalenderen tillod det. Men det var svært for lærerne på landet at få undervisningen til at hænge sammen, når børnene ikke var fraværende på samme tid, og da den irritation havde vokset sig stærk nok i 1899, blev det fastlagt, at kartoffelferien skulle ligge i uge 42.

I dag rimer nye kartofler på lyse sommernætter og friske jordbær, men de kartofler, vi dyrkede i Danmark for små 200 år siden, var en anden sort. De skulle ikke være små og faste delikatesser, men give så meget mad på bordet som muligt. Derfor dyrkede man kartoffelsorter, som kunne vokse helt til oktober, hvor de blev samlet med hjælp fra børn helt ned til seksårsalderen, der allerede var vant til at tage fra.

“Formålet med at være barn på landet i 1800-tallet var ikke at gå i skole, men at deltage i arbejdet på gården. Børnene havde ansvar for smådyr som gæs, geder og lam og trissede rundt efter dem. Pigerne hjalp med kvindernes arbejdsopgaver og drengene med mændenes. Arbejdet mellem kartoffelrækker kom altså oven i de pligter, børnene havde i forvejen,” fortæller Benedikte Jeppesen, der er formidlingsleder i Den Fynske Landsby.

Mens husfaderen eller karlen gik forrest gennem kartoffelrækkerne med hesten og en simpel plov, der skubbede kartoflerne op af jorden, kravlede ungerne bagefter og samlede knoldene.

Kartoffeloptagningen deltog vi børn i. Det var børnearbejde. Jeg husker ikke hvad vi fik for det, men det var et bidrag til familiens økonomi!

Sidste billede fra Vrensted Østre skole. Her med en ny lærerinde – Bodil Poulsen. Hendes mand står i midten bagerst. Han var mejerist i Manna. Jeg sidder som nr. 4 fra højre.

Efter 3. klasse flyttede vi til en helt ny centralskole i Vrensted. Den lå midt i byen og der hørte en stor sportsplads til, som også byen idrætsforening benyttede. Her startede jeg i 4. klasse. Dengang startede vi med engelsk i 5. klasse! Det var stort i det lille hjem at have et barn som lærte at tale engelsk!

Engang fik mine forældre besøg fra Amerika af min fars gamle skolekammerater, (af hvilken den ene var ham min mor hellere ville have været gift med). Da kunne jeg brillere med mit meget spartanske engelsk!

I den nye skole var der sløjdlokale, som også blev brugt til fysikundervisning, en stor gymnastiksal med tilhørende badefaciliteter – vi skulle alle i bad efter gymnastik og det sluttede altid med koldt vand! Byens bibliotek flyttede også ind i skolen, det blev samtidigt biologilokale. Hertil knytter sig en særlig historie – jeg var i 7. klasse begyndt at interessere mig for at samle på insekter, godt hjulpet af en ny lærer. Han viste mig hvordan man præparerede sommerfugle. Da vores klasse samledes til et forsinket jubilæum – efter ca. 32 år fra vi forlod Vrensted Skole var det selvfølgelig på skolen og vi fik en rundvisning af den nye skoleinspektør, som vi selvfølgelig ikke kendte. Da vi kom ind i biologilokalet/biblioteket fandt jeg hurtigt en cigarkasse med låg af glas samlet med sort isolerbånd indeholdende forskellige insekter fint sat på nåle. Jeg spurgte skoleinspektøren, om han vidste hvem der havde lavet denne! Det vidste han ikke – ”det har jeg”, sagde jeg, imponeret over, at den havde overlevet så mange år. Jeg kunne godt huske, at jeg havde foræret den til skolen. Men de enkelte insekter var ikke forsynet med etiketter og havde derfor ikke den store værdi, men det var jo ude på landet, hvor man godt vidste hvad det var for dyr der var i kassen!

I en stor del af den tid jeg gik på denne skole hjalp jeg skolens førstelærer, som også var bibliotekar med at passe biblioteket. Hvis han var forhindret i at passe åbningstiden vikarierede jeg og stod for modtagelsen af bøger, der havde været udlånt og stod for udlån. En del af arbejdet var også at sætte bøgerne på plads efter udlån. Det gav en læring om hvordan bøger er organiseret i et bibliotek.

Den sjoveste oplevelse i biblioteket havde dog ikke noget med bøgerne at gøre. En af mine klassekammerater havde fået en eftersidning. Det betød, at man skulle sidde i biblioteket en time efter skoletid. Kammeraten var gårdmandssøn og skulle hurtigt hjem efter skoletid for at hjælpe med høsten! Jeg sagde, at jeg ikke havde noget for denne eftermiddag og godt kunne sidde efter for ham!!

Efter ca. en halv time kom læreren, som havde givet kammeraten eftersidningen, for at sikre sig at han sad der. ”Hvor er Christian?” spurgte han. ”Han skulle hjem og hjælpe med høsten”, sagde jeg. Og det var så det!!

Sløjd havde min store interesse, jeg syntes det var sjovt at arbejde med træ. Jeg købte en træklods – en såkaldt bruyere, roden af en lyngbusk, som vokser i middelhavsområdet. Det var den tids nethandel, nemlig postordre. Træklodsen blev til en pibe, som min lærer, ham som også hjalp mig i gang med at samle på insekter, købte!

Postordrehandel benyttede min mor sig også af, hun fik katalog fra Daells Varehus, som var et københavnsk lavprisvarehus, som lukkede i 1999! Det lå tæt ved Rundetårn, jeg har været der senere i livet, da jeg var på sergentskole på Østerbrogades Kaserne i 1967/68.

Der kom dog også i min barndom en uldkræmmer forbi en gang imellem. Han kom ind med en stor bylt tøj, som han pakkede ud på gulvet. Mine forældre købte som regel noget af ham.

Det skete også, at der kom en bogsælger forbi. Han solgte en form for lægebog, hvori man kunne læse om alle mulige sygdomme! Min mor spurgte, om der også stod noget om gigt, som hun led en del af. ”Ja ja”, sagde sælgeren, ”der står alt om gigt ”! ”Og dine naboer har allerede købt bogen”! Mor købte den, men blev rasende, da hun opdagede, at den kun handlede om kvindesygdomme. (hvad det så er). Hun smed simpelthen bogen i kakkelovnen! Den eneste bog hun nogensinde købte!

Dengang skulle vi altid ud i skolegården i frikvartererne. Vi legede en del forskellige lege, som stort set alle var fysisk krævende.

Der skete altid noget i frikvartererne. I skolegården, op ad gymnastiksalen, var der en drikkekumme

lidt ligesom denne, men muret sammen med muren til gymnastiksalen og i en halvbue med 4 haner, der altid løb i skoletiden. Der var ikke meget pres på vandet, men nok til at vi kunne drikke af det. Nogle af de store drenge syntes det var sjovt at holde for vandet med en finger, derved 32 steg presset og på et tidspunkt slap de på én gang og så kunne de få vandet til at sprøjte helt op til taget af gymnastiksalen! En dag havde nogen proppet en tændstik ned i et af hullerne på vanddyserne. Det skulle gårdvagten – Pallesen ordne. Bevæbnet med en synål bad han tre af de store drenge om at holde for vandet i de øvrige dyser for at det derved større tryk kunne hjælpe med at få tændstikken op. Mens han fumlede med synålen for at få tændstikken op, steg trykket på de øvrige dyser nu så meget, at en af drengene ikke længere •kunne holde helt tæt på sin dyse! Uheldigvis for ham kom der en tynd stråle af vand op af den dyse han skulle holde for og den ramte lærer Pallesen lige i ansigtet! ”Hold op med det” hvæsede Pallesen. Da gik det først op for Mogens, som drengen hed, at vandet ramte Pallesen – så kom han til at grine og jo mere han grinede jo tykkere blev strålen som ramte Pallesen i ansigtet!! Det endte med, at Pallesen smed nålen og jagtede Mogens ind på toilettet, hvor han gav ham en masse lussinger. Pallesen ramte ikke særlig godt og Mogens grinede stadig da han bagefter kom ud!

Det var jo i det hele taget en helt anderledes skolegang vi nu fik på den nye skole. Ud over de nye faglokaler var der nu også hele 6 lærere.

Den nye skole betød jo også en masse nye klassekammerater og en masse nye aktiviteter. Jeg begyndte at spille fodbold i Vrensted Idrætsforening. Jeg var rimelig god – stor og ikke bange for at gå ind i en god tackling, jeg havde min storebror som forbillede. Han spillede det, vi på den tid kaldte ”stopper”, dvs. midtforsvarer eller libero! Dengang var der lokale turneringer mellem nabobyerne og jeg var med til at vinde adskillige af disse turneringer som drenge B, drenge A og junior.

Som senior spillede jeg skiftevis på serie 4 og serie 5 afhængig af min kampform og hvor der var brug for mig. Det gav masser af dejlige oplevelser og en identitet udenfor skolen. Jeg husker kun at have haft en enkelt skade – jeg brækkede min højre tommelfinger da jeg slog den ind i en modstander i en tackling!! Det fritog mig for at aflevere skriftlige opgaver i skolen i nogle uger!

Vi var allerede dengang dopede for at prøve at vinde kampe!! jeg husker en kamp, hvor vi var i Vejby for at spille og en af de andre spillere havde medbragt en pakke druesukker -!!. Som vi spiste før kampen! Vi tabte……

En af disse lokale idrætsdage husker jeg særlig godt. Den fandt sted i Ingstrup – 5 km. fra Vrensted. Vi havde vundet vores første kampe og ventede på at spille mod vores næste modstander. En dreng, som vi ikke kendte, kom hen til os og spurgte, om vi kunne tænke os nogle pærer! Ja da- vi havde jo ikke madpakke med og ingen penge til at købe noget for. ”Så kan I bare plukke nogle fra vores pæretræ” sagde drengen, som vi fik opfattelsen af var præstens søn. Vi styrtede ind i præstegårdshaven og forsynede os med pærer. Dejligt – vi vandt turneringen og fik overrakt fine ”skjolde”, hvilket var små nåle, med en plade, hvorpå der var indgraveret turnering og præmie.

Da vi kom i skole dagen efter, kom førstelærer Madsen og spurgte om nogle af os havde spillet fodbold i Ingstrup dagen før? Vi, der havde deltaget, rakte stolte hånden op. ”Så skal jeg bede Jer om efter skoletid, at cykle til Ingstrup præstegård og give præsten en undskyldning for at I har stjålet hans pærer”!!! Vi forklarede naturligvis, at præstens søn havde givet os lov! ”Præsten har ingen søn” var svaret. En uretfærdighed, som følger én resten af livet!

Nå, men fodbolden gav mange gode oplevelser og gav også en god samhørighed med alle de andre, som spillede. Fodbolden gav de mindre boglige kammerater en ligestilling i klassen: de haltede efter i klassen men det tjente de ind udenfor. Jeg husker ikke, at der var mobning i vores klasse, jeg husker kun, at vi legede med alle. Selvfølgelig var der en form for favorisering, eksempelvis, når vi skulle spille rundbold eller andre boldspil: vi valgte så en anfører for hvert hold, som så valgte sit hold ved at de 2 holdledere på skift valgte spillere – de valgte naturligvis efter, hvor gode de forskellige klassekammerater var til at spille, så de dårligste stod altid tilbage! Men det var jo en lære, som gjorde en bevidst om, sine svage og stærke sider!

En gang om året var der byfest. Der var fodboldturneringer, ringridning og masser af andre aktiviteter. Det strakte sig over en weekend og var årets højdepunkt. Til fodboldkampene blev der af og til opkrævet entré. Det skete ikke ved indgangen, da fodboldbanen ikke var indhegnet, så man kun kunne komme ind et sted. Kassereren for idrætsforeningen gik så rundt til alle tilskuerne og opkrævede et mindre beløb. Men vi unger havde jo ingen penge, så vi gik bare rundt om banen så kassereren ikke nåede os!

Som stor dreng fik jeg lov til at holde fugle i stuen. Det var zebrafinke, nogle små livlige fugle, som ikke svinede så meget. Jeg havde faktisk held til at få dem til at yngle. Da jeg på dette tidspunkt fik mit eget værelse, flyttede fuglene fra et lille bur til et større hjemmelavet, som selvfølgelig stod i mit værelse. En dag fandt jeg en bogfinke, som ramte en af vores ruder og derfor var lidt groggy, den satte jeg ind i buret til mine zebrafinke. Mit værelse lå i forlængelse af en gang, som førte direkte ud i haven. En sommerdag, hvor døren til gangen og dermed mit værelse stod åben, kom jeg ind på værelset og ovenpå mit fuglebur sad der en kat! Fuglene flaksede rundt i buret – katten smuttede ud mellem benene på mig! Men…. min bror havde en riffel stående i hjørnet af mit værelse og den snuppede jeg og ladede hurtigt, jeg var ret fortrolig med riflen. Hurtigt ud i havedøren for at se hvor katten var blevet af? Dér, bag kartoffeltoppene gik den- ok jeg kunne se halen stritte i vejret og sigtede lidt foran og trykkede af! Katten sprang en meter i vejret og faldt derefter til jorden død!!

Hurtigt ind for at finde en spade for at begrave katten. Min mor spurgte hvad jeg skød efter? Gråspurve – var svaret, hvorefter jeg fik katten begravet. Nogle dage efter spurgte min far om jeg havde set naboens grå kat? Nej det havde jeg ikke, jeg vidste ikke engang, at han havde en grå kat!

Jeg var meget optaget af fugle og brugte mange timer på at betragte dem og læse om dem. Jeg brugte mange timer i en plantage, som vi kaldte ”Præstens plantage”, med at lytte til fuglenes lyde. I denne plantage boede der en familie, som vi ikke kendte så godt – faren blev kaldt skovtrolden! En af de første gange, jeg gik i plantagen hørte jeg en ”fuglelyd” som jeg ikke kendte. Jeg havde læst nogle indianerromaner og forestillede mig, at det nok var ”skovtroldens” børn, som forsøgte at skræmme folk! Meeeen , det var såmænd bare en fasankok, som gav lyd af sig!!

Apropos naboer. Vores naboer, hvis kat jeg skød, var faderen og moderen til konen til vores tidligere nabo Thorvald. Anna hed hun. de havde ikke selv børn, men da de var meget glade for børn var mine søskende og jeg altid velkomne derinde. Både mine søstre og jeg tilbragte mange timer hos dem, vi hjalp dem med at køre roer og mange andre ting. Min søster stak engang forken gennem et dæk på vognen, som vi læssede roerne op på, det punkterede! Jeg kom engang til at smadre en glastavle, som hang over en svinesti. Tavlen viste noget om svinene, som var i den pågældende sti. Jeg fik travlt med at komme hjem!!! Men da jeg nogle dage senere kom ind til Thorvald tog han mig i kinden og sagde, at jeg bare skulle have sagt til ham, at jeg havde slået glasset itu. Det var hvad der kunne ske, men det var vigtigt, at få glasskårene fjernet inden grisene åd dem. En pædagogisk måde at sige tingene på! Jeg var så glad for Thorvald at jeg kunne sidde i deres stue mens han sov til middag uden at give en lyd fra mig. Da han nogle år senere gik forbi os, var han syg og kastede blod op på vejen hjem. Da han døde, sagde min mor, om det virkelig kunne være Vor Herres mening, at så god en mand skulle dø! Det er nok den reelle grund til, at jeg ikke længere er medlem af folkekirken!

Hos Thorvald og Anna skete der jo mange ting. En af de ting der skete, var at de en gang om året fik kogt kartofler! Ja det var ikke som når vi koger kartofler til aftensmaden. Nej de avlede kartofler til foder til svinene og en gang om året kom en kartoffelkoger forbi. Det var en stor maskine, som kunne koge kartofler i store mængder ad gangen. Vi børn spiste masser af disse kartofler, de smagte af en eller grund meget bedre end dem vi fik til daglig

Hos Thorvald oplevede jeg også, hvordan man vænner en plag til. En plag er en ung hest, som skal vænnes til at trække en vogn eller en plov eller et hvilket som helst andet arbejdsredskab. Jeg var med engang hvor dette skulle foregå. Thorvald havde 2 heste – Musse, som var en ældre norsker og så en ny plag. Begge heste blev spændt for en vogn og så gik det ellers derudaf. Plagens iver blev holdt i ave af den ældre Musse og 35 således blev plagen vænnet til det arbejde den fremover skulle udføre. Der lærte jeg også aldrig at gå tæt bag en hest, da den kan blive bange for et eller andet og sparke bagud – og bliver man ramt af et par hestehove kan man godt dø af det.

Min bror Svend var ansat på en gård i nærheden, hvor jeg af og til hjalp med at køre halm ind i høsten. På gården havde de 2 sorte oldenborgere – et par flotte, stærke heste. En dag vi kørte halm og jeg stod oppe i vognen og lagde halmballerne pænt, så der kunne være flest mulige på vognen, havde den ene af hestene fået tømmerne ind under halen, og da jeg forsøgte at trække den ud, kneb den bare halen fastere omkring tømmen. ”Bare tag fat om tømmen på begge sider af halen og træk hurtigt frem og tilbage” sagde min bror, ”så skal den nok slippe”. Det bevirkede, at rebet ville ”brænde” under halen på hesten og det ville selvfølgelig gøre ondt. Det gjorde jeg, og ganske rigtigt lettede hesten halen, men den sparkede også bagud og ramte træværket på vognen lige foran mit hoved. Der kunne mit liv have været endt!

Jeg hjalp også min broder med at tærske korn. Kornet blev høstet med selvbinder, en maskine, som høstede kornet og bandt det sammen i neg, som så senere skulle gennem et tærskeværk for at skille kernerne fra halmen. Når vi nåede de sidste neg i laden, var der fyldt med rotter. Min broder fik ram på en, der var vej op af en bjælke i laden, han stak en fork gennem dens rygskind og ind i bjælken! Rotten løb rundt om flenen på forken, men min broder fik ram på den med en skovl!

Rotter var også dengang et problem. Når mine forældre opdagede, at der var rotter i huset bagte min mor pandekager til dem! Pandekagerne indeholdt karbid! Når karbiden kom i forbindelse med rottens mavesyre eksploderede den!

Sankt Hans aften blev i mine barndomsår fejret noget anderledes end de gør i dag. Vi mødtes på en mark et sted i området og der var konkurrence om hvem der kunne præsentere den flottest pyntede ko eller kvie. Jeg husker min søster Karla havde lånt en ko af vores omtalte nabo Thorvald. Hende og min anden søster Inge og jeg havde brugt flere dage på at flette kranse af rødkløver og sikkert også andre blomster til at pynte koen med. Jeg husker ikke, om hun vandt præmien for den finest pyntede ko. Det var dog nok en ære at få lov til at deltage! Efter at de fint pyntede kreaturer var blevet trukket rundt i ”ringen” var der naturligvis bål med afbrænding af en heks! Der var selvfølgelig også en del af disse som overlevede!

Dengang var der jo vintre til! Masser af sne og frostgrader ned omkring 25-30° var ikke ualmindeligt. Da vinduer i husene på den tid kun bestod af et enkelt lag glas, var vinduerne tit frosset til indvendigt, så for at kunne kigge ud tøede vi ruderne op med hænderne! Vi havde tit sne op til hustaget og mange gange har vi gået ovenpå vores hæk omkring vores have. På en dam tæt ved vores hus, som altid var bundfrosset, lavede vi gange i sneen og legede isbjørn: det samme som ” tag fat” rundt i disse gange, hvor sneen var så høj, at vi ikke kunne se hinanden før vi mødtes! Vi havde skøjter, men ikke som man kender dem i dag, hvor de sidder på støvler, men løse skøjter, som vi spændte fast på vores gummistøvler med en 36 særlig nøgle. Min bror Svend var eminent til at skøjte, ligesom han var god til alle mulige andre fysiske udfoldelser, han var f.eks. god til at cykle siddende baglæns på styret af cyklen!

I 7. klasse gik vi ”til præst”, som vel i dag hedder konfirmationsforberedelse. Vi var sammen med konfirmanderne fra nabobyen Thise, da det var Vrensted – Thise sogn. Vi var i alt 45 konfirmander i præstegårdens konfirmandstue, som vel var beregnet til det halve.

Vi havde en meget behagelig præst, som forstod at folk på landet havde en lidt afslappet holdning til religion, det balancerede han på forbilledlig vis.

Min konfirmation blev holdt som en traditionel familiefest hjemme. Min mor havde lavet maden, godt hjulpet af svigerinde og flere, som jeg ikke husker hvem var. Jeg husker ikke, om der var sange – der var i hvert fald ingen taler. Jeg fik en ny cykel i konfirmationsgave, hvilket var normalt på den tid.

I konfirmationsgave fik vi alle et års medlemskab i Vrensted Idrætsforening, med gratis adgang til nogle midnatsballer, som blev holdt i forsamlingshuset. Vi fik også et medlemskort til Vrensted Ungdomsforening og det fik stor betydning for mig. Jeg blev på et tidspunkt valgt ind i bestyrelsen for ungdomsforeningen og blev valgt som kasserer. Det betød, at jeg for første, men absolut ikke sidste gang kom på kursus!! Jeg kom på et højskolekursus i bogholderi!

Præsten var en betydende person i ungdomsarbejdet i sognet. På hans initiativ blev vi deltagere i en landsomfattende konkurrence i ”Hvem ved mest om Norden”?

Konkurrencen gik ud på, at vi gennem nogle tests, skulle finde frem til en vinder. Vi fik alle udleveret en bog om hvert af de nordiske lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.

I Thise blev der oprettet et seniorhold og i Vrensted et juniorhold bestående af Poul Christoffersen, Christian Østergaard og mig. Thises seniorhold og vi vandt landskonkurrencen!

Vi kvalificerede os dermed til nordisk finale i Stockholm. Tænk sig 3 unge mennesker fra Vrensted skulle deltage i en finale i Stockholm!!

Vi rejste til Stockholm, os tre juniorer, de tre seniorer fra Thise og præsten og hans kone en fredag og havde en fridag i Stockholm om lørdagen. Her står en enkelt episode klart i min erindring: vi gik en tur gennem Stockholms indre by og på et tidspunkt kom vi til en gade, hvor folk stimlede sammen og det var på grund af, at der oppe på en balkon et godt stykke oppe stod en mand, som ville springe ud for at slå sig ihjel. Det uhyggelige ved denne oplevelse var, at folk i kor råbte: ”Spring, spring”!!

Om søndagen fandt konkurrencen sted. Vi var velforberedte, vi kunne bøgerne udenad. Desværre kom der spørgsmål, hvor svaret ikke kunne findes i bøgerne! Vi blev nr. 4 ud af 5, men fik et smukt litografi tegnet af en af Sveriges mest kendte naturtegnere Harald Wiberg, det har jeg stadig, det er et litografi af en duehøg siddende i skovbrynet. Smukt!

Efter 7. klasse og konfirmationen var det på tide at tage stilling til, hvad jeg ville lave efter skolen!

Byens autodidakte cykelsmed og automekaniker ville godt have mig, men kunne i sin egen mangel på uddannelse ikke tilbyde en læreplads

Jeg var ikke ukendt med knallerter, min far havde en – en Rekord, som jeg af og til fik lov til at låne. En dag jeg var henne at besøge en kammerat, tunede kammeraten den så den kunne køre lidt stærkere!!! Det opdagede min far en dag han var hos nævnte cykelhandler. Jeg fik dog ikke skældud, min far havde intet imod, at den kunne køre lidt stærkere.

Vi havde ikke bil, min far havde ikke kørekort, det havde han ikke brug for. Vi havde cykler og det rakte dengang. Jeg lærte at cykle på min brors cykel. Den var for høj, men jeg kunne sætte det ene ben ind under stangen og på den måde cykle! Da jeg begyndte at køre på min fars knallert, købte han en brugt knallert, som han kørte på og dermed havde jeg hans for mig selv!

En af byens tømrere ville godt tilbyde mig en læreplads og jeg havde også mod på at arbejde med træ, men jeg havde også lyst til at læse videre. Jeg fik derfor lov til at komme på realskole, hvilket dengang svarede til 8. – 10. klasse, men en boglig linje. I disse år skete der en udvikling i skolegangen, sådan, at der var en praktisk linje i 8. og 9. klasse for elever som var ”udpræget praktisk begavede”, og en anden linje, realskolen, som var en 3 årig mere boglig linje.

Optagelse på realskolen var et spørgsmål om begavelse! Vi var 5, som søgte optagelse. Skal vi tale om social baggrund var vi 3 med arbejdsmandsbaggrund og 2 gårdmandssønner. De 2 gårdmandssønner og Poul, som elles var velbegavet, med en arbejdsmand som far skulle til optagelsesprøve. Den anden arbejdsmandsdatter og jeg som også havde lav social baggrund blev optaget uden prøve!!

Det var en fordel for os alle 5, at en af gårdmandssønnernes far var medlem af sognerådet, som var den tids byråd. Takket være ham kom vi på datidens bedste realskole, gratis og endda med gratis buskort til Brønderslev. Uden disse fordele var jeg næppe kommet på realskole og min videre færd i livet havde været mere besværlig…

På realskolen havde vi selvfølgelig også idræt. Jeg var god til volleyball og var på skoleholdet. Jeg var også rimelig god til atletik.

Jeg havde forskellige forestillinger om, hvad jeg ville være: forstkandidat, biolog eller politibetjent (kriminalpolitiet).

I de tre år på realskolen, Søndergades Skole i Brønderslev, havde jeg i ferierne forskellige jobs.

Min søster havde fået job på Restaurant Strandpavillonen i Løkken i kaffekøkkenet, og jeg søgte derfor job der. Jeg fik job som parkeringsvagt. Det indebar, at jeg skulle hjælpe gæsterne med at finde en ledig parkeringsplads på en rimelig stor parkeringsplads.

Derudover skulle jeg holde parkeringspladsen ren og sætte flag, de nordiske, og om aftenen tage flagene ned igen.

Når dette var overstået, havde jeg fri.

Lønnen var kost og logi og de drikkepenge gæsterne gav!!

Jeg delte værelse med en anden mand, som var ansat som opvasker.

Det gav egentlig udmærket, folk var ikke nærige, det var fruen i huset derimod! Hende røg jeg hurtigt uklar med og sagde op! Hun forventede, at jeg også hjalp med opvasken! Det var ikke en del af aftalen og så var det ansættelsesforhold slut!

Jeg gik direkte derfra hen på den nærliggende restaurant ”Klitbakken” og spurgte om de manglede arbejdskraft! Det gjorde de og jeg kunne begynde i buffeten dagen efter!

Det var en meget spøjs arbejdsplads. Indehaveren Lundstrøm var meget påholdende og vi skulle gemme servietter, som havde været på bordene, men ikke så brugte ud, lysestumper og hvad der ellers kunne bruges igen – en dyd som vi hylder i vore dage!!

Overtjeneren var bøsse og da jeg ikke ville køre en tur med ham i hans nye Volvo 544, blev han sur på mig og var på nakken af mig resten af min tid på restauranten. (altså ikke bogstaveligt)!!en anden tjener var alkoholiker og så var der diverse sommerafløsere. En lærerig sommerferie!

En anden sommerferie tilbragte jeg som købmand på Svalereden Kro, mellem Frederikshavn og Sæby.

Som bestyrelsesmedlem i Vrensted Ungdomsforening var jeg inviteret med til en årsafslutning for alle ungdomsforeningbestyrelsesmedlemmer og det sluttede på Svalereden Kro. Fin fest med musik og dans. Jeg spottede chefen i løbet af aftenen og spurgte ham om han manglede arbejdskraft i sommerferien. Det gjorde han. Og få dage efter fik jeg et brev (vi havde ikke telefon) at jeg var velkommen til at bestyre købmandsforretningen for sæsonen!

Min lykke var gjort. Jeg skulle selv sørge for indkvartering og fik 1500 kr. i løn for sæsonen!

Jeg tog til Løkken og købte et lille spidstelt og blev kørt til Svalereden Kro af min svoger Poul, som havde taxaforretning. Min mor var også med. Vi havde ikke selv bil.

Dette feriejob var nok noget af det mest udviklende jeg til dato havde haft.

Jeg skulle selv bestille brød hos bageren om aftenen efter hvad jeg forventede jeg kunne sælge dagen efter!

Jeg blev gode venner med bager Birk! Bager Birk havde bageri og forretning i Søndergade i Frederikshavn, han havde en sikker fornemmelse af, hvad jeg kunne sælge, da han havde leveret brød til campingpladsen i årevis.

Om aftenen, når jeg havde lukket købmandsforretningen, gik jeg op i restauranten og hjalp servitricerne, jeg havde jo erfaring som buffist fra Klitbakken. Til gengæld kunne jeg forvente, at mine teltstænger var væltede når servitricerne havde været i byen og kom hjem ud på natten!

Til en campingplads hører naturligvis også en lejrchef. Det var en mand fra Hjørring, som lige var færdig på gymnasiet og derfor skulle tjene nogle penge, inden han skulle starte på tandlægehøjskolen. Han havde arbejdstid fra 07 morgen til 22 aften. Jeg havde arbejdstid fra 07 til 21.

Han havde en Velo-solex!

2-3 gange om ugen kørte vi de ca. 3 km. ind til Sæby til Kildekroen på Veloen for at drikke et par bajere og danse med nogle piger!

Musikken på Kildekroen blev leveret af Kurt Siel og hustru med band.

Kurt Siel havde indspillet en LP plade og have en rigtig god sangstemme, konen spillede trommer

Deres 2 døtre, Tina og Lene har begge haft sangkarrierer.

I 1966 blev jeg færdig med realskolen.

klassebillede.Vores klasselærer i midten foran. Vi kaldte hende pev, fordi hun havde en pivet stemme. Hun var desuden skeløjet, hvilket somme tider gjorde det svært at se, hvem hun skældte ud!! Jeg er nr. 4 fra  højre

Her slutter de første 18 år af min fortælling. Måske kommer der en fortælling om de næste mange år, som omhandler 4 år i forsvaret – bl.a. som sergent i militærpolitiet og en karriere i toldvæsenet, senere Skat. En kongelig udnævnelse og derfor et besøg hos Dronningen for at takke for udnævnelsen

Ildsjæle – De gør det af lyst

EN BORGMESTERS SYNSPUNKT

Hvad kan ildsjæle set fra en borgmesters synspunkt?

Borgmester i Hjørring Kommune, Arne Boelt, ser ildsjæles engagement som en nødvendighed for at skabe en positiv forandring i landdistrikterne:

“Det jeg ser, er, at de lokale succeser forekommer der, hvor ildsjæle selv har taget teten og skabt forandring. Ildsjæle og kommune skal arbejde sammen mod fælles mål. Nogle gange kan ildsjælene se nogle ting, som kommunen ikke har blik for. Ildsjælene kan jo godt se, at der sker kun noget, hvis de selv er med og gør en indsats. Og når vi arbejder sammen, kan der opstå stor stolthed over de positive forandringer, vi sammen kan skabe.”

ILDSJÆLE ER DEN VIGTIGSTE INGREDIENS I EN OMRÅDEFORNYELSE

Ildsjæle er kendetegnet ved ikke at definere sig selv som sådan. Ildsjæl er et ord, man sjældent bruger om sig selv, men gerne bruger i anerkendelsen af andre, aktive borgere i lokalsamfundet. Ildsjæle fokuserer oftest på fællesskabet, som de er en del af, og projektet, som de skaber. De kommunale område fornyelseskoordinatorer er derimod hurtige til at pege på markante ildsjæle og fremhæve betydningen af ildsjæles indsats: “Ildsjæle er uundværlige, fordi de kender byen. De ved hvor skoen trykker, og de har visionerne,” siger områdefornyelseskoordinator i Ryslinge, Trine Hedegaard. Og ildsjælene er med til at forankre projekterne og give energi og gejst til at blive ved med at skabe: “Ildsjæles indsats sikrer lokal forankring og engagement, der smitter af på nye projekter. På den måde er ildsjæle den vigtigste ingrediens i en områdefornyelse.”

GENOPDAGELSEN AF DET FRIVILLIGE

Centerleder for Center for frivilligt socialt arbejde, Laust Kristensen, påpeger, hvordan frivilligt arbejde gennem de sidste 100 år har spillet en afgørende rolle i samfundets udvikling. Men med velfærdsstaten blev den frivilliges opgave flyttet over i det store fællesskab, som staten er udtryk for. Laust Kristensen ser en ny tendens forme sig: “Man taler om genopdagelsen af det frivillige. Det er en illusion at tro, at staten kan løse alle problemer, og der er en vigende opbakning til den totale velfærdsstat, der favner alle opgaver – for nogle opgaver løses bedst på andre måder. Hvor det offentlige kan levere universelle løsninger på praktiske udfordringer, kan lokale ildsjæle tilbyde social sammenhængskraft, venskaber og netværk, som kan være mindst lige så vigtige for, at et lokalområde fungerer.”

VRENSTED

En engageret gruppe af ildsjæle har været med hele vejen i omdannelsen af Vrensted. Der er etableret nye vejforløb med små pladser med frugtlund, bænk, skulptur og steder, hvor borgere kan mødes.

lldsjælene komplementerer hinanden og har skabt en god forbindelse til deres bagland og fået bred anerkendelse for beslutninger og forandringer. siger JØRGEN SCHIERUP, ILDSJÆL

OMRÅDE Vrensted, Hjørring Kommune

V I S I O N

Det overordnede formål har været at skabe fysiske forbedringer og forskønnelser i 4 udvalgte landsbyer – heriblandt Vrensted – som styrkede et tidssvarende landsbymiljø således, at byerne fortsat er attraktive at bo i for såvel yngre som ældre indbyggere. Indsatsen har styrket det lokale engagement og sammenhold, inspireret til private initiativer samt inspireret øvrige landsbyer til at sætte fokus på identitet og kvaliteter i lokalmiljøet

En styregruppe (bestående af repræsentanter for kommunens Teknik- og Miljøudvalg og administrationen) er overordnet ansvarlig for områdefornyelsen, mens en projektgruppe (bestående medarbejdere fra Plan & Udvikling og Park & Vej) sikrer fremdriften, inddrager lokale interessenter samt leder gennemførelsen af de enkelte projekter i områdefornyelsen. Herudover findes en Dialoggruppe i hver landsby (lokale borgere og interessenter), der inddrages i projektudviklingen

PROJEKTPERIODE Områdefornyelsen i fire landsbyer gennemførtes i perioden 2009 – 2012

5 pointer

Med udgangspunkt i erfaringer om samarbejdet mellem ildsjæle og kommune.

