Nogle år efter banen mellem Aalborg og Frederikshavn var åbnet, overtog den 23-årige smed Peder Nielsen smedjen i den lille landsby Tylstrup, som jernbanen passerede. Oprindeligt var der dog ingen station og Peder Nielsen måtte derfor ofte tage turen til den nærmeste stationsby, Sulsted, når han skulle afsende varer til udenbys kunder. Han besluttede derfor at flytte sin smedje nærmere jernbanestationen i Sulsted, og havde også planer om at etablere sig på en grund i byen. Historien lyder, at Nielsen henvendte sig til grundejeren, men denne erklærede at han ikke havde tid, da han netop var midt i et spil kort med en løjtnant. Derfor tog Peder Nielsen videre til Brønderslev, der også havde fået en jernbanestation ved Vendsysselbanens åbning. Her åbnede han i 1877 sin nye beslag-smedje klods op ad den nyåbnede jernbane, og virksomheden “Peder Nielsen, Pedershaab” var i mange år også afhængig af jernbaneforbindelsen til kunderne. I 1915 omlagdes virksomheden til et privat aktieselskab under navnet “Pedershaab Cementindustri Maskinfabrik”.
Omkring 1925 arbejdede en mand ved navn H. S. Lindhardt i Aalborg med produktionen af et hjemmefremstillet lokomotiv og han allierede sig med Peder Nielsens fabrik for at videreudvikle og fremstille det nye lokomotiv. Desuden var lokomotivet tiltænkt entreprenører, og fabrikken i Brønderslev havde i mange år været landskendt for produktionen af entreprenørudstyr. Næsten samtidigt fik Pedershaab lov til at producere rangertraktorer på licens fra den tyske virksomhed Breuer-Werke AG. De traktorer, som Peder Nielsen fik lov til at bygge på licens var nogle af Statsbanernes første rangertraktorer (Traktor 19-20 og 48-52), der også blev kendt under det sigende navn “Klædeskabet”. I de efterfølgende årtier producerede virksomheden en række rangertraktorer til såvel privatbanerne, industribaner og entreprenører. Således blev virksomheden en af de største danske producenter af rangertraktorer. I 1956 byggede virksomheden sine sidste traktorer, som var blevet bestilt af Statens Vandbygningsvæsen. Et af Pedershaabs rangerlokomotiver blev i øvrigt landskendt i 1975, da DSB´s rangertraktor Nr. 57 havde en fremtrædende rolle i filmselskabet Nordisk Films “Olsenbanden på sporet”. Denne traktor er i dag ejet af Danmarks Jernbanemuseum. Petershåb angav først deres typer som A,B,C,D men fra ca. 1940 en forkortelse af motorfabrikatet først, f.eks. BWD for type D med B&W motor og FD for type D med Ford motor.
I 1936 døde fabrikkens grundlægger Peder Nielsen i en alder af 82 år, men helt frem til 1972 blev virksomheden drevet af Peder Nielsens efterkommere, der således havde aktiemajoriteten. Den 1. januar 1972 overtog FLS Industries imidlertid aktiemajoriteten og i 1981 solgte Peder Nielsens efterkommere deres resterende aktier i det tidligere familiefirma til FLS Industries, hvorved virksomheden blev et 100% ejet datterselskab af FLS-gruppen. I flere år opererede fabrikken under navnet Pedershaab Maskinfabrik A/S, men i 1990 skiftede virksomheden navn til Pedershaab A/S. Ejerskiftet fra et familieforetagende til et datterselskab af FLS-gruppen fik desuden den betydning at virksomheden i dag har et internationalt tilsnit, hvilket blandt andet fremgår af den engelsksprogede internetside www.pedershaab.dk.
55 år efter at virksomhedens grundlægger, Peder Nielsen, døde blev et af DSB´s helt nye IC/3-togsæt (MF 28) navngivet Peder Nielsen ved en ceremoni i Brønderslev den 18. maj 1991. Herved fik Brønderslev hædret den mand, som grundlagde Pedershaab Maskinfabrik.Pedershaab
Pedershaab Maskinfabrik, Brønderslev, Danmark
Nordjyske november 2003:
Ny ejer og nyt håb på Pedershaab
AMERIKANSK HANDELSFIRMA MED SPECIALE I BETONINDUSTRIEN HAR KØBT FABRIKKEN AF FLS INDUSTRIES
BRØNDERSLEV:To års usikkerhed er overstået på Pedershaab A/S, Brønderslevs store gamle maskinfabrik. En ny amerikansk ejer, Fred B. Scultz, har overtaget virksomheden fra danske FLS Industries med en erklæret målsætning om øget omsætning og flere arbejdspladser. Der er i dag ca. 150 ansatte. – Vi har en klar forventning om, at der bliver flere. Vores nye ejer er helt sikker på, at bunden på markedet er nået, og at konjunkturerne er på vej op, siger adm. direktør Bent M. K. Holme. Bent Holme havde sin første arbejdsdag på fabrikken i går, og da hans forgænger, Ulrik Kolding Hartvig, havde taget afsked med medarbejderne, var det hans første opgave var at fortælle om den nye ejer. Fred B. Schultz ejer firmaerne Concrete Technology Worldwide og Concrete Technology Integrators Inc. (CTI) med hovedsæde i Green Bay, Wisconsin, og hans familie har i flere generationer været engageret i produktion og udvikling af maskiner til betonstøbning. Alle aktiviteterne i Pedershaab A/S bliver videreført i et nyt selskab, Pedershaab Concrete Technologies A/S, som ejes af Fred. B. Schultz.
HawkeyePedershaab er verdens førende inden for at levere innovative løsninger til producenter af betonrør, mandehuller og andre præfabrikerede produkter. Fra enkle, enkeltstående maskiner til fuldautomatiske anlæg, der indeholder det nyeste inden for elektronik, robotteknologi og kontrolteknologi, leverer HawkeyePedershaab en samlet familie af løsninger. Overvej brugeren Vi ser på betonproduktion fra et unikt perspektiv – vores begyndelse var som en producent af betonrør. Disse oplevelser former hver maskine, vi bygger. Vi er dedikeret til princippet om, at vellykket design foregriber brugerens behov. Du finder den filosofi gennem hele vores produktlinje. Førende med kreativ teknologiVi arbejder hårdt på at være de første til at sætte ny teknologi i dit anlæg. Vi var de første til at bygge automatiske fabrikker. Den første til at bygge roterende tre-stationer rør- og brøndmaskiner. Den første til at bruge stigende kernevibrationsteknologi. Den første til at bygge elektroniske, gearløse drevpakkehovedmaskiner. Vores mål er enkelt – at skabe innovativ og passende teknologi, så vores brugere kan fremstille produkter af højeste kvalitet med de mindst mulige omkostninger og komplikationer. Et komplet udvalg af løsninger Vores fokus på innovation har omdefineret ydeevne, produktivitet, fleksibilitet og betonproduktion. Ikke kun leverer vi en komplet serie af produktionsmaskiner, men også et komplet sortiment af udstyr, der understøtter og understøtter vores produktionsmaskiner. For maksimal ydelse er det vigtigt, at hvert element af planten interagerer problemfrit og fejlfrit. Med HawkeyePedershaab kan du være sikker på, at alt dit maskineri er designet, dimensioneret og installeret korrekt for at supplere og integrere med din samlede anlægsdrift. Hos HawkeyePedershaab leverer vi mere end maskiner. Vi leverer løsninger. Tillid Vores begyndelse i denne branche går tilbage til 1915. Siden da har vi leveret og installeret tusindvis af anlæg og maskiner over hele verden. Fra enkle projekter til fuldautomatiske anlæg, vi har lært, hvad der kræves for at få arbejdet gjort – rigtigt og til tiden. Denne knowhow og kapacitet kommer som standard med alle HawkeyePedershaab-maskiner. Vores fagfolk arbejder tæt sammen med vores kunder gennem hele projektet. Vi hjælper med at specificere det korrekte udstyr, overvåge installationen, styre opstart af projektet og yder løbende support og konsultation for at sikre, at dit anlæg og maskiner pålideligt fungerer dag efter dag. Global oplevelse + lokal tilstedeværelse Som en succesrig multinational organisation er vores medarbejdere vores unikke styrke og dit unikke aktiv. Med operationer og aktiviteter, hvor solen aldrig går ned, nyder vi flere medarbejdere i flere dele af verden end nogen anden producent af betonproduktionsmaskiner. Dedikerede fagfolk bringer global bevidsthed og kapacitet til alle faser af vores forretning. Uanset hvor på planeten du befinder dig, vil vores folks intelligens, erfaring og know-how give det øjeblikkelige svar og innovative løsninger, som du er kommet til at forvente fra HawkeyePedershaab. En forpligtelse til ekspertise Produkterne fra HawkeyePedershaab opstod ikke natten over. Meget som en rejse begynder, gjorde vores firma det også. Da vi startede som producent af konkrete produkter, lærte vi forretningen. Udviklede produkter til eget brug. Og som vi gjorde vores måde, har vi haft vores ideer. Nogle gode. Nogle kastes til side. Og muligvis et par store. Gennem det hele samler vi det bedste. Arbejd hårdt for at perfektionere dem. Og fortsat ubarmhjertigt med at innovere. Vi er engagerede i denne branche. Det er vores eneste forretning. Kort sagt, vores mål er at gøre dit job, din virksomhed og dit produkt det bedste, de kan være. Din fortsatte succes afhænger af det. Det gør også vores.
2020:
Virksomheden driver fortsat sine aktiviteter fra den år tilbage nyopførte fabrik på Saltumvej i Brønderslev.
I 2022 har virksomheden skiftet navn til AFINITAS.
Øverst i billedet virksomheden inden den flyttede på Saltumvej, nederst th. A/S Peder Nielsen Beslagfabrik og
A/S fra 1965.
Overtaget af Samson, Tange i 1999.
Nedlagt i 2002.
Karl Uggerby etablerede sig som selvstændig smedemester i Brønderslev i 1938.
I 1960 producerede virksomheden staldgødningsspredere, kunstgødningsspredere, staldgødningslæssere, korn- og halmtransportører. Derudover handlede virksomheden med landbrugsmaskiner og traktorer samt reparerede samme.
I 1965 blev grundlæggerens svigersøn medindehaver.
I 1972 var arbejdsfeltet: Fremstilling af hydrauliske læsse- og gravemaskiner, staldgødningsspredere og transportører.
Eksport til Vesttyskland, Holland, Norge, Sverige og Irland.
fabrikken der startede i en lille smedie på nordsiden af Bredgade og senere opførte de røde fabrikshaller overfor på sydsiden af Bredgade længst ude ad Bredgade tæt ved rundkørslen.
Virksomheden solgte Carl Uggerby til sin svigersøn ingeniør Hans Jørgen Pedersen der gennem mange år drev en sund virksomhed med fremstilling af landbrugsmaskiner, i starten møgsprede senere andre maskiner som landbruget efterspurgte. Ved sin pensionering solgte Hans Jørgen Pedersen virksomheden til Maskinvirksomheden Samson som efter en kort periode lukkede virksomheden i Brønderslev.
I dag er fabrikskomplekset solgt til et Brønderslev Konsortium og bygningerne har nu forskellige lejere, mindre virksomheder som herfra driver deres erhverv.
var opr. beliggende i Nørregade overfor Peder Nielsen beslagfabrik og havde mere end 100 år på bagen og 100 års Jubilæet blev fejret i 1996.
Søren Nielsen var ejer af Cementstøberiet før Cementstøber Ivan Rydal Schjønning Nielsen og hustruen Gerda, overtager det i 1958 og videreførte og udvidede virksomheden.
I 1984 bliver det til A/S Brønderslev Cementstøberi.
På et tidspunkt i 1970erne var der ikke længere plads i Nørregade i den hurtigt voksende virksomhed.
Der blev opført en helt ny fabrik på Saltumvej
tæt på Pedershaab Maskinfabrik som udviklede maskiner til betonvareindustrien og nogle maskiner herfra, blev installeret i den nye fabrik.
Her var der også et stort areal til lagerplads til et stort udvalg af de forskellige størrelser af de store betonrør og fliser m.m. som blev produceret.
Efter faderens død blev sønnen Ole Schiønning der opr. var uddannet elektriker, hentet ind i ledelsen i 1988 som direktør, først sammen med moderen og efter hendes død videreførte Ole virksomheden dygtigt, indtil sin pensionering, hvor virksomheden blev solgt til en koncern indenfor betonvarebranchen. Efter nogle år stoppede produktionen i Brønderslev.
Der er nu kommet en ny virksomhed igang i de gamle fabriksbygninger med rensning af gamle mursten til genbrug
Brønderslev fik i 1921 status som købstad og har således i år 2021, 100 år jubilæum
Kilde: Trap Danmark
skrevet af: cand.mag. Anne Dorthe Holm og
cand mag. Charlotte Lindhardt
Det nuværende Brønderslev bestod i middelalderen af nogle spredtliggende gårde og en sognekirke, som kan dateres til ca. 1150. Bebyggelsen hed oprindelig Vester Brønderslev; dette navn nævnes første gang i 1305 i forbindelse med omtale af gods i sognet. I midten af 1400-tallet var Østergård den største gård i byen.
Frem til begyndelsen af 1800-tallet var Vester Brønderslev stadig en landsby og menes at have ligget nord for den nuværende Østergade og Algade. I en præsteindberetning fra 1553 angives der at være 21 gårde og 6 bol (mindre gårdbrug), hvorimod der ikke nævnes nogen huse. I 1844 var byen vokset til at omfatte 56 gårde og 91 huse. Vester Brønderslev led hårdt under krigene i 1600-tallet. De større gårde blev udplyndret, og den svenske overkrigskommissær i Aalborg udskrev brandskatter i Vendsyssel, hvilket også ramte Vester Brønderslev.
Indtil midten af 1800-tallet lå Vester Brønderslev så langt fra hovedfærdselsåren gennem Vendsyssel, at vejen gennem sognet ikke havde nogen betydning for byens erhvervsmæssige udvikling. Fra 1600-tallet har byen dog haft en vis pottemagerindustri. Denne industri nævnes første gang i 1653, og i 1828 kunne ti familier i området ernære sig ved pottemageri).
En ny hovedvej mellem Aalborg og Hjørringblev planlagt i 1827. Den åbnede i 1832 og omfattede bl.a. strækningen mellem Øster Brønderslev og Vester Brønderslev. I tilknytning til den endnu ikke brolagte hovedvej blev der anlagt købmandsgård, bryggeri, uldspinderi, klædefabrik og teglværk. Brønderslev Kro fik en ny bygning i 1860, og indtil 1921 blev de store markeder i Brønderslevnetop afholdt i tilknytning til kroen. Herefter flyttede markederne ind til byen.
Byens markeder, kroen og den tiltagende landevejstrafik medførte, at der i 1850’erne opstod bebyggelse ved landevejen. Den liberalisering, der fulgte af Næringsloven i 1857, fik købmænd til at oprette forretninger, og i 1875 blev der desuden etableret en tømmerhandel og et bryggeri. Østbyen opnåede en vis størrelse, indtil anlæggelsen af jernbanen mellem Aalborg og Hjørring i 1871 satte en stopper for udvikling i denne del af byen.
Jernbanen med stationen blev anlagt 1,5 km fra landevejen, og i de efterfølgende år voksede Vester Brønderslev i området mellem landevejen og stationen. Ved stationen blev der opført en gæstgivergård, som blev efterfulgt af flere andre hoteller, købmandsgårde, håndværksvirksomheder osv. I de sidste årtier af 1800-tallet voksede byen med så stor hast, at den blev kaldt Vendsyssels Esbjerg. I 1850 havde Vester Brønderslev 981 indbyggere, og i 1901 var befolkningstallet steget til hele 3.176. Kloakeringen af byen blev påbegyndt i 1890’erne, mens byens gader først blev brolagte omkring år 1900.
Byens vækst var i første omgang koncentreret omkring stationen og langs Vestergade og den gamle hovedvej Algade. Allerede fra 1880’erne spillede jern- og maskinindustrien en betydelig rolle for Vester Brønderslevs udvikling.
I 1886 flyttede smed Peder Nielsen sin beslagfabrik fra Tylstrup til stationsområdet i Vester Brønderslev. Virksomheden fik navnet Pedershaab og udviklede sig til en af byens største virksomheder. Datterselskabet A/S Pedershaab Cementindustri, Maskinfabrik blev stiftet i 1915 og påbegyndte fabrikationen af entreprenørmaskiner, forme til cementvarer, kartoffeloptagere m.m. Vester Brønderslev fortsatte sin vækst, og i begyndelsen af 1900-tallet blev der i selve bycenteret opført en række fleretagers huse i sammenhængende husrækker. Uden for byens centrum omkring stationen voksede byen primært med enfamilieshuse.
I 1919 nedsatte sognerådsformand Andreas M. Tolstrup et udvalg, som skulle arbejde for at gøre Vester Brønderslev til købstad. Det lykkedes, og d. 1. april 1921 fik byen som den næstsidste by i landet at få status som købstad, alene efterfulgt af Skjern i 1958. Byen kom herefter til blot at hedde Brønderslev. Samtidig fik den status af bitingsted, og i 1940 blev Brønderslev sæde for sin egen retskreds.
En blomstrende industri medvirkede til, at byen fortsatte sin befolkningstilvækst. Beslagfabrikken A/S Peder Nielsen Pedershaab(navneforandring 1919) og søstervirksomheden Pedershaab Maskinfabrik (navneforandring i 1933) beskæftigede i 1955 ca. 1.000 mennesker i Brønderslev, som på det tidspunkt havde 8.646 indbyggere. Også andre industrivirksomheder som Uggerby Maskinfabrik A/S, konfektionsvirksomheden H.C. Andersen (senere Realit) og trikotagefabrikken Tricodan A/S bidrog til den store beskæftigelse i byen.
I takt med byens vækst blev der også etableret nye institutioner. Blandt de mest bemærkelsesværdige var statshospitalet øst for hovedvejen mellem Aalborg og Hjørring. Det blev indviet i 1957 og havde 307 sengepladser. Det gamle sygehus fra 1894 blev desuden udvidet flere gange, senest i 1965.
