Sådan skriver Boligforeningen PM på sin hjemmeside:
Find en lejebolig i Brønderslev og omegn
”Hos boligforeningen P.M. er det nemt og bekvemt at skabe sig et hjem, når du får din bolig, er den nymalet og rengjort, så du kan bare sætte dine ting på plads i skabene.
Kontakt os med dine ønsker til din fremtidige bolig, så vi sammen kan gøre din drøm til virkelighed”.
Boligforeningen P.M er Brønderslev kommunes største boligforening, med 998 boliger i kommunen i 2023.
En boligforening i Vendsyssels Hjerte
Boligforeningen P.M. har administreret og udlejet lejeboliger i Brønderslev siden 1942.
Boligforeningen har i alle årene været med til at sikre gode, tidssvarende boliger til alle.
I starten var der 24 boliger – idag, mere end 70 år efter, råder man over 998 boliger.
Afdeling 43 – Beliggende i Brønderslev By, Øster Brønderslev, Hallund, Manna, Serritslev, Thise og Jerslev
Mælkebøtten er Boligforeningen P.M.’s boligsociale projekt.
Projektet har til huse i fælleshuset på Niels Bohrs Plads 10 og formålet er, bredt sagt, at skabe social trivsel for beboerne i et boligområde, der generelt er socialt belastet i forhold til kommunegennemsnittet.
At mobilisere til beboeraktivitet og medborgerskab, at tage udgangspunkt i beboernes egne ressourcer, initiativer og behov –kort sagt beboerinddragelse – er måden Mælkebøtten arbejder på. Det er udfordringen, opgaven og metoden!
Fælleshuset – Mælkebøtten, Boligforeningen P.M
Mælkebøtten er Boligforeningen P.M.’s måde at tage ansvar og arbejde for at forbedre livsvilkårene for beboerne i boligforeningens afdelinger. Der er lavet et projektkontor i Fælleshuset, og dette er drivhuset for beboernes egne initiativer.
Det sociale projekt skal arbejde indenfor fem temaer:
Social trivsel, netværk og fællesskaber
Sundhed
Integration/inklusion
Uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning
Image
Boligforeningen P.M.`s Formand i 2023 er postbud Lars Rueskov Pedersen.
Fra starten i 1942har der kun været følgende formænd:
1) Første formand var smed C.O. Ragnar som sad i mange år.
2) Han blev efterfulgt af civilforsvarsassistent Egon Hassing, som ligeledes sad på posten i mange år.
3) Herefter var det i en periode Hanne Wulff
4) som afløstes af den nuværende formand Lars Rueskov Pedersen.
Rejsegilde paa P. M. II ved DALGASGADE Lørdag Eftermiddag den 4. dec. 1943
Boligforeningen P. M. har paa to Aar skabt 60 moderne Lejligheder.
Der er planer om endnu et Boligkompleks med Plads til 18 Familier.
Lørdag Eftermiddag var Arbejdet paa det store Kompleks P. M. II ved Dalgasgade saa vidt fremskredet, at man kunne hejse Kransen, hvilket foregik ved en lille Højtidelighed i Overværelse af Haandværkerne og en Række indbudte Gæster.
Pedershaab Fabrikkerne har skænket 32.000 Kr. til Boligbyggeriet. Formanden for Boligforeningen P. M. Smed C.O. Ragner bød Velkommen og udtrykte sin Glæde over de gode, sunde og praktiske Lejligheder, som nu var skabt. Initiativet til dette Byggeri er kommet fra Direktionen fra Pedershaab Maskinfabrik og Akts, Peder Nielsen, og vi er Tak skyldig herfor. Det er jo ikke alene moralsk Støtte, Fabrikkerne har ydet os, men Pedershaab. har ogsaa skænket 32,000 Kr. til Boligbygger for Arbejdere og Funktionærer her i Brønderslev, Samtidig giver dette Byggeri Arbejde til mange Mennesker, idet de to Huse betyder en Omsætning paa over 800,000 Kr.
Boligforeningens formand smed C.O. Ragner rettede derefter en Tak Byraadet for Velvilje, til Haandværksmestrene og Svende og Arbejdere, Tak alle sammen.
Boligbyggeriet vil ogsaa blive fortsat efter Krigen.
Direktør O. Nielsen tog derefter Ordet og udtalte:
Jeg vil gerne have Lov at ønske P. M-Boligforeningen til Lykke med Rejsningen af denne Bygning.
Det er en Fornøjelse at se, med hvilken Energi og Interesse Selskabet er gaaet i Gang med det Arbejde, det har paataget sig.
Endnu inden det første Projekt i Søngade, P. M. 1., med sine 24 Lejligheder snarlig klar til Indflytning, har man paabegyndt det næste Byggefortagende, P. M. II med sine 36 Lejligheder d. v. s., at P. M. Boligforeningen indenfor 2 Aar har skaffet Plads til 60 Familier i nye og moderne Lejligheder, samtidig med, at den har opført 2 smukke Ejendomme til Pryd for vor By.
En særlig Tak for dette Arbejde fortjener Smed C.O. Ragner, der er Formand for Boligforeningen, og som har lagt en særlig Interesse og Energi for Dagen.
I en ulykkelig Tid som den, vi lever i, er det velgørende at se, at der er Mennesker, der tænker paa at bedre Forholdene for deres Medmennessker.
Smed Ragner takkede vor dyglige Haandværkerstand, hvilket den ogsaa fortjener. Alle Arbejdere vil modtage en lille Paaskønnelse for godt udført Arbejde.
