Skrevet af Birthe Helledie i Løkken Folkeblad

den 10.04.1997. 

Hun har talt med graver og kirketjener ved Vrensted Kirke.

Niels Jørgensen,  som efter 50 års arbejde – nu går på efterløn som 61 årig.

 

Niels Jørgensen foran Vrensted Kirke i 1997.

I 16 år har Niels Jørgensen passet kirkegården i  Vrensted, men når han selv skal herfra, vil han gerne begraves på Grønland, hvor de efter hans mening har så smukke hvide kors.

Han stopper nu med arbejdet og går på efterløn.

Niels Jørgensen er kun 61 år, men har alligevel været på arbejdsmarkedet i 50 år. Jeg synes jeg har gjort det godt nu. Jeg har arbejdet siden jeg var 11 år. Da kom jeg ud som hyrdedreng og siden har hver dag været en arbejdsdag. Nu vil jeg give mig selv lov at dyrke mine interesse siger Niels Jørgensen, der sammen med sin grønlandske  kone bor på Bådstedhedevej overfor Kirkedammen.

Oprindelig ville Niels være skibstømrer, men det var dengang umuligt at få en læreplads. Istedet blev han uddannet tømrer. men havde i flere år arbejdet som bådebygger. I 60 erne var det småt med arbejde, og Niels søgte til Grønland.

De otte år i Napasokk på Grønlands vestkyst er de bedste år i hans liv. Vi rejste huse til fiskeindustrien og det var et vidunderligt sted at bo, fortæller Niels. – Deroppe tænker man ikke så meget på luksus og prestige, folk kommer hinanden meget mere ved, og jeg kom til at holde utroligt meget af landet og menneskene der. Jeg mødte min kone og hendes fire børn deroppe, og vi blev en lille familie, som har holdt sammen siden, fortæller Niels. I 1973 vendte familien  næsen hjem mod Danmark – og Vrensted.

En del år arbejdede Niels som tømrersvend, men da graverembedet ved Vrensted Kirke i 1980 blev ledigt, fik han det.

Et 7-16 job er ikke Niels. Som graver kunne han til dels selv passe tiden, bare arbejdet blev gjort. Hækkene kan jo ligeså godt klippes tidligt om morgenen, og så bliver man ikke forstyrret, siger Niels Jørgensen, der har fået mange bekendtskaber gennem sit arbejde som graver og kirketjener. Han har været med til at anlægge den nye urnekirkegård, som han kalder “græsplænen” Det er hans opfattelse, at flere og flere vælger det sidste hvilested her, fremfor et gravsted som skal holdes. Selv vil Niels gerne “hjem” til Grønland, når den tid kommer. Der har de så smukke, hvide kors uden navn på, fortæller han.

Niels har gennem sit skiftende arbejdsliv bevaret sin kærlighed til søen. Båd har han altid haft, og netop nu er han igang med at snedkerere på en, som skal søsættes til sommer på Limfjorden. Og så er der så mange gamle møbler, der skal repareres for folk. Køkkenhaven og blomster haven skal passes og de er ikke af de mindste. – Men allermest glæder jeg mig til at gense Grønland. Det sker til juli, hvor min kone og jeg tager derop i tre uger fortæller Niels Jørgensen. Vi skal besøge min kones familie og min broder, som har været deroppe siden 1967, og vi glæder os utroligt.

Niels Jørgensen døde 22/10-2016

Bådstedhedevej 10

Historien om Vrensted Fællesvaskeri som blev til en lille helårsbolig på 62 m2

Industrialiseringen begyndte for alvor i 1950 erne på alle områder og det fandt man også ud af i Vrensted.

En gruppe mennesker blev i 1953enige om at bygge et Fællesvaskeri.

Følgende er 35 år efter etableringen indrykket som annonce i avisen i 1988.

“I Vrensted har ca. 20 familier tegnet sig for at oprettelse af et vaskeri med selvbetjening. Anlægssummen andrager ca. kr. 25.000 og leveringen af anlægget er overdraget Aarhusfirmaet Sigvald Lund. Vaskeriet monteres med maskiner fra Nyborg Vaskerimaskinefabrik.

Der har været afholdt stiftende generalforsamling i Interessentskabet der står for vaskeriet, og det blev her vedtaget, at lade vaskeriet opføre så snart man har sikret sig en egnet grund.  Til bestyrelsen valgtes fru Marie Frandsen, Bådstedhede, lærerinde fru Westergaard, købmand Poul E. Christoffersen, murermester Chr. Nielsen og handelsmand Simon Thomsen, der valgtes til formand. Anlægget afdrages over femten år.”

(se annoncen nederst)

Et lille gult murstenshus blev opført på en grund mellemmem købmanden og  Sct. Thøgersvej, og indrettet med tre rum på en 703m2  stor grund. 

Huset der var på 62 m2 med Vaskerum, tørrerum og strygerum.

Jeg ved ikke hvem der var foregangsmand i dette projekt. Det blev etableret som et interessentskab.

Skønt var det for vores mor og andre Vrensted familier, at man nu kunne ordne alt vasketøj i vaskeriet, i stedet for af bruge gas gruekedlen ude i vores vaskehus eller hvad man nu brugte for at vaske.

Man lejede/bookede sig ind i det nye vaskeri og så blev der ellers vasket i en stor tromlevaskemaskine.

Der var også i vaskerummet opstillet en stor centrifuge, hvor man efterfølgende lagde tøjet i for oven – der kunne være rigtig meget i den – og så fik tøjet ellers en ordentlig slyngetur.

Herefter blev det hængt op i et tørrerum.

Efter tørring var der så mulighed for at få strøget tøjet på en stor varmerulle i det 3. rum.

Det var lidt sjovt at være med til det. Det stod som regel på over to dage.

Et stort fremskridt var det der i 1950 erne.

I dag er vaskeriet ombygget til bolig og chauffør hos Mathias Vestergaard, Ejnar Andersen boede der indtil sin død i 2012.

Huset der har været indrettet som bolig i mange år, er senest i 2021 solgt til en familie fra Viborg, der har renoveret huset totalt – nu bruges det som fritidsbolig.

En Telefoncentral var en kommunikations virksomhed som via et omstillingsbord satte telefoner i forbindelse med hinanden. Centralen dækkede et geografisk område, som kunne være en by eller en bydel. Fra telefonens barndom til op i 1950’erne var centralen manuelt betjent, herefter semi-automatiske frem til slutningen af 1970 erne, hvor de blev med otte cifre og fuldt automatiseret.

En abonnent, der ville i telefonisk forbindelse med en anden abonnent, ringede centralen op på sin telefon:

En telefonist svarede,

 og abonnenten opgav nummeret på den abonnent, man ønskede forbindelse med. Telefonisten forbandt med kabler på omstillingsbord pågældende abonnenter, hvorved modtagende abonnents telefon blev aktiveret. Telefonisten registrerede den forbrugte samtaletid, som påførtes den løbende regning hos den abonnent, der havde ringet op.

Telefoncentralen var ejet og drevet af et telefonselskab.

I Vrensted havde vi i 1950 erne også telefoncentral. Den havde til huse på nuværende Vingevej 6, dengang med udsigt til trehjørnet.

Det var netop dengang, vi havde telefoner som ovenfor og hvor man ringede op til centralen og bad om det nummer vi skulle snakke med. Vi havde, Vrensted 17.

Central Kesse og konen Inger, kaldet “centralbestyreren”,  vidste altid meget om hvad der skete i Vrensted og omegn, idet de kunne høre med på samtalerne.

Mange gange har de, hvis et nummer ikke svarede eller var optaget, kunne fortælle, hvor og hvornår folk kunne træffes.

Det betød meget, at man havde gode og ordentlige mennesker på Centralen og det havde vi i Vrensted.

Fortalt af Anne Hyldgaard lige til at smile af:

Min far Børge Hyldgaard har ofte fortalt

En lille anekdote om telefoncentralen, hvor min farfars søster, Stinne, arbejdede. Når min farfar, Anker E. Nielsen, snakkede med sin bror, Reinholdt, i telefonen, blev der snakket om lidt af hvert. En gang imellem stoppede de dog op i samtalen og sagde “Nej, vi må hellere lade være, for Stinne lytter bare” – hvortil Stinne svarede “Nej, det gør jeg ikke”.

Első kifizetésed előtt állsz az NV Casino online felületén, és valószínűleg izgatott vagy, de van egy gyakori hiba, amit sokan elkövetnek: a bónusz fogadási követelményeit nem számolják ki időben, és emiatt a nyeremény egy része elvész. Ezt a lépést érdemes még a kifizetés kérése előtt tisztázni.

Fiók létrehozása és ellenőrzése

Az NV Casino online regisztrációja néhány percet vesz igénybe, de a kifizetéshez előbb sikeres ellenőrzés szükséges. Az alábbi lépések segítenek abban, hogy mindent rendben találj.

1. Nyisd meg az NV Casino weboldalát böngészőben, és keresd meg a regisztrációs űrlapot.
2. Add meg a pontos személyes adataidat, mert ezeket később ellenőrzik.
3. Válassz erős jelszót, és állítsd be a kétfaktoros hitelesítést (2FA), ha elérhető.
4. Erősítsd meg az e-mail-címedet a kapott linkkel.
5. Jelentkezz be, és a fiókbeállításokban töltsd fel a személyazonosító igazolványodat.
6. Csatolj egy címigazolást, például közüzemi számlát, amely a nevedre szól.
7. Várd meg a KYC-folyamat jóváhagyását; ez általában néhány munkanapot vesz igénybe.
8. Ellenőrizd, hogy a profilodban szereplő név megegyezik a banki adataiddal.
9. Ha bármi eltér, még a befizetés előtt javítsd ki, hogy elkerüld a későbbi fennakadást.
10. Amennyiben kérdésed van, vedd fel a kapcsolatot az ügyfélszolgálattal, mielőtt pénzt helyeznél el.
11. Az NV Casino online felületén a regisztráció után érdemes átnézni a bónuszfeltételeket.
12. Ha készen állsz, jelentkezz be, és a pénztár oldalon válaszd ki a befizetési módot.
13. Ügyelj arra, hogy a befizetés összege fedezze a bónusz aktiválásához szükséges minimumot, ha ilyet igénybe veszel.
14. Ha nem akarsz bónuszt, a befizetés előtt jelöld be a bónusz nélküli opciót, ha van ilyen.
15. Ellenőrizd a tranzakciós előzményeket, hogy a befizetés megérkezett-e.
16. A fogadási követelmények teljesítéséhez vezess nyilvántartást a megtett tétekről.
17. Ha a KYC-t elutasítják, olvasd el az indoklást, és pótold a hiányzó dokumentumokat.
18. Az NV Casino oldalán a fiókbeállításoknál nyomon követheted az ellenőrzés állapotát.
19. Az ellenőrzés után a kifizetési kérelem gyorsabban feldolgozható.
20. Ne hagyjd, hogy a regisztrációs adatok elavuljanak; frissítsd, ha költözöl vagy nevet változtatsz.
21. Végül ellenőrizd, hogy minden adat helyes, mielőtt kifizetést kérsz.

Engedély, SSL és tisztességes játék

Az engedély, az SSL és a KYC a biztonságos játék alapjai. Az alábbi ellenőrzési pontok segítenek eligazodni.

