Historien om Brønderslev Bank

Fra bondegård til bank

Brønderslev Bank begyndte sin bankvirksomhed i 1896 i lejede lokaler i Algade, senere i Vestergade. Men i 1918 kunne man flytte ind i den nyopførte bygning på hjørnet af Torvegade og Bredgade (billeder)

Banken havde i årene inden første verdenskrig udviklet sig på en rolig og solid måde, men da krisetiden kom 1920, måtte banken rekonstruere sig økonomisk på grund af store tabsgivende engagementer.

Efter dette gik det på ny fremad, og Brønderslev Bank blev igen en velfungeret bank med filialer i Hallund, V. Hjermitslev, Jerslev og Saltum.

Med dette var banken i høj grad med til økonomisk at sikre Brønderslevs stærke vækst i årenes løb, ligesom den knyttede stærke bånd mellem byen og oplandet.

Brønderslev Bank blev først i 60’erne fusioneret med Handelsbanken, der i 1970 flyttede til sine nuværende lokaler på hjørnet af Nygade og Bredgade.

Den gamle bankbygning blev overtaget af Brønderslev Kommune til Teknisk Forvaltnings mange afdelinger.

Før Brønderslev Bank blev bygget i 1918, lå der på grunden en gammel firlænget gård med bindingsværk og stråtag, som hed ”Rostok”. Laden lå ud mod Bredgade (dengang) Jerslevvejen) og der var kun to små træluger i den lange lade mur, der var adskilt fra gaden med en dyb grøft. Stuehuset lå mod syd med en gammel, forvokset have foran. Gården ”Rostok” ejedes af Jens Dronninglund, og var vist på den tid byens største, men stærkest forsømte på grund af ejerens høje alder.

Han havde solgt al jorden fra, og sad nu tilbage med den firlængede bindingsværksgård, der havde indgang gennem en port fra den side vi i dag kalder Torvegade.

Af dyr var der nogle få køer og et par grise tilbage, og hver aften kl. 18.00 kunne man se børn komme med deres mælkespande, for at hente den dejlige nymalkede mælk for 10 øre potten, og der var god afsætning på den gode mælk. Det var noget af en blandet fornøjelse for børnene at hente mælken om vinteren, for det var meget mørkt at gå gennem, porten, og dertil kom måske vindens susen og knagende lyde fra gårdens gamle bygninger, ja, nogle havde fortalt, at det spøgte på gården.

En aften med storm måtte Jens Dronninglund tage en dreng ved hånden og føre ham gennem porten, for drengen havde set noget hvidt flagre op og ned, så han turde i hvert fald ikke gå tilbage. Jens Dronninglund tog drengen i den ene hånd og en lygte i den anden, og sammen gik de frem mod spøgelset, der viste sig at være en avis, der havde sat sig fast og flagrede vildt i stormen for at komme løs. Gården ”Rostok” blev senere solgt til dyrlæge Terkildsen, der lod gårdens længer nedrive, og anvendte materialerne til to mindre gårde. Han lod bygge på gårdens marker nord for byen.

I mange år lå pladsen ubenyttet hen, men en gang imellem kom et tivoli med karruseller og luftgynger, og det satte liv i byen.

Jens Chr. Dalgaard, Lokalhistorisk Arkiv, Brønderslev

 

 

 

Søndergade 1, 9700 Brønderslev

Sådan skriver Boligforeningen PM på sin hjemmeside:

Find en lejebolig i Brønderslev og omegn

”Hos boligforeningen P.M. er det nemt og bekvemt at skabe sig et hjem, når du får din bolig, er den nymalet og rengjort, så du kan bare sætte dine ting på plads i skabene.

Kontakt os med dine ønsker til din fremtidige bolig, så vi sammen kan gøre din drøm til virkelighed”.

Boligforeningen P.M er Brønderslev kommunes største boligforening, med 998 boliger i kommunen i 2023.

En boligforening i Vendsyssels Hjerte

Boligforeningen P.M. har administreret og udlejet lejeboliger i Brønderslev siden 1942.
Boligforeningen har i alle årene været med til at sikre gode, tidssvarende boliger til alle.

I starten var der 24 boliger – idag, mere end 70 år efter, råder man over 998 boliger.

Opdelt i Afdelinger:

Afdeling 1, Afdeling 4, Afdeling 11, Afdeling 12, Afdeling 13,

Afdeling 14, Afdeling 15, Afdeling 20, Afdeling 40, Afdeling 41,

Afdeling 43 – Beliggende i Brønderslev By, Øster Brønderslev, Hallund, Manna, Serritslev, Thise og Jerslev

Mælkebøtten er Boligforeningen P.M.’s boligsociale projekt.

Projektet har til huse i fælleshuset på Niels Bohrs Plads 10 og formålet er, bredt sagt, at skabe social trivsel for beboerne i et boligområde, der generelt er socialt belastet i forhold til kommunegennemsnittet.
At mobilisere til beboeraktivitet og medborgerskab, at tage udgangspunkt i beboernes egne ressourcer, initiativer og behov –kort sagt beboerinddragelse – er måden Mælkebøtten arbejder på. Det er udfordringen, opgaven og metoden!