Også byens rekreative liv udviklede sig. I 1919 blev et nyt stadion indviet, i 1936 et friluftsbad og i 1967 en idrætshal. I 1946 købte Brønderslev Kommune parkanlægget Hedelund med henblik på at bevare parken som et lystanlæg.
Fra 1970 til 2007 steg befolkningstallet i Brønderslev fra 10.247 til 11.774, og nye boligkvarterer, der voksede frem i perioden op til årtusindskiftet, skabte sammenhæng mellem de forskellige bydele. Omfartsvejen, som blev indviet i år 2000, og Hirtshalsmotorvejen, som åbnede i 2001, styrkede byens position som Brønderslev Kommunes erhvervshovedby. Industriområdet i sydøst voksede, og der blev skabt et erhvervsområde mod vest. Selv om administrations- og serviceerhvervene i løbet af 1980’erne voksede sig større end industrien og håndværkserhvervene, forblev HawkeyePedershaab, nu med amerikansk ejerskab, en af byens største virksomheder.
Administrerende direktør Tommy Bredal og salgschef Michael Østergaard er blevet herrer i eget hus på Staring Maskinfabrik A/S. De har købt direktør Leif Stiholt ud af firmaet.
I 1986 købte Im. Stiholt A/S Staring Maskinfabrik, og dengang var det Imanuel Stiholt og sønnen Leif Stiholt, der stod i spidsen for Stiholt-koncernen.
– Leif Stiholt har haft stor betydning for virksomheden, fortæller Tommy Bredal.
– Vi kunne slet ikke have udviklet os uden Stiholt-koncernens involvering.
Tommy Bredal kom ind i firmaet i 1990, og han har siden været i firmaet. Michael Østergaard har været i firmaet i 14 år.
Staring Maskinfabrik sælger i dag blandemaskiner til hele verden.
Der leveres næsten ugentligt maskiner til Indien, Egypten, Oman og Australien, og for tiden er en stor ordre på vej til Ukraine.
Den største blander, der er fremstillet, er på 3000 liter. Der laves også mindre blandere, og 750 liter og 1500 liter er populære.
Produktionen foregår dels i Brønderslev, dels i Kina. I Brønderslev er der en snes medarbejdere.
I dag er virksomheden meget bygget op på handelsvarer. I mange år har de japanske Tsurumi-pumper været en omfattende handelsvare.
Siden er ventilatorer samt fliseskærere med mere fra spanske Rubi kommet i sortimentet.
Staring Maskinfabrik leverer hovedsageligt til trælasthandeler, byggemarkeder, grossister samt virksomheder, der udlejer værktøj.
Staring Maskinfabrik blev kendt for NH4-anlæggene, der blev udviklet af opfinderen Jens Østergaard Jensen. I 2008 blev denne afdeling solgt fra, og produktionen sker i dag i Aalborg.
Staring Maskinfabrik blev grundlagt i 1962, da fabrikant A. Helmer Larsen, der var udbryder fra Pedershaab-koncernen begyndte produktionen i en tyskerbarak.
A better workday!
Nedenfor er fra hjemmesiden i 2023:
Aktiviteter
Fremstilling og salg af STARING blandemaskiner samt vibrationsudstyr til bygge / anlægssektoren og industri.
Salg af Dykpumper, både egne, samt fra TSURUMI og PEDROLLO
Salg af RUBI fliseskærer og tilhørende værktøj
Salg af LIEVERS stavvibratorer og andet betonudstyr
Fremstilling og salg af Diamantværktøj
Salg af Affugtere
Salg af Ventilatorer samt flexslanger til disse
Salg af EURO SHATAL Pladevibratorer
Opbygning af anlæg – både blandeanlæg samt pumpeanlæg
Produktion og salg af stolpebærer
60 år gammel men mere aktiv end nogensinde.
STARING A/S i Brønderslev kan i år (2022) fejre 60 års fødselsdag.
Virksomheden blev grundlagt i 1962 på Staringvej i Brønderslev, som stadigvæk er adressen.
Helmer Larsen
Det var Helmer Larsen, der på daværende tidspunkt var ansat hos Pedershaab i Brønderslev, som ønskede at være herre i eget hus. Det første Helmer producerede var en 150 L. tromleblander, og i 1971 producerede STARING sin første Tvangsblander, et produkt der skulle vise sig, at have stor betydning for Helmers fremtid.
I 1986 solgte Helmer Larsen virksomheden til IM Stiholt A/S i Sæby (herefter Stiholt). STARING kørte videre som hidtil, og i 1990 købte STARING en anden lokal virksomhed -Cementstøberiernes Redskabsforsyning, bedre kendt som CR.
Man ansatte dengang Tommy Bredal, som i dag er ejer og CEO i selskabet.
Ligeledes fik STARING i 1990 eneforhandling af det japanske pumpemærke TSURUMI. Det var dengang Toyotas produkter var kendt for at ruste, så at sælge japanske produkter til danskerne, var ikke særlig let. Det skulle dog ændre sig markant.
I 1992 flyttede man CR, så begge virksomheder var placeret på Staringvej.
Staring Miljø A/S
I 2000 udviklede STARING et forsurings anlæg til gylle. Dette drev og udviklede STARING selv frem til 2004, hvor man spaltede virksomheden til Staring Maskinfabrik A/s og Staring Miljø A/S. Det var Tommy Bredal, der var direktør i begge, og Michael Østergaard, som i dag også er medejer af virksomheden, blev ansat som Indkøbschef.
Staring maskinfabrik A/S var på dette tidspunkt stadigvæk ejet af Stiholt, imens Staring Miljø A/S vare ejet af Stiholt 40%, Grundfos 40%, Landbrugsrådet 10% samt 10% fordelt på 2 medarbejdere.
2 uafhængige virksomheder
I 2007 blev STARING Maskinfabrik og Staring Miljø uafhængige. Staring Miljø var herefter altså udelukkende ejet 50/50 imellem Stiholt og Grundfos. Virksomheden blev flyttet til Aalborg og skiftede navn til INFARM.
Færre ejere, flere produkter
I 2010 købte Leif Stiholt, Michael Østergaard og Tommy Bredal STARING ud af IM Stiholt A/S.
Senere blev Leif Stiholt købt ud af virksomheden STARING A/S af de 2 resterende medejere Michael Østergaard og Tommy Bredal, der den dag i dag er eneejere.
Fra at være en virksomhed, der udelukkende producerede Blandere og Pladevibratorer, er virksomheden i dag markedsledende af Entreprenørpumper til byggeindustrien, markedsledende på blandere, fliseskærer, ventilatorer m.m. Derudover er affugtere og diamantværktøj en stor del af virksomhedens omsætning.
Virksomhed i vækst
STARING A/S har klaret sig godt igennem både Finans og Corona krisen, og udvider hvert år sit produktprogram, og øger ligeledes samtidigt sin indtjening. Derudover har virksomhede de sidste 2 år modtaget en pris som Succes Virksomhed.
Med 4 udekørende sælgere på det danske marked, en afdeling i Sverige, Indien og i Rødby og en medarbejderstab i Brønderslev, hvor korteste anciennitet er 7 år, udvikler virksomheden sig hurtigere og stærkere end den på noget tidspunkt har gjort før. Så på trods af den fremskredne alder, er der mere aktivitet i STARING end nogensinde, og ustandseligt nye projekter på bedding
STARING og verdensmålene
STARING vil gerne arbejde med målene for, at vi i fællesskab kan indfri dem. Derfor arbejder vi her på Staring på at tage ansvar for de mål vi, som virksomhed, har indflydelse på.
Sundhed og trivsel
På Staring forsøger vi at gøre noget ud af vores medarbejderes sundhed både psykisk ved at holde et godt arbejdsmiljø blandt kollegaer, og fysisk ved en række forskellige tiltag.
På Staring har vi en frugtordning, hvor der bliver leveret frisk frugt til virksomheden hver uge, så der altid er frisk frugt til rådighed.
Medarbejderne har igennem arbejdspladsen tilbud om massage, fysioterapi osv.
Vi gør, hvad vi kan for at forebygge arbejdsskader ved at have optimale ergonomiske hjælpemidler til bl.a. tunge løft.
STARING er med i DI Lærerpladsfællesskabet. Igennem dette er STARING med til at uddanne den næste generation af dygtige faglærte. Det er godt for både erhvervslivet, samfundet og den enkelte lærling.
På STARING uddanner vi med stolthed.
Anstændige jobs og økonomisk vækst
STARING er med i virksomhedscenteret for Brønderslev kommune. Hvilket betyder, at vi har plads til 3 personer, der har forskellige udfordringer, der påvirker deres arbejdsliv. Dette kan være både psykisk og fysisk. Ved at tage dem ind som medarbejdere, kan vi hjælpe dem i gang igen på en ordentlig måde, og i et tempo den enkelte kan følge med i.
Ud over det, hjælper vi også de omkringliggende kommuner og skoler, ved, også her, at tage imod personer med forskellige udfordringer. Heriblandt hjælper vi SemaiSkolen ved at tage imod deres elever og imødekomme deres individuelle behov.
Målet om mindre ulighed er en vigtig sag, når der ansættes medarbejdere hos STARING. Der bliver ikke skelnet mellem hverken race, køn, sexualitet, alder, handicap, religion eller andre mærkater. Vi går ikke op i om du er kvinde, transkønnet, sort, eller andet, men vi går op i færdigheder. Både personlige og faglige.
Vi vurderer ud fra, hvad den enkelte person har at tilbyde arbejdspladsen.
Hos STARING bliver klimaindsatsen vægtet højt, og derfor kigger vi hele tiden på, hvordan vi kan forbedre os. Vi får bl.a. vores leverandører til at sende på genbrugspaller, og arbejder også på at gøre vores egen emballage mere genbrugelig.
MED HOVEDSÆDE I BRØNDERSLEV etableret for snart 50 år siden og nu beliggende
PÅ SKJOLDBORGSGADE 21, 9700 BRØNDERSLEV
Cubic-Modulsystem A/S, som er en af de store virksomheder i Brønderslev med hovedsæde i Brønderslev har gennem snart 50 år drevet virksomhed fra Brønderslev.
Det hele begyndte, da de to elektroingeniører Niels Albertsen og Jørgen Iversen i 1973 besluttede sig for at etablere virksomhed sammen.
her stifteren Jørgen Iversen
De første produkter blev præsenteret ved et show i Aalborg i forsommeren 1974, og herefter kom der hurtigt ordrer i hus. Det var et nytænkt modulsystem til opbygning af el-tavler, der blev sat i produktion.
Cubic har i dag kunder over det meste af verden og er en Global Virksomhed. Størstedelen af sine produkter sælger CUBIC-Modulsystem A/S til udlandet. – Man har kunder i det meste af Europa, dele af Mellemøsten, USA og Sydafrika. Virksomheden har i øvrigt datterselskaber i Sverige, Norge, England, Belgien og Australien. Disse selskaber arbejder ikke med produktion, men er udelukkende beskæftiget med salg af produkterne.
CUBIC leverer hver dag kapslinger til eltavler og andre typer kapslinger til en lang række af industrier. Alle steder, hvor der er et behov for højkvalitets inddækning af elektrisk udstyr. Dette er uanset om eltavlen bygges i Modulsystem eller CPS25 eller om det er for eksempelt til en kontrolpanel. Ved at vælge CUBIC, er man sikker på at få testede kapslinger i en høj kvalitet.
CUBIC kan levere løsninger til næsten enhver branche. Enhver branch, hvor der er brug for sikker styring og fordeling af elektricitet.
CUBIC-Modulsystem A/S har siden etableringen i 1973 udviklet sig til en international og anerkendt partner indenfor den elektromekaniske industri og med et produktsortiment, der omfatter kapslinger til alle formål. Grundlaget var og er fortsat en unik ide om et modulsystem til opbygning af eltavler.
Nedenfor et udsnit af de vigtigste historiske begivenheder i CUBIC’s historie.
2017: Torben Fristrup går på pension. Direktionen består herefter af Jacob M. Knudsen, som i samme forbindelse overtager positionen som administrerende direktør og Jesper Fristrup.
2017: Stanfo A/S ændrer navn til CUBIC-Stanfo A/S
2014: CUBIC overtager alle aktier i Stanfo A/S
2013: CUBIC do Brazil etableres
2012: CUBIC certificeres iht. ISO 14001 og OHSAS 18001
2011: CUBIC-Imek A/S ændrer navn til CUBIC-Norge A/S
2009: CUBIC erhverver aktiviteterne i Brønderslev Industrilakering A/S
2009: CUBIC Electromechanical System (Tianjin) Co. Ltd. etableres.
2007: CUBIC-Cabinet System A/S sælges.
2005: CUBIC-Cabinet System A/S, Herlev, lukkes.
2003: Alex Grosman A/S overtages. Fusioneres med CUBIC-Conitec A/S til CUBIC-Cabinet System A/S.
2001: CUBIC-Tavleproduktion A/S sælges.
2001: Datterselskab i Australien (CUBIC Australia (Pty) Ltd.) etableres.
2001: CUBIC-Modulsystem A/S afnoteres på Københavns Fondsbørs.
2000: Salgskontor i Polen etableres
2000: CUBIC-Modulsystem A/S køber 40% af det sydafrikanske selskab Sabelco Electrical Industries (PTY) Ltd.
1999: Den norske virksomhed IMEK A/S overtages som et fuldt ejet datterselskab og ændrer samtidig navn til CUBIC-IMEK A/S.
1998: Conitec A/S i Fårup overtages som et fuldt ejet datterselskab og ændrer samtidig navn til CUBIC-Conitec A/S.
1998: Torben Fristrup overtager positionen som administrerende direktør, og Jørgen Iversen stopper i virksomhedens daglige ledelse.
1996: CUBIC foretager en aktie-emission.
1995: CUBIC-Modulsystem A/S, Irland, etableres.
1992: CUBIC-Modulsystem A/S, Belgien, etableres.
1991: CUBIC noteres på Københavns Fondsbørs.
1990: CUBIC overtager alle aktier i CUBIC-Tavleproduktion A/S, Aalborg.
1990: Datterselskab i England (CUBIC Modular System (U.K.) Ltd.) etableres.
1989: Datterselskab i Sverige (CUBIC Svenska AB) etableres.
1985: CUBIC A/S, Norge etableres.
1980: Opstart af produktion i Aabybro.
1979: Omdannelse til aktieselskab.
1977: Opstart af specialproduktion i Vrå.
1976: CUBIC flytter til Skjoldborgsgade i Brønderslev.
1974: Produktion af CUBIC-tavler i Aalborg opstartes.
1973: CUBIC-Modulsystem A/S grundlægges
Cubic har følgende målsætning og politik som fremgår af deres hjemmeside
Mission og vision
CUBIC er baseret på en idé om et modulsystem, der via sin målfaste fremtræden skaber uendelige kombinationer. Kvalitativ og kreativ tænkning har således givet uanede kombinationsmuligheder, der har til hensigt at give overskuelighed, sikkerhed og anvendelighed i daglig brug i enhver form for kapslinger.
MISSION
Det er vores mission som en uafhængig partner succesfuldt at udvikle, producere og sælge systemer af høj kvalitet, og derigennem medvirke til at sikre elektricitet som en sikker og komfortabel del af dagligdagen.
VISION
Vore kunder og brugere genkender CUBIC som den førende producent og forretningspartner indenfor kapslinger til eltavler etc. Det vil vi opnå gennem vore kunder, leverandører og medarbejderes adfærd, engagement og viden.
Målsætning
Sikre en total vækst, der er større end den generelle økonomiske vækst på de valgte fokusmarkeder.
At alle vore aktiviteter, interne såvel som eksterne, er i overensstemmelse med en planlagt, langsigtet og styret udvikling med det formål at sikre konkurrenceevnen.
At vi arbejder ud fra en overbevisning om, at der er sammenhæng mellem vores kvalitetsniveau, miljøadfærd, effektivitet, image, investering i fremtiden og vores overordnede konkurrenceevne.
At være en attraktiv virksomhed for alle vore interessenter (medarbejdere, kunder, aktionærer, leverandører, myndigheder m.fl.), og at vi anerkender vort samfundsmæssige ansvar.
Vi er hos CUBIC konstant engageret i at forbedre og opdatere vore systemer og løsninger. Vi tilstræber at efterkomme vore partneres krav og ønsker om brugervenlighed og fleksibilitet.
I vores høj-dynamiske arbejdsprocesser tilføjer vi konstant nye ressourcer og effektivitet, således at vi kan udvikle systemer, der imødekommer markedets krav for morgendagens produkter.
Værdier
For at kunne udtrykke vores overbevisning i den måde vi arbejder på, den måde vi opfører os på, og i alt hvad vi gør som virksomhed, har vi formuleret ni kerneværdier, som beskriver vores karakteristika og indstilling til det daglige arbejde.
De ni værdier er udviklet gennem mere end 35 års historie og ensartet tro på vores måde at gøre forretning på. Værdierne udgør således fundamentet for vores vision og mission, ligesom de er fundamentet for vores relationer til kunder, partnere, kolleger og alle andre interessenter.
Mennesker og kultur
En vigtig forudsætning for CUBIC’s vækstorienterede forretningsstrategi er evnen til at tiltrække, fastholde og udvikle tilstrækkelig kvalificerede medarbejdere.
Vi ser det derfor som en stor og vigtig opgave at finde frem til de rigtige medarbejdere. Dvs. medarbejdere der er loyale, selvstændige og tager et ansvar i løsningen af opgaver.
Vores succes er forankret i alle virksomhedens medarbejdere, hvorfor den enkelte medarbejder også er et vigtigt aktiv. Det uanset om man er ansat i produktionen, på kontor eller er på besøg ude hos kunden. Da vi samtidig løfter i flok, er det essentielt, at alle medarbejdere er holdspillere og besidder evnen til at samarbejde og derved indgå og fungere i teams.
Et samarbejde, det være sig mellem medarbejdere eller mellem ledelse og medarbejdere, der til stadighed skal præges af åbenhed, konstruktivitet og respekt.