 

DE GØR DET AF LYST

Ildsjæle motiveres af forskellige projekter og af at bringe egne talenter i spil. Derfor er det afgørende, at de beskæftiger sig med lige netop det, de brænder for.

FÆLLES AKTIVITETER HOLDER ILDEN I GANG

Der kan være lang vej fra idé til realisering, og det kræver tålmodighed at være ildsjæl. Men med enkle greb kan man sikre, at ildsjæle i et projekt holder gejsten – også i de lidt ‘døde’ perioder. Med løbende fejringer af delmål og afvikling af midlertidige aktiviteter kan man holde ilden i gang.

DET AFGØRENDE BINDELED

Områdefornyelseskoordinatorer – de kommunale tovholdere for områdefornyelsen – udgør et afgørende bindeled mellem den offentlige og den civile verden. Gennem en personlig relation til ildsjæle bidrager de til at skabe nærhed mellem kommune og borger.

ILDSJÆLEN SOM KREATIV KRAFT

Tør man sætte ildsjælene fri og som kommune slippe tøjlerne, kan resultatet blive en dynamisk udvikling i lokalmiljøet. Ildsjæle kan ofte give et anderledes blik på et lokalsamfunds muligheder og er ikke bundet af formelle rammer. Ildsjæle gemmer med andre ord på en innovativ og kreativ kraft.

FORANDRING SKER GENNEM FORANKRING

Områdefornyelser skaber dialog og nye relationer mellem mennesker på tværs af lokale skel. Samtidig får ildsjæle gennem udførelse af konkrete projekter i lokalmiljøet en forstærket relation til deres lokalområde. Relationer, som alle er med til at sikre en fortsat indsats og omsorg for stedet, efter en områdefornyelse formelt set er slut.

lldsjæle er meget forskellige. Det er vigtigt at have for øje, for det betyder også, at de motiveres af forskellige tings iger ANNIKA AGGER, LEKTOR VED RUC

Ildsjæle drives oftest af passionen for en specifik sag, og det vil som regel være sagen – og ikke myndigheders agendaer – der motiverer. Derfor er det ikke givet, at lokale ildsjæle orienterer sig efter områdefornyelsens vision og kommunens opgave er at sikre, at ildsjælenes passion og områdefornyelsens vision kan spille sammen og skabe synergi. Med det for øje, er det afgørende, at ildsjæle beskæftiger sig med lige netop dét, der tænder dem i en områdefornyelsesindsats – ellers er der risiko for, at de falder fra undervejs.

Når det er lysten, der driver værket, er det vigtigt at bruge og anerkende hinandens talenter. Nogle motiveres af det praktiske, som for eksempel at dyrke en fælles have eller varetage konkrete renoveringsopgaver, mens andre motiveres af at arbejde med de større, strategiske linjer i et projekt eller at udvikle nye, kreative idéer.

Hvis der er en ambition om, at ildsjæle skal spille en aktiv rolle i forbindelse med en områdefornyelsesindsats, er det derfor vigtigt fra starten at afdække, hvilke borgerdrevne initiativer, der allerede er i gang, og at være lydhør for ildsjælenes input til, hvor det er relevant at tage fat. Samtidig bør man være opmærksom på, hvad der skaber begejstring hos den enkelte. Med en tidlig opmærksomhed på, hvad der tænder ildsjælene i lokalsamfundet, og hvilke initiativer, der allerede har godt fat, er der større chance for et frugtbart samarbejde, der giver værdi for alle parter.

Vrensted er ikke til at komme uden om

Ildsjæle i områdefornyelsen 2009-2012 i

Vrensted

SAMMEN STÅR VRENSTEDS ILDSJÆLE STÆRKERE

Det tidligere fembenede vejkryds i Vrensted er byens nyeste stolthed: Et farligt trafikalt knudepunkt er omlagt og forskønnet, og fremstår nu langt mere overskueligt for bilister og gående. Samtidig er der skabt fællesarealer med en lang, snoet bænk og lokalt designet skulptur, der lyser op i døgnets mørke timer og får bilister til at løfte foden fra speederen og bemærke den lille by

 

“Det er os, der er Dialoggruppen, men vi er mange flere ildsjæle i Vrensted.” Det er sådan Svend Aage Andersen præsenterer Vrensteds kerne af ildsjæle, der, udover ham selv, består af Jørgen Schierup, Malene Stentoft Sørensen, Ingrid Andresen og Jens Juhl. Svend Aage Andersen er tidligere landmand og har efter eget udsagn boet i Vrensted i en menneskealder. Malene Stentoft Sørensen er uddannet byplanlægger og har med sit personlige engagement og faglige identitet sat tydelige aftryk i forhold til byens udvikling og profil. Hun supplerer: “Ja, vi er Dialoggruppen. Det er os, der bliver ringet til, når kommunen vil noget.”

Dialoggruppen blev nedsat på det første borgermøde i forbindelse med Vrensteds områdefornyelse. Kirsten Munk, projektleder i Hjørring Kommune: “Ildsjælene har har fulgt projektet tæt og været med til at udvikle det. Det er dem, der har lokalkendskabet og derfor dem, der er eksperter i områdefornyelsen i deres by.’ Helle Friis Kristiansen, udviklingskonsulent ved Hjørring Kommune, er enig og uddyber: “Ildsjælene komplementerer hinanden og har skabt en god forbindelse til deres bagland og fået bred anerkendelse for beslutninger og forandringer.”

Ifølge ildsjælene selv er det en nødvendighed for borgere i en lille landsby at investere egen tid og energi, hvis der skal ske noget. “Her laver vi selv de ting, vi gerne vil have. Vi kan ikke vælge frit fra alle hylder, men må selv gøre noget. Der er ikke andre, der gør det for os,” siger Jørgen Schierup, som udover at være lokal ildsjæl også er én af byens tre læger. Han fortsætter: “Fællesskabet kommer ikke af sig selv. Hvis vi ikke selv gør noget i et lille samfund som dette, dør det ud. Den indstilling kommer tydeligt til udtryk i ildsjælenes engagement i at omdanne Vrensteds tidligere skole til Byens Hus; et samlingssted for alle byens aktiviteter. Socialt liv og gode samlingssteder er essentielle for landsbyens fremtid, værdi og attraktivitet.

VRENSTED ER IKKE TIL AT KOMME UDENOM!

Lægehuset ligger ud til det omdannede vejkryds, og Jørgen Schierup er derfor nabo til områdefornyelsens fysiske resultater. Derfor syntes han, at det lå lige for at gå ind i projektet. “Pladsen omkring krydset var alles og ingens. Der var lidt græs, men det blev ikke holdt. Stedet er det første man ser, når man kommer til byen og skulle gerne give et godt indtryk,” forklarer han om sine bevæggrunde for at gå med i projektet.

En anden ildsjæl, Ingrid Andresen, har fulgt byen gennem tiden og bidt mærke i, at der er sket en væsentlig forandring til det bedre: “Før opdagede man som gennemkørende bilist måske ikke engang byen, før man var ude af den igen, men nu – særligt når bænken og skulpturen står oplyst i mørket – giver den et helt andet indtryk. Vi har fået en flot indgang til byen, og vi får meget ros af både beboere og folk udefra.”

 

EN ILDSJÆL BRÆNDER FOR EN SAG

Malene Stentoft Sørensen er gift ind i Vrensteds lokalsamfund og mor til to af landsbyens nyeste generation. Med sin uddannelse som byplanlægger er Malene Stentoft Sørensen en stærk faglig ressource for områdefornyelsen, men hendes personlige engagement er ikke kun professionelt: ”Jeg ville sørge for at skabe et omdrejningspunkt for mine børn, sådan som jeg havde det, da jeg selv var lille. Dengang var det skolen. Den er her ikke mere, men hvad er det så? Det vil jeg gerne være med til at definere og skabe.” Hendes mand er også aktiv og træner gymnastik på byens tidligere skole, hvor en række nye aktiviteter fylder de tidligere klasse – og idrætslokaler, og hvor endnu flere aktiviteter kommer til at rykke ind med skabelsen af Byens Hus. Efter eget udsagn kan Malene Stentoft Sørensen ikke lade være med at deltage i byens udvikling: ”Jeg kan ikke bare sidde derhjemme.” Til gengæld er det vigtigt, at samarbejdet med kommunen fungerer, understreger hun: ”Hvis ildsjæle skulle gøre det hele selv, skulle de jo tage orlov fra deres job. Som ildsjæl kan man ikke gøre noget, hvis ikke man får en håndsrækning oppefra,” siger Malene Stentoft Sørensen: ”Vi skal bare komme med de gode idéer og bidrage med os selv. Herude er det er alfa omega, at kommunen er med til at løfte opgaven. Ellers er jeg bange for at ilden dør ud.”

 

ILDSJÆLE SOM MEDIATORER

Ud for lægehuset er der nu etableret en rund opholdsplads med en markant bænk.

“Bænkens form og udseende adskiller sig fra, hvad vi normalt kan forestille os her i Vrensted, siger Jørgen Schierup om den specielle, snoede bænk.’ Men det er godt, at vi er blevet udfordrede,” fortsætter han og henviser til borgenes indledende  forbehold overfor bænken: ‘Folk i byen syntes, at det var en virkelig mærkelig bænk. Der var vi i Dialoggruppen med til at få stemningen vendt og fungerede på den måde som mediatorer mellem borgere og kommune.”

Ingrid Andresen uddyber: “Jeg kan huske den dag, vi fik tilsagn til bænken, og jeg glad fortalte andre borgere om den. De synes nu godt nok, at den var lidt dyr, og kunne man nu ikke have fået mere for pengene? Men i dag er den ikke alene blevet et samlingssted, men også startsted for mange fælles arrangementer i byen, som for eksempel forårs vandreturene. Folk er glade for den.”

 

FUGLETRÆ OG GADEFORMÆND

På den anden side af krydset – overfor lægehuset og bænken – ligger en lille frugtlund med kirsebærtræer, pæretræer og forskellige æbletræer. Her kan man mødes, plukke frugter og få en snak med sine medborgere. Midt i det grønne område står skulpturen, Fugletræet, der er udarbejdet af den lokale kunstner Bodil Dam. Skulpturens navn refererer til sine omgivelser i frugtlunden såvel som til sin form, der ligner et stiliseret træ med flere fugle på, end vi havde troet, der kunne blive råd til. Fugletræet er et symbol på borgernes velvilje til nye tiltag her i byen.”

Indsamlingen til Fugletræet har resulteret i oprettelsen af gadeformænd, der hver især var ansvarlige for ind – samling på deres egen gade i byen. Organiseringen lever videre og de enkelte gadeformænd er nu ansvarlige for at rapportere forandringer ud til deres naboer og svare på spørgsmål – og så distribuerer de det lokale blad. ”Det er smart, at folk kan deltage i en begrænset opgave. Det aflaster Tordenskjolds soldater og er med til at forankre projekterne,” mener Svend Aage Andersen.

ILDSJÆLE PYNTER PÅ BYEN

Lidt nede ad vejen fra Vrensteds ombyggede kryds ligger den lokale købmand. I købmandsbutikken har byens ildsjæle fået lov at ophænge sedler, der gør opmærksom på de nye projekter i bymiljøet. Indehaver Karina Jensen synes, at ildsjælene og område fornyelsen har pyntet på byen. Hun fortæller: “Det er dejligt, at der sker noget. Der er jo ikke så meget fokus på de små samfund, så de lokale har selv givet deres bidrag. Jeg synes ildsjælene har gjort det godt. Forskellen betyder ifølge Karina Jensen både noget for turisters oplevelse af Vrensted og for de lokales kendskab til hinanden: “Det gør en forskel for turister, der kører igennem byen på vej til Løkken, at det ikke ligner en spøgelsesby,” forklarer hun og fortsætter: “Og bænken er et godt tiltag. Om sommeren har man et sted at sætte sig, man møder flere mennesker på den måde, og så har byens ældre beboere fået et sted at tage et lille hvil.”

Folk i byen syntes, at det var en virkelig mærkelig bænk. Der var vi i Dialoggruppen med til at få stemningen vendt og fungerede på den måde som mediatorer mellem borgere og kommune udtaler JØRGEN SCHIERUP, ILDSJÆL.

ÆBLELAUG UDDELER MOST TIL BYENS BØRN

Én af de særligt saftige gevinster, der er kommet ud af områdefornyelsen, er Vrensteds eget æblelaug. Jørgen Schierup forklarer, hvordan lauget kom i stand: “I kraft af vores deltagelse i områdefornyelsen vidste vi, hvem vi skulle spørge for at få et projekt til at lykkes. Så jeg fandt én, der er interesseret i most, ligesom jeg.” Flere kom til, og sammen startede ildsjælene et æblelaug. “Jeg stod for at søge midler til apparaturet og skrev i det lokale blad, at folk kunne låne det til at lave most mod at give 10 procent af mosten til børnehaven. Det gik rent ind hos både fonde og de lokale. Æblelauget har knyttet bånd mellem folk i byen, og samtidig gør vi noget for børnene,” siger Jørgen Schierup. Svend Aage Andersen, der er tidligere landmand, tilføjer: “Jeg var personligt lidt skeptisk i starten, men vi samlede nedfaldsæbler og fik 25 liter ud af det. Det havde jeg slet ikke forestillet mig.”

 

 

Gamle og nye billeder fra Vrensted

=========================================================

=========================================================

 

=============================================

=========================================================

Billeder fra familien – herre og damefrisører – Magda og Søren Simoni Helledie Sørensen, Vrensted by – ved siden af møbelsnedker Oluf Jensen

barber og frisør salon samt damefrisørsalon Magda og Søren Simoni Helledie Sørensen
Spillemænd i Vrensted Forsamlingshus , fv. på Harmonika er det Lønsmann, på violin Sørn Simoni og trommer en fra Vittrup
foto 1948, på fløjte Søren Simoni og harmonika er det Lønsmann
Magda og Søren Simonis sølvbryllup i Vrensted 26.12.1948 fv. fru Panum, Bedstefar, Kurt, Magda, Søren Simoni, Leo, Marie
Barber og frisør Søren Simoni i Magdas salon i Vrensted by sammen med sønnen Kurt, foto 1949
Ved Vrensted Station: F.v. fru Jensen, Simoni Sørensen, Magda Sørensen og stationsforstander Jensen og forrest deres søn Albert. Hr. og fru Jensen var det første stationsforstanderpar i Vrensted foto ca. 1935
Fra Stations vej i Vrensted, Mor Magda med Leo på skødet, Ditte ? og far Søren Simoni
f.v. herrefrisør Søren Simoni Helledie Sørensen, sønnen Kurt og hustru -damefrisør Magda Sørensen, foto fra 1949 fra Vrensted by
Magda og Søren Simoni med Leo, foto 1933 taget ved deres hus som var sidste hus på Stations vej før Stationen i Vrensted.
Mor Magda, Leo og far Søren Simoni foto 1932
På stranden i Løkken i 1928 f.v. Nora ?, mor Magda, Hedvig ?, far Søren Simoni og lille Willy?
Løkken 1933, fv. Leo, Henry, Tove, Magda og Søren Simoni
foto 1939 fra stranden i Løkken, f.v. Mor Magda, Carla, Leo Sørensen og far Søren Simoni
På tur, i bagvinduet Søren Simoni, chauffør Henry og th. Astrid

 

 

=========================================================

 

Charles Jensen, Nyhavn maskinstation med Leo Jensen som styrmand – Vrensteds første mejetærsker
gårdmusikanten Romus fra Moseby, som kom til Vrensted hver sommer
Fiskehandler Lis Sloth som kørte med fisk i Vrensted og omegn, her en tur på stranden

Vrensted mælkemand Ejler Kjær

gården Store Knudsgaard
Opført af sagfører Olesen, opr. tænkt som Landbrugsskole, som dog ikke blev til noget.
nederst vognmand Reinholdt Nielsen
Huse i Vrensted midtby
Vrensted Alderdomshjem nu nedlagt
Skolen ibrugtaget i 1959 – nu nedlagt og ombygget til Byens Hus med forsamlingshus
Her ved Trehjørnet , Høkerstedet forrest og Thøgerstedet bagerst (her var det gamle sognebibliotek indtil den nye skole kom i 1959) De to ejendomme var  donorhuse for Ane Maries Hus. Indtægten fra leje gav penge til drift af Ane Maries Hus
gården Store Knudsgaard
Stationsvej med sportspladsen th

Kæmnerkontoret – Vrensted-Thise Kommune indtil 1970 – i dag lægehus

 

Her ved Gl. Byvej – gården er nu fjernet, her boede tidligere Viggo Kragh som skrev Vrensted sangen om Sct. Thøger Kirke

Det storehus her boede vognmand Mathias Vestergaard og hustru Dagny

Fra dette hus blev den første lægepraksis i Vrensted drevet af Læge P.M. Sørensen og fru Gitte i dag bor her en søn

nederst Høkerstedet her boede ca. 1950 Jensigne og Konrad og Bette Kurt
Sct. Thøgers Kirke i Vrensted

 

Her den gamle Vrensted Byskole på Sct. Thøgersvej ved siden af Kirken og Ane Maries Hus

Store Vestergaard på Ingstrupvej
Vestergaard på Ingstrupvej og øverst Stationsvej

4H Vrensted

 

Lidt mere 4H fra Vrensted i 1966, -67 😊

Opskrift fra en Vrensted 4H scrapbog

 

År 2022 v/ Ane Maries Hus

Dilettant i Vrensted forsamlingshus 1974 😊

Søndag den 21. April 1968 var der konfirmation ved pastor Mikkelsen i Vrensted Kirke 🇩🇰😊,

og den 21. April 2018 holdt vi 50 års “efterkonfirmation” 🤗.
Det var dejligt at se allesammen igen, og snakken gik lystigt hele dagen. Et dejligt gensyn 😊.
Bagerst fra venstre Børge Hyldgård, Frank Sørensen, Svend Nielsen, Per Ulrick og Ole Bækgård.
Forrest fra venstre Tove Westergaard, Eva Pallesen, Karen Margrethe Nørgård ( Jensen), Lisbeth Christensen (Hansen), Signe Pilgård og Else Stave (Pedersen). Ellen Vestergård, Tage Larsen og Niels Pilgård kunne desværre ikke være med, og Grethe Jensen er her desværre ikke mere.
Bystien 5

Herunder 10 billeder malet af Leo Helledie Sørensen, søn af frisør Magda og Simoni Sørensen med salon ved siden af møbelsnedker Oluf Jensen. Billederne hænger i Byens Hus – Forsamlingshuset.

 

år 2021:

 

Huset som Ane Marie og Morten Rørbæk byggede i 1914 og hvor Vrensted-Thise sogneråd holdt deres møder indtil det nye Kommunekontor i Vrensted blev bygget i 1940/41

 

2004 Ny legeplads ved Vrensted Skole frivillig

 

 

 

Det lille stråtækte “dukkehus” skråt over for Kirkedammen opført i 1960erne og fjernet omkring år 2000

Kirsten og Haakon Jensen
Haakon og Kirsten Møllers bryllup th. Peter Danielsen far til Haakon

 

th. Jens Peter Stadsvold

Margrethe og Viggo Kragh forfatter til sangen om Sct. Thøgers klokker
Jens Chr. Jensen, tidligere Thise Udflytter ved Rørbæk Bådstedhedevej 249
Dagmar og Jens Chr. Jensens guldbryllup i 1966 kaldet krog Jens og krog Dagmar i Vrensted. Ved Rørbæk kaldtes de KrobJens og Dagmar

Ved guldbryllup i huset overfor Kirkedammen

 

Ejendommen Bådstedhedevej 249 ved Rørbæk
Ejendommen Bådstedhedevej 249 ved Rørbæk
Jens Chr. Jensen, kaldet KrobJens

Anna og Peter Danielsen – sølvbryllup med æresport og morgenmusik, ved  huset på Stationsvej lige op af Stationen i Vrensted
Anna og Peter Danielsen Jensens sølvbryllup
Håkon tv og forældrene Anna og Peter Danielsen ved huset på Stations lige ved siden af Stationen
anna og Peter Danielsens sølvbryllup Sønnen Håkon i midten
th.bagerst Johanne Andersen, forrest Cecilie stationsforstander og hendes mand Stations Christensen, i baggrunden Haakon og forældrene Anna og Peter Danielsen
tv handelsmand Hans Thomsen og Maren næsten nabo herefter Viggo og Margrethe Krgh.

Her boede Marie og Gerhard Nieelsen og en stor børneflok

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sct. Thøgers kilde ved Vrensted Kirke

 

Ane Maries Hus kort efter opførelsen i 1914
Vrensted Alderdomshjem med Stiftelsen Ane Maries hus i baggrunden

Maleri af sagfører Anders Olesen, født i Vrensted på Høngaard død i sin villa i Vodskov

 

 

 

 

Den gamle Vrensted Byskole samt udsigt over Vrensted

 

Senere skiftede ejendommen navn fra Hedevang til Grønvang
Grønvang blev ejendommen omdøbt til. Kongsengene 167
Grønvang i 1990 Kongsengene 1
Vringelby 2020
Vringelby og Rykindvej 2020

 


 

Vrensted Alderdomshjem fra 1950erne nu lukket
Tv. Alderdomshjem, Ane Maries Hus og den lange hvide bygning er Vrensted Byskole
Udsigt fra kirketårnet i 1950erne mod Nyhavn – postkort som er blevet farvebelagt

 

 

To stoute Vrensted sognerådsmedlemmer i Vrensted-Thise Kommunes sogneråd

 

Gardenia flyttede efter 1989 til Trehjørnet hvor de var en årrække, Vrenstedvej 493
Så gøres der holdt ved slagteren på Trehjørnet på vej mod Brønderslev v/ Vrenstedvej 502

 

Så er der sækkevæddeløb hvem mon drengene er ?
Hvad sker der lige i Vrensted – Jydsk Telefon er på banen ! Udstillingsvogn, Nye telefoner ?I 1972 (ca.) blev centralen nedlagt, og vi fik udleveret drejeskivetelefoner. I den anledning sendte telefonselskabet en bus eller vogn til Vrensted for at lære os at bruge de nye telefoner. Jeg husker, at den stod ved købmand Simonsen. Mon det ikke er den? Det passer fint med hårlængden 🙂

 

købmand Carl Larsen på hjørnet af vejen til Kongsengene og Brønderslevvej på Østre Hede, Brrønderslevvej 234
Der var forskelligt på hylderne
Her holdt rutebilen når det røde flag var ude, Brønderslevvej 234
Den Østre Købmand, Brønderslevvej 234
Vrenstedvej 464, Vrensted Brugsforening i 1960 og 1970 erne men kunden var hos købmanden Martin Jensen

 

Vrenstedvej 461, Vrensted Foderstofforretning udskilt fra Brugsen og senere overtaget af Vraa Andel og i 20202 ejet af Volvo-Svend Andersen

 

læg mærke til navnene på ejendommen
Løkken Sparekasse og Knud H. Mortensen slagter. på daværende tidspunkt var slagterbutik men slagteren havde skolekørsel til Vrensted skole med sit vw Rugbrød,
Så fiskes der i Kirkedammen. Hvem er ungerne ?
Vrenstedvej 485, Vrensted El-forretning ved Marie og Knud Erik Jensen. Nu lukket. Der drives en loppeforretning i 2020
Murermester Charles Andersen i sort vest og hans folk ved opførelsen af forsamlingshuset i 1935
Nyopført Vrensted forsamlingshus i 1935, Vrenstedvej 465
Her Brix rutebiler der kørte på ruten, Løkken, Vrensted, Stenum, Tolstrup, Brønderslev. Billeder fra 1963

 

 

 

 

 

Billedet er taget den dag at Knud Bæk overtog busserne. Så det er f.h Knud Bæk, Åge Bæk, Christian Nielsen og Børge Christensen (tatol). Åge Bæk ville være den første til at købe den billet hos sin bror derfor er han med på billedet😀
2 rutebiler holder ved Slagteren ved Trehjørnet, må da være fordi der skal fragtes skoleelever til Brønderslev, især fra Stenum og Tolstrup
En bryllupshilsen fra 1947  fra Læge PM Sørensen og Gitte til nabodrengen Vagner Gade og brudgom
Bryllupsgave et flot fad tillavet af et stykke Moseeg af kunstner og møbelsnedker Oluf Jensen til brudeparret Vagner Gade og brud i 1947

Her på Sct.Thøgers vej 23 lige over for Borgerforeningens festplads kaldet Anlægget, boede Johanne og Alfred Andersen med deres tre børn Elly, Grethe og Kristian (Kesse)
Sct. Thøgersvej 23
Her står Alfred foran huset – alfred var en stor stærk mand også kaldet “sturre Alfred”
Her har Alfred og Johanne sikker fået bil – ser ud til at det er en Ford consul. Måske sidst i 1950 erne.
Her svigersønnen Tage Anderssn gift med Elly og svigerfar Alfred.
Her Alfred foran bagdøren

 

Her ægteparret Johanne og Alfred Andersen i 1970erne.

 

Her Keld Martins orkester i 1966 bestod af  f.v. Keld Martin Andersen, Jens Tilsig, Karsten Jørgensen og Per Vandkrog

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gdr.Marius Mathiesen var ungkarl og boede alene på sin ejendom i Vringelby. Han var foregangsmand mht. læplantning i Vrensted kær
Harald Nielsen var gift med Post Else
Der køres mælk fra “Høngaard/Pilgaard” på Pilgårdsvej til mejeriet i Vrensted by foto fra ca. 1940
Ejen af Bagterp Niels Jensen Eriksen kører roer hjem . foto ca. 1940
Fra Bagterp ca. 1915

Herunder lidt billeder fra Vrensteds Bager Bedholm som alle kendte

Den røde bygning Bager Bedholm med forretning og konditori og bageriet  ligger bagved tv og th. ligger sal der brugtes til sammenkomster efter begravelser m.m. aller bagerst var der hestestald og svinestald, foto ca. 1950

Her Lassen med den berømte kagekone og kagemand

Her bagermester Christian Bedholm med hustru og de to bagersvende børnene Peter og Lassen samt tre personale i forretningen foto ca. 1950

 

Bagermester Chjristian Bedholm sælger is på stranden i Løkken fra sin lille isbod foto ca. 1945

Her conditori Bedholm hvor repræsentatnter ofte kom og fik en kop kaffe
Den 1. november 1985 er det slut,  Brødrene Bedholm lukker og slukker i Vrensted – der bliver ingen efterfølger:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Karsten Madsen holder fødselsdag med kagemand fra naboen Bager Bedholm, Jens Otto skærer for tv. Grethe, Jens Jørgen, Jens Otto der skærer for, Bdente, Peter, Karen og Anne Marie og Karsten siddende ved koppen

 

kvier på græs

 

Kirkedammen
Købmand Poul Erik Christoffersen indtil midt 1950erne hvor Karen og Henning Simonsen tog over
Her Emil Eriksen Sloth til hest, født i 1920 i Vrensted. Han var soldat hos  Jydske Dragon regiment i Randers i slut 1930erne. Foto fra familiealbum
Vrensted Præstegård 2019

Vrensted Brugsforening th.
Smedegaard, Brønderslevvej 107
Mejeriet Lykkens Prøve i Vrensted nedlagt i 1970
Vrensteds mælkemand Ejler Kjær hjælper her en skoleelev med mælk og Klaus Søndergaard klapper hesten foto va. 1957.
En mudret jordvej forbi Kirkedammen ca, 1920

 

 

 

 

Vrensted Kirke
Kirsten og Vilhelm Romedahl i deres frisørforretning på Trehjørnet  og  deres frisørsvend Hvarregaard.
Henning har været på besøg hos kalven på marken ovenfor ca.1960

 

her gårdejer Valdemar Helledie på gummivognen, er fra 1970 erne
De nye lejeboliger på St. Knudsgaards jord ved Trehjørnet

 

Keld Martins orkester fra Vrensted med Keld Martin på

Vrenstedvej 491, Her Oluf Jensens hus midt i Vrensted by med værksted i baggrunden
Her køres mælketur fra Bådstedhede til Mejeriet i Vrensted med mælk fra de forskellige ejendomme.
Der blir læsset grus med håndkraft påReinholdt Nielsens lastbil foto fra 1950 erne

Herunder en billed kavalkade gennem Vrensted by

 

Lidt nostalgi herunder

Valdemar Helledi harver sin mark langs Brønderslevvejen må være fra 1960erne
Svenningsen fra Bådstedhede var lidthalt og kørte altid i jume med sin hest. Her er han sikkert på besøg hos naboen Herluf Niels

Her er tidligere dræningsmester Jens Andersen i snak med leder af Vrensted Alderdomshjem Martha Larsen

Jens Andersen med sine børnebørn
Bådstedhedevej 60 ved Stien ud til Præstens Skov

 

Her pensionistforeningens kursus for ældre hjælper ældre i 2019

 

Tilsiggaard
Her Leo Jensen, Oskar Nielsen og hans kone på Tilsiggaard i 1950 erne
Tage og Maren Tilsig med Oskar og Leo
Hestene gøre klar til arbejde af Leo og Oskr på Tilsiggaard
Tilsiggaard

Det første bord Erik Koldkjær, Jens Otto Madsen og Bjarne Mikkelsen foto ca. 1951 fra klasselokale i Vrensted Byskole

Her den senere stationsforstander Cecilie Christen som var en skrap dame. Hun var stationsforstander fra 1929 til 1963 da banen ophørte.
Vrensted Station og posthus
Vrensted Station

Så har Jernbanestrækningen Hjørring – Løkken – Aabybro med station i Vrensted eksisteret i 50 år og skal nedlægges. Her kommer skinnebus og lokomotiv for sidste gang til Vrensted Station  i 1963.

Sct. Thøgers kilde lige syd for kirkegårdsdiget overfor Kirkedammen

 

 

 

 

Ejendom nr. 1 på Bådstedhedevej over for det gamle Kommunekontor Thøgerstedet på Vingevej ca. 1950, Husede udover beboelse, det gamle bibliotek indtil 1959 i den vestre ende, hvor det blev flyttet til den nye skole

 

Lille Knudsgaard over for den gamle Byskole

 

 

Vrenstedvej 474 – vognmand Henry Nielsen

 

 

 

Sct. Thøgersvej 8

Vrenstedvej 502
Vrenstedvej 502

 

Her drev fabrikant Chr. Ørnholm Vrensted Tårnurfabrik
Værksted ved Tårnurfabrikken
fabrikant Chr. Ørnholm
Vhr. Ørnholm
Chr. Ørnholm og hustru

 

nederst Ørnholms ejendom med værksted

Et stort serveringspersonale til en fest i Forsamlingshuset
Herunder nogle billeder af kunstneren Svend Riis Eriksen der er barnefødt i Vrensted forældre var Erik og Fies Riis Eriksen. Fie var en dygtig sangskriver. Bedsteforældrene var den søndre købmand Riis og ægtefælle Johanne Riis.

afdøde kunstner Svend Riis Eriksen født og opvokset i Vrensted, barnebarn af købmand Riis den Søndre købmand
Vrensted Kirke og kirkegården

Trehjørnet

 

Byens Hus der såes og plantes forår 2019
Vrensted skole ny BYENS HUS

 

Hus tæt ved mejeriet fra omkring 1900
Foto fra 1913 roehakning på Sundstedgaard hos Vilhelm Ørum. Bemærk den fine påklædning til markarbejde
Kræn Jensen kaldet Kren hjule, Bådstedhede, på sin hjemmelavede cykel ca 1925
Lars Holmen med en buket roser i haven ved Villa Holmen foto 1925-1930
Lars Holmen i haven fotofra 1925-1930 Villa Holmen blev opført i 1924
Lars Holmen i haven fotofra med en besøgende 1925-1930 Villa Holmen blev opført i 1924
foto 1920 Haveanlæg ved Kirkedammen
tv. Elise Holmen i haven ved Villa Holmen foto 1925-1930
gartner Lars Holmen, født på Holmen foto 1888
Folkehold på Holmen foto 1927
Malkning på Holmen 1940, Oskar, Line og frk. Kragh
Vrensted gymnastikpiger foto 1957
Borgere i Vrensted spillet krocket i skolegården ed Vrensted Byskole foto 1921
Ingstrupvej 3 overfor Vrensted Kirke. Huset blev købt af gartner Lars Holmen som rev det ned og istedet opførte Villa Holmen der i 1924 Foto er fra ca. 1908-1909 På billedet er ejeren dengang tv. skomager Jens Gade og hans hustru
Folkehold på Holmen foto 1900-1910

 

Vrensted borgere til møde i Præstegården i 1930

 

 

Ingstrupvej 13, Her boede 2 søskende syerske Augusta Westergaard og bror landmand Ejnar Westergaard som passede ænder og svaner i Kirkedammen
Bådstedhedevej 15, Lille Knudsgaard ved siden af Vrensted Byskole

 

Mon ikke det er Søren Nielsensvej 1 her i 2020 Her boede Elvine og Jens Andersen og de mange børn. Huset var Elvines hjem som de overtog efter hendes forældre.

 

Kærgård, Vrenstedvej 380

 

 

bag buerne tv. stod det store kulfyr som opvarmede kirken bag den hvide bue stod kirkesangeren to trin over kirkegængerne

 

 

Forår 2020 – En sang i en barsk tid med Corona virus i verden

FORÅR

af Povl Stevns opvokset i Vrensted Præstegård i 1940’erne.
Et lyspunkt i en barsk tid med Corona virus i hele verden marts 2020
​I denne for verden så katastrofale situation, hvor vi på det nærmeste via medierne dagligt bombarderes med tragiske nyheder, må vi ikke glemme at skønne på, hvilke undere, der sker omkring os i naturen lige uden for vores dør i denne skønne forårstid.
​Vi har så mange gode danske sange, der dækker vore årstiders forskelligheder. Nogle er dystre, men hovedparten belyser dog årstidernes positive sider. Selv blev jeg i 1999 grebet af stemningen en skøn forårsmorgen og nedfældede mine tanker og følelser i denne lille forårssang. – Jo, der er heldigvis også noget at glæde sig over.