• Ellenőrizd, hogy az NV Casino oldalán feltüntetik-e a szabályozó hatóság nevét és engedélyszámát.
• Keresd meg az oldal alján a licencinformációkat, és ha lehet, nyisd meg a szabályozó nyilvántartását.
• Nézd meg, hogy a kapcsolat HTTPS-en keresztül, SSL-tanúsítvánnyal titkosított-e.
• A böngésző zárológombjára kattintva ellenőrizheted a tanúsítvány érvényességét.
• Az SSL a jelszavaidat és a tranzakciós adatokat védi a játékosok számára.
• A KYC során a személyazonosságodat és a lakcímedet ellenőrzik.
• Ez a folyamat a pénzmosás elleni szabályok miatt szükséges.
• A KYC-t általában a first kifizetés előtt kell teljesíteni.
• A dokumentumok feltöltésénél ügyelj a jó minőségre és az olvashatóságra.
• Ha a feltöltött kép homályos, a feldolgozás elhúzódhat.
• Az RTP az egyes játékoknál eltérő lehet; ezt a játékszabályoknál találod.
• Az RTP hosszú távú elméleti visszatérítést jelent, nem garantál nyereményt.
• A tisztességes játékot a független auditok és a véletlenszám-generátorok segítik.
• Ellenőrizd, hogy a játékok szolgáltatói elismert cégek-e.
• A fogadási feltételeket és a bónusz szabályzatot olvasd el használat előtt.
• Ha a bónusz feltételei nem egyértelműek, kérdezz az ügyfélszolgálattól.
• A panaszkezelési eljárást is érdemes átfutni, hogy tudd, mi a teendő vita esetén.
• Az adatvédelmi szabályzat megmutatja, hogyan kezelik a személyes adataidat.
• Ha bármi gyanús, ne add meg a bankkártyaadataidat.
• Végül ellenőrizd, hogy a játékhoz használt eszközöd biztonságos és frissített.

Játék mobilról

Az NV Casino online mobil böngészőből is elérhető; az alábbi pontok segítenek a zökkenőmentes használatban.

• Nyisd meg a böngészőt a telefonodon, és írd be az NV Casino címét.
• A reszponzív kialakítás miatt az oldal igazodik a képernyő méretéhez.
• Jelentkezz be ugyanazokkal az adatokkal, mint asztali gépen.
• A mobilos böngészőben is elérhetők a játékok és a pénztár funkciók.
• Ügyelj a stabil internetkapcsolatra a játék közben.
• Ha lassú a kapcsolat, a tranzakciók elakadhatnak.
• A 2FA mobilról is beállítható, ha az oldal támogatja.
• Használj erős jelszót, és ne oszd meg másokkal.
• Nyilvános Wi-Fi-n lehetőleg ne jelentkezz be a fiókodba.
• A böngésző beállításaiban engedélyezd a sütiket a zökkenőmentes működéshez.
• Ha az oldal nem tölt be, próbáld frissíteni a böngészőt.
• A mobilnézetben is ellenőrizd a bónusz feltételeit, mielőtt elfogadod.
• A kifizetési kérelmet mobilról is elindíthatod, ha a pénztár elérhető.
• A dokumentumok feltöltése mobilról is lehetséges, de ügyelj a fájlformátumra.
• Ha a kamera gyenge minőségű képet ad, próbálj megfelelő megvilágítást.
• A mobilos értesítéseket kapcsold be, hogy értesülj a tranzakciókról.
• Ha elveszíted a kapcsolatot, jelentkezz be újra, és ellenőrizd a tranzakció állapotát.
• Ne telepíts ismeretlen forrásból származó alkalmazást az NV Casino nevében.
• A hivatalos elérést mindig a böngészőn keresztül keresd.
• Végül tartsd naprakészen a böngésződet a biztonsági frissítésekkel.

A bónuszok működése

Az NV Casino bonus kínálata gyakran tartalmaz üdvözlő ajánlatot, amelynek feltételei változhatnak. Az aktiváláshoz általában a regisztráció után a pénztár oldalon kell kiválasztani a bónuszt, vagy egy bónuszkódot megadni. Az összegek jellemzően hedged módon, például „akár” vagy „általában” vannak megadva, ezért mindig az aktuális feltételeket ellenőrizd a fogadási szabályzatban. A bónusz általában a befizetés összegéhez kapcsolódik, és a fogadási követelményt teljesíteni kell a kifizetés előtt. A fogadási követelmény lehet a bónusz összegének többszöröse, és a játékok hozzájárulása eltérő lehet. A nyeremény csak a követelmények teljesítése után válik kifizethetővé. Az aktiválás előtt olvasd el a bónusz részleteit, hogy elkerüld a félreértéseket. Ha nem szeretnéd a bónuszt, válaszd a bónusz nélküli befizetést, ha van ilyen lehetőség. A bónusz érvényességi ideje korlátozott lehet, ezért ne hagyd az utolsó pillanatra. A fogadási követelményt általában a bónusz aktiválásától számítják. A bónuszhoz kapcsolódó téteknél ügyelj arra, hogy a játékok beszámítása eltérő. A bónusz visszavonása vagy lemondása esetén a nyeremény elveszhet. A feltételek között szerepelhet maximális nyeremény is. Az NV Casino bonus részletei a weboldalon vagy a fiókodban találhatók. Ha kérdésed van, az ügyfélszolgálat segít a bónusz értelmezésében. A bónuszok kombinálása általában nem megengedett. A bónusz aktiválása előtt győződj meg arról, hogy a KYC-t teljesítetted. A bónuszhoz tartozó fogadási követelményt a kifizetés előtt kell teljesíteni. Végül ellenőrizd a bónusz lejárati dátumát, és tervezd meg a játékot.

Fogadási követelmény kiszámítása

A fogadási követelményt egy egyszerű képlettel lehet kiszámolni: bónusz összege × szorzó = teljesítendő tét. Ez csak szemléltető példa, nem az NV Casino tényleges feltétele. Tegyük fel, hogy a bónusz 10 000 Ft, és a szorzó 30×. A teljesítendő tét ekkor 10 000 × 30 = 300 000 Ft. Ezt a tétet kell megforgatni a fogadási feltételek szerint. Ha a játékok hozzájárulása eltérő, a számítás módosulhat. Például egyes játékok csak 50%-ban számítanak bele. Ekkor a szükséges tét kétszeres lehet. A fogadási követelmény teljesítéséhez nyomon kell követni a megtett téteket. A bónusz aktiválása után a fiókban láthatod a haladást. Ne felejtsd el, hogy a fogadási követelményt a bónusz lejárata előtt kell teljesíteni. Ha nem teljesíted, a bónusz és a nyeremény elvész. A fogadási követelmény számítása segít elkerülni a csalódást. A példa csak illusztráció, a valós szorzók eltérhetnek. Mindig a hivatalos feltételekben szereplő szorzót használd. A fogadási követelmény teljesítése után a nyeremény kifizethetővé válik. A kifizetés előtt ellenőrizd, hogy minden tét megfelelően regisztrálódott. Ha a fogadási követelmény nem teljesül, a kifizetési kérelem elutasítható. A példában szereplő összegek nem valós ajánlatok. A fogadási követelmény kiszámítása segít a tervezésben. Végül ellenőrizd a bónusz feltételeit a fogadás előtt.

Befizetések és kifizetések

A befizetések és kifizetések feltételei eltérőek lehetnek; az alábbi táblázat a tipikus szempontokat mutatja.

Művelet	Mit ellenőrizz	Gyakori hiba
Befizetés	Elfogadott módok listája a pénztárban	Nem a saját neveden lévő kártyát használsz
Kifizetés	KYC státusz és minimális összeg	Hiányos dokumentumok miatt elutasítják
Bónusz aktiválása	Bónusz kiválasztása befizetés előtt	Utopólag aktiválod, és elveszíted
Fogadási követelmény	Szorzó és játékok hozzájárulása	Nem követed a tétek állását
Kifizetési kérelem	Lejárati idők és díjak	Nem olvasod el a feltételeket

A táblázatban szereplő szempontok segítenek a döntésben, de a pontos részleteket mindig a pénztár oldalon ellenőrizd. A befizetés előtt érdemes megnézni a minimális összeget és a feldolgozási időket. A kifizetésnél a KYC státuszodnak jóváhagyottnak kell lennie, különben a kérelem elakadhat.

GYIK

Mennyi idő alatt érkezik meg a kifizetés?

A feldolgozási idő a választott módszertől és a KYC állapotától függ; ezt a pénztár oldalon ellenőrizd.

Kell-e bónuszt aktiválnom a befizetéshez?

Nem kötelező, de ha szeretnéd, a befizetés előtt válaszd ki, és olvasd el a feltételeket.

Milyen dokumentumok kellenek a KYC-hez?

Általában személyazonosító és címigazolás szükséges; a pontos listát a fiókbeállításokban találod.

Mi történik, ha nem teljesítem a fogadási követelményt?

A bónusz és a hozzá kapcsolódó nyeremény elveszhet, ezért kövesd nyomon a téteket.

Elérhető mobilalkalmazás?

Az NV Casino online mobil böngészőből használható; alkalmazás meglétét a hivatalos oldalon ellenőrizd.

Hogyan ellenőrizhetem az engedélyt?

Az oldal alján keresd a licencinformációkat, és ha lehet, a szabályozó nyilvántartásában is nézd meg.

Ellenőrizd még ma a KYC-állapotodat és a bónusz fogadási követelményeit a fiókodban, hogy az első kifizetés zökkenőmentes legyen. Ha bármi hiányzik, pótold, mielőtt kifizetést kérsz.

Marie Frandsen, Bådstedhede – kogekone i Vrensted og omegn

 

 

Jeg husker kogekone Marie Frandsen ude fra Bådstedhede som en glad og smilende men bestemt kone, der kunne dirigere med sine medhjælpere. Hun var en meget brugt kogekone hos mange i Vrensted. Hun var som sagt en livlig og munter dame som lavede noget godt mad. Mor og far har brugt hende rigtig mange gange til fester, fødselsdage, konfirmationer bryllup m.m. Hun kom i mange år cyklende ude fra Bådstedhede. Hvordan hun blev kørt hjem husker jeg ikke. Men hjem kom hun altid i god behold. Husker dog at de fik bil på et tidspunkt. Hun kunne godt lide et glas vin, men det gik aldrig over gevind. En god cerut havde hun næsten altid i munden.

Som ung lærte hun faget ved simpelt hen at tage plads i køkkenet på et pensionat i Middelfart og kort efter sit giftemål med Hans Frandsen fik parret bopæl i Vrensted.  Ikke længe efter fungerede hun som kogekone ved en privat fest i Vrensted, og siden har hun stået for den kulinariske  side ved hundredvis  af bryllupper, barnedåb, fødselsdage og andre festlige lejligheder i forsamlingshusene og i hjemmene i Vrensted og omegn. Hun var agtet og afholdt for sin dygtighed og sit overblik.

Til min fars 50 års fødselsdag i 1963 stod fru Frandsen i køkkenet. Det var første gang jeg skulle med til en voksenfest hjemme.

Det var en herrefrokost. Der blev ikke indtaget for lidt. Som gæster var der Vrensted folk, fars brødre og en del kolleger både fra skolen og omegnsskoler m.fl. Lige pludselig ringede telefonen. Stemningen var høj. Ham der sad nærmest telefonen, det var førstelærer Vinther Jensen, Ø. Hjermitslev. Husker ham som en sjov person. Han tog telefonen med bemærkning om, hvad han kunne hjælpe med. Vedkommende som ringede spurgte efter fru Frandsen. Vinter Jensen var meget uforstående over for spørgsmålet, for han kendte ikke fru Frandsen. Efter længere tid samtale hvor vi tilhørere var ved at dø af grin, endte det da med at Fru Frandsen blev hentet frem fra køkkenet og fik talt med den aldeles uforstående person der ringede op.

Det var første gang hjemme, jeg drak for meget og skulle brække mig flere gange.

Ved samme fødselsdag kan jeg også huske, at min fars bror (han var lærer og blev senere præst) også fik rigeligt – han kom i en god stemning – og han gik på besøg på alderdomshjemmet,

som var vores nabo. Her besøgte han alle de gamle. På et tidspunkt blev han så efterlyst og fundet derovre.

Det har vi moret os over mange gange siden.

Kommentarer:

04.11.2018 Fortalt af Egon Olesen, Philiphinerne, førhen Stenum barnebarn af Alfred Westergaard, der boede i Villa Thybo i Vrensted

Vedrøernde Marie Frandsen. (Kogekone i Vrensted og Omegn)

Jeg husker hende fra min tid hvor jeg besoegte min Moster og hendes mand. Det var lilly og Hans juul Hansen som boede paa baadstehede. En anden ikonisk person ville vaere “Sy Gusta” som var det navn hun gik under. Det var Auguste Westergaard som var soester til Alfred Westergaard, som igen var min bedstefar. Hun var “pebermoe” altsaa udgift.Det var en strid kvinde med en skarp tunge. Hun tog rundt omkring og syede kjoler til de nok lidt mere tunge hus og gaards mands koner. Hun skulle hentes, og jeg husker min far som ellers ikke var til at slaa ud af kurs, men hente “Sy Gusta” kunne faa selv den mest barske mand til at ryste. Jeg er sikker paa at min moster, som du kender og bor i Vensted mejeriby, eller naermere sagt huset “Thybo” har mange historier om hende.

Fortalt af Kirsten Andersen- 

Fest og brug af kogekone og serveringspersonale: 

 

Når der var fest i Vrensted, var Marie Frandsen det naturlige valg til at lave maden, der var tit over 100 mennesker samlet når der var runde fødselsdag, bryllup, sølvbryllup m.m. Serveringspersonalet var børn af de af vores forældre som var inviteret med. Lønnen for en hel aftens slid var tit et par nylonstrømper, et lommetørklæde eller lignende. Men vi havde det sjovt. Jeg tror billedet stammer fra en fest hos Madsen og Karen på Libak.

Her billeder fra forskellige fester i Vrensted

 

 

 

1992 blev fru Frandsen 75 år.

Fra en Lokalhistorisk bog i Løkken-Vraa Lokalhistorisk.

 

 

Vrensted gamle skole som blev nedlagt i 2011 er nu blevet ombygget til “Byens Hus” et samlingssted for alle byens borgere og foreninger.  Desuden er der lokaler til en børnehave. Det gamle forsamlingshus i Vrensted er solgt og Byens Hus skal nu også indeholde et Forsamlingshus hvor lokaler kan lejes som førhen.

Indvielse af Byens Hus i Vrensted sker i november 2018

En lang proces har det været, men man har kæmpet i Vrensted.

 

 

 

 

BYENS HUS

Byens Hus er en ombygget version af den gamle folkeskole i Vrensted, som i stedet bliver til et fælles aktivitetshus Byens private børnehus, idrætsforeningen, Forsamlingshuset samt en række foreninger og aktivitetstilbud vil holde til i Byens Hus Det samlede areal reduceres med ca. 30 procent, så det ender på ca. 1300 kvadratmeter. Byens Hus kommer til at koste komme små 10 mio. kr. Byens borgere har selv samlet godt 800.000 kr. til det nye aktivitetshus Hjørring Kommune betaler 3.961.000 kr. mens Lokale- og Anlægsfonden har doneret 2.879.000 kr. Derudover er kommet 1 million fra A.P. Møller Fonden og 1 million kommer fra Realdania.

 

 

Den lukkede skole i Vrensted i Hjørring Kommune omdannes til et fælles aktivitetshus for hele landsbyen. I Vrensteds nye samlingssted, Byens Hus, bliver der plads til idræt, forsamlingshus, madværksted, café, lokalarkiv og daginstitution.
Risikoen for fraflytning og landsbydød er altid til stede, når skoler lukkes. Da Vrensteds skole blev lukket i 2011 lagde Hjørring Kommune en strategi for, hvordan landsbyen kunne udvikles og den lukkede skole rumme andre aktiviteter, der skal være med til at sikre landsbyens overlevelse.

Samtidig med skolelukningen har Vrensted i de senere år, som mange andre landsbyer, oplevet at en række forretninger er lukket og indbyggere flyttet væk. Lukningen af skolen kunne have været dødsstødet, men strategien om ny udvikling af landsbyen, udmønter sig nu i et fælles samlingssted.

Byens Hus skal genskabe Vrensted Skole til et socialt og aktivt møde- og udfoldelsessted. Huset bliver et centralt samlingssted med flere brugergrupper, der imødekommer og inviterer bredt, på tværs af generationer og gøremål, og skaber samling og sammenhold i landsbysamfundet.

Kultur Forsamlingshus

Fakta
ARKITEKT
Rønnow Arkitekter A/S og EKJ Rådgivende Ingeniører A/S

OPFØRT
Bevilget projekt

BEVILLING
2.087.900 kr.

ANLÆGSSUM
9.990.000 kr.

BYGHERRE
Hjørring Kommune

AREAL
1.301 m²

Adresse
Stationsvej 12, 9480 Vrensted, Løkken
Fondens stemme
En by i byen
‘Byens Hus’ opbygges som om en lille by i byen med en indvendig hovedgade, der samler indbyggerne og brugerne af huset, og derefter fordeler dem i zoner og rum til de forskellige aktiviteter. På den måde mødes folk på vej til aktiviteterne i Byens Hus som de i tidligere tider gjorde det langs en landsbyhovedgade.

Som et gennemgående arkitektonisk greb er der skabt stor gennemsigtighed mellem de forskellige aktiviteter inde i huset og god kontakt mellem indendørs og udendørs aktiviteter.

Omkring hovedgaden er Byens Hus inddelt i tre zoner:

En idrætszone med gymnastiksal på 130 m², streetsport en “players lounge”, der er et uformelt mødested for idrætsfolkene. Idrætszonen forbindes direkte til den udendørs idrætsplads.
En forsamlingszone bliver et moderne bud på forsamlingshusets kvaliteter. Her kommer der madværksted på 81 m², en stor forsamlingssal på 165 m² og en mindre forsamlingssal på 66 m². Der kommer direkte udgang fra forsamlingszonen til et terrasseområde med køkkenhave og højbede og et afslapningsområde med hængekøjer.

En børnezone, bestående af en vuggestue på 60 m² og et aktivitetsrum til børnehavebørnene på 52 m². Børnezonen kan om aftenen og i weekenderne benyttes som møde- og samlingsrum af de ældre brugere af Byens Hus.
I alt kommer omdannelsen af Vrensted Skole til Byens Hus til at koste 9,773 mio. kr. Hjørring Kommune støtter med 3,961 mio. kr. Lokale og Anlægsfonden har bevilget 2 mio. kr. Projektet er tegnet af Rønnow Arkitekter i samarbejde med Ingeniør Aps Ole Møgelmose.

En skøn historie fortalt af Arne Søndergaard Jensen, Løkken, født og opvokset i Vrensted.

Med tilladelse fra Arne,  et uddrag af hans bog “Kæden af kærminder”,  udgivet i 2002

Tidligere blev skolernes efterårsferie kaldt ”Kartoffel-ferien” fordi den faldt på det tidspunkt, hvor kartoflerne normalt var klar til at blive taget op.
Som større drenge blev der af og til sendt bud efter os, især i efterårsferien, eller kartoffelferien, som var det mest brugte navn for den ferie på det tidspunkt. Der var som regel nogle faste steder, hvor vi hjalp til nogle år. Daglønnen var 10 kr., som var mange penge dengang. Der var forskellige måder, som blev anvendt, når kartoflerne skulle tages op, men drengenes arbejde bestod altid af at samle kartoflerne op i store tørvekurve (pileflet kurve), som så blev løftet op og tømt af i en vogn af de voksne.

Selve optagningen kunne variere meget. Nogle gange blev kartoflerne hakket op af jorden med et redskab, der også blev brugt til at rage møg ned af møgvognen. Andre steder blev de pløjet op, men der fandtes også hestetrukne kartoffeloptagere, som med et sindrigt system af roterende kortskaftede forke (en greb) kunne sende kartoflerne et par meter eller mere ud til siden, hvor de så blev samlet op af drengene.

Jeg husker første gang, vi prøvede at samle op efter optager, der blev trukket af en Ferguson traktor. Kartoflerne blev pløjet op af et indbygget plovskær og derefter ført op over en rund roterende jernrist, som lignede en skål med bunden i vejret. Risten rensede jord, sten og kartoffel toppe samt andre urenheder fra, mens kartoflerne trillede ned mod en række kæder, som fik de optagne kartofler til at ligge i en næsten l ige række. Med den type optager var kartoflerne særdeles nemme at samle op i kurvene. Der skulle ikke gå ret mange år, før der blev opfundet en transportør, der
kunne lede kartoflerne op i en vogn, der kørte ved siden af optageren. På den måde blev drengenes opgave overflødig, så der var ikke flere penge at tjene på den måde.
Kartoflerne blev kørt sammen i lange kartoffel kuler, som blev dækket med halm og jord. En af de almindelige kartoffelsorter, der blev anvendt, hed Alma. En anden meget anvendt sort, var Bintje. Alma var en melet sort, som let kogte ud, når de blev brugt i husholdningen, og for mange mennesker på landet var den, den foretrukne kartoffel til daglig brug. Men de fleste af kartoflerne blev brugt som foder til dyrene. Til det formål var det meget almindeligt at få kartoflerne kogt. For at få de store mængder kartofler kogt benyttede man en stor transportabel kartoffelkoger.

Kartoffelkogeren var mange steder ejet af en andelsforening, og kogeren gik så på omgang mellem foreningernes medlemmer. Det var almindeligt, at når det blev en landmands tur til at få kogt, skulle kogeren hentes på den gård hvor den sidst havde været i brug. Selve kogeren var et stort monstrum med en lang skorsten, der kunne lægges ned under transporten. Der var tre kedler, som kunne drejes rundt om en lodret aksel. Når den første kedel var fyldt op via en transportør, der førte kartoflerne fra et vaskeanlæg op i kedlen, blev kedlen drejet hen til kogning. Når kogningen var overstået, blev kedlen igen drejet en tak, for at blive tømt gennem en låge i bunden af kedlen.
For at bringe kartoflerne i kog, blev der brugt en del affaldstræ til at tænde op med, men den egentlige varmekilde var kul. Efter kogningen blev kartoflerne kørt med trillebør til de siloer, hvor de skulle opbevares, indtil de skulle bruges. Når de kogte kartofler blev vippe ned i siloen, skulle de trædes godt sammen, og det var en speciel fornemmelse, men også noget værre klisterværk at træde i de meget varme kartofler.
På en af de gårde, hvor vi færdedes meget, var der indrettet en kanal i svinestalden, som var beregnet til opbevaring af kogte kartofler. Kanalen var dækket til med planker, som kunne holde til at blive kørt på.
Der var også mange landmænd, der fik kogt kartofler på mejeriet. Det foregik på den måde, at der blev kørt en vognfuld kartofler til mejeriet. Vognen var lukket hele vejen rundt og overdækket med en presenning. I bagsmækken var der boret et hul, hvor der kunne stikkes et langt spyd ind midt i læsset. Spyddet var en forlængelse af en dampslange, som kom inde fra mejeriet. Selve spyddet var forsynet med en masse huller, hvor dampen kunne strømme ud og på den måde koge kartoflerne.

Kartoffelhøsten var hårdt slid for landmændene og deres folk, men der var også gode stunder i den travle hverdag. Hvis markerne lå langt væk fra gården, kom konen eller pigen ud i marken med kaffe og mellemmadder til folkene. Det var solide skiver brød med ost eller marmelade, og selvfølgelig saftevand eller kaffe, som blev transporteret i store flasker, der var pakket ind i avispapir.
Jeg husker tydeligt fra en sådan kaffepause hos gårdejer Rikard Justesen, hvor vi samlet i en flok for enden af marken. Vi sad rundt omkring i halmen, der var klar til at blive lagt over kartoflerne. Pludselig hørte vi en lyd i luften over os, og der så vi en meget stor flok vildgæs, der fløj i en stor V-formation. Jeg husker tydeligt, at de voksne sagde, at de aldrig før havde se så mange gæs på én gang.

Billedet af den store flok gæs, stemningen i marken, karlens flirten med pigen, som var kommet med kaffen, røgen fra det bål af kartoffeltoppe, i hvis aske vi senere skulle stege kartofler, er alle ingredienser i mit bedste erindringsbillede om kartoffeloptagning i Vrensted i begyndelsen af halvtredserne.

 

 

Hvem var “Minister Tøvdor”  (Theodor Jensen), Brønderlevvej 44, Vrensted :

Anders Theodor Johan Jensen  f. 14.10.1886, d. 06.06.1969 han blev 83 år gammel.

Han boede hele livet i den ejendom hvor han var født, Brønderslevvej 44, Vrensted.

Fortalt af nedennævnte den 07.10 2018

Jens Otto Madsen:

Er der nogen der husker Theodor Jensen også kaldet “Minister Theodor”.

Han boede i den lille ejendom på hjørnet af Brønderslev vejen og vejen ud til Kongsengene. (Niels Elmer Helledie bor der i dag).

Som barn blev jeg og min søster altid  bange når vi så ham komme cyklende ned mod den gamle Byskole, med piben i munden. Vi låste altid dørene. Han var på vej til  Brdr. Bedholms bageri som lå lige over for  Vrensted Byskole, hvor han fik gammelt brød til sig selv og sin ko.

Hvem var han. ?

Han var enlig og havde været daglejer på gårdene.

Annalise Jørgensen:

Jeg husker tydeligt Minister Theodor. Vi boede på Vingevej, og når han kom gående i sin lange sorte frakke blev vi børn så bange. Han leverede også sommetider en skrå på vejen, som vi syntes var meget ulækkert:)))

Kirsten Andersen:

Jeg husker også tydeligt Minister Theodor. Jeg var også bange for ham, jeg husker egentligt ikke hvorfor. Nytårsaften når vi unger skulle ud og lave ballade, var det store hit, at løbe helt op til hans hus og banke på hans vinduer, vi løb alt hvad vi kunne før han eventuelt skulle komme ud af døren.

Ulla Hansen:

Når vi sad på Brønderslev vejen og skrev nummer plader op,

“hvis Tøvdor kom ( på Vrensted sprog), så var jeg væk.”

Karina Nielsen:

Ham var jeg meget bange for, kan huske når han kom trækken med en ko, hans kroge tjep og hans næse træsko.

Han flyttede ind på alderdomshjemmet, men pakkede alle kludene en dag og drog øster ud af byen, for han ville ikke bo der længere. De ville bestemme hvornår han skulle i bad, det gad minister Klein ikke 😊 (fortalt af morfar Thyge Jensen)

Han sang øster ud af byen gennem Nyhavn fra alderdomshjemmet “hjem mit kære hjem”

Engang min mor legede på gl Byvej dukkede han pludselig op af grøften og sagde “så hold da kæft tøs, ka du ikke se jeg er ved at skide” (på vrensteds;))

Helle Kragh Nielsen:

Jeg husker min far sige, at Minister Theodor lavede suppe på en karklud. Dette sprogbillede dækkede naturligvis over, at Minister Theodor var en sparsommelig mand. Min far besøgte ham jævnligt, og jeg var sommetider med. Det forekommer mig, at der var ret snavset i huset og at vi beholdt vores fodtøj på, når vi gik ind i huset.

Jørgen Michaelsen:

Theodor var ganske ufarlig, når jeg cyklede hjem fra skole kaldte han nogen gange om jeg ville hjælpe ham med at rense dysen på hans primus, jeg husker det lugtede af petrolium i hele huset:

Ole Nielsen, Gøttrup:

Jeg husker også Theodor fra min tid som kommis ved købmand Simonsen.Jeg har handlet med ham mange gange og han sagde altid han kun skyldte penge 2 steder. Det var indenbys og udenbys,men en sjov fyr det var han. Han var ungkarl og levede af sin pension.

Orla Jensen:

Han havde en ko, som blev passet bedre end de fleste køer. Han trak med den langs grøftekanten, så den kunne få det bedste græs. Den gav mere mælk end de fleste køer i Vrensted !!

Theodor blev engang udsat for et tyveri. Et par fyre kom forbi og fortalte, at de kom fra kommunen og skulle kontrollere at ældre ikke lå inde med for mange kontanter! De fik hans tegnebog og konstaterede, at han havde for mange kontanter, det ku’ jo friste svage sjæle, sagde de. De ville sørge for, at kommunen opbevarede dem forsvarligt. Bagefter sagde Theodor, at det var godt de ikke havde kiggget i det bagerste rum i tegnebogen. Det var der de store sedler var!!

Leo Jensen:

Theodor var en meget nøjsom og sparsommelig mand. Til hans lille ejendom hørte der ca. 1  1/2 tdr. land jord til. Han havde en enkelt ko. Før han blev pensionist gik han ud som daglejer.  Han fik lavet testamente til fordel for kræftens bekæmpelse,  idet der ikke var nogen familie.

En dag kommer traktor Charles forbi (Leo’s far) og ser Theodor løbe forvirret rundt udenfor. Charles stopper op og spørger om hvad der er galt. Theodor svarer,  at han ikke kan sove, fordi hans stueur er gået i stå. Charles går med ind og åbner ind til urværket og smører det med lidt petrolium. De sætter uret igang igen og der lyder et TIK TAK, TIK TAK og Theodor blev så glad. Forhåbentlig fik han igen sin nattesøvn.

På et andet tidspunkt var Theodor Jensen kommet hen til Traktor Charles,  ret ulykkelig. Dengang over at skorstensfejeren havde kasseret hans skorsten og forlangt en ny bygget. Charles sagde, at så måtte han jo få det klaret, hvortil Theodor sagde, at det havde han ikke råd til. Hans før omtalte penge fra tegnebogen var jo blevet stjålet. (Det havde han jo efterfølgende fundet ud af, og også fået anmeldt til kriminalpolitiet). Charles spurgte ind til om han ikke havde nogle penge et andet sted. Jo i sparekassen sagde Theodor, hvortil Charles sagde, så kan du jo blot tage sparekassebogen med ud i sparekassen (havde kontortid en gang om ugen i Mejeriets lokaler), for at hæve det, han skulle bruge. Theodor sagde “kan man det”, han havde nemlig aldrig før prøvet at hæve på bogen. Han var så gået i Sparekassen. Senere kom han hen til traktor Charles og fortalte om besøget  i sparekasse . “De sagde ikke noget til at jeg tog pengene ud”

Theodor fik således sin nye skorsten.

Besøg af Vagabonder på Bådstedhede er to små historier skrevet af Christian Larsen, Brønderslev, opvokset på Bådstedhede

Vagabond på Bådstedhede 

Medens jeg var dreng kom der jævnligt vagabonder, også kaldet farende svende, gående til mit hjem, og bad om noget at spise, og et sted at sove.
En aften kom der også en af slagsen cyklende på en racercykel, og uden at banke på døren, kom han ind i stuen, hvor vi sad og spiste aftensmad.
Mine forældre tilbød ham noget og spise, og ligeledes noget hvidtøl, men han ville ikke nøjes med hvidtøl, han havde en flaske kogesprit i inderlommen, som han begyndte at hælde i samme glas som der var skænket hvidtøl op i.
Det ville min fader ikke have, så han bad ham forsvinde, hvilket han ikke gjorde frivilligt.
Vi fik ham stablet op på hans cykel, og gav ham et skub så han kom i gang.
Det gik ikke så godt med at køre på cyklen, for da han kom ca. 150 m vestpå af vores markvej, væltede han.
Temperatuen var noget under frysepunktet, og selv om han var meget beruset, blev mine forældre enige om at de ikke ville have ham til at ligge på markvejen, så de kontaktede politiet.
Politiet kom godt nok, men de kunne ikke finde vagabonden, da de kun lyste i grøftekanterne, så de kørte retur til Hjørring igen.
Politiet blev igen kontaktet, men nu var vagabonden ikke at finde, da politiet kom til mit hjem.
Nu var det nærliggende at tro at vagabonden var gået ind i laden i mit hjem, men han var ikke kommet længere end til møg renden bag ved køerne, hvor han lå og sov.
Det var ikke en skøn person at få ind i politiets Ford Taunus personbil, så politiet og min fader blev enige om at spule ham under den kolde vandhane i stalden.
For ikke han skulle svine bilen til mere end højst nødvendigt, fandt min fader nogle tomme foderstofsække, som blev lagt på sæderne i politibilen.
Da politiet efterfølgende kom og hentede vagabondens racercykel, fortalte de, at da de kom til Børglum Kloster, vågnede vagabonden op, og han blev så urolig, at de blev nødt til at lægge ham i håndjern.

Vagabond på Bådstedhede 2.

Der var nogle af vagabonderne der kom, de var så ubehøvlede, at de fik besked på at forlade mit hjem straks.
En af den type kom også en aften, han fik besked på at gå videre, med kom ikke længere end hen til daværende Ida og Ejnar Andersen.
Dialogen med Ida og Ejnar var nok heller ikke for god, for pludselig sagde vagabonden.: Jeg tror sku, at jeg går ud og hænger mig.
Ejnar der var hurtig i replikken svarede, at han skulle nok hjælpe ham med noget reb.
Det var nok ikke det svar vagabonden havde forventet, for han forlod i hast familien Andersen.
Historien slutter ikke her, for jeg erindrer at Ejnar har fortalt, at da vagabonden var gået, blev Ida meget vred, hun fortalte i meget skarpe vendinger, at sådan kunne man ikke behandle sine medmennesker.

Oktober 2018, Christian Larsen

Sie sehen eine Meldung wie „Auszahlung wird bearbeitet“ oder „Bonus wurde gutgeschrieben“ – doch es passiert nichts. Die häufigste Ursache sind fehlende Verifizierungsunterlagen oder eine veraltete Browser-Sitzung. Prüfen Sie zuerst, ob Ihre E-Mail-Adresse bestätigt und Ihre Identität vollständig verifiziert ist.