Hos CUBIC ser vi det som en vigtig opgave at opbygge og vedligeholde en decentral organisation, der ikke alene opfatter slutkunden som en vigtig kunde, men også den næste medarbejder internt i virksomheden.
Vi ser det som en central opgave, at ansvar og kompetence delegeres til det relevante organisatoriske niveau, og de overordnede værdier/regler m.m. giver et grundlag for involvering, decentralisering og delegering.
Fokus er således på at skabe en dynamisk og forandringsvillig organisation, således at CUBIC til stadighed vil være på forkant med, og i stand til at tilpasse sig markedets krav til morgendagens produkter og ydelser.
Kort sagt er vores medarbejdere kendetegnet ved engagement, loyalitet og proaktivitet samt glæden og lysten til at ville vinde.
Kan du nikke genkendende til ovenstående?
Interesserer du dig dertil for udviklingen indenfor kapslinger til eltavler, som er den verden, både vi og vores kunder er en del af, så er CUBIC måske arbejdspladsen for dig.
Peder Nielsen er født i 1855 og opvokset ved landbruget.
Da han var 19 år, fik han arbejde hos fabrikant Rasch, der havde en lille fabrik. Det viste sig, at Peder Nielsen havde usædvanligt gode evner for fabrikation og mekanik, så efter 3 år besluttede han sig for at være selvstændig og byggede en fabrik på 10×12 alen (52m²) i forlængelse af forældrenes hus i Tylstrup.
Samarbejde med isenkræmmere 1877
I september 1877 var han i gang og udsendte følgende skrivelse til landets isenkræmmere:
“Jeg tillader mig hermed at henlede Deres opmærksomhed på min ny anlagte fabrik for bygningsbeslag, og det skal stedse være min opgave at levere Dem prima varer til moderate priser.”
Udvidelse i 1886
Virksomheden udviklede sig, og i 1886 blev der behov for en større udvidelse. For at være i nærheden af godsbanen flyttede han fabrikken til Brønderslev.
Fabrikken nedbrændte 1899
I 1899 nedbrændte hele fabrikken, men selv denne katastrofe kunne ikke stoppe fabrikantens gåpåmod.
Peder Nielsen fik ryddet op, og ved hjælp af daværende 45 ansatte, 20 murere og 25 andre håndværkere blev der bygget en ny fabrik på 3 måneder, og han kaldte håbefuldt fabrikken “Pedershåb”.
Pedershåb blev et aktieselskab i 1919
I 1919 stiftedes A/S Peder Nielsen “Pedershåb” med Peder Nielsen som bestyrelsesformand og sønnen Niels Juul Nielsen som adm. direktør. Senere overtog hans barnebarn Rigmor Nielsen posten som adm. direktør. Således har far, søn og barnebarn været bestyrelsesformænd og adm. direktører og ejere af familieaktieselskabet gennem mere end 101 år.
Direktionen har siden været
1978-1996 Svend Erik Christensen og Poul Christensen
1996-1997 Svend Erik Christensen, Peter Hvilshøj og Tonny Bistrup
1998-2005 Tonny Bistrup og Peter Hvilshøj
2005-2007 Jens-Ole Sørensen
2007 Carsten Jensen
2008-2012 Erik A Skov – Carsten Jensen
2012-2013 Per Albæk – Jacob Bøhme Christensen – Carsten Jensen
2013-2015 Per Albæk – Jacob Bøhme Christensen
2015-2018 Per Albæk
2018- Jesper Bangsborg
Fabrikken hedder i dag A/S Peder Nielsen Beslagfabrik og markedsføres som PN.
Navnet “Pedershaab” bruges af vort tidligere datterselskab Pedershaab. Maskinfabrik A/S, som Peder Nielsen stiftede i 1915. I dag er navnet HawkeyePedershaab.
For at klare generationsskiftet stiftedes i 1973 Rigmor Nielsens Fond, og Rigmor Nielsen skænkede aktiemajoriteten til Fonden. Fondens hovedformål er at sikre A/S Peder Nielsen Beslagfabriks fremtid som en konkurrencedygtig virksomhed og en god og gerne stor arbejdsplads for medarbejderne og et aktiv for Brønderslev by.
A/S Peder Nielsen Beslagfabrik er i dag en virksomhed med 80 veluddannede og dygtige medarbejdere, der producerer og markedsfører beslagprodukter til håndværk, industri og gør det selv-folk under navnet PN.
PN opererer ikke kun på det danske marked, men har en betydende eksport primært til Skandinavien og Nordeuropa. I Norge har PN eget salgskontor, der varetager den daglige kontakt til kunderne.
Produktion
EFFEKTIVT OG FLEKSIBELT PRODUKTIONSANLÆG
PN har et effektivt og fleksibelt produktionsanlæg, som består at traditionelle produktionsmaskiner og mange specialmaskiner for fremstilling af beslag.
I takt med den teknologiske udvikling er der i mange år investeret betydelige beløb i nye maskiner, værktøjer og metodeforbedringer. Der bliver således hvert år tilført produktionen større effektivitet, hvilket selvfølgelig også er nødvendigt for at bevare konkurrenceevnen. Vort lager af produktionsværktøjer omfatter flere tusinde værktøjer som står vedligeholdt og klar til brug for produktionen. Dygtige og veluddannede specialarbejdere betjener vore maskiner og sørger for produkterne opfylder kvalitetskravene.
VARMFORZINKNING
PN har for overfladebehandling af beslag omfattende moderne anlæg for varmeforzinkning, elektroforzinkning og pulverlakering.
Afdelingen for varmforzinkning har 2 gryder med hver 20 tons flydende zink på 465 grader. Varmforzinkning er en metode, hvorved stål belægges med zink. Først renser beslagenes overflade i syre, så al rust og glødeskal fjernes. De rensede beslag dyppes i et loddemiddel, hvorefter de tørres og dyppes i et bad af smeltet zink. Herved dannes et legeringslag, som binder zinken til stålet.
Det tilstræbes at foretage varmforzinkningen i henhold til foreliggende Dansk Standard, DS/ISO 1461. Vores mangeårige erfaring er, at varmforzinkning af bygningsbeslag giver den bedste korrosionsbeskyttelse, og varmforzinkede bygningsbeslag kan derfor anbefales, hvor man ønsker størst mulig modstandsdygtighed mod korrosion og længst mulig levetid.
ELEKTROFORZINKNING
Afdelingen for elektroforzinkning har 2 computerstyrede elektroforzinkningsanlæg. Elektroforzinkning er en overfladebehandling, hvorved zinken ad elektrisk vej overføres på stålet. Ved denne metode opnås en mindre lagtykkelse af zinkbelægningen end ved varmforzinkning. Efter pålægning af zinklaget får beslagene en passivering, hvorved der opnås ekstra beskyttelse. I forbindelse med passiveringen, kan det forekomme, at det farvemæssige udseende ikke fremtræder helt ensartet blå.
Elektroforzinkede beslag kan anbefales, hvor man ønsker en glattere overflade af hensyn til beslagets funktion.
Vore anlæg sikrer en ensartet belægning for de enkelte beslag.
Da PN fokuserer meget på forbedring af kvaliteten, og samtidig tilgodese både det interne og eksterne miljø, har vi derfor valgt at benytte en overfladebehandling der ikke indeholder Chrome-6.
PULVERLAKERING
Afdelingen for pulverlakering har et computerstyret, automatisk pulverlakeringsanlæg.
I pulverlakeringsanlæget forbehandles beslagene, så de er helt fri for rust, fedtstof og snavs og belægges med et lag zinkfosfat, som giver en effektiv vedhæftning af den færdige pulverbelægning. Derefter foretages pulverlakeringen ved at belægge beslagene med et polyesterpulver, som hæfter på stålet ved statisk elektricitet. Ved efterfølgende varmebehandling flyder pulveret sammen til en overfladebelægning, som i kraft af sin tæthed og relativt tykke lag og kombineret med zinkfosfateringen giver særdeles god korrosionsbeskyttelse. Pulverlakeret overflade er meget modstandsdygtig for fysik påvirkning og over for sollys.
Brønderslev Elektricitetsværks historie – Fusionerne
Fra den spæde start i 1911 er Brønderslev Elektricitetsværk
Det flotte El-værk beliggende hjørnet af Skolegade/Mejerigade
blevet til en del af Danmarks største Elselskab NORLYS.
Sådan er det gået for Brønderslev Elektricitetsværk.
Både elforsyning og vandforsyning blev oprettet af Brønderslev Kommune, men i dag har kommunen helt trukket sig ud af elforsyningen.
En Revolutionerende historie
Det var 1. oktober 1911, “det hvide lys” for første gang tændtes med strøm fra det nyetablerede kommunale elektricitetsværk.
Brønderslev var i øvrigt første by i Danmark, der fik fjernvarme, idet el-værket i Tygelsgade udnyttede spildvarmen fra dieselmotorerne til opvarmning af blandt andet bestyrerbolig.
I en artikel i Vendsyssel Tidende hed det “I lørdags aftes aflagde vi et besøg i det nu omtrent fuldt færdige elektricitetsværk. Den ene af de to mægtige dieselmotorer var i gang, og fra hallens loft strålede det elektriske lys. Vi erfarede, at motoren skulle gå en del af natten, og søndag aften håbede man så at kunne skaffe lys enkelte steder i byen.
I aftes ved 7-tiden lyste det nye lys da for første gang ud over gaderne fra flere butiksvinduer, og vi har nu endelig elektrisk lys i byen. Det vil dog endnu vare noget, inden installationerne er i orden”.
De samlede anlægsudgifter for elektricitetsværket – med bygninger, maskiner, målere, ledningsnet, målerledninger samt tre gadelamper – beløb sig til 245.000 kr. Efter det første år var der 317 lysinstallationer med 3658 lampesteder.
Ledningsnettets samlede længde var på 55,5 kilometer.
Krige fik stor virkning
I 1916 blev der problemer med at skaffe olie, og der måtte indføres restriktioner, for at bremse forbruget. Elektricitetsprisen for lys blev hævet fra 40 øre til en krone. Det skyldtes Første Verdenskrig. I 1917 blev der yderligere forsyningsvanskeligheder, og 1. oktober 1917 var det slut med olie. I 1918 blev én af motorerne ombygget til tørvegas, men det kom ikke til at fungere, og anlægget eksploderede. I 1919 blev anskaffet yderligere en motor. Også under Anden Verdenskrig var der problemer. Der blev 8. august 1943 forsøgt sabotage, men 11. januar 1944 blev der igen forøvet sabotage. Det skete for at ramme tyskernes produktion på Pedershaab-fabrikkerne. Tyskerne svarede igen med at lukke for strømmen til Brønderslev.
Elværket var i drift til 1967, da Vendsysselværket var en realitet. Maskinerne blev solgt til den nette sum af 55.500 kr.
Siden 1992 har Elforsyningen haft til huse på Saltumvej.
Gennem fusioner med de små lokale Transformatorforeninger i de små og mellemstore byer i Brønderslevs opland
blev Brønderslev og Oplands Elforsyning også kaldet BOE efterhånden til et stort el-selskab som får navnet NYFORS i 2007 idet man er fusioneret med HHE Han Herreds Elforsyning med kontor i Brovst.
Direktør bliver Henrik Mentz, Han Herreds Elforsyning.
Der går nu 9 år med en rivende udvikling, der graves kabler ned både til el og internet.
Tilsyneladende skal alt være større så man har fundet en ny fusionspartner.
Maj 2016
Nyfors fusionerer med Syd Energi omtalt som SE Energi
Aftalen mellem energi- og teleselskabet Nyfors og Syd Energi er nu underskrevet, og en fusion er på vej.
Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har godkendt fusionen mellem Nyfors og Syd Energi, og papirerne er underskrevet og godkendt af repræsentantskaberne i begge selskaber. Det oplyser selskaberne i en pressemeddelelse. Nyfors, der har 45.000 andelshavere fra Brønderslev, tilføjes nu til Syd Energi-familien, der fremover kommer til at tælle 316.000 andelshavere i alt.
– Vores nye samlede selskab står langt stærkere på det danske marked, end vi ville have gjort som to selvstændige enheder. Den nye SE-koncern er en særdeles stærk muskel, der kan investere både regionalt og nationalt. Et af de afgørende fokusområder, vi har i SE-familien er, at etablere og udvikle regionale vækstcentre, så der sættes turbo på den digitale udvikling og udbredelsen af bæredygtig energi, både i randområder og i de større byer, siger adm. direktør Niels Duedahl, Syd Energi.
Fusionen skagber et nordjysk center, der tager sit afsæt i Nyfors’ nuværende hovedsæde i Brønderslev. Planen indebærer blandt andet, at SE’s lokationer i Hjørring og Aalborg afvikles, og aktiviteter svarende til 120 stillinger flyttes til Brønderslev. Derudover flyttes cirka 20-30 stillinger, der relaterer sig til de koncernfælles aktiviteter, til Esbjerg. Fremover vil cirka 200 medarbejdere være beskæftiget i Brønderslev.
I Brønderslev er det blandt andet planen at samle SE-koncernens udviklingscenter inden for energi og klima, hvor der skal udvikles ”smart home”- og ”smart grid”-løsninger. Det skyldes ikke mindst, at SE-koncernen ser store muligheder i at udnytte den samlede nordjyske vidensbase, blandt andet ved at søge et samarbejde med Aalborg Universitet.
Det nye selskab, SE a.m.b.a., har 1.500 ansatte og skal servicere 725.000 kunder, hvilket er en forøgelse på cirka 75.000 siden sidste år. Det kundeantal skal fremover øges – ikke mindst ved at sætte endnu mere fart på udrulningen af højhastighedsbredbånd i Nordjylland samt ved fremover, at søge yderligere fusioner og partnerskaber.
Det fremtidige SE a.m.b.a. vil få en årlig omsætning på cirka 5 milliarder kroner og en årlig investeringsevne på omkring 1 milliarder kroner. Egenkapitalen overstiger 10 milliarder kroner, heraf lige over 2 milliarder kroner i form af aktier i DONG Energy A/S.
Fusionen med Nyfors er en del af SEs strategi om at vokse sig større sammen med øvrige aktører i den danske energisektor. SE har siden 2006 udviklet sig fra at være et traditionelt og regionalt forankret el-forsyningsselskab i Syd- og Sønderjylland til en innovativ national aktør indenfor såvel energi- og klimaområdet som inden for bredbånd-, telefoni- og tv-området.
– Vi ser frem til at vokse sammen med SE og skabe et nordjysk kraftcenter. SE og Nyfors er en stærk kombination, og nu starter rejsen mod at tilbyde kunderne nye, innovative produkter og ydelser i det samlede selskab, siger administrerende direktør Henrik Mentz i Nyfors.
SE (tidligere Syd Energi) er med 275.000 andelshavere den store partner i fusionen, mens Nyfors (tidligere Brønderslev og Oplands Elforsyning og Han Herreds Elforsyning) har ca. 45.000.
Allerede igen i Oktober 2018 kommer der en ny meddelelse om fusion
Energiselskaberne Eniig og Syd Energi meddelte torsdag at de fusionerer under navnet Norlys.
Efter fusionen vil virksomheden have mere end en million tv- og internetkunder heriblandt også i Nordjylland.
– Denne fusion skal give os lavere omkostninger i blandt andet administrationsapparatet, og dermed vil vi kunne give vores kunder både bedre og billigere produkter, siger adm. direktør i Eniig, Martin Romvig.
Hvem er Norlys?
Norlys er Danmarks største tele- og energikoncern.
Man skriver på hjemmesiden:
Med grønne og digitale tjenester inden for energi, internet og tv forbinder vi mennesker med mennesker, og mennesker med verden.
Vi er et forbrugerejet selskab, der tænker langsigtet og tager ansvar for mere end os selv. Vi ønsker at bidrage til et grønt og digitaliseret Danmark.
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern.
Norlys ejer Stofa, Boxer, Eniig Fiber og N1 og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.
MON DET SLUTTER HER ????
Ja Brønderslev Elektricitetværk er blevet en Mastodont her i 2020.
Krog Jensen A/S, Ford forhandler Brønderslev, Nørresundby og Aalborg.
Bilforhandler Simon Krog Jensen blev født i Sundby 3. juni 1910 som søn af kreaturhandler Jens J. Jensen og Karoline P. Jensen.
Han begyndte sin karriere inden for bilbranchen hos autoforhandler E. Graversen i Dronninglund. Efter at Krog Jensen blev uddannet automekaniker, stod det klart, at han havde handelstalent. I 1935 blev han forretningsfører i Graversens afdeling i Brønderslev.
Bilforretningen voksede støt, og i 1942 overtog Simon Krog Jensen Graversens afdeling, der havde til huse i Bredgade 40.
Mekanikerlærlinge
Der var plads til én bil i udstillingen, som familien Krog Jensen havde en lejlighed ved siden af. 2. verdenskrig var vanskelige år for bilbranchen, men alligevel gik det fremad for den dygtige og flittige bilhandler. Efter krigen voksede firmaet til at blive et af de største i provinsen.
Simon Krog Jensen udvidede Ford-forhandlingen med afdelinger i Nørresundby og Aalborg. Han var medlem af bestyrelsen i Brønderslev Bank, Brønderslev Handelsstandsforening og Brønderslev Turistforening. I en årrække var han også præsident for Rotaryklubben i Brønderslev. Da han døde 1. juli 1965, var han medlem af hovedbestyrelsen for Danmarks Automobilforhandlerforening og Danmarks Benzinhandlerforening.
Virksomheden blev videreført med hustruen Grethe Krog Jensen som direktør og sønnen Søren Krog Jensen som forretningsfører. Bilfirmaet lå fortsat på Bredgade, men flyttede senere til Østergade med facade mod landevejen og voksede til Vendsyssels største bilforretning.
