Danebod Højskole – 1920 – 2002

Mogens Hemmingsen – forstander fra 1974 til 1995, – får her Ridderkorset  i 1995

Danebod Højskole –

 her en lille billedkavalkade

Her får mogens overrakt Ridderkorset

Historie

Højskolen åbnede dørene for det første elevhold efter genforeningen i 1920 og havde allerede i sit første år 34 unge mænd som elever på vinterskolen. Forud for dette var der gjort en imponerende indsats af ihærdige ildsjæle blandt de lokale bønder, der i fællesskab købte en gård ved Fynshav. ”Övelgönne” hed den. Det betyder oversat fra plattysk – at unde en ilde – og oversat endnu engang til nutidsdansk, at ønske et andet menneske noget ondt. – Ikke et særlig rart navn for en kommende højskole. For at kunne låne til købet af gården havde disse stærke og viljefaste bønder måttet sætte deres egne gårde i pant. Takket være især sognefoged Hans Eriksen, Almsted blev det en realitet i 1919. Der blev solgt andele, og i løbet af det første år var der solgt i alt 387 andele til en slutkapital af 113.000 kr.

Den første forstander, Thorvald Knudsen, der var præst og oprindelig fra Fyn, blev hentet hjem fra den danske koloni Tyler i Minnesota, USA, hvor han var forstander for en dansk højskole, kaldet Danebod. Navnet tog han med sig hjem, og det blev modtaget med fuld tilslutning – i forlængelse af de mange år under tysk herredømme. På Afstemningsdagen d. 10. februar 1921 blev lindetræet på gårdspladsen plantet med ønsket om, ”at det ville blive mere og mere rodfæstet i Grænselandets muld – og samtidig hige opad.” Danebod Højskoles primære formål var ”at være til gavn og glæde for de elever, der valgte at gøre Danebod til deres højskole – og til gavn og glæde for den egn, der gennem tro på sagen, offervilje og aktivt medarbejde muliggjorde skolens arbejde.” Desværre forlod Thorvald Knudsen allerede efter et år Danebod for at blive valgmenighedspræst i sit fødesogn, Ryslinge på Fyn, men han glemte aldrig Danebod Højskole. Han vendte tilbage år efter år og holdt festtalen ved elevstævnet.

I 1923 blev Frede og Anna Terkelsen nyt forstanderpar. Godfred Hansen var en dygtig håndværkslærer fra Vallekilde blev lærer fra 1921. Han påbegyndte håndværkslinien på Danebod og forestod den, indtil der i 1936 blev åbnet en håndværkerskole i Sønderborg. Da blev den senere biskop, cand.theol. Henrik Dons Christensen og landbrugskandidat Frederik Slipsager ansat som lærere på Danebod. Slipsager var en dygtig landbrugslærer, men han forlod skolen i 1957 for at gå ind i landspolitik. Anna Terkelsen havde på sommerskolen påbegyndt håndarbejdskurser for pigerne, og i 1938 blev vævestuen også en del af vinterskolen, fordi der ikke længere kun var karle på den. Pigerne havde holdt deres indtog – om end i et beskedent antal. Forstander Terkelsen blev under krigen nødt til at gå under jorden. Tyskerne beslaglagde skolen i 1944 og brugte den som træningslejr. På 100 års dagen for den første danske højskoles åbning i Rødding d. 7. november rykkede 200 15 år gamle tyske drenge ind og holdt militær forskole – men heldigvis kun i et halvt år til befrielsen d. 4. maj – men allerede d. 6. maj blev de erstattet af flygtninge – i alt 118, fortrinsvis drenge fra øst-områderne, bl.a. Danzig. På deres afrejsedagen d. 10. juni gennemførte de et systematisk hærværk og ødelæggelse på bygninger og inventar. D. 12. juni rykkede 180 allierede krigsfanger og flygtninge ind, flest italienere og polakker, men også repræsentanter for bogstaveligt alle østeuropæiske lande. Senest kom 147 flygtninge fra Estland. Det var en slidt skole, der stod tilbage, da de alle var rejst. Der blev arbejdet i døgndrift i en måned med udbedring af skaderne. Vinterskolen begyndte d. 7. november 1945. På vinterskolen var der i 1945/46 100 elever, og på sommerskolen var der i årene 46, 47 og 48 henholdsvis 114, 111 og 118 piger. I 1947 gennemførtes et ”8 dage på højskole” -kursus med 140 deltagere. I maj måned i 1955 kunne man indvie den nye fløj (ned den nuværende teatersal) på Danebod samtidig med åbningen af sommerskolen.