    Povl Stevns 1999
               ​​​​

 

​​​

Vrensted Sange – skrevet af lokale sangskrivere


Gennem årene har der været nogle dygtige sangskrivere i Vrensted. I dag er der flere af sangene der ofte synges ved forskellige lejligheder.
Derfor laves denne side, idet de ikke er trykt i officielle sangbøger – Jeg synes de siger og fortæller så meget om det lille samfund Vrensted
Har jeg overset eller glemt nogle vil jeg gerne have dem tilsendt.
Vrensted-sangen-helt-ny-sang-fra-april-2025-omskrevet

 

Her skrevet af afdøde provst i Vrensted og Thise sogne, Aage Stevns, der under 2. verdenskrig var aktiv modstandsmand og måske skrevet i anledning af hans had til Nazismen.

 

Her er skrevet af afdøde gårdejer Viggo Kragh, der havde en gård på Gl. Byvej  – nu nedrevet-.

 

 

Her også af Viggo Kragh

Her skrevet af afdøde forfatter Knud Holst som bl.a. boede på Søndergaard på Gl. Byvej og Store Knudsgaard ved Trehjørnet

 

Her er i 2019 skrevet af fhv. gårdejer Povl Stevns, Serritslev (søn af Aage Stevns) til genindvielse af Vrensted Kirke og kirkens nye orgel i 2019.

 

Nr. 6 er skrevet af nu afdøde, skomager og ringer og graver ved Vrensted Kirke Niels Christian Gade. Sangen er skrevet på en vagt da han var soldat i Fredericia i 1916. Måske for at få tiden til at gå under de lange vagter.
Melodi: På Sjælland var en pige

 

FORÅR

Et digt skrevet af Povl Stevns i 1999

Et lyspunkt i en barsk tid – marts 2020 med Corona Virus i heleverden -.

​I denne for verden så katastrofale situation, hvor vi på det nærmeste via medierne dagligt bombarderes med tragiske nyheder, må vi ikke glemme at skønne på, hvilke undere, der sker omkring os i naturen lige uden for vores dør i denne skønne forårstid.

​Vi har så mange gode danske sange, der dækker vore årstiders forskelligheder. Nogle er dystre, men hovedparten belyser dog årstidernes positive sider. Selv blev jeg i 1999 grebet af stemningen en skøn forårsmorgen og nedfældede mine tanker og følelser i denne lille forårssang. – Jo, der er heldigvis også noget at glæde sig over.

Min Barndom på “Kongsengene” i Vrensted – fortalt af Lisbeth Christensen

Min barndom på “Kongsengene” i Vrensted

Fortalt af Lisbeth Christensen (Hansen),  der sammen med sin mand har overtaget Lisbeth` s  barndomshjem på Kongsengene.
Jeg er født og opvokset på Kongsengene,  – min mor og far, Ninna og Søren Hansen drev et mindre landbrug med 14 tønder land,- og med køer, grise, heste og høns. De overtog ejendommen efter min fars forældre i 1943, som havde haft den i 40 år. Der blev senere bygget til stuehuset, så mine bedsteforældre kunne blive boende her indtil deres død i 1943 og 1953.  Lade og kostald er bygget til i 1951. Jeg er den yngste af en søskendeflok på 4, mine søskende er fra 1943, 45 og 47, og jeg fra 1954, så jeg kan kun huske, at min storebror Kai, som er 7 år ældre end mig, har boet herhjemme. Ella og Jørn var fløjet fra reden, de var kommet ud at tjene,  – jeg kan huske, at Jørn var soldat og kom hjem, når han havde orlov, ellers kan jeg ikke huske, han boede herhjemme. Husker at Ella bl.a. tjente hos Kristine og Jens Bach Eriksen på ”Nørgård” i Åsendrup, og at jeg besøgte hende dernede,  – husker hendes lille værelse inde bag køkkenet.
Mor og far med Ella, Jørn og Kai.
Jeg kom til senere:
Lisbeth i flere udgaver
 Det føles som om, jeg er vokset op i en tid, hvor der altid var sne om vinteren, og solskin og dejlig varmt om sommeren. Det er sikkert ikke tilfældet, men når jeg tænker tilbage, føles det sådan. Jeg havde en dejlig barndom på Kongsengene, tryg og god og med masser af varme og kærlighed. Min far passede sit landbrug, og mor var hjemmegående husmor, med både blomster-, frugt- og urtehave,       –  og hun hjalp også til i marken, når der var brug for det, og det var vel sådan, det var på de fleste ejendomme herude. Nogle landbrug var lidt større og nogle lidt mindre, men ellers var billedet det samme, en familie der levede af deres landbrug.
Her på Kongsengene var der mange børn, – i næsten hver eneste ejendom var der børn, og vi kunne lege hver eneste dag.  Vi kom og gik hos hinanden, og vi legede hver dag ,  og efter vi startede i skolen, kunne vi lege, når vi kom hjem. Vi var næsten jævnaldrende alle sammen, nogen lidt ældre, og nogen lidt yngre, men det betød ikke så meget, vi havde i det store og hele et godt sammenhold herude.
Det var, foruden os pigers  leg med dukker og påklædningsdukker, ofte de gamle lege som : Antonius, Kluddermutter, Stokken er væltet, Hali Hallo (en boldleg, hvor man også skulle gætte navne eller ord), Hoppe i flyvemaskine, hoppe i langreb/sjippetov, hoppe i elastik, spille bold – her var det de små bolde, vi havde, og når vi havde lært at spille med 4 bolde var det rigtig godt, ellers spillede vi med 2 eller 3 – oftest op af muren eller ladeporten. Vi spillede også med små plastikfigurer og hønseringe (begge dele kunne købes hos Agnes Bak i Vrensted), – vi spillede med figurerne på asfalten, man skulle med sine fingre få dem sendt op i en cirkel tegnet med kridt, og jeg kan stadig huske, hvor ondt det kunne gøre i fingrene, når de næsten var slidt helt til blods i et forsøg på at vinde de andres figurer.
Vi brugte også meget tid på at gå i marken og lede efter glasskår….. ja det lyder måske underligt, men det gjorde vi altså. Der var mange fine skår med flotte farver og mønstre at finde,  vel sagtens fra kopper, tallerkener eller fade, som var gået i stykker og smidt ud på møddingen, som så senere blev kørt ud på marken. Vi var også i  marken og lede efter fugle-reder, og Ellen og jeg gik tit en tur langs markskel og grøftekanter for at finde hjertegræs, som vi plukkede. I dag er hjertegræs desværre væk herude.
 Dukkerne blev der selvfølgelig også leget rigtig meget med, og ligeledes påklædningsdukkerne, som blev samlet og lagt i et gammelt kladdehæfte med en side til hver dukke – og med dukkens navn, jeg har stadig de gamle kladdehæfter liggende, og der er enkelte af dukkerne, jeg husker meget tydeligt og næsten kan fornemme, hvordan legen var. Min mor lavede dukkehus til mig af en gammel appelsinkasse, som blev tapetseret med gamle tapet-rester, og mange af møblerne lavede hun også selv, det var tomme tændstikæsker, der blev limet sammen til eksempelvis sofa eller lænestol, og så syede eller strikkede hun betræk dertil, ligesom hun også syede og strikkede tøj til dukkerne. Jeg havde et fjernsyn til mit dukkehus, tror det var et, min onkel havde lavet, malet sort og med et billede af Bamse, fra ”Bamse og Dukkelise” fra Familie Journalen limet på som skærmbillede. Jeg havde også enkelte købte møbler, – kan huske jeg bl.a. havde et klaver i træ. Min far lavede på et tidspunkt en seng og en slags trækvogn til mine store dukker, og begge dele blev malet i den fineste blå farve. Sengen er gået til, men trækvognen har jeg stadig, ligesom dukkehuset også står gemt på loftet.
Vi havde ikke så mange børnebøger, men vi havde mange Richs album med billeder samlet fra Richs pakkerne (til kaffen), vi havde mange forskellige, men jeg husker især et, det med ”Dyrefabler” med historier som ”Drengen og ulven”, ”Ræven og rønnebærrene” og mange andre, og den dag i dag kan jeg stadig huske mange af historierne, der var en masse gode ”moraler” deri.
 Senere kom rulleskøjterne frem, og dem brugte vi også flittigt, de var med jernhjul, så der var en skøn spektakel, når vi løb på dem.  Der var ikke så meget legetøj til rådighed dengang, men vi klarede os rigtig godt endda, tænker jeg 😊.
I en periode brugte vi meget tid på at sidde i vejkanten og notere bilernes nummerplader, på det tidspunkt var de jo indregistreret efter byen eller den politikreds, de kom fra, men jeg kan da undre mig over, at vi kunne lave de lange lister, som jeg synes, vi havde, for så mange biler kom der da heller ikke på Kongsengene dengang…. Så var det sjovere, når vi skulle besøge mine to ældste søskende, Ella og Jørn, som var flyttet på Als i Sønderjylland, da var det spændende at se, hvor mange forskellige, vi mødte. Rigtig sjovt var det, hvis jeg på Als så en PN eller en PS bil, så var den ”hjemmefra”.
Om sommeren samledes vi børn og unge udenfor om aftenen, enten blev der bare snakket, eller også spillede vi bold, eller hvad vi nu kunne finde på. Det naturlige samlingssted var tit udenfor Aksel Pedersens ejendom, for her var der i siden af vejen stablet de sneskærme, som var sat op på markerne om vinteren, – så her kunne man få en siddeplads. Senere samledes vi også nogen gange i et lille anlæg overfor Jens Krogsgårds ejendom.
Sommeren bød på en masse dejlige oplevelser, både sammen med de andre børn herude, men også sammen med mine forældre. Vi havde tit kaffe og madpakke med i marken, især når vi var henne i ”engen”, og den der følelse af nærhed og tryghed var virkelig dejlig. Og kaffen smagte altid meget bedre henne i marken.
Vi havde ingen fine havemøbler dengang eller en fin terrasse, og det var der for så vidt ingen herude, der havde,  men mor tog nogen gange nogle lænestole og et bord ud om sommeren, hvis vejret var godt, og så blev der drukket kaffe i haven.
Her er min moster og kusine på besøg i 1962, og jeg kan se, at vi har haft dukkehuset ude og lege med (nederst til højre).
Til fastelavn var vi børn ude og rasle, vi havde altid fri fra skole fastelavns-mandag. Vi blev klædt ud i noget gammelt tøj hjemmefra og fik et fastelavnshoved på… en papmache maske, og jeg kan stadig huske, hvordan det var, når vi gik i samlet trop fra ejendom til ejendom med den hjemmelavede raslebøsse, og jeg kan stadig fornemme følelsen af den der papmaske, som begyndte at ”opløses” ved munden….
Om efteråret havde vi ”kartoffelferie”  vel nok fordi vi skulle hjælpe med at ta´ kartofler op…. Jeg husker dog mest vores leg med de grønne kartoffelæbler, som vi satte på en pind, vi havde spidset, og så skulle vi se, hvem der kunne kaste dem længst væk. Det skete også, at vi stegte kartofler i et lille bål.
Vi havde ikke indlagt vand eller varme i min tidlige barndom, vandet fik vi fra en pumpe, der stod nede i bryggerset, og varmen fik vi fra kakkelovnen i stuen, og jeg mindes svagt, at vi havde en kakkelovn i soveværelset også. Når vi skulle i bad, var det i en stor zinkbalje nede i bryggerset med opvarmet vand fra gruekedlen, så jeg er sikker på, at vi ikke kom i bad hverken hver eller hver anden dag. En hverdags vask var vand i en vaskebalje i køkkenet med varmt vand fra kedlen og en vaskeklud.
Vi fik kakkelovnen skiftet ud med centralvarme midt i 60´erne, og fik indlagt vand sidst i 60´erne, hvor vi også fik badeværelse.
 Når der skulle vaskes storvask, var det en hel dags arbejde, – det var et stort og hårdt arbejde. Jeg kan huske, hvordan min mor opholdt sig nede i bryggerset hele den lange dag, – der skulle først koges vand i gruekedlen, som stod i hjørnet nede i bryggerset, og så skulle der vaskes og skylles. Jeg kan huske, at vi på et tidspunkt fik en vaskemaskine, den kunne både vaske og skylle, og så kunne man køre det våde tøj igennem en slags vridemaskine, der sad på vaskemaskinen, det må ha lettet arbejdet en hel del, om end det stadig var hårdt.
Jeg begyndte i 1. klasse i Vrensted skole i august 1961, og da var den forholdsvis ny, den er fra 1959. Min bror Kai nåede at gå deroppe i et år, han havde ellers gået på Østre Skole, som mine andre søskende også gjorde. Det var op på cyklen hver dag for at komme i skole, – og i alt slags vejr…. og om vinteren i mørke og med dynamo-lygten tændt. Jeg kan huske, der var grusvej herude på Kongsengene, og det forekommer mig, at der var det i de første år, jeg gik i skole, men jeg er i tvivl om, hvornår der blev asfalteret herude. Vinteren var ikke altid lige sjov, når vi skulle i skole, og heller ikke de dage, regnen stod ned i stænger, og vi skulle jo afsted i 6 af ugens 7 dage, da var der skolegang om lørdagen også. Da kunne man godt få lidt ondt af det med sig selv, men det var sådan det var. Mor eller far kunne ikke lige køre os, og der var ingen skolebus, så det kunne ikke være anderledes.
 Vi var 15 i klassen, og vi havde fru Vestergård til klasselærer, vi var 4 herude fra Kongsengene, der gik i klasse sammen, – Børge Hyldgård, Ellen Vestergård, Else Pedersen og mig.
 Nu er ”Minister-Tøvdor” nævnt flere steder i Vrensted-historierne, og jeg husker da også tydeligt, at vi var bange for den gamle mand…. Ikke at jeg kan huske, at han havde gjort noget, der skulle kunne gøre os bange, men det var nok mere den der gamle og mørke skikkelse.
I skolen var poesibøger den helt stor dille, jeg kan se, at jeg fik min første poesibog, da jeg var 7 år, og her skrev så skolekammerater, lærere, familie, og på det nærmeste alle man kom i nærheden af, en hilsen – ofte i form af et vers eller anden rim/remse. Det er lidt sjovt at sidde og kigge i de gamle poesibøger, som jeg har liggende i skuffen (jeg har været god til at gemme mine ting, og det er jeg glad for i dag, jeg har en masse gode minder liggende). I 5. klasse skulle vi med skolen på en endagstur til Århus, og jeg kan huske, at min onkel Ejnar var på besøg nogle få dage før, vi skulle afsted, og da han hørte, at vi skulle på tur, gav han mig 5 kr., – hold da op… 5 KR., det var helt vildt, det var virkelig mange penge, syntes jeg, —— og så længe er det jo heller ikke siden…… 😊😊 😊.
Der var ikke så mange herude, der havde biler, så det var ikke så tit, vi kom på udflugt, men jeg synes jeg kan huske, at vi sammen med nogle af nabofamilierne engang havde Slagteren fra Vrensted, som også kørte lidt taxa i sådan et folkevognsrugbrød, til at køre os i Zoologisk Have i Ålborg.
I 1964 var jeg med min mor på ferie på Bornholm, hun havde tre brødre, der var bosat derovre, – alle tre gift med bornholmer-piger. Vi sejlede med færgen Jens Bang fra Ålborg til København, og derfra med Bornholmer-færgen til Rønne.  Det var meget overvældende at være så langt væk hjemmefra, men vi havde en dejlig ferie derovre, og vi har været der mange gange siden, og nyder det hver gang.
Jeg var nogen gange barnepige på Kirsten og Christian Poulsens børn – Linda og Henning,  og jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt fik 3 kr. for det, og det var jo en god skilling dengang.
 Jeg blev konfirmeret i april 1968 i Vrensted kirke af Otto Mikkelsen, og konfirmationsfesten blev holdt herhjemme. Der var inviteret gæster til eftermiddagskaffe og middag om aftenen. Jeg fik 575 kr. og en hel del gaver, – skoletaske, en hvid kuffert, smykker, 3 sølv-skeer, en toilettaske, en kjole, lommetørklæder og en bog. Af de 575 kr. brugte jeg 245 kr. på et nyt ur.
Jeg blev konfirmeret i april 1968 i Vrensted kirke
 Jeg gik ud af 7. kl. i Vrensted sommeren 68, hvorefter turen gik til Søndergades Skole i Brønderslev. Vi kunne vælge mellem Løkken skole og Søndergades skole, – vi havde ikke så megen tilknytning til Løkken på det tidspunkt, men meget mere til Brønderslev – vel nok fordi vi havde meget familie dernede, så det var altid der, vi kom. I 1. og 2. real i Brønderslev var der også skolegang om lørdagen, men jeg kan se på gamle skemaer, at i 3. real var lørdagen fri, og det var i 70/71.
 Jeg havde den store fornøjelse at være med til at samle mine gamle klassekammerater fra Vrensted skole tilbage i april 2018, helt nøjagtig den 21. april, hvor det var 50 år siden, vi blev konfirmeret. Det var sjovt at se dem alle sammen igen (eller de fleste, der var enkelte afbud, og en er her desværre ikke mere). Tre er bosat på Sjælland, et par stykker i Århus, og ellers er vi vist mange lokal patrioter, der er blevet i Vrensted eller egnen omkring, Vi var lidt spændte på, om vi nu også havde noget at snakke om efter alle de år, men den tanke blev virkelig gjort til skamme. Snakken gik fra første minut, og der gik ikke mange minutter, før alle var slået over i vendelbo dialekten….. 😊, – det blev en rigtig dejlig dag.
april 2018, helt nøjagtig den 21. april, hvor det var 50 år siden, vi blev konfirmeret.
I 1968 havde mine forældre sølvbryllup, og det blev fejret herhjemme med æresport, musik, morgenkaffe, naboer og familie, og fest om aftenen.
I 1968 havde mine forældre sølvbryllup
Vi fik bil i juli 1970.  Efter jordfordelingen i 1968, hvor far solgte jorden fra, begyndte mor at arbejde som hjemmehjælper, i starten cyklede hun – både i regn og blæst, men det blev for hårdt, så hun tog kørekort, og så købte de en lille bil, – og vores gamle hestestald blev bygget om til garage. Jeg synes, det var så flot, at hun i så sen en alder tog kørekort og begyndte at køre bil.
 Det var sådan, at vi faktisk kendte vore naboers familier ret godt dengang, da der var ofte besøg af familien i weekenden både her og hos de andre herude, og vi kom og gik hos hinanden, selv om der var besøg. Vi var også rigtig meget på ferie hos mostre, fastre og onkler dengang for at lege med kusiner og fætre, og disse kusiner og fætre kom så også på ferie her på Kongsengene, hvor vi så mere eller mindre legede sammen alle sammen. Der var også børnebørn, der kom hjem til bedsteforældrene, som vi kom til at kende rigtig godt, og der var ”dem fra Fyn”… det var Sigrun, Arne og Tages brors børn fra Fyn, de var på ferie heroppe hver sommer, og de var også en del af fællesskabet.
Naboskabet var rigtig godt herude, vores mødre hjalp hinanden ved fødsler og ved sygdom, og ellers hvor der var brug for det. Mændene hjalp hinanden med redskaber til marken, hvor det var muligt. Der blev drukket aftenkaffe, og der blev spillet kort, og de to ting hørte nok nogen gange sammen 😊.  ”Det go´er dælen hulme godt her ue på engen”, ville Henry Andersen muntert ha´ sagt,  – han kom af og til for at høre, hvordan det gik her henne i ”Vestergade”, han boede selv nogle huse længere øst på, altså i ”Østergade” …   – – –   nej det var aldrig kedeligt at bo på Kongsengene 😊.
Der er i det hele taget blevet spillet rigtig meget kort her i huset, ikke bare med naboer, men også med familien – især min fars søskende og min mors brødre. Det fortælles, at når der blev spillet kort, skulle min mor ha´ kaffe og kage klar ude i køkkenet, og så skiftedes de til at gå derud og drikke kaffe, for det skulle de jo også nå at ha´, – og gik det rigtig godt, blev mine søskende sendt op til rutebilen for at stoppe den og sige til chaufføren, at ”faster Helga kommer altså lige om lidt og skal med rutebilen”…. Om det var sådan, ved jeg ikke, men det lyder meget sandsynligt 😊.  Kortspillet smittede af på os børn, vi fik hurtigt lært at spille kort, og når mine ældre søskende var hjemme på besøg, blev der altid spillet kort, – enten 31, 500 eller Olsen, – eller vi  spillede  ”Loppespil”  eller ”Æsel”. I en periode kom naboens Henning herind efter skoletid hver eneste dag, og så vi spillede vi Olsen.
Jeg kan huske, at far nogen gange var til præmiewhist i Vrensted, jeg ved egentlig ikke, om det var på skolen, eller hvor det foregik.
Jeg gik på danseskole i Vrensted, da jeg var 10 år, jeg dansede med vores nabopige Grethe, og til afdansningsballet i 1965 havde jeg fået den flotteste lyserøde tyl-kjole. Vores danselærer hed Jette Johnstad Møller, og det er lidt pudsigt, for efter at vi var flyttet her hjem, gik vi på et tidspunkt til dans i Løkken, og her var det igen – 30 år senere-  Jette Johnstad Møller, der var danselærer. Jeg viste hende en kvittering for betalt danseundervisning i 1965, for den havde jeg selvfølgelig også gemt 😊.
danseskole i Vrensted
Ellers gik vi til gymnastik i vinter perioden med efterfølgende opvisning i forsamlingshuset om foråret, det var i mange år Solveig Skovridder Eriksen, der stod for gymnastikken, så vidt jeg husker.
Fjernsyn var der kun nogle få herude, der havde, – Niels Sørensen havde et, og Sigrun havde et, så når vi gerne ville se fjernsyn, var vi henne ved Niels og spørge pænt, om vi måtte komme ind og se fjernsyn. Det var vi tit om eftermiddagen, tror det var Lassie og Flintstone, vi så. Der var også en serie, der hed ”Flygtningen”, den var vi meget optaget af, både unge og ældre. De voksne, vores forældre, kom også hos Niels for at se fjernsyn, når der var noget godt at se. Niels var ungkarl, havde altid boet sammen med sine forældre på det lille husmandssted, og jeg tror sådan set, at han nød, når der kom nogen, der gerne ville se fjernsyn. Der kunne være helt fyldt op i Niels´s meget lille stue, når vi var flere familier, der gerne ville se fjernsyn. Vi børn lå på gulvet, og de voksne sad i sofaen og ved spisebordet. Var det en god aften gik Niels  ud og fandt en appelsin eller to, som blev delt, – en sjælden gang fik de voksne kaffe, og så var det en rigtig god aften, så delte vi børn nemlig nogen gange en citron sodavand. Vi fik først fjernsyn i april 1969, og indtil da havde vi klaret os fint med Niels´ fjernsyn 😊. Mine forældre hørte Nyhederne i radioen hver middag i form af ”Pressens radioavis”, så de også kunne følge lidt med i, hvad der foregik ude i den store verden.
Skulle vi bruge telefon, måtte vi også til naboen. Anna og Jens Krogsgård havde den store vægtelefon, kan jeg huske,  så der måtte vi gå hen og spørge om lov til at låne. Senere, i 1967, fik Kjeld Pedersen også telefon i forbindelse med hans post som formand for husmandsforeningen. Det først var i starten af 70´erne, at vi fik telefon herhjemme, i 1972 tror jeg.
Jeg skrev i starten, at det føltes som om, der altid var sne om vinteren….., – vinteren var for så vidt en dejlig tid, bortset fra, når vi måtte kæmpe os igennem sneen nogen gange, når vi skulle i skole, – der skulle ikke så meget til, før vi ikke kunne cykle, og så måtte vi gå. Ellers legede vi meget ude i sneen, de sneskærme, jeg før har omtalt, gav nogle gode – ja bakker er nok så meget sagt, men så store driver, som man kunne muntre sig med. Når tæerne var blevet kolde, og vanterne var blevet våde, og det blev de egentlig ret hurtigt, for det var som regel strik-vanter, måtte man hjem og ha´ dem lagt til tørre på kakkelovnen.  Jeg husker tydeligt vinteren 1969/70, hvor der var så meget sne, at vejen herude var helt lukket, og der lå meterhøje driver overalt, nogle steder næsten helt op til telefontrådene. Så vidt jeg husker, var vores nabo Aksel Pedersen snefoged, han skulle så samle alle mændene herude, og så var det ellers ud med skovlen og grave vejen fri.
På billederne er det Bent Andersen og Niels Krogsgård, der er i gang med skovlen, mens Linda og Henning kigger på, – det sidste billede er Inga og Linda
Op til jul var vi rundt i samtlige forretninger i Vrensted og få julekalendere, de blev delt ud som en slags reklame vel nok, og jeg kan huske, at jeg har haft rigtig mange hængt op på væggen på mit værelse, – en fra slagteren, en fra købmanden, en fra Brugsen o.s.v.
Der blev slagtet gris, der blev kogt grønkål, og der blev bagt småkager og kogt klejner, og pyntet op.
Vores juleaften var hyggelig og dejlig, – jeg fik lov til at pynte juletræet den 24. om formiddagen, og vi var samlet hele familien. I en periode var jeg altid juleaften, hen på aftenen, lige en hurtig tur inde ved Kirsten og Chr. Poulsen, jeg var nok inde for at se, hvad Linda og Henning havde fået i julegave.   4.Juledag var vi til juletræsfest i forsamlingshuset om aftenen, og hvilken juletræsfest… det store træ, de levende lys og pynten, det var næsten helt magisk. Efter dansen om juletræet fik vi poser med slik, pebernødder og et æble,  og derefter spillede  ”Charles´s orkester” op til sanglege og dans.
Nytårsaften var vi børn altid ude og lave løjer først på aftenen. Niels Sørensen, som vi så fjernsyn hos, var i mange år herhjemme hos os og fejre nytårsaften, mine søskende var her, og familien fra Tolne var her også hver år, så der var liv og glade dage, – tit skete det, at der også kom nogen henne fra Henry Andersen hen på aftenen,  så det var altid festligt.
Vi lavede glidebaner på vejen (der kom ikke så mange biler dengang…) og på den is, der var på markerne, og vi gjorde et noget sølle forsøg på at stå på skøjter… det var de skøjter, der skulle skrues på gummistøvlerne, og jeg mindes en øm bagdel engang imellem, når vi faldt på den glatte is.
Der var en stor grøft lige her udenfor, den løb langs Kjelds vej, under vejen og hen langs vores ejendom, og ned mellem Aksels ejendom og vores, for at løbe ned i den lidt større bæk, Rørbæk. Den grøft gav mange oplevelser, både gode og dårlige…. Skulle vi over grøften henne ved stuehuset, var det ad en smal bro, – og den grøft er jeg faldet i flere gange. Jeg kan huske, at jeg havde fået en fin ny olivengrøn vinterjakke med noget hvidt pels-for i, og en morgen, da jeg skulle i skole, og skulle over broen, faldt jeg i grøften, og bagefter var pelsforet ikke hvidt længere ! Da var jeg godt nok ked af det.  Jeg faldt også i en sommer, og der var masser af brændenælder på grøftekanten, så det var heller ikke sjovt. Grøften kunne heldigvis bruges til andet end at falde i…. vi børn fangede masser af haletudser, som vi så puttede i syltetøjsglas (fyldt op med vand fra grøften), og vi prikkede omhyggeligt hul i låget, så de kunne få luft.  Grøften blev rørlagt og dækket til i 1968. På billedet nedenunder fra først i 60´erne kan man se grøften og den lille bro.
foto fra først i 1960erne – mit hjem –  Kongsengene 204, Kongsengene, Vrensted
Mange af os børn herude var med i 4-H, man kunne vælge forskellige områder at arbejde med, -husholdning, have og husdyr tror jeg, der var. Jeg havde i mange år Husholdning som mit område, jeg skulle bage eller lave mad, og så skulle jeg føre en slags log-bog over det. Der kom en konsulent ud og skulle se, når vi bagte eller lavede mad. Om efteråret var der 4-H fest i forsamlingshuset, hvor vi skulle udstille et eller andet indenfor vores område samt vores mapper, og så blev der bedømt og uddelt præmier, – ofte noget sølvtøj af en slags, skeer eller gafler. Til 4-H festerne var der musik og dans.
Vi var vel mere eller mindre selvforsynende herude dengang, – grisen blev slagtet, mælk fik vi fra køerne, vi havde jersey køer, så det var en god mælk, hvor der blev en god tyk fløde fra, jeg kan stadig huske fornemmelse af at skumme den tykke fløde af en skål mælk. Æg fra hønsene, og bær, frugt og grøntsager havde vi i haven. Jeg kan stadig se hylderne i spisekammeret for mig – fyldt op med saft og marmelade, som mor havde lavet af sommerens høst. Når vi havde slagtet, kom noget af kødet, måske flæsket, i saltlage, og resten op i frysehuset til Else, pakket ind i brunt papir og med en lille seddel på, og hvor vi havde tilsvarende seddel herhjemme i et lille hæfte, så når vi skulle ha´ en flæskesteg om søndagen, måtte vi ha´ en seddel med op til Else, og så gik hun ind i fryserummet efter pakken. Jeg kan stadig se hende for mig, den lille kone i træskostøvler og i en stor, tyk, ulden frakke, der lukkede den tykke dør op ind til fryserummet. Jeg kan ikke huske, hvor længe det eksisterede som frysehus, – i -68 kan jeg huske, at vi stadig afleverede og hentede pakker i frysehuset, men jeg husker ikke, hvor længe vi blev ved derefter.
Mælken blev leveret til mejeriet i Vrensted, og ofte var vi omkring mejeriet på vej hjem fra skole for at få mælkepengene med hjem, de lå godt i en brun kuvert med navn og nr. udenpå. Jeg synes kun, at jeg kan huske, at det var vognmand  Henry Nielsen, der i sin lastbil hentede mælk herude,  -det må virkelig ha´ været hårdt arbejde at skulle løfte alle de tunge mælkespande op på ladet af lastbilen. Mine søskende husker, at Jens Krogsgård – eller vist en karl derhenne fra-  kørte mælk her med hestevogn, men det synes jeg ikke, at jeg kan huske. Jeg kan godt huske Henry Nørlev med hest og mælkevogn, men kan ikke huske, om han kørte herude.
De æg, vi ikke selv brugte, blev leveret til Brugsen i Vrensted i de der store trækasser – bakker  med 25 æg i hver, som så blev stablet i trækasserne. Pengene vi fik for æg blev sikkert brugt til at handle for i Brugsen.
Bager-Peter kom i sin lille, gule varebil rundt på brødtur en gang om ugen . Han havde så bilen fyldt med brød og kager, især wienerbrød, som vi kunne købe. Jeg kan stadig se for mig, når han kom ind med bakken med brød og spurgte, om vi skulle ha ´noget i dag…. Franskbrød bagte min mor selv, så det var måske rugbrød , vi købte, eller en sjælden gang wienerbrød, og så var der glade dage, det var nemlig sjældent, vi ellers fik det. Far og Bager-Peter havde altid godmodige drillerier kørende, og jeg kan huske, at far tit sagde til Peter: ”Ja så´n en bette kage der kan vel ikke koste mere end 5 øre” 😊
Selv en frisør havde vi herude…. Vores nabo Aksel var ikke frisør, men han var dygtig med en saks og barbertrimmer, eller hvad den nu hedder, så han klippede en hel del herude, især mændene, – curler og krøller gav han sig dog ikke i kast med 😊 – min far blev altid klippet hos Aksel, – og jeg fik klippet pandehår, når det trængte. Jeg kan endda huske, at selv efter at Aksel var flyttet til Ingstrup, var vi på besøg hos Else og Aksel en aften, og det var midt i 70´erne, for far skulle klippes hos Aksel.
 Samme Aksel var en lun fyr og lidt af en spøgefugl, jeg kan huske et år til nytårsaften, da kom Aksel med en høne og satte den ind i gangen her, så det blev der meget sjov ud af.
Dagligvarer handlede vi for det meste hos købmand Lassen (Carl Larsen) oppe på Vrensted Østre Hede, det var en rigtig gammeldags butik, ja sådan tænkte jeg selvfølgelig ikke dengang, for det var jo sådan det var, men når jeg tænker tilbage, er det sådan en købmandsforretning, vi i dag besøger som museum mange steder, og det føles virkelig, som om det er 100 år siden, jeg var barn… 😊. Disken stod midt i butikken, og bagved var der hylder med diverse ting, – for enden af disken var der et glasskab, og så vidt jeg husker, var der ost deri. Ellers havde Lassen lidt af hvert, foruden kolonialvarer også glas, porcelæn m.m., og til jul havde han de flotteste julekalendere, husker jeg, nogen endda med lidt sølvglimmer på, det var fine sager. Når der skulle handles, kom mors store, solide flettede kurv bagpå cyklen, og så gik turen op til købmand Lassen. Om vinteren blev kurven bundet fast på en slæde, hvis der var sne, og vejen var glat. Den selv samme kurv har jeg stående i dag som aviskurv, – som et kært minde fra en dejlig tid. Rutebilen fra Løkken til Brønderslev havde stoppested ved købmand Lassen, man kunne sende pakker med rutebilen, så satte Lassen et flag ud i døren, og så vidste rutebils-chaufføren, at der var pakker, der skulle med. Skulle man med rutebilen, gik man indenfor i butikken og ventede, til rutebilen kom. Carl Larsen og hans kone Asta havde butikken i 38 år og lukkede i 1971. Købmand Lassen var over de 80, da han gik på velfortjent pension.
købmandsparret Asta og Carl Larsen bag disken – Den Østre Købmand på Vrensted Østre Hede
Arbejdet i marken foregik med hest og redskaber spændt efter, vi havde også hest, men fik i 1965 eller 66 en lille Ferguson traktor, og det var nye tider…., min var var stolt og glad for sit nye køretøj. De fleste herude havde hest i min tidlige barndom, men nogen skiftede så hesten ud med sådan en lille traktor. Vores genbo Kjeld Pedersen holdt sig til sine heste i den tid, han drev landbrug, og helt op i midt 80´erne høstede han stadig med selvbinder, det blev dog senere overtaget af maskinstationen, men ellers holdt Kjeld sig til sine to nordbagger, så da vi kom hjem i 1987, kunne jeg stadig opleve, at Kjeld gik i marken med sine heste, og det var simpelthen en lise for sjælen at se ham gå der, stille og roligt gik han op og ned ad marken, og engang imellem stoppede han og skulle lige ha´ piben tændt. Mine børn, især Simon, som var 5 år på det tidspunkt, fik lov til at være med Kjeld i marken, og det var ikke enhver forundt at få lov til at opleve det på den måde dengang, – at være med i det virkelige liv.
Kjeld i marken med hest og plov
Far, Christian og Kjeld får en sludder
Postvæsenet dengang var unægtelig noget anderledes, end det er i dag. Hedemann var post her på Kongsengene, og det foregik i rigtig mange år på cykel – i al slags vejr. Der var stort set post hver dag dengang, og man kunne betale regninger hos posten, pengene til regningen + regningen blev lagt på bryggersbordet, så hvis der ikke lige var nogen hjemme, klarede Hedemann det også endda. Min mor havde den aftale med posten, at hvis hun skulle ha´ bud med, bandt hun et mønstret halstørklæde ud på telefonspælen ude ved vejen, og så vidste Hedemann, at han skulle komme ind, hvis der ellers ikke var noget den dag. Allerbedst var det, når der engang imellem kom en pakke fra Daells Varehus, en stor brun papkasse, så var der glæde i det lille hjem. Da skrev man jo efter lidt af hvert… det var fortrinsvis tøj, men også meget andet, f.eks. julepynt, legetøj og slik…. Jeg har to dåser stående, hvori der engang har været bolcher fra Daells Varehus.
 Mange informationer og hilsner var jo også pr. brev dengang, jeg kan huske, at da min bror Jørn og hans kone fik deres første barn, Marianne i 1967, da kom der brev fra Jørn, at nu havde de fået den lille pige, og det var jo vel at mærke nogle dage efter, at hun var født. I dag ved alle, når et barn ser dagens lys, og de ved det i løbet af få minutter og endda med billede. Jeg kan også huske i forbindelse med min konfirmation, hvordan der kom breve fra onkler og fastre, at de gerne ville komme til festen.
Min storebror Kai købte midt i 60´erne en grammofon, en rejsegrammofon, den lignede en lille blå kuffert, og jeg tror den første plade, han købte, var ”Lille fregnede Louise”, – jo nu var vi sørme blevet moderne herhjemme, og hold da op som vi spillede musik, for der kom selvfølgelig flere og flere plader til. Jeg fik selv en af de der store spolebåndoptagere sidst i 60´erne, og jeg skal da lige love for, at der var musik her, og sikken et fremskridt at man kunne optage musik fra radioen, men man skulle lige huske at tie stille, for når man optog, kom alt med…. Ellers var det transistorradioen, der kørte med ”Efter skoletid”, Dansktoppen eller om aftenen ”Radio Luxemborg”.  Søndag middag hørte vi altid ”Ønskekoncert”, og senere kom ”Palmehaven” til fredag aften, tror jeg, det var.
Vi delte i mange år avis med vores naboer Kirsten og Chr. Poulsen, – når den var læst, blev den afleveret på bryggersbordet hos naboen, tror vi skiftedes lidt til at få den først. Døren var aldrig låst, hverken det ene eller det andet sted, heller ikke selv om vi var væk en hel dag, – at nogen skulle finde på at gå ind i ulovligt ærinde, var vist slet ikke i tankerne dengang…   Jeg kan huske, at vi på et tidspunkt skulle hente avisen i en bageovn, der stod i siden af vejen, der hvor Bodil Haugård nu bor, så vores avis var altid ” ny og varm”. Vendsyssel Tidendes avisbil leverede en del aviser der i bageovnen, og så hentede vi hver især vores avis.
      Go´e gamle Kongsengene 😊
I sommerferien var der altid masser af liv her i huset, Ella og Jørn var hjemme på ferie fra Als, og alle tre søskendes børn var her altid på ferie om sommeren,  – og jeg kan nogen gange her bagefter tænke,  gad vide hvor vi fandt alle de sovepladser…., men det gjorde vi, og jeg husker det på ingen måde som et problem. Til højtiderne var de også hjemme på ferie. Ella flyttede hjem med sin familie i 1971, men Jørn er blevet boende dernede.
Efter realeksamen i 1971 fik jeg arbejde i en Røde Kors børnehave i Brønderslev, jeg arbejdede hver dag fra 8-17, med 1 times middagspause, og hver anden lørdag til kl. 13. Jeg var med rutebilen hver dag. I 1971 var arbejdstiden 41,75 timer om ugen. Min første løn var på 774,00 kr., udbetalt 691,87 kr., som revisoren for børnehaven kom med i kontanter i en kuvert, – senere blev det til, at vi fik en check. Jeg ville gerne være pædagog, og dengang skulle man samle point for at komme ind på seminariet, d.v.s.  jeg skulle prøve lidt forskelligt, så det blev efterfølgende arbejde i bl.a. vuggestue, bh.- klasse, fabrik og på højskole, inden jeg i 1975 kom ind på Socialpædagogisk Seminarium i Ålborg, og i 1978 var jeg færdig som børneforsorgspædagog, som det hed dengang.
Min far døde i 1978, og i 1987 købte mor et mindre hus tættere på Vrensted . Vi, -Ove, Simon på 5 år, Ditte på 3 mdr. og jeg (siden kom Anne Dorte til i 1993) flyttede hjem på Kongsengene i april 1987, og det føltes virkelig som at komme hjem, – hjem til et hus hvor jeg kendte alle hjørner og kroge, kendte dørens knirken og hver et træ udenfor, omgivelserne og naboerne. Naboer som også var her, da jeg var herhjemme som barn, så det føltes trygt og godt. Det var naboer, som jeg havde fulgt op igennem livet både til hverdag og fest, og det var en stor glæde, at vi blev inviteret med til mange runde fødselsdage og andre mærkedage, hvor jeg så fik lejlighed til at hilse på hele deres familie igen. Det var naboer, som jeg senere kunne følge det sidste stykke vej, – det har føltes godt på en eller anden måde.
 Vi renoverede huset, – stalden blev lavet til værelser, et lille spisekammer og badeværelse, og der blev lavet nyt køkken (med gangen lagt til).  De søm, som min gynge hang i nede i stalden, da jeg var helt lille, sidder stadig i bjælken nede i gangen ved værelserne, jeg nænnede ikke, at de skulle tages ud og smides væk. Ligeledes sidder fars hylde til hans ”barberkasse”  stadig i køkkenet, en lille hjemmelavet hylde slået op under bjælken, og på den stod kassen med barbergrejet altid.
Vores børn kom i skole i Vrensted, og senere til Løkken,  Brønderslev, – og Hjørring, – de uddannede sig siden i hver deres retning og fik gode uddannelser, så det er dejligt, at de er ”kommet godt i vej” 😊.  Da jeg på et tidspunkt fortalte børnebørnene, at da jeg var på deres alder, havde vi hverken badeværelse, fjernsyn eller telefon, kom det prompte fra den ældste af drengene på 14:                    ”For h…… farmor,   – seriøst ??? ”,   og ja ….  jeg synes også, det lyder som om, det er 100 år siden, men det var sådan det var, og jeg synes, jeg havde en dejlig barndom.
Jeg synes, vi levede et godt liv herude, enkelt og nøjsomt, -der var måske ikke altid så meget at gøre godt med, men der var nok, og der var måske ikke altid så meget plads, men der var plads nok.  Alle svarede enhver sit, og vi lærte at passe på vores ting – og på hinanden. Der var en nærhed og et fællesskab her, og det var skønt at være en del af.
Kongsengene og vores forældre har gjort det godt, vi er i hvert fald 4-5 stykker, der er tilbage i vores hjem, og det må være et udtryk for, at her er godt at være 😊.
Jeg har heldigvis stadig en hel del kontakt med de ”børn”, jeg voksede op sammen med herude, og det er dejligt, når vi sammen kan mindes de gode gamle dage.
Jeg har desværre ikke så mange” livliner” tilbage herude ….. Jeg har heldigvis stadig Karen (Pedersen), som er 91 år, og det er dejligt at kunne spørge hende om noget herude fra, for hun husker rigtig godt og rigtig meget. ”Jeg kan godt nok kun huske tilbage til 1951”, siger Karen (de flyttede herud i 51), men det er rigeligt til mig, det er så fint. Vi får tit en snak om gamle dage, og hun var såmænd med til at tage imod mig engang for mange år siden 😊.
Lisbeth
Kongsengene 204 omkring 1906
foto fra 1944
foto fra 1965
foto fra 1982
foto fra 1997
I sommeren 1989 arrangerede vi, sammen med Grethe og Ib, ”gadefest” herude. Det foregik her i vores lade, som var blevet støvet af og fejet i dagens anledning, og der var heldigvis rigtig mange, der tog imod invitationen, og vi havde en hyggelig og sjov aften. Det blev starten på mange flere gadefester herude hver sommer, hvor vi skiftedes til at holde det.

