Kilde: VT 1968

Kilde: VT 1974


juli 2019-jens otto madsen
MED LOKAL-HISTORIER FRA , 1) VRENSTED, 2) BRØNDERSLEV , 3) VENDSYSSEL
Kilde: VT 1968

Kilde: VT 1974


juli 2019-jens otto madsen

Kilde: VT 1986



Familiebillede fra besøget



juli2019-jens otto
Kilde: Nordjyske


Povl er desværre gået bort og ligger på Vrensted Kirkegård.

GADE, NIELS CHR., Graver og Ringer Vrensted,
er født i Sognet 16. 7. 1880 Forældre: Niels Christen (Gade) og Hustru Karoline. Slægten har gennem ca. 200 Aar boet i Sognet. Niels Chr. Gade er gift9 med Anine Petra f. Andersen i Vrensted 23. 11. 1887. Forældre: Skræddermester Anders Claus Andersen og Hustru Ane. I Ægteskabet er 14 Børn: Harry, Anders Jensen, Jens Clausen, Niels Anker, Carl, Chr., Anna, Gunnar, Stella, Egon, Poul, Vilhelm og Vagner.
Niels Chr. Gade købte i 1928 Huset af sin Brors Enke og drev Indtil 1940-41 Skomagerforretning, som han da afstod til Sønnen Gunnar. Gade har siden 1928 været Graver og Ringer ved Vrensted Kirke.
Gade rejste1908 til USA, men vendte hjem i 1912. Gade arbejdede i de 4 Aar han var i Amerika både som Farmer og Håndværker.
De boede og drev forretning nede på Ingstrupvej, ved siden af tømrermester Marius Ejersted dengang det sidste hus inden man kørt mod Ingstrup.
Her kom Vrensteds borgere med sko og træsko til reparation. Landmanden kom med sejl til selvbinderen for at få det repareret, desuden lavede og reparerede han seletøj til landmandens heste.
Ved siden af sit skomager arbejde, var
Kristian Gade desuden ringer og graver ved Vrensted Kirke.
Han havde overtaget skomager forretningen efter sin far, efter at være flyttet fra en mindre ejendom.
Der var en børneflok på 14.









Gade havde flere sønner der boede i Vrensteds udkant og nogle var emigreret til Amerika. Gunnar derimod, var bosiddende derhjemme og hjalp sin far på værkstedet. Det var bare et lille rum med disk og værksted med datidens maskiner og så nogle læste, hvorpå man satte skoene under bearbejdning. Der var dengang ikke behov for mere plads.
Her fik man forsålet sine sko og støvler når de trængte og det sket som oftest når der var slidt hul i sålen. Træskoene skulle ofte have ny gummibelægning og sparkeplade påsat. Når man skulle hente sine sko eller træsko mange gange sidst på dagen var det ofte Anine Gade der ekspederede en. Et lille familieforetagende som de små forretninger ofte var dengang.
Dengang i 1950 erne kunne man i hvert fald leve af det, men i slut 1950 erne ændrede mange ting sig. Industrialiseringen i Danmark gjorde mange ting nemmere og bedre, så det betød også, at det blev svært for de mange små forretninger.
Arne Søndergaard tilføjer følgende:
“Ud over skomagerforretningen havde Gade også en travl periode i høsttiden med at reparere sejl til selvbindere. Sejlene var lavet af sejldug og var forsynet med tværgående lister af asketræ. De blev strammet af et antal læderspænder. Arbejdet med sejlene blev, så vidt jeg husker det, udført i et lokale, der vendte ind mod haven, da det var meget pladskrævende Min far savede tit lister til dem, da det ofte var en træsort, han havde på lager. Der blev også eksperimenteret med at lave sandaler, og der var nogle meget tynde lister af samme træsort, men jeg husker ikke, om der nogensinde blev en egentlig produktion ud af det. Ja, så var det jo også hos Gade, at der blev repareret fodbolde. ”
I 1960 lukkede Gunnar forretningen som han havde overtaget efter sin far. Gunnar blev ansat på Peder Nielsen Beslagfabrik i Brønderslev og blev en meget habil træ- og billedeskærer og lavede også violiner. Bl.a. har han skåret en fin og stor træskulptur af munken Sct.Thøger, der er placeret i Vrensted Kirke.


Ane Maries Hus – Bornholmeruret

Kilde.VT
Poul Kjær, 30. november 1984
Det er pynteligt hyggeligt og også noget af et statussymbol at have et bornholmerur stående beroligt tiktak’ene i den pæne stue. Det syntes beboerne i den gamle ejendom Ane Maries Hus, Vrensted, da også, men såvel dem som kommunen, der ejer huset – som p.t. renoveres og moderniseres, bliver nok noget chokeret, når Vendsyssel Tidende i dag kan oplyse, at husets gamle ur, ikke ‘kun’ er en bornholmer, men en bornholmerurenes Rolls Royce – og derfor en formue værd.
Borgmester Jens Baggesen oplyser, at man i forbindelse med ombygningen af Ane Maries Hus fik en anelse om, at bornholmeren måske var mere værd end man sådan umiddelbart regnede med.
Værket blev overladt urmager Leif Nielsen, Vraa, til nærmere gennemsyn, og selve urkassen til Erik Egebak, Løkken, der er kendt som særdeles sagkyndig, når det gælder vurdering og istandsættelse af antikviteter.
Et ur til 100.000 kr.
Urmager Leif Nielsen, Vraa oplyser:

– Bornholmeruret er et klenodie – særdeles værdifuldt. Da jeg fik det nærmere gået igennem, og urskiven renset, dukkede navnet på en af Englands mest anerkendte urmagere op. Hans navn var William Kipling, og det er hans initialer, der er prentet på urskiven. Han boede i London og senere Birgmingham og fremstillede sine pragtfulde ure fra omkring 1710.
Uret fra Ane Maries Hus er derfor mange penge værd. Jeg tør ikke sige præcis hvor meget. Den slags har noget med liebhaveri at gøre, men det skulle ikke undre mig, om uret vil kunne koste måske 100.000 kr.
Et klenodie
Jeg har forespurgt på Urmager skolen, og her var man ikke i tvivl: »Det er et klenodie du har fået indleveret«, sagde de, efter at jeg havde oplyst nærmere om urværket.
Det har været et hestearbejde, at få uret renset, fortsætter Leif Nielsen. Det er fremstillet af datidens fornemste stål, betegnet bøssestål. Jeg måtte diamantslibe værket, og efterhånden fremtrådte det pragtfuldt lueforgyldt.
Jeg blev mere og mere imponeret som arbejdet skred frem, for jeg stod her med et så fornemt håndværks fremstillet værk, som jeg aldrig nogensinde tidligere har set. Hvor underligt det end kan lyde, er dette ur mere avanceret end nutidens. Det er opbygget med et specielt koblingssystem, og monteret med et datasystem således, at det hele tiden følger med dato og årstal. Desuden har det – helt usædvanligt dengang – sekundviser.
Urenes Rolls Royce
Jeg vil betegne dette ur som Bornholmer urenes Rolls Royce, siger Leif Nielsen. Jeg må indrømme, det gibbede i mig, da jeg under rensningen opdagede Kiplings håndgraverede initialer og årstallet 1724 på værkpladen, hvor det også er anført, at uret er arbejde nummer 27.
For sagkyndige og samlere er uret en lækker bidsken, for William Kipling var en af Englands allerfornemste urmagere. Han leverede ure til kongehuset, og den dag i dag står et af hans berømte astronomiske ure i det kejserlige palads i Peking.
Fagligt betaget
Stående med sådan et ur, bliver man fagligt betaget, og derfor er det heller ikke muligt sådan umiddelbart at sige noget om urets pris. Det er faktisk ubetaleligt, håndværksmæssigt set, siger Leif Nielsen, der slet ikke tør tænke på de astronomiske summer uret ville løbet op i hvis også urkassen havde været original.
Men jeg tror urkassen er fremstillet på et senere tidspunkt end værket, tilføjer han. Men kassen er gammel og smukt udformet, og restaureres nu af Erik Egebak. Men også urkassen er trods næppe den originale, en klenodie. Det er i hvert fald et kup kommunen gjorde, da de overtog Ane Maries Hus og dermed det kostbare bornholmerur, understreger Leif Nielsen.
Uret kommer på alderdomshjem.
Borgmester Jens Baggesen, oplyser, at der ikke er planer om at sælge det gamle bornhomer ur, når det er færdigrestaureret:
– Det er tanken, at det skal overdrages til alderdomshjemmet i Vrensted, hvor det efter min mening hører hjemme, siger han.
Ane Maries Hus blev i sin tid stillet til rådighed for fortrinsvis beboelse af enlige kvinder i sognet. Efter at kommunen har overtaget huset, der ligger nær alderdomshjemmet, moderniseres de gamle lejligheder nu med henblik på beboelse for pensionister.
Kilde. VT Kjær
Tilbage til 1724 kan man af gode grunde ikke huske. Men det var altså det år, da den verdensberømte engelske urmager William Kipling fremstillede det nok som omtalte berømmelige bornholmerur, som er fundet under ombygning og restaurering af Ane Maries Huse, Vrensted. VT’s omtale af uret, som er en formue værd, har medført flere henvendelser om hvorfor kommunen har købt Ane Marie Hus, og hvad huset egentlig benyttes til.
VT har flere gange skrevet om den gamle ejendom, men vi resumerer:
– Huset blev bygget i 1914, og det var sagfører A. Olesen, der førte familiens ønske om er legat for hans og søskendes mor, Ane Marie, ud i livet. Legatet blev oprettet i 1929, men legatværdien, der dengang var at betragte som meget stor, er med eftertidens inflation reducerer til det modsatte. Kommunen har i hvert fald måtte træde til flere gange for at sikre en blot nogenlunde vedligeholdelse og forhold for husets fem lejere, som skulle være enlige kvinder bosat i sognet.
Kommunen spyttede kort sagt i kassen i en sådan grad, at revisionsudvalget spurgte: Hvad agter kommunen at foretage sig med sidste års konstaterede udlæg på 238.628 kr. til Ane Maries Hus ? Det spørgsmål “besvarede” kommunen med at købe huset, og er p.t. i færd med at indrettet det med pensionistboliger. Det er under dette arbejde man ‘fandt bornholmeruret, der ifølge urmager Leif Nielsen, Vraa, er en formue værd. Det er simpelthen et bornholmer urenes Rolls Roycee, sagde han til VT.
Heraf kan kommunen og dermed os alle i Løkken-Vrá – konstatere, at vi har gjort en god handel. For Bornholmer-Rolls Roycens værdi andrager en betydelig del af husets købspris. At urer sandsynligvis ikke sælges, men opstilles efter restaureringen på alderdomshjemmet i Vrensted, er en helt anden sag. For hvem skiller sig af med et sådant klenodie før pengekassen er tom?




































































































Her overrækkes JBU sølvnål til Leif for 18 år, Povl for 22 år og Børge for 28 år som lede i Vrensted Idrætsforening.










„Stavnsbåndets løsning 1788, folkehøjskolens og andelsbevægelsens indsats i vort samfund danner baggrunden for det mægtige oplysningsarbejde, der er øvet inden for dansk landbrug, og det har fastslået, at fri bonde på egen jord ikke alene er det bedste for bonden men også for hele samfundet.
Det var med dette mål for øje, landets mange landboforeninger blev oprettet. Disse foreninger har bevirket, at faglig oplysning i dag er sat i højsædet.
Da vore forfædre for 70–80 år siden grundlagde den danske andelsbevægelse var det en bedrift af rang, som mange andre lande har taget ved lære af. Det vidnede om et fællesskab og et tillidsforhold, som vi, der er arvtagere, må beundre og takke for.”
– Med disse ord indleder formanden for Brønderslev og omegns landboforening, der tirsdag den 30. januar fylder 50 år, gårdejer Chr. N. Østergård, Vrensted, jubilæumsskriftet, der er redigeret af konsulent Bjørn Christensen, Brønderslev.
På et møde i november 1911 enedes en del landboere om at indkalde til en stiftende generalforsamling på hotel Phønix den 30. januar 1912. Der blev udsendt en opfordring til landmændene, underskrevet af 24 kendte landmænd, og på de udsendte tegningslister tegnede 385 landmænd sig, og på generalforsamlingen den 30. januar 1912 blev lovene vedtaget og den første bestyrelse blev valgt.
Chr. Pedersen, Gl. Burholt, valgtes som formand, og i bestyrelsen indvalgtes Chr. Sloth, Thise, N. C. Pedersen, Stenbjerggård, G. Nyholm, Hellumlund, og P. M. Thomsen, Hvilshøj.
Dyrlæge M. R. Laursen, Brønderslev, valgtes som sekretær og kasserer.
Der er en god økonomi i foreningen. Auktionsordningen i Brønderslev kom da også til at danne forbillede for mange andre landboforeninger.
Planteavlsarbejdet fik en central plads i foreningens arbejde fra starten sammen med husdyrbrugsarbejdet.
Indtil april 1944 blev husdyrbrugsarbejdet varetaget af konsulenter under Hjørring amts landøkonomiske selskab, men i 1943 blev det vedtaget at ansætte egen konsulent, og i 1944 tiltrådte konsulent Bjørn Christensen.
Landboforeningen tog også ungdoms- og skolearbejdet op. I 1918 blev der begyndt med en enkelt kursusdag for de unge, og i 1935 blev Landbohøjskolen bygget.
Foreningens nuværende formand, Chr. N. Østergård, Vrensted, afløste proprietær Bech, Thise Ladegård, i 1940, og i Østergårds 22årige formands periode har foreningen været inde i en rivende udvikling.
I 1947 blev den første del af landbrugsgården ved Nørregade bygget, i september 1947 blev den nye auktionshal taget i brug, og siden da er der foretaget mange udvidelser til Andelsmaskinstationen, Danske landbrugeres andels maskinindkøb, til kontorer o.s.v.
Der udvides stadig, og maskinstationen flytter nu ud i en ny hal der er under opførelse ved hovedlandevejen, for at skaffe mere plads til auktionerne.
Seks formænd i 50 år
I de 50 år har landboforeningen haft seks formænd. Chr Pedersen efterfulgte Jens Laurits Pedersen, Stubdrup, Anders L. Andersen, V. Linderup, Isak B. Isaksen, Ø. | Brønderslev, og H. Bech, Thise Ladegård, der i 1940 blev afløst af den nuværende formand, Chr. N. Østergård, der har beklædt formandsposten i 22 år og har været med i landboforeningens ledelse gennem 29 år.
Med tro på fællesskabets og sammenholdets styrke og på tillid, som det er kommet til udtryk gennem vor forenings virke i de forløbne 50 år, skal der nok vise sig en vej, også gennem kommende tiders vanskeligheder slutter Chr. N. Østergård sin indledning til festskriftet, og de resultater, den jubilerende forening har nået, er et vidnesbyrd om, hvad der kan løftes, når der løftes i flok.
Jubilerende forening blev stærkt hyldet
350 til møde med landbrugsrådets præsident, Anders Andersen, Voldby

Landbrugsrådets præsident, gårdejer og folketingsmand Anders Andersen, Voldby, hyldede tirsdag paa hotel Phønix, Brønderslev og Omegns Landboforening i anledning af foreningens 50 års jubilæum.
Blandt de ca. 350 af foreningens medlemmer sås flere gæster bl.a. tidligere skoleforstander, konsulent Oluf Nielsen, Aarhus, der i sin tid var medstifter af Brønderslev Andels Maskinstation.
Virksom institution
Gårdejer Anders Andersen overbragte hilser og gratulation fra Foreningen af Jydske Landboforeninger og sagde, at Brønderslev og Omegns Landboforening ikke hører til dem, der bliver grå af ælde. Han karakteriserede foreningen som en meget virksom institution, og sagde, at det, den har betydet for Brønderslev-egnens landboere, ikke kan måles i penge.
Den kontakt, man inden for Foreningen af Jydske Landboforeninger har haft med denne forening, fortsatte landbrugsrådets præsident, har bevirket, at man har fået respekt for den. Den viser, at man tør have en mening og st fast ved den.
I øvrigt fortsatte Anders Andersen med at uddybe landbrugets stilling i den tid, da der, som han sagde, foregår en strukturændring i dansk landbrug.
Fællesstalde aktuelle
Det kan blive nødvendigt med en begrænsning og specialisering, hvis vi skal stabilisere markedet, sagde han bl.a. – Vi må se i øjnene, at ting, vi hidtil ikke har holdt af at tænke på, for eksempel en sammenlægning af de mindre ejendomme, kan blive nødvendig.
Man må, fortsatte han, regne med, at der i indeværende folketingssamling kommer en ny lov der vil give fri ret til eksempelvis sammenlægning af de små brug. Det er et spørgsmål, om ikke oprettelsen af fællesstalde kan blive aktuel. Hvor der før skulle en mand til at passe 25 dyr, kan den samme mand passe 100 i en fællesstald.
En anden grund til specialisering er eventuel oprettelse af supermarkeder i udlandet. Sådanne markeder kræver store ensartede leverancer af for eksempel kød. For tiden aftager England kød, som er konserveret eller frosset, for to milliarder kr. årligt. Det er et beløb, der kan give anledning til at overveje muligheden af at oprette fabrikker, som de forskellige slagterier kan sende deres produkter ind til.
Kransenedlægning
Dagen begyndte med, at bestyrelsen lagde kranse på tidligere formænds grave. Paa Brønderslev kirkegård ligger Chr. Pedersen, Gl. Burholt, J. L. Pedersen, Stubdrup. og B. Isaksen, Mosbak, paa Vraa valgmenigheds kirkegård Anders L. Andersen, V. Linderup, og på kirkegården i Thise ligger H. Bech, Thise Ladegaard, begravet.
Til en reception på landboskolen om formiddagen mødte en lang række gratulanter. Fra byrådet kom borgmester Th. Jensen og fabrikant Karl Uggerby, fra pengeinstitutterne direktørerne H. Simonsen, Andelsbanken, og L. Østergaard, Brønderslev og Omegns Sparekasse. Desuden sås købmand R. Mortensen, Hvilshøj. direktør C. Behrens, Brønderslev Andelsslagteri, konsulent S. P. Nielsen bragte en hilsen fra Brønderslev Husmandskreds, afdelingsleder Kronborg Isager, der repræsenterede Pedershaab Maskinfabrik, svinekontrolforeningens formand gårdejer Carl Lunden, Stubdrup, formanden for planteavlsudvalget, tidligere byrådsmedlem Fr. Lunden. Agdrup. ungdomsudvalgets formand forpagter Niels Østergaard. Vrensted, andelsmaskinstationens formand, gårdejer N. Klokkerholm, Krogen. og salgsleder Harald Villadsen. Landbrugernes Andels-Maskinindkøb.
Stor gave til etableringsfondet
Til festmiddagen om aftenen paa restaurant Hedelund var den store sal fyldt af et festklædt publikum. I kredsen af særligt indbudte sås landbrugsrådets præsident, folketingsmand Anders. Andersen, borgmester Th. Jensen, dommer Joh. Kardel, alle med fruer, og æresmedlemmerne, tidligere slagteridirektør L. Madsen, Brønderslev og gaardejer Chr. Jensen, Aalstrup.
Formanden, Chr. N. Østergaard, Vrensted oplyste, at der er skænket bl.a. 23.000 kr. til landmændenes etableringsfond – i større og mindre bidrag – adskillige vaser af porcelæn og sølv og et stort antal blomsterbuketter og telegrammer.
Vi er overvældede af den megen opmærksomhed og glade og lykkelige for samarbejdsvilje mellem by og land, som den er udtryk for, sagde han.
Der blev talt af bl. a. landbrugsrådets præsident, folketingsmand Anders Andersen, der fremhævede foreningens fremragende indsats for vendelbo-landmanden, borgmester Th. Jensen, proprietær K. Knudsen, Agdrup, tidligere konsulent i Brønderslev Olaf Nielsen, Aarhus, der fortalte om arbejdet for år tilbage, Brønderslev husmandskreds formand J. Sørensen, Jerslev, næstformand i Aalborg amts landboforening E. Andersen, Ajstrup,sparekassedirektør L, Østergaard, bankdirektør H. Simonsen og formanden for Arbejdernes Fællesorganisation, Chr. Kjeldsen, Brønderslev.
Den stemningsfulde fest, der begyndte med et leve for kongen og kongesangen, sluttede med ”Der er et yndigt land”.



Gårdejer Niels Østergaard, (f. 1922, d. 2001), Vrensted, fik ofte betegnelsen, Borgernes bydreng og Borgernes vagthund, i forbindelse med sin karriere som Kommunalpolitiker og Amtsrådspolitiker.
Han var en meget farverig person med en grundholdning i højskolen og højskolesangbogen var ofte fremme i hjemmet.
Niels Østergaard var gårdmandssøn fra Vrensted og født på gården “Østergaard”. Han gik i Vrensted Østre Skole, hvor hans senere hustru, Else Drivsholm, født på “Toftegården” i Vrensted, også gik.
Allerede som ganske ung, som 15 årig, kom han ind i foreningsarbejde. Han blev formand for Vrensted Ungdomsforening som han formåede at gøre kendt viden om. Senere blev han formand for Landbo Ungdommen i Brønderslev og Omegn, og i Hjørring Amt, så for hele Jylland og tilsidst for hele Danmark.
Niels Østergaard var bl.a. elev på Halvorsminde Ungdomsskole, på Ladelund Landbrugsskole og på Askov Højskole.
I 1947 forpagtede han sit hjem “Østergaard”, som forældrene ejede og i 1958 købte han gården. Han kom i bestyrelsen for Vrensted Mejeri, “Lykkens Prøve”, Brugsen, Vrensted Vandværk og Vrensted Venstre vælgerforening, en lang periode som formand. . I 14 år var han formand for Brønderslev og Omegns Landboforening, hvor også faderen havde været formand. I den periode blev der bl.a. opført et nyt Landbocenter i Valdemarsgade i Brønderslev i samarbejde med Brønderslev og Oplands Familiebrug. Det indeholdt kontorer til konsulenter, revisorer m.v. som rådgav landmændene. Det var første gang i Danmark, at et sådant samarbejde kom op at stå. Han blev udnævnt til æresmedlem af Brønderslev og Oplands Landboforening for sit store arbejde der.
i 1962 startede han sin politiske karriere, hvor han blev indvalgt i Vrensted-Thise Sogneråd på en upolitisk liste og han fortsatte efter kommune sammenlægningen i 1970 i Løkken-Vraa Kommunalbestyrelse, indtil 1978, hvor han bl.a. var viceborgmester. Senere repræsenterede han partiet Venstre.
1966 til 1970 sad han i Hjørring Amtsråd og fra 1970 til 31-12-1993 i Nordjyllands Amtsråd, hvor han i perioden fra 1978 til 1986 var formand for udvalget for Teknik og Miljø. Ialt var det hans tumleplads i alle 28 år. Han har dog også siddet i Kulturudvalget og det Sociale Ankenævn.
Borgernes bydreng og Vælgernes vagthund er der mange gange sagt om Niels Østergaard fra Vrensted. Hans stue har mange gange været omdannet til socialkontor, når borgerne er kommet til ham med deres problemer. Han har altid sat en ære i at kunne hjælpe så godt som muligt. Han fik i sin tid overtalt tidligere trafikminister Arne Melchior CD til at udlægge en bredere hovedvej mellem Hjørring og Aalborg og ved et utal af ekspropriationer har han været med til at sikre jord til veje og cykelstier m.m. i hele Amtet.
Niels Østergaard var i fem-seks år opstillet som folketingskandidat for Venstre i Fjerritslev Kredsen, men det blev aldrig til, at han blev valgt. En enkelt gang var han dog allerede i TV blevet udråbt som vinder, men der manglede alligevel stemmer nok.
Samarbejde har altid været Niels Østergaards arbejdsmetode. Han var kendt som en forhandlingens og forligets mand. Hans motto var altid, “at det er bedre at tale med hinanden end til hinanden”. Han førte altid sin mening frem på saglig vis uden at nedgøre sin modpart personligt.
Niels Østergaard fortæller på et tidspunkt til Aalborg Stiftstidende, at hans farfar, også ved navn Niels Østergaard, der havde været sognerådsformand i Vrensted, i 1906 havde modtaget et brev fra Amtmand Linnemann i Hjørring, hvor amtmanden beder farfaderen om at kigge ind, næste gang han er i Hjørring. Det viste sig, at det var vedrørende oprettelsen af Hjørring-Løkken-Aabybro banen som blev indviet den 04.07.1913 Selvsamme banestrækning, var barnebarnet Niels Østergaard med til at nedlægge den 28.09.1963, 50 år efter dens etablering og Vrensted var dermed ikke længere stationsby.
I 1966 overtog Niels Østergaard gården “Holmen” i Vrensted som han ejede indtil 1972 og drev sammen med “Østergaard” og forældrenes gård “Slotsgården”. I perioden som folkevalgt politiker, var han nødsaget til at have dygtige og interesserede medhjælpere på gårdene, så han kunne overkomme alt det, han blev betroet uden for sin bedrift.
Niels Østergaard var Ridder af Dannebrog.
Efter salg af “Østergaard” og “Holmen” købte han ejendommen “Lindegården” på Pilgårdsvej i Vrensted.
Klik på billeder og artikler for at forstørre:






Nekrolog:
Fhv. amtsrådsmedlem, gårdejer Niels Østergaard, Pilgårdsvej 51, Vrensted, er død. Han blev 78 år.
Niels var gårdmandssøn fra Vrensted. Som ung fik han lov til at komme på Halvorsminde Ungdomsskole, senere uddannede han sig på Ladelund Landbrugsskole og Askov Højskole. I 1947 forpagtede han forældrenes gård, Østergaard, og han købte den i 1958. Senere købte han Lindegården, og i en årrække drev han desuden Holmen.
Tidligt vaktes interessen for politik og foreningsarbejde. Niels var kun 15 år, da han blev valgt som formand for Vrensted Ungdomsforening. Det var en tid, han til det sidste mindedes med glæde. Hele livet bankede hans hjerte for de unge, og han ønskede at give dem så mange tilbud som muligt.
I 1966 blev Niels opstillet til det daværende Hjørring Amtsråd, og ved kommunesammenlægningen i 1970 blev han medlem af Nordjyllands Amtsråd. I otte år var han formand for amtets teknik- og miljøudvalg, og han forblev medlem af dette i sine 28 år i amtet. Adskillige ekspropriationer var han med til at foretage, han sikrede jord til veje, cykelstier og meget andet, men han var en forhandlingens og forligets mand, der forstod at argumentere med djærve ord og gode argumenter. Derfor foregik ekspropriationerne uden sværdslag.
Allerede i 1962 var Niels Østergaard en vigtig brik i lokalpolitikken. Han var medlem af det daværende Vrensted-Thise Sogneråd, og senere var han medlem af Løkken-Vrás byråd, hvor han var viceborgmester. Også i dette arbejde var han respekteret og kendt for ikke at skjule sin mening.
Vi husker, dengang hans kontor i Vrensted var omdannet til socialkontor, fordi folk gerne kom til ham for at få hjælp med et problem.
Niels Østergaard var formand for Brønderslev og Omegns Landboforening i 14 år, et arbejde, han også udførte til punkt og prikke.
Folketingskandidat for Fjerritslev kredsen var han også en periode, men da det er en kreds, der sjældent giver valg til en venstremand, mistede han interessen for det. Beboerne i Løkken-Vrå Kommune har meget at sige Niels Østergaard tak for.
Fremsynet som han var, sikrede han, at det store areal syd for Løkken, nu kaldet Bikube arealet, blev opkøbt af Løkken-Vrå Kommune, mens tid var. Det var også ham, der fik gennemført en kloakeringsplan for kommunen. Han var en stor støtte i arbejdet med opførelsen af Løkken-Hallen. Smålighed kendte han ikke til. Altid var han de store liniers mand. Han havde humor, og den bevarede han til det sidste. I sit otium nød han opholdet i badehuset i Løkken sammen med gode venner, og trods besvær med hørelsen var han underholdende og festlig.
Niels Østergaard er et menneske, der vil stå respekt om i årene fremover.
Han vil meget sent blive glemt.
Niels Østergaard var Ridder af Dannebrog.
Han efterlader sin hustru Else samt sønnerne Knud og Christian og døtrene Mette og Anne. Også af de seks børnebørn vil han blive savnet
Birthe Helledie

Kilde: VT/nordjyske august 1982
Vrensted Idrætsforening, VI af 1937

Nyt Klubhus i 1982, kvitteringen for god lokal indsats.








En festdag i Vrensted august 1982




Idrætsforening har nu fået eget Klubhus august 1982.
Hvis det kommer til at ske ofte, at der kommer lige så mange i Vrensted Idrætsforenings nye klubhus, som tilfældet var ved indvielsen i går, kan bestyrelsen godt allerede nu begynde at spekulere på en udvidelse af de ellers store, rummelige lokaler, der i går var tætpakket med gratulerende bysbørn og officielle repræsentanter fra foreningen, institutioner m.m.
VI`s formand, Poul Søndergaard Nielsen,

bød velkommen, og derefter foretog borgmester Jens Baggesen den officielle indvielse. Han oplyste, at vejen fra ønsket om at få et klubhus, til det nu står klar til brug, er lang og omstændelig. Det hele startede op i 1974, men man begyndte med at få fodboldbaner, og klubhus-tanken blev udsat og siden behandlet i diverse udvalg 27 gange, inden resultatet nu foreligger som kvitteringen for, at det kan betale sig, at nogen gider arbejde for en sådan sag.
– I har udført et stort frivilligt arbejde, der viser jeres store interesse for idrætten og det lokale sammenhold. For det er ikke alene de sportslige resultater, der tæller, men så sandelig også kammeratskabet i en forening, sagde borgmesteren, der sluttede med at udbringe et leve for foreningens nye hus,
Poul Søndergaard Nielsen takkede de mange, der holdt ud og fortsatte med at hjælpe til med byggeriet, til det stod færdigt.
– Det har sparet os for mange penge, men selv om regnskabet endnu ikke er endeligt gjort op, så ved vi, at det bliver dyrt, vi har derfor oprettet en stole og borde-konto, som vi håber at mange vil betænke med et bidrag, indledte han og takkede de mange institutioner, foreninger m.v. samt kommunen, der har betænkt foreningen med større beløb. Han udtrykte til sidst ønsket om, det nye klubhus ikke alene kommer til at henligge som pænt hus, men at det også blive flittigt benyttet af såvel ungdommen som forældrene der altid vil være velkomme til at kikke indenfor.

Derefter var der hyggeligt samvær, mens frikadeller og forfriskninger blev serveret, og bestyrelsen kunne glæde sig over mange gaver fra nabo klubber og repræsentanter for diverse foreninger.
Klubhuset er her i 2019 endt sine dage og er blevet revet ned, idet Idrætsforeningen har fået nye tidssvarende lokaler i det ny etablerede “Byens Hus” den gamle skole.





juli 2019 – jens otto madsen


Kilde: VT/Nordjyske februar 1989
Vrensted
Arbejdet med ny vindmølle på Bådstedhede, den første i Vrensted sogn, februar 1989.
På mandag indledes opførelsen af den nye vindmølle på Bådstedhede i Vrensted.
Den dag indledes støbningen af fundamentet, og så kommer det ellers til at gå slag i slag, siger mølle-folkene, der bestemt mener at have deres mølle driftsklar til påske – som planlagt for længe siden.
Sideløbende med det meget forarbejde til møllen har møllelauget også holdt sin første, ordinære generalforsamling
Her kunne formanden, kommunalbestyrelsesmedlem Poul Søndergaard Nielsen,

bl.a. oplyse, at der siden den ekstraordinære generalforsamling i december, er kommet tilsagn om statstilskud. Det bliver på 15 procent. Den samlede investering er på 1,5 mill. kr. uden moms og uden fradrag for statstilskud.
På det seneste er el-prisen steget, så salget af strøm vil indbringe 25.000-30.000 kr. mere end beregnet, men vi har jo også måttet bruge ekstra penge til nedramning af pæle under fundamentet. Projektet tegner fortsat godt, selv om der er tæret på de økonomiske reserver sluttede formanden.
Til bestyrelsen afgik efter lodtrækning Erik Søborg Jensen og Søren Søndergaard Nielsen. Begge blev genvalgt. Som revisorer valgtes registreret revisor Ole Olsen, Vrå, og læge Leif Jensen, Vrensted.
Der vedtages nogle vedtægtsændringer – af redaktionel karakter, og det oplystes, at man har oprettet en venteliste, som interesserede kan optages på ved afhændelse af anparter.
juli 2019-jens otto madsen



Om meget få kan man sige, at de virkelig har rod i deres hjemsogn. Det kan man om Povl. Han er født og opvokset i Vrensted ligesom sine forældre. Han har boet i Vrensted hele sit liv – som forældrene – og han fulgte også den kommunalpolitiske arv op efter bedstefaderen, afdøde Søren Nielsen, der i en lang årrække var byens Sognefoged og i 29 år var medlem af daværende Vrensted-Thise Sogneråd. Havde Poul og ægtefællen Anna boet på den vej, som i Vrensted er opkaldt efter bedstefaderen, havde tingene været 110 procent Vrensted’sk. Men Anna og Povl byggede nyt hus på Anders Olesensvej 10, Vrensted, hvor de tre børn voksede op.
Voksenlivet startede med et landmands-liv efterfulgt af et landbrugsskoleophold, men det blev nu til et job hos en murer undervejs til et arbejde hos Vraa Andels afdeling i Vrensted, hvor han iøvrigt arbejde mere en 25 år.

Jobbet blev trapper ned til halv tid, da han i 1981 blev valgt ind i Løkken-Vraa Kommunalbestyrelse valgt på en borgerliste hvor han sad i tolv år, heraf otte år som Kulturudvalgsformand. Det var han selvfølgelig for hele kommunen, men der ud over var det først og fremmest Vrensted og dens borgere, han varetog interesserne for. Politiske venner og modstandere accepterede det og indrømmede samtidig, at Poul fra Vrensted, gør det godt og entusiastisk for sin hjemby.

Næstformand i forsamlingshuset, mangeårig formand og kasserer i Vrensted Idrætsforening. Han blev valgt ind i repræsentantskabet for Løkken Sparekasse, Vendsyssel Historiske Musem, og fik sæde i repræsentantskab og bestyrelse for Brønderslev og Oplands Elforsyning i Brønderslev.
Vrensted Alderdomshjem var blevet nedlagt og en række foreninger i Vrensted var gået sammen om at købe det og oprettede en fond med det formål at skaffe aktiviteter i bygningen, som blev renoveret og moderniseret og fik navnet Vrensted Ferie Center. Først i 1992 blev Povl så ansat som Centerleder og daglig leder. Der kom igen liv i bygningen med udlejning til turister og udlejning til fodbold-og håndboldspillere der kunne benytte boldbanerne i Vrensted.

Povl’s hjerte bankede for Vrensted Idrætsforening V.I. Han lavede et utroligt stort stykke arbejde. Han var med i alt, spillede selv i ungdomsårene på Vrensteds førstehold i fodbold og håndbold. Var medinitivtaver til opførelse af det nye klubhus, de nye boldbaner og lysanlæg, så man kunne træne hele året. Han var med i årene hvor man holdt de månedlige “baller” i forsamlingshuset, arrangeret af Idrætsforeningen. Han var med overalt og var det man i dag kalder en “Ildsjæl”, alt sammen bakket op af familien som også aktivt tog del i livet i Idrætsforeningen.


Jens Otto Madsen 2016
Præsentation af Vrensted Aktivitet- og Ferie Center

Historien om hvordan Vrensted Aktivitets- og Ferie Center opstod og dens aktiviteter.
Alderdomshjemmet i Vrensted lukket
De sidste beboere er flyttet
Kilde VT. 1. APRIL 1990
VRENSTED:Så er det slut med den daglige drift af alderdomshjemmet i Vrensted. Her op til weekenden står hjemmet tomt. De sidste portioner mad er blevet lavet i køkkenet, og de sidste, få beboere er udflyttet.
Dermed er et kapitel i Vrensteds historie sluttet. Beslutningen om lukningen af alderdomshjemmet blev i princippet truffet allerede for en del år siden, men i realiteten skete det først efter en langvarig debat i kommunalbestyrelsen i november 1988
Ikke alle i kommunalbestyrelsen var enige i beslutningen, som dog blev gennemført med et massivt flertal. Der blev aftalt en afviklingstid over godt et års tid for hjemmet, men nu er det altså slut. På det seneste, var der kun enkelte beboere, som der blev lavet mad til på selve hjemmet, foruden levering af mad til beboerne i Ane Maries hus samt en enkelt, hjemmeboende pensionist.
Som den officielle beslutning om nedlægningen af hjemmet ikke kom til at foregå uden sværdslag, så har der på det seneste lydt lokale røster for at bevare alderdomshjemmet. Det var lige efter årsskiftet, da den lokale Venstre-vælgerforening med formanden. amtsrådsmedlem Niels Østergaard i spidsen krævede en genvurdering af beslutningen i den nye kommunalbestyrelse.
Men det kom ikke til en ny debat. Beslutningen var uigenkaldelig. hed det, mens en vred Niels Østergaard talte med store bogstaver og fastslog, at »systemet havde taget magten over mennesket«. Vore ældre kan og vil hellere klare sig med mindre flotte installationer og så blive i deres hjemby, hed det blandt andet.
Nedlæggelsen blev i sin tid besluttet, fordi man fandt, at det ville blive for dyrt at foretage en række bygningsmæssige ændringer med nye installationer, bl.a. elevator. Efter luknings-beslutningen nedsattes et udvalg af Vrenstedborgere, som siden har arbejdet med forskellige planer for den fremtidige benyttelse af hjemmet, der blev opfort i den daværende Vrensted-Thise Kommunes tid.
kilde. VT 10.03.1993

Vrensted Aktivitets- & Ferie Center afholder reception fredag den 12. marts 1993,
for der igennem at give medlemmerne af de 9 foreninger som danner baggrund for etablering af Vrensted Aktivitet Center Fonden – samt leverandører m.fl. en orientering.
Vrensted Aktivitets- og Ferie Center blev oprettet på baggrund af, at da Løkken-Vrå Kommune havde bygget “Havgaarden” i Løkken, og dermed skabt nye, moderne forhold for kommunens ældre, blev tidligere alderdomshjem lukket, herunder Vrensted Alderdomshjem. Byens borgere (og omegnes) blev enige om, at de meget nødig så bygningen solgt og anvendt fremover på een for borgerne uønsket måde. Der blev derfor nedsat et udvalg som gennem vinteren 1990/91 arbejdede på forskellige “løsnings”-modeller, modeler, med det endelig fremlagte resultat, var ikke acceptabelt for kommunen. Et nyt udvalg blev nedsat med Evald Nielsen som formand og idémand, og en bestyrelse på yderligere 4 valgt.
Evald Nielsen henvendte sig til fhv, erhvervschef Eric Lindstrøm, som efter et forarbejde i sommeren 1991 fremlagde en plan, hvorefter beboerne skulle etablere en fond med det formål, at tilbyde kommunen at købe bygningen, og herefter omdanne samme til Aktivitet- & Ferie Center. Samtlige foreninger i byen (og omegn) blev ved sine bestyrelser indkaldt til et orienteringsmøde, hvor det nedsatte udvalg præsenterede de indbudte for projektet, samt de af Eric Lindstrøm udarbejde forslag til budget og vedtægter. Med megen skepsis – for risikoen, at de enkelte foreninger kunne drages til ansvar økonomisk – var der enighed om at projektet skulle fortsætte for udarbejdelse af endelig projekt til vedtagelse. Med stor støtte fra revisor Tage Kielsgaard, Hjørring og advokatfirmaet Henrik Skaarup, Brønderslev blev det endelige resultat fremlagt på et stiftende møde den 26. september 1990, hvor projektet blev endelig vedtaget med 9 foreninger for endelig stiftelse på et møde 25. oktober 1990 .
Med megen stor velvilje fra Løkken-Vrå Kommune var det muligt for fonden at købe bygningen på meget fordelagtige vilkår, og med Løkken Sparekasse som en uundværlig støtte, at sikre den økonomiske baggrund, dels for køb af bygningen, dels fondsbeløbet og endelig økonomisk støtte til investering for ombygning og inventar m.v. Ud fra de udarbejdede budgetter blev det planlagt, at etablere endelig drift fra vinteren 1992/93, idet bestyrelsen havde vedtaget, at Centeret skulle have tid til markedsførings-arbejdet.
Den 22. maj 1992 meddelte Evald Nielsen på et betyrelsesmøde, at han af private årsager blev nød til at trække sig som formand, hvorefter bestyrelsen konstituerede sig med Svend Åge Andersen som formand, mens Evald Nielsen accepterede at fortsætte i bestyrelsen, da Løkken Turistforening i slutningen af maj 1992 opfordrede bestyrelsen til at indrette centret til ferieophold i juni-juli-august, trådte Povl Søndergaard Nielsen til, og under stort arbejdspres fik han – ikke alene centret gjort modtager klar for gæster, men gennem sommeren tog han også arbejdet med at betjene de mange gæster. Centret er nu endelig klar, og markedsføringen har medført reservationer for 1993.
Kilde VT. 20.09.1992
Vrensted Aktivitetscenter
10 foreninger køber plejehjem i Vrensted
Ny aktivitet i de gamles hjem – Vrensted Alderdomshjem
VRENSTED: Turister kan lide at opholde sig på Vrensteds tidligere plejehjem, der nu hedder Vrensted Aktivitets Center.
Tallet for sommerens overnatninger siger 1000 på en måned. I januar 1990 var det slut med beboere på hjemmet, og den store bygning stod derefter tom som et hult spøgelse.
10 foreninger fra Vrensted dannede en fond for et år siden med det formål at bringe livet tilbage til huset fra 1957. Idræts-, Husmands-, Pensionist og Jagtforeningen i Vrensted står bag, sammen med Vrensted 4H, idrættens støtteforening, Vendsyssel Husholdningsforening, Vrensted Ungdomsklub, Lege-ringen og Vrensted Husholdningsudvalg.
– Efter at vi havde besluttet at købe af kommunen, stod kreditforeningen af. Heldigvis fandt vi midler hos Løkken Sparekasse og EFs fiskerifond. Vi købte bygningen for 300.000 kr., og midt i juni rumsterede håndværkerne rundt, fortæller Povl Søndergaard Nielsen, der bestyrer byens aktive center.
Turistbureau har uddelt reklamer om stedet, og Povl Søndergaard Nielsen har været ude med sedler.
– Alt gik så stærkt, og sæsonen var godt i gang, da vi kom til. Derfor nåede vi ikke at gøre tilstrækkelig opmærksom på os selv. Næste år satser vi mere på reklame og plads i guider, siger Povl Søndergaard Nielsen.
De første bekymringer gik på, om turisterne kunne lokkes de fem kilometer fra Løkken ind i landet til den lille landsby med købmand, bager, skole, fodboldbaner, rideskole og 350 beboere. Familier med mindre børn vil godt dreje fra i Løkken og køre mod fred og ro i Vrensted.
Prisen for en nat i centrets nyindkøbte køjesenge lyder på 250 kr. for en familie på fire. Maden skal de selv sørge for, og stedets køkken er flot
udstyret. Alt fra æggebægre til pander og gryder er nye. 300.000 kr. er brugt på at købe nyt og lave om.
Senge og stole i lyst træ fylder værelserne. Møblerne i opholdsstuen er også nye, men lysekronerne fra de gamles tid hænger der stadig sammen med Skovsøen på væggen.
– En nat sov 58 gæster her. Normalt er stedet beregnet til 50. Værelserne ovenpå er vi først ved at få sat i stand nu, men de blev også brugt, når der var mange gæster, forklarer Povl Søndergaard Nielsen, der har haft en arbejdsuge på mere end 37 timer og siger, at det hører med, når de skal have det til at køre.
Nu er det igen hverdag og turist-sæsonen forbi. En lokal håndværker arbejder ovenpå i det ene badeværelse. Bestyreren har været i gang med hvid maling og dækkende strøg ovenpå. Men nu er der ikke mere at lave.
Hvad han nu skal rive i afhænger helt af aktiviterne på centret, der indtil videre passer sig selv.
– Jeg går hjemme ved lillemor, men er ansat igen, når der forhåbentlig sker noget til vinter, siger han, der har har lært en del svensk i løbet af sommeren.
Uden for sommertiden er det meningen, at centret skal fyldes af sportsklubber på træningsophold, lejrskoler og de lokale foreninger.
– I kælderen vil vi gerne have værksteder til foreningerne og omklædningsrum til sporten.
Holdene kan bruge fodboldbanerne ved skolen, lyder det fra centerlederen, indfødt og med flere kasketter på. 57 Han er kasserer i idrætsforeningen og i gang med er sin tredje periode i kommunalbestyrelsen. I den forbindelse er han også formand for kulturudvalget.
I politiker-rollen siger han om centret: De mindre samfund har brug for borgernes engagement og sammenhold. Det kræveer en indsats, og den er blevet ydet her i Vrensted. Jeg håber inderligt, at stedet kommer til at køre økonomisk fornuftigt.
Repræsentanter fra de 10 foreninger udgør Fondens Venner, der mødes for at drøfte mulighederne med stedet og deres ønsker. Vennerne kan give råd videre til bestyrelsen.
Vrensted AktivitetsCenter 2
Kilde: VT/Nordjyske juli 1992
Vrensted Aktivitets Center indvies juli 1992
Det nye Vrensted Aktivitets Center, som er indrettet i byens tidligere Alderdomshjem, og som officielt blev meldt klar midt på ugen, har fået en forrygende start.

Her op til weekenden dukkede 32 børn og voksne fra Aalborg-området op i centret for at holde ferie den kommende uge. De besatte hele under-etagen i den moderniserede bygning. hvor der på vandrerhjems-lignende betingelser kan holdes ferie til omkring halvdelen af den overnatnings-pris, som der ellers taget på egnen i højsæsonen.
Ud over de 32 havde et mindre selskab i forvejen lejet sig ind i centret, der har fået de mange ekstra gæster ved en tilfældighed. De 32 havde bestilt plads på en i Sønderjylland, men måtte forleden se sig om efter et andet ferie-sted, fordi der var opstået bygningsmæssige skader i lejren sydpå.
løvrigt kan kommunalbestyrelsesmedlem og kulturudvalgsformand Povl Søndergaard Nielsen, Vrensted,

nu smykke sig med endnu en titel. Nemlig center-leder. Han er blevet udpeget til at være daglig leder af det nye center i Vrensted.
Fonden, der er oprettet af en række lokale foreninger, med det formål at skabe aktiviteter i bygningen har nu indrettet den med 8 store, lyse værelser i stueetagen, 7 på første sal, et stort køkken og 4 tekøkkener. Desuden er der fortrinlige toilet- og badeforhold, en stor spisestue, opholdsstue, åben/overdækket terrasse samt dejlige udenoms anlæg.
Det er tanken, centret skal drives som udlejning for turister i sommerperioden, desuden træningsophold for fodbold-og håndboldspillere. Man har allerede nu aftaler med idrætsanlæg, ridecenter, svømmehal m.v.
Ejendommen som er et moderne vel indrettet feriecenter drives under navnet ”Vrensted Ferie Center”

Kilde. VT 28.02.1994

VRENSTED: Vandrerhjems-funktionen blev i 1993 den største aktivitet hos Vrensted Aktivitets Center, det forenings-ejede center, som er indrettet i det tidligere alderdomshjem i Vrensted. Men ikke alle intentionerne for drifts-året er blevet opfyldt.
Det fremgik klart af den beretning, som centrets formand Svend Aage Andersen afgav på den årlige generalforsamling. Trænings-ophold for sportsfolk har kun delvist opfyldt forventningerne. Belægningen har kun været halvdelen af den forventede, men der arbejdes på at forbedre den kommende sæson. Det har også knebet med at få fyldt op ved lejrskole-opholdene, men de besøgende har været yderst tilfredse, hed det videre i beretningen.
Svend Aage Andersen understregede, at centret opfylder et stort lokalt behov. Dels som hjemsted for de fester, som ikke har kunnet være i forsamlingshuset, dels som overnatningssted for gæster til Vrensted-familier. Desuden er centret i vinterhalvåret hjemsted for legestue, ungdomsklub og 4H, og der har været åbent husarrangementer med en række aktiviteter, bl.a. for pensionister.
Der har i årets løb været 2600 overnatninger foruden de nævnte aktiviteter. Men der har været stilstand i lange perioder, og der har været store etableringsudgifter med deraf følgende rentebyrde.
Formanden slog fast, at indtjeningen i år skal øges med 25 procent – og desuden skal der spares. Budgettet viser, at dette er muligt, hed det i beretningen Der blev udtalt tro på og håb om videreførelsen af centret, og dertil også et håb om fortsat opbakning fra foreningerne og beboerne. I modsat fald kan vi jo godt se alternativet. Og det er ganske klart, nemlig at vi ikke selv vil få indflydelse på centrets anvendelse, hed det alvorligt i afslutningen af beretningen.
AktivitetsCentret sælges
Centret har fungeret indtil 2011, hvor det var blevet besluttet at sælge det.
Centret Solgt pr. 01.01.2011. og aktiviteter ophørt.

Fonden ændrer navn pr. 16.10.1999 til Vrensted Aktivitets Center Fonden, som støtter aktiviteter i Vrensted.
Fonden yder støtte til foreninger m.m. i Vrensted.

Hvad får man for 589 kr. i dag? Ikke meget. Men i 1938 kunne dette beløb betale en byggegrund. Se lige lidt mere på denne dags dato-seddel!
1178 kvadratalen byggegrund a 50 øre !
Det er Harry Jørgensen, Båstedhedevej 28. Vrensted, der har sendt os den gamle kvittering. Det var hans nu afdøde hustru, Anna Ørnholm, der i 1938 købte grunden, der blev udstykket fra en landejendom tilhørende Harald Mørk. Og her byggede Anna Ørnholm det hus som Harry Jørgensen stadig bor i. Det fremgår af en anden gammel regning som Harry Jørgensen har sendt til Bagsideredaktionen.
Det samlede byggesum for huset beløb sig til 5.713.29 kr. Altså i 1938. I dag er huset vurderet 150.000 kr. juni 1980.


I 1974 startede Vrensted tilværelsen igen, hvor han flyttede alene ind i Ørnholms minde lige syd for Kirkedammen. Harry Jørgensen var en farverig og flittig person, kendt af mange over hele Vendsyssel, dels som tidligere meddeler til avisen men også som en flittig og meget velformuleret læserbrevsskribent, en af de mest markante under Frit ord i Vendsyssel Tidende men også i københavnerpressen, hvis de trængte til et hip og et ord på vejen.
Harry Jørgensen var altid god for en interessant beretning. Han var et omvandrende arkiv og gennem årene samlede han et rigtigt arkiv af udklip og materiale af lokalhistorisk art.
Harry Jørgensen døde i 1995

juli 2019-jens otto madsen
Om “Meningsfyldt arbejde for 50 år siden” i 1930erne.
Kilde: VT kronik 25.04.1982

Når man læser om den indsats, som regeringen vil gøre for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs- og som vist ikke ret mange tror på vil lykkes, selv om der vil blive givet store offentlige tilskud dertil, og man læser, at det arbejde, de unge skal til at udføre, skal være meningsfyldt og alligevel af en art der ikke ville blive udført, dersom arbejdsgiveren af sin egen lomme skulle betale hele arbejdslønnen, kan jeg, der i dag er 75 år gammel, ikke lade være med at tænke tilbage på, hvordan det var vore arbejdsmænd ude på landet og sommetider var arbejdsløs, for bare 50 år siden.
Dengang ville det have været en hel gullasch tilværelse at være ung og arbejdsløs, dersom der var blevet gjort så meget for at yde hjælp til de unge, som der gøres i dag. Men det var der ingen, der spekulerede på dengang. Var der ikke andet, var det en selvfølge, at de unge tog en helårlig fast plads på en gård. Aviserne var fyldt med annoncer, i hvilke søgtes såvel piger som karle, og årslønnen var for det meste et sted mellem 500 og 300 kr plus kost og logi.
Dersom man i dag bød de unge arbejdsløse en tilværelse, som den formede sig for 50 år siden, sikke en ballade, der så ville blive.
Jeg boede i 1932 i Løkken og var nogle år tidligere blevet gift og var således familieforsørger, og måtte som mange andre tjene til familiens underhold ved at tage arbejde som daglejer rundt om på gårdene i omegnen. Om det arbejde, man fik, var meningsfyldte, og man var glad ved at tage arbejde, selv om daglønnen dengang kun var en meget lille brøkdel af det, en timeløn er i dag.
Når jeg i dag fortæller de unge om, hvordan det var at være ung i i mine ungdomsår, og hvilken løn man fik for den slid, man måtte levere for at tjene til udkommet, tror mange af dem, at det er løgn. Men det er måske kun historien, der gentager sig. Når min bedstefar, dengang var ung, for talte mig, hvordan tilværelsen havde været, da han var ung, var jeg også tilbøjelig til at tro, at det var løgn.
1 1932 var daglønnen for at arbejde ude på gårdene tre og allerhøjst fire kroner, og der var dengang de fleste steder en arbejdsdag på ti timer og seks hele arbejdsdage i en uge. Det med weekend og 40 times arbejdsuge var ikke opfundet dengang, Blev man arbejdsløs, og det hændte ofte, kunne man få tre kroner om dagen i arbejdsløshedsunderstøttelse og kun i 100 dage om året. Opbrugte man på grund af arbejdsløshed disse 100 dage hvert år i tre år, var der ingenting at få det fjerde år.
Min årsindtægt var i 1932 omkring 1000 kr., og med denne skulle man forsørge sin familie. Dette med at tage på udenlandsrejser, og hvad andet der i dag af mange betragtes som en selvfølge at have råd til var fuldstændig udelukket.
Hvad var så det som man dengang kaldte meningsfyldt arbejde! Det var kort sagt alt hvad man blev sat til at udføre. Dengang var der ikke noget, der hed læssegrabbe og – spredere, så i fortiden var det meget almindeligt, at gårdmændene ringede til den lokale fagforening om at få en mand anvist til at læsse møg. Dette arbejde bestod i, at man med en stor greb gravede sig igennem de store møddinger og fik møget læsset på store arbejdsvogne, som med heste som trækkraft blev kørt ud på markerne, hvor det med en møgkrat blev læsset af i møgstak, som man, når man var færdig med at tømme møddingen, kunne gå i gang med, ligeledes med håndkraft, at sprede i et jævnt lag ud over markerne.
Kunstgødning blev også den gang anvendt en de inden for landbruget. Såningen af denne gødning foregik ligeledes uden anvendelse af maskiner. Man fik en såsæk over nakken, fik denne fyldt op med kunstgødning, og så var det bare med at spadsere op og ned ad agrene og sprede gødningen ud. Var agrene fugtige, og det var de ofte i forårsmånederne, var det et mildt udtryk at anvende, at sige at man var godt træt, når man havde travet rundt i en halv snes timer med en såsæk over nakken.
Senere på sommeren blev der arbejde med udtynding og hakning i roemarkerne. Dette arbejde blev for det meste betalt med 25 øre for hver 100 favne roerækker, der blev udtyndet og gjort ren for ukrudt, der skulle arbejdes gennem 1200 favne om dagen for at tjene daglønnen på tre kroner. Var roemarkerne fyldt med ukrudt, måtte der ofte lange og kedelige forhandlinger med arbejdsgiveren for at få denne til at betale en halv snes øre mere for 100 favne udtyndede og rengjorte roer. I den tid, der var arbejde at gøre i roemarkerne, blev dette ret ofte tilbudt i annoncer i aviserne, og blandt annoncerne var en del indrykket af såkaldte roeentreprenører, som søgte arbejdskraft til sukkerroehakning på Lolland. For at tjent så meget som muligt i den tid, udtyndings- og haknings arbejdet i roemarkere stod på, var det ikke ualmindeligt, at en arbejdsmand begyndte med arbejdet kl. fire om morgenen og først holdt fyraften omkring klokken ni om aftenen.
Senere hen på sommeren kom hø bjærgningen, og det var vel nok noget, der kunne få sveden frem, når man på rigtig varme sommerdage blev beskæftiget med at stakke hø, og det samme var tilfældet, når stakkene skulle køres hjem til gårdene og slæbes ind på staldlofterne.
Endelig kom så høsttiden, som medførte, at der blev arbejde nok at få. Det var før mejetærskernes tid og det var kun på enkelte gårde, man havde fået anskaffet selvbindere. Kornet blev de fleste steder mejer med slåmaskiner, og dette medførte et enormt arbejde med at få det bundet i neg. Når negene havde ligget i nogle dage og var blevet tørre, blev de ligeledes med håndkraft slæbe sammen i hobe og indtraf der regnvejr, så hobene blev våde, skulle disse vendes for at blive luftet . Hjemkørslen af kornet fra marken var ligesom arbejdet med hobebjergningen noget, der kunne få sveden frem.
Udover disse arbejder, som jeg har skildret, var der masser af meningsfyldt arbejde, som man som landarbejder ofte kom til at udføre. Der var arbejde med oprensning af grøfer, optagning af roer og kartofler også med håndkraft), tildækning med jord på roe- og kartoffelkuler og meget andet, som det vil være for vidt at komme ind på.
Om vinteren var det sne kastnings arbejde at få, men det var jo ikke sne hele tiden og kommunerne havde ligesom i dag ofte stort besvar med at finde beskæftigelse til de arbejdsledige, som havde opbrugt den understøttelse, som de kunne opnå gennem arbejdsløshedskassen. Mange kommuner klarede problemet med at sætte skærve slånings arbejde i gang. men i de fleste kommuner blev dette arbejde indstillet, når den værste vintertid var ovre. Dette skete for det meste med den begrundelse, at der ikke var flere penge i kommunekassen, som kunne undværes til sådant arbejde.
juli 2019 – jens otto madssn


Harry Jørgensen, 71 år i 1978
En af Løkkens kendte skikkelser. Ikke på grund af nogen særlig! fremtrædende stilling. Han er hotelkarl. Men fordi han er Harry. Slet og ret. Stor og skægget, med ølforklæde og kasket som kendemærker. Malerisk synes byens turister, og snupper et billede. Harry mener nok, han er byens mest fotograferede person. Og ked af det er han ikke.
Kun er han er smule fortrydelig over, at de fleste turister glemmer at sende ham et billede. Man vil jo gerne se resultatet, siger han. For at hjælpe turisternes hukommelse lidt på gled, når de sidder derhjemme med de fremkaldte feriebilleder, har han fået fremstillet visitkort med billede af sig selv, fuldt navn og adresse. Første oplag! er på 2000 styk, så der skulle være nok til sommerens forbrug, mener Harry og fisker et kort frem fra bunken i tegnebogen.
Men Harry vil også gerne snakke. Han spenderer gerne en øl på en snak efter endt fotografering.
– Jo, omkostninger er der da ved det siger Harry. Så det er godt at kunne lægge lidt til pensionen med arbejdet her. Hellere det end alt det her omsorgsarbejde og pjat, de går og laver for gamle folk. Nej, så er det noget andet at gå her og få en sludder og en tår øl med alle de flinke folk, der kommer til byen.
Og Harry er nok en sludder værd. Han kender sin by. Kan fortælle om huset, som nu er blevet til bymuseum. Om sine mange år i Løkken som bl.a. rejsebud til Hjørring og som klunser. I dag bor han i Vrensted, men det er ingen sag at tilbagelægge de seks kilometer på cykel.
– Man er da ikke noget skravl endnu, påpeger han.
Harry er en flittig avislæser. Mest af danske, men også af svenske, selv om det her mest bliver til overskriftlæsning.
– Vil man snakke med folk, må man også følge med i, hvad der sker ude i verden, mener Harry.
Vil turisterne møde Harry, er der et sted, de ikke skal søge. På stranden eller på sandet, som han selv siger. Der kommer han ikke.
– Det skal da være et meget strengt ærinde, der skal få mig til at gå på sandet. Nej, lad turister og andre om det, mener Harry. Og en dukkert i havet. Aldrig. Man har vel badeværelse derhjemme.
Kilde: VT nov . 1979
Dengang der var bumser til

Svend Pedersens artikel i Vendsyssel Tidende søndag den 11. november om bumser på Hjørring-egnen har fået Harry Jørgensen, Vrensted, til at mindes de 14 år, da han som rejsebud fra Løkken var i Hjørring hver søgnedag. Harry Jørgensen skriver:
Jeg kendte flere af bumserne, som Svend Pedersen nævner, og især kendte jeg særlig godt Fattig Laurits, som var en skikkelig og godmodig fyr, men som nok i en rus kunne optræde lidt umanerligt, så politiet måtte tage sig af ham.
Laurits havde sommetider tilholdssted hos et ægtepar, der boede i Skallerup Sogn og kom også enkelte gange til Løkken, hvor jeg nogle gange havde besøg af ham. Om hans endeligt har jeg hørt, at han blev så forbrændt en nat, han havde lagt sig til at sove op mod en varm teglværksovn, at han måtte indlægges på sygehuset, vistnok i Brønderslev, hvor han døde. Nogen nekrolog kom der ikke i avisen efter hans død. Det var der dengang sjældent nogen af hans stand, der fik.
Hvor meget, man dengang regnede Laurits og hans ligemænd for, fremgår af en begivenhed, der fandt sted et par år efter, jeg var holdt op med at være rejsebud:
En af Laurits’ kolleger blev ude på Aalborgvej pakørt af en bil ført af en af Hjørrings kendte borgere. Han blev så alvorlig kvæstet, at han kom på sygehuset. Da bilisten efter på kørslen standsede, og man blev klar over, hvem det var blevet påkørt, udbrød bilistens hustru, der var passager i bilen: – Det var da et held i uheld, at det kun var en bums, min mand kørte på.