Simon Krog Jensen og Grethe (Ellen Margrethe) boede i Christiansgade i Brønderslev. Grethe Krog Jensen var datter af skræddermester Thomassen i Hjørring. Hun var uddannet lægesekretær. Da manden døde, skiftede hun radikalt spor og gik ind i firmaets drift og vedblev med det i 30 år. Ellen Margrethe Krog Jensen overlevede manden i 42 år og døde i 2007.
Søren Krog tv. og ny forretningsfører tv. Jan Thomsen th.
Så er der solgt endnu en ny bil
Nordjyske januar 2003:
Fordforhandler Brdr. Hosbond, Hjørring overtog Krog Jensen A/S den 1. december 2000 og 2 år senere købte de den 1900 kvadratmeter store udstillingshal. Søren Krog Jensen beholdt dengang hallen, der siden havde stået tom. – Efter to års forhandlinger nåede man frem til en pris, parterne kunne acceptere, og pr. 1. januar 2003 overtog Brdr. Hosbond så også hallen, Der er plads til omkring 100 biler i den store udstillingshal.
Her i 2020 er Brdr. Hosbond nu landsdelens største Ford forhandler. og virksomheden drives fra koncernens fire afdelinger i Brønderslev, Aalborg, Hjørring og Frederikshavn.
Krog Jensen A//S store bilhus i Østergade opr. med person- og lastbil værksted, pladeværksted, malerværksted stor udstillingshal med plads til 100 biler samt kontorfaciliteter.
Dyrlæge Axel Richard Møller og assistent Ole Vagn Larsen blev slået ihjel af medlemmer af Petergruppen under 2. verdenskrig. Drabene var blandt gruppens mest brutale aktioner i Nordjylland
Et af Gunvor Bjerres første barndomsminder er et minde om hendes mor, der græder. Gunvor var på det tidspunkt knap tre år gammel. Hun forstod ikke, hvorfor hendes mor – den stærke støtte og beskytter – pludselig var i tårer.
– Det gjorde dybt indtryk på mig, siger Gunvor Bjerre.
Aftenen forinden havde telefonen ringet i bedsteforældrenes hjem i Brønderslev, hvor Gunvor Bjerre tilfældigvis var på besøg med sine forældre. Det var Gunvors mor, der tog telefonen.
Personen i røret fortalte på vendelbomål, at en ko på en gård i Øster Hjermitslev havde problemer med at kælve.
Gunvors morfar var dyrlægen Axel Richard Møller, og sammen med sin assistent, Ole Vagn Larsen, tog han afsted for at hjælpe.
Det var om aftenen 12. januar 1944, og det var sidste gang, familien så dem i live.
– Først næste dag blev vi ringet op. Man fortalte, at man havde fundet min morfars lig i hans bil i Aalborg, siger Gunvor Bjerre.
– Det har været et traume i vores familie lige siden.
PETERGRUPPEN: ET REJSEHOLD I DØD OG ØDELÆGGELSE
I 1943 opstod Petergruppen. Petergruppen var en terrorgruppe med tyske og danske nazister, der under direkte ordrer fra Heinrich Himmler tog på hævnaktioner for modstandsbevægelsens sabotager.
Petergruppen stod bag flere voldsomme aktioner i de 15 måneder, de var aktive. De bombede betydningsfulde bygninger og slog tilfældige danskere ihjel.
Et af de mest kendte attentater er mordet på digteren og præsten Kaj Munk.
Petergruppen var et rejsehold i død og ødelæggelse.Jens Christian Hansen, Vendsyssel Historiske Museum
– Petergruppen var et rejsehold i død og ødelæggelse. Man ville vise øje for øje og tand for tand, at modstand havde konsekvenser, siger Jens Christian Hansen, der er formidlingschef ved Vendsyssel Historiske Museum.
Sådan var det også den 12. januar 1944 om aftenen, da telefonen ringede i dyrlæge Møllers hus. Petergruppen var på hævntogt.
EFTERLADT DØD I SIN BIL
Det var mørkt udenfor, og Axel Richard Møller og Ole Vagn Larsen var på vej mod Øster Hjermitslev, da de blev standset af nogen, der udgav sig for at være fra tysk politi. I virkeligheden var de medlemmer af Petergruppen.
De to mænd fik at vide, at de skulle med til afhøring i Aalborg.
Dyrlæge Møller blev gennet over på passagersædet i sin egen bil, mens assistent Larsen fik besked på at gå over i Petergruppens bil – og så blev kursen sat mod Aalborg.
– De har haft rigtig lang tid til at tænke over, hvad der nu skulle ske med dem, siger Jens Christian Hansen fra Vendsyssel Historiske Museum og påpeger, at bilerne ikke kørte så stærkt dengang.
Pludselig standsede bilerne, og assistent Ole Vagn Larsen blev taget ud, dræbt af skud i nakken og efterladt i en grøft.
I samme øjeblik blev Axel Richard Møller skudt med maskinpistol i bilen.
Petergruppen slog også en læge fra Aalborg ihjel. Foto: Candofilm
Liget blev kørt til Aalborg, og i Skipper Clements Gade blev han efterladt død i sin bil – på samme sted, hvor modstandsbevægelsen havde likvideret en lokal topnazist.
– Tyskerne ville vise, at det her var sket på grund af modstandsbevægelsens gerning, siger Jens Christian Hansen.
Dyrlæge Møller var formentlig blevet udvalgt som offer, fordi han var en kendt og respekteret person i Brønderslev, hvor han tidligere havde været konservativ borgmester. Ole Vagn Larsen blev dræbt, fordi han var i bilen med Axel Richard Møller.
– Petergruppen udpegede systematisk kendte personer i lokalsamfundet, siger Jens Christian Hansen.
– DET HAR BERØRT MIG MED EN VREDE
Drabene på dyrlæge Axel Richard Møller og Ole Vagn Larsen var blandt Petergruppens mest brutale aktioner i Nordjylland.
Aage Thomas Mariegaard var glødende nazist. Foto: Candofilm
En af gerningsmændene bag drabene var den 22-årige Aage Thomas Mariegaard fra Tømmerby i Vendsyssel.
Aage talte vendelbomål, og det var ham, der ringede hjem til familien Møller under påskud af at have brug for dyrlægehjælp.
Aage Thomas Mariegaard havde været en del af Frikorps Danmarks kampe i Rusland, men på grund af hjerteproblemer blev han erklæret kun delvist tjenestedygtig. Han kom hjem til Danmark og blev en del af Petergruppen.
Det faktum, at danske nazister var med til at slå Gunvor Bjerres morfar ihjel, påvirker hende.
Gunvor fortæller hvordan mordet påvirker hende.
– Det har berørt mig med en vrede, at danske folk gik i tyskernes tjeneste som lejemordere og myrdede landsmænd, siger hun.
Aage Thomas Mariegaard blev senere henrettet for sine gerninger.
GREBET AF NAZISMEN
D. 5 december 2017
Af Esben Heine , Nordjyske
“Radikaliseret – Aage Thomas Mariegaard og nazismen”. Det er temaet for en forskningsartikel, som museumsleder, cand.mag. Jens-Christian Hansen fra Museerne i Brønderslev, har skrevet, og som bringes i bogen “Vendsyssel Nu & Da”.
– Jeg synes, der mangler perspektivering med hensyntagen til nyere forskning, og det vil jeg råde bod på, siger Jens-Christian Hansen.
Bogen udkommer på et tidspunkt, hvor der tales meget radikalisering.
– Det er kun et par generationer siden, det skete i Vendsyssel.
Aage Thomas Mariegaard fra Stenum var en ung mand, der tidligt valgte sit ideologiske ståsted, og lod sig hverve til fremmed krigstjeneste og endte med at deltage i terrordrab på sine landsmænd.
– Aage Thomas Mariegaard var ikke den eneste, der blev fascineret, fanget og forført af nazismen, for siden at blive dennes bøddel under besættelsen. Han var én blandt mange, og en stor del var nordjyder.
– Aage Mariegaards historie er en historie om konsekvenserne af den danske nazisme i 1930’erne og 1940’erne. Den inddrager både internationale, nationale og lokale perspektiver på historien og er med til at forklare, hvordan verdenspolitikken allerede i 1930’erne kunne have fatale konsekvenser for udviklingens udvikling i mange vendsysselske landsbyer.
– I sommeren 1941 tog Aage Mariegaard, der var 18 år, sammen med sin fætter på et såkaldt terrænsportskursus i Hamburg. Træningen på sådanne kurser lignede den, som rekrutter modtog, og skulle begejstre unge mennesker til at melde sig frivilligt som tysk soldat.
– For Aage Mariegaard og fætteren gav kurset mulighed for at se lidt af verden, det forjættede Tyskland og ikke mindst storbyen Hamburg, der stod i stærk kontrast til den landlige vendsysselske provins, som de kom fra.
– I juli 1941 meldte både Aage Mariegaard og hans fætter sig frivilligt til Frikorps Danmark. Her modtog soldaterne både militær og ideologisk træning med det særkende, at man tog højde for de frivilliges nationalitet og bildte dem ind, at de særligt kæmpede for, at Danmark ikke skulle blive overrendt af Den Røde Hær.
– I maj 1942 sluttede Aage Mariegaard sin ideologiske og militære uddannelse i Treskai i Polen. Han blev sammen med kammeraterne kommanderet til Østfronten.
– Aage Mariegaard har beskrevet sine oplevelser som “Stovt og fantastisk” eller “kold og fuldkommen rolig kæmper”.
Jens-Christian Hansen fortæller, at det ikke har været muligt at finde frem til, om Aage Mariegaard personligt har været involveret i egentlige krigsforbrydelser.
I maj 1943 fik Aage Mariegaard ordre til at melde sig hos Germanische Leitstelle i København med henblik på at blive instruktør for rekrutterne i det, der skulle blive til Schalburgkorpset.
Aage Thomas Mariegaard var med i den gruppe, der likviderede dyrlæge Axel Møller, Brønderslev. Henrettelsen af Axel Møller og hans assistent, Ole Vagn Larsen, var gengældelse for likvideringen i Aalborg af de danske nazister Søren Georg Andersen og Ejnar Laursen. Det skete nøjagtigt et år efter likvideringen af Kaj Munk. Det var Aage Mariegaard, der på sit vendelbomål ringede til dyrlæge Axel Møller. Han udgav sig for at være landmand fra Øster Hjermitslev, der havde en ko, der havde besvær med at kælve.
Ole Vagn Larsen blev likvideret i Bouet ved Nørresundby. Axel Møller blev dræbt af en maskinpistolsalve i sin egen bil uden for Brønderslev.
Aage Mariegaard blev idømt dødsstraf som landsforrædder og henrettet natten til 9. maj 1947. Dødsdommen faldt i Københavns Byret 10. juli 1946. Der var 46 danskere, der blev henrettet på dette grundlag.
Mindesten for Ole Vagn Larsen ved Bouet, Nørresundby
Brønderslev Bank blev oprettet i 1896 med en aktiekapital på kr. 50.000 og begyndte sin virksomhed den 1. december 1896 i Algade hvor sagfører A.St. Kjær, der blev Bankens første administrerende direktør, havde lokaler. I 1899 flyttedes disse tillige med Banken til Vestergade. I 1918 Flyttedes banken til den af banken nyopførte, anselige bygning på hjørnet Bredgade/Torvegade.
Herover Brønderslev Bank . Den flotte bankbygning blev opført i 1917 – 1918. Arkitekt: arkitekten bag bygningen er en Brønderslev arkitekt Charles Jensen (1882-1939). Han var mureruddannet og kom fra Jerslev egnen. Hans virke var som Kirkearkitekt samt stationsbyernes arkitekt.
Brønderslev Bank set fra TorvegadeBrønderslev Bank set fra Bredgade
Brønderslev Bank var der jeg startede som elev den 01.07.1962 og her blev jeg efter tre års uddannelse, den 01.07.1965 udnævnt til bankassistent. I 32 år arbejdede jeg i Brønderslev. Den 01.07.1966 blev banken overtaget af Kjøbenhavns Handelsbank og tog navneforandring til Handelsbanken i Brønderslev, senere den 01.01.1990 blev Kjøbenhavns Handelsbank overtaget af Den Danske Bank (Den Danske Landmandsbank) og Handelsbanken i Brønderslev tog igen navneforandring til Danske Bank i Brønderslev – i daglig tale Danske Bank. Filialen eksisterer stadig på hjørnet af Nygade og Bredgade.
I perioden indtil 1967 havde man afdelinger i oplandsbyerne. Første afdeling startede i Hallund.
Senere kom der afdelinger i Jerslev, Vester Hjermitslev og Saltum. Først blev Hallund afdeling lukket og de sidste tre blev lukket i 1967.
Nedenfor et mindeskrift fra august 1926 da banken havde eksisteret i 30 år.
Den flotte bankbygning på hjørnet af Bredgade og Mejerigade er også i bevaringsklasse 2 – lige under egentlig fredede. Se også kulturarv.dk – bl.a. “Da bygningen blev bygget for Brønderslev Bank i 1918, kostede den 235.000 kr at opføre. Den har siden 1918 haft forskellige funktioner og indretninger, men det originale loft med kalkmalerierne samt de to store marmorsøjler i banklokalet er bevaret. Flere effekter fra den oprindelig bankfunktion findes også stadig i bygningen. Da bygningen havde funktion af bank, havde bankdirektøren sin lejlighed på 1.sal, mens kassereren og tjenestepigerne havde kamre på 2. salen. I 1923 rammer en stor skandale banken, hvor tre landmænd tilsammen mister 170.000 kr. på grund af spekulative investeringer fortaget af bankdirektøren. Kort tid efter skandalen omkommer direktøren under mystiske omstændigheder i banken. I dag kan man efter mørkets frembrud opleve at lys tændes pludseligt, skikkelser bevæger sig på trappen og døre åbnes og smækkes. Det siges, at det er bankdirektøren, der stadig bevæger sig rundt i banken.”
Brønderslev Bankblev senere igennem fusioner til en filial, først af Kjøbenhavns Handelsbank den 1. juli 1966 og senere blev den til en filial af Danske Bank den 1. januar 1990.
Alle tre pengeinstitutter var min arbejdsplads i Brønderslev i samlet 32 år, startende den 01.07.1962 i den flotte bankbygning på hjørnet af Bredgade og Mejerigade i Brønderslev.
Nedenfor følger historien om de først 50 år fra etableringen i 1896 til 1946.
I perioden blev der etableret afdelinger i 1918 i Jerslev, i 1925 i Vester Hjermitslev, i 1928 i Hallund, og i 1941 i Saltum, for at kunne betjene disse områders kunder. Disse afdelinger har jeg selv betjent i en periode sammen med lokale ansatte. Alle afdelinger blev nedlagt i slutningen af 1960erne.
Banken havde et stort opland og dens bestyrelse og repræsentantskab havde medlemmer både fra de fire nævnte byer med opland samt fra Brønderslev, fra hvilke områder også kunderne kom.
Brønderslev Banks ejendom opført i 1918 og beliggende på hjørnet af Bredgade og Torvegade. Den benyttes i 2019 af en Statsinstitution. Foto fra 1930
Arkitekten bag bygningen er en Brønderslev arkitekt Charles Jensen (1882-1939)Han var mureruddannet og kom fra Jerslev egnen. Hans virke var som Kirkearkitekt samt stationsbyernes arkitekt.
Banklokalet fra en svunden tid, læg mærke til interiøret og udsmykningen af loftet et utroligt flot lokale
Direktører jeg har samarbejdet med i min tid som ansat i Brønderslev
Den flotte bankbygning der ligger på hjørnet af Bredgade og Mejerigade er også i bevaringsklasse 2 – lige under egentlig fredede. Se også kulturarv.dk – bl.a. “Da bygningen blev bygget for Brønderslev Bank i 1918, kostede den 235.000 kr at opføre. Den har siden 1918 haft forskellige funktioner og indretninger, men det originale loft med kalkmalerierne samt de to store marmorsøjler i banklokalet er bevaret. Flere effekter fra den oprindelig bankfunktion findes også stadig i bygningen. Da bygningen havde funktion af bank, havde bankdirektøren sin lejlighed på 1.sal, mens kassereren og tjenestepigerne havde kamre på 2. salen. I 1923 rammer en stor skandale banken, hvor tre landmænd tilsammen mister 170.000 kr. på grund af spekulative investeringer fortaget af bankdirektøren. Kort tid efter skandalen omkommer direktøren under mystiske omstændigheder i banken. I dag kan man efter mørkets frembrud opleve at lys tændes pludseligt, skikkelser bevæger sig på trappen og døre åbnes og smækkes. Det siges, at det er bankdirektøren, der stadig bevæger sig rundt i banken.”
Ved afslutning af en lang og smuk lærergerning den 01.04.1944. Førstelærer Anton Marinus Jensen og hustru Harriet Jensen, Vrensted Byskole
Afskrift af en avisartikel fra 1944.
Af beboere i Vrensted er førstelærer Jensen og hustru, Byskolen, indbudt til en afskedsfest i anledning af at lærer Jensen har søgt og fået sin afsked bevilget fra 1. april l944.
Det er forståeligt, at man har ønsket at hædre det afholdte lærerpar, der i mere end to snese år har lagt et stort og godt arbejde i oplysningens og opdragelsens tjeneste i Vrensted sogn. I det hyggelige lærerhjem med den smukke have i læ af Kirkegården med det gamle stendige, har der været levet et smukt familieliv og været vist stor gæstfrihed gennem de mange år.
Når hjemmene sendte deres børn til lærer Jensen, vidste de, at børnene kom i gode hænder, og den interesse, hr. og fra Jensen formåede at vise de enkelte børn, hørte ikke op med skoletiden. Det var lærer Jensen så naturligt at fortsætte sin gerning blandt de unge gennem et stort og frugtbart ungdomsarbejde. Han sad i mange år i Hovedbestyrelsen for Danmarks Ungdomsforeninger og var formand for den Vest Vendsysselske Ungdomskreds, som har arrangeret en række gode og velbesøgte møder på forskellige pladser i kredsen.