Fotograferede – Huse fra Vrensted by år 2020

Kort over Vrensted by med gadenavne

Billeder af huse m.m. år 2020 fra Vrensted by og starter med

Bådstedhedevej når man kommer fra Thise til Vrensted

På vej mod Vrensted by med den flotte gamle Præstegård i midten af billedet
Bådstedhedevej 60 ———midt i billedet
Bådstedhedevej 32    ——- Jagthytten
Bådstedhedevej 35 – Vrensted Præstegård
På vej ind i Vrensted by
Bådstedhedevej 34
Bådstedhedevej 30
Bådstedhedevej 28
Bådstedhedevej 27
Bådstedhedevej 25
tv. Bådstedhedevej 23
Bådstedhedevej 23 ——det i midten
Bådstedhedevej 21 —-Denne store ejendom var engang “Den søndre købmand”, nu indrettet til beboelse

Kirkedammen
Den grønne plæne ved Ingstrupvej foran Kirkedammen
Vrensted Kirke — Her på den grønne plæne lå i sin tid Ørnholms Tårnurfabrik – Kirken set fra sydøst
Sct Thøgersvej 1 —-Den gamle Vrensted Byskole nedlagt i 1959 og nu indrettet som bolig
Den gamle Vrensted Byskole indtil 1959 set fra Bådstedhedevej
Bådstedhedevej 15 —–Lille Knudsgaard nu nedlagt som landbrug
Her stien til Nyhavn der går fra Sct. Thøgersvej/Bådstedhedevej til Søren Nielsens vej i Nyhavn
Udsigt mod Nyhavn fra Sct. Thøgersvej
Bådstedhedevej 10 —–Det gamle vaskeri nu indrettet som bolig
Bådstedhedevej 11
Bådstedhedevej 9
Bådstedhedevej 8 – den eneste dagligvare forretning i Vrensted marts 2020
Bådstedhedevej 7
Bådstedhedevej 5
Bådstedhedevej 1
Bådstedhedevej 1
Stationsvej 1 —-Ved Trehjørnet -Lægehuset med Lægerne Vestkysten – byens store arbejdsplads, har tidligere være Kommunekontor indtil 1970____..Her begynder Bådstedhedevej, Brønderslevvej, Stationsvej og Vingevej

Ingstrupvej startende ved Kirkedammen mod Ingstrup

Sct. Thøgers Kilde og Vrensted Kirke Her begynder Ingstrupvej
Ingstrupvej 3————herfra har indtil 1970 været drevet en lægepraksis nu alene bolig.

 

Vrensted Kirke —-Her på den grønne plæne lå i sin tid Ørnholms Tårnurfabrik – Kirken set fra sydøst

 

Ingstrupvej 10 —-stuehus til Vestergaard

 

tv. Ingstrupvej 5                                                               th Ingstrup 7,
Ingstrupvej 5  —- i midten
Ingstrupvej 9
Ingstrupvej 10 – gården Vestergaard
Ingstrupvej 13

 Ingstrupvej 18 —–Vrensted Vandværk

Sct. Thøgersvej til den gamle Station i Vrensted

Til højre -. Sct. Thøgersvej
Sct. Thøgersvej 2 – det hvide hus her var tidligere manufakturforretning
Til venstre   Sct Thøgersvej 1–den gamle Vrensted Byskole -Her begynder Sct. Thøgersvej
Sct. Thøgersvej 1 – den tidligere Vrensted Byskole indtil 1959, nu privat beboelse

nr 2 hus f.h. sct. thøgers vej 4                                      det røde nr. 6 – har tidligere været bageri med forretning
Kirken set fra nordøst fra Sct. Thøgers vej
Her den fine og velholdte Vrensted Kirkegård

Kirken set fra nord
tv. Sct. Thøgersvej 8
Sct Thøgers vej 1 –Den gamle Vrensted Byskole nedlagt i 1959 nu privat beboelse
Her fortsætter stien fra Byens Hus ned til Kirkedammen langs diget til kirkegården
Sct. Thøgersvej 10 ——Ane Maries Hus

Sct Thøgers vej 10 —–Ane Maries Hus opført af sagfører Anders Olesen, Vodskov – barnefødt i Vrensted
Sct. Thøgersvej 12 —–  Den ny Kirkegård
Fra den ny kirkegaard På stenen står: Det er livet, Det er lyset, Det er kærligheden der sejrer.
Vejen fra sct. Thøgersvej langs kirkegårdsdiget ned til Ingstrupvej ved gården Vestergaard
Her parkeringsplads ved Kirken og Ane Maries Hus
Sct Thøgers vej 13
Sct Thøgersvej 16 ——-herfra har været drevet vognmandsforretning

Sct Thøgersvej 15
Sct Thøgersvej 19
Sct Thøgersvej 17
Sct Thøgersvej 18
det gule hus Sct. Thøgersvej 20
tv. Sct. Thøgersvej 18,                                  th. nr. 16
Stationsvej 23 B
Sct Thøgersvej 21

Her lå tidligere et hus ud til Sct. Thøgersvej arealet er nu købt af Vrensted Vandvæk – Sct Thøgers vej 23 – se ovenfor
Her lå tidligere Borgerforeningens festplads “Anlæget”

Stationsvej – Vrensted

Stationsvej 12 —–Den gamle Vrensted Station
Autogården, Volvo v/ Svend Andersen. Her lå tidligere Borgerforeningens Anlæg med festplads
Stationsvej 30
Stationsvej 28
stationsvej 26

Stationsvej 24

 

Stationsvvej 23
Stationsvej 18
Stationsvej 18
Stationsvej 21
Stationsvej 22
Stationsvej 19
Stationsvej 17
Stationsvej 20
Stationsvej 15
Stationsvej 13
Parkeringsplads ved Stadion og Byens Hus
Stationsvej 16 ——Lejeboliger
Stationsvej 16 ——lejeboliger
Stationsvej 12 —–Byens Hus i Vrensted
Sct. Thøgers plads 2 ——Det gamle Alderdomshjem nu lukket
Sct Thøgers Plads 1
Fra Byens Hus går stien ned forbi Sct. Thøgers Plads, Ane Maries Hus, Kirken og ned til Sct. Thøgers Kilde og Kirkedammen

På Sct. Thøgers Plads mangler foto af nr. 3

 

Stationsvej 7
Stationsvej 5
Anders Olesens vej 1
Stationsvej 3
Stationsvej 1 ——-Lægehuset med Lægerne Vestkysten
Stationsvej 1 —–Til Byens Hus og Stadion ad Stationsvej
Vrenstedvej 502 ———her har været cykelhandel, slagter, gartnerforretning, sparekasse filial og nu tøjforretning
Stationsvej 4

Vingevej – Vrensted

Vingevej 43
Vingevej 32
Vingevej 31
Vingevej 25
Vingevej 30

Vingevej 28

Vingevej 23
Vingevej 26
Vingevej 22
Vingevej 20
Vingevej 17 –Gården den hvide
Vingevej16
Vingevej 18
Vingevej 9
Vingevej 6
Vingevej 4
Vingevej 11
Vingevej 13
Vingevej 14
Vingevej 19

 

Vingevej 10
Vingevej 11
Vingevej 9
tv det hvide hus Vingevej 6, ——-det gule er Vingevej 4
Vingevej 5 ———-her har været drevet et smedeværksted
Vingevej 4 ———i huset har været bibliotek og beboelse

 

Mod Trehjørnet
Her står fugletræet ved Trehjørnet
Vrenstedvej 502 ————ved Trehjørnet
Stationsvej 1 ——-ved Trehjørnet
Fugletræet lavet af Vrensted Billedhuggeren Bodil Dam og står ved Trehjørnet
Vingevej slutter her ved Trehjørnet.

Så fortsætter vi til bydelen Nyhavn med den gennemgående vej Gl. Byvej der forbinder Bådstedhedevej og Brønderslevvej

set fra vest Gl. Byvej fra venstre 15, 17, 19

 

 

set fra øst Gl. Byvej husene fra højre er Gl. Byvej 19, 17 og 15,  tv. nr. 18
Gl. Byvej 22 det hvide
Gl. Byvej 22
Gl. Byvej 30
Gl. Byvej 34
Gl Byvej 20
Gl Byvej 18 ———-herfra har været drevet maskinstation
Søren Nielsensvej 1
Stien fra Nyhavn til købmanden —-fra Søren Nielsens vej til Sct. Thøgersvej/Bådstedhedevej
Stien i 2020 fra Nyhavn til Kirken eksisterer stadig
Den buede vej er Søren Nielsensvej der kommer ud ved Trehjørnet – er en grusvej
nederst Gl. Byvej
Bystien 8
Bystien i Nyhavn nr. 6
Gl. Byvej 15
Gl. Byvej 15 tv og nr. 17 th.
Gl. Byvej 16
Hus på Søren Nielsens vej 4
Hus på Bystien i Nyhavn som er lukket på midten for gemmenkørsel,  Bystien 2
Gl. Byvej 7
Hus på Gl. Byvej 11
Gl. Byvej 5
Gl Byvej 8 —–Søndergaard som ikke længere drives med landbrug ligger ved siden af Præstegården
l Huse i Nyhavn st fra Sct. Thøgersvej huset tv Søren Nielsens vej 6 huset th. Søren nielsens vej 4
Fra Trehjørnet går grusvejen Søren Nielsensvej til Nyhavn

Vrenstedvej fra Trehjørnet til Tilsiggaard

Kig mod Trehjørnet
Vrenstedvej 505
Vrenstedvej 500
Vrenstedvej 503 ——-lejeeboliger
Vrenstedvej 496. ————-her har været tankstation og autoværksted
Vrenstedvej 499
det hvide Vrenstedvej 497 det grå 495
Vrenstedvej 494 ———-herfra blev drevet et vognmandsfirma
Vrenstedvej 492 ———- herfra blev drevet en malervirksomhed
Vrenstedvej 493.    -her har været frisørforretning og brødudsalg
Kig gennem Vrensted hovedgade
Vrenstedvej 488
Vrenstedvej 490
Vrenstedvej 486
Vrenstedvej 491 med værksted i baggrunden   ——her er blevet drevet en møbelsnedkerforretning
Vrenstedvej 491 – nymalet
Vrenstedvej 493
Vrenstedvej 495 ———her har været et brødudsalg
Vrenstedvej 497
Vrenstedvej 486
det gule Vrenstedvej 487 B.  ——-her har været en cykelsmed og en damefrisør
Vrenstedvej 487 A ———her har været en karetmager
Vrenstedvej 485
Vrenstedvej 483
Vrenstedvej 481

 

Vrenstedvej 479
th. Vrenstedvej 477
tv. Vrenstedvej 482.  – ——her var en postekspedition
Vrenstedvej 480 —–det gamle Frysehus nu bolig
Vrenstedvej 478
Vrenstedvej 476
Kig mod syd
Vrenstedvej 475. ———her har været drevet en smedeforretning
Vrenstedvej 474 ———— herfra blev drevet en vognmandsforretning
Vrenstedvej 472
Vrenstedvej 473
Vrenstedvej 470
Vrenstedvej 468
Vrenstedvej 466.  her har været et tømrerværksted
Vrenstedvej 471
Vrenstedvej 469
Vrenstedvej 467 —-Det gamle Vrensted Andelsmejei “Lykkens Prøve” –
Th. det gamle mejeri og tv. Det gamle forsamlingshus

 

mangler: Pilgårdsvej 6

Vrenstedvej 464  -Th. den gamle Vrensted Brugsforening
Vrenstedvej 465 —Det gamle Vrensted Forsamlingshus
Vrenstedvej 464.  ———her har været drevet træsko- og købmandsforretning
Vrenstedvej 465

 

Vrenstedvej 463
Vrenstedvej 460
Vrenstedvej 461 —Her den gamle foderstofforretning nu overtaget af mekaniker Svend Andersen, indrettet som reservedelslager
Her slutter den bymæssige bebyggelse i Vrensted

 

Kirkemarks Vej – Vrensted

Kirkemarksvej 3
Kirkemarksvej 7
Kirkemarksvej 9
Kirkemarksvej 15 – det gule hus
Kirkemarksvej 12
Kirkemarksvej 10
Kirkemarksvej 13
Kirkemarksvej 8
Kirkemarksvej 6 tv og nr. 4 th.

Oluf Jensens vej – Vrensted

Oluf Jensens vej 3
Oluf Jensens vej 5
Oluf Jensens vej 7
Oluf Jensens vej 8
Oluf Jensens vej 6

mangler – Oluf Jensens vej 4

Anders Olesens vej – Vrensted

Anders Olesens Vej – Vrensted

Her kører man ind fra A C Andersens vej til Anders Olesens vej – Huset Anders Olesens vej 13
Her kører man ud til “Hovedgaden” – Vrensted Vej ved det røde hus- Huset er Kirkemarksvej  3
Anders Olesens vej 14
Anders Olesens vej 12
Anders Olesens vej 2
Anders Olesens vej 3
Anders Olesens vej 5
Anders Olesens vej 7
Anders Olesens Vej 9
Anders Olesens vej 12
Anders Olesens vej 10
Anders Olesens vej 8
Anders Olesens vej 6

Anders Olesens vej 4

Anders Oleasens vej 2

 

mangler: Anders Olesens vej 11

A.C. Andersens Vej – Vrensted

A.C. Andersens vej 4
A C Andersens Vej 5

Fotograferede – landejendomme og huse omkring Vrensted år 2020 (excl. byen)

Vrensted billeder år 2020 excl. byen

Jeg håber ikke jeg støder nogen ved at have taget de mange gode og mindre kvalitetsmæssigt ikke så gode billeder. Ønsker nogen billeder fjernet gør jeg det straks, når jeg bliver gjort opmærksom herpå. Er der skrevet noget forkert retter jeg det gerne.
A C Andersens Vej 16 —-Det flotte gård “Mellegaard”, Vrensted set fra nord i 2020.
A.C. Andersens vej 5,—— set fra vest den flotte pæne hvide Ejendom
AC Andersens vej 5
A C Andersens Vej 30
A C Andersens Vej 33 ——Kirkemarken blev opført af sagfører Anders Olesen og tænkt som en Landbrugsskole, men blev aldrig til noget.
Munkebrovej 4 ——Tilsiggaard
Munkebrovej 4 ——Tilsiggaard
Den høje bygning den gamle Foderstofforretning nu Autogaarden i Vrensted ved Svend Andersen på Vrenstedvej
Mejeribyen huse set fra vest
Rykindvej 13 —-gemt bag træerne Brusgaard
Vrenstedvej 415 ———      Bækgaard
Vrenstedvej 400, ——-Kærgaard
Vrenstedvej  407 ————Slotsgården
Vrenstedvej 380,  ———Kærgård
De mange fine og velholdte ejendomme på Hulbakvej kommer herunder
Hulbakvej 144
Hulbakvej 132
Hulbakvej
Hulbakvej 107
Hulbakvej 84
Hulbakvej 87
Hulbakvej 84 – Roden
Hulbakvej
Hulbakvej
Hulbakvej
Hulbakvej
Åsendrupvej 66, ——Vestergård på jordemorbakken
Åsendrupvej 42 ——-Det gamle Jordemor hus på Åsendrupvej ved jordemorbakken
Åsendrupvej 86 —-Ejendommen set fra vest

Åsendrupvej 41, ——-Nørregaard
Åsendrupvej  57 ———Kræmmergaard
Hulbakvej 4 ——Tæt ved Golfbanen på Vrenstedvej denne flotte ejendom
Vrenstedvej 253 ——-Søndergaard i Åsendrup
Vrenstedvej 287——-Bagterp nu kaldet Cirkusgården
Cirkusgården på Vrenstedvej 287
Vrenstedvej 287 , Stuehuset på Bagterp/Cirkusgården
Vejen til den gamle Åsendrup Skole på Vrenstedvej 297, mellem Vrensted og Løkken

Herunder velholdte huse og ejendomme i Vringelby på Vrenstedvej mellem Vrensted og Løkken

Vrenstedvej 334, ——Vringelby

 

Vrenstedvej 334, Vringelby
Vrenstedvej 331, Vringelby
Vrenstedvej 335, Vringelby
Vrenstedvej 341, Vringelby
Vrenstedvej 341 —————Vringelby

Herunder ejendomme på Rykindvej i Vrensted

Rykindvej 83 —————-Teglgaard
Vrenstedvej 297, ——-Åsendrup Skole set fra Rykindvej
Rykindvej 72. ————-Langagergaard
Rykindvej 56
Rykindvej 62 ——Hulgaard
Rykindvej  54 ——-Højgaard
Rykindvej 18 ,,,,,,,,,,,,, Fodermesterhuset ved Rykind bagved ligger gården
Rykindvej  13 ——-Brusgaard –
Rykindvej 14 – Gården Rykind
Munkenrovej 46. ——Her ejendommen lige ud for Rykindvej på Munkebrovej nede af grusvejen bor billedhuggeren Bodil Dam på ejendommen som nu hedder Pont Cottage

Munkebrovej 76, Drivsholm , desværre ingen farvefoto
Mellegaard set fra nord fra Munkebrovej

Herunder ejendomme på Pilgårdsvej i Vrensted

Pilgårds Vej 8 og 8A – garageanlæg

mangler:

Pilgårdsvej 21 – Aagaard

Nørkær 30

Nørkær 20

Set mod nord fra Pilgårdsvej til Nørre Kær
set mod nord fra Pilgårdsvej, tv. Drivsholm
Pilgårdsvej 51, Lindegården på Pilgårdsvej

Pilgårdsvej 71, Pilgård/Høngaard sagfører Anders Olesens barndomshjem – ingen foto

Pilgårdsvej 90, —————Østergaard set mod syd fra Pilgårdsvej
Pilgårdsvej 124, ———Havrevang
Pilgårdsvej 161, ———-Hedegaard
Hedegaard og møllerne på Stenum Hede
Pilgårdsvej 104 ——- Enggaarden
Pilgårdsvej 195,———— Toftegaard
Opr. hovedindkørsel til Toftegaard på Pilgaardsvej
Pilgårdsvej 201 —————Måske et tidligere fodermester hus til Toftegaard på Pilgårdsvej

 

Pilgårdsvej 216 ———-Stuehus til Eriksminde
Pilgårdsvej 216 ————Eriksminde
Brønderslevvej 191 -Havgaard
Eriksminde ø.tv, Ulstruplund n.th.
Brønderslevvej 156, ———Ulstruplund v/ Østre Skole
Sundstedvej 2, ————-var opr. Østre Skole på Øster Heden på Brønderslevvej
Sundstedvej 2 ————Den gamle Østre skole
Brønderslevvej 192,——- ejendom øst  for Østre skole
Sundstedvej 29, 31 og 49
Brønderslevvej 107, ——-Smedegaard på Brønderslevvej øst for Vrensted

Herunder ejendomme og huse fra Østre Skole mod Vrensted og Vrensted Fælled ved Kongsengene vejen Læs videre “Fotograferede – landejendomme og huse omkring Vrensted år 2020 (excl. byen)”

NOSTALGI – Billeder fra en konfirmationsfest i Vrensted 27.03.1960

NOSTALGI -Billeder fra Jens Otto Madsen‘s Konfirmationsfest for 60 år siden den 27.03.1960
Jens Otto mellem mor Ida og far Elith i Biblioteket på den nye skole
13 årig Konfirmand 21.03.1960
fætre og kusiner
kusiner og fætre
kusiner og fætre
bedstemor Laura  og farfar Otto, de var hver især blevet alene
Søster Bente og tv. bror Karsten og en fætter
Her bl.a.pastor Mikkelsen og onkler og tanter
Nogle Vrensted folk m.fl.
Her pastor Mikkelsen og onkler og tanter
Her Vrensted folk
onkle og faster tv og th. Vrensted folk
Venner og familie
Bagerst f.v. tre Vrensted piger og fire kusiner
Konfirmand og ældste kusine
Konfirmanden med bror Karsten i hvid skjorte og tre fætre
Så er der kaffe og hygge hjemme i stuerne i huset overfor skolen her to tanter
farfar Otto nyder en cigar
Her min far tv og en af mor og fars venner
her fars søster tv. og to tanter
tv moster Mie og mor Ida
tre onkler
Vrensted folk
onkel
to onkler
Johanne Vestergaard og Aase Mikkelsen
Bedstemor Laura og Vrensted folk

 

 

 

Konfirmandholdet 1960 ved  Vrensted Præstegård, som kommer både fra Vrensted og Thise sogne
Vrensted Kirke

 

 

 

 

Gården “Østergaard” – Pilgårdsvej 90, Vrensted og familien Østergaard

 

 

HISTORIEN  OM

Gården ”Østergaard” – Pilgaardsvej 90, Vrensted

og

familien Østergaard

Chr. N. Østergaard er født 11.07-1896 på Østergaard i Vrensted.

Chr. N. Østergaard

Chr. N. Østergaard overtog i 1921 sin fødegård, Østergaard i Vrensted efter sin far Niels Chr. Nielsen, der havde ejet den siden 1894 hvor han købte den.

Han var blevet gift med Johanne F. Nielsen, ”Kræmmergaarden” Vester Hjermitslev. Hun var født den 08.03.1900

I ægteskabet var der tre børn, sønnen Niels Østergaard, født den 20.12.1922, desuden var der to piger.

Det var en af egnens bedste gårde på 70 tdr. land, og den nye ejer havde både lyst og dygtighed til at arbejde med jorden og anså bondens arbejde som det mest eftertragtelsesværdige. Det var gode betingelser at starte under, og de efterfølgende år viste en fremgang, der resulterede i et mønster drevet landbrug.

Hans interesse for foreningsliv, det folkelige og det åndelige, slog ret tidligt igennem, og det varede ikke længe, før folk fik øjnene op for, at han kunne og ville mere end gennemsnits mennesket. I 1933 blev han indvalgt i bestyrelsen for Brønderslev og Omegns Landboforening. I 1940 valgtes han til formand, og han kunne således snart have holdt 25 års jubilæum som formand.

Som formand for foreningen var han lydhør over for nye strømninger i landbruget, og han var en ivrig og energisk forkæmper for andelsbevægelsen. Det skyldes for en stor del ham, at Landboforeningen i dag råder over en velindrettet landbrugsgaard i Brønderslev. Den er blevet et samlingssted for landboer, der kommer til byen, det er også her der holdes auktioner og – eksportmarked og også findes en Andels Indkøbsforening for landbrugsmaskiner.

Som leder af den store forening, viste Østergaard djærvhed og mod; der stod respekt om hans navn, og han fremsatte sine meninger uforbeholdent og bestemt. Det bevirkede, at folk gerne lyttede til, hvad han havde på hjertet, og han forstod at tale til både ældre og til ungdommen. Han fulgte med særlig interesse arbejdet på Landboskolen i Brønderslev, og mange unge har ved afslutninger paa skoleåret lyttet til hans gode råd og henstillinger om at dygtiggøre sig.

Hans interesse for ungdommen kom også til udtryk i stiftelsen af en etableringsfond til hjælp for unge, nystartede landmænd. Det var hans idé, og det var på grund af hans energi, fonden blev stiftet. I dag har fonden en betydelig kapital, og hvert år uddeles der beløb af den.

Et hverv, der bragte ham i forbindelse med mange landboere var hans medlemsskab af Grundforbedringsudvalget for Hjørring amt. Han blev valgt ind som repræsentant for Landboforeningerne i 1940, og fra 1946 til 1955 var han udvalgets formand. I denne periode bortforpagtede han ”Østergaard” til sønnen, Niels Østergaard, og han boede derefter i en villa i Vrensted, indtil han købte Slotsgaarden.

Han var i mange år medlem af menighedsrådet ved Vrensted Kirke og formand for Vrensted mejeri, men mest vil han sikkert huskes som en dygtig og initiativrig formand for Landboforeningen, hvis medlemmer skylder ham meget, for hans kærlighed til standen og hans rige evner til at gennemføre betydelige fremskridt på fornuftig og velfunderet basis.

For sin betydelige indsats modtog Chr. N. Østergaard ved Landboforeningens jubilæum Ridderkorset.

Chr. N. Østergaard var en kendt Skikkelse inden for dansk landbrug. Bedst kendt var han som formand for Brønderslev og omegns Landboforening, et hverv, han røgtede med stor nidkærhed og aldrig svigtende interesse.

 Desværre blev han syg og efter mere end et års sygdom med flere indlæggelser på Brønderslev sygehus og Kommunehospitalet i Aarhus, døde gdr. Christian Nielsen Østergaard, Vrensted, i 1963 i sit hjem, Slotsgaarden i Vrensted, 67 år gammel.

 I 1947 havde sønnen Niels overtaget “Østergaard” efter forældrene og samtidig blev han gift med Else Marie Drivsholm der født den 29. maj 1922 i Toftegaard, Vrensted sogn, datter af Maren og Thomas Drivsholm, Toftegaard, Pilgårdsvej 195, Øster Hede, Vrensted.

Else og Niels Østergaard

 

Niels og Else Marie Drivsholm havde begge gået i skole i Vrensted Østre Skole og hun havde senere haft et ophold paa Havbro Ungdomsskole. Ellers opholdt hun sig hjemme indtil sit 18. år og efter at have været elev på Rødding Højskole og Hadsten Husholdningsskole i 1940 havde hun plads som husassistent i Hadsten paa den private realskole. Desuden var hun kokkepige paa Skanderup Nørregaard ved Lunderskov, elev på Askov Højskole i 1945-1946, ansat en sommer på et badehotel i Løkken samt beskæftiget endnu en periode hjemme inden giftermålet. Siden har hun været medhjælpende hustru.

Else Marie Drivsholm har været formand for det lokale husholdningsudvalg indenfor Landboforeningen i en årrække og medlem af Vrensted Menighedsråd. Endvidere har hun gennemgået kurser i bl.a. almuemaling og blomsterbinding.