Auszahlung hängt: Das können Sie prüfen

Sie haben eine Auszahlung beantragt und der Status bleibt tagelang gleich. Der Grund liegt oft in einer unvollständigen KYC-Prüfung oder in einem technischen Fehler. Lesen Sie weiter, um die nächsten Schritte zu verstehen. Häufige Ursachen sind:

• KYC-Dokumente wurden nicht oder unleserlich hochgeladen.
• Die Auszahlungsmethode ist nicht verifiziert, zum Beispiel eine neue Bankverbindung.
• Ein Bonus ist noch aktiv und blockiert die Auszahlung.
• Die Auszahlung wurde manuell zur Prüfung markiert.
• Der Server von https://merkur.com.de/ hat eine temporäre Störung.
• Ihre Sitzung ist abgelaufen, daher sehen Sie nicht den aktuellen Status.

Was Sie tun sollten:

1. Loggen Sie sich in Ihr Konto ein und öffnen Sie den Bereich „Konto“.
2. Prüfen Sie, ob alle KYC-Dokumente den Anforderungen entsprechen.
3. Laden Sie fehlende Unterlagen erneut hoch und warten Sie.
4. Beenden Sie laufende Bonusaktionen oder erfüllen Sie die Umsatzbedingungen.
5. Wählen Sie dieselbe Zahlungsmethode, mit der Sie eingezahlt haben.
6. Löschen Sie Browser-Cache und Cookies, dann versuchen Sie es erneut.
7. Notieren Sie sich die Auszahlungs-ID und den Zeitpunkt.

Kontaktieren Sie den Support erst, wenn Sie alle Schritte ausgeführt haben und der Status sich nach 24 Stunden nicht ändert. Aktuelle Bearbeitungszeiten stehen in den Allgemeinen Geschäftsbedingungen auf der Website von Merkur Online.

Einzahlung oder Auszahlung abgelehnt wegen Limits

Sie erhalten die Meldung, dass Ihre Transaktion das erlaubte Limit überschreitet. Das Problem liegt meist an unterschiedlichen Grenzen für Einzahlung, Auszahlung oder Tageslimits. Ursachen sind:

• Sie haben das tägliche Einzahlungslimit überschritten.
• Die Auszahlungssumme liegt über dem maximalen Auszahlungsbetrag pro Tag.
• Ihre Zahlungsmethode hat ein eigenes Limit, das der Betrag sprengt.
• Ein Spielerschutz-Limit ist aktiv, das Sie selbst gesetzt haben.
• Die Währungsumrechnung führt zu einem höheren Gegenwert.
• Der Bonus ist an ein maximales Auszahlungslimit gebunden.
• Sie haben versehentlich eine falsche Zahlungsmethode gewählt.

Gehen Sie so vor:

1. Öffnen Sie den Kassenbereich und sehen Sie sich die angezeigten Limits an.
2. Reduzieren Sie den Betrag auf den maximal zulässigen Wert.
3. Wählen Sie eine andere Zahlungsmethode, falls verfügbar.
4. Prüfen Sie, ob Sie ein Limit in den Einstellungen anpassen können.
5. Beachten Sie, dass Limitänderungen erst nach einer Wartezeit wirksam werden.
6. Teilen Sie eine große Auszahlung in mehrere kleinere Beträge auf.
7. Lesen Sie die aktuellen Limitbedingungen im Hilfebereich.

Wenden Sie sich an den Support, wenn Sie glauben, dass ein Limit falsch gesetzt wurde. Erklären Sie Ihre Situation und nennen Sie die exakte Fehlermeldung.

Willkommensbonus oder Freispiele fehlen

Sie haben sich angemeldet, aber der angekündigte Bonus erscheint nicht auf Ihrem Konto. Der Grund ist oft, dass die Bonusbedingungen nicht erfüllt wurden oder der Bonuscode fehlt. Mögliche Ursachen:

• Sie haben den Bonuscode nicht eingegeben oder falsch geschrieben.
• Die Mindesteinzahlung für den Bonus wurde nicht erreicht.
• Der Bonus gilt nur für bestimmte Spiele wie Slots, nicht für Tischspiele.
• Die Einzahlung wurde mit einer nicht qualifizierten Methode getätigt.
• Sie haben den Bonus im Anmeldeformular abgelehnt oder nicht aktiviert.
• Eine zweite Registrierung schließt den Bonus aus, da nur Neukunden berechtigt sind.
• Der Bonus wird erst nach der Verifizierung gutgeschrieben.
• Es gibt eine zeitliche Verzögerung bis zur automatischen Gutschrift.

So lösen Sie das Problem:

1. Prüfen Sie Ihre E-Mails auf den Bonus-Code und die Kopie der Bedingungen.
2. Rufen Sie den Bereich „Meine Boni“ auf und suchen Sie nach dem Angebot.
3. Kontaktieren Sie den Support mit Ihrer Spielernummer und dem Bonusnamen.
4. Erfragen Sie, ob die Einzahlung für den Bonus qualifiziert war.
5. Bitten Sie um eine manuelle Gutschrift, falls die Bedingungen erfüllt sind.
6. Erfüllen Sie eventuell erforderliche Umsatzbedingungen, bevor Sie gewinnen.
7. Notieren Sie sich, welche Spiele zum Umsatz zählen.

Setzen Sie sich mit dem Support in Verbindung, wenn der Bonus nach 24 Stunden noch fehlt. Ihre Spielernummer und die Einzahlungshistorie sollten Sie bereithalten.

Login nicht möglich oder Konto gesperrt

Sie versuchen sich einzuloggen und erhalten die Meldung „Konto gesperrt“ oder das Passwort wird nicht akzeptiert. Die häufigste Ursache sind wiederholte Fehleingaben oder ein abgelaufener Login-Token. Gründe hierfür:

• Sie haben das Passwort mehrmals falsch eingegeben.
• Die Zwei-Faktor-Authentifizierung (2FA) ist aktiv und der Code ist falsch.
• Ihr Konto wurde aus Sicherheitsgründen vorübergehend gesperrt.
• Die E-Mail-Adresse wurde nicht bestätigt.
• Ihr Browser speichert veraltete Sitzungsdaten.
• Die Website hat ein echtes technisches Problem.
• Sie haben sich nicht von diesem Gerät aus angemeldet, daher wird ein Sicherheitscheck ausgelöst.

Befolgen Sie diese Schritte:

1. Klicken Sie auf „Passwort vergessen“ und setzen Sie ein neues Passwort.
2. Prüfen Sie Ihren Spam-Ordner für E-Mails zur Kontobestätigung.
3. Aktivieren Sie 2FA erneut, falls Sie den Code erhalten haben.
4. Löschen Sie Browser-Cache und Cookies, dann laden Sie die Seite neu.
5. Geben Sie die Daten nach einer Wartezeit von 15 Minuten erneut ein.
6. Nutzen Sie einen anderen Browser oder das private Fenster.
7. Warten Sie ab, wenn eine Sperrung angezeigt wird, da sie oft nur zeitlich begrenzt ist.

Wenden Sie sich an den Support, wenn die Sperrung nach dem Passwort-Reset bestehen bleibt. Geben Sie an, wann die Sperrung begann und welche Fehlermeldung Sie sehen.

Schnellübersicht für die häufigsten Störungen

Diese Tabelle fasst die wichtigsten Punkte zusammen, damit Sie schnell die richtige Prüfung starten.

Problem	Übliche Ursache	Erster Check
Auszahlung hängt	KYC-Dokument fehlt oder Bonus aktiv	Konto öffnen und Verifizierungsstatus prüfen
Auszahlung abgelehnt	Limit überschritten oder Methode nicht verifiziert	Kassenbereich nach Limits ansehen
Einzahlung abgelehnt	Zahlungslimit oder Spielerschutz-Limit	Limit-Einstellungen im Profil aufrufen
Bonus fehlt	Code nicht eingegeben oder Bedingung nicht erfüllt	Bereich „Meine Boni“ öffnen
Login gesperrt	Mehrfach falsches Passwort oder 2FA-Fehler	Passwort-Reset-Funktion verwenden

Die Tabelle zeigt, dass die meisten Probleme an fehlenden Angaben oder veralteten Daten liegen. Überprüfen Sie immer zuerst die eigenen Kontoeinstellungen. Die offiziellen Bedingungen finden Sie im Hilfebereich von Merkur Online.

Ein einziger Tipp verhindert viele Störungen: Halten Sie Ihre Daten vollständig und aktuell, bevor Sie eine Auszahlung beantragen. Bestätigen Sie bei der Anmeldung sofort Ihre E-Mail-Adresse und verifizieren Sie Ihr Konto vor dem ersten Bonus. Dann laufen Einzahlung, Bonus und Auszahlung meist ohne Verzögerung.

Endnu en historie fra Povl Stevns, Serritslev, født og opvokset i Vrensted Præstegård.

 

 

 

 

 

Der fortælles her en spændende historie om et navneskift der fandt sted i Vrensted Præstegård under besættelsen, en oktober aften i 1944 hos hans far,

pastor Aage Stevns, som også var modstands mand.

 

Et navneskift.

Ved dåben spørger præsten bæreren af barnet om barnets navn, hvorefter selve dåbshandlingen finder sted. Det er den gængse fremgangsmåde og det var det også i Vrensted i min barndom. Siden hen er jeg blevet bekendt med, at der i 1944 i Vrensted har været en undtagelse fra normen på dette punkt på grund af de vanskelige forhold, besættelsen medførte. Om dette usædvanlige navneskift, der dengang undtagelsesvis fandt sted på præstens kontor og ikke i kirken, fortæller Gustav Pedersen i Ranum Seminariums årsskrift fra 1946 følgende:

”I Midten af oktober 1944 sad jeg efter en omflakkende tilværelse en aften hos pastor Aage Stevns i Vrensted i Vendsyssel. Den aften var der ”Dåbshøjtidelighed” i præstens studereværelse. Som fremmed og hjemløs kom jeg til ham og skulle erhverve mig nyt borgerbevis. Jeg kom dertil som Gustav Pedersen, men da jeg tog derfra, hed jeg Christen Christensen og var medhjælper, først i Thise.

Samme aften forhandlede vi om mit fremtidige virke. Pastoren var klar over nødvendigheden af, at jeg kom på en plads, hvor jeg fik mulighed for at fortsætte læsearbejdet. Jeg fik at vide, at man på ”Halvorsminde” Ungdomsskole ved Hjørring var villig til at tage en ung mand som lærer, og herved blev det. Jeg fik en bestemt rejserute udpeget, og ad den ville jeg i løbet af en uge være på skolen. Her mødte jeg den 31. oktober om aftenen og gik med det samme ind i rollen som ”lærer Christensen”. Jeg skulle bo på ”Sparta”, et værelse ude blandt elevernes, og begyndte dagen efter sammen med skolens øvrige lærerstab, der var informeret om min stilling, at gøre klar til at modtage den 93 mand stærke invasion, som skulle ske den 3. november.

Jeg blev tildelt nogle timer i dansk og bogføring – i alt 12 timer om ugen – og havde således god lejlighed til at arbejde videre med mit seminariearbejde . Jeg var klar over, at der ville komme visse vanskeligheder, når talen ville berøre min tidligere tilværelse, men det måtte jeg klare ved på forhånd at vælge hjemsted og uddannelsessted, som måtte forudsættes at være eleverne ukendte. Altså jeg nærede ingen særlige bekymringer, jeg var et nyt og fremmed individ”.

Vi springer her over et par afsnit, hvor der redegøres for undervisningsforhold, elever og kammeratskab på skolen, inden vi igen lader Gustav Pedersen fortsætte sin fortælling:

” Også arbejdet udadtil blev jeg stillet overfor. Ungdomsforeninger kaldte på én, og enkelte gange måtte jeg sige ja, således som denne annonce i ”Vendsyssel Tidende” viser:

BAGTERP: Møde afholdes i børneskolen onsdag den 17. ds. kl. 20 præcis. Lærer Christensen, ”Halvorsminde” læser op. Brød og sukker medbringes..

Det var noget ganske fremmed for mig; men da situationen var enerverende, følte jeg sådanne aftener en vis afspænding af nerverne. Jeg var ikke altid stolt af at have påtaget mig en opgave af den art; men jeg havde ikke fortrudt det. Også her lærte jeg, at opgaver kalder på nye kræfter i én.

Det vil føre for vidt at fremføre nærmere enkeltheder. Min sidste opgave på Halvorsminde var at medvirke ved opførelsen af en komedie indstuderet af skolens lærerkreds. – Tirsdag den 6. marts 1945 var jeg om aftenen på scenen ved en offentlig forestilling af ”Under Hammeren”. Samme aften sad jeg efter nogle nervepirrende timer på skolen, i en Gestapobil på vej til Frederikshavn. En uforglemmelig vinter var brat sluttet. Nye og sære oplevelser faldt i min lod og fordunklede for en kort tid oplevelserne på Halvorsminde 1944 – 45”.

Gustav Pedersens beretning fortsætter herefter med tiden efter befrielsen, om hans færdiggørelse af studierne i Ranum og om hans genansættelse på Halvorsminde og slutter beretningen (i 1946) på følgende måde:

”Nu er også denne vinter gået. To vintre, hver på sin måde berigende, har jeg oplevet blandt ungdom på ”Halvorsmnde”, og jeg føler dyb taknemlighed mod den skole, der var villig til at tage imod mig både som illegal og legal lærer”.

—————

Således sluttede Gustav Pedersens beretning om den begivenhedsrige vinter 1944-45, der begyndte med navneskiftet i Vrensted præstegård i midten af oktober og efterfulgtes af en spændende vinters skolearbejde på ”Halvorsminde”, inden den sluttede med en tilværelse som fange i Frøslevlejren. – I første omgang reddede navneskiftet og hans ansættelse på Halvorsminde ham, men stikkeriet under besættelsen var det svært at dæmme op imod. Vi ser det omtalt i ”Vendsyssel Tidende” den 20. november 1945, hvor man i et referat fra et retsmøde skriver følgende:

”Lærer Gustav Petersen forklarede, at han natten mellem 5. og 6. marts 1945 var blevet anholdt på Halvorsminde Ungdomsskole ved Hjørring. Han gik under navnet Chr. Christensen og til at begynde med fastholdt han, at det var hans navn. Men så fik han en lussing og besked på at sige sandheden, for han var blevet ”stukket” af en svigerinde fra Nyborg. Jørgensen afhørte ham og da han fandt den falske dåbsattest, Petersen var forsynet med og som bar pastor Stevns´ navn, gned Jørgensen sig i hænderne og sagde: ”Nu skal vi ud og have fat i en præst”. Petersen blev så ført til Frederikshavn og da han blev stoppet ind i bilen, erklærede Jørgensen: ”Så nu går det ad Helvede til”.

Statsadvokaten: ”Ja, det gik jo til Gestapo”. Jørgensen erklærede, at Petersen var blevet anholdt efter ordre fra København, idet han var blevet angivet som leder af våbenmodtagelser. Han blev sendt til Frøslev i et par måneder.”

NB: Jørgensen var Gestapoleder i Vendsyssel med station i Frederikshavn.

Frøslevlejren var en mellemstation til de tyske koncentrationslejre.

Anklagen mod Gestapo-Jørgensen efter krigen gik bl.a. også på medvirken ved forsøget på anholdelse af provst Carl Hermansen, Hjørring, men da man ingen beviser kunne fremlægge på dette tidspunkt, frikendtes Jørgensen herfor.

——————

Konklusion: Det er ikke altid nok med et navneskift.

——————–

September 2018. Povl Stevns.

 

Traveture omkring
Vrensted 2007.

(skrevet af Elin Schierup, Vrensted)

Tur ud af Bådstedhedevej:

Vaskehuset blev bygget i begyndelsen af tresserne. I slutningen af tresserne gjorde vaskemaskinerne sit indtog i hjemmene og vaskehuset blev overflødigt. Svend Mørk byggede det om til beboelse til familien fra København. Så havde de et sted at sove, når de var her på besøg.
Skolen blev overtaget af Helga og Frede Pallesen i 1959, da den nye skole blev indviet. Nu bor Kristian og Ellen i østenden af skolen.
Lige efter skolen lå tidligere et hvidt hus, som blev beboet af en cykelsmed.
På hjørnet lå Ørnholms røde hus, hvori urmager Ørnholm lavede berømte tårnure. Begge huse blev nedrevet, da vejen blev udvidet i slutningen af halvtresserne.
Overfor Kirkedammen lå også en købmand og en slagter.
Huset overfor præstegården blev bygget for indtjeningen fra bogen HELENE skrevet af Fie Riis. Bogen var autentisk og handlede om Helenes opvækst som fattighusmedlem.
Efter Gerhards hus i svinget lå Fælleden, som var en losseplads for usorteret affald, men dengang var affaldet ikke så farligt – i kanten var et lille vandhul med haletudser. Fælleden betyder egentlig et fællesareal. Her stod børn ofte med køer på græs i vejsiden – de skulle jo passe på dyrene ikke spist af kornet på marken.
Ud af vejen ved Holmens skov drev man tidligere kvæget i engene. Efter afvandingen fik hver ejendom sin egen lille smalle eng. Kræn Thomsen havde en lille robåd. Henning og Vilhelm var ofte med ude for at stange ål
med ålejern = lyster. Når ålejernet blev trykket ned i bunden sad ålen fast i jernet, det samme foregik med gedder i kanalerne senere. Nu er ålejernet forbudt.
På vestsiden af skovvejen var der tidligere en oversvømmelse på Koldkjærs mark, som man skøjtede på. Der var også en lille dam ved vejen i østsiden af skoven. Her gravede man grus. Den blev kaldt Badedammen.
I Launy Graarups hus boede Ole Grünbaum en periode i tresserne. Huset var et kollektiv, som de kaldte Vestenvind. De levede meget spartansk og lærte at malke deres ged af lærer Frede Pallesen. De havde et langt
og godt bekendtskab med familien. Kollektivet havde hyppige besøg af ungkarlen Sandersen, om hvem, de fornemmede, brugte 14 dage på at forme en vittighed.
Harry Jørgensen, som var hotelkarl på Klitbakken, bragte madrester til dem. Madresterne havde han hængende over styret på cyklen i mange bæreposer – og var som sådan et kendt figur i byen med hotelkasketten på
hovedet, sit tuborgforklæde og store skæg. Ole Grünbaum skrev senere bogen BAR RØV I TRESSERNE med beretninger fra kollektivet.
Nu bor Danmarks kårede sødeste hund i huset, en terrier som tilhører Launy og Eva Graarup.
Lige før skoven lå et lille rødt hus, som bl.a. Marie Frandsen boede i en kort overgang. I skoven blev skydevolden oprettet af en lokal skytteforening. Når der var skydeøvelser, hejsede man et rødt flag ved alle indgange og et op over skoven. Børnene brugte senere volden til at skyde til måls på med bue og pil.
Hvor søen nu ligger, lå tidligere en sportsplads, hvor mange fodboldkampe blev spillet. Her blev også afholdt sommerfester med telt og musik – og Cirkus Badutski.
Søen er udgravet af jagtforeningen, og skuret og bålpladsen er bygget af børn fra Vrensted skole.

 

 

Turen rundt om Vingevej, Pilgårdsvej og Tilsig:

Lægehuset ligger i det gamle kommunekontor, som blev lukket ved kommunesammenlægningen i 1970.
Ved Trehjørnet passerede vi 2 huse opført af sagfører Anders Olesens i 1920erne, det ene indeholdt tidligere bibliotek i vestenden.

I centralen lige efter passede Kesse omstillingen. Engang Jørgen 2 gede fra Århus og ville snakke med sine forældre, kunne Kesse fortælle, at de lige var kørt ”nør på”, så han stillede ham ud til Søren, hvor de da også var. Sådan en service har vi ikke i dag.
Overfor i miniaturehuset (gammelt vandværk) boede Peder Vingård Olesen med sin blinde hustru og eneste barn.
Vingevej hed tidligere Møllevej, da byens vindmølle lå her indtil ca. 1950. Else og Harald Nielsen overtog møllen i 1938 (kørte også taxa)og malede mel for dem, der ikke selv havde mølle på gården. Under krigen måtte der
ikke males hvedemel, men om aftenen blev der leveret små poser korn i gangen, som så blev malet om natten. Det var ikke uden risiko for mølleren, men havde stor betydning for byens borgere.
Henning Hyldgård fortalte, at når de kværnede korn hjemme, brugte de det øverste fine mel til brød, resten fik dyrene.
Ved enden af vingevej ser man østpå over markerne til Bonnerups gård. Herimellem har tidligere Birkedommergården og en af de tidligere utallige kroer i Vrensted ligget. Her fra stammer familien Krower.
Grethe fortalte om Østre skole, hvor der bl.a. blev dystet om den flottest pyntede ko til Sct. Hans.
Vi fortsatte til Det Gule Palæ, som murermester Martin Andersen byggede, siden boede hans søn Murercharles her, derefter Niels Østergård. På nordsiden af Pilgårdsvej lå Ellidsgård og endnu et lille længehus med plads til en ko – begge forsvandt i 60´erne.
Videre mod øst passerede vi Lindegården, som Niels Østergård – nu sønnen Knud – ejede. Længere ude passereds Pilgård – tidligere kaldet Høngård. Det var sagfører Anders Olesens hjem, og Petra Pilgård var hans
søster. Sagføreren samlede Hammer bakker til et naturområde ved at opkøbe de mange små gårde i området.
Hans metoder blev meget diskuteret. Han opførte Vodskov kirke, i Vrensted Anne Maries hus, Præstemarken og de 2 ovenfor nævnte huse, ligesom han restaurerede Vrensted kirke. Anne Maries hus er opkaldt efter hans mor og var en stiftelse for enlige uformuende kvinder. 5 toværelseslejligheder og en vævestue var der. I dag erstiftelsen ophævet, og huset bliver anvendt som børnehave.
Vi fortsatte ad den gamle markvej med udsigt mod Børglum Kloster – neden om Nørkjærs 2 ejendomme til Åge Kodahls, nu Bodil og Hans Dams ejendom i kanten af Tilsig. Et mosestrøg, som strækker sig mellem Tilsiggård og Drivsholm. Mosen er stadig lumsk og ofte under vand. For få år siden gik en kvie fast deri og måtte aflives.
Engang gik et postbud over mosen til Drivsholm, men nåede aldrig frem. Han blev suget ned! Kun postkasketten lå tilbage.
Drivsholm har i gammel tid ligget på en holm, hvor stenalderfolket har efterladt sig spor. Bent og Birthe Drivsholm var 8. generation på gården, som nu er overtaget af Mads og Malene Sørensen.
Hos Bodil og Hans så vi kunstudstillingen med Bodils dejlige skulpturer i stentøj og bronze, det smukke haveanlæg og hørte nattergalens klare tuner i den lyse aften.
I Tilsig har de omliggende ejendomme lavet æltetørv til eget forbrug.
I den nordligste ende af Vrensted vidner den nedlagt brugs, det nedlagte mejeri, det nedlagte frysehus og det stadigt velholdte og velfungerende forsamlingshus om andelsbevægelsens fornyende kraft i samfundet.
Andelsbevægelsen voksede frem fra omkr. 1880.
Mejeriet Lykkens Prøve var berømt for sit gode smør, som vandt medaljer i hele landet.

 

 

Tur ud ad Bådstedhedevej, over skråvejen til Holms og over Kongsengene hjem:

Præstegården blev opført i 1928, tegnet af Ulrik Plesner – bror til den daværende sognepræst. Holmen har sammen med de 2 Sundstedgårde været ”enestegårde”, hvilket betød, at de ikke havde del i fællesmarken så
de skulle sørge for gode hegn, så deres køer ikke kom udenfor deres egen jord. En af ejerne var formentlig skudehandler.
Stien fra vejen til Libak er sløjfet, men anes stadig under trætoppene. Mange huskede, hvem der boede i de mange små ejendomme og huse. C. Klitgård omtaler heden som en lille hedebakke, hvor der blev gravet tørv.
Ved Slottet, ca. 150 m vest for Kurts ejendom under hveden, er der fundet voldgrave og stolpehuller, samt en stor egestamme i voldgraven. Slottets funktion kender man ikke rigtigt.
Vi gik på stien syd for Kurt til Kongsengene. Fra skråvejen kan man se, hvordan Holmen og Libak hæver sig
over landskabet som morænebakker fra istiden, der stak op af Vildmosehavet i stenalderen.
Vi passerede en markvej mod øst, som går bag om Sundstedgårdene ud til Brønderslevvej. Vi fortsatte ad Kongsengene forbi Jægerums mergelgrav. Her gravede man mergel, en blanding af ler og kalk. Det var meget
hårdt og blev brugt til at berige jorden med. Søen har også været brugt til badning. Fra Brønderslevvej tog vi Gl. Byvej og Bystien til Købmanden. Også her huskede mange navnene på tidligere beboere.
Tur omkring Kirken til Ingstrupvej, ud ad den gamle vej – over den gamle bane – mod Løkken.
Til Venstre Jens og Rasmus Jensens stald til 450 køer, som netop er indviet (2007). Efter Oskar så vi jernalderbrønden, der blev fundet, da man gravede ud til jernbanen. Den blev fredet. Fredningstenen står der,
og her står oftest vand. Brønden var speciel, da der var trin ned fra 2 sider og med trædesten mod øst til stationen, hvor jernalderlandsbyen har ligget. Her fandt man ved banens anlæggelse over 30.000 potteskår,
som blev samlet til mere end 100 keramikkrukker, nogle med en slags stempelmærke i.
Ud ad markvejen mod vest så vi et område, som Leif og Åse har plantet til med træer (i begyndel-sen af 90erne), efter at have gravet en stor sø ud. I søen er der en ø, og her er ofte ænder og masser af rådyr. Et dejligt sted.
Vi fortsatte gennem Verner Kristiansens lille skov og lund, ud gennem hans brakmark til møllerne. Så til Ingstrupvej og så, hvor vi kunne forestille os tyskernes pansergrave havde gået – fra Ingstrup til Oskar, hen øst om Poul Erik Jensen og fortsatte vest om Klostret. En lang rende ca. 8 m. bred og 3-4 m. dyb og ved siden af pigtrådsafspærring. Pansergravene skulle stoppe De Allierede, når invasionen kom. Mange mennesker blev
 tvangsudsendt, en del polakker til at grave gravene med håndkraft. De blev indlogerede på gårdene.
Vi gik igen ind ad engvejen og fulgte den gamle markvej op til Oskar og Ane. Her fik vi lov til at se deres fine, frodige have, hvor de ”leger” med planterne.
En god aften i det fineste solskin og uden en vind rørte sig.

 

 

Tur ad A. C. Andersens Vej til kærene vest for Kærgård.

Vi gik ad små stier omkring skolen til Mellegård, som har været i familien Justesens eje i 5 generationer. Poul Justesen fortalte om de omliggende gårde, hvor Kirkemarken syd for vejen var forpagtergård til præstegården,
bygget her i begyndelsen af 1900 tallet ved mellemkomst af sagfører Olesen. Der var en klausul om at drive landbrugsskole her, men den bliv aldrig effektueret.
Lidt vest herfor lå i ældre tid et lille jordhus, som var ramme om en social tragedie. En enke levede her med sin kønne datter, som i ungdomsårene blev tilbedt af bl.a. sønnen fra en stor gård. Han gjorde hende gravid for
straks efter at blive soldat i Ålborg. Hun gik på sine bare fødder til Ålborg og fortalte ham dette, men han afviste hende, og hun måtte føde i dølgsmål og ombragte barnet i en tørvegrav i Kæret. Barnet blev fundet og pigen arresteret. Hun tog livet af sig i arresten i Hjørring. Ikke nok hermed. Moderen blev efter pres fra gårdmanden afvist fra sit løsarbejde på gårdene i sognet, den ene efter den anden, og så til sidst ingen udvej.
Hun druknede sig i en tørvegrav.
I en lille ejendom på bakkehældet nord for vejen boede Vrensteds lokale digter A. C. Andersen, som skrev med stor social indignation, måske inspireret af denne historie fra nabohuset.
Her fra bakken kunne vi se linjen, som pansergravene har fulgt. Leo Helledie Sørensen har sendt rids over forløbet. I tørre somre står kornet frodigere her, hvor jorden har været vendt dybt under sandflugtslaget. Poul, Mogens Sørensen og Niels Jørgen Mejlholm kunne alle berette om forsøgene med dybdepløjning ned til 1 m dybde, som vendte op og ned på sand og den underliggende muld og ler. Samtidig fik man – i hvert fald
midlertidigt brudt et meget hårdt lag i sandet. Dette gav visse steder en udbytteøgning til det 4 dobbelte!
Nede i kæret fortalte flere om de mange små lodder, som hvert husmandsted og gårdbrug havde til høslet og afgræsning, Husmanden kunne endvidere få lov at lade sine få dyr gå på gårdmandens store eng, mod at føre tilsyn hermed sommeren igennem.
Vi gik ud til Marius Mathiasens lille skov. Han var en foregangsmand i læplantningen. Der står få store graner tilbage fra den første plantning. Mange kunne huske, at man i 40erne kunne stå i Vrensted by og se klitterne.
Nu er der høje træer i læbælter overalt, som dæmper vinden, men også afskærer udsigten.
Længst ude i kæret viste Niels Jørgen Mejlholm os de dejlige naturområder, der er opstået omkring de gamle tørvegrave, som nu er små oaser for især rådyrene.
Før og under krigen var disse tørv en vigtig varmekilde for egnens befolkning – også Løkkenfiskere.
Det var skik at bonden satte et mål af til sig selv og til fiskeren eller daglejeren, som så først ryddede sand af måske i en meters dybde på både sit og bondens stykke. Herefter var det spændende, hvor tykt tørvelaget var.
Det kunne være fra 2 stik til måske 1,5 m tykt. Tørvene var oftest hårdt pressede af sandet og af særdeles god kvalitet. Nogle bønder fik på denne måde rigeligt med tørv og kunne så aftale med fiskeren, at denne som
betaling for tørv, skulle levere fisk og skaldyr efter behov året igennem!
Vi gik hjem igen gennem kæret og op til Bækgård, hvor vi fik beretningen om et mord på konen her.
En mand havde giftet sig gården til, men var ikke tilfreds med konen, som han ved venners hjælp søgte at forgifte. Hun undgik imidlertid hvert forsøg, da hun kunne smage på brændevinen, at der var noget tilsat,
uanset hvor fuld de drak hende. Til sidst mistede manden tålmodigheden, og da en anden kvinde pressede på, slog han hende ned med noget tungt. Der havde imidlertid været snakket så meget om det i sognet, at politiet
hurtigt fandt ud af, at det ikke var et fald i fuldskab. Ægtemanden blev arresteret sammen med 5 medskyldige og idømt tugthusstraf!
Med denne opbyggelige historie sluttede turen i let aftenregn.

 

 

Tur ad Pilgårdsvej til Børglum Hede og Munkebrovej.

Birthe Kristensen fra Naturfredningsforeningen mødte op for at fortælle om Børglum Hede og forskellige græsser.
Fra Pilgårdsvej gik ad markvejen til Fristrup, videre til Heden, som oprindelig var udlagt til bønderne af godsejeren på Børglum, så de i magre tider kunne hente foder til dyrene her. Heden fik lov at ligge hen, og nu
findes her flere sjældne planter. Der er lavet en redningsplan for den lille del af heden, der er tilbage.
Knappesengegrøften ved mosen blev formentlig brugt til at regulere vandet i kanikernes (munkene på Børglum Kloster) fiskedamme. I fasteperioderne måtte de kun spise fisk og brød, så fiskedammene var vigtige. De byggede sandsynligvis også Munkebroen.
Når man her ser op mod Klostret, kan man se en stor sten. Her har bispegården fra 1104 formentlig ligget efter Børglum Kloster blev prænonstratenser munkeordens hovedsæde i Norden. Før den tid lå her en kongsgård.
Lidt længere fremme er der nogle gamle lergrave. Her lå et teglværk indtil for ca. 100 år siden.
Marken før Bomhuset kaldes Ridehusmarken, da der i 1600-1700 tallet lå et ridehus. Ved det gamle Bomhus har der været opkrævet bompenge.
Ved Munkebrovej dyrkes energipil, som høstes til brændsel hvert andet år.
Kilder: Arne Søndergård: Min barndoms vandhuller. C. Klitgård: Vrensted sogn.
Tage Jensen, Tilsiggård, og Simon Thomsen og mange andre borgere i byen.

 

Den sidste travetur gik til Klostergrøften.

Vi kørte sammen til minkfarmen på Hulbakvej. Her fra guidede Poul Justesen flokken gennem sprøjtesporene i sin hvedemark til Klostergrøften. Han fortalte med stort engagement om alt,
hvad vi så. I Klostergrøften står skrænterne med masser af vilde blomster. Poul fortalte at bredderne/skrænterne hele tiden ændrer sig med vandstanden.
Et sted havde engang været et teglværk. Et andet sted er der en lille bro og en lille hytte, lidt senere endnu en hytte.
Ved at kigge op over den store hvedemark kunne Poul fortælle, hvor sandbanker lå fra sandflugten for 2-300 år siden. Her stod hveden dårligere.
Længst mod vest løber Klostergrøften dybt nede i forhold til markerne, og der er en fin grøn dal under trætoppene med grøftens rislen i bunden.
Turen gik omkring Kræmmergård, som var skudehandlergård og opmagasineringsplads for Skudehandelen. Her ligger stadig store norske skifferplader, som blev brugt som ballast i skuderne tilbage fra Norge. I 1860 blev Kallehavegård, som var Kræmmergårds klitlod, udstykket.
Stemningen var rigtig god, og tilbage ved bilerne afsluttedes turen med kaffe og Åses lækre kringle.
Der var mange, der gerne så turene gentage næste sommer. De fleste syntes, det var en god måde at få motion på og sjovt at høre om fortid og nutid i sognet. Endelig fik man snakket med folk, man ikke plejede.

Kilde: Udklip fra VT  den 13.06.1982

Der ligger en blomst på vagabondens Finne Nielses grav på Vrensted Kirkegård. En mand der kun var lidt kendt af de mange, men meget af sine få venner, der betragtede ham som en god kammerat. Blomsterbuketten er da også fra hans mangeårige kollega , den tidligere stodderkonge Heinrich og hans hustru  Birthe, der i nogen tid, sammen med deres hunde og marsvin har opholdt sig  i Løkken og benyttede lejligheden til at  besøge Finne Nielses grav inden de drog videre. Som Finne Niels er Heinrich og Birthe uden fast bopæl, men som de to vagabonder siger: på et eller andet tidspunkt får vi “fast ophold” akkurat som Finne Niels, og så vil vi vagabonder som  andre, der har mistet en god ven, gerne vise, at vi  ikke har glemt et godt venskab gennem mange år. For det er en tilfældighed, at Finne Niels blev begravet i Vrensted. Det var fordi han døde under et besøg  der i 1975.

 

Et sted i Finland sidder der en ældre dame på et alderdomshjem. Hun havde et ønske om en julegave: et billede af sin søns gravsted som findes i Vrensted. Hendes søn Niels Erik Tupperainen var vagabond. Hans foretrukne landeveje  var de snoede klitveje ved Vestkysten. Men i maj i år (1975) fandt man ham liggende i et havehus i Vrensted.

Pensionist Harry Jørgensen, Vrensted, blev orienteret om den gamle finske dames juleønske. Han foranledigede at billeder af gravstedet blev taget og sendt, ikke alene til Tupperainens mor, men også til mere fjerne familie på Grønland.

Pensionnist Harry Jørgensen, blev af vagabonderne kaldt “Vagabondernes bedstefar” fordi de altid var velkomne hos ham i hans hus Ørnholmsminde på Bådstedhedevej lige ved siden af Kirkedammen. Harry Jørgensen startede sammen med forfatteren Knud Holst udgivelsen af “Vagabondavisen”,  som sønnen fortsatte med at udgive ved Harry Jørgensens død.

 

• Historier med Harry Jørgensen

 

Fodboldtræning med lys og omklædningsfaciliteter til fodbold og håndboldspillere i Vrensted Idrætsforening sidst i 1950 erne.

 

Da jeg var barn i Vrensted i 1950erne og 60erne og spillede fodbold i drenge og junior rækken og senere på ”kålholdet” havde vi ingen klubhus og omklædningsfaciliteter. Når seniorholdet, ”karleholdet” spillede, klædte de om inde hos naboen til fodboldbanen, Peter Ledet, i laden – naboejendom til sportspladsen mod vest. I dag hedder den vel stadion. Den ejendom ligger stadig ved siden af sportspladsen og de nye ældreboliger. Der var en stor flagstang hvor flaget blev hejst når der var idrætsuge. Dvs. at alle nabobyer var inviteret til turnering med finale om søndagen med fodbold og håndbold. I fodbold var der karle holdet, junior og drengeholdene og i håndbold var det både pige, dame og herrer.

Senere da den nye skole blev bygget i 1959, fik idrætsforeningen omklædningslokaler der. Først i cykelskuret, senere i kælderen hvor der blev lavet bruserum. Det var et fantastisk fremskridt at kunne bade efter en fodbold eller håndboldkamp.

Al træning skulle altid foregå inden det blev mørkt, men efterhånden blev det moderne at få lys på stadion. Det skulle vi også have i Vrensted.

Jeg husker at vi gravede store huller til telefonpælene så de kunne stå forsvarligt og desuden gravede vi kablerne ned med håndkraft hele vejen rundt om banen, sådan var det jo dengang med håndkraft, men det var fantastisk, da vi kunne tænde for projektørerne og vi kunne træne med lys til kl. 20 til 21 i den mørke tid.

Jens Otto Madsen sept. 2018

En handicappet dreng

Overfor Kirkedammen var der en købmandsforretning. Den havde tidligere været ejet af købmand Riis. Datteren Fie Riis Eriksen som blev gift med Erik Eriksen boede i en periode i huset lige syd for købmandsforretningen, hvor der engang havde været en slagterforretning. Her kom jeg en del for der var jævnaldrende kammerater, Svend Riis og Else Riis. De 2 søskende fik en handicappet lillebror Kristian Riis. Han var i flere perioder i England hos specialister for at blive opereret, men det hjalp ham desværre ikke.

Han var fantastisk til at spille klaver – selvlært efter gehør – og havde et godt humør. Hans mor Fie Riis var dygtig til at skrive sange. Desuden skrev hun en meget omtalt bog om en Vrensted kone ved navn Helene, som kom fra Asserballe på Als, og handler om en lille piges barndom og opvækst på en fattiggård i Sønderjylland. Den gav megen omtale i medierne og Fie gav interviews til flere dameblade. I Vrensted boede Helene sammen med sin mand skralle Harry, (Harry Kristoffersen) sammen med en stor børneflok på syv børn, lige vest for præstegården i et meget dårligt hus ved Jagthytten. Overskuddet ved salg af Fies bog blev brugt til at bygge en nyt hus til Helenes familie ved siden af det gamle. En meget flot gestus fra Fie og Erik, der vist nok havde økonomiske problemer nok med at finansiere Kristians sygdom – medicin og udenlandske sygehusophold. Bogen om Helene fik vidtrækkende konsekvenser på det sociale område i Danmark. Desuden fik Kristians sygdom og sygehusophold i England store økonomiske konsekvenser for Fie og Erik, det kostede dem nemlig også huset ved kirkedammen og de var nødsaget til at finde en anden bolig.

Svend og Else Riis Eriksen har hentet en pakke på stationen på Stationsvej, muligvis fra Amerika til lille broderen Kristian der var handicappet

 

Midt i Vrensted by deler vejnettet sig ved Trehjørnet. Kommer man fra Løkken kan man fortsætter mod øst mod Stenum og Brønderslev eller dreje til højre mod sydvest for at komme til Thise og Ingstrup. I udkanten af byen mod syd lige før præstegården går der en vej skråt mod øst som 1 km fremme rammer Brønderslev vejen. I det trekantområde af Vrensted, ligger bydelen, som vi altid har kaldt ”Nyhavn”. Består af gårde og huse.

Hvorfra navnet stammer ved jeg ikke. Rygtet går på, at det måske var fordi folk samledes hos Traktor Charles når han spillede op på sin harmonika på gårdspladsen på lune sommeraftener og folk i nabolaget kom og hyggede sig, med en håndbajer m.m. ligesom man gør i Nyhavn i København.

Første ejendom på højre side af vejen er Præstegården og lige ved siden af ligger gården Søndergård. Derefter kom Viggo Krag`s lille gård. Efterfølgende kom et statshus og lige efter det havde Traktor Charles og hans kone, en ejendom hvorfra de i en årrække drev maskinstation. Her var var også jævnaldrende børn som jeg havde samvær med, især på fodboldbanen. Derefter var der et par små enlængede ejendomme. Den ene tilhørte Oluf Jensen og den næste havde Kro Dagmar og hendes mand. Et stykke længere ude lån et lille hus på en bakke og det tilhørte Asger Hansen og hans familie med 4-5 børn. 300-400 m bag ved Asgers hus boede i mange år familien Holger Ulrik også med 4-5 børn. Vi kaldte denne beliggenhed ”Oppe på bjerget” idet huset lå på en bakke temmelig højt og helt alene.

Hvis vi starter på venstre side ved Præstegården lå Harald Mørks ejendom, den er nu revet ned. Der kom jeg meget for at lege med Niels Juel der nu er død. Derefter var der et pænt hvidt hus her boede Kristian Nielsen og efterfølgende lidt tilbagetrukket lå Henry Krags lille ejendom. De havde også mange børn. De fleste af børnene var jævnaldrende med mig og mine søskende. Så kom tømrer Ejnar Miller og derefter Jens Andersens hus. Her husker jeg især den store flok drenge Jens og Elvine fik. Dem fik jeg meget med at gøre bl.a. på fodboldbanen. Jeg husker de ældste drenge, bl.a. Vilhelm, Ejnar, Tage, Verner, Kaj, Knud, Poul, og Jønne som nogle herlige gutter der var også flere piger.

Fra Nyhavn op forbi Jens Andersen går der en lille markvej der stadig eksisterer skråt over til Trehjørnet – overfor Jens Andersens lille hus boede Dres (Andreas Sloth) også med en pæn flok børn. Dres var dygtig til at reparere motorcykler og biler. Han arbejdede for traktorCharles i en lang periode. Der er siden bygget et par huse mere mod øst..

Der var også en lille enklave med nogle små huse og ejendomme nord for Dres, murer Emil Jensen og Else havde bygget et fint statshus. Der var flere små huse som alle er der i dag og som helt sikkert er blevet renoverede. Bagerst mod nordøst lån en minkfarm og et par små huse.

Jeg husker der kom mange børn i skole fra dette område. Fra Nyhavn/markvejen til trehjørnet, går der en lille sti, over Henrys ”Lille Knudsgaards” mark hen til den gamle byskole, bager og købmand og rammer vejen der går mod Thise og Ingstrup. Så havde børnene let ved at komme i skole og der var nem adgang til forretningerne.

 

Når vi skulle køre racerløb på cykel drønede vi altid rundt ned af stien og op forbi købmanden  på Bådstedhedevej og op til Trehjørnet og ned ad markvejen Søren Nielsens Vej, til stien igen, det var ikke sjældent vi drenge havde kapløb der på denne trekantsrute. På det tidspunkt  først i 1950 erne havde vi kun grusveje i Vrensted.

Her nogle af de ejendomme som hører til Nyhavn hvor Gl. Byvej er gennemgående fra Bådstedhedevej til Brønderslevvej

Nedenfor viser billeder fra Gl. Byvej en skøn bydel i Vrensted

 

Ungdomsklub m.m. i Vrensted

 

Hvad lavede unge mennesker i Vrensted i fritiden i 1960 erne.

Om vinteren, efter at vi var blevet konfirmeret, gik vi i ungdomsklub om aftenen på den nye skole og i ungdomsforeningen til forskellige arrangementer, samt til  Idrætsforeningens midnats baller når vi endelig fik lov af vores forældre. Det foregik  i Vrensted Forsamlingshus og de omkringliggende byers forsamlingshuse. Om sommeren tog vi på  Strandpavillonen i Løkken (den gamle med med musik) til dans og desuden brugte vi meget at gå på  Hotel Klitbakken i Løkken, hvor vi  spiste vi bøf og spejlæg og drak øl. Der var altid fuldt hus, hvor vi kom. Med levende musik af orkester fra landsdelen. Vrensted har også fosteret et par stykker, jeg husker kun navnet på det ældste, det hed Arizona Boys og med i det var der 2 Vrensted drenge, Karlo Vestergaard  nu Frederikshavn og Ivan Krag nu Canada. Med i et andet orkester var både Kesse (Kristian Andersen), Keld Martin og Jens Tilsig og fra Løkken Per Vandkrog. Jeg tror ikke det med traktor Charles og Gunnar Gade kom udenbys, men de var gode til at spille til juletræ i forsamlingshuset for vi børn. Senere kom Charles søn Leo også med i orkesteret på trommer. Han er stadig trommeslager i Vrensted Harmoniforsyning