Jeg ved, at P. M.-Boligforeningen ogsaa har Planer fremme om et nyt. P.M. III, der vil give Plads til 19 Familier, men om det under de nuværende Forhold vil være muligt at gennemføre dette Byggeforetagende, er vanskeligt at afgøre, men der kommer en Tid efter denne, og da er der ingen Tvivl om, at Boligforeningen staar rede til at tage fat paa nye Opgaver for at skabe de bedste Kaar for de flest mulige Familier.
Tillykke med Resultatet og Held og Lykke. Jeg ønsker P, M.-Boligforeningen tilllykke med resultatet og Held og Lykke i Fremtiden
Byens Tak.
Borgmester Th. Jensen bragte Byens Tak og priste det Initiativ, der havde været vist. Murermester Thorst takkede paa Haandværkernes Vegne, og Mar. Christensen bragte Arbejdernes Tak, bl.a. for Gratialet.
Og dermed var den halvkolde Højtidelighed overstået.
I Eftermiddags var man naaet saa vidt, at Kransen kunde hejses over Boligforeningen »P. M.`s 24 Lejligheder, den store Blok ved Søndergade, og i den friske Storm samledes Arbejderne, Haandværksmestre, Arkitekt Aaby Sørensen, Aalborg, Direktørerne Peder J. Nielsen og Juul Nielsen, Borgmester Jensen og Leverandører til en Højtidelighed under Spærene.
Boligforeningens Formand, Smed C.O.Ragner, bød velkommen og udtalte Boligselskabets Tak til Direktørerne paa P. M., der havde taget Initiativet til Byggeriet og trods Trevenhed og Modgang i Starten ikke havde givet op men med sejgt Udholdenhed havde gjort til det Resultat, der er naaet. Formanden rettede ligeledes en Tak til Haandværkerne, der havde rejst Bygningen i noget nær Rekordtid, til Arkitekterne Odgaard og Aaby Sørensen, Aalborg, og til Arbejderne.
Direktør Peder J. Nielsen lykønskede Boligforeningen og udtalte bl.a.: Grunden til, at Firmaet gjorde dette Eksperiment og ydede Tilskud til dette Byggeforetagende var dels at søge Boligmangelen afhjulpet, dels at bidrage til Beskæftigelsen og sidst men ikke mindst at skaffe Arbejderne bedre Boliger, idet bedre Boliger og bedre Forhold i det hele taget skaber tilfredse og dermed bedre Arbejdere. Jeg kan meddele, at P.M. Boligforeningens næste Projekt paa 36 Lejligheder er saa godt som sikret, og saaledes vil vi fortsætte, saalænge der er Trang derfor. Tak til alle for udmærket Arbejde. Tak til Smed Ragner for hans Indsats. Uden Ragner, der har trukket det store Læs, var vi ikke naaet saa langt.
Derefter blev der budt paa en Forfriskning, og Arbejderne fik overrakt en Erkendtlighed.
Direktør Peder J. Nielsen bringer sin Lykønskning. Til venstre
Arkitekt Aaby Sørensen, Aalborg, og i Midten Direktør Juul Nielsen
Arkitekt Aaby Sørensen takkede Boligforeningen, fordi hans Firma havde faaet Opgaven betroet, og Haandværkerne for udmærket Arbejde og udbragte et Leve Boligforeningen P. M.
Borgmester Thorvald Jensen bragte Byens Lykønskning, idet han udtalte: Den Bygning, der nu er rejst, er endnu et Vidnesbyrd om, at naar P. M. tager fat, er det ikke Smaatterier, man er her vant til store Forhold. Det Initiativ, der her er taget, tjener saavel Direktører som Arbejdere til ære og er et Udtryk for det Samfundssind, der bør udvises. Derigennem løses Opgaver som Enkeltmand ikke kan magte. Jeg haaber, at det fortsat i Fremtiden maa lykkes Boligselskabet at løse sine Opgaver og derved skaffe gode og sunde Boliger.
Murermester Thorst takkede paa Haandværkernes Vegne for den viste Tillid og rettede en Tak til PM for økonomisk støtte og Bestyrelsen for Boligforeningen, adresseret til smed C.O. Ragner, samt til Arkitek og Arbejdere for udmærket Samarbejde.
De smaa Ting blev store under Pedershaab-Fabrikkernes Grundlægger, Peder Nielsens Haand
Peder Nielsen
Peder Nielsen
Vi er så tilbøjelige til at fæste Blikket ved alt Ydre. Jo mere vi har for øje des mere imponeres vi. En stor Fabrik er en stor Organisation, og organisationen bygger paa Kapital og Teknik, de to Ting, vi i Nutiden har allermest Respekt for. Den store Fabrik synes os at være Indbegrebet af alt stort, udsprunget af Tidsaanden som Pallas Athene af Zeus’ Hjerne. Vi har Lov til at føle os stolte over det Store, vi møder i vort eget Land. Men vi bør ikke lade os nøje hermed. Naar vi trænger ind i Værket og finder Personligheden deri, gribes vi af en anden og større Følelse. Saa kommer vi til at holde af det som noget, der for Alvor kommer os ved, og saa forstaar vi, at det er Menneskeaandens Sejr over Tingene.
Jeg tager et karakteristisk Eksempel: Pedershaab Fabrikerne, om hvilke Brønderslev, Danmarks yngste Købstad, er vokset op i Løbet af en Menneskealder.