Niels Østergaard havde efter skolegangen i Vrensted Østre Skole opgså flere skoleophold. Halvorsminde Ungdomsskole i 1939-1940, Ladelund Landbrugsskole i 1944-1945 og Askov Højskole i 1945-1946. Han var elev på Nr. Kornum ved Brønderslev, underforvalter paa Asdal Hovedgaard samt bestyrer 2 år på Rendbækgaard inden giftermålet, ved hvilket han forpagtede faderens gård, Østergaard, som han fik skøde på i 1958. Desuden købte han 1968 Lindegaarden i Vrensted, og her byggedes nyt stuehus i 1972-1973. Gården blev drevet med korn, raps og frø. Paa Østergaard blev der bygget ny svinestald i 1951 og maskinhus i 1962.

Niels Østergaard har haft en lang række tillidshverv, bl.a. var han formand for Vrensted Ungdomsforening i 10 år samt for Landboungdomsudvalget i Brønderslev i 6 år, og fra 1964 til 1978 var han i bestyrelsen og formand for Brønderslev Landboforening. Han blev æresmedlem. Endvidere har han været i bestyrelsen for Lundbæk Landbrugsskole. På et tidspunkt valgtes han til næstformand for mejeriet i Vrensted, og i 1962 blev han medlem af Vrensted-Thise Sogneraad.

Senere fortsatte han i storkommunen, og frem til 1978 var han viceborgmester i Løkken-Vraa Kommune.

Han blev amtsrådsmedlem i Hjørring i 1966, og 1970 fortsatte han i Nordjyllands Amtsråd, hvor var formand for udvalget for teknik- og miljø.

Fra 1972 til 1977 var han folketingskandidat for Venstre i Fjerritslev Kredsen, og han var formand for Vrensted sogns Venstrevælgerforening.

Han kom i 1956 i bestyrelsen for Andelsbanken i Brønderslev.

I 1965 blev Niels Østergaard forpagter af Drivsholm indtil 1973.
I 1966 overtog Niels Østergaard gården “Holmen” i Vrensted som han ejede indtil 1972 og drev sammen med “Østergaard” og forældrenes gård “Slotsgården”.

I perioden som folkevalgt politiker, var han nødsaget til at have dygtige og interesserede medhjælpere på gårdene, så han kunne overkomme alt det, han blev betroet uden for sin bedrift.

Niels Østergaard var Ridder af Dannebrog.

Efter salg af “Østergaard” og “Holmen” købte han ejendommen “Lindegården” på Pilgårdsvej i Vrensted.

”Østergaard” er nu solgt og nedlagt som landbrugsejendom, jorden er frastykket og sammenlagt med anden ejendom.

 

Nekrolog:

Fhv. amtsrådsmedlem, gårdejer Niels Østergaard, Pilgårdsvej 51, Vrensted, er død. Han blev 78 år.

Niels var gårdmandssøn fra Vrensted. Som ung fik han lov til at komme på Halvorsminde Ungdomsskole, senere uddannede han sig på Ladelund Landbrugsskole og Askov Højskole. I 1947 forpagtede han forældrenes gård, Østergaard, og han købte den i 1958. Senere købte han Lindegården, og i en årrække drev han desuden Holmen.

Tidligt vaktes interessen for politik og foreningsarbejde. Niels var kun 15 år, da han blev valgt som formand for Vrensted Ungdomsforening. Det var en tid, han til det sidste mindedes med glæde. Hele livet bankede hans hjerte for de unge, og han ønskede at give dem så mange tilbud som muligt.

I 1966 blev Niels opstillet til det daværende Hjørring Amtsråd, og ved kommunesammenlægningen i 1970 blev han medlem af Nordjyllands Amtsråd. I otte år var han formand for amtets teknik- og miljøudvalg, og han forblev medlem af dette i sine 28 år i amtet. Adskillige ekspropriationer var han med til at foretage, han sikrede jord til veje, cykelstier og meget andet, men han var en forhandlingens og forligets mand, der forstod at argumentere med djærve ord og gode argumenter. Derfor foregik ekspropriationerne uden sværdslag.

Allerede i 1962 var Niels Østergaard en vigtig brik i lokalpolitikken. Han var medlem af det daværende Vrensted-Thise Sogneråd, og senere var han medlem af Løkken-Vrás byråd, hvor han var viceborgmester. Også i dette arbejde var han respekteret og kendt for ikke at skjule sin mening.

Vi husker, dengang hans kontor i Vrensted var omdannet til socialkontor, fordi folk gerne kom til ham for at få hjælp med et problem.

Niels Østergaard var formand for Brønderslev og Omegns Landboforening i 14 år, et arbejde, han også udførte til punkt og prikke.

Folketingskandidat for Fjerritslev kredsen var han også en periode, men da det er en kreds, der sjældent giver valg til en venstremand, mistede han interessen for det. Beboerne i Løkken-Vrå Kommune har meget at sige Niels Østergaard tak for.

Fremsynet som han var, sikrede han, at det store areal syd for Løkken, nu kaldet Bikube arealet, blev opkøbt af Løkken-Vrå Kommune, mens tid var. Det var også ham, der fik gennemført en kloakeringsplan for kommunen. Han var en stor støtte i arbejdet med opførelsen af Løkken-Hallen. Smålighed kendte han ikke til. Altid var han de store liniers mand. Han havde humor, og den bevarede han til det sidste. I sit otium nød han opholdet i badehuset i Løkken sammen med gode venner, og trods besvær med hørelsen var han underholdende og festlig.

Niels Østergaard er et menneske, der vil stå respekt om i årene fremover.

Han vil meget sent blive glemt.

Niels Østergaard var Ridder af Dannebrog.

I ægteskabet kom der fire børn, sønnerne Christian Drivsholm Østergaard, født den 30.12.1948 på Østergaard, Knud Drivsholm Østergaard, født den 26.04.1952 og døtrene Mette Johanne Drivsholm Østergaard, født den 30.10. 1957, og Anne Drivsdolm Østergaard, født den 08.06.1965.

Else og Niels Østergaards fire børn f.v. Knud, Mette, Anne og Christian

Både Johanne og Chr. N. Østergaard og Else og Niels Østergaard er borte og ligger på Vrensted Kirkegaard.

Drivsholm slægten – som Else kom fra –  kan føres helt tilbage til 1796 hvor Jens Thomsen, født i Kettrup, Ingstrup sogn, gifter sig den 28.10.1825 med Ane Christensdatter, født på Toftegaard i Vrensted by og sogn, og overtager Nørregaard i Åsendrup.

Om den slægt er der skrevet flere historier se under Levnedsbeskrivelser

 

De to gravsten på  Vrensted Kirkegård

I/S Vestergaard, Ingstrupvej 40, Vrensted – et stort familiebrug

En af Vrensteds store gårde

I/S Vestergaard, Ingstrupvej 40, Vrensted er et topmoderne landbrug med 700 malkekøer og 620 ha med planteavl. Al arbejde udføres med egne maskiner.
Det er en gammel gård der kan føres helt tilbage til 1716 hvor den hørte under Børglum Kloster, men i 1886 blev den solgt fra Børglum Kloster og har siden været ejet af forskellige. I mindst  tre generationer var den ejet af samme slægt.
I 1987 kom der dog helt nye ejer til, nemlig Anne-Marie og Jens Jensen som sammen med Helene og Rasmus Jensen, har udviklet gården til den store moderne gård den er i dag. Der er 9 ansatte.
Her luftfoto med den nye gård Ingstrupvej 40 tv og th den gamle gård Vestergaard på Ingstrupvej 20 i Vrensted
foto fra 1940erne Vestergaard, Ingstrupvej 20

Ingstrupvej 20 med bolig for de unge Helene og Rasmus og de tre børn
Der drives i 2020 som et I/S, et moderne landbrug med ca 700 malkekøer og 620 ha planteavl. (grovfoder og salgsafgrøder). Foruden Ingstrupvej 10 og Ingstrupvej 40 drives og ejes jorden fra gårdene Helledi i Vrensted, Vestergaard, Fattiggården og Skøttrupgaard i Skøttrup. Desuden er der jord i forpagtning.
I/S Vestergaard er blandt de 4 største landbrug i Vrensted, når man regnet med det areal der drives.
Her f.v. senior, Jens Jensen og AnneMarie Jensen og sønnen Rasmus
Rasmus’s ægtefælle Helene med deres tre børn

Besætningen er som nævnt på 700 køer der går i løsdriftsstald fra år 2000, 2007 og 2013, ungdyr går i løsdriftsstald fra år 2001 og 2007. Der drives 620 ha med grovfoder og salgsafgrøder og marken drives med en moderne maskinpark. Der er 4 ansatte i marken og ialt 9 ansatte i mark og stald. Gården drives af far og søn

Her fortælles om hvordan et stort landbrug drives. 

Nye ideer skal ikke bremses:

Hos I/S Vestergaard vil man ikke stå i vejen for gode ideer. Selv om det oprindelige mål var en besætning på højst 100 køer, er bedriften blevet udvidet flere gange – senest med en ny malkestald, kostald og ungdyrstald

Man har et standpunkt til man tager et nyt. Den berømte og berygtede sætning kan godt overføres til  bedriften i Vrensted. 

AnneMarie og Jens Jensen har været mælkeproducenter siden 1973, og fortsatte som mælkeproducenter på Vestergaard som de overtog i 1987.

De startede med omkring 80 køer i en bindestald og med mål om maksimalt 100 køer og ingen medhjælpere. Siden har bedriften løbende udviklet sig, og selskabet I/S Vestergaard tæller nu fire ejendomme, 380 hektar jord, 6.000 producerede slagtesvin om året samt 480 køer plus ungdyr.

I februar 2007 blev en ny kostald med en Strangko 2×30 side by side malkestald med kælder til teknikken malket ind. Sideløbende med det byggeri blev der bygget ny ungdyrstald og gyllebeholder. Ungdyrstalden blev taget i brug i december 2006. Så der sker noget på bedriften.

Brænder for landbruget

 Op gennem 1990 erne var vi låst af mælkekvoten med hensyn til udvidelser. Men det stod mere og mere klart for os, at vi skulle bygge en løsdriftsstald, hvis vi fortsat ville have køer. I 1999 fik vi så bygget løsdriftsstald med plads til et par hundrede køer, fortæller Jens Jensen.

På samme tid oprettede parret et I/S med deres ældste søn, Carsten. I 2003 købte Carsten sin egen bedrift og trådte ud af selskabet, hvorefter Jens og Anne Maries søn, Rasmus Jensen blev en del af I/S Vestergaard. Rasmus Jensen er gift med Helene der er fysioterapeut.

– I 2004 købte vi en svineejendom på 70 hektar, og vi fik grundlag for at udvide igen. Der begyndte vi at snakke om at bygge nyt.

Planlægningen af det nye byggeri foregik fra oktober 2005 til februar 2006, hvorefter den endelige projektering gik i gang. Første spadestik blev foretaget 17. maj 2006. Der er tale om en traditionelt indrettet stald med sengebåse med ophængte sengebøjler.

– Med den nye stald har vi godt og vel fordoblet vores besætning, siger Jens Jensen. Parret mener dog ikke, at det er gået for stærkt i forhold til deres oprindelige mål om højst 100 køer.

– Vi brænder for landbruget, og det gør sig også gældende for børnene, der er kommet med mange ideer, siger Anne Marie Jensen.

– Hvis de unge vil være med, og hvis de vil frem, så vil vi ikke bremse dem, siger Jens Jensen.

Ikke i tvivl

Og Rasmus Jensen ville frem ? med udgangspunkt i de gode erfaringer fra det tidligere byggeri.

– Man kan sige, at vi i 1999 gik efter at bygge så billigt som muligt. Denne gang gik vi målrettet efter en stald, vi kan have i mange år, siger han.

– I 1999 indrettede vi stalden med fast gulv og sand i båsene. Vi var ikke i tvivl om, at vi ville blive ved med det, siger Rasmus Jensen, der heller ikke var i tvivl om, at en parallel malkestald var den foretrukne løsning.

– Vi var ikke interesserede i en malkekarrusel på grund af arbejdsstillingen, og vi frygtede, at en malkerobot ville låse os i forhold til besætningens størrelse, siger han.

De udså sig ret tidligt i forløbet en 2×30 malkestald og holdt fast i det ønske, selv om de blev anbefalet en 2×12 malkestald.

 

 Vi syntes, at malketiden ville blive for lang med en 2×12, så vi holdt fast. Nu tager det to timer og et kvarter at malke 430 køer, og dertil kommer 25 minutters vask, siger Rasmus Jensen.

Til gengæld lod han og hans forældre sig overbevise med hensyn til en kælderkonstruktion, hvor pulsatorer og eventuelle mælkemålere monteres i en kælder under malkestalden.

– Det blev ganske vist en dyrere løsning for os, men den indebærer støjreduktion, nemmere rengøring og bedre beskyttet elektronik, så vi var nemme at overtale, siger Rasmus Jensen.

Prioriterer plads

Der malkes med to malkere to gange i døgnet i den nye malkestald, og hos I/S Vestergaard har man lagt vægt på, at arbejdsforholdene i malkestalden er optimale.

– Nu går man ikke nede i en grav og malker, men man kan gå lige ind. Vi har indrettet det, så der er lyst og venligt. Om sommeren er der rig mulighed for luft og ventilation, og om vinteren sørger et oliefyr for varme til malkerne, forklarer Anne Marie Jensen.

I/S Vestergaard har da heller ingen problemer med at få arbejdskraft. I øjeblikket er der fire mand ansat udover de tre i selskabet, og senere på året støder to medarbejdere yderligere til.

– Vi gør meget ud af medarbejderpleje, men vi er også blevet belønnet med dygtig og velovervejet arbejdskraft, siger Anne Marie Jensen.

– Tilsammen har vores ansatte eksempelvis kun haft to sygedage på et år, supplerer Jens Jensen.

Plads og gode forhold er også ambitionen i forhold til besætningen, forklarer Rasmus Jensen.

– Vi har fra starten lagt vægt på, at der skal være god plads og mange kvadratmeter pr. ko. Sengebåse, skrabegange og overgange er bredere end de danske normer. Det kan godt være, at hver kvadratmeter koster, men man må prioritere alt efter hvad man vægter, siger han.

Ny arbejdsrytme

Nogle justeringer har været nødvendige hen ad vejen i den nye stald, men ikke noget dramatisk.

– Det har primært handlet om justeringer på sengebåsene og om at lære det hele at kende og at vænne sig til en ny arbejdsrytme, hvor alle dyrene ikke længere er samlet, siger Rasmus Jensen.

I den nye stald, hvor der er plads til 255 malkende køer, var målet at malke 250 køer i timen.

– Men der havde vi nok forregnet os. I hvert fald ligger vi på 210 malkede i timen, og det er egentlig tilfredsstillende. Der skal jo være tid til enkelte ko. Desuden tror jeg, at det ser meget fornuftigt ud, når man kigger på kilo mælk i timen, siger Rasmus Jensen.

Forventninger indfriet

Ydelsen er ikke faldet drastisk i forbindelse med indkøringen af den nye stald.

Før den nye stald lå den gennemsnitlige ydelse på 11.600 kg EKM pr. årsko, mens den efter det første år i den nye stald er faldet til cirka 10.900 kg EKM pr. årsko.

På sundhedssiden har der blot været 55 tilfælde af yverbetændelse i de seneste 12 måneder, hvor antallet af sygdomstilfælde i alt har været 174.

– Alle kvierne begynder at ligge i sengebåsene, fra de er fem måneder gamle, så de kan vænne sig til staldmiljøet. Alle køerne ligger i sengebåsene, og de har alle sammen vænnet sig til det.

– Kælvningsalderen er blevet lavere, vi har opnået et bedre miljø for kvierne, der er sunde og rene at se på, og vi ligger meget lavt med hensyn til yverbetændelse, så indkøringen er gået godt, siger Jens Jensen.

Desuden er celletallet for det seneste kvartal på et tilfredsstillende gennemsnit på 198.000.

– Til den nye stald købte vi fire besætninger, og de tre døjede med høje celletal på over 300.000. Men indkøringen er gået fint, også i forhold til celletallet, og uden nogen form for behandling er celletallet blevet normalt, og problemerne er gået i sig selv.

– Så foder og et godt staldmiljø er altafgørende, og vores forventninger er blevet indfriet i forhold til denne stald, siger Jens Jensen.

Plads til ny udvidelse

Efter tilbageblikket på indkøringen signalerer han, at man stadig ser frem hos I/S Vestergaard.

Kigger man ned mod den fjerneste ende af den nye stald, har man udsigt til landskabet gennem vinduet i endegavlen, som nemt kan pilles ud.

– Vi har jo indrettet stalden, så den er nem at udvide. Så nu skal de lukke op for flere end 500 dyreenheder pr. ejendom, og så må vi se, hvad vi kan finde på, siger Jens Jensen.

– Og så må vi se, om det bliver os eller de unge, der skal føre udviklingen videre, supplerer Anne Marie Jensen.

Årets gang på I/S Vestergaard

 

 

Forhistorien til gården “Drivsholm” i Vrensted og Drivsholm familien

Drivsholm ca. 1946

Af journalist Poul Christoffersen, Sindal

Anetavlen til gården Drivsholm fører dens historie tilbage til Vrensteds ukendte fortid, men fra 1741 til 2004 var det bønder fra den samme slægt, som åndede og levede for at drive gården. Heraf var de første slægtsled som arvefæstebønder.

 Udgangspunktet var nærmest det ringest mulige, da landsoldaten Christopher Hansen i 1741 blev fæstebonde under Børglum Kloster på en gård et sted i Vrensted, som den forrige fæstebonde havde forladt i armod. Gården var på daværende tidspunkt på 5 hartkorn, 4 tdr. og 3 skp. og ifølge fæsteprotokollen var gårdens længer meget forfaldne, og jorden bar præg af ikke at have været dyrket i længere tid.

De fleste bønder i Vrensted sogn var arvefæstebønder under Børglum Kloster, men som en eftervirkning af Store Nordiske Krig og flere år med misvækst rømmede et stigende antal fæstebønder fra deres gård. Også i Vrensted Sogn. Derfor fik flere landsoldater muligheden for at blive fæstebønder på gårde, som de ikke slægtsmæssigt havde tilknytning til.

 Christopher Hansen var født i 1704. Sandsynligvis i Vrensted. Sognets kirkebøger fra før 1730 brændte under en præstegårdsbrand, og Christoffer Hansen optræder første gang i kirkebogen i 1735, hvor han udlægges som barnefader til en uægte datter Johanne. Moderen er Anne Lauridsdatter, som bor hos Laurids Jensens enke på Major Rantzaus gods i Vrensted. Christopher Hansen er på det tidspunkt landsoldat under oberst Storms regiment.

Christoffer Hansen og Anne Lauridsdatter bliver gift i 1737, og allerede på det tidspunkt i 1741, hvor de får en fæstegård under Børglum Kloster som hjem, har de tre børn. 

Anne Lauridsdatter dør i barselssengen i 1750, men hun når at føde otte børn, hvoraf to dør få dage efter fødslen. Christopher Hansen gifter sig få måneders efter sin første kones død med Else Jensdatter, og hun føder flere børn, som dør kort tid efter fødslen. I 1757 føder hun sønnen Niels Christophersen, som bliver næste generation på gården.

Christopher Hansen dør i 1779, og på det tidspunkt er den ældste søn Hans Christophersen død (23 år gammel) og den næstældste Laurs Christophersen er blevet gårdmand på en anden fæstegård gennem et giftemål med en enke. Derfor er det den yngste søn Niels Christophersen som overtager arvefæstemålet i 1779 efter faderens død. 

 Niels Christophersen er på daværende tidspunkt 21 år, og bor hjemme sammen med sin mor og en storesøster Else, som i skifteprotokollen betegnes som vild i hovedet. Om der også hører tjenestefolk til husstanden fremgår ikke, men Christopher Hansen har formentlig været dygtig til at få udbytte af jorden, for ved skiftet er der en omfattende fortegnelse over de ting, der hører til gården.

Også Niels Christophersen har tilsyneladende evner som gårdmand. Han bliver gift i 1782 med Karen Andersdatter, og ved Danmarks første folketælling i 1787 giver gården føde til en af de største husstande i Vrensted sogn, herunder til tre små børn og tre tjenestefolk.

 Ved folketællingen består Vrensted Sogn af 712 indbyggere fordelt på 32 husstande i Åsendrup og 107 husstande i Vrensted by samt syv husstande på Sundsted, Libakken og Holmen.

 Det er under Niels Christophersens tid som gårdmand, at fæstegården flyttes ud af landsbyen og ud på en mark kaldet Drivsholm, som klostret er ejer af og som ligger ved vejen mellem Vrensted og klostret. Det sker i 1806, hvor Vrensted som en af de første landsbyer tager fat på udskiftning af gårde som følge af en landsdækkende landsbyreform. 

 En af hensigterne med denne er at fæstebønder med tiden skal kunne blive selvstændige bønder, og en anden hensigt med reformen er at samle jorden omkring gårdene i stedet for fortsat at ligge spredt. Således har Niels Christophersen ifølge et matrikelkort fra 1813 haft fire jordlodder indenfor Vrensteds bylaug område – spredt flere km fra hinanden. Fra at være bestemt af et landsbylaug bliver det ved reformen efterhånden den enkelte bonde, som selv bestemmer hvornår marker skal sås til og afgrøden høstes.

 Børglum Kloster ejer de fleste af fæstegårdene i byen, men der er også andre vendsysselske godsejere, som har fæstebønder og jord i sognet. Således har Hvidstedgaard Gods fæstebreve for omkring en halv snes fæstebønder i Vrensted. 

 Niels Christophersen dør i 1827, hvor han ved skiftet blever benævnt som gårdmand af Vrensted Udflytter. Derefter bliver den ældste søn Christopher Nielsen fæstebonde på gården. Niels Christophersen og Karen Andersdatter bliver også forældre til Anders, Jens, Claus, Mette, Else og Mathias.

Christopher Nielsen er fæstebonde på Drivsholm resten af livet. Han gifter sig med Ane Nielsdatter, som i 1819 føder parrets eneste søn Jens Christoffersen. Jens bliver hjemme på gården hele sin ungdom og hjælper sin far med at drive gården. 

Familien vokser også med døtrene Mette, Karen Marie, Maren og Ane Marie Christoffersdatter. 

 Artiklen om forhistorien til gården Drivsholm og Drivsholm familien er skrevet af journalist Poul Christoffersen, opvokset på Bådstedhede i Vrensted,  som kan føre sin anetavle gennem fader-linjen tilbage til Laurs Christophersen og Christopher Hansen.

 

Gården “Drivsholm” og familiehistorien

Drivsholm, foto ca. 1946-52

Familiehistorien – Drivsholm, Munkebrovej 76, Vrensted

Jens Andreas Drivsholm, der i 1910 fik navneændring fra Jensen, er født den 6. august 1860 i Stenvad, Vraa sogn, og han døde den 12. juni 1923 på Hjørring Sygehus. Han blev gift den 8. november 1888 i Vrensted, med Anine Kirstine Jensen. Hun er født den 29. september 1864 i Drivsholm, Vrensted sogn, som datter af gårdmand Jens Christoffersen og hustru Ane Pedersdatter. Hun døde den 17. november 1926 i Aarhus.

Jens Andreas Drivsholm var efter sin konfirmation beskæftiget ved landbrugbrug og arbejdede bl.a. en sommer paa Sjælland. Desuden havde han et ophold paa Brønderslev Højskole, inden han indkaldtes til militærtjeneste og efter hjemsendelsen som korporal indledte han et ophold på Stenum Højskole.

Om dette ophold skrev sønnen Jens i 1957:

“Hvorledes min bedstefader med sit stærke Bjørnbak’ske præg så på opholdet, har jeg aldrig hørt tale om, men han har vel bøjet sig, som en god far gør, da han mærkede, det var en hjertesag for sønnen, og den unge stod jo heller ikke tilbage for den gamle i viljestyrke, men jeg har hørt af forstanderens egen mund, hvor forbavset og glædelig overrasket han blev, da sønnen fra Stenvad kom og indmeldte sig som elev på skolen. Der er ingen tvivl om, at denne vinter på Stenum Højskole fik afgørende betydning for min far hele livet. Han blev her indført i hele det grundtvigske folke- og åndsliv, der på dette tidspunkt midt i 1880erne stod i sin højeste blomstring.”

Ved giftermålet overtoges svigerforældrenes ejendom, Drivsholm i Vrensted, der da var på ca. 90 tdr. land, heraf 30 tdr. land klitkær.

Om tiden herefter skrev sønnen Jens bl.a.:

“Drivsholm havde været drevet godt, men måske nok på lidt gammeldags vis, men nu kom der gang i sagerne. Gennem næsten utallige ejendomshandler blev gårdens jordtilliggende ikke blot meget forøget, men jorden blev samlet omkring gården, et arbejde, der den gang vakte megen beundring og måske også lidt misundelse hos naboerne, der kaldte gården ”Lille Kloster”. Vi var jo nabo til Børglum Kloster. Markerne, der før var gennemskårne af åbne grøfter, blev drænede, og rodfrugtdyrkningen indførtes, og der blev bygget store nye udhuse for at skaffe plads til den forøgede avl og besætning. Det var jo en tid med store udvidelser og nydannelse landbruget, med fremskridt på alle områder, og det er vist ikke for meget at sige, at far var en foregangsmand i dette nye. I det hele var tiden op til århundredeskiftet, ja helt til 1914, præget af en lys optimisme med en stærk tro på, at fremtiden kun kunne bringe fremgang når blot man gjorde sin pligt og brugte de evner, der var en givet. Foruden familiens 10 medlemmer var på gården 3 karle og 3 piger samt i nogle år en privatlærerinde. Mor og far havde vist gerne set, at nogle af deres ældste drenge ville have studeret, men far gjorde dem saa forelsket i landbruget, at de umuligt kunne slippe det.”

Parret beholdt Drivsholm, da det i 1910 bosatte sig paa Stenvad Østergaard, Vraa sogn, som blev overtaget efter Peter Jensen-Bundaaard og på et tidspunkt blev Jens Andreas Drivsholm medejer af Vraa Teglværk og et byggeinteressentskab i Vraa. Drivsholm blev overtaget af sønnen Jens 1915, og Stenvad Østergaard blev overtaget af barnebarnet Bertel. Jens Andreas Drivsholm blev i en ung alder medlem af sognerådet og valgtes på et tidspunkt til formand for Løkken Sparekasse. Han var desuden politisk interesseret.

Om gården Drivsholm skrives bl.a.:

“I 1465 fandtes under navnet Dreffsholm en mark, som var genstand for strid mellem ejeren af hovedgården Aasendrup og ejerne af Vrensted by. Kong Christian I afgjorde striden således, at Anders Nielsen Banner af Kokkedal skulle “have, nyde, bruge og beholde Aasendrup og Dreffsholm”. På denne mark blev efter udskiftningen i 1806 bygget gården Drivsholm, som i 1856 blev solgt af Børglum Kloster til Jens Christoffersen, der i 1889 skødede gården til svigersønnen Jens Andreas.”

Anine Kirstine Jensen lærte mejerivæsen paa Kornumgaard ved Brønderslev og syning i Brønderslev inden giftermaalet med Jens Andreas.

Sønnen Jens fortæller:

“Mor var en kærlig og blid kvinde, der elskede og beundrede sin mand, og som kunne ofre alt for ham. Far var initiativrig, den fødte fører og igangsætter, hurtig til at tage sine beslutninger og med en sjælden energi til at gennemføre dem. Man kan vist sige, at de udfyldte hinanden paa en sjælden harmonisk måde”

I ægteskabet var der børnene: Jens som senere overtog gården og Thomas, Christian, Harald,  Christoffer, Anna, Mette og Aage Drivsholm.

Jens Christoffersen Drivsholm er født den 5. august 1889 i Drivsholm, Vrensted sogn. Han blev gift den 3. november 1915 i Vrensted med Anna Eriksen. Hun er født den 20. december 1891 i Rykind, Vrensted sogn som datter af gårdejer Mads Eriksen og hustru Johanne Kirstine Kristensen, og hun døde den 26. oktober 1959 i Drivsholm, Vrensted sogn.

Jens Christoffersen Drivsholm gik i skole i Aasendrup. Afbrudt af et ophold paa Vraa Højskole i 1905-1906 var han beskæftiget ved landbruget hjemme på Drivsholm samt paa en gård i Himmerland, hvor han var i 1 år. Derefter blev han som 20årig bestyrer for forældrene paa Stenvad Østergaard og senere havde han ophold på Tune Landbrugsskole i 1911-1912 samt Askov Højskole i 1913-1914. Ved giftermålet overtog han Drivsholm, som har drevet alsidigt, og 1932 byggedes nyt stuehus. Endvidere blev de bygninger der var opført af faderen, gradvist moderniseret. I 1965 blev Niels Østergaard forpagter af Drivsholm, som i 1973 overtoges af barnebarnet Bent Drivsholm. Jens Christoffersen Drivsholm var medlem af Vrensted-Thise Sogneraad i 2 perioder, i bestyrelsen for Løkken Sparekasse i 49 aar, heraf 17 år som formand, samt i bestyrelsen for Vraa Højskole i 16 år og har desuden været formand for bl.a. mejeriet i Vrensted.

Hans hustru Anna Eriksen gik i skole i Aasendrup og var senere elev paa Kvissel Højskole og Roskilde Skole. Hun var beskæftiget hjemme samt husassistent hos sparekassedirektøren i Løkken og paa Vestrupgaard i Saltum inden giftemålet, efter hvilket hun blev medhjælpende hustru. Endvidere var hun i bestyrelsen for Ungdomsforeningen i Vrensted, i hvilken også Jens Christoffersen Drivsholm havde været aktiv.

De unge Anna og Jens Christoffersen Drivsholm

I 1964-1965 får Jens Drivsholm opført huset på Sct.Thøgers Plads 1 i Vrensted hvortil han flytter. Siden 1961 har Elma Astrid Hammelsvang Christensen, enke efter gårdejer Peter Hammelsvang Christensen, været husbestyrerinde hos Jens Drivsholm.

Jens Drivsholm og hustru fik 2 piger Anine og  Johanne Drivsholm.

tv.Anine Drivsholm og hendes mand Morten Eriksen, th. Johanne Drivsholm

Der var ingen af de to piger der ønskede at overtage “Drivsholm” Johanne havde imidlertid en søn Bent, der efter et langt uddannelsesforløb var udset til at overtage “Drivsholm”. Efter giftermålet med Birthe jvf. nedenfor overtog de “Drivsholm” den 01.03.1973 jvf. nedenfor.

Bent Drivsholm var født den 12. august 1946 i Hjørring. Han blev gift den 29. maj 1976 i Korskirken i Vallekilde med Birthe Søgaard Sørensen, der er født den 9. september 1945 i Aastofte, Asnæs sogn som datter af gårdejer Mogens Sørensen og hustru Eli Marie Søgaard Jensen. De bosatte sig på Drivsholm, Munkebrovej 76, Vrensted.

Bent Drivsholm gik paa Gjurup Skole, Højene Centralskole samt på Den Private Realskole i Hjørring. Han tjente bl.a. 1 år på Rykind i Vrensted, inden han 1966-1967 aftjente sin værnepligt ved livgarden, og efter 4 år I Canada, hvor han var beskæftiget ved landbrug, havde han 1967-1968 et ophold på Uldum Højskole. Senere var han fodermester på en gård ved Hinnerup, 9 måneder på Bygholm Landbrugsskole i 1969-1970 samt ansat 3 måneder i et sprøjtefirma i Sverige, og i 1970-1971 foretog han en jordomrejse. I denne periode arbejdede han bl.a. paa New Zealand og i Canada. Herpå arbejdede han for morbroderen Andreas.

Den 1. marts 1973 – overtog Bent Drivsholm så gården ”Drivsholm”,

Drivsholm blev drevet med malkekvæg. På gården blev der siden overtagelsen foretaget forskellige ombygninger samt opført ny kostald og lade. – Bent Drivsholm var i bestyrelsen for Ingstrup Andelsmejeri. Han har været i bestyrelsen for Vrensted Foderstofforening.

Birthe Søgaard Sørensen gik på Asnæs Centralskole og Asnæs Realskole hvor hun tog realeksamen. Senere havde hun et ophold paa Midtjyllando holdningsskole i 1963-1964, og efter bl.a. et 1/2 år som husholdningselev på Faurholm ved Hillerød var hun 1965 elev 3 måneder paa Idrætshøjskolen i Sønderborg, inden hun begyndte på Hellerup Tilskærer seminarium, hvor hun var frem til 1967. Desuden havde hun ansættelse som ekspeditrice i Asnæs, og hun arbejdede senere et 1/2 år på en farm i Canada, samt på en trævarefabrik i Danmark, inden hun foretog en jordomrejse sammen med sin tilkommende mand Bent Drivsholm. Efter hjemkomsten gennemgik hun et kursus på Holbæk Handelsskole, og herpå var hun kontoransat i et rejsebureau indtil 1975. Siden har hun været medhjælpende hustru. – Birthe Søgaard Sørensen har været i bestyrelsen for International Agricultural Exchange Association, såvel i den danske som i den internationale bestyrelse, og i bestyrelsen for venstrevælgerforeningen i Vrensted.

Her fotograferet, Bent og Birthe med den lille Maria

Der er en datter Maria Drivsholm, som er født den 7. april 1982 i Vrensted. Maria er gift og bor i dag i Spandet ved Ribe.

Birthe og Bent Drivsholm er desværre ikke længere, de ligger begge nu på Vrensted Kirkegaard.

Ny ejer på Drivsholm:

I 2003 overtager gårdejer Mads Sørensen ”Drivsholm”, som han driver sammen med Kærgaard, Vrenstedvej 380, Vrensted.

januar 2020 – jens otto madsen 

 

Tre generationer – på Kærgård, Vrenstedvej 380, Vrensted

Kærgård,  Vrenstedvej 380, Vrensted i 2014
Else og Søren J. Sørensen i deres bedste alder

De helt unge, Else f. 1920 og Søren Jensen Sørensen f. 1915 kom i 1940 fra Sdr. Saltum til Vrensted.

