Af Jens Otto Madsen
Elith Madsen f.1913, d.1974 Skoleinspektør
ved Vrensted Skole fra 1959 til 1974
Det er utroligt spændende at dykke ned i min fars historie.:
De sjove sammenhænge:
Forfatteren Mads Ledet, Store Vildmose og mig selv!
Selvom jeg og Mads Ledet tilhører to forskellige generationer, krydser vores livsbaner og interesser hinanden på en næsten magisk, lokalhistorisk måde:
Store Vildmose som fællesnævner:
Takket være de lokalhistoriske registreringer ved vi, at min far var født i Try ved Øster Vrå i Torslev Sogn i 1913 som søn af byens købmand.
Rejsen derfra over Øster Hjermitslev Enge til Vrensted tegner et billede af min far, der lagde hele sit livsværk i den vendsysselske folkeskole.
Min far startede sin lærergerning som enelærer ved Øster Hjermitslev Engskole, der lå lige op ad den sagnomspundne Store Vildmose. Netop i 1930’erne og 40’erne gennemgik mosen den store kultivering og en rivende udvikling.
Mads Ledet var dybt fascineret af denne forvandling; han skrev flittigt artikler og holdt foredrag om netop “Store Vildmoses”, mystik og kultivering. Min far har med garanti undervist mosebørnenes generation, alt imens Mads Ledet rendte rundt på egnen og dokumenterede mosearbejdernes liv.
El billede fra 1940 Elith Madsen siddende ved kateteret omgivet af sine elever
Her den lille én klassede Øster Hjermitslev Engskole med lejlighed til højre og klasseværelse til venstre
Min far Elith Madsen fik sin første faste lærerstilling på Øster Hjermitslev Engskole i 1937. Den lå i udkanten af Store Vildmose på Starengvej 5-8 km fra Brønderslev, som enelærer og ungkarl, men han fandt Ida Larsen fra gården Vester Ågaard i Serritslev som var kontorassistent hos Robinson Andersen, Ægpakkeri i Gravensgade, de blev gift den 30.12.1940
De mødte hinanden på bogbinderkursus ved bogbinder Poul Marlo Madsen som var underviser.
Min søster Bente er født ude i Store Vildmose på engskolen. Billedet er taget i marts 1940.
Et billede af den lille een klassede skole på Øster Hjermitslev Enge, på Starengvej.
Skolenbygningen ligger der endnu, men nu indrettet som beboelse.
Senere fik han stilling som førstelærer i Vrensted i 1943.
Den litterære forbindelse i Øster Hjermitslev:
Mads Ledet kom jævnligt i Øster Hjermitslev! Han var nemlig tæt personlig ven med en anden kendt vendsysselsk forfatter, Peder Jensen Kjærgaard (1901-1960), som stammede fra og ligger begravet i netop Øster Hjermitslev.
Da min far var enelærer på Ø. Hjermitslev Engskole i begyndelsen fra 1937, har han med sikkerhed kendt til og sandsynligvis mødt disse markante kulturskikkelser, der tegnede egnens åndsliv.
Stafetten givet videre:
Mads Ledet skiftede landbruget ud med pennen i Manna og Stenum; jeg voksede op i Vrensted Byskole og tog som voksen den lokalhistoriske fane op.
Historien om min far Elith Madsen (1913–1974)
01.08.1943 Førstelærer ved Vrensted Byskole og 01.08.1959 Skoleinspektør ved den nye Vrensted Centralskole.
er beretningen om en dedikeret og fremsynet skolemand, der kom til at præge generationer af børn i Vrensted og omegn og stod i spidsen for det største pædagogiske og strukturelle skifte i landsbyens moderne historie.
En hård start ved mosens kant:
Elith Madsen blev født i Torslev Sogn i 1913.
Han fik præliminæreksamen fra Dybvad Realskole.
Begyndte herefter på lærerseminariet i Nørre Nissum ved Lemvig.
Som nyuddannet lærer fik han sit første faste embede i 1937 som enelærer ved den lille Øster Hjermitslev Engskole.
Det var et embede, der krævede sin mand. Her stod han alene med ansvaret for alle klassetrin i et samfund præget af hårdt fysisk arbejde omkring Store Vildmose. Det var her, han lærte den vendsysselske mentalitet at kende helt tæt på: den indgroede stædighed, men også den dybe respekt for ordentlighed og lærdom.
Klassebillede fra 1954-1955 lærerinde fru Westergaard med sønnen Peter og lærer Madsen med sønnen Karsten
Førstelærer i Vrensted Byskole (1944):
I krigens skygge i 1944 pakkede Elith og hustruen Ida flyttelæsset og rykkede mod vest til Vrensted Byskole. Her overtog han embedet som førstelærer. Byskolen var rammen om familiens liv – og det var i selve skolebygningen, at 3 drenge kom til verden i det glade befrielsesforår i 1946, i 1951 og i 1958.
Som førstelærer var far ikke bare underviser; han var en nøgle-person, en kulturbærer. Han kendte hver en familie i sognet. Han mødte børnene med en fast, men retfærdig hånd og en dyb pædagogisk indsigt, der rakte langt ud over datidens ofte stive skoleformer.
Centralskolen og udnævnelsen til skoleinspektør (1959):
Op gennem 1950’erne stod det klart, at de gamle landsbyskoler var ved at være overhalet af tiden. Rundt om i landet skød de nye centralskoler op. I Vrensted skulle der bygges en topmoderne, 8-klasset kommuneskole med faglokaler, gymnastiksal og moderne faciliteter. Sogne Kommunen var aldrig i tvivl om, hvem der skulle lede Vrensted ind i den nye tidsalder. Da den nye skole stod klar i 1959, blev far udnævnt til byens første skoleinspektør. Det var en stor administrativ og menneskelig opgave at samle eleverne og lærerstaben under ét nyt tag. Far formåede at tage den varme, nære landsbyskole-ånd med over i de nye, store rammer, så skolen forblev byens hjerte.
Far viede 30 år af sit liv til Vrensteds børn og unge, indtil han gik bort i 1974. Han huskes som en rank, respekteret og visionær skolemand, hvis eftermæle lever videre – ikke mindst i kraft af de mange historier, der i dag samler om den by og den skole, han gav sit hjerte til.
Kendte bøger om Vendsyssel af 3 forfattere fra området Stenum, Øster Hjermitslev, Thise og Manna
Peder Jensen Kjærgaard,
Født 20.03.1898. Død 18.08.1959,
var en markant og yderst produktiv vendelbodigter,
hvis livsløb og forfatterskab var dybt forankret i det nordjyske landboliv.
Barndom, skolegang og arbejdsliv
Fødsel og opvækst:
Han blev født den 20. marts 1898 i den lille vendsysselske landsby Øster Hjermitslev tæt på Brønderslev. Han var søn af en lokal gårdejer og voksede op på fødegården Bojgården.
Skole og tidligt arbejde:
Efter at have afsluttet sin almindelige skolegang begyndte han tidligt at hjælpe til derhjemme. Hans tidlige arbejdsliv formede sig som traditionelt land arbejde, hvor han i en årrække arbejdede som karl på sin fars gård.
Egen gård og sygdom:
I 1925 tog han springet og købte sin egen lille landejendom. Skæbnen ville dog, at han kort efter blev ramt af alvorlig sygdom, hvilket betød, at han helt måtte opgive det hårde fysiske arbejde med at drive landbrug. Det var denne krise, der banede vejen for hans kreative evner; han greb pennen og helligede sig i stedet forfatter karrieren.
Forfatterskab:
Peder Jensen Kjærgaard debuterede i 1929 og udviklede sig hurtigt til en af Vendsyssels mest elskede og folkelige fortællere. Han skrev med stor varme, realisme og lune om de jyske bønder, de fattige og de skæve eksistenser, han kendte fra sin egen opvækst. Særligt hans skildringer af den vendsysselske mentalitet vandt stor udbredelse. Selv om han senere i livet i perioder bosatte sig i København, hvor han holdt tæt kontakt med andre nordjyske forfattere, vendte han altid mentalt og fysisk tilbage til sin hjemegn. Sammen med sin hustru oprettede han et legat, der støttede trængende skønlitterære forfattere.
Han gik bort den 18. august 1959.
Fortegnelse over udgivne bøger:
Kjærgaard var yderst flittig og nåede at udgive i alt 29 værker.