Gunner Rasmussen blev ansat som lærer på Danebod i 1945–53 – og vendte tilbage som forstander i 1957-74. Tiderne ændrede sig, og elevholdene blev mindre. Samtidig var det ikke længere karle og piger fra landet, det kom som elever i samme grad som tidligere. Sommerskolen 1948 havde der været 118 elever, men allerede i 1960 var der kun 13. Industrien var kommet til, og landbobefolkningen så sig blandet med arbejderfamilier fra industrien. Danebod Højskole fandt nye veje og havde fra begyndelsen af 1960’erne et tilbud om 3 måneders forberedelseskurser fra november til februar for en håndfuld kommende sygeplejersker før optagelsesprøven på landets sygeplejeskoler. Der blev undervist i fysik, kemi, matematik og i almindelige højskolefag. Kommende barneplejersker fik tilsvarende tilbudt kurser i førstehjælp sidestillet med den almindelige højskolelinje. I 1968/69 kom HF ordningen, og unge med kun syv års skolegang blev tilbudt et otte-måneders forberedelseskursus til optagelsen på HF kurser. Først i 1979 ophørte de egentlige sommerskole kurser. Herefter var det fire mdr. i efteråret og igen fire mdr. om foråret fra februar til maj.

Mogens Hemmingsen blev ansat som forstander efter Gunner Rasmussens afgang i 1974. Han ledede skolen frem til 1995. Hans kone, Rita Haugaard fortsatte fra 1975 Anna Terkelsens tekstilfag bl.a. i en ny kursustype – ugekurset. En enkelt kursusuge om sommeren, hvor temaet var spinding, farvning af uld, vævning og syning. Rita Haugaard var medinitiativtager til Midtals Friskole (1979). I 1976 blev Tinne og Henrik Svane ansat som lærere. De havde speciale i musik og bevægelse, og det blev endnu et tema for et årligt ugekursus på Danebod Højskole.

Tiden havde igen ændret sig. Der var ikke længere behov for forberedelseskurser til HF uddannelsen. Den spirende miljøbevidsthed satte økologi, energibesparelse og vedvarende energikilder på dagsordenen. Rene Karottki blev ansat som lærer i 1977 og blev leder af Energikontoret på Als og tovholder i Andelsselskabet Danebod Energiforsyning (1978, formand Ole Molsted), der i de følgende år kunne indvie et stort solfangeranlæg og en nykonstrueret og selvbygget vindmølle på Danebod. Kaj Smedemark blev ansat som lærer i 1978 og oprettede som godkendt økologisk avler det økologiske gartneri på Danebod. Sammen med køkkenleder Mary Bjerrum introduceredes det økologiske køkken. I 1980’erne opretter Erik Sommer sangkoret “Katten i Sækken”, Niels Larsen opretter “Biografen i Fynshav”, flere lærere er medstiftere af “Midtals Husflid” og Erik Lindsø laver radioudsendelser med eleverne for Danmarks Radio og er tovholder i flytning af Vester Nebels gamle smedje til Danebod.[kilde mangler] De æstetiske og manuelle fag tiltrækker mange unge og der bygges værksteder til tekstilfag, foto, medier, keramik, smedning, grafik og maleri, musik og teater. En ny elevfløj indvies i 1984 og gymnastiksalen ombygges til teater og biografsal. Else Marie Okkels grundlægger Sønderjysk Pigekor i 1994.

Mogens Hemmingsen blev i 1991 valgt til formand for Højskolernes forening. I 1995 forlod han Danebod Højskole til fordel for en forstanderstilling på Viborg Gymnastikhøjskole. Ny forstanderpar blev Laust og Lisbeth Riis-Søndergaard. Sidste halvdel af 90’erne var præget af mindre ungdomsårgange, mindre ungdomsarbejdsløshed og ændrede og strammere tilskudsregler og det førte i løbet af kort tid til mere end en halvering af elevtallet for Danebod Højskole. I 1997 indvilligede Hanne og Kaj Smedemark i at overtage ledelsen af skolen og medarbejderstaben blev reduceret betydeligt. De små elevhold blev suppleret med dagelever fra lokalområdet og med unge fra Polen, der kom til Danmark for at studere bæredygtige løsninger på energi- og miljøudfordringer. Hanne og Kaj Smedemark opsagde deres stillinger efter tre års arbejde til fordel for stillinger hos hhv. Sønderborg Slot og Sønderjyllands Amt. Fra 2000-2002 var først Esben Høilund Carlsen (1,5 måned), derpå Arne Steffensen (konstitueret) og senest Martin Taarup forstandere (2001-2002).

Efterskolen Strand flyttede i 2003 fra Sønderborg til Danebod på initiativ af skolebestyrelsens formand, borgmester Åse Nygaard. Efterskolens Strand på Danebod var en skole for normaltbegavede unge med læse- og stavevanskeligheder. Skolen gik konkurs i 2013. Danebods bygninger huser i dag Efterskolen Epos på Danebod, hvor man lærer gennem leg og spil. Hver sommer har Elevforeningen Danebods Venner af 2004 afholdt en minihøjskole på Danebod.

Kilder

Rasmussen, Gunnar (1980): Danebod Højskole i tiden 1920-80. Jubilæumsskrift for Danebod Højskole.

Rasmussen, Gunnar (2001): Danebod Højskole – en sønderjydsk højskoles indsats i det folkelige arbejde. Fra Genforeningen 1920 til årtusindskiftet 2000.

Smedemark, Kaj (2000): Opkobling på virkeligheden. Artikel i Danebod Højskoles Årsskrift. s. 3-15.

Nedlagt folkehøjskole i Danmark

Bygninger, konstruktioner og anlæg på Als

Etableret i 1920

Ophørt i 2002

 

Marts 2025

Kære Stine og Mikkel.

Håber i begge er godt igang igen efter jeres fars bortgang. Ja det er ikke lige til at forstå at Mogens ikke er blandt os mere. Det var en nem død, men kan forstå, at han havde gennemgået hjerteoperationer og fået pacemaker. Livet er kun til låns, det ved vi alle, men vi gamle vil gerne beholde det så længe som muligt. Håber Mogens´s kone klarer sig. Jeres far har været en stor Højskolemand hvilket så mange giver udtryk for. Så flotte nekrologer der er skrevet. Det må glæde jer og noget i kan være stolte af. Min indgang til jeres familie kender I jo. Når jeg ser tilbage og tænker tilbage på alle de gange vi besøgte jer på Danebod, står det for mig, som noget af det bedste. Altid var vi velkommen, på Højskolen, Møllen og Apterp. Rita og Else Marie nød samværet meget. Altid nye oplevelser for os alle. Det jeg har lagt op på FB omkring Danebod og jeres far, har jeg gjort, fordi jeg føler for stedet Danebod og historien om Danebod. Har vi været på de kanter skulle vi altid lige omkring Danebod, om den stod der endnu. Jeg har googlet svoger Mogens og må sige, at det er fantastisk hvad han opnåede i sit virke på mange forskellige poster gennem et 50 årigt arbejdsliv inden for Højskoleområdet. I ved begge, at jeg har interesseret mig for Lokalhistorie og har skrevet og samlet historier til en hel del bøger mere end 30 er det blevet til. Jeg har bl.a. fået mange levnedsbeskrivelser også. Da jeg faldt over billedet af jeres far med Ridder af Dannebrogs ordenen fik jeg den tanke at jeg gerne ville læse Mogens`s levnedsbeskrivelse. Normalt afleverer man sin Levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet når man modtager en kongelig medalje. Jeg skrev til Ordenskapitlet, men har i dag modtaget brev derfra med oplysning om, at Mogens aldrig afleverede en sådan. Hvorfor ved jeg ikke. Med brevet fulgte en flot omtale af jer far. Jeg medsender mailen fra Ordenskapitlet. Jeg kopier mail over til denne mail, her nedenunder.