De havde købt en mindre gård på Rykindvej. De kaldte gården “Høsthåb”, idet der tidligere havde været en ringe avl og de håbede, at de med tiden kunne få en bedre avl på de jorder, de havde købt. Med tiden fik Else og Søren skabt en god og veldrevet ejendom, på det tidspunkt med køer, svin og planteavl, som var normalt for denne tids landbrug. Ejendommen på Rykindvej, har i dag taget navneforandring og hedder nu “Langagergaard”.

Søren var storebror til læge Peder Madsen Sørensen, kaldet P.M. Sørensen, som nogle år efter at Else og Søren havde etableret sig i Vrensted, etablerede sig med ny lægepraksis på Ingstrupvej i Vrensted.

I 1955 blev ”Kærgaard” på Vrenstedvej 480 sat til salg og Else og Søren øjnede en chance for at få en større ejendom. Der var 30 køer på ejendommen. Den blev købt og “Høsthaab” blev solgt.

I årenes løb blev den drevet eksemplarisk og det var nødvendigt med folkehold. Mange karle og piger tjente i årenes løb på Kærgård som var et godt sted at være.

Der voksede i årenes løb en stor børneflok op, en pige som den ældste, AneMarie, hvorefter der kom fire drenge til. Mogens, Lasse, Kristian og Jens.

Alle børnene havde altid været med i arbejdet på gården, indtil de flyttede hjemmefra. Det var ganske normalt dengang. Den ældste af drengene, Mogens, havde lyst til at blive landmand.

Søren Sørensen var i en periode medlem af Sognerådet i Vrensted-Thise Kommune og havde desuden forskellige tillidshverv inden for landboarbejdet. I 1959 blev han desuden vurderingsmand i Dansk Landbrugs Realkreditfond. Et job som han havde stor lyst til og med sin store viden, erfaring og indsigt indenfor landbruget, var han medvirkende til at mange landmænd i Vendsyssel kunne få deres ejendomskøb og investeringer finansieret.

Det betød også, at han var meget hjemmefra sin egen bedrift og derfor måtte have dygtige medhjælpere. Else og Søren havde et godt ry, så at få folk, var på det tidspunkt ikke noget problem.

Mogens, ældste søn f. 1945, ville som nævnt være landmand og kom ud at tjene som 16 årig. Han havde fire forskellige pladser rundt omkring i landet for at få så alsidig en uddannelse som mulig. Et ophold i 1967/68 på 9 måneder, på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens, afsluttede hans landbrugsuddannelse som driftsleder.

Herefter kom Mogens hjem som karl og det endte med at Mogens i august 1973 skulle overtage Kærgård. Der blev handlet, Else og Søren fik købt en mindre ejendom på Rykindvej som de fik istandsat og flyttede til. Her fortsatte Søren Sørensen så sit vurderingsarbejde og Mogens skulle så drive den tilhørende jord.

Mogens overtog Kærgård sammen med sin kæreste , som var sygeplejeelev og tre uger efter overtagelsen blev de gift. Tove blev færdiguddannet som sygeplejerske og fik senere job som sygeplejerske på lægeklinikken i Vrensted, hvor hun arbejdede indtil sin pensionering i 2016.

Stuehuset på Kærgård var fra 1861 og siden 1915 var der ikke foretaget nogen nævneværdige ændringer der. Så i årenes løb blev der moderniseret og fornyet. Familen blev forøget med 2 drenge, Mads og Nicolaj som de ældste og en pige, Helene.

I 1975 blev der så bygget en ny og stor løsdriftsstald med plads til 74 køer. I årenes løb blev der sammen med de mange skiftende medarbejdere, arbejdet hårdt på at skabe en sund og rentabel bedrift.

Gymnastikopvisning i Vrensted Forsamlingshus i 1957. Her er fire glade gymnaster fra Kærgård, AneMarie, Mogens, Lasse og Kristian, Jens var ikke kommet til endnu.

En stor fritidsinteresse var der dog plads til. Hele familen havde en fælles interesse for gymnastik og sammen har de deltaget i landsdelens store gymnastikstævner samt de store landsstævner som holdes rundt om i Danmark hver 4. år.

Både Tove og Mogens har begge haft et højskoleophold på Gerlev Idræts- og Gymnastikhøjskole på Sjælland, inden de blev gift.

Den ældste af drengene Mads, ville også være landmand.

Gennem flere landbrugsskoleophold og flere pladser hos forskellige landmænd, fik han færdiggjort sin uddannelse som driftsleder. Desuden har han ligesom sin mor og far haft et højskoleophold. For hans vedkommende var det på Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Efter skoleopholdene tog han sammen med nogle kammerater i 2001 til Australien, New Zeland og Syd Amerika for at se og prøve landbruget der.

Så skete der noget.

I 2003 var ejeren af gården Drivsholm død. Tove og Mogens blev tilbudt at købe den, så derfor var de nødt til at kontakte Mads om han var interesseret i at gå i kompagniskab, for alene syntes Tove og Mogens, at det var for stor en opgave.

Mads var med på ideen og over natten havde han i skitse tegnet en ny kostald. Med de 90 køer på Kærgård og de 80 fra Drivsholm.

Da Mads kom hjem bosatte han sig sammen med kæresten Malene på Drivsholm.

I 2005 oprettes så I/S Kærgård med Mads og Mogens som ejere.

Der blev i 2006 bygget en helt ny og supermoderne malkestald på Kærgaard hvor de 170 køer plus yderligere nytilkøbte 50 køer fra en ejendom i Saltum skal være, således at de kom op på et kohold på 260 plus egen opdræt. Alle kvierne fik ophold på Drivsholm.

Sideløbende med besætningsudvidelser er der tilkøbt jord. Kærgård ś arealer er vokset fra 80 tdr. land til 225 ha, som ligger tæt ved gården. Desuden er der lejet 30 ha.

 

Mads og Mogens fortæller:

Sideløbende med besætningsudvidelser er gårdens arealer vokset fra 80 tdr. land til 262 hektar, inklusive et forpagtet areal. – Sidste forår kom 40 hektar jord helt uventet til salg. Det ligger godt for os, men det var et areal vi forventede aldrig skulle sælges. Det var ikke til at sige nej til. Vi regnede på, hvor mange flere køer der skulle være for at det kan bære sig at købe jorden. Og i oktober kom 60 hektar jord til salg, som ligger godt for os. Det fik vi også. Så nu er vi i gang med udvidelsesplanen med en ny malkestald, fortæller han. Miljøgodkendelse i hus En miljøgodkendelse fra Hjørring Kommune til den seneste udvidelse er netop kommet i hus, og efter sommerferien skal endnu et byggeri formentlig i gang. – Om tre uger holdes licitation, hvor vi håber på en god pris, og så må vi se, om banken vil være med til at finansiere byggeriet, siger den yngre part i I/S Kærgård. Der skal skaffes et større millionbeløb til at bygge en større malkestald, og så skal far og søn lige finde en besætning på omkring 100 køer, som er til salg. – Det er bedre en finde en samlet besætning end at tage rundt og købe noget forskelligt på auktioner, oplyser Mads Sørensen. Der ligger således en række heldige omstændigheder snarere end dygtigt landmandskab bag kvægbrugets store udvidelser. Udbyttet er over gennemsnit og samtidig viser det økonomiske resultat for 2008 for I/S Kærgård, at Mads og Mogens Sørensen sagtens kan få en god forretning ud af de heldige omstændigheder, for dækningsbidraget pr. ko nåede op på 15.500 kr. på årsbasis. – Det ligger noget over gennemsnittet, fortæller driftsøkonom Mogens Larsen, LandboNord, havde fået lov til at lave et besætningsbesøg på Kærgård. Det var som optakt til en temadag i Vrensted Forsamlingshus om økonomien i mælkeproduktion.

I 2013 blev så tilbygget en stor udvidelse af den store malkestald, således at der nu på gården er 375 malkekøer og 380 ungkreaturer.

I 2014 træder Mogens ud og sælger sin halvdel til Mads, som nu står som eneejer af Kærgård

Malene og Mads med børn er flyttet på Kærgård og Tove og Mogens har købt en mindre ejendom på Vrenstedvej i Vringelby, hvortil de er flyttet og hvor de efterfølgende har bygget om og til og fået en skøn bolig.

Her i 2020 er Mogens stadig aktiv på Kærgård og fortsætter sit daglige arbejde med at passe ungkreaturerne sammen med medhjælperne.


Gennem årenes løb har mange landmænd besøgt Kærgaard, der viden om er kendt for at være et veldrevet landbrug. Der er ialt 9 ansatte og omregnet til fuldtidsansatte er det 5 personer. Man må sige det er en stor arbejdsplads.

Både Malene og Mads er meget aktive i foreningslivet i Vrensted, ligesom Tove og Mogens har været.

De er bl.a. gymnastikledere, har deltaget aktivt i bevarelse af skole, var med til at etablere friskole som dog ikke fortsatte ret lang tid. Har været med omkring børnehaven, foreningssamvirket og Idrætsforeningen og Byens Hus i Vrensted, som fremover skal være samlingssted for Vrensteds Foreningsliv og borgerne og hvor evt. børnehaven kan flytter i.

14. februar 2014:


Pris for godt landmandskab

F.v. Mads og Malene, Tove og Mogens Sørensen ved prisoverrækkelsen

Mads og Mogens Sørensen fra Kærgård I/S har fået en pris fra LandboNord Kreds 1 for Godt Landmandskab 2014 til Kærgård I/S v. Mads & Mogens Sørensen Vrensted

I sin motivering for pristildelingen sagde kredsformand Hans Jørgen Boel bl.a.:

– I/S’et blev stiftet i 2005 – 2 år efter at Mads og Malene havde købt naboejendommen. Bedriften består i dag af 375 køer, og der drives 275 ha hovedsageligt med grovfoder.

– Begrundelsen for anerkendelsen er, at Mogens og Mads Sørensen, (med stor opbakning fra familien) driver et super flot landbrug. Dette høster stor anerkendelse i omegnen, og det er ikke svært at se, at der er orden i tingene. Det står også klart for de fleste, at der på bedriften opnås flotte produktionsresultater, hvilket også kan ses, når Mogens og Mads har været så venlige at vise deres tal frem ved bl.a. møder og kurser i LandboNord regi. Hermed også en stor tak for det.

– Hos Mogens og Mads Sørensen prioriterer man forholdet til de ansatte højt. Man sørger for, at de har gode forhold. Ledelse er generelt noget, man gør meget ud af, og som de er meget dygtige til. Der holdes bl.a. ugentlige medarbejdermøder, hvor produktionen drøftes med medarbejderne.

 At medarbejderne  er glade for at arbejde hos Mogens og Mads Sørensen, ses ved, at de er ansat på gården i lange perioder, og tit vender de tilbage efter endt skoleophold.

– Nylig udvidelse af staldanlægget, i en tid hvor den økonomiske situation er svær for kvægbruget, vidner om en tro på fremtiden, og det fortjener stor anerkendelse. Generelt er Mogens og Mads Sørensen vellidte og anerkendte blandt kollegaer og samarbejdspartnere, erfagrupper og på LandboNord.

Prisen består af en bronzeskulptur “Spiren”, som er en model af en større bronzefigur, opstillet uden for LandboNords rådgivningscenter i Brønderslev og udført af kunstneren Flemming Holm, Hjørring.

 

Gården “Toftegaard”, Pilgårdsvej 195 og familien Drivsholm, Vrensted Øster Hede

Toftegaard ca. 1940

Toftegaard – Pilgårdsvej 195, Vrensted Øster Hede

og

historien om gården og familien Drivsholm

 

I 1788 døde Niels Laursen, der havde været fæster af Toftegaard i Vrensted hørende under Børglum Kloster. Ved sin død efterlod Niels Laursen sig 3 forældreløse og umyndige børn, nemlig Maren, Lars og Margrethe. For at sikre disse børns opvækst samt gaardens videre drift valgte Grev Marcus Gerhard Rosencrone til Børglum Kloster at overdrage fæstet paa gaarden samt de medfølgende forpligtelser for de 3 umyndige børns opvækst til Christen Nielsen Graven, hvorfor han den 25. august 1788 udstedte et fæstebrev til denne paa Toftegaard af hartkorn 4 tdr. 6 skpr. l alb. Christen Nielsen Graven overtog gaarden med “al den inventarium, indbo og udbo, besætning, sæde- og ædekorn med videre, som den efter salig Niels Laursen og hustru er befunden”, og den aarlige landgildeydelse til Børglum Kloter bestod af 14 rdr., ligesom Christen Nielsen Graven var forpligtiget til aarligt efter tilsigelse fra klosteret at foretage 2 rejser med hestevogn, “enten til Sundbye eller Aggersund eller andet steds paa lige vis længde med lovbefalet læs frem og tilbage, ved hvilke rejser han skal være forbunden til at tilsvare de ham til læs medgivede varer, og være mbvagelig for at aflevere og imodtage sit læs til og af hvem han samme herfra beordres. Ligeledes skal han aarlig i høbjergningstiden slaa, rive, rote og her til gaarden indage (indkøre) det engskifte, som den hovfrie gaard er tillagt at bjærge udi Børglum Klosters enge.” Som det fremgaar af fæstebravet, var Toftegaard en hovfri gaard, hvilket betød, at der ikke af gaarden skulle ydes hoveriarbejde til Børglum Kloster, men alligevel fremgaar det af klostrets hoveriprotokol for 1805, at Christen Nielsen Graven ydede helgaards hoveri, hvilken ydelse i 1805 udgjorde 15 spanddage med en velforspændt vogn og en mand paa vognen samt 21 gangdage.

Af fæstebrevet fremgaar det endvidere, hvilke forpligtelser Christen Nielsen Graven havde overfor den forrige fæsters 3 umyndige børn. Han skulle sørge for, at de fik kost og logi samt skolegang og “anden bønderbørn tilkommende lærdom og undervisning”, indtil de hver for sig fyldte 18 aar og uden anden godtgørelse end renten af deres samlede arvekapital paa 200 rdr., der var indestaaende hos herskabet paa Børglum Kloster, hvor han saaledes en gang om aaret kunne hente 8 rdr. til dækning af udgifterne. Endvidere var han ansvarlig for de børnene tillagte kister og klæder, som var blevet ham udleveret efter en nærmere specifikation, og som han under formynderens tilsyn skulle opbevare, indtil hvert af børnene fyldte 18 aar. Endelig var han forpligtet til, naar de naaede det 18. aar, i formynderens overværelse at give Lars en hest til en værdi af 20 rdr., Maren og Margrethe hver en ko til 10 rdr. samt derforuden et faar til l rd. til hvert af børnene. Istedet for dyrene kunne han, saafremt man ikke kunne blive enige om hvilke dyr, der var tale om, udbetale børnene de nævnte pengebeløb.

I forbindelse med Christen Nielsen Gravens overtagelse af fæstet paa Toftegaard, blev der paa gaarden foretaget en syns- og taksationsforretning over sammes tilstand og forfatning. Her hedder det om bygningerne, at stuehuset, der var 28alen langt og 11 1/4 alen bredt, var indrettet med 6 fag til stue og værelse, 4 fag til køkken og bryggers, og i øvrigt opført af fyrretømmer med klinede vægge og straatag. Ladebygningen, der bestod af 13 store bindinger, og som var 33% alen lang og 11% aler var ligeledes opført af fyrretømmer med klinede vægge og straat, en “taske” i den vestre ende, fjellegavl i den østre ende og pas dre side en port og 6 halvdøre samt en luge. Denne bygning var na til lo og lade med 10 korngulve samt 3 gulve, indrettet til hestes Den tredie længe, der vendte syd-nord, var paa 9 bindinger, 27 alen længden og 10 alen i bredden. Denne bygning havde udskud paa begge samt paa gavlene, og paa den vestre side var en dobbelt vognskjulsport samt 2 hele og 2 halve døre, medens der paa den østre side var en luge og i den nordre ende af bygningen var fjelleloft over de 4 bindinger ne længe indeholdt dels kreatur- og faarestald og dels vognhus. I øvrist blev alle 3 længer betegnet som værende gode og velholdte. Herudover som des og takseredes indbo, redskaber og besætning, og af mere værdifulde ting kan nævnes en stor gruekobberkedel paa 1 td.’s rum, vurderet til 14 rdr., en mindre kobberkedel til 3 rdr., en stod skippunds kakkelovn til 10 rdr. og tre beslagne vogne med tilbehør til 30 rdr., medens der af besætning nævnes syv heste, et føl, seks køer, to kvier og tolv faar med lam, takseret til 224 rdr.

I forbindelse med udskiftningen af landsbyfællesskabet blev Toftegaard flyttet ud, hvorved jordtilliggendet reduceredes til et hartkorn paa 4 tdr. 3 skpr. 24 alb. Paa fæstebrevet fra 1788 er imidlertid gjort en tilføjelse, dateret den 8. november 1806, hvoraf det fremgaar, at Christen Nielsen Graven som en delvis erstatning herfor havde faaet overdraget en huslod af hartkorn 3 skpr., samtidig med at den aarlige landgildeydelse reduceredes med godt i rd.

I folketællingen 1801 opføres Christen Nielsen Graven og hustru paa gaarden i Vrensted sammen med børnene Niels, 12 aar, Kirsten, 10 aar, Niels Jensen, 8 aar, Anders, 6 aar, og Ane, 3 aar gammel. Endvidere nævnes ikke mindre end 7 tjenestefolk.

Gaarden i Vrensted, som i ældre tid blot kaldtes “Gaarden”, men i yngte tid fra omkring 1820 fik betegnelsen Toftegaard, hørte oprindelig under ryttergodset. Ved en auktion i 1716 blev “Gaarden” købt af præsten i Vrensted Jens Jensen Godsen, og efter hans død overtoges gaarden af datter Anne Katrine. Senere blev “Gaarden” fæstegods under Børglum Kloster, det var størsteparten af denne gaard, nemlig det nuværende Toftegaard som Christen Nielsen Graven herpaa i 1788 fik fæste paa.

Christen Nielsen Graven synes at have været en dygtig landmand, og økonomisk klarede han sig vist temmelig godt. Saaledes ses han saavel i 1807 som i 1812 at have købt en del parceller til selveje, hvilke parceller ialt var paa næsten 1 td. hartkorn og blev drevet sammen med fæstegaardens jorder. Det kan nok undre, hvordan man ved Christen Nielsen Gravens død i forbindelse med skiftets afholdelse helt undgik en vurdering af disse jordarealer, som end ikke er nævnt paa skiftet.

Selve skiftet efter Christen Nielsen Graven blev paabegyndt den 30. oktober 1816 med en registrerings- og vurderingsforretning i boet foretaget af skifteforvalter Würtz fra Børglum Kloster og to vurderingsmænd. Som arvinger nævnes foruden enken Maren Nielsdatter, hvis lavværge var hendes bror Lars fra Havgaards Mølle, børnene Kirsten, gift med gaardmand Thomas Nørgaard i Aasendrup, Niels, 27 aar, Niels, 22 aar, Anders, 21 aar, Ane (Ane 3), 18 aar, og Maren, 14 aar gammel. For de af børnene, der var umyndige, blev som formynder udpeget deres farbroder Jens Nielsen Graven til Kornumgaard.

Fra boets registrering og vurdering kan af indbo nævnes: et større og et mindre fyrretræsbord, tre fyrretræsstole, to stole med halmsæder, to faste og en løs bænk, et blaamalet hængeskab, to faste sengesteder med tilhørende sengetøj, en fyrretræsstandkiste og et fyrretræsklædesskab samt en jernbilæggerkakkelovn og et stueur i foderal, hvilket sidstnævnte var mest værdifuldt af alt indboet og sattes til 12 rdr. Afdødes garderobe bestod af en blaa klædeskjol, som alene vurderedes til 6 rdr., en graa klædeskjol til 3 rdr., en blaa trøje til 4 rdr., en rødstribet brøstdug og en undertrøje til ialt 3 rdr., et par blaa og et par sorte bukser til 4 rdr., en hat til 3 rdr., seks skjorter til 9 rdr., en gammel blaa trøje, to par skindbukser, tre par strømper, et par støvler og en gammel hue.

Af vogne og redskaber nævnes bl.a. en beslagen vogn med afsæt, sat til 30 rdr., en trævogn til 10 rdr., to beslagne trævogne til 22 rdr., en plov med tilbehør til 8 rdr., en jernharve til 4 rdr., drættetøj til seks heste, 5 rdr., en hakkelseskiste med kniv, 4 rdr., samt en del mindre værdifulde effekter bestaaende af river, plejle, skovle, forke, høleer, jerngrebe, trillebøre, spande, slibesten samt værktøj. Endelig kan nævnes, at gaardens besætning bestod af fire gode heste til ikke mindre end 158 rdr., en 14-aars hoppe, en 24-aars hest, to føl, fem gode køer til 94 rdr., to stykker ungnød, fire kalve, to svin og otte faar samt en vædder.

Den 28. december 1816 mødtes man til afsluttende skiftef her blev indboet nu opgjort til 123 rdr., vogne og redskaber hestene til 196 rdr. og faar og kreaturer til 156 rdr., saal aktiver ialt androg 596 rdr. Herskabet paa Børglum stillede imidlertid krav om 244 rdr, til delvis dækning af en istandsættelse af bygningerne samt til den besætning og de redskaber, som havde været paa gaarden på overtagelsen. Egentlig var herskabets krav betydelig større endd de 244 rdr., men boet fik et betragteligt afslag, idet Christen Nielser før sin død paa gaarden for egen regning havde ladet opføre en bygning. Til de 244 rdr. kom udgifter til afdødes begravelse paa 50 samt et tilsvarende beløb, som enken reserverede til sin begravelse naar den tid kom. Endvidere var der omkostninger ved skiftets afholdelse 25 rdr., hvorefter passiverne androg 368 rdr. Der blev saaledes 228rdr. i overskud, hvilket beløb fordeltes med halvdelen til enken, godt 25…. til hver søn og ca. 12 1/2 rdr. til hver datter. Maren Nielsdatter erklærede herefter overfor skifteretten, at hun ønskede at fortsætte fæstet paa gaarden, hvilket blev hende tilstaaet. Endvidere afgav hun efter eget ønske løfte om at ville tillægge sine to ugifte døtre Anne og Maren hver en hest og en ko, naar de skulle giftes, samt til den tid holde deres bryllup, saaledes som egnens skik og brug var, idet de dermed var blevet lige stillede med deres storesøster Kirsten, der havde modtaget de samme ydelser ved sit bryllup.

Christen Nielsen Graven og Maren Nielsdatter havde i deres ægteskab børnene Niels, født 1789, senere gaardmand i Vrensted, Kirsten, født 1791, død 1817, gift med Thomas Nørgaard i Aasendrup, Niels Jensen, født 1793, død ugift den 11. februar 1823, Jens, født 1793, død før 1801, Anders, født 1795, senere bosat i Sæby, Ane (Ane 3), født 1797, og Maren, født 1802, gift med sin fætter Niels Larsen Møller fra Havgaards Mølle.

Som nævnt døde sønnen Niels Jensen Christensen den 11. februar 1823 hjemme paa Toftegaard, og en maaned efter blev der afholdt skifte i boet melkem hans mor Maren Nielsdatter og hans søskende Niels, Anders, Ane og Maren samt Kirsten, der som nævnt var afgaaet ved døden i 1817, og have efterladt sig 3 mindreaarige døtre, der indtraadte som arvinger isted for moderen. Afdødes faa ejendele androg en samlet værdi af 38 rdr. af de 15 rdr. var medgaaet til begravelsesomkostninger og udgifter ved skiftets afholdelse. Restbeløbet blev herefter fordelt mellem enken Nielsdatter og de øvrige børn.

Senest 1832 valgte Maren Nielsdatter derpaa at afstaa fæstet paa Toftegaard til den yngste datter Maren og hendes mand Niels Larsen Møller, og den 18. marts 1832 ses hun derpaa at have udstedt skøde til sidstnævnte paa de jordparceller, som hendes afdøde mand havde erhvervet henholdsis 1807 og 1812. Det drejede sig om Hvetmoseparcellerne nr. 11 og 12 og 13 af Kjeld Nielsens enkes udstykkede gaard i Vrensted, hvilke parceller havde et hartkorn paa 4 skpr. 1 4/5 alb., samt om engparcellen nr. 5 fra Jens Hansens udstykkede gaard i Vrensted af hartkorn i skp. 3 fjdkr. 3/4 alb. Overdragelsessummen var paa 200 rdr., og Maren Nielsdatter sad herefter som aftægtsenke hos datteren og svigersønnen indtil sin død i 1847. Hun nævnes da ogsaa her i folketællingerne for baade 1834 og 1845. I 1834 havde svigersønnen Niels Larsen Møller 5 tjenestefolk og i 1845 4 tjenestefolk samt en huslærer, Peter Nicolaj Poulsen, til børnene, hvilket fortæller noget om den velstand, der maa have været paa gaarden. I øvrigt opføres Niels Larsen Møller og Maren Christensdatter i 1834 med børnene Inger Marie, 7 aar, Christen, 5 aar, og Lars, 2 aar gammel, og i folketællingen 1845 med børnene Inger Marie, 18 aar, Christen, 15 aar, Lars, 13 aar, Ane Kirstine, 9 aar, og Maren, 6 aar gammel.

Et 1/2 aar efter Maren Nielsdatters død købte Niels Larsen Møller derpaa af Christian Michael Rottbøll til Børglum Kloster Toftegaard til selveje formedelst 2000 rdr. Han videredrev derefter gaarden som selvejer indtil 1865, da han afhændede den til sin søn Lars Nielsen Møller. Denne døde imidlertid barnløs i 1892, hvorefter hans arvinger afhændede Toftegaard. Der havde været forskellige ejere indtil 1918 hvor Thomas Drivsholm overtog Toftegaard.

Toftegaard, på Pilgaardsvej 195, Øster Hede, Vrensted, tæt ved den gamle Østre Skole er ikke en slægtsgård som flere andre i Vrensted.

Maren og Thomas Drivsholm
Maren og Thomas Drivsholm

Den blev som nævnt i 1918 købt af Thomas Drivsholm og blev senere overtaget af sønnen Jens Drivsholm, som var 2. generation og i dag er gården nedlagt som landbrugsejendom. Jord er solgt fra og sammenlagt med anden ejendom. Den var opr. På 105 tdr. land og en af de større ejendomme i Vrensted. De ældste bygninger var ved overtagelsen fra 1847 og stuehuset var fra 1880. Der var i tidernes morgen stort folkehold med heste som arbejdsredskab senere kom der bl.a. traktor.

Foto fra 2018 – Toftegaard

Thomas Drivsholm er født den 9. marts 1891 i Drivsholm, Vrensted sogn, og han døde den 21. november 1967 på Brønderslev Sygehus.

Han blev gift den april 1918 i Vrensted med Maren Eriksen.

Hun er født den 1. marts 1896 i Kræmmergaard, Aasendrup, Vrensted sogn, som datter af gårdbestyrer Jens Eriksen og hustru Else Marie Andersen, og hun døde den 9. december 1966 på Hjørring Sygehus.

Thomas Drivsholm gik i skole i Aasendrup og havde senere ophold på bl.a. Askov Højskole, inden han 1918 overtog Toftegaard i Vrensted.

Efter hans død skrev avisen bl.a.:

“Fhv. gdr. Thomas Drivsholm, Vrensted, døde pludseligt i går på Brønderslev sygehus, 76 år gammel.

Thomas Drivsholm var lige til det sidste i arbejde. Mandag aften var han således til møde i præstegaarden, men følte sig sløj og blev kørt hjem.

Thomas Drivsholm var født på gården Drivsholm i Vrensted og fik i sin ungdom en alsidig uddannelse på højskole og landbrugsskole og i forskellige gode pladser, bl.a. på Sjælland. Da han blev gift, købte han og hans hustru i 1918 gården Toftegaard i Vrensted, og her øvede de en utrolig stor gerning. Gården blev drevet frem til et mønsterværdigt landbrug, og mange unge, både karle og piger, fik her en god start på et selvstændigt liv. De lærte orden og akkuratesse, og de lærte også, hvordan et hjem er, når det er bedst.

Men foruden de hjemlige pligter passede Thomas Drivsholm også mange offentlige hverv. I en aarrække var han formand for Mejeriforeningen Vendsyssel, i flere perioder også for Vrensted andelsmejeri, Lykkensprøve. Under krigen var han formand for kornnævnet i Vrensted-Thise kommune. Endvidere var han med til at oprette fabrikken Akafa i Svenstrup og sad en årrække i bestyrelsen som næstformand. Han var i menighedsrådet i Vrensted gennem 35 år, ca. 25 år som kirkeværge, en post, han varetog til sin død.

Naar Thomas Drivsholm fik betroet så mange tillidsposter, hang det sammen med, at han var et gennemhæderligt menneske, som alle maatte få tillid til, og som blev respekteret i alle kredse.”

Maren Eriksen var efter endt skolegang husassistent samt beskæftiget paa et badepensionat. Desuden havde hun et højskoleophold i Vraa inden giftermålet. Efter hendes død skrev avisen bl.a.:

“Fru Maren Drivsholm, gift med fhv. gdr. Ths. Drivsholm, Vrensted, døde i går på centralsygehuset i Hjørring, 70 år gammel.

Maren Drivsholm var født i Kræmmergaard i Aasendrup. Ved giftermaalet købte parret gården Toftegaard øst for Vrensted og her lagde de deres kræfter i en lang årrække.

I 1965 afstod de gården sønnen Jens Drivsholm og flyttede ind villa, de havde købt i Vrensted by. Fru Drivsholm var rask og rørig til det sidste, men blev pludselig syg om morgenen og førtes til centralsygehuset i Hjørring, hvor hun døde først på eftermiddagen.”.

f.v. Thomas Drivsholm, Maren Drivsholm, sønnen Jens Drivsholm

De havde fem børn: Jens Eriksen Drivsholm fra 02.05.1920 som havde overtaget gården, Else Marie Drivsholm fra 29.05.1922 blev gift med gårdejer Niels Østergaard, Østergaard, Pilgårdsvej, Vrensted og så var der Andreas Eriksen Drivsholm fra 11..08.1924 som blev gift og boede på Vejensgaard i Skallerup,  Herma Eriksen Drivsholm, født 10.08.1926 blev gift og udannede sig til kemiingeniør bosatte sig i Københavnog den sidste var Nina Eriksen Drivsholm fra 17.12.1940 blev gift og var uddannet sygplejerske og flyttede væk fra Vendsyssel.

Jens Eriksen Drivsholm, som tidligere nævnt, er født den 2. maj 1920 i Toftegaard, Vrensted sogn.

Han blev gift den 21. maj 1965 i Mygdal med Gerda Bidstrup, der er født den 31. december 1926 i Mygdal sogn som datter af gårdejer Martin Bidstrup og hustru Johanne Sørine Nielsen.

Gerda og Jens Eriksen Drivsholm

Jens Eriksen Drivsholm gik i skole i Vrensted. Afbrudt af ophold på Havbro Efterskole og Vraa Højskole (1939-1940) var han beskæftiget hjemme, inden han begyndte paa Askov Forsøgsstation, hvor han arbejdede et 1/2 år, og senere var han paa Ladelund Landbrugsskole i 1945-1946. Han var desuden beskæftiget et 1/2 år hos farbroderen Jens Drivsholm samt forvalter på en gård ved Lunderskov, inden han kom tilbage til hjemmet, som han overtog den 1. maj 1965 som var drevet som et alsidigt landbrug, med både kvæg og svin. – Jens Eriksen Drivsholm har været i bestyrelsen for brugsen og mejeriet i Vrensted og er nu medlem af menighedsrådet samme sted, hvor han blev kirkeværge efter faderen. Desuden var han i bestyrelsen for Løkken Sparekasse og Nordjysk Kreatureksportforening i Aalborg.

Gerda Bidstrup gik i skole i Mygdal og var herpå beskæftiget i sit eget hjem, samt i forskellige pladser. Desuden havde hun et ophold paa Danebod Højskole i 1947, og siden giftermålet har hun været medhjælpende hustru på Toftegaard.

I 2001 solgte Jens og Gerda Drivsholm ”Toftegaard” og købte et parcelhus på Anders Olesensvej i Vrensted by hvortil de flyttede.

Der var ingen børn i ægteskabet.

Begge familier er gået bort og ligger på Vrensted Kirkeård

 

 

 

 

 

Drivsholm slægten kan føres helt tilbage til 1796 hvor Jens Thomsen, født i Kettrup, Ingstrup sogn, gifter sig den 28.10.1825 med Ane Christensdatter, født på Toftegaard i Vrensted by og sogn, og overtager Nørgaard i Åsendrup.

Jorden er nu solgt fra ejendommen og sammenlagt med anden ejendom, ejendommen er nedlagt som landbrugsejendom.

januar 2020 – jens otto madsen

 

“Kræmmergaard”, Åsendrup – Historien om gård og ejere

Gaarden ”Kræmmergaard”

Historie

 

Gaarden har Matr. Nr. 6a, 3a og 7a og er beliggende 4 1/2 km. Nord for Vrensted Kirke, ved Vejen mellem Løkken og Brønderslev, i Aasendrup By, Vrensted Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt.

 

 

Et hæfte der er udarbejdet før 1966 udgivet med tilladelse fra ejer og familie der har været ejere.

 

”Kræmmergaard”

Stuehuset på 290m2 er opført 1865.

Kræmmergaard har oprindeligt ligget ude ved nuværende indkørsel til Kræmmergaard, men hvornår den er blevet flyttet vides ikke.

Der er tydelige tegn hvor den har ligget, når der pløjes så kommer både mursten, men også især pigsten til syne.

Den store lade på 753m2 blev opført i 1840 af materiale fra et nedrevet pakhus i Løkken.

Ca. halvdelen af laden brændte først i 90érne og blev genopført med stålspær og nye mure. Men den gamle del står stadig som da den blev bygget og er et fantastisk bygningsværk, som må have været et kæmpe arbejde at opføre i 1840!

Kræmmergaard var kendt for avl af jyske heste i det meste af Vendsyssel.

Hingsten “Skak”, Ejer: Vestbendsyssel Hesteavlsforening, 1.pr. med 23 point, Landevejsbedømmelse 1940

I 1945 opførtes en ny kostald samt fodermesterhus i røde mursten for prisen på EN hingst, så det må have været nogle kostbare hingste de avlede på Kræmmergaard!