juli 2019 -jens otto madsen
Kilde: Løkken Folkeblad 1984
Han blev Æresmedlem

Harry Jørgensen, 77-årig debat-ivrig pensionist fra Vrensted, er blevet udnævnt til æresmedlem af Folkebevægelsen for Frie Fagforeninger. Han er endda organisationens første æresmedlem. Udnævnelsen skete på landsmødet i Brædstrup den første og anden september,
Folkebevægelsen for Frie Fagforeninger er en organisation, som vil bekæmpe det, de kalder fagforeningstvangen.
– Jeg har længe haft kontakt med organisationen og sympatiserer med det, den står for. Jeg har i det seneste år hver uge sendt avisudklip fra de nordjyske aviser til organisationen. Det er avisudklip, som fortæller om fagforeningstvang, som f.eks. portør-sagen fra Hjørring, fortæller Harry Jørgensen
Som begrundelse for udnævnelsen skriver Folkebevægelsen for Frie Fagforeninger: Vi vil især fremhæve din store indsats med at samle avisudklip til organisationen og med at skrive mange læser-indlæg om fagforeningstvangen. En sådan aktivitet af en mand på din alder vakte landsmødets begejstrings.
– Jeg er selvfølgelig vældig stolt over at blive udnævnt til
æresmedlem. Det er ikke en titel, jeg får i de andre foreninger jeg er med i, da slet ikke i Vrensted Pensionistforening, siger Harry Jørgensen.
Udnævnelsen kom temmelig overraskende for ham.
Jeg vidste ikke på for hånd, at jeg skulle udnævnes til
æresmedlem. Jeg var godt nok blevet inviteret med til landsmødet. Men hvordan skal en gammel mand på 77, der der lige nok kan komme til Løkken, bære sig ad med at komme helt til Brædstrup, siger Harry Jørgensen
juli 2019 – jens otto madsen
Kilde: VT 9. januar 1986

Harry Jørgensen, Ørnholmsminde, Vrensted, har sendt os følgende ungdomserindringer om en gartneri og landbrugsmedhjælpers tilværelse i Løkken. Harry Jørgensen fortæller:
Hvor mange af de unge, der bor i Løkken i dag, tænker mon over, at for bare omkring 60 år siden var meget helt anderledes i byen end det er i dag? Dengang var adskillige af gaderne kun sandveje, og omtrent der, hvor omfartsvejen skiller byen i to dele, var der jernbanespor; om sommeren var det en dagligdags foreteelse at se hotelkarlene fra byens hoteller møde op på den daværende jernbanestation ved næsten alle togenes ankomst for med deres trækvogne eller trehjulede varecykler at afhente gæster, der havde bestilt kortere eller længere ophold på hotellerne.
Øst for jernbanesporene, hvor der i dag er et helt bykvarter, var der inden man nåede op til Aasendrup, ikke anden bebyggelse end stuehuset og ladebygningen til den allerede dengang nedlagte Løkken Mølle, og jordarealerne nærmest jernbanesporene var i brug som gartnerier.
Som 16-årig fik jeg plads hos den endnu levende levende gartner og senere planteskoleejer i Hjørring, Jens Vittrup Christensen, der foruden et mindre landbrug drev et efter datidens forhold ret stort gartneri i Løkken og boede i ejendommen Vrenstedvej 21.
Såvidt jeg husker var min månedsløn som gartneri- og landbrugsmedhjælper – ud over kost og logi – 50 kr.
Jens Vittrup Christensen har for nogen tid siden i et interview, som Vendsyssel Tidende bragte, fortalt hvorledes han ved at anvende kødet fra en ilanddrevet hval som gødning, avlede nogle kæmpeselleri. Dette gav mig anledning til at tænke tilbage og mindes det første år jeg havde i Løkken, hvor jeg kom til at bo i adskillige år.
Året før jeg fik plads hos Jens Vittrup Christensen var der drevet en hval i land på stranden mellem Nybæk og Grønhøj, og den kendte vragfisker Sigurd Damsgaard, der dengang boede i Løkken, fandt ud af, at det måtte kunne give nogle gode penge med at lade hvalen fremvise ved byfester og markeder.
I samarbejde med en bror, der dengang ejede Ny Kallehavegaard, blev hvalen læsset på en lastbil, og ved anvendelse af nogle gamle pressenninger blev et telt rigget sammen, hvorefter de to brødre tog ud på en fremvisningsturné, der så vidt jeg husker startede med godt besøg og presseomtale i Aalborg.
Forevisningsturneen gik godt de første dage, men det varede jo ikke længe inden hvalkadaveret begyndte at gå i forrådnelse og som følge deraf kunne lugtes langt væk. Det medførte, at de to hvalfremvisere blev nægtet adgang til markedspladserne, og så var den fidus ovre. For at slippe af med kadaveret blev det enten solgt eller foræret til Jens Vittrup Christensen, som lod det skære i nogle stykker, der blev stablet op i en stak og dækket til med jord, og da foråret kom blev kødklumperne skåret i mindre stykker og gravet ned som gødning. Hvalkødet lugtede fælt, og nedgravningsarbejdet, som jeg deltog i, foregik altid når der var vestenvind for ikke at få alt for mange klager over stanken. Udover hvalkød anvendte Jens Vittrup Christensen også meget andet organisk gødning i sit gartneri, bl.a. affald fra Løkkens mange fiskepakhuse. Hestegødning var også meget eftertraktet i gartneriet.
Ved Hotel Klitbakken var der en hestestald, hvor omegnens beboere stalde ind, når de var kørende til Løkken, og jeg hentede adskillige læs hestegødning ved den stald og kørte det ud til gartneriet. Jeg husker en lørdag, hvor jeg havde afhentet gødning på hotellet, og for ikke at risikere at køre fast på de to sandveje Houmannsvej og Den Skæve linje valgte at køre over Torvet og videre ad Vrenstedvej. Det med førte en gevaldig – og for mig ubehagelig – ballade. Arbejdsvognen var ikke helt tæt, hvilket nogle vældige striber af gødning lige foran Badehotellet kom til at vidne om. Det passede selvfølgelig ikke ejeren af badehotellet, og han ringede til landbetjenten i Vrå (det var jo længe før en sådan blev stationeret i Løkken) for at anmelde svineriet. Det medførte at jeg i stedet for at få fri om aftenen blev udkommanderet med skovl og kost for at rengøre Torvet for den spildte hestegødning.
juli 2019-jens otto madsen

Kilde: VT juli1968
En mælkekusk og hans hest slutter mange års kørsel.
Henry Nørlev har kørt mælk fra Vrensted mejeri i 24 år, og i 16 år har hans hest været med. Nu indsættes tankvogn.
Siden 1944 har husmand Henry Nørlev, Kongsengene, kørt mælketur for andelsmejeriet „Lykkens prøve” i Vrensted, men nu er der sat to tankvogne ind til at afhente mælken hos leverandørerne, og mælkekuskene er blevet arbejdsløse.

Henry Nørlev er den eneste af mælkekuskene, der gennem alle årene har kørt mælk med hest og vogn. Hans hest „Gamle gule” er 22 år, og i 16 år har den kørt den samme rute til leverandørerne, og daglig transporteret ca. 3000 pund mælk til mejeriet.
Både for Henry Nørlev og hesten, blev det en vemodig afskedstur, men samtidig også minderig, for der blev taget højtidelig afsked alle steder, og som Henry Nørlev sagde: „Nu skal den gule sørme på pension. Den skal have lov til at nyde sine sidste år i fred og ro og trave rundt på græs i stedet for at få ømme ben på asfalten”.
Gennem alle årene har Henry Nørlev været punktligheden selvom hos formanden for mejeriet, Chr. Thomsen, stod der varm kaffe og smørrebrød parat til ham, da de sidste spande var læsset af.
– Nørlev og hans hest har gennem de mange år været præcisionen selv, fortæller Chr. Thomsen. Kun én gang i de 24 år, han har kørt ruten, har han været forhindret i at hente mælken hos leverandørerne, ellers kom han på klokkeslet hver dag, hvad enten det regnede, stormede eller sneede. Ja, der går endda den historie om ham, at han var endnu mere præcis end Løkken-Brønderslev rutens tidligere indehaver, Svend Brix, og det siger en del.
Hver dag mødtes rutebil og mælkemand på samme sted på vejen, men det fortælles, at en skolepige en morgen sagde til Brix:
„Du er forsinket i dag”. ,,Er jeg?” spurgte Brix ..Ja, for Henry Nørlev er to telefonpæle længere fremme, end han plejer, når vi møder ham”.
Må finde noget nyt at se til:
Henry Nørlev fylder 60 år inden længe, men han er ikke til sinds at holde op med at arbejde, selv om mælke-turen nu inddrages.
Jeg må se at få noget at arbejde med derhjemme, og måske af og til ude omkring, siger han. Ganske vist er det meste af jorden til min lille ejendom nu solgt til jordfordelingsnævnet, men foreløbig har jeg nok at se til, og noget viser sig nok.
Det sidste får han sikkert ret i, for han er afholdt og populær, så fremtiden skal nok byde på noget. For ,,Gamle gule“ vil tilværelsen blive rolig og stille. Den vil nok savne sin rute den første tid, men grønt græs og en pension uden seletøj, er nu heller ikke at foragte, så det tegner sig ikke så dårligt for Henry Nørlev og hans hest.
juli 2019-jens otto madsen