Kærlig hilsen til jer og jeres familier.

Vi ses på et tidspunkt. Jens Otto

 

Jens Otto Madsen Lille Fiskerbanke 7 9493 Saltum mail:jensotto1946@hotmail.com mobil: 2972 7134 Hjemmeside: Vrensted-Historier.dk ======================================================================

 

Møller Jes Fabricius<JFM@kongehuset.dk> ​ Jensotto1946@hotmail.com ​

Kære Jens Otto Madsen

Jeg modtog oplysningen om Mogens’ død med sorg. Jeg kendte ham fra højskoleverdenen og i de seneste år gennem højskolehistorisk forening. Han var et stort aktiv, hvor han end valgte at lægge sine kræfter. Desværre indgav han ingen levnedsberetning. mvh Jes Fabricius Møller Kgl. Ordenshistoriograf

===================================================================

 

Til

KONGEHUSET De Kongelige Ridderordeners Kapitel Det Gule Palæ,

Amaliegade 18, 1256 København K T: 33402492 | D: 33402492 jfm@kongehuset.dk www.kongehuset.dk | @detdanskekongehus Web: www.kongehuset.dk Fra: Kongehuset – Ordenskapitlet

 

 

<ORDENSKAPITLET@kongehuset.dk> Sendt: 31. marts 2025 08:31 Til: Møller Jes Fabricius <JFM@kongehuset.dk>

Emne: VS: Levnedsbeskrivelse, tidligere højskoleforstander Mogens Hemmingsen, født 28.12.1945, Død 23.03.2025 , Dannebrogsordenen i 1995

Fra: jens otto madsen <Jensotto1946@hotmail.com> Sendt: 28. marts 2025 23:42 Til: Kongehuset – Ordenskapitlet <ORDENSKAPITLET@kongehuset.dk> Emne: Fwd: Levnedsbeskrivelse, tidligere højskoleforstander Mogens Hemmingsen, født 28.12.1945, Død 23.03.2025 , Dannebrogsordenen i 1995 ==========================================================================

Min mail til Ordenskapitlet Ordenshistoriografen, Ordenskapitlet, Det Gule Palæ, Amaliegade 18, 1256 København K

 

Som svoger til Mogens Hemmingsen, gift med en søster til Mogens  H.`s første afdøde hustru, tillader jeg mig herved at forespørge, om det er muligt at få en kopi af Mogens Hemmingsens Levnedsbeskrivelse, som ved modtagelsen af Dannebrogsordenen er afleveret til Ordenskapitlet. Med venlig hilsen Jens Otto Madsen Lille Fiskerbanke 7 DK 9493. Saltum ===================================================================================

Hej onkel Otto.

Tak for din lange dejlige hilsen. Det er tydeligt at mærke at Danebod og min far og mor har haft en særlig plads i dit hjerte. Vi er meget stole af vores far og det han har opnået og de spor han har sat. Vi har også begge læst de fine mindeord og ikke mindst dit skriv, som er en gave for os at du har skrevet, da vi i det også har et skriv som vi kan dele med kommende generationer, så de kan læse om vores barndom sted. Som historielærer kan jeg godt forstå at du har kastet dig over arkiverne, da det er spændene at dykke ned i og det er så vigtigt at have noget meningsfyldt at bruge din tid på. Ja, døden ved vi kommer, og min fars blev nådig, men vi regnede med, ikke mindst ham selv, at vi skulle have mange år endnu. Har en meget savnet og det er tungt at tænke på at både ham og mor er borte. Det er svært for Dorte, men vi støtter hende alle så godt vi kan og hun er velsignet med i alt 5 børn og 16 børnebørn, når vi tæller Mikkel og min familie med. Jeg tror godt jeg ved hvorfor min far ikke indgav en levnedsbeskrivelse. Han var ikke en mand som ønskede at gøre noget ud af sit væsen og han var lidt ambivalent med korset. Nok stolt over og modtage det som en en anerkendelse over sit arbejde men politisk var han ikke til kors og bånd. Vi satte ridderkorset på han kiste, så det kom frem i lyset den ene gang – det ville han nok ikke selv have forslået! Jeg er online på messenger men kan ikke modtage beskeder før jeg er tilbage i DK til 1. maj.