Efter et Besøg paa Fabrikerne fornylig fik jeg overrakt et helt lille Bibliotek af moderne teknisk Litteratur. Men der var ogsaa en lille, graa Bog imellem med jævn Fortælling og uden Glansbilleder: Gamle Peder Nielsens Erindringer fra et langt Live. Denne Bog tiltrak mig frem for noget andet. Den gav Oplysning om alt, hvad der ligger bag: Skaberkraften, der udfolder sig, saa Gnisten fra Danmark flammer, og den aabnede Vej til Forstaaelse af dansk Industris Tilblivelse ved Enkeltmands Evner og Udholdenhed.
Derfor har jeg bedt Dansk Arbejde om Lov til at opridse Hovedtrækkene i Peder Nielsens Selvportræt med Tilføjelse af enkelte Træk, som er fortalt af andre.
Det gennemgaaende Træk i Peder Nielsens Karakter var Selvstændighedstrang. Allerede i hans Barndom gav denne Trang sig højst karakteristiske Udslag. Hans Fader, der var Husmand og Bødker i Øster Hjermitslev, tog ham jævnligt med til Loftbro Teglværk og lod her, mens der læssedes Sten paa Vognen, i Spøg falde nogle Ord om at sælge ham til de tyske Teglværksarbejdere. Dette syntes Drengen ikke om. Da han havde hørt Snakken nogle Gange, afæskede han Faderen det bestemte Løfte, at Salgsmuligheden ikke oftere skulde føres paa Tale. Faderen holdt ogsaa Ord.
Peder Nielsen var den Gang kun 5 Aar gammel.
Peder Nielsen gik i en almindelig Landsbyskole, men fik derudover ingen systematisk Undervisning. I Skolen viste han ualmindelige Evner til Hovedregning, og hans Fritidspassion var at lave Vindmøller, som kunde faa et eller andet Maskineri til at løbe rundt. Ud af diss hans Ungdoms Færdigheder voksede hans ligefrem geniale Evner som Industri-Grundlægger. Hans Hovedregning blev Beregningskunst, der saa at sige aldrig slog fejl, og hans Lyst til at eksperimentere med Maskineri førte til Opfindelser af Arbejdsmaskiner i stort Tal og dermed til stærkt stigende Produktion.
En noget kritisk indstillet Smed sagde engang til ham: Du maa hellere indrømme, at du ikke er rigtig klog! Ja, svarede Peder Nielsen, men derfor søger jeg at blive klogere. Det maa erkendes, at han efterhaanden gjorde alle Skeptikere til Skamme.
Han foretog sine første mekaniske Eksperimenter hos en lokal Fabrikant, der havde noget ”kunstigt Maskineri”, og her tog han Beslutningen om selv at starte Fabriksvirksomhed. Efter et Par Aars Ophold i København førte han sit Forsæt ud i Livet, idet han begyndte Fremstilling af Hængsler i et lille Værksted. Hans tekniske Virkemidler var en Ambolt, en Slibesten og noget aflagt Smedeværktøj, som han havde erhvervet sig for Spotpris, og som Trækkraft anvendte han en selvlavet Vindmølle, der dog vist især tjente til at holde Fabrikantens Energi og Humor vedlige. Peder Nielsen befandt sig bedst, naar der var noget, der løb rundt i hans Nærhed.
I Begyndelsen af 1878 var hans første Hængsel-Leverance færdig. Den blev kørt paa Trillebør en halv Mil til Sulsted Station og derfra viderebefordret pr. Bane til Køberen. Dermed var Grundlaget lagt baade for Produktion og Afsætning.
Det kneb med Driftskapitalen til at begynde med. Men Peder Nielsen vidste Raad. Den Maade, hvorpaa han i vanskelige Situationer skaffede sig Penge, er klassisk betegnende for hans Beregningskunst. En Gang fik han den Idé at laane et Beløb paa 200 Kr., som han absolut skulde bruge, hos en velstaaende Gaardmand. For at vinde Gaardmandens Tillid laante han først 20 Kr i 12 Dage og betalte dem tilbage paa Dag og Klokkeslæt. Derefter fik han uden Vanskelighed det større Beløb, endog uden Forpligtelse til at betale tilbage paa bestemt Tid. Precisionen skaffede ham Penge uden Kaution. Filosofisk bemærker han selv til Beretningen om denne Episode. Naar Tilbagebetaling af Laan er fastsat til bestemt Tid, maa man hellere laane af andre til Dækning, end at undlade Betaling, hvis man ikke i Øjeblikket selv har Penge.
Imidlertid var han blevet gift og havde faaet en udmærket Medhjælp i sin Hustru, Johanne, der ligesom han selv var opdraget til Flid og Sparsommelighed. De levede tarveligt og arbejdede begge med ukuelig Energi for Virksomhedens Fremme. En Del ugifte Arbejdere tog de i Kost og Logi, og kontant Løn betaltes efter Akkord for de Jerndele, Arbejderne kunde bearbejde. Selv maatte Mand og Kone saa efter endt Arbejdstid besørge Pakning af Varer til Afsendelse og udføre det nødvendige kontorarbejde.
1886 flyttedes Fabriken til Stations pladsen i Brønderslev, og her grundlagdes altsaa det nye Pedershaab.
I den første Brønderslev Tid byggede Peder Nielsen og hans Hustru i bogstavelig Forstand paa Haabet.