For det folkelige og kristelige oplysningsarbejde har lærerhjemmet i Vrensted haft stor betydning. Ligesom Jensen næsten hele sin lange lærer tid, har været kirkesanger, har fru Jensen en stor del af tiden spillet kirkens orgel. Jensen har desuden i mange år været medlem af Menighedsrådet og været formand for Kirkeligt Samfund. I sidstnævnte egenskab har han sørget for at få mange gode ordførere til sognet. Endvidere skal fremhæves, at lærer Jensen, som den folkelige Frihedsmand han er, har fundet sin plads i Venstres rækker og her indtaget en ledende stilling i Vraakredsen.
Lærer Jensen er født i Mou i 1875 som søn af en landmand, og han tog sin lærereksamen på Ranum Seminarium. Sin første faste lærer plads fik han i Haverslev i Hanherred. Derfra kom han i 1897 til Brønderslev Skole, hvor han traf sin hustru, datter af lærer Jansen, Nr. Saltum. Hun var lærerinde ved skolen. De flyttede dog efter et par års forløb til Hellum og blev her, til Jensen den 1. januar 1903, fik embedet i Vrensted, hvor de er forblevet siden.
Gerningen her er blevet røgtet således, at det har været til gensidig glæde, og det er næsten, som man kvier sig ved at ophæve den gode forbindelse. Endnu efter sin afsked fungerer lærer Jensen som vikar i sit gamle embede, men det kan jo ikke vedvare, hvad afholdelsen af den berammede afskedsfest jo også tilkendegiver. De mange venskabsbånd, der er knyttet, brister imidlertid ikke, fordi lærerparret forlader skolen. Af deres fem børn er en datter gift med lærer Brøchner Hansen i Østre Skole, en søn er lærer i Stenum, en er farmaceut i Struer og to bor i Vrensted. Der er således nok, der binder til stedet.
Ved afslutningen af den lange og smukke lærergerning vil der fra mange sider blive bragt en hjertelig tak til lærerparret, der forstod at knytte venskabsbånd til hjemmene og vinde både børn og ungdom, med hvem de selv vedblev at være unge, forstående og hjælpsomme.
Palle Nielsen, Faddersbøl. Han sejlede i 30 år, først som maskinist, siden om navigatør i coastere, forsyningsskibe m.v. Efteruddannet på Sømandsskolen i Svendborg og var i Søværnet i 10 år, både over og under vandet i 6-7 år.
Jeg hedder Palle Nielsen, er født i Vrensted i 1952, ude på
Kæret sydvest for gården Bagterp mellem Vrensted og Løkken.
Vi boede ved min farfar og farmor til jeg var 5 år, farfar og farmor
havde hver især været gift, farmors mand druknede, der var 5
børn, farfar havde også børn fra et tidligere ægteskab, de fik nogle
sammen bl.a. min far Gunner Nielsen, de fiskede fra Løkken.
Mor arbejde på et af hotellerne i Løkken, der var ikke meget tilovers til
livet, vi fik fisk morgen middag og aften, det var kun søndag, der
kom andet på bordet, efter vi havde været i kirke i Vrensted, de var
i kirke hver søndag. Da de blev gamle solgte de huset og flyttede op
ved siden af bageren i Vrensted, sammen med fars bror Henry og
hans kone Grethe, ja lidt minder.
Billedet herunder er fra mit hjem sydvest for Bagterp.
Farmor og farfar Helga og Niels Nielsen i midten, tv. Ole th. Min mor mig Palle og min bror Povl, billede fra 1956
Vi boede på Kæret sydvest for gården Bagterp mellem Vrensted og
Løkken, min far var fisker det var farfar også. Farfar og farmor
havde begge børn med i ægteskabet, tilsammen 13 børn, og det
var et ret barsk liv de førte. Farfar og min far var meget på søen,
det skulle være barsk vejr før de måtte blive inde. Havet som også
tog mange gode søfolk på må og få, var en farlig arbejdsplads. Der
var mange børn der ikke så deres far komme hjem fra havet, og
hvor moren måtte gifte sig med en ny mand bare for at overleve.
Det var jo en tid hvor den offentlige hjælp ikke fandtes og hvor det
at have et arbejde var guld værd. Det var i efterkrigsårene, man
havde ikke de store muligheder som arbejder og viste chancen sig
for at få et arbejde, måtte man mange gange gribe den.
Min mor arbejdede på et af hotellerne i Løkken, som jo også var et
ferieparadis for de velstillede, vi boede i en lille lejlighed ved mine
bedsteforældres ejendom, tror nok at far kunne se, at de havde nok med at
skaffe føden selv, vi fik fisk til hvert måltid, det var kun om
søndagen, at der var noget andet.
Jeg kan huske, at når vi var i Vrensted kirke om søndagen, var den var altid helt fuld af mennesker. Det var et meget religiøst samfund deroppe, man var meget troende i den tid. Jeg husker også, at far var farmors
kæledægge, når de andre brødre drillede ham, blandede farmor sig
altid.
Da jeg blev 4 år, flyttede vi til Kerteminde, hvor far fik arbejde på
en stor gård i nærheden, det var en dejlig barndom dernede – vi 4
drenge legede i skoven og på den forbudte klint, der var så mange
huller med dybt vand og sumpet, men vi kendte det jo, i dag er det
meste af klinten styrtet i vandet dernede, der kunne vi sidde i
timevis og se på skibene ude i bugten.
Jeg har sejlet til søs fra små skibe til større i 60-70-80erne med
udgangspunkt fra Svendborg. Med ophold på Sømandshøjskolen,
hvor man fik en god grundlæggende uddannelse som ballast til min
allerede kunnen. At kunne begå sig på havet, og med respekt netop
for dette i al slags vejr – med gode venner og kolleger. Jeg vil
fortælle om de skibe jeg sejlede på, og mit virke efter jeg gik i land,
håber det vil være med til at fortælle lidt om livet til søs, da der var
mange søfolk på Danske skibe.
Palle – den unge sømandPalle – ordner noget garn
Færgemanden: Sømænd har en ørering af guld, den skal han bruge
når han skal ud på den sidste tur med færgemanden, derfor er det
godt, hvis man har købt den oversøs, at få den vurderet, ellers
kommer man ikke med, hvis det er ”Nyrenberg kram”, og så skal
man tilbringe intetheden sammen med Redere, Toldere,
Embedsmænd og Skibshandlere, så kan man være heldig at komme
med, hvis man kan en god sømandshistorie.
Gerda Priva mit første skib efter sømandsskolen, nyudklækket
sømand, færgen fra Bagenkop til Kiel, for at mønstre i
Kielerkanalen, efter ankomst til Kiel og med en god appetit, finder
jeg en lille sømandsknejpe, bestiller mad hos damen, hvorefter hun
sigen, Wass wollen sie trinken?, ja ja nu er man sømand, hvortil jeg
siger Beer og hun henter mad og en cola, ja ja man starter ikke et
sømands liv ved at gøre opmærksom på at hun havde hørt forkert,
nå men så kommer damperen, jeg skal med som messedreng og
hvis der er tid tilovers så på dækket, vi sejler Leningrad – London
med træ , derefter tom til Leningrad, her var vi på besøg i
sommerpaladset og i cirkus, så flot, heroppe kunne man sælge
nylonskjorter til en god pris, når man sejlede forbi Bornholm kunne
man købe friskfanget laks for lidt sprut og cigaretter, skønt.
Kong Olav v: jeg var med denne vinteren 67-68, som
hovmestermath, en dejlig tid vi sejlede Kbh. – Oslo der var arbejde
til langt ud på aftenen, men helt sikkert var der fest og farver, når vi
var færdige med dette.
Embla: En Ørskovbygning, vi sejlede England-Sverige med soda og
trælaster til Frankrig.
Skipperen hed Foged, han var medejer af skibet, det var før, der var
noget der hed overtidsbetaling, når vi fejede og spulede lasten for
soda, og vi havde nyset blod i flere timer, var skipper vært ved en
portion rødgrød for arbejdet. Vi havde en Italiensk kok
Marie, hun var en ”bette vaps”, men flink, vi fik mest fårekød,
kalvefrikassé a la får. Marie var fra Napoli, hun var som ung
kommet galt afsted og fået et barn, derfor sejlede hun til søs, 30 år
efter jeg sejlede sammen med hende på Embla, mødte jeg hende
nede på Sicilien, det var en dejlig oplevelse.
Heathershus ex Mistralen: den mønstrede jeg i Trelleborg først i 68,
skipper var Louis, husker ikke efternavnet, han var ikke ombord ret
længe, vi fik en ny, han var skipper da motoren sprang i luften i
Gent, de prøvede at starte den på ilt, nå vi fik så skipper Jens Peter,
han havde ikke sejlet ret langt væk fra kysterne, ihvertfald sejlede
vi til middelhavet med landkending hele vejen? Hen på sommeren
69 kom Leif B Pedersen ombord som styrmand, der gik ikke lang tid
før han blev skipper, vi fik ny kvindelig kok i Thisted efteråret 69, vi
sejlede sammen 7 mdr. Så skiltes vore veje, og vi fik hvert sit liv, for
ganske få år siden mødtes vi igen, nu 45 år efter blev vi så gift.
Louis S: Mønstrede Louis S. i Varberg Sverige tidlig foråret 67,
skibet sejlede forskellige varer rundt til de små bygder på
Færøerne, og fisk derfra eller fra Island til Spanien, det var lidt
barsk at opleve Nordatlanten i dårligt vejr.
Helga Bewa: den mønstrede jeg i Rotterdam, et helt nyt skib der
lige kom fra værftet i Frederikshavn, her arbejde jeg i maskinen.
Grethe Beva: Den mønstrede jeg som matros, et fint lille skib, med
en satans masse Kakerlakker, jeg var der ikke så længe, faldt aldrig
ind i resten af besætningen, iøvrigt sejlede den 3 uger efter min
afmønstring op på Belinga, de eneste små øer der ligger ud for
Portugal, i stille vejr 10 sømil fart op på øen, skibet sank efter en
halv time.
Det skal indledningsvis siges at målet var at komme i
Fremmedlegionen og en makker og mig opsøgte et hyringskontor,
men vi var nok for fulde og da vi kom lidt til hægterne, var vi godt
klar på, at os i solen og på gåben, ja så var vi tilfredse, med at blive
bedt om at komme næste morgen, så det blev denne. (En flot
nybygget, ja ikke isbryder som det man kender, men et
forsyningsskib der var beregnet til bl.a. at forcere ret svær is, og
med en, størrelse og rækkevidde der lå noget ud over hvad tidens
skibe af den slags havde i sig. Hmm skibets data: Besætning 127
mand + 82 passagerer (evt: 250 -300). Længde 132,8 m; Brede
19,5 m; Hangar og cockpittet til to Sea King helikoptere. Antiroll
stabilisatorer Motor diesel Sulzer 9.000 x2 hk. 22 knob
Transportkapacitet 3.500 m3 stykgods; 250 m3 nedkølet fragt 1.900
tons brændstof to synkrone fremdrivningsmotorer, to AC / AC cyclo
converters og to 4160-volt 600 hestekræfter luft bobler
kompressorer. Luften absorptionskolbe er monteret og kontrolleres
fra styrehuset for at reducere skrog friktion under is brydnings
operationer og fungerer også som en propel. Samt er der et U-rør
typen roll stabilisering og krængning, som bidrager til at opretholde
skibets stabilitet under ugunstige vejrforhold. Et veludstyret
hospital, kommunikationsudstyr om bord består af VHF FM- skib til
skib eller – shore kommunikationsudstyr, globale maritime nødsikkerhedssystem, med VHF- AM for flykommunikationsudstyr, et
særligt Navigationskort værelse, som er blevet brugt af
videnskabsfolk og forskere til at overvåge forskellige is, vand og
vejrforhold og is operationer, og på alle tidspunkter, mindst et
besætningsmedlem ombord, er en rednings specialist. Hertil
kommer, når fartøjet er i Arktis, at der er læge sygeplejerske, +
laborant, isobservatør, to helikopter piloter og en helikopter ingeniør
ombord. Efter at være afsejlet fra Sydafrika, skibet havde været
med en last til styret dernede, det var første rigtige togt og med en
kontrakt der ville gøre selv den bedste ven misundelig, var jeg klar
til Sydpolen, det var januar. Vi skulle sejle til Buenos Aires hvor
meningen var, at der skulle lastes til Sydpolen, men der havde jeg
nok forregnet mig, med sådan en hyre var der nok mere i vente
end som så. Sandheden var, vi var på vej til Falklandskrigen, gik det
op for mig, tror da fanden hyren var som det, og efter hvad Skipper
sagde, havde man brug for, hvad der kunne gå ,om så de gik med
krykker, nå tænkte jeg det var vel ingen skam, og i givet fald var
der ingen der behøvede at få at vide, hvad jeg lavede, så
drengemod, havde jo været i Forsvaret næsten 10 år , så det var
ikke nyt, kun sproget nu vel, kunne de andre udlændinge forstå
dem, kunne jeg vel også, Helikopter havde vi to, vi skulle få de
satans Englænder til at holde sig hjemme på Øen, i februar -Marts
måned var det den mest almindelige opfattelse, at de dumme
Englændere havde ikke mod til at ro deres robåde den lange vej, og
hvis de endelig skulle have heldet med sig ,så kunne man bruge
bådene til at lave en bro ud til Los Malivas, det var en af tingende
der var i spil, med hensyn til moralen dernede, at det så gik så
forfærdelig galt må man græde over, al viden om den beskidte krig
ligger på Internettet, så det er der ingen menig i, at bringe den her,
men det var dødens forgård. I det forår, blev vi så sendt til opgaver
i det sydlige Georgia. Området og havnen i Grytviken, hvor de få
Englændere der åbenbart havde mod til at blive, de blev sendt
hjem. Tiden blev brugt til at transporterer en del af de 12000
drenge som skulle forsvarer Falklandsøerne mod de tåbelige
Englænder der ville komme i robåde fra England, set i bakspejlet
var det så ikke robåde de kom med, men Skipper sagde at de ville
blive sænket og lagt fra fastlandet til Stanley, jo 750 km hmm, som
underlag for en bro, jo moralen fejlede ikke noget, desværre gik det
ikke helt efter Argentina’s ønske. Vi havde så også den tvivlsomme
ære at leverer de 94 frømænd der i Port Stanley fordrev
Englænderne, og stor var glæden, da man hejsede flaget og Los
Malivas igen efter 100 år igen hørte til Fædrelandet. Nu var det jo
sådan, at det gik ikke helt så godt. Set i bakspejlet havde man ikke
brugt tiden på at lave den landingsbane så god og lang at man
kunne angribe robådene fra Øerne, det var fatalt, først at skulle
flyve 750 km, så det blev ikke hvad man regnede med, og som vi
husker, blev det en ret blodig minikrig.
Her den pensionerede sømand Palle JensenHer er båden som Palle og konen nu sejler i med Palle som Kaptajn. Båden ligger i Limfjorden ved Vildsund
Ane Christensen, født den 20. september 1847 i Thise, Filholm. Død den 20. september 1923 i Vrensted.
Viet den 10. februar 1871 i Vrensted Kirke
med enkemand, gaardmand Anders Nielsen, Vrensted. født den 24. juni 1820 i Vrensted og død den 9. januar 1904 i Vrensted.
Deres ejendom lå i Vrensted by, matr. nr.: 44-a Vrensted by, som er “Anesminde”, Vingevej 17, vrensted
Jens Otto MadsenAnders Nielsens enke solgte i 1923 gården “Anesminde” på Vingevej 17, Vrensted matr. nr. 44-a Vrensted by, til Emma og Harald Hansen, oplysninger jeg har fået fra en bekendt i Vrensted som ved opslag i en ældre bog udgivet om de forskellige ejendomme i Vrensted.
Fortalt af Vivi Dybdahl, Østervrå.
Lidt historie til et billede og nogle kort som jeg har i mine gemmer om faster Ane fra Vrensted.
Anine Jørgine Christensen, født den 11. januar 1891 i Hegnhuset, Torslev Sogn.
Død den 17. maj 1978 i Abildgårds Sogn, Frederikshavn.
Viet den 8. juni 1917 i Torslev Kirke.
Christian Josva Christensen, født den 10. september 1889 i Nålemosen, Ugilt Sogn.
Død den 28. juni 1974 i Thorshøj.
Anine Jørgine tjente fra 1915-1917 hos sin faster Enke Ane Nielsen, Vrensted.
Ane Nielsen, født Christensdatter.
Født den 20. september i Filholm, Thise Sogn.
Død den 20. september 1923 i Vrensted Sogn.
Viet den 10. februar 1971 i Vrensted Kirke.
Anders Nielsen, enkemand og gaardmand.
Født den 24. juni 1820 i Vrensted Sogn.
Konfirmeret den 26. april 1835 i Thise Kirke.
Død den 9. januar 1904 i Vrensted Sogn.
Billede af Ane Nielsen, med det fine ”Almedal” silketørklæde, som Gine arvede, Gines ældste datter Anne arvede det i 1978 og Vivi arvede det i 1992.
Brevkort veksling mellem Gine og Josva:
Kort sendt fra Josva da han er soldat i København den 7. september 1915 til Gine i Vrensted.
Kort sendt fra Gine i Vrensted den 10. september 1915 til Josva på Jægersborg Kasserne, København.
Kort sendt fra Gine i Vrensted den 27. oktober 1915 til Josva på Jægersborg Kasserne, København.
Julen 1915. Gine er da i Vrensted. Postkort.
Kort sendt fra Josva da han er soldat i København den 6. januar 1916 til Gine i Vrensted.
Kort sendt fra Josva i Sindal den 3. februar 1916 til Gine i Vrensted.
Kort sendt fra Gine i Vrensted den 21. februar 1916 til Josva i Lendum.
Kort sendt fra Josva da han er soldat i Charlottenlund den 16. april 1916 til Gine i Vrensted.
Kort sendt fra Josva da han er soldat i Hellerup den 25. april 1916 til Gine i Vrensted.
Kort sendt fra Josva da han er soldat i Hellerup den 6. maj 1916 til Gine i Vrensted.
Kort sendt fra Josva da han er soldat i København den 6. juni 1916 til Gine i Vrensted.