Fælleshuset – Mælkebøtten, Boligforeningen P.M

Mælkebøtten er Boligforeningen P.M.’s måde at tage ansvar og arbejde for at forbedre livsvilkårene for beboerne i boligforeningens afdelinger. Der er lavet et projektkontor i Fælleshuset, og dette er drivhuset for beboernes egne initiativer.

Det sociale projekt skal arbejde indenfor fem temaer:

• Social trivsel, netværk og fællesskaber
• Sundhed
• Integration/inklusion
• Uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning
• Image

Boligforeningen P.M.`s Formand i 2023 er postbud Lars Rueskov Pedersen.

Fra starten i 1942 har der kun været følgende formænd:

1) Første formand var smed C.O. Ragnar som sad i mange år.

2) Han blev efterfulgt af civilforsvarsassistent Egon Hassing, som    ligeledes sad på posten i mange år.

3) Herefter var det i en periode Hanne Wulff

4) som afløstes af den nuværende formand Lars Rueskov Pedersen.

 

 

 

 

 

 

Rejsegilde paa P. M. II ved DALGASGADE Lørdag Eftermiddag den 4. dec. 1943

Boligforeningen P. M. har paa to Aar skabt 60 moderne Lejligheder.

Der er planer om endnu et Boligkompleks med Plads til 18 Familier.

Lørdag Eftermiddag var Arbejdet paa det store Kompleks P. M. II ved Dalgasgade saa vidt fremskredet, at man kunne hejse Kransen, hvilket foregik ved en lille Højtidelighed i Overværelse af Haandværkerne og en Række indbudte Gæster.

Pedershaab Fabrikkerne har skænket 32.000 Kr. til Boligbyggeriet. Formanden for Boligforeningen P. M. Smed C.O. Ragner bød Velkommen og udtrykte sin Glæde over de gode, sunde og praktiske Lejligheder, som nu var skabt. Initiativet til dette Byggeri er kommet fra Direktionen fra Pedershaab Maskinfabrik og Akts, Peder Nielsen, og vi er Tak skyldig herfor. Det er jo ikke alene moralsk Støtte, Fabrikkerne har ydet os, men Pedershaab. har ogsaa skænket 32,000 Kr. til Boligbygger for Arbejdere og Funktionærer her i Brønderslev, Samtidig giver dette Byggeri Arbejde til mange Mennesker, idet de to Huse betyder en Omsætning paa over 800,000 Kr.

Boligforeningens formand smed C.O. Ragner rettede derefter en Tak Byraadet for Velvilje, til Haandværksmestrene og Svende og Arbejdere, Tak alle sammen.

Boligbyggeriet vil ogsaa blive fortsat efter Krigen.

Direktør O. Nielsen tog derefter Ordet og udtalte:

Jeg vil gerne have Lov at ønske P. M-Boligforeningen til Lykke med Rejsningen af denne Bygning.

Det er en Fornøjelse at se, med hvilken Energi og Interesse Selskabet er gaaet i Gang med det Arbejde, det har paataget sig.

Endnu inden det første Projekt i Søngade, P. M. 1., med sine 24 Lejligheder snarlig klar til Indflytning, har man paabegyndt det næste Byggefortagende, P. M. II med sine 36 Lejligheder d. v. s., at P. M. Boligforeningen indenfor 2 Aar har skaffet  Plads til 60 Familier i nye og moderne Lejligheder, samtidig med, at den har opført 2 smukke Ejendomme til Pryd for vor By.

En særlig Tak for dette Arbejde fortjener Smed C.O. Ragner, der er Formand for Boligforeningen, og som har lagt en særlig Interesse og Energi for Dagen.

I en ulykkelig Tid som den, vi lever i, er det velgørende at se, at der er Mennesker, der tænker paa at bedre Forholdene for deres Medmennessker.

Smed Ragner takkede vor dyglige Haandværkerstand, hvilket den ogsaa fortjener. Alle Arbejdere vil modtage en lille Paaskønnelse for godt udført Arbejde.

Jeg ved, at P. M.-Boligforeningen ogsaa har Planer fremme om et nyt. P.M. III, der vil give Plads til 19 Familier, men om det under de nuværende Forhold vil være muligt at gennemføre dette Byggeforetagende, er vanskeligt at afgøre, men der kommer en Tid efter denne, og da er der ingen Tvivl om, at Boligforeningen staar rede til at tage fat paa nye Opgaver for at skabe de bedste Kaar for de flest mulige Familier.

Tillykke med Resultatet og Held og Lykke. Jeg ønsker P, M.-Boligforeningen tilllykke med resultatet og Held og Lykke i Fremtiden

Byens Tak.

Borgmester Th. Jensen bragte Byens Tak og priste det Initiativ, der havde været vist. Murermester Thorst takkede paa Haandværkernes Vegne, og Mar. Christensen bragte Arbejdernes Tak, bl.a. for Gratialet.

Og dermed var den halvkolde Højtidelighed overstået.

 

 

Fabrikant Peder Nielsen, Pedershaab

skrevet 15 JAN. 1940

Manden, der skabte Storindustri i Vendsyssel

De smaa Ting blev store under Pedershaab-Fabrikkernes Grundlægger, Peder Nielsens Haand

 

Peder Nielsen

 

 

 

Vi er så tilbøjelige til at fæste Blikket ved alt Ydre. Jo mere vi har for øje des mere imponeres vi.  En stor Fabrik er en stor Organisation, og organisationen bygger paa Kapital og Teknik, de to Ting, vi i Nutiden har allermest Respekt for. Den store Fabrik synes os at være Indbegrebet af alt stort, udsprunget af Tidsaanden som Pallas Athene af Zeus’ Hjerne. Vi har Lov til at føle os stolte over det Store, vi møder i vort eget Land. Men vi bør ikke lade os nøje hermed. Naar vi trænger ind i Værket og finder Personligheden deri, gribes vi af en anden og større Følelse. Saa kommer vi til at holde af det som noget, der for Alvor kommer os ved, og saa forstaar vi, at det er Menneskeaandens Sejr over Tingene.

Jeg tager et karakteristisk Eksempel: Pedershaab Fabrikerne, om hvilke Brønderslev, Danmarks yngste Købstad, er vokset op i Løbet af en Menneskealder.

Efter et Besøg paa Fabrikerne fornylig fik jeg overrakt et helt lille Bibliotek af moderne teknisk Litteratur. Men der var ogsaa en lille, graa Bog imellem med jævn Fortælling og uden Glansbilleder: Gamle Peder Nielsens Erindringer fra et langt Live. Denne Bog tiltrak mig frem for noget andet. Den gav Oplysning om alt, hvad der ligger bag: Skaberkraften, der udfolder sig, saa Gnisten fra Danmark flammer, og den aabnede Vej til Forstaaelse af dansk Industris Tilblivelse ved Enkeltmands Evner og Udholdenhed.

Derfor har jeg bedt Dansk Arbejde om Lov til at opridse Hovedtrækkene i Peder Nielsens Selvportræt med Tilføjelse af enkelte Træk, som er fortalt af andre.

Det gennemgaaende Træk i Peder Nielsens Karakter var Selvstændighedstrang. Allerede i hans Barndom gav denne Trang sig højst karakteristiske Udslag. Hans Fader, der var Husmand og Bødker i Øster Hjermitslev, tog ham jævnligt med til Loftbro Teglværk og lod her, mens der læssedes Sten paa Vognen, i Spøg falde nogle Ord om at sælge ham til de tyske Teglværksarbejdere. Dette syntes Drengen ikke om. Da han havde hørt Snakken nogle Gange, afæskede han Faderen det bestemte Løfte, at Salgsmuligheden ikke oftere skulde føres paa Tale. Faderen holdt ogsaa Ord.

Peder Nielsen var den Gang kun 5 Aar gammel.

Peder Nielsen gik i en almindelig Landsbyskole, men fik derudover ingen systematisk Undervisning. I Skolen viste han ualmindelige Evner til Hovedregning, og hans Fritidspassion var at lave Vindmøller, som kunde faa et eller andet Maskineri til at løbe rundt. Ud af diss hans Ungdoms Færdigheder voksede hans ligefrem geniale Evner som Industri-Grundlægger. Hans Hovedregning blev Beregningskunst, der saa at sige aldrig slog fejl, og hans Lyst til at eksperimentere med Maskineri førte til Opfindelser af Arbejdsmaskiner i stort Tal og dermed til stærkt stigende Produktion.

En noget kritisk indstillet Smed sagde engang til ham: Du maa hellere indrømme, at du ikke er rigtig klog! Ja, svarede Peder Nielsen, men derfor søger jeg at blive klogere. Det maa erkendes, at han efterhaanden gjorde alle Skeptikere til Skamme.

Han foretog sine første mekaniske Eksperimenter hos en lokal Fabrikant, der havde noget ”kunstigt Maskineri”, og her tog han Beslutningen om selv at starte Fabriksvirksomhed. Efter et Par Aars Ophold i København førte han sit Forsæt ud i Livet, idet han begyndte Fremstilling af Hængsler i et lille Værksted. Hans tekniske Virkemidler var en Ambolt, en Slibesten og noget aflagt Smedeværktøj, som han havde erhvervet sig for Spotpris, og som Trækkraft anvendte han en selvlavet Vindmølle, der dog vist især tjente til at holde Fabrikantens Energi og Humor vedlige. Peder Nielsen befandt sig bedst, naar der var noget, der løb rundt i hans Nærhed.

I Begyndelsen af 1878 var hans første Hængsel-Leverance færdig. Den blev kørt paa Trillebør en halv Mil til Sulsted Station og derfra viderebefordret pr. Bane til Køberen. Dermed var Grundlaget lagt baade for Produktion og Afsætning.

Det kneb med Driftskapitalen til at begynde med. Men Peder Nielsen vidste Raad. Den Maade, hvorpaa han i vanskelige Situationer skaffede sig Penge, er klassisk betegnende for hans Beregningskunst. En Gang fik han den Idé at laane et Beløb paa 200 Kr., som han absolut skulde bruge, hos en velstaaende Gaardmand. For at vinde Gaardmandens Tillid laante han først 20 Kr i 12 Dage og betalte dem tilbage paa Dag og Klokkeslæt. Derefter fik han uden Vanskelighed det større Beløb, endog uden Forpligtelse til at betale tilbage paa bestemt Tid. Precisionen skaffede ham Penge uden Kaution. Filosofisk bemærker han selv til Beretningen om denne Episode. Naar Tilbagebetaling af Laan er fastsat til bestemt Tid, maa man hellere laane af andre til Dækning, end at undlade Betaling, hvis man ikke i Øjeblikket selv har Penge.

Imidlertid var han blevet gift og havde faaet en udmærket Medhjælp i sin Hustru, Johanne, der ligesom han selv var opdraget til Flid og Sparsommelighed. De levede tarveligt og arbejdede begge med ukuelig Energi for Virksomhedens Fremme. En Del ugifte Arbejdere tog de i Kost og Logi, og kontant Løn betaltes efter Akkord for de Jerndele, Arbejderne kunde bearbejde. Selv maatte Mand og Kone saa efter endt Arbejdstid besørge Pakning af Varer til Afsendelse og udføre det nødvendige kontorarbejde.

1886 flyttedes Fabriken til Stations pladsen i Brønderslev, og her grundlagdes altsaa det nye Pedershaab.

I den første Brønderslev Tid byggede Peder Nielsen og hans Hustru i bogstavelig Forstand paa Haabet.

Der var megen Sygdom i Hjemmet, og Afsætningen fra Fabrikken gik ikke saa godt som ventet til Trods for den bedre Beliggenhed. Det første Aarsregnskab viste et Underskud paa 800 Kr.

Tiden var en Byggetid, og der var Brug for Bygningsbeslag i store Mængder. Det store Problem var, hvorledes man skulde finde praktiske Metoder til Massefremstilling af billige Varer. Den væsentlige Del at Jernbearbejdelsen udførtes ved Hjælp af Maskiner, der blev drevet ved Haand- eller Fodkraft. Dette var saa strengt, at Sveden formelig drev af Arbejderne, saa Træskoene blev vaade, og Produktionsmængden var alt for ringe i Forhold til Anstrengelsen. Peder Nielsen fandt først paa Raad 1888, efter at han havde besøgt den store Udstilling i København. Her havde han set en Maskine, som kunde dreje 600 Berlinerknopper om Dagen eller 500 flere, end der kunde Laves ved Haandkraft. Selv opfandt han nu i Løbet af kort Tid en Maskine, paa hvilken der kunde fremstilles 1200 Berlinerknoppers daglig. Dette blev af afgørende Betydning for Virksomheden. Arbejdet gik nu meget lettere fra Haanden. Produktionen steg fra Dag til Dag. Afsætningen sikredes ved Fabrikantens hyppige Rejser rundt om over hele Jylland.

Peder Nielsens næst Opfindelse af væsentlig Betydning af en Maskine til Massefremstilling af Kramper, som derefter kunde sælges langt billigere end de indførte. Den utrættelige Opfinder anfører, at han gjorde denne Opfindelse en Nytaarsmorgen. Hvor mange forskellige Opfindelser han sidenhen gjorde, er vanskeligt at opgøre statistisk. I Virkeligheden beskæftigede han sig altid med Opfindelsesmuligheder, der gradvis førtes til Løsning. 1914 var Antallet af virksomhedens Arbejdsmaskiner 80, og Antallet af Productionsarter løbet op i flere Hundrede.

Det lille Haandværk med det kunstige Maskineri havde forvandlet sig til Storindustri.

Han Nærværelse paa Fabriken tidlig og sent har givet Anledning til flere muntre Anekdoter, saaledes fortælles det, at han en Dag, da en Arbejder fik sin ene Langefinger skaaret af ved andet led under Arbejde ved en af de roterende Maskiner resolut greb Fingerstumpen, desinficerede den ved at dyppe den i en Spand Petroleum og satte den paa Plads uden videre. Omstændigheder, hvorefter han sørgede for en solid Forbinding. Det gik tilsyneladende meget godt.  Fingeren groede godt nok sammen, men da Forbindingen blev taget af, viste det sig, at det afskårne stykke i Skyndingen var blevet vendt forkert, Neglesiden vendte indad, og Fingerleddet strittede udad, naar den Til skadekomme knyttede Haanden.

Naar Petder Nielsen om Morgen hold Vagt ved Fabrikens Indgang, og en Arbejder kom lidt for sent kunde det hænde, at han sagde ”Nu har a ventet paa dig i 5 Minutter, så kan du vente paa mig i 10 Minutter”, Eller ”Du har saa rene Hænder, Anders, kan du ikke lige hjælpe mig med dette her gamle Jern.

Peder Nielsens Fabrik blev til flere Fabriker, der gik i Arv til hans Sønner, de nuværende Direktører, N. Jul Nielsen, Oscar Nielsen og PJ. Nielsen.

Fabrikerne fremstiller foruden Bygningsbeslag, hvor nu staalvinduer og Staallukker indtager en Førsteplads, navnlig store Vejmaskiner til Opbygning og Regulering af Automobilveje. Fabriksanlæggene er saa store, at blot en hastig Gennemgang tager over en Time.

Betegnende nok gaar Peder Nielsens egen Skildring kun dertil, hvor Virksomheden er begyndt at vokse af sig selv. I Stedet for at opholde sig ved Tingene, der selv har faaet Mæle, beskæftiger han sig indgaaende med sine Yndlingstanker. Betydningen af personlig Dygtiggørelse, Maadehold med Nydelser, Sammenhold indenfor den enkelte Virksomhed. Det er hans Opfattelse, at hvor der er Energi, kan der altid skabes Industri, og hele sit Livssyn samler han i nogle Læresætninger, af hvilke den vigtigste er denne: ”Velstand giver kun Lykke, naar den modtages som betroet Gods”.

Efter en Skildring af en Udenlandsrejse, hvorunder Hollændernes kalkede Søndagstræsko og det store Niagara Vandfald synes at have gjort stærkere lndtryk paa ham end noget andet, fortsætter han sin egen Tankegang gennem en Lignelses.

En Gang, da Apostlen Peter gik med Jesus paa Vejen, og de fandt en Hestesko, sagde Mesteren: Tag det Jern op. Men Peter lod Hesteskoen ligge, fordi han fandt den værdiløs. Da tog Jesus den selv op og skaffede sig kort efter nogle friske Kirsebær i Bytte. Som de gik videre ad Vejen, lod Jesus Bærrene falde, et efter et. Nu var imidlertid Apostlen interesseret, fordi han var tørstig, derfor samlede han omhyggeligt alle de tabte Bær op.

Han maatte, siger Peder Nielsen, bukke sig mange al Gange i Stedet for, at han fra først af kunde have nøjedes med at bukke sig en Gang. Denne lille Historie er rindet mig i Hu i saa mange Forhold, hvor de smaa Ting kan blive nyttige, anvendt paa rette Maade.

Saaledes talte Peder Nielsen ved Slutningen af sin Levetid. Og i denne Tale har vi ham helt, som han var, siger Folk i Brønderslev: De smaa Tings Mand af Sind og Tankegang. Men de smaa Ting blev store under hans Haand, og de store Ting bevarede i hans øjne deres naturlige Størrelse.

Sign. Martin Pedersen

 

 

Huset i den hvide ramme

23. sept. 1936

BRØDERSLEV

DET GAMLE HJEM PAA ”PEDERSHAAB” FALDER.

Efter Fabrikant Peder Nielsens Død har Datteren Frk. Marie Nilsen beboet det store røde Stuehus, der udgjorde Familien Peder Nielsens gamle Hjem.

Frk. Nielsen rejser nu i Oktober en Tur til Amerika for at besøge sin derværende Broder og hans Familie og hjemkommen derfra vil Frk. Nielsen flytte til Randers for at begynde en Virksomhed som Massøse der.

Dermed staar det gamle Hjem tomt, og da Pedershaab Fabrik- kerne jo stadig trænger til Udvidelser, mangler Plads, har man bestemt sig til ved delvis Nedrivning, at omdanne og udvide det gamle Stuehus til en moderne Lagerbygning.

For Familien og for de mange, der har haft Tilknytning til dette gamle, skønne og gode Hjem, der altid var en Samlingsplads for hele den store Slægt og for en trofast Venneskare, vil Opløsningen og Nedrivningen af det gamle Hjem være en Sorg, men Tidens Tarv og Slægtens Gang kan jo selv et Hjem ikke staa for. Dog tør vi sige, at omend Murene skal falde, vil Mindet leve længe om det dejlige, gamle Hjem paa ”Pedershaab”, leve længe, ikke blot i Tankerne, men ogsaa stykket ud som det er i de mange nye Hjem, der har Rod, eller fandt Rod i Hjemmet paa ”Pedershaab”.

 

 

Det gamle Brønderslev

December 2009

 I serien “Det gamle Brønderslev” kigger vi tilbage i tiden. Vi bringer historier og portrætter fra svundne tider, og denne gang beretter vi om. tidligere handelsgartner Kaj Jensen.

Bysbarnet, lærer Ella Pedersen, har igen været i gang med at grave i lokalhistorien, og denne gang fortæller Kaj Jensen gift med Karen Jensen, Ørnevej. Brønderslev, lidt om, hvordan det var at have forretning i byen først i 1950’erne.

En frederikshavner kom til Brønderslev

Dengang jeg kom til Brønderslev i 1950, så byen noget anderledes ud, fortæller Kaj Jensen.

Da jeg trådte ud fra stationen, lå Hotel Brønderslev med den kendte marokkosal lige overfor, og til højre lå posthuset med en storkerede på taget, og til venstre lå et stort godspakhus med godsvogne foran.

Men hvis man fortsatte forbi posthuset, ville man komme til rutebilstationen og derefter til jernbaneoverskæringen. Når bommene med håndkraft møjsommeligt var rullet op, var der en livlig trafik af fodgængere, cyklister, hestekøretøjer og måske en enkelt bil. Man kunne dreje til højre eller til venstre, eller man kunne fortsætte op gennem Nygade til hovedgade Bredgade, hvorfra man bl.a. kunne dreje ned ad Tygelsgade, hvor man blev mødt af larm fra Elværket. Fortsatte man ned til Algade og over i Slagterigade, kunne man ofte se en lang række landbrugsvogne, som på ladet havde grise, der skulle afleveres til slagtning. Hver formiddag kunne man rundt i byen høre mælkemanden ringe med klokken ved sin vogn, der var forspændt med en hest, som tålmodigt ventede på at trække vognen videre til næste hus. På vej gennem byen kunne man møde Holger Pedersen fra rutebilstationen på sin trehjulede ladcykel, belæsset med pakker. Når man hilste på ham, svarede han altid: “Ditto, Ditto”, hvorfor han da også gik under det navn.

 

 

Vi havde gartnerforretning over for slagteriet i Algade, men både dette og bygningen med vores butik er for længst revet ned. Her Kaj Jensens forretning “Flora” overfor Slagteriet som lå der hvor nu Løvbjerg ligger

Fortsatte man ned til Algade og over i Slagterigade, kunne man ofte se en lang række landbrugsvogne, som på ladet havde grise, der skulle afleveres til slagtning. Hver formiddag kunne man rundt i byen høre mælkemanden ringe med klokken ved sin vogn, der var forspændt med en hest, som tålmodigt ventede på at trække vognen videre til næste hus. På vej gennem byen kunne man møde Holger Pedersen fra rutebilstationen på sin trehjulede ladcykel, belæsset med pakker. Når man hilste på ham, svarede han altid: “Ditto, Ditto”, hvorfor han da også gik under det navn.

Vi havde gartnerforretning overfor Slagteriet i Algade, men både dette og bygningen med vores butik er for længst revet ned.

Dengang gik man ikke vinteren i møde uden at anskaffe sig et eller to lispund (8 kg) ribs til syltning. Asier, kirsebær, tyttebær og Grev Moltke pærer (til at komme i tyttebærrene) måtte man også have. Flere gamle mål blev ofte brugt, f.eks. en skæppe (12% kg) kartofler. Ville man købe en blomsterpind, skulle den måske være på tre kvarter, ca. 47 cm, % alen Jordbær og lignende skulle nødigt være fra “i andegår”, dvs. i forgårs. Kendskab til vitaminer var ikke så udbredt på den tid. Da en kunde ville købe gulerødder, nævnte jeg at de var fulde af vitaminer, men kunden slog det hen med:” Blæes wær mæ det, de ka’ wal waskes a!” Ved juletid duftede der af grønlangkål fra hvert hus. Suppen til at koge kålen i, kunne kvit og frit hentes fra slagteriets pelse kogning, og mange kom med zinkspande for at hente suppe.

Grønlangkål var en rigtig Brønderslev spise. I f.eks. Hirtshals og Frederikshavn kendte man ikke denne form for grønkål.

I december blev der jo solgt juletræer i forretningen. Et år var der den 24. kun to træer tilbage. Vi var som altid sent færdige, da mange blomster skulle pakkes ind og bringes ud. Hen på eftermiddagen kom der en kunde, der ikke havde fået købt et træ. Han fik så det ene til halv pris. Der var faktisk også kun grene på den ene side af træet, men det var lige meget, sagde han, for de skulle ikke danse om det, det skulle stå i et hjørne. Lidt efter kom der en anden kunde, som også skulle bruge et træ. Nu var der jo kun et træ tilbage, og det var stort. Vi savede det over på midten, og han var tilfreds med at få den øverste del af træet til halv pris, naturligvis. Lige efter kom der endnu en, der ville købe juletræ. Jeg måtte vedstå, at toppen godt nok manglede, men til gengæld kunne der jo ligge gaver både under og oven på træet. Tilsyneladende tilfreds drog også han af sted med sit (halve) træ.

Ved siden af huset med vores butik lå biografen “Kino”. Her var der altid stor tilstrømning. En aften stod der en flok karle ude fra landet uden for biografen. En af dem blev sendt ind efter billetter, men kom tilbage med den besked, at der kun var pladser på 1. række, hvortil de andre svarede: “Skij mae det, wi ta’r dæm!”

Dengang købte man jo brød hos bageren, grønsager og blomster hos gartneren, sko hos skomageren o.s.v. Der blev snakket over disken, og hvis nogen f.eks. købte et rødkål uden for højtiderne, fik man jo at vide, at det var, fordi man fik besøg af f.eks. “dem fra Århus”, eller hvad det nu kunne være. Man betragtede nærmest sine kunder som venner.