Herunder ses en kronologisk oversigt over en stor del af hans udgivelser baseret på registreringer i Dansk Forfatterleksikon og Bibliografi.dk:
Udgivelser
Fra ødemarkens rige, 1929
Modvind og medbør, 1936
Løjerlige stabejsere, 1937
Skarnsfolk, 1937
Vers, 1937
Til Danmarks tunghøre, 1938
De Hjermitslev bønder, 1939
En tunghør Rydnmingsmand, 1939
De fattiges paradis, 1941
Ved Solfald : Roman om St. St. Blichers Livsaften, 1942
Vinden tuder om Børglum, 1945
Min barndoms jul, 1946
Strenge tider, 1946
Lyset sejrer, 1947
Nye slægter, 1948
Hilsen fra Vendsyssel, 1950
Slægtens mor, 1950
Goddag igen, 1951
En kunstner og hans muse : Mis og K.J. Almqvist, 1953
Julehelg, 1953
Jens Pengemand, 1954
Minder fra Bojgården, 1957
Pest over Vendsyssel, 1957
Per Spillemands vise, 1958
Blichers trækfugleprædiken, 1959
Fra Tællepraasen til det hvide Lys, 1959
Sandet fyger om Hvarre, 1960
Mindevandring i Spentrup, 1962
Her mødes alle veje, 1963
Ved Solfald: Roman om St. St. Blichers Livsaften udkom første gang i 1942 på forlaget Karl Schønberg. Romanen adskiller sig fra Peder Jensen Kjærgaards typiske Vendsyssel-fortællinger ved at være en dybdegående biografisk og historisk roman om en af Danmarks største litterære skikkelser, digterpræsten Steen Steensen Blicher. Handling og temaer:
Bogen skildrer de sidste 10 år af Blichers liv – en periode præget af personligt forfald, mismod og store faglige samt økonomiske kampe. Kjærgaard dykker ned i de mørke sider af Blichers tilværelse:
Det svære præsteembede:
Romanen følger Blichers konstante og opslidende konflikter med både provsten og bispen, da han ofte forsømte sine kirkelige pligter til fordel for sine vandringer på heden og sit skriveri.
Økonomisk ruin:
Læseren får et indblik i Blichers desperate kamp mod kreditorerne, der konstant pustede ham i nakken.
Det komplicerede ægteskab:
Forholdet til hustruen Ernestine var i de sene år præget af dyb elendighed. Romanen skildrer, hvordan Blicher til sidst må træffe en række hårde, personlige beslutninger for at overleve den konstante krise.
Bogens fundament og modtagelse:
Kjærgaard skrev ikke blot ud fra fri fantasi. Romanen hviler på et enormt researcharbejde, hvor Kjærgaard dykkede dybt ned i historiske kilder, breve og dokumenter om Blichers livsafslutning. Hans store interesse for Blicher stoppede ikke her; senere i livet udgav han også faglitterære skrifter som
Blichers trækfugleprædiken (1959) og
Mindevandring i Spentrup (1962).
Romanen er i nyere tid blevet genudgivet som både e-bog og lydbog af forlaget Lindhardt og Ringhof, og den kan lånes på de danske biblioteker via Bibliotek.dk.
Her er de vigtigste detaljer om forfatteren Mads Ledet som var født i Thise:
Mads Ledet (1887–1960).
Baggrund:
Han var født i Thise og boede i Manna-Thise-området ved Brønderslev.
Han skildrede folkelivet og mentaliteten i Vendsyssel.
Kendte værker: Han udgav blandt andet bogen:
1958: Fortællinger fra Vendsyssel på eget forlag i Manna
1941:romanerne Slægt efter Slægt
1942:Solen skinner bag Skyerne
Lokalt arkiv: Der findes en del billeder og dokumenter om ham hos Lokalhistorisk Arkiv for Thise Sogn
Hans livshistorie og slægt hænger uløseligt sammen med hans forfatterskab. Han skrev nemlig i høj grad ud fra det liv, han selv og hans forfædre havde levet.
Her er et overblik over hans liv og de interessante detaljer om hans slægt:
Mads Ledet -Livshistorie:
Fra landmand til fuldtidsforfatter
Ungdom og tab:
Mads Ledet blev født som søn af en gårdejer i Thise. Han var bogligt begavet og blev student i 1909. Men i 1912 ramte tragedien: Hans far døde, og den unge Mads måtte lægge studenterlivet på hylden for at vende hjem og bestyre fødegården for sin mor.
Gårdejer og redaktør:
I 1921 købte han sin egen gård i Manna-området. Ved siden af det hårde slid med landbruget brændte han for samfundsforhold og skribentvirksomhed. I årene 1927–1929 var han faktisk medredaktør på dagbladet Fællespressen.
Det store skifte: I 1938 – efter mange års slid som landmand – valgte han at sælge gården for at hellige sig skriveriet på fuld tid.
Forfatterkarriere:
Han debuterede i bogform i 1939 med novellesamlingen Vendelboer og udgav herefter en lang række populære hjemstavnsromaner. Han var ekstremt flittig, udgav ofte bøgerne på sit eget forlag i Manna og formåede at leve af sin pen indtil sin død i 1960.
Det interessante ved hans slægt:
Mads Ledets slægtshistorie er som taget ud af hans egne romaner. Den afspejler den stolte, vendsysselske bondestands udvikling:
Inspirationen i “Slægt efter Slægt”:
Mads Ledet var meget optaget af slægtsforhold og arv. En af hans mest kendte romaner hedder netop
Slægt efter slægt – Kirsten (1941).