Kort sendt fra Gine i Vrensted den 4. december 1916 til skrædder Josva i Lendum.
Kort sendt fra Josva da han er soldat i København den 7. februar 1917 til Gine i Vrensted.
Kort sendt fra Josva da han er soldat i Hellerup den 25. februar 1917 til Gine i Vrensted.
Kort sendt fra Josva da han er soldat i Hellerup den 8. marts 1917 til Gine i Vrensted.
2 stk. kort sendt fra Josva til Gine i Vrensted uden dato og år.
Folketællingen for Vrensted Sogn 1. februar 1916.
Jørgine Christensen, tyende, født den 11. januar 1891 i Hegnhuset, Torslev Sogn. Er fraværende fra sin plads hos sin faster Ane Nielsen i Vrensted.
Nytåret 1916. Gine er da i Vrensted. Postkort.
Brev sendt fra Jens Michael Christensen, Hegnhuset, Østervrå i 1915 til søsteren Ane Nielsen, Vrensted og datteren Gine Christensen, Vrensted.
Julekort fra Ane Nielsen, Vrensted til Skræddermester Josva Christensen, Thorshøj.
Jeg tror der står 1922 i poststemplet.
Ane Nielsen, f. Kristensen, *20.09.1847i Tømmerby, Tolstrup Sogn, †20.09.1923 i Vrensted By og Sogn.
Enke efter gårdmand Anders Nielsen, *24.06.1820 i Vrensted Sogn, †09.01.1904 i Vrensted Sogn. Hanhavde første gang været gift med Gertrud Marie Andersdatter.
Dødsannonce for Ane i Vendsyssel Tidende, 22. 24. og 25. september 1923:
At vor kære gode Ane Nielsen, enke efter forhenv. gårdejer Anders Nielsen, Vrensted, er afgået ved døden på sin 76-årige fødselsdag meddeles herved.
Nekrolog i Vendsyssel Tidende 24.09.1923, s. 6, sp. 2-3:
Vrensted, dødsfald:
Gårdejerske Ane Nielsen, enke efter gårdejer Anders Nielsen, Vrensted By, er afgået ved døden, 76 år gl. Det er en kendt skikkelse, der går bort med Ane; efter mandens død for mange år siden blev hun ved at drive gården med fremmede folk. Børn var der ingen af, og hun kom derved i berøring med mange. Mange fattige og trængende søgte hende, og formåede hun, gik ingen uhjulpet fra hendes gård. I de gamle stuer blev der ved at herske god gammeldags gæstfrihed, som de gamle skikke blev ved at herske ude. Ane var velhavende, og det satte hende i stand til i så vid udstrækning som tilfældet var, at efterkomme det hjælpsomme sindelag, hun ejede.
Mindeord i Vendsyssel Tidende 25.09.1923, s. 6, sp. 3:
En god kvinde er gået bort.Om afdøde Ane Nielsen har vi yderligere modtaget:
Da rygtet forleden lød ud over sognet, at Anders Nielsens Ane, som hun altid blev kaldet, var død, lød det fra alle, der kendte hende: Hun vil blive savnet af mange.
Ane Nielsen var enke efter forlængst afdøde gårdejer Anders Nielsen. Om hende kan man sige, hun var trofast og hun var god. Trofast mod sit hjem, som hun efter sin mands ønske ikke ville afstå. Trods det, at hun led af svære sygdomme, som endog havde medført to større operationer, vedblev hun at drive sin gård efter samme regler og skikke, som hendes afdøde mand havde brugt. Jo, der var noget nyt, Ane var med på, og det var da der blev tale om at få elektricitet her til sognet, da meldte Ane sig som kraftforbruger, for, som hun var god mod mennesker, var hun det også mod dyr, og det havde altid pint hende at se hestene slæbe for hestegangen om vinteren i al slags vejr. Men elektrisk lys! Nej, for hendes vedkommende skulle der ikke noget nyt.
At Ane var en god kvinde mod sine medmennesker, ja, det er kendt langt ud over sognets grænser. Ingen gik fejl efter hjælp hos hende, og altid støttede hun en god sag. De såkaldte ”banebørster”, som Ane bespiste under anlægget af Vestbanen, kan tælles i snese, og det førte til, at når en ukendt af de farende svende kom til sognet, spurgte han: Hvor bor den gode kone, og så var der ingen, som svarede forkert.
At nogle også misbrugte hendes godhed, siger sig selv, og til tider pinte det hende. Men mangen fattig og enlig gammel vil fælde en tåre ved hendes død, thi af Ane var disse ikke forglemt.
Det var ingen børn i ægteskabet, og det var måske derfor, at man syntes, Ane kun levede for at gøre vel mod de små og dem på livets skyggeside.
Som en god kvinde vil hun af alle, der kendte hende, blive mindet til sene tider.
Dette fine materiale er udarbejdet af Leo Helledie Sørensen, søn af Magda og Søren Simoni Sørensen som var barber og frisører i Vrensted midtby i den store to etagers ejendom i bungalow stil.
Da min mor døde i januar 1991 og jeg i løbet af sommeren havde læst bogen “VRENSTED SOGN”, fik jeg lyst til at skrive om mine slægtninge
.Jeg er meget glad for, at jeg kom igang med dette arbejde og jeg håber det vil blive til glæde for hele familien. Men vær opmærksom på, at det jo kun er min fars og mors slægt, jeg har forsket i. I vil opleve, at der kan stå noget om een gren af jeres slægt. Så får I lyst til at forske videre, så kan jeg betro jer, at det er en spændende opgave, som man vel nok aldrig bliver færdig med.
Jeg vil derfor sende slægtshistorien til jer nu, med de oplysninger jeg har fundet, for jo længere man kommer tilbage, jo sværere bliver det og det kunne så måske gå 10 år, inden I hørte fra mig.
Finder jeg nye og spændende oplysninger, hører I fra mig igen.
Jeg har ikke fundet “En rig onkel i Amerika”, ej heller er vi af adelsslægt.
Vore forfædre har været jævne bønder, møllere, smede, fiskere, skudehandlere, skræddere, skomagere, teglbrændere etc. og de fleste har kun haft til dagen og vejen. Der har været sorger og glæder. Slægten i Vrensted har været populær, idet de utallige gange, og uden for familien, har været faddere ved barnedåb og forlovere ved bryllupper.
Tilbage til Gorm den Gamle kommer jeg ikke, for i Vrensted brændte præstegården i 1757 og dermed de gamle kirkebøger, der er ikke meget at finde i Vrensted, før den tid.
Jeg håber, jeg kan skrive således, at alle kan finde ud af de mange navne og årstal. Der er nok nogen, der kunne have gjort det bedre, og kunne gøre det anderledes, men sådan har jeg nu gjort det, og havde jeg ikke gjort det, var det måske aldrig blevet gjort.
Jeg vil nu skrive min egen lille Danmarkshistorie
Mvh. Leo Helledie Sørensen
Efterkommere af Rasmus Gotfred Sørensen Helledie. Snedker og Møllebygger.
1. Generation
Rasmus Godtfred Sørensen Helledie.
Snedker og Møllebygger, søn af møllebygger Anders Sørensen Helledie. Gårdmand og Møller og Christine Sørensen. Husmoder,
blev født den 16. marts 1884 i Vrensted sogn. Børglum hrd. Og døde den 17. november 1918 i Vrensted i en alder af 34 år.
Begivenheder i hans liv:
Levnedsbeskrivelse:
Gotfred Helledie var ejer af Vrensted By-Møllle. Han døde af den spanske syge
Ane Rasmine Madsen (kaldet Anna) blev gift 2. gang i Vrensted Præstegård med Møller Ejnar Johan Christensen, f. 19.11.1892 Emb.
Han døde 27.01.1963 Vrensted, efter en cykeltur langs Løkken strand, i regnvejr og efterfølgende lungebetændelse.
(se historien om Vrensted By-mølle)
3 børn
Bosted: Vrensted
Rasmus blev gift med Ane Rasmine (kaldet Anna) Madsen. Husmoder den 18. dec. 1908 i Stenum kirke.
Ane blev født den 8. nov. 1885 i Vrensted sogn, Børglum Hrd. Hjørring Amt og døde den 25. juli 1925 i Vrensted i en alder af 39 år.
Begivenheder i hendes liv.:
Levnedsbeskrivelse: Ane Rasmine Madsen, var datter af ugifte Petrea Madsen (plejedatter hos husmand Rasmus Jensen) Udlagt barnefader husmand Lars Kristian Jensen af Vrensted Hede. Petrea var en dygtig hjemmesyerske i Vrensted.
Børn af dette ægteskab:
Petra Kirstine (kaldet Stinne) Sørensen Helledie blev født den 27. marts 1910 i Bådstedhede, Vrensted og døde den 6. marts 1927 i Vrensted Mølle i en alder af 16 år.
Astrid Marie Sørensen Helledie. Husmoder, blev født den 16. maj 1912 i Bådstedhede, Vrensted, døde den 9. marts 1934 i Hjørring sygehus i en alder af 21 år og blev begravet i Løkken.
Astrid blev gift med Otto Julius Jensen, den 26. august 1932 i Løkken Kirke Han døde 1988 i Løkken Furreby sogn i en alder af 77 år.
Begivenheder i hans liv –
Levnedsbeskrivelse: Otto Julius var søn af Christoffer Jensen og Maren Christine Jensen. Bosted Løkken
Erna Elisabeth Helledie Sørensen. Husmoder blev født den 1. oktober 1916 i Vrensted sogn, Børglum hrd. Og døde den 2. juli 1980 i Randers i en alder af 63 år.
Erna blev gift med Nicolai Nielsen, Kranfører den 27. juli 1940 i Vrensted Kirke. Nicolai blev født den 19. februar 1911 i Vrensted sogn og døde den 13. marts 1970 i Mellerup i en alder af 59 år.
Begivenheder i hans liv –
Levnedsbeskrivelse: Nicolai, var med til det store afvandingsprojekt af Ingstrup sø i årene omkring 1950. Han var søn af Marinus Nielsen og Ane Kirstine Nielsen.
4 børn
Bosted: Mellerup ved Randers
6. Peder Nielsen Hjortnæs.19.10.1855 d. juli 1936 Hjørring 80 år gl. Husmand. Gift med Stine Marie Jensen, f.31.01.1858 Harridslev, d. 17.12.1933 Hjørring, 75 år
7.Laurits Nielsen Hjortnæs f. 14.09.1859, Vrensted d. 11.04.1915 Svarrebak Klæstrup, Jerslev 55 år. Gårdejer. Gift med Anna Johanne Christensen, f. 17.04.1862 Svarrebak. Klæstrup, Jerslev, d. 1946 Øster Brønderslev, 84 år.
Bosted: Svarrebak, Klæstrup, Jerslev
8. Christine Nielsen Hjortnæs04.03.1862 Vrensted, d.16.03.1894 Frederikshavn, 32 år. Gift med Gotfred Christensen, d. 08.03.1848 Stenvad, Vraa, d. 1931 Frederikshavn, 83 år. Landmand og arbejdemand.
Bosted Frederikshavn
9. Johanne Louise Nielsen Hjortnæs, 13.01.1864 Vrensted.d.26.05. 1951 Ordrup,87 år. Gift med Ludvig Christian Houmøller, f. 10.04.1857 Lyngså, Albæk, d.25.09.1916 Frederikshavn, 59 årrer.
Snedkermester
Bosted: Frederikshavn
10. Maren Nielsen Hjortnæs, f. 27.09.1865 Vrensted, d.26.07.1896 Bagterp. Sct. Hans, Hjørring. 30 år. Gift 1.gang med Anders Jensen, f.ca. 1855, d.28.06.1888 Bagterp. 33 år. gårdejer. Gift 2. gang med Niels Peter Andreasen, f.04.07.1858 Guldager. Vrejlev, d.15.09.1928 Sdr. Vraa, 70 år. Gårdejer.
Bosted: Bagterp Hjørring
Dansk Slægtsforskning har 1966 udgivet en slægtsbog for familien Hjortnæs med titlen: Christensen (Hjortnæs) Vrensted, heri kan man læse om anerne og hele efterslægten.
I ca. 1880 kommer min slægt til møllen, idet Hjortnæs enke sælger møllen til:
Mikkel Jensen, f. 02.09.1854 Thise, d. 25.07.1914 Vrensted 59 år
Gift 30.09.1881, 1. gang med
Marie Sørensen Helledie, f. 03.031861 Vrensted, d. 28.03.1888 Vrensted, 27 år. (søster til min farfar Anders Sørensen Helledie – se senere)
Gift 1892 2. gang med
Else Cathrine Holm, f. 22.10.1874 Vrensted, d. 13.10.1949 Vrensted, 74 år. Datter af gårdmand Svend Holm og Karen Marie Jensne. Svend Holm var søn af skolelærer Christen Torbensen Holm, Lærer i Vrensted 1846-1879.
Mikkel Jensen køber i 1896 gården matr. Nr. 7a af Hjortnæs enke. Efter hans død i 1914 kommer gården til at hedde Mikkelsminde. I 1931 sælger Else Cathrine Holm gården til sin svigersøn Ole Christian Helledie.
Mikkel Jensen og Marie Sørensen Helledie har 5 børn.
Anders Nielsen Jensen f. 055.02.1882 Vrensted, rejser til Amerika
Ane Marie Jensen, f.16.05.1883 Vrensted, gift Rasmussen
Jensine Marie Jensen, f. 21.05.1884 Vrensted d. 19.03.1931, Vrensted 46 år
Søren Simoni Jensen, f. 12.01.1886 Vrensted, Rejste til Amerika
Marinus Jensen, f.27.05.1887 Vrensted, 0.12.08.1949 Vrensted, 62 år. Ugift, Marinus var den kendte Central Marinus , han var Invalid og kunne kun gå ved hjælp af krykker. Han var centrale centralbestyrer fra den første telefon kom til vensted, og til sin død 1 1949. Han havde i mange er en husbestyrerinde der hed Marie.
Mikkel Jensen og Else Cathrine Holm 4 børn.
6. Jens Christian Jensen, kaldet Jens Aagaard f.05.06.1893 Vrensted, d.18.02.1965 Vrensted. 71 år. Gift 15.04.1925 med Kirstine Nielsen, f. 1890 Vrensted d.1937 Vrensted 47 år. Datter af gårdmand Ole Kristian Nielsen, kaldet Kristian Aagaard og Ane Marie Sørensen, Vrensted
De ejede gården Aagaard i Vrensted. Gården ejes i dag af 4. generation.
Karen Marie Jensen, F.02.03.1898 Vrensted, d. 27.07.1978 Saltum 80 år. Gift 10.02.1922 Vrensted Kirke med Søren Nielsen Aagaard. f. 06.06.1891 Vrensted, d. 31.01.1970 Saltum, 78 år. Søn af bad. Ole Kristian Nielsen, kaldet Kristian Aagaard og Ane Marie Sørensen, Vrensted
Se 6 og 7 Søren og Kirstine er søskende
De ejede gården Kristianslund, Jonstrup, Saltum
ååSvend Holm Jensen, f. 08.02.1900 Vrensted, d. 1968 Vrensted, 68 år. Gift 28.08.1928 Vrensted kirke med Anna Christensen, f. 28.10.1905 Vrensted. Datter af Martin Christensen og hustru Anna, Østre Hede, Vrensted.
Anna Holm Jensen, bor Anders Olesensvej 2, Vrensted.
Hilda Jensen, f.07.09.1905 Vrensted, d. 12.04.1987 Vrensted, 81 år. Gift 04.12.1930 Vrensted kirke med Ole Christian Helledie, f. 21.12.1903 Vrensted. d.21.02.1976 Vrensted, 72 år.
De ejede gården Mikkelsminde til 1969, derefter flyttede de til Stationsvej 3, Vrensted.
I 1909 sælger Mikkel Jensen Vrensted Mølle til sin farfar:
Anders Sørensen Helledie, f. 17.11.1852 Vrensted, d. 12.03.1915 Vrensted, 62 år. Gift 30.03.1883 Vrensted med Christine Sørensen, f.03.10.1858 Furreby. d.18.02.1904 Vrensted, 45 år.
Andere Helledie, havde ca. 1883 købt gården matr. Nr. 35B med 25 tdr. land på Bådstedhede. I 1905 køber han fædrenegården ”Helledi”
Her flytter min fars bror Gotfred Helledie ind, og min far Søren Simoni Sørensen bliver møllersvend. I ca sælger han gården på Bådstedhede og flytter ind i mølleejendommen.
Anders Sørensen Helledie og Christine Sørensen 7 børn:
Rasmus Gotfred Sørensen Helledie, f.16.03.1884 Vrensted, d.17. 11.1918 Vrensted, af den spanske syge, 34 årr. Snedker og Møllebyger. Gift 18.12.1908 – Ane Rasmine Madsen, kaldet Anna, f. 08.11.1885 Vrensted, d. 25.07.1925 Vrensted 39 år, datter af husmand Lars Kristian Jensen og Petra Madsen, Vrensted. 3 børn. Se senere
2. Søren Simoni Helledie Sørensn, f. 11.12.1886 Vrensted. 0.06.07. 1888 Vrensted. 1 år
Marie Christine Sørensen Helledie, f. 04.06.1889 Vrensted, d. 22.04.1957 Løkken 67 år. Gift 14.11.1911, 1. gang med Pedder Kristian Poulsen, f. 02.12.1885 Sdr. Lyngby, d. 17.10.1921 Furreby, af deb spanske syge, 35 år. Gift formodentlig i 1940, 2. gang med Aage Sørensen, f. 1901, d. 1975 Løkken, 74 år.
Da moderen døde i 1904 var Marie 14 år og det var hende der måtte passe hjemmet og 6 årige Line (Oline) og 8 årige Simoni (min far).
Marie og Kristian, boede først i Skøttrup og i 1915 tæt på klitten og Vesterhavet. De sidste år boede hun og Aage i Løkken.
Nicoline Sørensen Helledie, 24.05.1892 Vrensted, d. 03.04.1894 Vrensted 1 år
5.Søren Simoni Sørensen Helledie, f. 18.04.1895 Vrensted, d. 10.03.1955 Vrensted 59 år (min far). Møllersvend, derefter Barber-Frisør i Vrensted i 40 år. Gift 26.12.1923 med Magda Christence Christiansen, f. 01.04.1903 Aarhus, d. 04.01.1991 Skagen, 87 år. Damefrisør i Vrensted i 40 år. Datter af smed og værkfører hos Vilhelm Nellemanns cykelfabrik i Randers. Christian Christiansen (født i Vrensted) og Kirstine Nielsine Jensen, Randers.
6. Oline Laurine Sørensen Helledie, kaldet Line, f. 15.12.1897 Vrensted, d. 17.09.1965 København, 67 år. Gift 1932 med Carl Kristian Gjede. De havde en Tobaks- og Købmandsforretningj
Bosted: Kongedybet 9, Amager
7) Severin Konrad Theodor Sørensen Helledie, f. 18.02.1902, Vrensted, d. 11.01.1903 Vrensted, 1 år.
I 1913 kommer min far til skade i Møllen, da han skulle bære en sæk korn op af trappen til kværnen, han støder knæet og får senere benet opereret stift, derefter bliver han frisør i Vrensted. I 1915 da Anders Helledie dør overtager min farbror Gotfred Helledie Vrensted Mølle, men kun i 3 år, så dør han også. Hans enke Anna flytter derefter ind i Møllehuset, og gården ”Helledi” bliver i ca. 1920 solgt til Kristian Jensen, kaldet Kristian Helledi.
Anna er nu alene medd tre små piger, Stinne 8 år, Astrid 6 år og Erna på kun 2 år, men livet må gå videre, pengene er små, Møllen må holdes i gang.Der bliver fæstet en møllesvend, hans navn er:
Ejner Johan Christensen.
Han er af mølleslægt, idet hans far har Em Mølle, en bror har Vraa Mølle, en bror Vittrup Mølle og en bror har Stausø Mølle, Henne.
I kirkebogen er indført følgende:
Viet i Vrensted Præstegaard 11.10.1922, Ungkarl og Møller Ejnar Johaan Christensen, søn af Møller Johan Christensen og hustru Mariane Nielsen, født i Emb by og sogn 19.11.1892. Bruden: Enke efter Møller Tasmus Gotfred Sørensen Helledie (død i Vrensted 17.11.1918) Ane Rasmine født Madsen, datter af ugifte Petra Madsen og husmand Lars Christian Jensen og født i Vrensted sogn 8. nov. 1885. Forlovere: Andreas Helledie og Christian J. Christensen, Møller i Vittrup.
Rasmus Gotfred Helledie og Ane Rasmine Madsen 3 børn:
1 Petrea Kirstine Sørensen Helledie, kaldet Stinne, f. 27.03.1910 Vrensted, d. 1927 Vrensted, 17 år, af tuberkulose.
2. Astrid Marie Sørensen Helledie, f. 16.05.1912 Vrensted, d. 1933 Vrensted 21 år gl. af tuberkulose. Gift med Otto Jensen. Han var lastbilchauffør og bror til købmand Valdemar Jensen, der havde forretning overfor Kirkedammen (gadekæret) i Vrensted.
3. Erna Elisabeth Sørensen Helledie, f. 01.10.1916 Vrensted, d. 02.07.1980 Randers, 63 år. Gift med Nicolai Nielsen, f. 19.02.1911, Vrensted, d. 13.03.1970 Mellerup, 59 år. Kranfører.
Nicolai var først Barber-Frisør i Vrensted, han blev senere kranfører og var bl.a. med til det store afvandingsprojekt, som man desværre foretog, af (Vrensted) Ingstrup sø i årene omkring 1950.
Bosted: Mellerup ved Randers Fjord.
Ingrid Mariane Christensen, 07.02.1923 Vrensted. Gift med Svend Dyhrmann Østenkær, f. 07.02.1923 Vrensted, Gift med møbelpolstrer Svend Dyhrmann Østenkær, f. 07.08.1922 ,Brønderslev. Møbelpolstrer Bosted: Algade 60, Brønderslev
5. Ejvind Johan Christensen, f. 17.11.1924 Vrensted, d 1974 Vrensted 50 år. Arbejdsmand. Gift med Inga Hansen, f. 26.02.1926 Lyngby. Bosted: Vrensted
Ejnar og Anna bygger i 1925 det hvide hus i svinget ved Møllen på Vingevej, men desværre én månedd før de kan flytte ind, dør Anna af tuberkulose på Skørping Sanatorium, så nu er Ejnar alene med 4 piger og 1 dreng. Drengen Ejvind kommer i pleje ved Bette Jens og hans kone på Vrensted Fælled.
Møllen kører videre, Ejnar får en husbestyrerinde Magda.
I 1938 sælger Ejnar Christensen Møllen til Kristian Jensen (Helledi). Ejnar og Magda, bor forskellige steder, bl.a. har jeg besøgt dem i Brønderslev og de boede også i et hus tæt ved sognegrænsen mellem Stenum og Vfrensted. . Sine sidste år boede Ejnar i Jens Ellitsgaards husmandssted i Vrensted. Magda døde i 1951 og Ejnar døde i 1963 71 år.
Kristian Jensen, kaldet Kristian Helledi, f. 20.07.1887 i Raalund, Stenhøj, d. 19.02.1946 Vrensted, 58 år.. Gift 16.03.1915 i I ngstrup Kirke med Ane Marie Sørensen Søndergaard, f. 11.09.1886, Nr. Søndergaard, Ingstrup, d. 03.06.1945 Vrensted 58 år
Kristian Jensen Helledi og Ane Marie Sørensen Søndergaard 6 børn:
1. Kristina Marie Jensen, f. 01.05.1915 Manna, Gift Vrensted kirke med Verner Hyldgaard Pedersen, f. 25.12.1917 Vrensted
2. Else Kirstine Søndergaard Jensen, f. 01.06.1916 Manna Gift Vrensted Kirke med Harald Nielsen, f. 09.05.1911 Vrensted, d. 14.08.1963 Vrensted 52 år, søn af sognefoged Søren Chr. Nielsen og Marie Jensen. I 1983 købte Else og Harald, Mølleejendommen matr. Nr. 7-g og 6-d af Niels Christiansen. Harald Nielsen og Elses bror Erik Søndergaard Jensen, dreb Møllen i kompagniskab 1938.1952. Harald havde desuden lillebilsforretning (Taxa). Efter Haralds død overtog Else svigerforældrenes hus, Vrenstedvej 482, og herefter bestyrede hun Vrensted Posthus i 23 år, til hun på grund af alder måtte stoppe i 1986.
Erik Søndergaard Jensen, 03.06.1917 Pandrup, d. 31.08.1987 Børglum 70 år. Gift 22.09.1946 Børglum Klosterkirke med Gerda Larsen, f. 07.06.1923 Børglum.
Erik Søndergaard Jensen og Harald Nielsen dreb Vrensted By-Mølle i kompagniskab 1938-1952. Derefter var Erik vognmand i Børglum i mange år.
4. Knud Søndergaard Jensen, 06.03.1919 Pandrup, d. 28.10.1001 Californien, USA, 72 år
5. Inger Søndergaard Jensen, 28.10.1921 Vrensted. Gift 04.08.1946 Lendum Kirke med Arnold Michaelsen, f. 11.04.1923 Vrensted.
6. Niels Christian Søndergaard Jensen, f. 11.04.1923 Vrensted. Gift og bor i Florida USA
Else Kirstine Søndergaard Jensen og Harald Nielsens 2 børn:
Poul Søndergaard Nielsen, f. 18.05.1939 Vrensted. Gift 24.10.1964 Vrensted Kirke med Anna Nielsen, f. 13.05.1943 Vrensted, Datter af murer Arnold Nielsen og hustru Hanny, Vrensted.
Poul der er vært ved Vrensted Aktivitets- og Feriecenterm har i mange år været medlem af kommunalbestyrelsen for (Vrensted) Løkken-Vraa kommune
Søren Søndergaard Nielsen, f. 16.08.1949 Vrensted. Gift 20.09.1986 Vrensted Kirke med Susanne Nielsen. Datter af Inga og Oskar Nielsen, Vrensted
Følgende materiale har jeg fået overdraget af Lis Mikkelsen som var gift med smedemester Bjarne Mikkelsen, Vrensted. Jeg vil tro at det måske har været Bjarnes storesøster som ofte var med i revy og dilettant i Vrensted, der har benyttet materialet ved opførelsen i Forsamlingshuset.
Torsdag den 26. oktober 1944
Blev i Vrensted Forsamlingshus, fremført følgende:
Rivejernet
Bekendtgørelser.
Vores alle sammens gode ven Kommis Nielsen var forleden ude for et alvorligt uheld. Da han kom cyklende i Løkken uden lygte, blev han standset af en betjent, der beskyldte ham for at være fuld. Nielsen protesterede ikke, tværtimod, han klappede betjenten på skulderen og bød ham en cigaret, og Nielsen troede så, at alt var såre godt, men ak. Det er verdens løn, han fik en bøde på 9,1 kroner.
——————————————————————————————–
Ole Helledie afholdt i sommer et meget vellykket asfaltbal efter en bedre sølvbryllupsfrokost på Stationen.
———————————————————————————————–
Vi lever i en urolig tid og man kan ikke føle sig sikker nogen steder. Det måtte Harry Jensen bekende en aften, da han lå i den søde søvn, hos sin elskede Inga, blev han vækket ved en voldsom eksplosion, så sengen rystede og Harry rystede endnu mere, da han opdagede, at det var skuret hvor han havde sin cykel, der var eksploderet, den var heldigvis uskadt, men man kan vist godt sige, der var fart og spænding over Harry, da han tilbagelagte strækningen Løkken – Holmen, på mindre end et kvarter.
————————————————————————————————
Vrensted Borgerforening afholdt i sommer en meget vellykket udflugt, der startedes kl 1 med Mathias Westergaards lastvogn med påhængsvogn til mandskab og påhængsvognen til ammunition, da det var en meget varm dag følte alle sig tørstige og da man kørte over Rørbæk, enedes man om at lade ølkasserne komme over i lastvognen og lade påhængsvognen tilbage der, da Peter Bedholm og Villy Christensen ikke var blandt deltagerne.
Det blev en bevæget tur. En tabte sin hue, en brækkedde sin kæp, Ole drak vores snaps o.s.v. o.s.v. . Hjemkomsten fandt sted ved midnatstid i en meget våd tilstand, både udvendig og indvendig.
——————————————————————————————————
Forsamlingshusets bestyrelse har allieret sig med Peder Bonnerup i kampen mod ungdommens fester og fornøjelser. Foreløbig har man nægtet dem adgang til Forsamlingshuset.
Videre foranstaltninger kommer i nær fremtid.
———————————————————————————————————
Der er nogle mennesker der har en forkert plads her i livet, som eksempel Peter Bedholm, der er bager.
Alle der var til Brønderslev Marked vil sikker indrømme at han er den fødte hestehandler.
————————————————————————————————————-
Beskæftigelse:
Kommuneassistent Carl Ole Nielsen tilbyder, at følge de unge piger, der er bange for at gå alene om aftenen.
Honorar et kys på kilometer eller efter aftale. Gode anbefalinger haves blandt andet Edith Nielsen,
som han ledsagede hjem fra Thise, til hendes fulde tilfredshed.
————————————————————————————————————–
Jeg tilbyder at kritisere alle de skuespil og dilettantkomedier, jeg ikke medvirker i: Vilhelm Ørum icenesætter.
————————————————————————————————————-
Plads søges som udsmider. Anbefalinger haves fra Lyngby Mølle fra Nyborg Sørensen: Ejgor Sloth.
————————————————————————————————————–
Foderelev:
Som sådan søger jeg plads 1. november, har i nogen tid stået i lære hos Søren Jørgensen, Rendbækgaard. Else Aagaard
—————————————————————————————————————–
Plads søges som diktator, da gode evner som sådan haves. Vilhelm Ørum
——————————————————————————————————————
Sport:
Den kendte idrætskvinde Stinne Jensen cykler hver morgen en tur fra Tilsiggaard til Harald Kærgaard.
Hun med bringer vækkeur for at se hvor lang tid hun har at køre på.
——————————————————————————————————————-
Vrensted Idrætsforenings fodboldspillere er ikke gode til at passe træningen.
En dag lavede de dog 22 mål og en anden dag slet ingen.
Vi synes det er underligt at de ikke laver nogen mål hver gang.
—————————————————————————————————————–
Richard Pedersen Holmen indstiller ruten Vrensted Brønderslev fra 1. november, på grund af flytning.
—————————————————————————————————————–
Opfindelser:
Aage Pedersen har opfundet en ny drivkraft til bilen: Naturvarme. Det skal være særlig godt når man skal ned ad bakke og der er noget at skubbe på.
——————————————————————————————————————
Den af alle kendte post Hans, alias Hans Jensen, har opfundet en ny maskine til at udbringe aviser på.
Han hælder dem blot ud på vejen, så flyver den ud til abonnenterne, men sjældent til de rette.
Opfindelsen er meget effektiv, men ikke særlig tilfredsstillende.
———————————————————————————————————————
Opskrifter.
Kærlighedskage for to personer, ikke beregnet for erstatningsvarer.
500 gr. Kærlighed, 300 gr troskab, 700 gr kys, 1 kys – 1 gr. 3 gr. Vendskab. Omfavnelse efter behag.
Kærlighed og Troskab blandes sammen og omrøres, de tilsættes venskab samt omfavnelse,
det hele hældes i en form og tilsmøres med ømhed.
Serveres med varme kys og helst i dunkel belysning.
NB Prøvet sidste lørdag aften og anbefales.
Ingrid og Niels Kærsgaard.
———————————————————————————————————
Sprog
Murer Ernst Nielsen er begyndt at studere mange forskellige sprog og det kniber ofte for ham at forstå, hvad han selv taler.
Sådan var en aften, han kørte fra Lyngby Mølle.
Da kunne han umuligt forstå hvad han selv sagde.
———————————————————————————————————-
Forskelligt.
Vestergaard har begyndt at rejse til aftenskole i Skallerup for at berige sin kundskab i Elskov.
———————————————————————————————————
Ved et bevæget selskab hos Alfred Helledie, fandt man på en ny sport.
Deltagerne skulle lægge sig i en dynge gulvet og så skulle man finde ud af,
hvis ben der var ens egne.
Købmand Frederiksen vandt.
———————————————————————————————————–
Den person der forleden aften såes luske rundt ved Jens Aagaards have,
Og forsvandt ind ad et vindue, var ikke nogen indbrudstyv.
Det var Richard Vestergaard.
———————————————————————————————————–
Efter en munter aften hos Arnold Michaelsen, tilbragte Laur. Hansen og en ubenævnt ung dame,resten af natten i et badehus.
——————————————————————————————————–
Al færdsel forbydes fra kl. 17 til kl. 6 på strækningen Holmens plantage til Ejnar Sørensen.
Overtrædelser straffes med lussinger.
Svend Aage Jensen.
——————————————————————————————————–
Efter hvad der meddeles fra kompetent side, har Ove Nielsen afbrudt al diplomatisk forbindelse med Aarhus.
——————————————————————————————————-
Martin Jensen har sikkert tænkt på det gamle ord, der siger,
man skal begynde med konen før man begynder med pigen,
da han en aften omfavnede fru Keldsen.
Som bekendt har han siden omfavnet pigen.
——————————————————————————————————–
På grund af mangel på piger i Vendsyssel, er Jens Hansen begyndt at importere dem fra den sydlige del af landet.
Så hvis du mangler en,
kan man henvende sig hos ham.
———————————————————————————————————-
Idrætsforeningen har oprettet en fond til betaling af reparation af lampeskærme og lignende, der bliver slået i stykker ved Foreningens generalforsamling.
————————————————————————————————————
Gunnar Hansen var forleden så uheldig under et ophold hos Gert Mikkelsen, at blive ramt i hovedet af indholdet fra en genstand, der staves med de fire bogstaver L O R T. Det menes dog ikke, at han får varig men af uheldet.
Historien er skrevet af læge Jens Østergaard Larsen, Aalborg
Jeg er født i 1954, aktuelt pensioneret læge, tidl. praktiserende, født i Ålborg, opvokset i Randers , læst i Århus og Odense , efteruddannet mig til almen praksis i det tidligere Vejle Amt. Nu boende ved Hasseris Enge (Sofiendal ) i Ålborg
Jeg er begyndt at skrive en længere historie vedr. min afdøde far, Fridlev Østergaard Larsen, født i Skøttrup ved Løkken, af ugift Marie Dorthea Larsen,
Min farmor havde udover sine forældre og søskende, familie på gården Toppen i Åsendrup, Vrensted sogn og fra Thise Udflytter ved Bådstedhede, Kesse og Julie, deres 2 børn Kirsten og Niels Christian og fra Vrensted by, Ingeborg og Svend Christoffersen, post i Vrensted og deres børn Ellen og Poul Erik.
Der var engang.
Min afdøde far, Fridlev Østergaard Larsen, født den 05.01.1920 i Skøttrup ved Løkken, havde det “princip”, at han nødigt sagde, at han var vendelbo, som han sagde, det lyder af pral (ment på en god måde) .
Min fars forældre måtte ikke få hinanden. Hans far var af en stor gårdmandsslægt.
Min far havde som stor dreng, bl.a. job som avisbud med BT i Løkken, sikkert som hjælp i dagligdagen, han kom fra små kår.
Hans mor døde i 1924
da han var 4 år, hvorefter han boede hos sin bedstefar og bedstemor, der døde, da han var henholdsvis 10 og 16 år. Hans biologiske far døde i 1931 da han var 11 år gammel. (læs senere)
Herefter havde han heldigvis en kusine og hendes mand Ingeborg og Svend (posten) i Vrensted.
Ingeborg og Svend’s hus i Vrensted
Desuden også onkel Marinus, der havde gården Toppen i Åsendrup og var bror til min farmor. Herudover havde de fire andre søskende om hvem jeg ikke ved ret meget.
Her min farmors forældre Larsine f.1858 og Kristian Andersen f.1859 gårdejer i Skøttrup og deres 6 børn, Andrea Jensine Larsen f. 1883, Emma Johanne Larsen f.1885, Lars Christjan Larsen f.1888, Anders Jensen Larsen f.1890, Marinus Theodor Larsen f. 1892 sidst min mor Marie Dorthea Larsen, f 1894 i Skøttrup d. 1924
Toppen blev senere blev overtaget af sønnen, fætter Jens (begge kaldet Top Marinus og Top Jens)
gården Toppen i ÅsendrupMarinus Larsen kaldet Top Marinusde tre søskende fra Toppen. f.v. Jens, Kesse og Ingeborg
Herudover fætteren Kesse og Julie, der havde en gård i Thise Udflytter nær sognegrænsen til Vrensted på Bådstedhede.
Når jeg som barn kom på disse kanter, syntes jeg godt nok, at jeg var langt hjemmefra, når der stod Thise udflyttere.
Her ved etableringen af nogle forbindelser mellem min far fra Løkken og gården Toppen i Åsendrup, kusinen i Vrensted og fætteren i Thise Udflytter.
Min far Fridlev Østergaard Larsen voksede som nævnt op hos sin bedstemor i Løkken, som han angiveligt havde et nært forhold til.
Opvæksten var dog præget af dårlig økonomi i familien, hvilket kom til at præge min fars beslutninger senere i livet.
Hans ønske var at komme i gymnasiet og blive jurist, men det var der ikke råd til.
Han prøvede at dygtiggøre sig på anden måde, gik på handelsskole, og blev uddannet til isenkræmmer ved Isenkræmmerfirmaet Buus i Ålborg.
Han var med til at danne Triton badminklub i Ålborg,
og var aktiv badmintonspiller hele livet.
Han blev en meget aktiv roer i Ålborg roklub.
Under krigen var han aktiv modstandsmand i Ålborg.
Han havde nogle faste holdepunkter at falde tilbage til, eller vende tilbage til, når livet kunne være svært og det var hans familie i Toppen i Åsendrup, i Vrensted og Thise Udflytter.
Han havde ingen søskende.
Jeg kan dog huske et mindesmærke om hans fars familie (farfar) med en sten vedr. en politisk mand stående bag nogle lænker på noget græs, hvor en vej delte sig i to. Navnet var Vestergaard. Jeg ved dette er vagt formuleret, men sådan husker jeg det kun!.
Jeg er nu kommet i besiddelse af foto og beskrivelse af mindestenen i Tolstrup.
Mindesmærket ved Tolstrup passer som fod i hose på min beskrivelse.
Navnet Vestergaard fremgår af mindestenen over gårdejer, amtsrådsmedlem, R. af D., Anders Larsen Andersen kaldet Anders Vestergaard, fra gården Marielyst i Vester Linderup, Tolstrup mellem Tolstrup Kirke og Stenum, f. 1868 d. 1943
Fra en slægtsbog med Anders Larsen Andersen som Jens Otto er kommet i besiddelse af, viser den hans familie med hustru og børn.
Efter at jeg har efterforsket omkring min far finder jeg ud af, at min fars far – min farfar – var Christen Østergaard Andersen og han på et tidspunkt havde opholdt sig i Thisted, hvor der var blevet anlagt en faderskabssag, i hvilken han er udlagt som fader iflg. en alimentationsprotokol 141/1920 og var dømt og forpligtet til at betale det man i dag kalder børnebidrag indtil Fridlev, min far, fyldte 18 år.
Mine undersøgelser viser også at min farfar, Christen Østergaard Andersen, giftede sig med en anden kvinde i 1922 og med hende fik fire børn.
Han havde da nedsat sig som købmand i Høgsted by, Vrejlev Sogn, Børglum Herred.
Desværre skete der det, at min farfar på en jagt i 1931 bliver dræbt ved et vådeskudsulykke blot 36 år gammel.
Fra en bog har jeg kunnet læse om min farfar’s slægt
Mine minder fra Vrensted:
Jeg husker fra “Toppen” først og fremmest repræsenteret af en bestemt, men rar og tryg Marinus Larsen, kaldet Top Marinus.
Det var altid spændende at besøge Toppen, først Marinus, sidenhen Åse og Jens , Jens kaldet Top Jens, og deres børn. Der blev leget meget ved disse besøg og de gav et barn masser af tryghed.
Der var dengang hårde tider for landbruget. Mon ikke? Jeg tror virkelig min far så op til og havde et fast holdepunkt i sin onkel Marinus.
Efter Marinus overtog sønnen Jens gården. Han blev gift med Åse. De fik børn, men jeg søger stadig efter navne og bosted af disse.
Generelt kan jeg sige, besøg var altid med en varm lune og smil. Jeg er jo født i Ålborg, Ø- gade kvarteret, opvokset i Randers, så det var jo spændende at komme på landet til muh og øf.
Dette om Toppen og noget af min fars historie.
Min far’s ( Fridlev) kusine Ingeborg og hendes mand Svend Christoffersen (posten i Vrensted) boede på hovedgaden i Vrensted. Nogle dejlige, varme og lune mennesker. Ingeborgs helbred var vist ikke altid lige godt, men rygningen blev holdt vedlige trods alt, husker jeg.
Svend var den stille type, men meget lun og venlig. Jeg besøgte dem sammen med mine forældre, Gulle og Fridlev. Overnattede også hos dem i forbindelse med en knallerttur.
Både ved besøg på Toppen, i Vrensted og Thise Udflytter, skulle vi altid omkring Furreby kirkegård, hvor min fars familie på moderens side lå begravet.
Furreby Kirke ved LøkkenNoget af kirkegården i Furreby
Det der gjorde størst indtryk på mig var det forblæste og tørre ved kirkegården, meget lidt grønt kunne trives der.
Også en tur omkring Furreby skole hændte, her havde min far gået i skole.
Furreby Skole indviet i 1913
Jeg ved han var stolt og glad engang, han var til skolejubilæum, her sammen med den tidligere lærer og hans dengang skolekammerater.
Jeg ved ikke helt om hans mor havde et slags bageri inden hendes død eller om hun blot var ansat i et i Løkken.
Ofte var vi også ved stranden i Løkken, Strandpavilionen, molen, badehusene osv. Det hændte også vi tog til Børglumkloster.
Min fars kusine Ingeborg og Svend fik 2 børn, Ellen og Poul Erik, som jeg vist nok så op til som barn, idet de var ældre end mig (er født i 1954).
Det er heldigvis nu lykkedes mig at finde Poul Erik.
Jeg har prøvet at skildre min fars familie på Toppen i Åsendrup og i Vrensted og Thise Udflytter, som jeg har set det som barn.
Jeg nævnte tidligere en form for social udvikling hos disse gæve og lune vendelboer. Det skal dog forståes rigtig og positivt.
Nemlig det, at det ikke lå ligefor, at disse familier begyndte at feriere, tage fælles minibus transport til Randers til diverse fester.
Børnene Kirsten, Niels Christian og forståes Poul Erik er drønet rundt i Europa og andre steder. Nogle vil tænke, ja selvfølgelig. Nej så selvfølgeligt var tingene ikke dengang. Derfor glædes jeg over ovennævntes rejseiver.
Jeg havde måske haft bedre muligheder i form af økonomi og sprog, men nej, jeg er langt bagefter min fars familie.
I Thise boede Julie og Kesse, sidst nævnte min fars fætter og dennes hustru.
Julie og Kesse fra BådstedhedeBådstedhedevej 283 – Julie og Kesses ejendom
Jeg kan tydeligt huske kalvene, skægt min mand i langtidshukommelsen har orden i tingene.
Jeg husker tydeligt Kesses store hænder. Det var rigtig arbejds hænder. Julie var altid glad, syntes jeg. Hun var en “rigtig husmor”.
Julie og Kesse fik børnene Kirsten og Niels Christian, som jeg heldigvis er kommet i forbindelse med.
Jeg har åbenbart haft æren af at være i biografen med Kirsten har jeg fået fortalt.
Mine forældre var nogle mennesker, der sjældent lod en begivenhed (fødselsdag, jubilæum eller andet) gå stille af.
Nej der blev inviteret til fest med taler og dans.
Hertil var vendelboerne også ofte inviteret og det var altid festligt. Festen ofte afholdt i Randers Badmintonhaller – provinsens største badminton center, hvor min far var bestyrelsesformand i de den selvejende institution.
Da mine forældre havde sølvbryllup og fejrede det i Randers havde min far aftalt underholdning af Poul Erik Krogen. Dette var festligt. Min far var stolt over dialekten husker jeg.
Poul Erik Krogen, entertainer med Vendelbohistorier
På tur med Niels Christian, søn af Julie og Kesse, Thise Udflytter, min fætter nu bosiddende i Brønderslev:
Min kære hund Bibi og jeg har været på besøg hos Niels Kristian og dennes hustru Hanne i Brønderslev. Niels Kristian søn af Julie og Kesse, der havde haft gård i Thise
Sikke en flot, flot dag.
Først frokost med pålæg, fiskefileter, remoulade, citron, noget laks og meget andet.
Selv mayonnaisen hjemmelavet af Hanne-Grethe.
Herefter havde Niels Kristian planlagt en køretur, der gik til kirkegården, hvor Julie og Kesse fra Thise er begravet ( Niels Christians og Kirstens gæve forældre med gård i Thise.
Så kørte vi til Vrensted Kirkegård, hvor Ingeborg ( min fars kusine) og hendes mand Svend ( tidl. post i Vrensted) fra Vrensted ligger begravet
På denne Kirkegård ligger også Jens fra Toppen, Åsendrup, begravet. Jeg fik at vide, at Jens’ s kone Åse stadig lever ( er du der Åse? ). Næste punkt var en total overraskelse, mindestenen over Anders Andersen, Vestergaard, i Tolstrup, jo den lå sandelig, hvor vejen deler sig i to. Det er denne mindesten, jeg forbinder med min afdøde fars familie på sin fars side, en familie, min far aldrig har kendt, og dermed jeg heller aldrig har kendt. Skulle der være nogle, der kan hjælpe mig videre i denne søgen? . Næste stop var Løkken strand, hvor der var lånt et strandhus af Niels Kristians svoger Carsten. Selvfølgelig kaffe, the og kage. Min hund nød det.. Niels Christian havde arrangeret fastsidning af personvogn på stranden 😗, hvilket kunne ses fra strandhugst. Jeg mener turen herefter gik til Saltum.
Til sidst gik turen tilbage mod Brønderslev, så stort solcelleanlæg. Jo vi havde da også kørt forbi Toppen.
Flot planlagt tur. Tak for denne. Inden aftensmad tog jeg med min hund ned i Rododendronparken i Brønderslev.
Aftensmaden. blev nydt i selskab med Niels Kristians søster Kirsten og hendes mand Carsten. Jeg vil ikke komme ind på menuen i offentligt rum, men det var en nydelse af 3 retters gourmet med velvagte vine selvfølgelig. Snakken gik højt og lystigt. Mange minder blev gennemgået, feks da Kirsten og jeg var sammen i biografen som små.
Jeg var først tilbage i Ålborg kl 21.00. Sprang over kaffen ( undskyld!).
Tidligere skrev jeg noget om det, at min far pga bedstemoderens økonomi ikke fik mulighed for at læse til jurist.
Min far tog revanche som pensionist ved at tage 11 enkeltfag på VUC. Det var hans måde at vise, jeg kan godt.
På Kunsten i Aalborg her hænger fast et billede af Vrensted Kirkevandkunst med Ålborgtårnet i baggrundenNordjyske 08.10.2020
Ja, hvad er kunst og hvad er god kunst !
Her er hvad vi, min hustru og jeg, synes er god kunst og uden tvivl er der mange andre, der synes anderledes end os, og har en helt anden mening.
Det er enhver mands ret.
Der er skrevet mange bøger om kunst, ligesom der er mange meninger om hvad kunst er.
For os, min hustru og jeg, er kunst noget vi er glade for at se på, det være sig en tegning, et maleri, en glasfigur et møbel, et træskærearbejde, whatever – det må være op til den enkelte selv at mene, hvad kunst er.
God kunst !
Det må være det samme kriterie – selv om der er skrevet tykke bøger om emnet – så synes jeg hver enkelt selv skal afgøre det.
At en kunstner bliver anerkendt og udtaget til specielle udstillinger er for mig helt OK, men jeg afgør selv hvad jeg synes om hver enkelt og det vedkommende laver.
Her hos os er vi glade for det vi gennem mange år har bragt til hjemmet. Alt sammen noget vi dagligt glæder os over. En relation til en kunstner betyder for os også meget – altså en kunstner hvis værker vi synes om – Om det er dyr eller billig kunst er ikke afgørende for os.
Gennem årene har vi besøgt mange kunstudstillinger, kunstmuseer, gallerier m.m. og hver gang har vi set flot kunst både noget vi kunne ønskes os og kunst vi absolut ikke kunne forholde os til. Det er det, der for os har været interessant.
Herunder er noget som vi er meget glade for og som vi har samlet gennem 50 år. Ikke alt er med, men et udpluk af noget af det vi holder af. Især det vi har, udført af lokale kunstnere som vi kender, er vi glade for.
John Laursen, Brønderslev – Vennebjerg Kirke v/ LønstrupUkendtSv. Riis Eriksen, født i VrenstedOtto Møller, Brønderslev – Børglum KlosterOtto Møller, Brønderslev – Mårup KirkeOtto Møller, Brønderslev – Rubjerg Knude fyrmalet af vores datter TrineMalet af vores datter Trine
Af Svend Riis Eriksen født i VrenstedMalet af Steen Karlsen, Frederikshavn i 2001, idag maler han i skrappe farver bl.a. fabriksbygningerMalet af vores datter TrineKultegning af kunstner og møbelsnedker Oluf Jensen, VrenstedMalet af vores datter TrineBørglum Kloster møllen malet af Otto Møller, Brønderslevstol lavet af møbelsnedker Oluf Jensen arvet efter mine forældreModel til skulptur ved Vrensted Skole original udført i bronce og står nu ved Byens Hus i Vrensted, fået til min 60 års fødselsdag af en god ven, den er købt af en kunstcirkel i Saltum og udført af Oluf Jensen, Vrensted møbelsnedker og kunstner.Krus drejet af møbelsnedker Oluf Jensen, VrenstedMalet på træplade af Heini Nuchel var boende på gården Kirkemarken i VrenstedMalet af Heini Nuchel var boende på gården Kirkemarken i Vrenstedkøbt på Stenum udstillingenkøbt på Stenum udstillingenarvetmaleri af en Aalborg kunstnerkeramik vaser fra Løkkenplakat af kunstneren John Laursen, Brønderslev
lysestage af kunstneren Kris Moss ca 1970Mexicanske krukkerFigur i træ købt under vores ophold i Syd Afrikafra glaspuster Leif Vange, Lønstrupfad lavet af kunstneren Kris Moos fra 1970 – arvestykkekøbt i Syd AfrikaMexicanske fløjtespillere købt i Frankrigjernskulptur fra BelgienKirketårn købt i Rusland på flodkrydstogtkeramik fra LøkkenKunstneren Kris Moos lysestager- arvetfad fået i 1970 – bryllupsgaveaf glaspuster Leif Vange, Lønstrupglaspuster Leif Vange, Lønstrupkeramikfadaf kunstneren Leif Sylvester købt på Herning Kunstmuseumkunstneren Leif Sylvesteraf kunstneren Leif Sylvester
En hilsen den 12.07.1929 til præsten ved Vrensted Kirke provst Aage Stevns
Afskrift efter brev
Taarbæk, Klampenborg, den 12.07.1929
Kære kollega
Stor tak for Deres ulejlighed i sin tid med fremskaffelse af billeder af Vrensted – krucifixet,
sender jeg Dem hermed et billede af alterbordet i Taarbæk kirke, efter billede De måske kan danne Dem et lille begreb om, hvad vi har fået ud af det.
Jeg håber ved lejlighed at få taget et større billede af krucifixet, og så skal jeg nok tænke på Dem.
Som De ser er der kun figuren vi har benyttet. Krucifixet er 60 cm højt og der er overgået
2 kg sølv til det. Vi er Dem meget taknemlig for deres store imødekommenhed og hjælp og vi synes, vi har fået noget unikt ud af det.
Med venlig hilsen
Deres hengivne
sign. Præsten ved Taarbæk kirke.
Krucifixet på alterbordet i Taarbæk kirke kopieret efter samme i Vrensted kirke
Omkring 1925 arbejdede en mand ved navn H. S. Lindhardt i Aalborg med produktionen af et hjemmefremstillet lokomotiv og han allierede sig med Peder Nielsens fabrik for at videreudvikle og fremstille det nye lokomotiv. Desuden var lokomotivet tiltænkt entreprenører, og fabrikken i Brønderslev havde i mange år været landskendt for produktionen af entreprenørudstyr. Næsten samtidigt fik Pedershaab lov til at producere rangertraktorer på licens fra den tyske virksomhed Breuer-Werke AG. De traktorer, som Peder Nielsen fik lov til at bygge på licens var nogle af Statsbanernes første rangertraktorer (Traktor 19-20 og 48-52), der også blev kendt under det sigende navn “Klædeskabet”. I de efterfølgende årtier producerede virksomheden en række rangertraktorer til såvel privatbanerne, industribaner og entreprenører. Således blev virksomheden en af de største danske producenter af rangertraktorer. I 1956 byggede virksomheden sine sidste traktorer, som var blevet bestilt af Statens Vandbygningsvæsen. Et af Pedershaabs rangerlokomotiver blev i øvrigt landskendt i 1975, da DSB´s rangertraktor Nr. 57 havde en fremtrædende rolle i filmselskabet Nordisk Films “Olsenbanden på sporet”. Denne traktor er i dag ejet af Danmarks Jernbanemuseum. Petershåb angav først deres typer som A,B,C,D men fra ca. 1940 en forkortelse af motorfabrikatet først, f.eks. BWD for type D med B&W motor og FD for type D med Ford motor.
