Forfatter og digter Jens Thise,

var på sin tid, en kendt personlighed, som satte præg på egnen i form af sit forfatterskab.
FØDESTED.
Jens Thise er født den 16. august 1868, død 1 Januar 1955, 86 år gammel og ligger begravet på Thise kirkegård.
Jens Thises døbenavn var Jens Madsen Møller. Han stammede fra Thise udflyttere, hvor hans forældre havde en gård.
Jens Thise og hans hustru, Marie, som også stammede fra samme egn, overtog gården ved deres giftermål i 1893. De havde fem børn. En søn overtog gården i 1921.
Parret flyttede da til Thise by, hvor de levede resten af deres tid.
I sine unge år var Jens Thise, i 1888 på Stenum højskole, og i 1892 blev han indkaldt som soldat ved 11. Infanteribataljon i Ålborg.
FORFATTERSKAB.
Jens Thises første bog “Niels Klinker” udkom i 1904. Det var vel på det tidspunkt, han tog forfatternavnet Jens Thise.
Efter at have udgivet ”Niels Klinker”, “Mosekongens Brud”, “Niels Klinkers Saga”, “Per fra Mosen”, “Det døde Punkt” og “Solhverv” skrev han i 1918 “sognefogedens Pigebørn”, som udkom 1. oktober samme år, og inden en måned var første to oplag udsolgt, andet oplag blev udsolgt inden jul, så der måtte et tredje oplag til, inden behovet var dækket.
Jens Thise har siden udgivet en lang række bøger, og mange af dem er kommet i flere oplag. Han skrev et utal af lejlighedssange, henholdsvis til private fester, foreninger o. l.
Den mest kendte sang er nok “Vendsysselsangen”, som han skrev 1928, hvor daværende gdr. og musiker Jens Peder Dam, Stenum, komponerede melodien til.
Daværende forfatter Thomas Olesen-Løkken har fortalt om Jens Thise “Det poetiske har han arvet efter sin mor. Sit hjælpsomme væsen, sin forståelse af mennesker, sin inderlige medfølelse med småfolk har han sikkert arvet efter sin far”,
Jens Thise var fra ca. 1905 en kendt og yndet foredragsholder, som rejste meget omkring – især i Nordjylland- og læste op af egne værker.
Når han var ude i landet, var det skik at overnatte i private hjem. Disse oplevelser fortæller han meget levende og fornøjeligt om i sine erindringsbøger, som han skrev i perioden 1943 til 1951, ialt fem bind.
THISE DILETTANTER.
Lige så kendt som Jens Thise blev ved sit forfatterskab af sine bøger, blev han også kendt for sine skuespil, som han skrev 11 af. Thise Dilettanter spillede i perioden 1929 – 1940.
I 1928 omskrev og dramatiserede han “Sognefogedens Pigebørn” til skuespil. Dette stykke havde premiere den 26. april 1929.
Det blev spillet i seks aftner i træk for fulde huse i Thise forsamlingshus. Det blev i første omgang spillet som fælleslæsning, for at undgå konflikt med myndighederne om forlystelsesskat. På opfordring af “Børnenes Kontor” i Ålborg blev stykket opført på Ålborg Teater. Det blev til fire forestillinger, som gav et overskud til kontoret på ca. 3.000 kr.
Det skal nævnes, at der er en del sange i skuespillene, og flere af disse komponerede Jens Thise selv melodier til.
Der dannedes så i samråd med daværende Anna og Johannes Engelund, Thise, et selskab ”Jens Thises Dilettanter”
Det blev Johannes Engelund som forestod tilrettelæggelse af turneer, rundt om i landet, dog fortrinsvis i Nordjylland, i forsamlingshuse og teatre. Dilettanterne havde selv kulisser med, som blev opstillet. Rutebilejer Dietz, Saltum, var fast chauffør i næsten alle årene.
Johannes Engelund opnåede at få kongelig bevilling til selskabet.
I Jens Thises erindringsudgave “Ved Løvfaldstider”, findes uddrag af pressemeddelelser on amatørskuespillernes turneer.
POLITIK.
Jens Thise var medlem af kommunens valgbestyrelse og var i den anledning med til at optælle stemmer ved folketingsvalget den 3. april 1901. Det var første gang, vælgerne prøvede den hemmelige afstemning.
Ved generalforsamlingen i Vrå 17. februar 1914 får Jens Thise opfordring til at lade sig op stille som Venstres kandidat til næste folke tingsvalg, og han havde store chancer for at blive valgt – men tog beslutningen – at sige nej, da han mente at kunne anvende tiden på en anden og bedre måde. Her var det hjemmet og skriveriet, han tænkte på.
FORENINGSLIV.
Afholdssagen var en af Jens Thises hjertesager, Han var med til at stifte en lokal afholdsforening i Thise.
I 1897 blev Thise Forsamlingshus bygget.
Det var Thise afholdsforening, som tog initiativet til det. Der valgtes en bestyrelse på syv mand med Jens Thise som formand.
Indvielsesfesten skete den 15. november 1897. Det var første gang, Jens Thise optrådte over for en offentlig forsamling. (Ifølge hans erind- ringer.) Så var der folkemøderne i Thise bakker, som startede i 1907, og som i en menneskealder var en årlig sommerbegivenhed, der kunne samle op til et par tusinde tilhører, Jens Thise skaffede mange kendte foredragsholdere og var med til at lede mange af møderne,
Han var desuden medlem af skolekommission, menighedsråd, sogneråd, Hjørring Amts historiske Samfund m. m.
Meddeler til dagspressen fra 1892 og næsten hele sit liv.
KORRESPONDANCE.
Jens Thise havde en meget stor korrespondance. I 1937 var han i kontakt mod Christian Østrup, København. Jens Thise agiterede i aviserne om, at landboerne skulle tage feriebørn fra København – at forene land og byen en slags filantropisk arbejde.
Han brevvekslede med venner og bekendte og bl.a. mange kendte forfattere, Jeppe Åkjær, Niels Anesen, Peder Jensen Kærgård m. m. flere.
RIDDER AF DANNEBROG.
Ridder af dannebrog blev Jens Thise i 1938, hvor han var i København til audiens hos Kristian den tiende. Det fortælles der om i erindrings- bogen “I Aftenskumringen”.
RADIO.
Jens Thise har læst op i radioen flere gange. Museet har kontaktet Danmarks Radio og har fået en enkelt båndoptagelse. Redaktør Bremnebys samtale med Jens Thise. Optaget i 1953.
HJEMMET.
Jens Thise og hans hustru, Marie, havde et meget gæstfrit hjem. Det vidner de mange fester om: Sølvbryllup, guldbryllup og runde fødselsdage. Der skal her nævnes Jens Thises 8oårs fødselsdag den 16. august 1948. Den blev holdt på Vester Hjermitslev hotel med ca. 250 deltagere. Da Jens Thise kom fra festen om natten, mødte ungdommen ham med fakkeltog, og der afsluttedes i haven ved hjemmet med tale af daværende Provst Age Stevns, Vrensted.

Hjemmet i Thise
MINDESTEN
Straks efter Jens Thises søs i 1955 tog en kreds af hans venner initiativ til en indsamling, for at rejse et værdigt minde om ham. Det er en smuk natur sten med et bronche relief, forarbejdet af William Jessen, Vodskov.
Stenen står i Thise by, hvor et lille stykke af den gamle have fra hans hjem er inddraget og har gjort plads for mindesmærket.

Der står prentet:
Jens Thise 1868 – 1955
Held den digter, der elsked
Sin hjemstavn, dens sæder,
Dens skikke, dens sprog.