Kræmmergaard har spillet en stor rolle under skudehandlertiden, som magasin for diverse landbrugsvarer. Et tydeligt syn herpå ser man overalt på gården, hvor der som belægning er lagt store Norske granitplader, som er blevet brugt som ballast i skibene, når de er sejlet tomme hjem fra Norge. De ligger bl.a. i gangarealet i den gamle kostald, som sidenhen er blevet indrettet som hestestald.

Den oprindelige hestestald som lå nord/syd inde i gårdspladsen er der desværre ikke mere. Et andet sted de store granitplader er brugt, er på terrassen, hvor der er hugget to store mindeplader over tidligere ejere på Kræmmergaard.

Januar 2020 – Kristian Justesen

 

Kort påført med nogle af de største gårde i Åsendrup

 

Oversigt over Fæstere og Ejere af ”Kræmmergaard”.

Jens Andersen, Fæster fra 1688 til 1725.

Anders Nielsen, Fæster fra 1725 til 1758.

Jens Andersen, Fæster fra 1758 til 1782.

Jens Nielsen, Fæster fra 1782 til 1802.

Thomas Jensen, Fæster fra 1802 til 1816.

Peder Thomsen, Fæster fra 1816 til 1819.

Simon Pedersen, Fæster fra 1819 til 1831.

Lars Larsen, Fæster fra 1831 til 1857.

Ane Poulsdatter, Fæster fra 1857 til 1859, Selvejer 1859.

Niels Andersen, Selvejer fra 1859 til 1897.

Jens Eriksen, Selvejer fra 1897 til 1924.

Andreas Eriksen, Selvejer fra 1924 til 1966.

Anna og Andreas Eriksen

Poul Sørensen, Selvejer fra 1966 til 2001 til

Poul Justesen, 2001 – 2019

Kristian Justesen, 2019

Kristian Justesen

Kræmmergaard

“Kræmmergaard” nævnes i Vendsyssel Matrikel 1688 som Gaard Nr. 3 i Aasendrup į Vrensted Sogn og havde fra 1664 Hartkorn 2 tdr- – 4 Skp. som ved den nye landmaalingsmatrikel 1688 blev forhøjet til Hartkorn 3 Tdr. 3 Skp. 1 Fjdk. 2 Alb.

”Kræmmergaard” hørte dengang under Hovedgaarden “Sejlstrupgaard” i Sejlstrup Sogn

Der skal i Følge overleveringen have været Handel paa Norge og muligvis Kro i Gaarden. Dette var tit Tilfældet der paa Stedet i ældre Tid. Af de gamle Dokumenter og Fæstebreve, der vedrører Gaarden, ses dette dog ikke omtalt, skønt Gaardens Historie er ført meget langt tilbage.

“Sejlstrupgaard” tilhørte 1345 Markvad Rostrup. Senere kom den til de børglumske Bisper, der lod den bestyre ved Lensmænd. Efter Reformationen tilfaldt Sejlstrup Slot med Bispegods Kronen og blev et kongeligt len. Senere blev slottet med Bøndergods afhændet til dominal Tone Rodsteen, der 1689 solgte Slottet til Assessor r Arnoldus Dyssel, død 1714. 1715 købte Brødrene Morten og Arnold Chr, Dussel Slottet, der senere igen blev solgt til Jesper Jespersen til Hogholt. huis kreditorer 1747 afhænde de det til Kancelliraadinde Lassen paa Rødslet. 1749 blev slottet solgt til Købmand i Hiarna, Peder Biering. Sejlstrup skiftede Ejer ret tit indtil S.Segel overtog den i 1880.

Det var dog ikke ret længe »Kræmmergaard” hørte under Sejlstrupgaard”. Den hørte senere under Børglum Kloster.

Børglum Kloster var oprindelig en Kongsgaard, hvorpaa Knud den Hellige opholdt sig 1086, da Vendelboerne begyndte Opstanden mod ham. I slutningen af det 15. Aarhundrede havde Børglum Kloster samlet sig et betydeligt Jordtilliggende. Klosteret var meget velhavende og der gaar mange Historier om, hvad det førte med af Trængsler og moralsk Forfald. Efter Reformationen inddroges Klostret under Kronen, men i 1540 ledede Prioren stadig dets Anliggender.

Senere var Børglum Kloster bortforlenet til Adelsmænd. 1623 henlagdes det til Sorø Akademi, hvis Hofmester skulde have sit Underhold deraf. Ef ter Akademiets Nedlæggelse blev Børglum Kloster privat Ejendom, idet Frederik den III. 1669 mageskiftede det til Kansler Peder Reedtz, død 1674, mod Tygestrup i Sjælland. Sønnen Reedtz solgte Børglum Kloster omkring 1668 til Dronning Charlotte Amalie, der døde 1714 og det tilhørte derefter Fr. kjær, der adledes under Navnet Kjærskjold. Han var Ejer af mange herre gaarde. Efter hans Død kom Gaarden 1742 til Svigersønnen Johan H. Dontgav og havde da med Bøndergods ialt 922 idr. Hartkorn.

 

1756 købte Jens de Poulsen Gaarden efter at Herr Turah havue biet der nogle Aar. Han solgte Børglum Klos ter 1772 til slægten Rosenrkone. 1835 blev Børglum Kloster med ialt 672 Tdr. Hartkorn solgt til Herr Rotbøl, der efterhaanden bortsolgte Bøndergodset.

 

Den ældste Fæster af Gaarden i Aasendrup, vi træffer paa, er Jens Andersen der var Fæster fra 1688, men da det var, før Kirkebogen begyndte, er det ikke muligt at gøre nærmere Rede for ham.

Den næste Fæster af Gaarden Anders Nielsen, er muligvis Jens Andersens Svigersøn, idet Anders Nielsens Hustru hedder Johanne Jensdatter. Hans Fæstebrev paa Gaarden er ikke bevaret. Anders Nielsen og Johanne Jensdatter havde 1730 en Søn ved Navn Jens Andersen.

Medens Anders Nielsen var Fæster af Gaarden blev Hartkornet i Aasendrup om ordnet, saa flere af Gaardene blev delt i 2 Gaarde og Anders Nielsens Fæstegaard blev da Nr. 5 og fik Har tkorn 4 Tdr.

 

Anders Nielsen nævnes i Jordebog for Børglum Kloster 1755, som Fæster i Gaard Nr. 5 i Aasendrup af Hartkorn 4 Td., og han svarede i Landgilde 4 Idr. Byg, 3 Tdr. Havre, 1 Rdlr. 4 Mark 12 Skilling.

Anders Nielsen afstod Gaarden 1758 til Sønnen Jens Andersen og Fæstebrevet, der findes i Genpart paa Landsarkivet lyder som følger:

”Fæstebrev” Jeg, Jens de Poulsen til Børglum Kloster stæder og fæster til Jens Andersen sine Forældres iboende Gaard udi Aasendrup í Vrendsted Sogn, som med begge deres Villie formedelst Alderdom og medfølgende Skrøbelighed har til Sønnen afstaaet, imod at de nyder tilbørlig Ophold deres Livstid, hvilken fornævnte Gaard som staar for Har tkorn 4 Tår. bemeldte Jens Andersen sin livstid i Fæste beholder med al dets rette tilliggende Ejendom, som hans Forældre haft og brugt haver, al den stund han deref aarlig svarer alle Kgl. Skatter som er eller bliver paabudt, og til hvert år til Mortens Dag leverer i Landgilde 3 Tdr. Bug. 3 Tdr. Havre med god opmaal, gør Hoveriarbejde og Rejser med sine Grander og Naboer og holder Husene og Avlingen i forsvarlig Stand og Drift og iøvrigt retter og forholder sig efter kgl. Lov og forordninger og er herskabet og dets Fuldmægtig hørig og lydig i alle Maader alt under dette Fæstes Fortabelse.

Angaaende hans Stedsmaal og Person og Husgesinde sker ved Børglum Kloster Birketing, som han har erkendt som sit rette væreneting.

Børglum Kloster, den 12. Marts 1758.

J. Poulsen.

Ligelydende originale Fæste brev har jeg modtaget og forpligter mig til i alle Maader at opfylde samme.

Sign. Jens Andersen.

Jens Andersen var gift med Dorthe Christensdatter og hun døde i Julen 1776, og der blev afholdt Skifte efter hende den 24. Januar 1777. hvor Børnene nævnes: 1 Datter Johanne 14 Aar, 1 Søn Jens Jensen 12 Aar, 1 Datter Anna 10 Aar, 1 Datter Dorthe 8 Aar, 1 Datter Karen 4 Aar og Ane Marie 2 Aar.

Af Besætning var der 7 Heste, 4 Køer, 8 Ungnød, 10 Faar, 3 Grise.

 

Boets Indtægt var 102 Adir.

Gaardens Hartkorn var 4 Tdr. og Husene bestod af 10 Fag Stuehus, 14 Fag Lade, 10 Fag Øksenhus, der til trængtes Reparation for henholdsvis 30 Rdlr. 28 Rdlr og 18 Rdlr. Gælden var ialt 176 Rdlr. saa der blev intet at dele.

Jens Andersen maa paa en eller anden Maade være blevet træt af Gaarden i Aasendrup for i 1782 mageskiftede han med Jens Nielsen, der var fra Vejby Sogn, og som saa fik Fæstebrev paa Gaarden, Fæstebrevet, der findes i Klostrets Fæstebreve og lyder som følger:

“Fæstebrev”

. Rosenkrone til Rosenvold og Børglum Kloster m. v. gør vitterlig at have stædt og fæstet til Jens Nielsen der forhen har beboet Vangen i Teby sogn, den Gaard i Aasendrup Jens Andersen hidtil har haft i Fæste og til ham afstaaet efter en mellem den vedtaget af Herskabet samtykket Omveksling, hvorefter Jens Nielsen straks over tager bemeldte Gaard af Hartkorn 4 Tdr. samt skal have med samme af den herved værende Besætning 1 Hest, 1 Vogn og avlsredskaber, Resten medbringer han selv fra Stedet i Vejby eller forskaffer sig.

Thi skal fornævnte Jens Nielsen navn te Gaard med alt sit 121Itagende i Mark og Eng og Drift nyde, bruge og sin Llus tid? Feste beholde, naar han deraf i rette Tid svarer alle kgl. Skate ter og leverer til hver Mortensdag 3 Td. Byg, 2 Td. Havre i Landgilde og forretter hel Gaards Hoveri her til Gaarden efter Tilsigelse som de andre Naboer, og holder stedets Bygninger og Besætning i god stand og de tilliggende Jorder lovlig dyrker og bruger og ej selv eller ved andre lader bruge til Upligt eller lader noget bor tkomme, og iøvrigt retter sig efter lov og forordninger og er Herskabet hørig og lydig alt under dette Fæs tes For tabelse.

Børglum Kloster, den 27. Marts 1782.

Rosenkrone.

Ligelydende Fæstebrev har jeg mod taget og forpligter mig til at opfylde samme.

Jens Nielsen drev Gaarden i Aasendrup i 20 Aar og afstod den 1802 til

Svigersønnen Thomas Jensen hvis Fæstebrev er dateret den 20. Juli 1802 og lyder som følger:

 

”Fæstebrev”.

Jørgen Kvistgaard til Børglum Kloster og Vejbygaard gør vitterlig at have s tædt og bortfæstet til Thomas Jensen af Holt i Tolstrup Sogn der Gaard i Aasendrup som hans Svigerfader Jens Nielsen Forhen havde i Fæste, men til ham har afladt, hvilken Gaard af Hartkorn 4 Td. med al sin rette Tilliggende fornævnte Thomas Jensen sin livstid maa beholde i Fæste paa følgende Vilkaar.

Han opfylder den med forrige Fæster Jens Nielsen indgaaede Attægtskontrakt af 19. Januar d. A. og betaler af sig og Familie. Gaarden og dens Hartkorn alle kgl. Skatter og til Mortensdag leberer i Landgilde 3 Tdr. 3 Skp. Byg, 2 Tdr. Havre, og forretter det Gaarden paaliggende Helgaards Hoveri, han holder Stedets Byninger, Besætning og Inventarium i rette Stand som Syns forretningen udviser at være ham overdraget.

Han lovlig dyrker, gøder og behandler Gaardens Fæstejorder og intet deraf bortlejer eller til Upligt bruger eller bruge lader.

Han retter sig i øvrigt efter lov og Anordninger viser Lydighed mod mig og min Forvalter og andre Budmænd, som alt opfyldes imod

Fæstets Fortabelse og Lovens Straf efter tiltale og Dom ved Gaardens Birketing som han ialt erkender for sit rette Forum hvad hans ste pligt angaar.

I Ind fæstning er betalt 50 Rdir.

Børglum Kloster, den 20. Juli 1802.

Jørgen Kvistgaard.

 

Aftægtskontrakt og Konditioner for Thomas Jensen fra Holt i Tolstrup paa hvad Maade han kan mod tage Gaarden i Aasendrup i Fæste.

Saasnart nedennævnte Poster er opfyldte afleverer jeg Jens Nielsen mit Fæstebrev paa Birketinget og Gaarden antages da straks af Thomas Jensen med den paa Ejendommen værende Avl og Besætning, hvoraf skal nævnes 5 drætfærdige Bæster, 2 Føl, 7 Køer, 5 Ungnød, 18 Faarhøvder, Avlsredskaber, m.v. intet undtagen af hvad der er paa Stedet og tilhører Jens Nielsen.

Thomas Jensen be aler til Jens Nielsen 50 Rdlr. men har saa intet ansvar for dennes Gæld, og giver desuden Jens Nielsen og Hustru paa Livstid frit Ophold og Pleje saa godt som Thomas Jensen nyder det selv, men kan vi ikke enes, leverer Thomas Jensen os aarlig Ilde brændsel, 2 Td. Rug, 2 Td. Byg, mælken af I KO og føder og græsser 2 Fear og indretter os en Stue med Kakkelovn.

Thomas Jensen ægter Jens Nielsens Datter Kirsten før han som Fæster tiltræder Gaarden.

Jens Nielsen_holdes skadesløs for Brøstfæld.

Naar Ejeren Herr Kvistgaard vil overlade Thomas Jensen Gaarden For den Indfæstning han har bestemt sig til at give bliver denne Kontrakt ved Magt fra begge sider og sommaa overholdes af hver der senere kommer til Gaarden enten som Ejer eller Fæster.

Dateret den 7. December 1801. Jens Nielsen

 

Thomas Jensen fra Søndergaard i Holt i Tolstrup Sogn og Kirsten Jensdatter, Aasendrup, blev gift den 20. April 1802.

Der blev afholdt Syn over Gaarden den 2. April 1802, og dette udviste, at “Vaaningshuset i øst-Vest 11 Fag, 25 1/2 Alen, Lade Vest i Gaarden, Syd-Nord 18 Fag 43 1/4 Alen lang, 1 Hus i Syd 10 Fag, 33 Alen lang, indbygget i Ladens søndre Ende et Fæhus, Faaresti Vognhus, Huggehus, Høhus, m. m.

Besætning 8 Heste, 7 Køer, 4 Ungnød = 375 Rdlr.

Til Vaarsæd bruges 9 Td. Byg, 2 Td, Taarrug, 6 Id. Rugblanding, 10 Td. Havre. Der er saaet 4 Td. Rug.

Som Tærekorn til ny Høst behøves 10 Td. Rug, 10 Td. Byg.

Denne Besætning anses tilstrækkelig saavel til Gaardens Drift, der skatter af 4 Td. Har tkorn, samt Helgaardshovert paa Børglum Kloster.”

Thomas Jensen døde den 22. Oktober 1815 kun 34 Aar gammel.

Der blev afholdt Skifte efter han den 17. December 1815. Dette er indført i Børglum Kloster Skifteprotokol for) 1815 Fol. 502, og lyder som følger:

Skiftet blev afholdt den 17. December 1815 mellem Enken Kirsten Jensdatter og deres 5 Børn, som er: 1 Søn Jens Thomsen, 11 Aar, i Søn Niels, 10 Aar, I Datter Else, 6 Aar, I Datter Kirsten, 5 Aar, og i Datter Mette, 2 Aar.

Værge for Enken og Børnene blev Simon Pedersen af Lykkesholm.

Af Besætning var der 7 Heste, 6 Køer, 5 Ungnød, 12 Fear = 992 Rdir.

Enken meddelte, at hun var frugtsommelig, hvorfor skiftet blev udsat indtil videre.

Den 20. April 1816 var der atter skifte i Boet efter Thomas Jensen, og Enken Kirsten Jensdatter var da mødt med sin forlovede Peder Thomsen.

Boet blev delt saaledes, at der var 500 Rdlr. at dele mellem Børnene efter Moderens Ønske.

Pengene blev delt saaledes:

Sønnen Jens Thomsen 125 Rdir.

Sønnen Niels Thomsen 125 –

Datteren Else Thomsen 62 Rdir. 3 Mark.

Datteren Kirsten Thomsen 62 – 3 –

Datteren Mette Thomsen 62 – 3 –

Datteren Dor fikmthe, født den ll. Marts 1816, død den 19. Juni 1816_fik 62_-_ 3_

Ialt 500 Rdlr. O Mark,

 

Ungkarl Peder Thomsen fra Vraa Sogn og Enken Kirsten Jensdatter blev gift den 22. April 1816, og

Peder Thomsen fik Fæstebrev paa Gaarden og drev den i nogle Aar. Peder Thomsen og Kirsten Jensdatter havde 3 Børn, Dorthe, født 1817, Thomas Jensen Pedersen, født 1818, de døde begge som smaa, der var desuden Datteren Inger, født 1822 i Aasendrup.

Allerede 1819 afstod Peder Thomsen Gaarden og blev Husmand i Aasendrup. Om det har været de vanskelige Tider eller Sygdom, der saa tidligt slog ham ud, vides ikke.

Peder Thomsen døde den 19. December 1834, 54 Aar gammel som Husmand i Aasendrup.

Den Mand Peder Thomsen afstod Gaarden til 1819 var Selvejergaard mandSimon Pedersen af Lykkesholm i Fureby Sogn. Simon Pedersen er født 1772, og blev gift den 23. Juni 1815 med Inger Sørensdatter.

Simon Pedersens Fæstebrev paa Gaarden findes sammen med andre Fæstebreve fra Børglum Kloster paa Landsarkivet og lyder, som følger:

”Fæstebrev”. N. Fr. Hillerup, Ejer af Børglum og Vrejlev Clos ter, gør vitterlig at have s tædt og fæstet til Simon Pedersen af Lykkesholm den Gaard i Aasendrup som Peder Thomsen sidst beboede, og nu til ham godvillig har afskrevet hvilken Gaard, staaende for Hartkorn 3 Td. 6 Skp. han sin Livs tid maa nyde, bruge og i Fæs te beholde pad felgende Conditioner:

Fæsteren betaler og udreder til anordnede Forfaldstider alle kgl. Skatter og Contributioner i alle Dele som er eller i Fremtiden bliver paabud te.

Han svarer i Landgilde hvert Aars Mortensdag 3 Tdr. 1 Skp. Bug 2 Tdr. Hvid Havre med anordnede Maal,

Han forretter upaaklagelig i alle Maader hel Gaards part Hoverie til Børglum Closter efter udgangen Overenskomst.

Han vedligeholder og tilsvarer stedse Gaardens Bygninger, Besætning og Inventarium, samt Føde og Sædekorn efter foretagen Synsforretning. saa det til enhver Tid anses for uforringet Stand,

eller i anden Fald Fæstets Fortabelse.

Fæsteren er forbunden til at holde Bygninger og Besætning brandforsikret.

Han behandler Gaardens Ejendom, Ager, Eng, Kær, Overdrev og Tørvejord pad bedste Maade, saaledes som det ans taar en dygtig vindskibelig Bonde, og ikke lader noget bortkomme fra Gaarden, eller gør Fremlaan eller bortlejer noget, eller lader HØ, Foder og Gødning bortføre fra Gaarden,

I øvrigt retter Fæsteren sig efter Kgl. Lov og Anordninger viser Lydighed mod Herskabet alt under Fæstets Fortabelse.

I Indfæstning er betalt et stykke Jord paa Fureby Mark af Hartkorn 2 Fjdk. I Alb.

Børglum Closter, den 30. November 1819.

Hillerup.

Inden Simon Pedersen overtog Gaarden blev der afholdt Syns forretning, der giver et godt Ind tryk af hvordan Gaarden saa ud m. m.

Synsforretningen lyder som følger:

Vaaningshuset laa i øst-vest og bestod af 11 fag, 27 Alen lang med Udskud, paa søndre side udbygget en lille Kvist. Stolperne i Huset er Eg og anden Træværk Fyr, i nordre side er Muren Lervægge tillige med begge Ender, mens søndre side er Mursten, Straa tag. Indrettet fra øst: 3 Fag til Stors tue med loft og 3 Karm Vinduer, 1 Fag til Gang og et lille Kammer, 4 Fag til Dagligstue og 2 Kamre, Loft overalt, Lergulv, 3 Fag Vinduer med Blyruder, 3 Fag til Køkken og Bryggers, alt i maadelig Stand.

Lade vest i Gaarden vender i syd-nord, Gavl i nordre Ende, 9 Gulv 432 Alen lang, 123 Alen bred i søndre Ende, 14 Alen i nordre Ende, Udskud rundt, Stolper af Eg, Fyrre tømmer, Klinede Vægge, Straa tag, 8 Fag til Lo og Lade, 2 Fag til Stald i skikkelig Stand,

Sønder i Gaarden er Hus 10 Fag, 33 Alen lang, 63 Alen bred, ibygget Ladens søndre Ende, indrettet til Fæhus, Faaresti og Vognhus og Huggehus, Eg og Fyrre tømmer, klinede vægge og Straatag.

Vest i Gaarden et Hus 7 Fag, 23 Alen lang, 6 3/4 Alen bred fra best i Fag til Køkken og Frammers, Skors ten, 2 Fag til Stue. 2 smaa Kamre, Loft over 4 Fag, Vognskur Tørverum, Fyr tømmer, Straatag, klinede og dels murede Vægge, alt til Reparation for 88 Rdlr.

3 Mark.


Naar dette er sat i Orden er Gaarden i beboelig stand. Der medfølger 4 Bæster, 5 Køer, 5 Ungnød, 6 Faar, 2 Lam, Hartkornet er par 6 Skp., og der er i Efteraaret saaet 4 Id. Rug og tot bol bruges 10 Tdr. Byg, 10 Tår. Havre, 3 Idr. Blandsæd og t Foraarsrug, som alt er tilstede.”

Simon Pedersens Hustru Inger Sørensdatter døde 1829 og bare Anledning blev der afholdt Skifte. Dette er indført i Børglum clos ter skifte protokol Fol. 611. 1787-1831, og det lyder i Uddrag som følger:

”Skiftet blev afholdt i Gaarden den 29. Juli 1823. Simon_Pedersen oplyste, at de havde følgende Børn:

I Søn Jens Simonsen, 7 Aar, I Datter Marie 6 Aar, I Datter Kirsten 4 Aar, i Datter Karen Margrethe i Aar.

Formynder for Børnene var Morfaderen Jens Jensen, Aasendrup. Af Besætning var kun 5 Faar Boet tilhørende. Af andre Værdier opgaves en Eng i Galshug efter Skøde den 3. Juni 1805 = 300 Rdlr., 1 Parcel af Hartkorn 5 Skp. 2 Fjdk, 1 1/4 Alb. efter Skøde 21. Maj 1810 = 100 Rdir. , 1 Hus i Fureby bortsæste t = 60 Rdir. Efter Købekontrakt af 1. Januar 1816 og senere Forlig af 14. Juni 1821 har Dødsboet tilgode hos Anders Olesen i Vrensted for den af ham solg te Gaard Hartkorn 5 Idr. 1 Skp. 400 Rdlr. Sedler, omskrevet til 320 Rdir. ialt 873 Rdlr.

Besætningen fandtes i forsvarlig Stand og Manden vedbliver sin Fæste pligt saa Skiftet slutter med Syn over Besætningen og Bygninger som han i sin tid overtog efter Synsforretning.

Der var intet at dele, da Udgiften var større end Indtægten. Faderen ønskede dog at give hver af Børnene i Sengs Klæder og 1 ko og gøre Datterens Bryllup.”

Simon Pedersen blev gift anden Gang med Johanne Christensdatter. født 1788.

Simon Pedersen døde den 12. November 1830, 58 Aar gammel. Der findes inte t Skifte efter ham, der har sikkert heller ikke været noget at dele efter de haarde Kriseаar i 20erne.

Enken Johanne Christensdatter blev gift anden Gang den 12. Oktober 1831 med Ungkarl

Lars Larsen, som saa fik Fæstebrev paa Gaarden, men dette er ikke opbevaret


Lars Larsen er født i Thise 1808. I den ny matrikel af 1844 oplyses det, at Gaarden fik Matr. nr. 6 ganmel Hartkorn 6 Skp., nyt Hartkorn 4 Tdr. 6 Skp. 3 Fjdk. 1/2 Alb, svarer gammel Skat 25 Rdlr. 60 Sk.

Johanne Christensdatter døde den 19. September 1852, 64 Aar gammel, af Brystsyge. Efter hende findes intet Skifte.

Enkemanden Lars Larsen blev gift anden Gang den 17. juni 1853 med Pige Ane Poulsdatter, der paa det tidspunkt var 36 Aar gammel.

Christian Michael Rottbøll mageskiftede 1857 nogle af de Parceller Lars Larsen havde i Fæste, med en anden Parcel. Skødet lyder som følger:

“Mageskifte-Skøde. Underskrevne Christian Michael Rottbøll, Ejer af Børglum Kloster med underliggende, afhænder og mageskifteskjøder herved fra mig og mine arvinger til selvejergaardmand Peder Thøger Christensen af Aasendrup af den mig i bemeldte Aasendrup eller Oksentorp Bye, Wrensted sogn, under Matr. Nr. 6 tilhørende og af Lars Larsen i fæstehavende Gaard efternævnte 5 Parceller, som ved den af berørte Gaard afvigte Aar foretagne af nævnte Fæster indvilligede og ved Indenrigsministeriets Skrivelse af 22de November sidstleden approberede Udstykning ere ansatte til Hartkorn og Gammelskat saaledes: Parcellen Matr. Nr. 6b O Tdr. O Skp. OFjdk. 1 3/4 Alb. Hartkorn Gammelskat 9 Sk. Parcellen Matr. Nr. 600 – 1 – 2 – 0 – – Gammelskat 95 Sk. Parcellen Matr. Nr. 6d 0 – 0 – 3 – 1/4 – – Gammelskat 48 Sk. Porcellen Katr. nr. 6e 0 – 0 – 3 – 1/4 – . Gammelskat 49 Sk.

0 – Percellen Matr. Nr. 64 0 –

1 – 1 – Gammelskat 22 Skilling. Ialt

Ordr. 3 Skp. 2 Fjdk. 0 1/4 Alb. Hartkorn

Gammelskat: 2 Rd. 31 Sk. Mageskiftet skeer iøvrigt paa følgende Vilkaar:

1.

Fornævnte Parceller med ovenmeldte Hartkorn 3 Sk p. 2 pide b. og Gamme Iskat 2 Rdlr. 31 Sk. overdrages P. Th. Christensen med samme almindelige Rettigheder, Pligter og Byrder, jeg hidtil har ejet samme ifølge mit Auctions skøde af 1836.

2.

Den indløselige sjettedeel af hele Gaardens Bankheftelse er indfriet og er den der paa grundede Actieret saaledes Mageskiftet uvedkommende.

52

3. Peter Thøger Christensen som har tiltraadt de nævnte 5 Parceller udreder saaledes selvfølgelig alle deraf fra 1. Januar dette år gaaende Kongelige Skatter og offentlig Afgivter.

4. Alle af nærværende Mageskiftehandel i navnlige Maader flydende Udgivter bæres ene og alene af P. Th. Christensen.

5. Som Vederlag for titnævnte 5 Parceller har Peder Th. Chris tensen under Dags Dato meddeelt mig Mageskifteskjøde paa Parcellen Matr. Nr. 7e af hans i følge Skjøde af 18de December f. Aa. i bemeld te Aassendrup eller Oksentorp ejende Gaard Matr. Nr. 7, og vil saaledes begge Mageskifteskjøderne derfor være samtidig at tinglæse.

Med Hensyn til det Stemplede Papiir ansættes Værdien af det Mageskiftede til 400 Rdlr. Rigsmynt. Til Bekræftelse under min Haand og mit Segl.

København, den 10de Januar 1857.

Rottbøll.

Underskrevne Lars Larsen, Fæster af den i ovenmeldte Mageskifteskøde omhandlede Gaard Matr. Nr. 6 i Aassendrup tils taaer herved at have indrømmet at de beskrevne 5 Parceller af samme mageskiftes med den ligeledes foran beskrevne Parcel Matr. Nr. 7e, som forenes med forannævnte min i fæs tehavende Gaard imod at jeg derar svarer alle Byrder.

Aasendrup, den 13. Januar 1857.

Lars Larsen.

Det var dog ikke længe, Lars Larsen og Ane Poulsdatter levede sammen, idet Lars Larsen allerede døde den 29. December 1857. Skiftet efter ham, der er indført i Børglum Herreds Skifte protokol. lyder i Uddrag som følger:


»Skiftet blev afholdt den 10. Marts 1859 mellem Enken Ane Poulsdatter og deres eneste Søn Poul Christian Larsen, 5 Aar gammel.

Det oplystes, at Boet bestod af nogle Kreaturer af den iGaarden værende Besætning samt en Del Ind- og Udbo, der ialt ansattes til 600 Rdlr. Der var i Boet en Gæld paa 200 Rdir.

Saa der blev til Deling ialt 400 Rdlr, hvoraf Enken tilkom 200 Rdlr, og Resten 200 Rdlr. tildel tes Sønnen, hvis Arve part blev staaende i Gaardens BO med Pant i dennes Ejendele, indtil sønnen blev 18 Aar, uden Renter. Derefter blev Boet overdraget Enken, mod at hun tilsvarer Gælden.”

Den 11. April 1859 købte Enken Ane_Poulsdatter Gaarden til Selveje.

Købekontrakten og Skødet lyder som følger:

 

Købecontract. Underskrevne Godsejer Chr, Michael Rottbøll til Børglum Kloster sælger og afhænder herved fra mig og mine Arvinger til afdøde Gaardmand Lars Larsens Enke Ane Poulsdatter af Aassendrup i Vrensted sogn, den Gaard i bemeldte Aassendrup eller Oxentorp Bye som under Matr. No. 6 a er ansat til Hartkorn 4 Tdr. 3 Skp. 1 Fjdk, 1/4 Alb. Gammelskat 23 Rdlr. 29 SK. hun hidtil har besiddet i Fæste. den samme tilliggende Parcel i bemeldte Aassendrup Matr. No. 7e af Hartkorn 6 Skp. 1 Fjdk. 1/2 Alb. og Gammelskat 4 Rdlr. 29 Sk. ialt 5 Idr. 1 Skp. 2 Fjdk. 3/4 Alb. Hartkorn og 27 Rdir. 58 Sk. Gammelskat, pad følgende Vilkaar:

1.

Eiendommen mod tager Kjøberinden med Bygninger, Besætning og Inventarium m m. som samme forefindes idag uden videre Ansvarspligt for mig, og overdrages herved med de Rettigheder. Play Byrder jeg hidtil har ejet samme ifølge mit Auctions skigde og hvad Parcellen Matr. Nr. 7e angaar overensstemmende med mit Wageskifteskjøde der paa, tinglæst den 12. Februar 1857.

2. Den indløselige Sjettedeel af de nævnte Eiendommes Bank er i sin tid indfriede og er desaarsag den der paa grundede Actieret denne Handel aldeles uvedkommende.

3.

Kjøberinden tilsvarer alle Kongelige skatter, offentlige og communale Afgivter som hidtil og betaler førstnævnte for indeværende Aar paa Børglumklosters Godscontoir naar samme kræves, imodsat fald er hun Ud pantning derfor undergivet liig Godsets Fæstere.

Naar Eiendommen til 1. Januar 1860 eller senere er udmeldt til Afgang for Godset, betales selvfølgelig Skatterne paa Hjørring Amtstue.

4. For indeværende Aar præsterer og betaler Kjøberinden Hoveripengene 32 Rdlr. med Sexten Rdir. til omstundende 1.maj og Sexten Rdlr. til førstkomende 1. November, ligeledes under udpantningstvang.

5. Til førstkommende Mortensdag leverer hun efter Tilsigelse Landgilde med 3 Tdr. I skp. Byg, 2 Tdr. hvid Havre med anordnet Opmaal og paa befalet Maade.

Den akkorderede Kjøbesum 7000 Rdlr., skriver syv Tusinde Rigsdaler Rigsmynt afgøres saaledes: i December Termin indeværende Aar betaler Kjøberinden contant 2000 Rdlr., skriver To Tusinde Rigsdaler og forskaffer mig en første prioritet Panteobligation i den Gaard Winther i Løkken tilhørende og paaboende Eiendom tilligemed den bemeldte Winther idag afhændede Jordlod, for et Beløb af 180° Rdlr., som forbemeldte Termin forrentes med 4 % pro Anno

I Juni Termin 1860 betaler Kjøberinden atter contant 800 Rain. skriver Otte Hundrede Rigsdaler Rigsmynt med 1/2 Aars Rente og for sammes rigtige Betaling med underskriver Selveiergaardmand SogneJoged Niels Christian Christensen af Vesterhjermitslev som Selvskyldner, nærværende Kjøbekontract. For den da tilbageværende RestKjøbesum 2400 Rdir, skriver To Tusinde og fire Hundre, skriver To Tusinde og fire Hundrede Rigsdaler Rigsmynt udstæder Kjøberinden ved Skjødets Udstædelse lovformelig

Panteforskrivning til mig med første Prioritet i Gaarden ** værende Hoved parcel og Hartkorn, dens Bygninger, Besætning. Avl og Afgrøde, Ind- og Udbo, og forrenter selvfølgelig ovenmeldte

Rdlr. ligeledes fra 11. December Termin d. A. med 4 Procent aarlig.

Berørte udstædende Obligationer clausuleres iøvrigt som Forskrivning for Umyndiges Midler.


Alle af denne Handel lovlig flydende Udgivte bæres ene af Kjøber inden og derunder indbefatter 2 Procent af Kjøbesummen som betales i December Termin d. A. Saaledes at være indgaaet bekræftes denne Kontract med vore undskrivter idet Kjøberinden med lavværge og Selvskyldnercutionisten i alle Søgsmaalstilfælde underkaste sig den hurtige retsforfølgning Forordningen 25. Januar 1828 hjemler, idet det bemærkes, at Kjøberinden kun maa afhænde den i 5te Post omhandlede Jordlod fra Gaarden.