 

fBrønderslev Orkester under ledelse af musikdirektør A. Bilhage ca. 1931

En virksomhed som mange sikkert ikke kender til, men Brønderslev havde altså en virksomhed som hed:

Dansk Violin-Etui-Fabrik (1918-1919) i Brønderslev

Brønderslev har æren af at huse den eneste danske virksomhed, der fremstiller Form- Etuier til musikinstrumenter – en fabrikation som man hidtil anså for umulig at drive herhjemme. Hr. Alexander Bilhage – Brønderslev musikdirektør, der tillige driver en velassorteret musikinstrument-handel og bl.a. har eneudsalg fra Herm. N. Petersen & søn i København, anstillede under krigen en del forsøg, hvis udfald var så heldige, at han for 3 år siden startede “Dansk Violin-Etui-Fabrik”, der nu har faste leverancer i musikbranchen, men også sælger sin produktion direkte til forbrugerne. Hr. Bilhage får således ofte bestillinger på enkelte Luksus Etuier til særligt kostbare instrumenter. Disse etuier er fremstillet med en udsøgt smag – bl.a. er den indvendige fløjlsbeklædning gerne dekoreret med smukke blomstermalerier. Fabrikkens almindelige lagerarbejde omfatter Form-Etuier til forskellige instrumenter – violin, viola, kornet, basun etc., og stor i udførelse og soliditet uendeligt meget højere end de tyske importvarer.

Hr. Bilhages fabrikat er da også i 1919 prisbelønnet ved præmieringen af den mindre industri. De eneste, der hindrer en udvidelse, er den nuværende mangel på lokaler.

Fabrikken har første klasses arbejdskraft og maskiner med elektrisk drivkraft, men for lidt plads. Varen er så efterspurgt, at hr. Bilhage med lethed kunne sælge mere end der nu produceres, og så snart forholdene tillader det, vil en længe tiltrængt udvidelse ske. Samtidig agter fabrikken også at optage fremstillingen af HÅND-Prøvekufferter til brug for handelsrejsende.

Kilde: Illustreret Tidende. Formentlig i årene omkring 1. verdenskrig (1918-1919).

Anne-Marie Rasmussen

Jeg har lavet lidt slægtsforskning omkring Jens Alexander Bilhage (født Jensen). Han fik navnebevis af By- og Herredsfogeden i Sæby i 1907 på navnet Bilhage. Han er født i 1874 i Hals. Hans kone var født i Sverige og de fik to døtre.

Anders Kielgast Jensen

Alexander Bilhage, skrev Brønderslev marchen ifm købstadstitlen.

Af Ove S. Johansen

 

 

 

 

 

Landsretssagfører Svend Sanvig 70 år i 1979

Ingen tager skade af at bestille noget

Er det ikke at gå over gevind at tale om at gå ned på en 35 timers arbejdsuge? Der er ingen, der tager skade af at bestille noget. Travle mennesker er der sjældent vrøvl med, mens det kan give alvorlige personlige problemer med for megen fritid. Hvad skal vi med al den fritid, som både stiller krav om fritidsinteresser og penge, så man kan få råd til at dyrke den interesse.

Landsretssagfører Svend Sanvig, Brønderslev, som onsdag den 5. december 1979 fylder 70 år, kender ikke selv til faste arbejdstider og en 40 timers arbejdsuge, men jeg arbejder nu ikke så hårdt som førhen. Nu nøjes jeg med 45-50 timer om ugen i modsætning til tidligere 60 timer, siger Svend Sanvig.

Svend Sanvig er et ægte Brønderslev barn. Hans far, overretssagfører J. V. Sanvig stiftede advokatvirksomheden, som Svend Sanvig overtog efter faderens død i 1944. I den seneste halve snes år har han drevet den sammen med sin søn Jens Sanvig.

Den mest markante udvikling inden for retsvæsenet er uden tvivl, at man i dag ser mere lempeligt på mange former for kriminalitet end forhen, fortæller Svend Sanvig.

Der bliver givet flere betingede domme, hvor der før blev givet fængselsstraffe. En positiv udvikling på mange måder, mener Svend Sanvig. Et væsentligt spørgsmål er nemlig, om nogen bliver bedre mennesker af at blive straffet. Men selvfølgelig skal vi stadig bruge fængselsstraffe af hensyn til andre menneskers sikkerhed og af hensyn til den præventive virkning, de kan have på andre.

Svend Sanvig kan stadig ses i retten flere gange om ugen, og jeg agter ikke at holde op foreløbig. Så længe arbejdet morer mig. og så længe helbredet er godt, så er der vel ingen grund til at holde op. Men det er klart, at det er et stort arbejde at lede en advokatvirksomhed, og uden en stab af gode medarbejdere gik det ikke.

Om fem år er der 100års jubilæum i forretningen, og det vil Svend Sanvig i hvert fald gerne have med, inden arbejdet bliver lagt på hylden.

Selvfølgelig oplever man ofte deprimerende ting i retten. Mange gange er det de samme mennesker, der dukker op med mellemrum. Men det er min erfaring, at langt de fleste retter sig, når de når en vis alder, oftest når de kommer midt i tyverne og skal til at stifte familie. For de fleste er der tale om en overgang, nogle få år, hvor det hele ser håbløst ud. Heldigvis gør man meget fra alle sider i dag for at hjælpe dem, der er kommet ud i noget skidt. Her tænker jeg bl.a. på kriminalforsorgen og socialforsorgen. Der er bestemt sket store fremskridt på dette område.

Men i Brønderslev kan man ikke sige navnet Svend Sanvig uden samtidig at tænke på fodbold. I sine unge år var han en af støtterne på Brønderslevs mesterrækkehold BI`s guldalderperiode, og han har flere gange spillet på landsholdet. Nu er fodbolden ikke aktuel længere, men tennis er stadig på programmet. Vi har vores eget veteranhold i tennisklubben, siger Svend Sanvig.

Jagten går det også meget godt med. Vi tager et par ture om året til Norge, England og Irland. På den måde kommer familien også på ferie.

Svend Sanvig, der 1946-1954 var medlem af byrådet, har også i mange år været formand for Handelsbankens tilsynsråd i Brønderslev. Derfor holdes fødselsdagsreceptionen også i Handelsbanken.

 

 

Advokatfirmaet Svend Sanvig

 

Samfundet er blevet noget mere kompliceret, siden advokatfirmaet Brønderslev blev oprettet for 100 år siden. Der er i dag flere straffe- og civile sager end nogensinde, og den indviklede lovgivning sætter i dag flere grænser end tidligere.

Den  1. oktober 1985 har sagførerfirmaet Sanvig i Brønderslev eksisteret i 100 år. Jubilæet fejres på lørdag med åbent hus hos landsretssagfører Svend Sanvig, Nørregade 75.

Familien Sanvig har dog ikke været med i firmaet i alle 100 år. Firmaet blev oprettet i oktober 1885 af Carl Sophus Sørensen. Han havde indtil da været Herredsfuldmægtig i Blokhus, men blev sagt op, fordi en slægtning til Herredsdommeren skulle have stillingen, og så tog han til Brønderslev og startede for sig selv her. I oktober 1890 kom Anders Stigaard Kiær til som fuldmægtig. Han overtog forretningen efter Sørensens død ret kort tid efter, og han blev her i næsten 40 år.

I 1907 blev Jens Valdemar Sanvig ansat som fuldmægtig og i 1915 blev han kompagnon i forretningen sammen med Anders Stigaard Kiær. Kiær, der var medstifter af Brønderslev Bank i 1896 og dens første direktør, døde i marts 1930, og Jens Valdemar Sanvig fortsatte som eneindehaver til sin død i 1944.

Herefter overtog sønnen, den nu 75-årige Svend Sanvig, forretningen som eneindehaver. Hans søn Jens Sanvig, 47 år, har i 15 år arbejdet som advokat i firmaet, der også tæller advokat Jens Christian Larsen. Sidstnævnte har været med her i ca. ni år.

Det er meningen, at Jens Sanvig og Jens Christian Larsen overtager og viderefører firmaet til næste år, idet Svend Sanvig ønsker at trappe ned rent arbejdsmæssigt indtil april 1987.

Men endnu arbejder jeg på fuld tid og nyder det. Når man både har helbred og lyst til det, så betyder alderen ikke noget, selv om jeg nu så småt overvejer at trappe ned, siger Svend Sanvig.

Inden Svend Sanvig overtog sin fars firma, var han i ti år dommerfuldmægtig i Hjørring og Frederikshavn. I 40 år var Svend Sanvig branddirektør for Købstædernes Alm. Brandforsikring et hverv han gav fra sig 1. januar 1985.

Fra 1946 til 1954 var Sanvig medlem af Brønderslev Byråd for partiet Venstre, og han var i en periode viceborgmester.

I otte år var Svend Sanvig medlem af Sagførersamfundet og med i kreds- bestyrelsen for Hjørring og Thisted amter. Dertil kommer otte år som medlem af Advokatnævnet.

Og så kan man under omtalen af Svend Sanvig`s virke ikke undgå at omtale hans aktive år på fodboldlandsholdet midt 1930’erne en epoke, som Svend Sanvig tænker tilbage på med særlig glæde.

I årenes løb har sagførerfirmaet haft til huse flere steder. Man startede i Algade, flyttede herfra til Vestergade, hvor også Brønderslev Bank havde til huse, til Rådhuspladsen, hvor læge Skak nu bor, i det dommerkontor i gamle Bredgade, hvor nu Provinsbanken bor, og i de seneste 20 år har advokatfirmaet boet i Jernbanegade, hvor der for år tilbage var det gamle Hotel Brønderslev.

Foruden de tre advokater beskæftiger firmaet fem sekretærer. Her i blandt er bogholder Gerda Henriksen, der har arbejdet her i over 40 år.

 

       Firmaet eksisterer stadig i Brønderslev under andet navn og nye ejere, på adresse i Godsbanegade.