Knus til dig og hils moster

 

DET STILFÆRDIGE FYTRÅRN

Med Mogens Hemmingsens død den 22. marts 2025, mistede højskolerne en ener. I mere end 50 år havde han sit virke midt i højskolen.

Af Erik Lindsø

Da Mogens Hemmingsen i 1974 som 27-årig blev forstander på Danebod Højskole på Als, blev han samtidig de danske højskolers yngste forstander. Danebod skrantede, men med en enorm arbejdsindsats, stor iderigdom og en særlig lederevne fik han på får år omstillet Danebod Højskole fra en traditionel bondehøjskole til en moderne højskole, der kunne tiltrække byungdommen. Højskolen blev mønsterskole og et forbillede for andre højskoler.

Mogens Hemmingsen var sig fuldt bevidst, at han ikke var et oratorisk talent. Livet igennem måtte han betvinge sin stammen. Men han havde ideerne, og med en smittende iver og virketrang havde han en sjælden evne til at engagere sine lærere og lade dem træde ind foran sig. Vi stod i mesterlære hos ham, og i de 21 år Mogens Hemmingsen var forstander på Danebod Højskole, udklækkede han fra sin lærerkreds seks højskoleforstandere.

Kunsten at skaffe elever

På Danebod kom eleverne ikke altid af sig selv. Men Mogens fandt på projekter, der kunne supplere op.

Jeg mødte for nylig den tidligere leder i Kræftens Bekæmpelse på Fyn, som Mogens indledte samarbejde med, så unge kræftramte kunne komme på højskole og få styrket deres livsmod. Samarbejdet med Danebod står for hende som det største, hun har været med til.

Mogens fik et samarbejde i stand med Kvindeligt Arbejderforbund på Nordals, hvor langtidsledige kvinder gennem et højskoleophold skulle kickstartes ud i arbejdslivet. Det vakte opsigt, fordi 80 % af de langtidsledige efterfølgende fik job.

Han fik et samarbejde i stand med Kriminalforsorgen, hvor unge, der havde afsonet, skulle udsluses gennem et højskoleophold.

Flygtninge og indvandrere modtog vi som en selvfølge, og der var på hvert hold en håndfuld, der modtog integrations- og sprogundervisning.

Det var en god erfaring at have med sig, da man selv blev forstander. Kommer eleverne ikke af sig selv, må man finde dem. Fem her, fem der, fem både her og der og lidt til, så har man allerede 25, og så går det. Og så var Mogens omkvæd, at de 4. g’ere, der fylder vores højskoler, skal vi sørge for, møder dem, der er sårbare på en langt værre måde end dem selv.

En familiehøjskole

Sammen med sin første kone, Rita Haugaard (1946-1991), skabte de på Danebod Højskole en familiehøjskole. Forstået på den måde, at alle lærere boede på eller lige ved skolen. Vi spiste med på højskolen, og forstanderboligen var centrum for både lærerne og deres familie til kaffe og samvær. Vi deltog i hinandens morgensamlinger og foredrag. Vi kom sammen privat, vi hjalp hinanden, og vores børn legede sammen. Den nærhed og det nærvær, som bopælen skabte, blev en så indgroet del af vores selvforståelse som højskole, at da Hanne og Kaj Smedemark for at få plads til børneflokken, købte hus i Naldmose blot 500 m fra skolen, skete det først efter, at de havde fået accept både hos Mogens og på lærerværelset.

Bopælssagen

Det var visdommen fra Danebod, der fik mig til for 5-6 år siden sammen med Mads Rykind-Eriksen på Rødding Højskole at starte bopælssagen, fordi vi fandt ud af, at højskolerne var ved at sætte den del af skoleformens DNA overstyr.