Børglumkloster, den 11. April 1859.

C. Rottbøll. Ane Poulsdatter (m.f. Pen)

Som Lavværge:

Niels Andersen.

Som Selvskyldnerkautionist Niels Chr. Christensen, Sognefoged.”

 

“Skøde”.

Christian Michael Rottbøll Eier af Børglumkloster med Underliggende giør vitterlig, at jeg herved sælger og bortskjøder fra mig og mine Arvinger til Ane Poulsdatter, Enke efter Gaardmand Lars Larsen Aassendrup overensstemmende med vedhæftede Kjøbekontrakt af 11. te April d. A. den Gaard i bemeldte Aassendrup eller Øxentorn Bye som hun hidtil har besiddet i Feste og som under Matr. No. 6 er ansat til Hartkorn 4 Tdr. 3 Skp. 1 Fjdk. 1/2 Alb. og Gamm

ur. 29 Sk. samt den samme tilliggende Parcel i bemozar ussendrup, som under Matr. No. 7e er ansat til Hartkorn 6s “Jak. 1/2 Alb. og Gammelskat 4 Rdlr. 29 Sk., paa følgende Vilkaar:

1.

Ejendommene sælges Kjøberinden med samme almindelige Rettigheder Pligter og Byrder jeg hidtil har eiet sammen,

nemlig gaarden ifølge mit Auctionsskjøde af 1836 og hvad Parcellen matr. nr. 7-e angaar overensstemmende med mit Mageskifteskjøde derpaa

tinglæst den 12. Februar 1857.


2.

De indløselige Sjettedel af de nævnte Eiendomme Bankhæftelse er i sin tid indfriet og er desårsag den der paa grundede Actieret, denne Handel aldeles uvedkommende.

3.

Skatter, Hoveri penge og Landgilde for indeværende Aar betales og leveres som hidtil naar Kjøberinden derom tilvarsles, Ligesom hun ogsaa udreder alle af denne Handel paaløbende Udgivter.

Og da Kjøberinden har berigtiget den accorderede Kjøbesum hjemler jeg hende de herved solgte Ejendomme paa lovlig Maade. Til Bekræftelse under min Haand og mit Segl.

Børglumkloster, den 24. April 1859.

Rottbøll.”

Enken Ane Poulsdatter er født 1817, og hun døde den 11. December 1890. Hun blev gift anden Gang den 29. April 1859 i Vrensted med Ungkarl Niels Andersen af Aasendrup.

 

Niels Andersen blev samtidig Ejer af Gaarden.

Hans Adkomst til Gaarden lyder saaledes:

“Aar 1859 (Ni og Halvtreds) den 29. (Ni og Tyvende) April ægteviedes efter foregaaende Tillysning i Vrens ted Kirke Ungkari Njels Andersen til Ane Poulsdatter, Enke eģter Lars Larsen i Aasendrup.

Saaledes overens temmende med Vrensted Kirkes Ministerialbog attesteres under Haand og Segl.

Vrensted Kirke, den 16. December 1859 Denne Vielsesattest bedes tinglæst som Adkomst for mig paa den min Hustru Ane Poulsdatter tilhørende Eiendom i Aassendrup Bu. Vrensted Sogn, nemlig: Aassendrup

otr. No. 6 a af Hartkorn 4 Tdr. 3 Skp. 1 Fjdk, 1/4 Alb. Gammelskat 23 Rd. 29 Sk. Letr. Nr. 7e af Hartkorn 0 Tdr. 6 Skp. 1 Fjdk. 1/2 Alb. Gammelskat 4 Rd. 29 Sk. Tilsammen Hartkorn

5 Tdr. 1 Skp. 2 Fjdk. 3/4 Alb. Gammel skat 27 Rdır. 58 Sk., hvor paa hun under 24. April sidst meddeelt skjøde af Herr Rottbøll Til Børglum. Kloster, hvilken skjøde tinglæses samtidig med denne min Adkomst.

Aasendrup, den 29. April 1859. Niels Andersen.

 

Niels Andersen lod straks Gaarden udstykke i en Mængde Parceller.

 

Senere købte Niels Andersen en Gaard af Peder Thøger

Christensen købekontrakten og Skødet lyder, som følger:

 

“Kjøbekontract” Jeg underskrevne Gaardejer og Sognefoged Peder Thøger Christensen af Aasendrup i Vrensted Sogn sælger hermed og afhænder fra mig og mine arvinger til Gårdmand

Niels Andersen sammes steds re mig og mine Arvinger til Gaardmand Niels Andersen den mig i forbemeldte Aasendrup ifølge Mageskifteskøde af

december 1856 tinglæst 15. Januar 1857 og 10. Januar 78 tinglæst 12. Februar samme Aar, tilhørende Gaard med Bygninger

og som efter Afgang af nogle frasolgte Parceller under Matr. No. 7a, 7h, 7i, 60 og 6e var

skyldsatte for Hartkorn 3 Idr. 3 Skp. nik. 2 1/4 Alb. og Gammelskat 18 Ralr. 66 Sk. tikilgende Buoningerne værende mus- og nagelfaste Apa tenentier samt a Marken henstaaende og i Hus bragte Avl og Afgrøde og den ? Ejendommen værende Gødning.

Salget skeer paa Vilkaar:

1.

Køberen overtager det solgte imorgen og fra samme tid henstår dette for hans Regning og Risiko i enhver Henseende, idet han i ulykkes tilfælde hæver Bygningernes Assurancesum.

2.

Alle af Ejendommen gaaende kongelige og communale Skatter og Afgifter be taler Sælgeren for første halvaar 1867 og tidligere Tid saavels om alle mulige Restancer fra tidligere tid, hvorimod Kjøberen betaler dette for andet halvaar 1867 og fremdeles tilligemed Tiender af indeværende Aars Opgørelse.

3.

Den accorderede Kjøbesum 8000 Rdlr., skriver Otte Tusinde Rigsdaler Rigsmønt, berigtiger Køberen skadesløst, saaledes, at han over tager, tilsvarer og fra December Termin dette Aar forrenter den det solg te paahvilende første Prioritets Pan tegjæld til Creditforeningen af jydske Lande iend omsbesiddere, stor 7500 Rdlr.. idag be tales 250 Rdlr. og resten 250 Rdlr. den 1. Marts 1868. imod at han samtidig meddeles Skøde paa det solgte, uden anden Forhæftelse end det formeld te 7500 Rdlr. til Kreditforeningen.

4.

Omkostningerne med denne kontracts og Skødets Udstædelse og to Læsning betales af hver af Kontrahenterne med det halve.

Jeg underskrevne Gaardmand Niels Andersen af Aasendrup er. hjender herved at have indgaaet forans taaende Kjøbekontrakts Jeg i alle Punkter for pligter mig at opfylde, idet jeg, hvilket

saa gjalder Sælgeren, i Søgsmaals tilfælde underkas term kurtiae Petofan falanina. som Frdg. af 25. Januar 1828 hiem

Skrevet i Hjørring den 26. August 1867.

Som Sælger

Som Kjøber Niels Andersen

Peder Thøger Christensen

Til Vitterlighed: Albert Sparck – Lars Larsen.

 

“Skjøde”

I Henhold til Omstaaende og da Kjøberen har berigtiget købesummen samt for iøvrigt opfyldt sine forpligtelser efter denne contract, saa skjøder og overdrager jeg underskrevne Peder Thøge Christensen hermed fra mig og Arvinger til Gaardmand Niels Andersen i Aasendrup, min ovenbetegnede Gaard samme steds, skyldsat saaledes Matr.nr. 7a Hoved parcel

med Andel i Matr.

Nr. 27, 2 Tdr.7 Skp. 3 Fjdk. I 3/4 Alb. 16 Rd. 31 Sk. Matr.

Nr. 7h……. 0 » » 3 ” 2 1/2 » 0” 62 » » »

Nr. 7i……. 0 » 1 » 0 » 01/2 » 0 68 »

Nr. 6d…….O » o 3 » 01/4 = 0 ~ 48 » »

Nr. 6e…….O » O 3 » 01/4 » o» 49 »

Tilsammen 3 Tdr.3 Skp. i Fjdk. 2 1/4 Alb. 18 Rd. 66 Sk. med Bygninger og rette Tilliggende, saaledes som samme af ham besiddes, navnlig imod at han som i kontrakten anført overtager Pan tegjælden 7500 Rdlr. samt i Fremtiden udreder alle af Ejendommen gaaende Skatter og Afgifter og skal Ejendommen tilhøre Kjøberen med de samme almindelige Rettigheder og Byrder, hvormed den hidtil har været ejet. Bankhæftelsen 1/6 Deel er indfriet, men Aktieretten for samme Kjøberen uvedkommende.

Til Bekræftelse med min Underskrift, vidnes fast.

Udstedt i Hjørring d. 16. Marts 1868.

Peder Thøger Christensen.

Til Titterlighed:

Hau S. Sørensen.

 

Niels Andersen syntes dog ikke at have Jord nok i det forannævnte, idet han ogsaa købte Matr. Nr. 7d, af Har tkorn 4 Tdr.

af Chresten Andersens Enke, og Matr. Nr.

3a af Hartkorn 5 Tdr. 7 Skp. 2 Fjdk. 2 1/4 Alb. Hvornaar 400 er foregaaet vides ikke, da Skøde og Panteprotokollen for Børglum Herred ikke haves efter 1869 paa Arkivet.

Niels Andersen fik d. 21. Juli 1880 kongelig Bevilling til at lægge begge sine Jorder sammen og drive dem under samlet Brug

I 1883 var der Taksation af Gaarden til Brandforsikringen


som lyder i Uddrag, som følger:

 

a) Stuehus i øst og Vest af Grundmur med Straatag uforandret for …. 2210 Kr.

b) Laden i Nord af Grundmur med Straa tag efter ældre Indtegning ………… 1000Kr.

Kostald i østaf Grundmur med Straatag ligeledes 800 KR

d) Kvist paa a. i Syd af Grundmur med Straa tag ligeledes 700 Kr.

e) Tilbygning til a af Grundmur med Straatag ligeledes

528 kr.

» f. Laden under Arbejde i Nord af Grundmur med Straa tag 6.290 kr.

g) Tilbygning til f under Arbejde af Grundmur med Straa tag …….

Ialt 16178 Kr.

 

Niels Andersen og Ane Poulsdatter havde en Datter Else Marie Andersen, født d. 7. September 1860. Hun blev gift d. 1. April 1887 med Ungkarl Jens Eriksen fra Vester Hjermitslev, født 1860. Niels Andersen døde 1897 og

Svigersønnen Jens Eriksen blev Ejer af Gaarden.

 

Jens Eriksens Adkomst til Gaarden findes i Børglum Herreds Dødsanmeldelsesprotokol og lyder i Uddrag, som følger:

 

“Aar 1897, 4. Marts, anmeldtes det, at Gaardejer Niels Andersen af Aasendrup under i samme Maaned var afgaaet ved Døden.

Berigtigelsen til Protokollen er saalydende:

Boet er overtaget af Jens Eriksen som gift med og i sædvanligt Formue fællesskab med den Afdødes Datter, Else Marie Andersen, som eneste og myndige Arving uden at det har været taget under offentlig Skifte behandling.”

Vilh, Flensborg.

 

Nærværende Udskrift bedes tinglæst som Adkomst, for den i ommeldte Jens Eriksen, paa følgende Ejendom i Børglum Herred Hjørring Amt, Vrensted Sogn af Ejerlaug.

Aasendrup.

Matr. nr. 6a, 7e, 7a, 6g, 6d,6e,7h,7i,24 med Bygninger og Tilbehør- alt som det af Niels Andersen er erhvervet ved Adkoms læste 12. Januar 1860 og 19. Marts 1869, hvorved dog bemærkes, at han ikke har haft tinglæst Adkomst Paa Matr. 24, men besiddet den ukæret i mere end Hævds tid.

Endvidere bedes Udskriften læst som Adkomst for Jens Eriksen paa den afdøde Niels Andersen efter Adkomst af 15. Juni 1874, læst 25. S.M. tilkommende Brugsret med Ret til Skøde paa et Tørveskifte underhørende Matr. Nr. 6b af Skjøttrup i Børglum Sogn, for 50 Aar fra 1. Maj 1874 at regne,

Hæftelserne paa Selvejendommene ere:

  1. Første Priori te ts Pante obligation til Kredi tforeningen af jydske Landejendomsbesiddere for oprindelig 15.000 Kr.
  2. Brugskontrakt til Kristian Kristensen paa Kjærlod af Matr. nr.

6a og 7e for 50 Aar med Skøderet, dateret 1. September 1872,

læst 26- Marts 1874.

3) – Brugskontrakt til Ole Kr. Sørensen paa Jord af samme Ejendom

i 50 Aar fra Maj 1874 med Skøderet, dateret 13. læst 18. Juni

1874.

  1. Pante obligation til Ole Kr. Sørensen for 5.000 Kr.
  2. Fæstebrev til Kr. Kristensen paa Hus og Have underhørende Matr. nr. 24 for hans og Hustrus Livstid, dateret 1. læst 6. Juni 1889

Brugsretten til jord af Matr. Nr. 6b Skjøttrup præjudiceres ager af en tørveskærsret og en Brugsret paa Aaremaal, hvilke Hæftelser dog ikke angå den i sin tid til Niels Andersen stiftede Ret, men dette er ikke til Pantebogen oplyst.

Af Hensyn til Gebyrberegningen ved tinglæsning anføres. At de sidste Erhvervssummer andrager 30.000 Kr.

Hjørring den 18. April 1897.

For Jens Eriksen.”

 

Jens Eriksen købte 1919 en Parcel af Gaardejer Chr. Christensen

 

Skødet er dateret d. 31. December 1919 og lyder, som følger:

“Skøde”.

Underskrevne Gaardejer Chr. Christensen, Vestergaard, Aasendrup skøder og endelig overdrager herved til Gaardejer Jens Eriksen, Kræmmergaard, i Asendrup, den mig i følge tinglæst Adkomst jfr. Landbrugsministeries Udstykningsskrivelse af 23. ds., tilhørende Parcel i 4 Aasendrup, Vrensted Sogn, skyldsat under:

Matr. Ir. 3a for Hartkorn 3 Tdr. I Skp. 2 Fjdk. I Alb., Hvilken Parcel hjemles Køberen med de samme Rettigheder og Byrder, hvormed jeg har ejet den, i hvilken Henseende bemærkes, at parcellen udgør en samlet Ejendom i Forening med Køberens Ejendom Matr. Nr. 6a, 7a og 7e sammesteds og Hoved parcel K1.II af 3 sammenlagte Gaarde.

Overtagelsen sker straks og Køberen maa fremtidig bruge Parcellen som han vil.

Køberen udreder fremtidige Skatter og Afgifter af Parcellen anpartsvis efter Hartkorn og Værdi.

Købesummen 30.000 Kr., skriver Tredive Tusinde Kroner, hvortil Parcellens Værdi paa Tro og Love ansættes, er berigtiget.

Omkostningerne ved Skødet deles. Til Bekræftelse med vore Underskrifter viune fast.

Hjørring d. 31. December 1919. Som Køber:

Som selger i fl. Fuldmagt: Jens Eriksen

(Ulæseligt Navn)

Til vitterlighed:

  1. Sørensen. K. Lavridsen

 

Jens Eriksen fik d. 23. December 1979 kongelig Bevilling to at lægge Matr. Nr. 3a til sine øvrige Parceller, saaledes at den nu bestaar af Matr. 3a, 6a, 7a og 7e.

 

Som det ses i ovennævnte Skøde er Gaarden nu blevet kaldt ”Kræmmergaard”.

1924 blev gaarden ove taget af Sønnen Andreas Eriksen

der fik Arveudlægsskøde paa den.

Skødet lyder, som følger.

“Arveudlægsskøde”.

Underskrevne, der som eneste myndige Arvinger har ovetaget


til Privat skifte Boet efter Gårdejer :

Drug te Boet efter Geardejer Jens Eriksen af Kræmmesgaard i Vrensted og tidligere afdøde Ægtefælle Else Marie f. Andersen, nemlig: Afdødes Livsarvinger:

Landmand Andreas Eriksen af Kræmmergaard, Maren Drivsholm f. Eriksen, g.m. Gaardejer Thomas Drivsholm, Vrensted

og Landmand Niels Anders Eriksen, Vrensted erkender herved at have udlagt, ligesom vi herved ligesom vi udlægger i arv til medundertegnede Landmand Andreas Eriksen den fornævnte Bo tilhørende Ejendom af Aasendrup Ejerlaug i Vrensted sogn, bemlig Matr. Nr. 3a,6d,6e, 7h, 7i, 6a, 7a, 7e, 6g,

samt 1. Brugsret for opr. 300 Aar til en Tørvelod af Matr. 1a Lyngby torp, Lyngby Sogn, iflg. Kontrckt af 29/6 1344

tinglæst 4/7 1844 hvortil Adkomsten er mangelfuld, og 2. Brugsret til et Tørveskifte af matr. Nr. 17 Skøttrup i

Børglum Sogn i 49 Aar fra 1. Maj 1896 tinglæst 14/1 1997. 7 ALT+ for en Sum af 125.000 kr., hvilken sum er berigtiget paa fØlgende Maade:

1. Ved kontant Betaling af 20.000 Kr.

2. Ved at Køberen i den ham i fornævnte Bo tilkommende arv har likvideret 25.000 Kr.

  1. ved at Køberen har udstedt Obliga tion til sine Nedarvinger for i alt 80.000 »

Ialt 125.000 Kr.

I overdragelsen er indbefattet Ejendommens paastaaende Bygninger og sømfast Tilbehør, Avl, Afgrøde, Gødning, Besætning, Avls- og Mejeribruget hørende Inventarium, kort sagt alt Udbo.

Køberen betaler Skatter og Afgifter af det Solgte fra og med 1s te April d.å.

Da Andreas Eriksen,

som ovenanført har berigtiget Overdragelsessummen skal den ovennævnte Ejendom med det nævnte Tilbehør, fra nu af tilhøre ham som hans lovlige Ejendom i den Stand hvori det nu befindes, og med de Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed den har tilhørt boet.

På tro og Love attesteres, at Værdien af den solgte faste ejendom

ikke overstiger 93.700 Kr.. og Resten af Købesummen er Vederlag for det medfulgte Løsøre. Det bemærkes, at Matr. Nr. 3a udgør en Hoved parcel Kl II sammen med 6a, 7a og 7e af Aasendrup, ved Bevilling af 23/12 1919 er der tilladt at sammenlægge Matr. 3a,6a, 7a og 7e.

Hjørring d. 12. Marts 1924.

Maren Drivsholm, Andreas Eriksen

Thomas Drivsholm

Niels Anders Eriksen.

 

1932 købte Andreas Eriksen en Parcel af Gaardejer Jens Severin Nielsen af Aasendrup. Skødet, der er dateret d. 16. Februar, lyder som følger:

“Skøde.

Underskrevne Gaardejer Jens Severin Nielsen af Aasendrup sælger, skøder og som fuldkommen Ejend om overdrager herved til Gaardejer Andreas Eriksen af Kræmmergaard der mig tilhørende Parcel:

Matr. Nr. 2r Aasendrup By, Vrensted Sogn, Hartk. 1 Fdk. I 1/4 Alb. som køberen har overtaget, og som jeg hjemler ham med de samme Rettigheder og Byrder, hvormed Parcellen har tilhørt Sælgeren, idet Køberen kender og respekterer, at Parcellen er under Pant sammen med anden Ejendom for forskellige Pantsætninger. Værdien af Parcellen ansættes paa Tro og Love til 300 kr..

tre Hundrede Kroner, der er berigtiget af Køberen ved anden Ejendoms Overdragelse.

Omkostningerne ved Skødet betales af Køberen alene.

Bekræftes med Underskrifter vidnes fast.

F.T.Løkken, den 16. Februar 1932.

Jens Severin Nielsen, Andr. Eriksen

Til Vitterlighed om Underskrifternes Æg thed, Dateringens Rigtighed og om Underskrivernes Myndighed:

Chr. Westergaard H. Engebjerg

Sparekassedirektør Sparekasseassistent

 

Andreas Eriksen, gav 1952 følgende Oplysninger Om

”Kræmmergaard”

 

Gaardens Størrelse:

115 Tdr. Land Ager, 23 Tdr. Land Eng 40 Tdr. Land Kær.

 

Gaardens Hartkorn: 10 Tdr. 2 Skp. 2 Fjdk. 1/2 Alb.

Bygningernes Brand forsikringssum: Kr. 245.800

Ejendomsskyld: – 140.000

Jordværdi: 89.400

Resume over ejere af “Kræmmergaard”:
Alle nedenstående var fæstere under Børglum Kloster

1857 Ane Poulsdatter , 1831 LarsLarsen, 1819 Simon Pedersen, 1816 Peder Thomsen, 1802 Thomas Jensen, 1782 Jens Nielsen, 1758 Jens Andersen, 1725 Anders Nielsen, 1688 Jens Andersen

 

I 1859 køber Niels Andersen gården fri fra Børglum Kloster og                fra da af er gården nu selveje

 

I 1897 blev gården overtaget af  Jens Eriksen

 

I 1924 blev gården overtaget af en søn Andreas Eriksen

 

I 1966 blev gården overtaget af Svigersønnen Poul_Sørensen

 

I 2001 blev gården overtaget af Poul Justesen og er nu ude af slægtens eje

 

I 2019 blev ”Kræmmergaard” overtaget af

Kristian Justesen, Mellegaard, A C Andersensvej 16, Vrensted

 

 

 

 

 

Kort over Åsendrup, anført med nogle af de største gårde i det område af Vrensted sogn
“Kræmmergaard” i 11950 erne
Luftfoto af Kræmmergaard” i 2017
Et forældreløst kid passes af de tre små piger på Kræmmergaard
1 pr. for hingst på Bellahøj i 1938 en tung sølvmedalje
bagsiden af førviste medalje

Man gik op i heste af racen Jydsk på Kræmmergaard i Anna og Andreas Eriksens tid

 

 

 

Gården “Nørregaard” i Åsendrup – historien

Jens Thomsen f. 1796 d. 1883 (kaldet Jens Nørgaard) og Ane Christensdatter f. 1797 d. 1875

“Nørregaard”, Åsendrupvej 41, Åsendrup, Vrensted, 9480 Løkken,  har tidligere været en af de større gårde i Vrensted sogn i 1806 på ca. 156 tdr. land. Den har i tidernes morgen hørt under Børglum Kloster, men i 1856 solgte godsejer C.M. Rottbøll gården til Jens Thomsen, som fik tilnavnet Nørgaard. Han stammede fra Kettrup i Ingstrup Sogn.

Han havde haft forskellige pladser bl.a. i Vrensted sogn. Han er antagelig kommet til Nørregaard i 1823, hvor han overtog fæstet af Nørregaard. Hans hustru  Ane Christensdatter, som var født på Toftegaard i Vrensted, og som han var blevet gift med i 1825, havde tidligere været husholder på “Nørregaard”.

“Nørregaard”, der i 1806 ved udskiftningen af landsbyfælleskabet var blevet flyttet nord for Åsendrup by, havde da et jordtilliggende på ikke under mindre end 156 tdr. land. Jordens bonitet var imidlertid meget dårlig på grund af sandflugten.

Åsendrup gårdens placering ved navne

 

 

 

 

I 1856 ophørte Jens Thomsen med at være fæster, idet han nu fik skøde på “Nørregaard” som nævnt tidligere. Købesummen var 6.000 Rdr. sølv, som han fik skaffet til veje bl.a. ved at overtage indestående pantegæld, samt udstede en panteobligation for et lån på 1.300 Rdr. Derudover må han selv have haft en del opsparede penge.

Familien fik seks børn, 3 drenge og tre piger. Niels, Thomas og Anders og Ane Kristine, Maren og Else Marie.
Gården kom efterhånden i god drift og Jens Thomsen havde ansat en tjenestekarl og sammen med de efterhånden seks voksne børn bistod de ham i arbejdet på gården.
I 1869 kort før han blev 73 år afstod Jens Thomsen gården til den yngste søn Anders og han og hustruen gik på aftægt og fik bolig i den vestre ende af stuehuset på Nørregaard.

Nørregaard set fra luften foto 2018

Der fortælles at Jens Thomsens hustru, Ane Christensdatter, har gået i skole hos den tyskfødte lærer Martin Dietz, der var sognedegn i Vrensted fra 1808 til 1818. Han kom til at afsone tugthusstraf for “vinkelskriveri” og dokumentfalsk med mere og førtes ved anholdelsen 1818 til varetægt i arresten i Sæby. (Historien om Martin Dietz kan læses i “www.Vrensted-Historier.dk”.
Der fortælles om Jens Nørgaard som han efterhånden blev kaldt, “at når storken om foråret vendte tilbage til reden på ladebygningens tag, iførte Jens Nørgaard sig frakke og rød hue, sammenkaldte børn og tyende og bragte fra gårdspladsen en højtidelig velkomsthilsen til storken, og – det var det vigtigste ved historien – storken gengældte med høj knebren husbonds hilsen, hver gang han løftede den røde hue”.

Som nævnt overtog sønnen Anders Jensen Nørgaard i 1869 “Nørregaard”. I 1870 var han ugift og havde en husholderske – formentlig hans søster. På gården var der 4 tjenestefolk.. I Vendsyssel Tidende kunne man  i marts 1875 læse – Gårdejer Anders Jensen Nørgaard har til gårdejer Chr. Christensen, Rykind i Vrensted solgt den sydligste af de ham tilhørende tvende gårde i Aasendrup for  18.000 kr. , hartkorn 4 tdr. 7 1/2 skp… Anders må altså have ejet store landbrugsområder.

Anders fratrådte i 1895 stillingen som sognefoged i Vrensted efter at have haft hvervet i 12 år..

Han drev “Nørregaard” indtil 1896, da han afhændede den til en Anton Eriksen. hvorefter han tog ophold i et hus i Løkken

Gårdejer Anton Eriksen  skødede i 1921 gården til Jens Bach Eriksen som ejede gården til i 1970erne.

Kristine og Jens Bach Eriksen

Jens Bach Eriksens eneste barn, Anton Eriksen, der havde en gård i Serritslev overtog hjemmet kortvarigt, men grundet sygdom, solgte han “Nørregaard” den 01.10.1979 til en fætter fra Ingstrup, gårdejer og tidligere Borgmester i Pandrup Kommune Lars Dam Jensen.  Hans datter Birgitte Dam Lykkegaard overtog i 1986 “Nørregaard”,  nu med ca. 10,2 ha tilbage.
Den store del af jorden er tidligere solgt til en naboejendom.

Anton Eriksens gravsted på Vrensted Kirkegaard, søn fra Kræmmergaard i Aasendrup
Jens Bach Eriksen og hustru Kristine Bach Eriksen, Nørregaard i Aasendrup – gravsted på Vrensted Kirkegaard

 

Materialet til fortællingen er fra en slægtsbog.

januar 2020, jens otto madsen

Bevaring af historien – slægtsminder

Bevaring af historien – slægtsminder

En tidligere politiker har engang sagt: “Det er en ringe slægt, der ikke har slægtsminder, og det er en ringe slægt, der ikke efterlader sig sådanne. Men den mand og den slægt er endnu ringere, som ikke vil værne om sine minder, så de kan gå videre til børn og børnebørn, slægt efter slægt”.

Hvis den nuværende slægt viser viljen til at ville værne om sine minder, vil det være til uvurderlig glæde for kommende generationer.

Under denne synsvinkel bør man først og fremmest vurdere, selv om det selvfølgelig også gerne skulle være til glæde for den nulevende slægt. “Hvad glæde har jeg egentlig af at huske på, at vor tid med alle dens nok så tekniske fremskridt bygger på fortiden, og at alt – også en selv – er et produkt af denne fortid. Rigsarkivar Johan Hvidtfeld har engang sagt: “Vil mennesket forstå sig selv og prøve at få rede på forudsætningerne for de mange forskellige, ofte modstridende evner og tilbøjeligheder, som findes hos den enkelte, må han søge tilbage i slægtens fortid for at finde forklaringen. – Det slægtshistoriske arbejde er derfor ikke bare et samleri, der kun egner sig for folk med god tid. – Det er i virkeligheden et udslag af menneskets trang til at prøve at finde ud af hvad der er gået forud for ens egen tid.

Slægtsfortællinger og oplysninger er en samling minder om ens forfædre, og minder fra egen tid, som kan hjælpe en til at finde et ståsted.


Vrensted Kirkes menighedsråd skriver om genåbningen af Vrensted Kirke nov. 2019

Vrensted Menighedråd skriver følgende om genåbningen af Vrensted Kirke og indvielsen af det helt nye orgel den 10.11.2019.

Kilde: Wræn’niken jan. 2020.

Genåbning af Sct. Thøgers kirke i Vrensted og indvielse af det nye akustiske orgel søndag den 10/11 2019.

Vrensted Kirke

Sammen med den lille Furreby kirke er Vrensted kirke, Løkken storpastorats eneste tilbageværende intakte middelalderkirke dateret tilbage til Valdemarernes tid i 11-1200 tallet. Dette gør at vedligeholdet og renoveringen af kirken kræver stor omtanke og indsigt. Senest er kirken gennemgående renoveret for 100 år siden, i årene omkring 1920, hvor sagfører Anders Olesen, Vrensteds datidige velgører forestod en meget omfattende ombygning af kirken, som stod i en ret faldefærdig tilstand. Her blev også middelalderinventaret renoveret: Prædikestol, krucifix og altertavle. Sidstnævnte blev forynget med de meget smukke billedfelter, malet af Niels Larsen Stevns, som et af hans hovedværker, sammen med frescoen over udgangsdøren.
I 1939 fik kirken et nybygget orgel, som har tjent kirken tro, indtil det i de senere år er blevet umuligt at stemme op. Orglet blev vurderet og kasseret i 2004 af kirkeministeriets orgelkonsulent, Jens Chr. Hansen, utæt og udslidt. Vi søgte herefter med assistance af Peter Lindhardt Toft ”en prisbevidst, fremtidssikret kvalitetsløsning på et orgel, der klangligt og arkitektonisk er kirkerummet værdigt”. Valget stod mellem nogle få akustiske orgler, hvor dette, bygget af orgelbygger Anders Havgaard Rasmussen, Bramming, bedst opfyldte både de spillemæssige og de arkitektoniske krav, vi stillede. Processen gik i gang. Godkendelse og financiering kom i hus. Herefter kunne Anders starte orgelbyggeriet på sit værksted. Orglet er tegnet og konstrueret således at orglets klang spredes jævnt over kirkerummet, og organisten får optimale lydmæssige forhold.
Samtidig med at der er mulighed for opstilling af kirkens kor omkring orglet. Orglet er veludbygget med 14 stemmer og en fyldig vokalklang, som er optimal for både gudstjenestebrug og koncertopførsel. Samtidig er det lykkedes at skabe et orgel, som arkitektonisk løfter kirkerummet med sin smukke englelignede form.

I forbindelse med orgelbyggeriet var det nødvendigt at ombygge tårnrummet, hvilket indebar sænkning af gulvet og udgravning af teknikkanal etc. Dette skete under Nationalmuseets overvågning. Denne del blev styret fra Arkitektfirmaet Brøgger, og udført af lokale håndværkere med hjælp og koordinering fra vores meget dygtige og opmærksomme graver, Henry Kragh.
Renoveringen af tårnrummet viste, hvor flot og stilren vores kirke kan tage sig ud. Og ved næste Provstesyn blev det vedtaget at fortsætte renoveringen kirken igennem! Der blev via Arkitektfirmaet Bundgaard, Hjørring indhentet tilbud på kalkning af kirkerummet, maling af stolestader og knæfald, samt konservatorrensning af altertavle og fresco, oppudsning af messingkroner og stager, og udskiftning af hynder på bænke og knæfald. Kalkningen har voldt store vanskeligheder, dels grundet større oppudsningsproblemer på det gamle murværk, dels vanskeligheder med dækningen på den meget sodsværtede kalk.
Efter udskiftning af murerfirmaet er det efter 8 kalkninger lykkedes at få et glimrende resultat med en smuk varm hvid farve på hvælvene.
Altertavle og fresco står begge klare og lysende i rummet. Nye hynder på bænke og knæfald frisker op og er samtidig i deres fasthed befordrende for orglets klang. Og de nye messingstager i stolene er smukke og samtidig beskyttende mod stearin, sod og vildfarne flammer i nærheden af kirkegængerens tøj og hår.

En af de mange nye messingstager

Farvesætningen i kirken er i hænderne på konservator Kurt Nedergård blevet meget smagfuld i sin afdæmpethed og binder de eksisterende farver fint sammen med de nye toner på orgel og stole.
Fra kirkens side har vi været begunstiget af at graver samt menighedsrådsformand Jens Juhl har været gennemgående i alle byggeårene. Begge har ydet en meget stor indsats for at holde sammen på det store projekt. Projektet har givet en del indskrænkning i kirkens anvendelighed, men der er udvist meget smidighed fra kirkens betjening, således at det meste af kirkegangen har kunnet gennemføres nogenlunde som vanligt.

Biskop Henning Toft Bro og provst Thomas Reinhardt deltog, da en fyldt Vrensted Kirke blev genindviet i nov.2019 efter en omfattende renovering. Det nye orgel som står i baggrunden blev samtidig indviet.

Indvielsesdagen forløb med fest og højtidelighed fra biskoppens indvielsesgudstjeneste om formiddagen, festfrokost i byens hus med mange flotte anerkendende taler, sange, hvoraf en skrevet til dagen af Poul Stevns. Orglet blev demonstreret ved en flot koncert ved domorganist Bo Grønbech, Helsingør, som kom ud i alle de spillemæssige facetter, som orglet magter, også som underlag for Grønbechs til lejligheden skrevne kyrier, som Rubjerg Knude koret lagde stemmer til.
Tak for den store tålmodighed fra håndværkere, menighed og fra personale! Og tak for det flotte fremmøde til alle tre afdelinger af indvielsesdagen, hvor der ikke var ledige sæder at finde!

Vrensted Menighedsråd

Læs også: