Kort over Vrensted by med gadenavne

Billeder af huse m.m. år 2020 fra Vrensted by og starter med

Bådstedhedevej når man kommer fra Thise til Vrensted

---

Ingstrupvej startende ved Kirkedammen mod Ingstrup

 

 

 

Sct. Thøgersvej til den gamle Station i Vrensted

Stationsvej – Vrensted

 

På Sct. Thøgers Plads mangler foto af nr. 3

 

Vingevej – Vrensted

---

---

 

 

Vingevej slutter her ved Trehjørnet.

Så fortsætter vi til bydelen Nyhavn med den gennemgående vej Gl. Byvej der forbinder Bådstedhedevej og Brønderslevvej

 

 

Vrenstedvej fra Trehjørnet til Tilsiggaard

 

 

mangler: Pilgårdsvej 6

 

 

Kirkemarks Vej – Vrensted

Oluf Jensens vej – Vrensted

mangler – Oluf Jensens vej 4

Anders Olesens vej – Vrensted

---

Anders Olesens vej 4

 

mangler: Anders Olesens vej 11

A.C. Andersens Vej – Vrensted

Vrensted billeder år 2020 excl. byen

Jeg håber ikke jeg støder nogen ved at have taget de mange gode og mindre kvalitetsmæssigt ikke så gode billeder. Ønsker nogen billeder fjernet gør jeg det straks, når jeg bliver gjort opmærksom herpå. Er der skrevet noget forkert retter jeg det gerne.

Herunder velholdte huse og ejendomme i Vringelby på Vrenstedvej mellem Vrensted og Løkken

 

Herunder ejendomme på Rykindvej i Vrensted

Herunder ejendomme på Pilgårdsvej i Vrensted

mangler:

Pilgårdsvej 21 – Aagaard

Nørkær 30

Nørkær 20

Pilgårdsvej 71, Pilgård/Høngaard sagfører Anders Olesens barndomshjem – ingen foto

 

Herunder ejendomme og huse fra Østre Skole mod Vrensted og Vrensted Fælled ved Kongsengene vejen Læs videre “Fotograferede – landejendomme og huse omkring Vrensted år 2020 (excl. byen)”

Jens Otto fortæller om

Ungdom og ægteskab

Den 1. november 1963 var der på gården Rykind i Vrensted hos Niels og Solveig Skovrider Eriksen blevet ansat en pige i huset. Hun var fra en gård i Taars. Hun havde haft et år på Halvorsminde Ungdomsskole og derigennem lært en Vrensted pige at kende og været med hende hjemme på besøg fra Ungdomsskolen. Sikker også til bal i Forsamlingshuset. Det gjorde måske udslaget til, at hun søgte en plads som pige i huset på Rykind i Vrensted.
På det tidspunkt var der på den nye skole i Vrensted blevet oprettet en ungdomsklub, hvor der engang ugentligt var klubaften med forskellige aktiviteter,  som åben sløjdlokale, hvor man kunne lave forskelligt. Desuden var der forskellige spil, bordtennis m.m. og steder hvor man kunne hygge sig.
Rygter løber jo hurtigt i et lille landsbysamfund, også om de nye piger og karle som var blevet ansat i Vrensted til første november, som jo var skiftedag ude på landet.
Spændingen var stor om de nye tilflyttere også mødte op i den lokale Vrensted Ungdomsklub på den nye skole.
Rygter fortalte, at der bl.a. var ny pige i præstegården, hos lægen, på Rykind m.fl.
Der skete det, at nogle af dem, heriblandt Rykinds pige mødte op sammen med sin veninde fra Halvorsminde Ungdomsskole og selvfølgelig blev hun og de andre tilflyttere eftertragtede blandt Vrensteds unge mænd.
Så jagten gik ind. Der blev ikke ved første øjekast for mit vedkommende knyttet kontakt til pigen fra Rykind,  men med tiden blev min oppasning af Rykinds pige gengældt.
På det tidspunkt var jeg 2. års bankelev i Brønderslev Bank. Forholdet holdt dog ikke længere end til dec. 1965, men senere blev det heldigvis til en genforening, og i 1969 besluttede vi os for at ville købe en grund i Vodskov og bygge hus, opfordret af Else Maries far, som tilbød at  være ulønnet håndlanger for mureren. De kom begge kørende fra Taars til Vodskov hver dag i et halvt år og sammen med de andre håndværkere, der skulle bruges, fik vi opført et dejligt hus i Vodskov og klar til indflytning  november 1970, samme dag som vi blev gift i Vrensted Kirke, med efterfølgende bryllupsfest i Svanelunden i Hjørring.
Else Marie arbejdede som pædagog i Vodskov og jeg arbejdede stadig i Brønderslev.
Her sidst på året i 2020 har vi holdt sammen som ægtefolk i 50 år.
Det vil jeg sige er ret stort og noget jeg er taknemlig for.
Vi har været så heldige at få to dejlige piger Mette i 1972 og Trine i 1975 og de har øget vores lille familie med fire børnebørn og to svigersønner.
Her er billeder fra et bryllup og en fest i 1970 – for 50 år siden.

 

 

 

 

Livets gang med børn i Vodskov og Brønderslev

Samtig med at vi blev gift, flyttede vi i nybygget hus i 1970 i Vodskov.