Her brugte han sin egen families dybe rødder i Thise og Manna til at beskrive, hvordan gårdene og slægtens værdier blev givet videre i arv gennem generationer.
Onklen forfatteren og digteren Jens Thise
Talentet for det kreative og historiske lå til familien. Mads Ledet var nevø (søstersøn eller brorsøn) til den kendte maler, dekoratør og lokalhistoriske forfatter Jens Thise (1868–1955).
Jens Thise var en markant skikkelse på egnen, som blandt andet dekorerede kirker og skrev om Vendsyssels historie, hvilket helt oplagt har inspireret den unge Mads.
Slægten som litterært filter: For Mads var slægten ikke bare biologisk; det var et filter, man så verden igennem. Han skildrede ofte sine karakterer ud fra deres slægtsbånd – om man var af “sej og stædig vendelboslægt” eller kom udefra.
Mads Ledet døde under et familiebesøg i nabobyen Stenum i 1960.
Han blev begravet på Stenum Kirkegård, midt i det landskab og blandt den slægt, han elskede at skrive om.
Vendsyssels historie er ikke kun skrevet af historikere, men i høj grad af de mennesker, der trådte deres barnesko i den nordjyske muld og indåndede mosens tunge tåger. I første halvdel av 1900-tallet fandtes der et helt særligt litterært og kulturelt epicenter i området omkring Thise, Manna og Øster Hjermitslev. Her mødtes tre markante mænd i ånden og ordet: Jens Thise, Mads Ledet og Peder Jensen Kjærgaard.
Den ældste i trekløveret var Jens Madsen Møller (1868–1955), som verden dog lærte at kende under kunstner- og forfatternavnet Jens Thise.
Jens Thise hed før Thise navnet: Jens Madsen Møller
Han var en alsidig herre – maler, dekoratør og lokalhistoriker. Af dyb kærlighed til sin fødeby tog han byens navn som sit pseudonym, da han begyndte at udgive sine elskede dialektdigte. Jens Thise forstod at fange egnens sjæl i billeder og lokalhistoriske beretninger, og hans arbejde i de lokale kirker satte varige, visuelle spor. Det var i hans kølvand, at næste generation fandt modet til at gribe pennen.
Hans nevø, Mads Ledet (1887–1960), voksede op i Thise og Manna. Som ung måtte han lægge studenterhuen på hylden for at drive fødegården videre, men den litterære åre kunne ikke holdes nede. I 1938 tog han det store spring, solgte gården og blev fuldtidsforfatter på sit eget forlag i Manna. Med bøger som “Slægt efter Slægt” og “Fortællinger fra Vendsyssel” skildrede han med stor kærlighed og barsk realisme det stolte bondeliv og den indgroede vendelbo-mentalitet.
Mads Ledet stod ikke alene med sin kærlighed til egnen. I nabobyen Øster Hjermitslev boede hans tætte ven og forfatterkollega, Peder Jensen Kjærgaard (1901–1960). Fra sin ejendom skuede Kjærgaard ud over Store Vildmose, hvilket inspirerede ham til store hjemstavnsværker som “De Hjermitslev Bønder”. Mads Ledet rullede ofte på besøg hos Kjærgaard i Øster Hjermitslev, hvor de to mænd udvekslede tanker om slægt, kultivering og litteratur.
Når man i dag går en tur i “Digterbyen” i Thise, ligger Mads Ledets Vej og P. Kjærgaards Vej side om side.
De minder os om tre mænd, der med pensel og pen formåede at løfte den vendsysselske hverdag og slægtshistorie op, så den aldrig bliver glemt.
Fra afdøde, bogbinder Poul Marlo Madsens familie har jeg fået overdraget en hel del bøger skrevet af omtalte forfattere. Ved et nærmere gennemsyn af bøgerne, alle med håndskrevne hilsner fra forfatterne til Poul Marlo Madsen, fik jeg lyst til at give beskrivelser af min far og de 3 forfattere. Jeg går ud fra at Poul Marlo hos hvem jeg ofte kom sammen med min far, sikkert må have indbundet bøger fra de 3 forfattere.
Det er mig en stor glæde at kunne lægge disse skriv ud på min hjemmeside, www.Vrensted-Historier.dk, bl.a. er jeg sikker på, at min far har haft kendskab til og læst mange af de udgivne bøger bl.a. fordi han som ung lærer startede sin faste lærergerning på Øster Hjermitslev Engskole som enelærer, på Starengvej ca. 5-8 km. fra Brønderslev og i tiden i Vrensted var bibliotekar ved Vrensted Sognebibliotek. Jeg husker besøg hos Jens Thise ved et nyopført parcelhus i Thise.
August 2026 – jens otto madsen