Mogens bakkede op og var en god sparringspartner, men han var ikke enig i formen, vi valgte. Mogens mente, at sådan et opgør burde tages på de indre linjer, og at gå offentligt ud med det, ville give os fjender på netop de indre linjer. Det sidste fik han ret i! Men i substansen var han mere end enig, som han også gav udtryk for i et interview i Højskolebladet (sept. 2021).

Det lokale remtræk

En grundsten i Mogens Hemmingsens højskolesyn var højskolen som lokalt fyrtårn. En højskole har ansvar for det lokalsamfund, der har oprettet den. Derfor lå det som en fordring til os som højskolelærere, at vi skulle være aktive medborgere i lokalsamfundet. Og Mogens gav os både mulighed og opbakning.

Mogens og Rita tog sammen med en håndfuld lærere initiativ til Midtals Friskole, fordi man ville have en bedre skole til sine børn. Rene Karottki byggede sammen med elever og lokalbefolkning vindmølle og solfangere, og i 1990 var Danebod Højskole 75 % selvforsynende med energi. Kaj Smedemark sad i byrådet, igangsatte højskolens økologiske jordbrug og redede løvfrøen på Als. Erik Sommer skabte lokalkoret Katten i Sækken. Det nu så anerkendte Sønderjysk Pigekor blev startet på Danebod af Else Marie Okkels og Dorte Smedegaard. Niels Larsen oprettede og drev sammen med elever Biografen i Fynshav. Med hjælp fra et kommunalt beskæftigelsesprojekt fik jeg flyttet landsbysmedjen fra Torning til Danebod som nyt kreativt værksted. Osv.

I årsskriftet fra 1992 er det talt op, at Danebod Højskole husede 22 lokale aktiviteter – mange af dem med en højskolelærer som initiativtager og tovholder.

Et forbillede

På Danebod havde vi ofte elever, der var forstanderbørn eller lærerbørn fra andre højskoler, som er en god indikator for, at man har et godt renomme i højskoleverdenen. Ofte fik vi da også besøg af andre højskoler, der ville se, hvad vi kunne.

Mogens selv oplevede bred anerkendelse for sin indsats, men hans stolthed lå i, at det var hans skole, der blev anerkendt. Det var altid holdindsatsen, han fremhævede, og medarbejderne han gav æren.

Det var smerteligt for Mogens, da Danebod lukkede i 2002 – knap syv år efter, han forlod den. Det er frihed til at opstå og frihed til at lukke. Han kendte godt vilkårene og måtte sande, at det bedste, vi har været med til, også kan have sin tid.

Højskolernes førstemand

I ti år fra 1985 til 1995 var Mogens Hemmingsen medlem af FFD’s bestyrelse, de sidste fire år som foreningens formand. Hans indsats var mangesidig, men det ideologiske plantet i konkrete tiltag, der kunne drages nytte af i højskolens hverdag. Det var med Mogens som formand, at højskolerne fik mulighed for at søge forsøgs- og udviklingsmidler, som blev en redningsplanke for nogle højskoler, da en voldsom elevnedgang satte ind i midten af 1990’erne.

Mogens’ indsigt var detaljeret, og hans hjælpsomhed var enorm. Mange forstandere og skolefolk har ringet til ham om råd, når krisen kradsede, eller problemer hobede sig op. Og det gode ved hans hjælp var, at den altid var praktisk anvendelig.

Da jeg i 1995 blev forstander på Rønshoved Højskole, ringede Mogens efter nogle måneder for at sikre sig, at jeg var i gang med næste års budget. Jeg væltede problemerne ud over ham. Han kom den efterfølgende weekend. Vi satte os på kontoret, og efter 13 timer havde vi lavet næste års budget tilpasset den elevnedgang, der ramte i de år. Efterfølgende sendte Mogens mig 2-3 sider med gode råd og retningslinjer. Sådan var han. Mogens var aldrig længere væk end et telefonopkald, og ikke uden grund blev han kaldt højskolernes 112.