Der var megen Sygdom i Hjemmet, og Afsætningen fra Fabrikken gik ikke saa godt som ventet til Trods for den bedre Beliggenhed. Det første Aarsregnskab viste et Underskud paa 800 Kr.
Tiden var en Byggetid, og der var Brug for Bygningsbeslag i store Mængder. Det store Problem var, hvorledes man skulde finde praktiske Metoder til Massefremstilling af billige Varer. Den væsentlige Del at Jernbearbejdelsen udførtes ved Hjælp af Maskiner, der blev drevet ved Haand- eller Fodkraft. Dette var saa strengt, at Sveden formelig drev af Arbejderne, saa Træskoene blev vaade, og Produktionsmængden var alt for ringe i Forhold til Anstrengelsen. Peder Nielsen fandt først paa Raad 1888, efter at han havde besøgt den store Udstilling i København. Her havde han set en Maskine, som kunde dreje 600 Berlinerknopper om Dagen eller 500 flere, end der kunde Laves ved Haandkraft. Selv opfandt han nu i Løbet af kort Tid en Maskine, paa hvilken der kunde fremstilles 1200 Berlinerknoppers daglig. Dette blev af afgørende Betydning for Virksomheden. Arbejdet gik nu meget lettere fra Haanden. Produktionen steg fra Dag til Dag. Afsætningen sikredes ved Fabrikantens hyppige Rejser rundt om over hele Jylland.
Peder Nielsens næst Opfindelse af væsentlig Betydning af en Maskine til Massefremstilling af Kramper, som derefter kunde sælges langt billigere end de indførte. Den utrættelige Opfinder anfører, at han gjorde denne Opfindelse en Nytaarsmorgen. Hvor mange forskellige Opfindelser han sidenhen gjorde, er vanskeligt at opgøre statistisk. I Virkeligheden beskæftigede han sig altid med Opfindelsesmuligheder, der gradvis førtes til Løsning. 1914 var Antallet af virksomhedens Arbejdsmaskiner 80, og Antallet af Productionsarter løbet op i flere Hundrede.
Det lille Haandværk med det kunstige Maskineri havde forvandlet sig til Storindustri.
Han Nærværelse paa Fabriken tidlig og sent har givet Anledning til flere muntre Anekdoter, saaledes fortælles det, at han en Dag, da en Arbejder fik sin ene Langefinger skaaret af ved andet led under Arbejde ved en af de roterende Maskiner resolut greb Fingerstumpen, desinficerede den ved at dyppe den i en Spand Petroleum og satte den paa Plads uden videre. Omstændigheder, hvorefter han sørgede for en solid Forbinding. Det gik tilsyneladende meget godt. Fingeren groede godt nok sammen, men da Forbindingen blev taget af, viste det sig, at det afskårne stykke i Skyndingen var blevet vendt forkert, Neglesiden vendte indad, og Fingerleddet strittede udad, naar den Til skadekomme knyttede Haanden.
Naar Petder Nielsen om Morgen hold Vagt ved Fabrikens Indgang, og en Arbejder kom lidt for sent kunde det hænde, at han sagde ”Nu har a ventet paa dig i 5 Minutter, så kan du vente paa mig i 10 Minutter”, Eller ”Du har saa rene Hænder, Anders, kan du ikke lige hjælpe mig med dette her gamle Jern.
Peder Nielsens Fabrik blev til flere Fabriker, der gik i Arv til hans Sønner, de nuværende Direktører, N. Jul Nielsen, Oscar Nielsen og PJ. Nielsen.
Fabrikerne fremstiller foruden Bygningsbeslag, hvor nu staalvinduer og Staallukker indtager en Førsteplads, navnlig store Vejmaskiner til Opbygning og Regulering af Automobilveje. Fabriksanlæggene er saa store, at blot en hastig Gennemgang tager over en Time.
Betegnende nok gaar Peder Nielsens egen Skildring kun dertil, hvor Virksomheden er begyndt at vokse af sig selv. I Stedet for at opholde sig ved Tingene, der selv har faaet Mæle, beskæftiger han sig indgaaende med sine Yndlingstanker. Betydningen af personlig Dygtiggørelse, Maadehold med Nydelser, Sammenhold indenfor den enkelte Virksomhed. Det er hans Opfattelse, at hvor der er Energi, kan der altid skabes Industri, og hele sit Livssyn samler han i nogle Læresætninger, af hvilke den vigtigste er denne: ”Velstand giver kun Lykke, naar den modtages som betroet Gods”.
Efter en Skildring af en Udenlandsrejse, hvorunder Hollændernes kalkede Søndagstræsko og det store Niagara Vandfald synes at have gjort stærkere lndtryk paa ham end noget andet, fortsætter han sin egen Tankegang gennem en Lignelses.
En Gang, da Apostlen Peter gik med Jesus paa Vejen, og de fandt en Hestesko, sagde Mesteren: Tag det Jern op. Men Peter lod Hesteskoen ligge, fordi han fandt den værdiløs. Da tog Jesus den selv op og skaffede sig kort efter nogle friske Kirsebær i Bytte. Som de gik videre ad Vejen, lod Jesus Bærrene falde, et efter et. Nu var imidlertid Apostlen interesseret, fordi han var tørstig, derfor samlede han omhyggeligt alle de tabte Bær op.
Han maatte, siger Peder Nielsen, bukke sig mange al Gange i Stedet for, at han fra først af kunde have nøjedes med at bukke sig en Gang. Denne lille Historie er rindet mig i Hu i saa mange Forhold, hvor de smaa Ting kan blive nyttige, anvendt paa rette Maade.
Saaledes talte Peder Nielsen ved Slutningen af sin Levetid. Og i denne Tale har vi ham helt, som han var, siger Folk i Brønderslev: De smaa Tings Mand af Sind og Tankegang. Men de smaa Ting blev store under hans Haand, og de store Ting bevarede i hans øjne deres naturlige Størrelse.
Sign. Martin Pedersen
Huset i den hvide ramme
23. sept. 1936
BRØDERSLEV
DET GAMLE HJEM PAA ”PEDERSHAAB” FALDER.
Efter Fabrikant Peder Nielsens Død har Datteren Frk. Marie Nilsen beboet det store røde Stuehus, der udgjorde Familien Peder Nielsens gamle Hjem.
Frk. Nielsen rejser nu i Oktober en Tur til Amerika for at besøge sin derværende Broder og hans Familie og hjemkommen derfra vil Frk. Nielsen flytte til Randers for at begynde en Virksomhed som Massøse der.
Dermed staar det gamle Hjem tomt, og da Pedershaab Fabrik- kerne jo stadig trænger til Udvidelser, mangler Plads, har man bestemt sig til ved delvis Nedrivning, at omdanne og udvide det gamle Stuehus til en moderne Lagerbygning.
For Familien og for de mange, der har haft Tilknytning til dette gamle, skønne og gode Hjem, der altid var en Samlingsplads for hele den store Slægt og for en trofast Venneskare, vil Opløsningen og Nedrivningen af det gamle Hjem være en Sorg, men Tidens Tarv og Slægtens Gang kan jo selv et Hjem ikke staa for. Dog tør vi sige, at omend Murene skal falde, vil Mindet leve længe om det dejlige, gamle Hjem paa ”Pedershaab”, leve længe, ikke blot i Tankerne, men ogsaa stykket ud som det er i de mange nye Hjem, der har Rod, eller fandt Rod i Hjemmet paa ”Pedershaab”.
Hvordan blev projekt Vrensted Historier bind 1 – 10, igangsat. Et bogprojekt som skal være med til at bevare Vrensteds historie.
Undertegnede, Jens Otto Madsen, er en gammel ”Vrensted dreng” –årgang 1946 – født og opvokset i den gamle Vrensted Byskole, nabo til Kirken, Ane Maries Hus og Kirkedammen.
Det hele startede med, at mit arbejdsliv desværre sluttede som 56 årig. I nogle år var jeg beskæftiget med forskellige private projekter, men på et tidspunkt begyndte jeg at skrive om mit liv, vel kaldet en Levnedsbeskrivelse og det blev jeg bidt af, og fik den skrevet. Mit ønske var, at få det trykt som en bog, som mine børn og søskende skulle have.
Efterfølgende opstod så tanken om at skrive om de personer, som er blevet kendt både i og udenfor Vrensted, bl.a. sagfører Olesen, som var barnefødt i Vrensted, men havde bopæl i Vodskov. Olesen byggede bl.a. Vodskov Kirke. Vi har selv havde boet i Vodskov og vores børn er døbt i kirken der. Han oprettede Nørresundby Bank og opkøbte Hammer Bakker. I Vrensted byggede han bl.a.” Ane Maries Hus”, som en kreds af folk nu har købt af Kommunen og pt. er i gang med at indrette til et kulturhus. Han opførte også gården ”Kirkemarken” som var tænkt som Landbrugsskole, men det blev aldrig.
Der er også Forfatteren A.C. Andersen, som var født i Vrensted, møbelsnedker og kunstner Oluf Jensen, forfatteren Knud Holst, som levede sine sidste år i Vrensted. Alle er kendte personer også udenfor Vrensted. Desuden kunne der skrives historier om landbrug og erhvervsliv i Vrensted, Toget og Rutebilen, personer og meget mere. Det ene tog det andet med sig. Jeg gik i gang med indsamling af materiale, begyndte at skrive, lavede hjemmeside hvor historierne blev udgivet. Mange er kommet med materiale og billeder jeg kunne bruge.
Hjemmesiden – Vrensted-Historier.dk –
er på ca. 5 år besøgt mere end 400.000 gange. Så interessant må den have været.
Gennem de seneste 5-6 år har jeg skrevet og indsamlet materiale til denne samling historier, som nu omfatter ikke mindre end 10 bind med fortællinger om og med personer fra Vrensted gennem de seneste 100 år.
Bind 9 og 10 er helt nye og udgivet indenfor det seneste år også med spændende historier bl.a. fra materiale jeg er blevet betænkt.”
Jeg har fået mange lokale personer og personer som er fraflyttet Vrensted til at skrive deres helt egen spændende historie. Bøgerne er fyldt med anekdoter og forskellige historier og mange billeder.
Alle bind kan læses uafhængigt af hinanden.
De 10 bind fortæller ikke den komplette historie om Vrensted sogns udvikling. Langtfra. Men værket er en rigtig god begyndelse for slægtninge, slægtsforskere og andre, som vil søge inspiration til at grave mere i sognets fortid.
Jeg har fået bøgerne genoptrykt hos nyt forlag og trykkeri. De 10 bind indeholder tilsammen ca. 5.500 sider.”