Fra forstander til kulturchef

I 1995 takkede Mogens af både som formand for FFD og som forstander på Danebod for at blive forstander på Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Han havde mødt Dorte, og det var godt for dem at starte sammen et nyt sted. Men efter seks år kom der et uventet opkald fra Finn Aaberg, der var landskendt borgmester i Albetstlund. Han manglede en ny kulturchef og så gerne noget mere højskole i såvel forvaltningen som i det lokale kulturliv. Mogens tog springet, og ankom i 2002 til Albertslund med alt det, der var ham: en enorm arbejdsindsats og et bankende højskolehjerte. På rådhuset i Albertslund blev han ret hurtigt døbt højskolemanden, og netop den betegnelse gav Mogens en varmende tilfredshed, når snakken faldt på hans syv år lange afstikker til den kommunale forvaltning.

Pension er noget, man får, ikke noget man går på

Hvor andre går på pension, fandt Mogens 65 år gammel nyt arbejde. Han havde gennem flere år været formand på Vallekilde Højskole. Da højskolen i 2009 stod i en forstanderkrise, trådte Mogens til som forstander, indtil man i Torben Smidt Hansen, Vallekildes nuværende forstander, havde fundet den rette.

I 2011 blev han kontaktet fra Rådhuset i København, fordi de manglende en, der kunne rydde op i folkeoplysningsdelingen og sætte mål og med for folkeoplysningen i København. Den opgave påtog han sig.

Rygterne gik, at Mogens Hemmingsen var manden, der kunne rydde op, få sat skik på en institution og give den ny retning. Derfor blev han i 2014 kontaktet af Liselund Møde- og Kursussted, et gammel grundtvigsk mødested i Slagelse, som var tæt på konkurs. Mogens fejrede sin 70-års fødselsdag kort efter sin tiltræden.

Langsomt og med den arbejdsindsats, der altid kendetegnede ham, og som alderen aldrig fik reduceret, fik han langsomt stedet løbet i gang – ikke mindst i kraft af den goodwill, man får, ved at give lokalsamfundet ejerskab til stedet.

En 75-årig starter en højskole

Man skal være gjort af noget ganske specielt for som 75-årig at beslutte sig for at løbe en ny højskole i gang. Men sådan sluttede Mogens Hemmingsen sit mere end 50 år lange virke i højskolen. Mogens så en fremtid for Liselund ved at gøre det gamle kursussted til en af de tre nye seniorhøjskoler, som der blev givet mulighed for i 2019. Den fremtid gav han stedet – både ved at påtage sig det slidsomme arbejde med oprettelsesproceduren og ved til åbningen af Liselund Højskole den 1. januar 2021 at byde velkommen som skolens første forstander.

Da han efter et år havde sikret sig en arvtager, trak han sig, for i stedet energisk at kaste sig ind i arbejdet i Højskolehistorisk Forening, han selv tog initiativ til i 2008.

Mogens Hemmingsen led af hjerteproblemer – hans hjerte var for stort. I overført betydning var det et stort hjerte, man i mere end 50 år kunne mærke banke for den danske højskole. Den 22. marts 2025 slog det for sidste gang. Mogens døde 79 år gammel.

Æret være hans minde.

Mogens Hemmingsens virke

2008-2025: Medstifter af og formand for Højskolehistorisk Forening.

2019-2022: Initiativtager til oprettelse af Liselund Højskole og Liselund Højskoles første forstander.

2014- 2021: Forstander for Liselund Møde- og Kursussted.

2002-2014: Formand for bestyrelsen for Vallekilde Højskole.

2011-2013: Foreningskonsulent i afdeling for folkeoplysning i         København Kommune.

2009-2011: Forstander på Vallekilde Højskole.

2002-2009: Kulturchef i Albertslund Kommune.

1995- 2002: Forstander for Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg.

1991-1995: Formand for FFD’s bestyrelse.

1985-1991: Medlem af FFD’s bestyrelse.

1974-1995: Forstander for Danebod Højskole.

1971-1974: Højskolelærer på Køng Idrætshøjskole.

1964-1969: Læreruddannelse fra Den fri Lærerskole i Ollerup