Alle de første 8 bind blev hurtigt udsolgt, hvorfor jeg nu vil give mulighed for at man kan købe/bestille bøgerne i Boghandlen eller købe dem på Nettet. Desuden kan de nu også købes som E-Bøger til små penge. De kan selvfølgelig købes enkeltvis og som regel på tilbud på Nettet.
”Mit håb er, at bøgerne må blive til glæde og hjælp, når man i familiens skød eller i vennekredsen diskuterer forskelligt om Vrensted.
En pæn skare af dedikerede personer har flittigt bidraget med stof til bøgerne.
Vil du vide, hvem der har skrevet de enkelte historier må du læse bøgerne, bind 1 – 10 med “Vrensted Historier”.
I serien “Det gamle Brønderslev” kigger vi tilbage i tiden. Vi bringer historier og portrætter fra svundne tider, og denne gang beretter vi om. tidligere handelsgartner Kaj Jensen.
Bysbarnet, lærer Ella Pedersen, har igen været i gang med at grave i lokalhistorien, og denne gang fortæller Kaj Jensen gift med Karen Jensen, Ørnevej. Brønderslev, lidt om, hvordan det var at have forretning i byen først i 1950’erne.
En frederikshavner kom til Brønderslev
Dengang jeg kom til Brønderslev i 1950, så byen noget anderledes ud, fortæller Kaj Jensen.
Da jeg trådte ud fra stationen, lå Hotel Brønderslev med den kendte marokkosal lige overfor, og til højre lå posthuset med en storkerede på taget, og til venstre lå et stort godspakhus med godsvogne foran.
Men hvis man fortsatte forbi posthuset, ville man komme til rutebilstationen og derefter til jernbaneoverskæringen. Når bommene med håndkraft møjsommeligt var rullet op, var der en livlig trafik af fodgængere, cyklister, hestekøretøjer og måske en enkelt bil. Man kunne dreje til højre eller til venstre, eller man kunne fortsætte op gennem Nygade til hovedgade Bredgade, hvorfra man bl.a. kunne dreje ned ad Tygelsgade, hvor man blev mødt af larm fra Elværket. Fortsatte man ned til Algade og over i Slagterigade, kunne man ofte se en lang række landbrugsvogne, som på ladet havde grise, der skulle afleveres til slagtning. Hver formiddag kunne man rundt i byen høre mælkemanden ringe med klokken ved sin vogn, der var forspændt med en hest, som tålmodigt ventede på at trække vognen videre til næste hus. På vej gennem byen kunne man møde Holger Pedersen fra rutebilstationen på sin trehjulede ladcykel, belæsset med pakker. Når man hilste på ham, svarede han altid: “Ditto, Ditto”, hvorfor han da også gik under det navn.
Vi havde gartnerforretning over for slagteriet i Algade, men både dette og bygningen med vores butik er for længst revet ned. Her Kaj Jensens forretning “Flora” overfor Slagteriet som lå der hvor nu Løvbjerg ligger
Fortsatte man ned til Algade og over i Slagterigade, kunne man ofte se en lang række landbrugsvogne, som på ladet havde grise, der skulle afleveres til slagtning. Hver formiddag kunne man rundt i byen høre mælkemanden ringe med klokken ved sin vogn, der var forspændt med en hest, som tålmodigt ventede på at trække vognen videre til næste hus. På vej gennem byen kunne man møde Holger Pedersen fra rutebilstationen på sin trehjulede ladcykel, belæsset med pakker. Når man hilste på ham, svarede han altid: “Ditto, Ditto”, hvorfor han da også gik under det navn.
Vi havde gartnerforretning overfor Slagteriet i Algade, men både dette og bygningen med vores butik er for længst revet ned.
Dengang gik man ikke vinteren i møde uden at anskaffe sig et eller to lispund (8 kg) ribs til syltning. Asier, kirsebær, tyttebær og Grev Moltke pærer (til at komme i tyttebærrene) måtte man også have. Flere gamle mål blev ofte brugt, f.eks. en skæppe (12% kg) kartofler. Ville man købe en blomsterpind, skulle den måske være på tre kvarter, ca. 47 cm, % alen Jordbær og lignende skulle nødigt være fra “i andegår”, dvs. i forgårs. Kendskab til vitaminer var ikke så udbredt på den tid. Da en kunde ville købe gulerødder, nævnte jeg at de var fulde af vitaminer, men kunden slog det hen med:” Blæes wær mæ det, de ka’ wal waskes a!” Ved juletid duftede der af grønlangkål fra hvert hus. Suppen til at koge kålen i, kunne kvit og frit hentes fra slagteriets pelse kogning, og mange kom med zinkspande for at hente suppe.
Grønlangkål var en rigtig Brønderslev spise. I f.eks. Hirtshals og Frederikshavn kendte man ikke denne form for grønkål.
I december blev der jo solgt juletræer i forretningen. Et år var der den 24. kun to træer tilbage. Vi var som altid sent færdige, da mange blomster skulle pakkes ind og bringes ud. Hen på eftermiddagen kom der en kunde, der ikke havde fået købt et træ. Han fik så det ene til halv pris. Der var faktisk også kun grene på den ene side af træet, men det var lige meget, sagde han, for de skulle ikke danse om det, det skulle stå i et hjørne. Lidt efter kom der en anden kunde, som også skulle bruge et træ. Nu var der jo kun et træ tilbage, og det var stort. Vi savede det over på midten, og han var tilfreds med at få den øverste del af træet til halv pris, naturligvis. Lige efter kom der endnu en, der ville købe juletræ. Jeg måtte vedstå, at toppen godt nok manglede, men til gengæld kunne der jo ligge gaver både under og oven på træet. Tilsyneladende tilfreds drog også han af sted med sit (halve) træ.
Ved siden af huset med vores butik lå biografen “Kino”. Her var der altid stor tilstrømning. En aften stod der en flok karle ude fra landet uden for biografen. En af dem blev sendt ind efter billetter, men kom tilbage med den besked, at der kun var pladser på 1. række, hvortil de andre svarede: “Skij mae det, wi ta’r dæm!”
Dengang købte man jo brød hos bageren, grønsager og blomster hos gartneren, sko hos skomageren o.s.v. Der blev snakket over disken, og hvis nogen f.eks. købte et rødkål uden for højtiderne, fik man jo at vide, at det var, fordi man fik besøg af f.eks. “dem fra Århus”, eller hvad det nu kunne være. Man betragtede nærmest sine kunder som venner.
I serien “Det gamle Brønderslev” kigger vi tilbage i tiden. Vi bringer historier og portrætter fra svundne tider, og denne gang beretter vi om Christiansgade.
Bysbarnet, lærer Ella Pedersen, der også i tidligere City Aviser har fortalt om Det gamle Brønderslev, har igen været i gang med at grave i lokalhistorien, og denne gang fortæller Birthe og Georg Nygaard om Christiansgade.
Christiansgade
Georg Nygaard, gift med Birthe Nygaard, har boet i Christiansgade siden 1946 med et afhop til Jerslevvej i en periode. Han kom med sine forældre med toget fra Hjørring, og startede som medhjælper hos sin far i fiskeforretningen i Nygade. Forretningen “Jacob Sko” lå på hjørnet af Bredgade og Nygade (i dag Herreforretningen MR), derefter kom ”Alma”, også kaldet “Smørforsyningen”, der bl.a. handlede med kaffe. Så kom Nygaards fiskeforretning, der kaldtes “Fiskehuset”.
Fra Nørregade ind på Christiansgade var det første hus på højre hånd dyrlæge Bundgaards. Derefter lå Frøken Færchs hus, der var af træ Så var der ikke flere huse på denne side.
På den anden side fra Nørregade lå ”BORIDA” huset. I stuen boede forsikringsmand Christiansen. På 1. sal var der et pensionat for kontorfolk og ekspedienter. Lederen af pensionatet hed frk. Christiansen, men blev kaldt “Mads”. Derefter lå der et dobbelthus, hvor den ene del hørte til Nørregade. I Christiansgade-delen boede hr. og fru Høgh. Høgh arbejdede på fabrikken.
I den første del af det næste hus boede fiskehandler Rudolf Nielsen, der var fiskehandler før Georg Nygaards far, og i den anden del boede murermester Kaj Frederiksen.
Familien Nygaards hjem i Christiansgade
I næste hus boede autoforhandler Krog Jensen, og på 1. sal boede dekoratør ved Høy Hansen, Riis Jørgensen.
Derefter lå huset, hvor familien Jacob Christensen (Jacob Sko) boede. Ved siden af boede Kaj Budolph, der var på kontoret hos “Winther og Andersen” og senere i Brønderslev Bank. I huset derefter boede Anker Hedegaard, der var maskinarbejder på Vinduesfabrikken. Der var yderligere to lejligheder. I næste hus boede Aksel og Signe Jacobsen. Aksel var typograf. I det sidste hus med adresse i Frederiksgade, men med have til Christiansgade, boede musik- og cigarhandler Mellerup og hans kone. Mellerup var meget musikalsk og havde lune og der går mange historier om ham.
Dette var beboere i Christiansgade dengang (sidst i 1940erne og først i 1950erne).
I huset, hvor Krog Jensen, boede der under krigen en højtstående tysk officer. Det betød, at tyske bevæbnede soldater holdt vagt ved at gå frem og tilbage foran huset.
Georg Nygaard fortæller, at der af og til stod en pekingeser hund i døren til Fiskehuset. Den gøede, indtil den fik en røget sild.
Han husker ligeledes, at Gosmer skulle tjære deres tag, men der var en hvepserede på taget.
Så blev han klædt på i min mors tøj. Det var et syn, man aldrig glemmer.
Thorhauge ville købe fisk, og da han var på vej ud, vendte han sig om og spurgte: “Har I appelsiner herinde?”
Der var ikke så mange penge mellem folk den gang, og mange kunder blev skrevet. Det kneb af og til med at med at få pengene ind, så måtte Georg ud med regningerne. Han husker især et sted, hvor han nødigt ville ind, for når døren stod åben, stod der en stank af mados, snavs, uvaskede mennesker o.l. ud imod ham. Men der var jo sikkert en årsag til, at regningerne ikke var blevet betalt.
fBrønderslev Orkester under ledelse af musikdirektør A. Bilhage ca. 1931
En virksomhed som mange sikkert ikke kender til, men Brønderslev havde altså en virksomhed som hed:
Dansk Violin-Etui-Fabrik (1918-1919) i Brønderslev
Brønderslev har æren af at huse den eneste danske virksomhed, der fremstiller Form- Etuier til musikinstrumenter – en fabrikation som man hidtil anså for umulig at drive herhjemme. Hr. Alexander Bilhage – Brønderslev musikdirektør, der tillige driver en velassorteret musikinstrument-handel og bl.a. har eneudsalg fra Herm. N. Petersen & søn i København, anstillede under krigen en del forsøg, hvis udfald var så heldige, at han for 3 år siden startede “Dansk Violin-Etui-Fabrik”, der nu har faste leverancer i musikbranchen, men også sælger sin produktion direkte til forbrugerne. Hr. Bilhage får således ofte bestillinger på enkelte Luksus Etuier til særligt kostbare instrumenter. Disse etuier er fremstillet med en udsøgt smag – bl.a. er den indvendige fløjlsbeklædning gerne dekoreret med smukke blomstermalerier. Fabrikkens almindelige lagerarbejde omfatter Form-Etuier til forskellige instrumenter – violin, viola, kornet, basun etc., og stor i udførelse og soliditet uendeligt meget højere end de tyske importvarer.
Hr. Bilhages fabrikat er da også i 1919 prisbelønnet ved præmieringen af den mindre industri. De eneste, der hindrer en udvidelse, er den nuværende mangel på lokaler.
Fabrikken har første klasses arbejdskraft og maskiner med elektrisk drivkraft, men for lidt plads. Varen er så efterspurgt, at hr. Bilhage med lethed kunne sælge mere end der nu produceres, og så snart forholdene tillader det, vil en længe tiltrængt udvidelse ske. Samtidig agter fabrikken også at optage fremstillingen af HÅND-Prøvekufferter til brug for handelsrejsende.
Kilde: Illustreret Tidende. Formentlig i årene omkring 1. verdenskrig (1918-1919).
Jeg har lavet lidt slægtsforskning omkring Jens Alexander Bilhage (født Jensen). Han fik navnebevis af By- og Herredsfogeden i Sæby i 1907 på navnet Bilhage. Han er født i 1874 i Hals. Hans kone var født i Sverige og de fik to døtre.
Anders Kielgast Jensen
Alexander Bilhage, skrev Brønderslev marchen ifm købstadstitlen.
Er det ikke at gå over gevind at tale om at gå ned på en 35 timers arbejdsuge? Der er ingen, der tager skade af at bestille noget. Travle mennesker er der sjældent vrøvl med, mens det kan give alvorlige personlige problemer med for megen fritid. Hvad skal vi med al den fritid, som både stiller krav om fritidsinteresser og penge, så man kan få råd til at dyrke den interesse.
Landsretssagfører Svend Sanvig, Brønderslev, som onsdag den 5. december 1979 fylder 70 år, kender ikke selv til faste arbejdstider og en 40 timers arbejdsuge, men jeg arbejder nu ikke så hårdt som førhen. Nu nøjes jeg med 45-50 timer om ugen i modsætning til tidligere 60 timer, siger Svend Sanvig.
Svend Sanvig er et ægte Brønderslev barn. Hans far, overretssagfører J. V. Sanvig stiftede advokatvirksomheden, som Svend Sanvig overtog efter faderens død i 1944. I den seneste halve snes år har han drevet den sammen med sin søn Jens Sanvig.
Den mest markante udvikling inden for retsvæsenet er uden tvivl, at man i dag ser mere lempeligt på mange former for kriminalitet end forhen, fortæller Svend Sanvig.
Der bliver givet flere betingede domme, hvor der før blev givet fængselsstraffe. En positiv udvikling på mange måder, mener Svend Sanvig. Et væsentligt spørgsmål er nemlig, om nogen bliver bedre mennesker af at blive straffet. Men selvfølgelig skal vi stadig bruge fængselsstraffe af hensyn til andre menneskers sikkerhed og af hensyn til den præventive virkning, de kan have på andre.
Svend Sanvig kan stadig ses i retten flere gange om ugen, og jeg agter ikke at holde op foreløbig. Så længe arbejdet morer mig. og så længe helbredet er godt, så er der vel ingen grund til at holde op. Men det er klart, at det er et stort arbejde at lede en advokatvirksomhed, og uden en stab af gode medarbejdere gik det ikke.
Om fem år er der 100års jubilæum i forretningen, og det vil Svend Sanvig i hvert fald gerne have med, inden arbejdet bliver lagt på hylden.
Selvfølgelig oplever man ofte deprimerende ting i retten. Mange gange er det de samme mennesker, der dukker op med mellemrum. Men det er min erfaring, at langt de fleste retter sig, når de når en vis alder, oftest når de kommer midt i tyverne og skal til at stifte familie. For de fleste er der tale om en overgang, nogle få år, hvor det hele ser håbløst ud. Heldigvis gør man meget fra alle sider i dag for at hjælpe dem, der er kommet ud i noget skidt. Her tænker jeg bl.a. på kriminalforsorgen og socialforsorgen. Der er bestemt sket store fremskridt på dette område.
Men i Brønderslev kan man ikke sige navnet Svend Sanvig uden samtidig at tænke på fodbold. I sine unge år var han en af støtterne på Brønderslevs mesterrækkehold BI`s guldalderperiode, og han har flere gange spillet på landsholdet. Nu er fodbolden ikke aktuel længere, men tennis er stadig på programmet. Vi har vores eget veteranhold i tennisklubben, siger Svend Sanvig.
Jagten går det også meget godt med. Vi tager et par ture om året til Norge, England og Irland. På den måde kommer familien også på ferie.
Svend Sanvig, der 1946-1954 var medlem af byrådet, har også i mange år været formand for Handelsbankens tilsynsråd i Brønderslev. Derfor holdes fødselsdagsreceptionen også i Handelsbanken.