Else Marie arbejdede på Institutionen i Vodskov i Hammer Bakker. Jeg arbejdede i Brønderslev i Handelsbanken.
Vi havde købt grund i en ny udstykning i Vodskov og havde snakket om at at når både grund og  bil var betalt, ville vi gå igang med opførelse af et hus på grunden.  Så da tiden kom, fik vi tegnet et hus, som efter flere tilretninger  til sidst kunne godkendes af os begge og vi fik byggetilladelsen i hus og gik igang i foråret 1970. Ved opførelsen benyttede vi flere Vrensted håndværkere. Smed som lavede alt VVS, var smedemester Bjarne Mikkelsen, Elektriker var Knud Erik Jensen, som var flyttet til Tylstrup og maler var malermester Poul Jensen, Vrensted. På tømrerarbejde havde vi min svogers mester fra Hjørring og murer og murerarbejdsmand som var min svigerfar var begge fra Taars.
Huset var indrettet med en sove afdeling med tre værelser. Dem lejede vi ud de første år, til ansatte som arbejdede i Hammer Bakker på Institutionen. Der blev indrettet køkken i vores baggang.
Ved for indgangen havde vi gæstebadeværelse og værelse, som vi selv kunne benytte. I januar 1972 kom så Mette til. Vi havde stadig tre lejere, så vi fik skruet et par kroge op i loftet i vores soveværelse, hvor vi så fik hængt en lille seng/vugge op til hende. Værelset var ikke stort. Meget praktisk, vi kunne blot stikke foden op for at vugge hende. Efterhånden som lejerne sagde op indtog vi deres værelser og da den sidste flyttede ud, flyttede vi ned i et stort soveværelse og Mette fik sit eget værelse. Det blev en skøn tid. Vi fik anlagt haven, lagt fliser og vi fik sørme også råd til en ny bil. Det var en drøm af en 5 dørs Simca 1100 købt hos en af bankens kunder i Brønderslev. Vi fik nye venner i Vodskov, som vi stadig har her 50 år efter. I foråret 1974 fandt vi ud af, at vi gerne ville have sommerhus. Min søster overtog min mors sommerhus efter vores fars død. Vi fandt et helt nyopført hus på 52 m2 i Kryle Klit ved Blokhus – et Høm Bjælkehus. Vi må have regnet på, at vi kunne have råd til det også. De første år lejede vi det ud i højsæsonen og kunne så selv bruge det uden for sæsonen.
I 1975 fik vi endnu en pige -Trine. Else Marie kom da på nedsat tid med 25 t ugentligt. Det betød meget for os, således at børnene ikke skulle være så meget i dagpleje hos vores nabo.
Vi befandt os godt i Vodskov med gode naboer og gode venner, hvor vores børn trivedes. Inden Trine kom til, havde vi holdt vi flere ferier sammen med Else Maries forældre. Vi var så heldige at kunne låne bankens sommerhuse rundt omkring i Danmark, noget som vi også fortsat benyttede os af, efter at Trine var kommet til.
I 1977 var vi begyndt at overveje at flytte til Brønderslev. Vi fik huset i Vodskov solgt inden vores nye hus i Brønderslev var færdigt. Else Marie fik orlov i fire måneder og vi var så heldige at kunne leje et helt nyt fodermesterhus på gården Øster Gerndrup i Øster Brønderslev af en af bankens kunder. Mette kunne fortsætte sin skolegang i skoleen  i Ø. Brønderslev. Den først april 1978 kunne vi igen flytte ind i et helt nyt hus på Ydunsvej i Brønderslev. Det betød desværre, at nu var det Else Marie, der skulle køre en lang tur for at komme på arbejde. Heldigvis varede det ikke længe inden den store udflytning fra Hammer Bakker begyndte. Det betød, at hun fik arbejde på en boenhed i Brønderslev. Her arbejde hun indtil hun gik på efterløn som 60 årig.

Pigerne fik deres skolegang i Brønderslev, og begge fik også et ophold på Hørby Ungdomsskole. Efter to år og 10 klasse der, tog Mette et år som aupair til Canada og herefter gik de begge på Brønderslev Gymnasium og senere havde de et par års udlandsophold. De har begge haft Kibutz ophold i Israel og Trine et halvt år på Hotel i Caribien og de har har flere gange rejst med rygsæk i Østen og USA, inden de påbegyndte deres uddannelse til pædagoger som deres mor.
Efter at pigerne var flyttet hjemmefra, begyndte vi at overveje at flytte fast i sommerhuset, som var udvidet flere gange og sagtens kunne danne rammen om vort hjem. Huset i Brønderslev var for stort til to personer og der var meget, der skulle holdes udenom med have m.v.
I foråret år 2000 fik vi solgt og den nye adresse blev så det om- og tilbyggede sommerhus i Kryle Klit ved Blokhus.
Mette og Trine var færdiguddannede og Mette købte hus i Vejgård og senere købte Trine Ejerlejlighed i Vejgård. Det blev så her vi gik til hånde, indtil vi fik indrettet deres boliger, som de ønskede det.

Vi boede i sommerhuset fra foråret 2000 indtil 2007, hvor vi endnu engang flyttede, nu til nyopført Andelsbolig i Sæby. Sommerhuset i Kryle Klit var blevet solgt og et andet sommerhus fra 1994, var blevet købt ved Saltum Strand.

---

 

“Den tredie alder”

Pensionisttilværelsen i sommerhuset i Saltum

Efter 30 år indenfor bankfaget, blev der midt i 1990 erne krise i landet og også indenfor pengeinstitutterne. Man skulle skære ned på omkostningerne og forsøge at rationalisere. I vores Afdeling i Brønderslev blev der også skåret ned og 5-6 kolleger måtte forlade afdelingen. Jeg selv undgik, men blev senere forflyttet til Frederikshavn, og efter tre år der,  blev det så min tur til sammen med fire kolleger, at måtte forlade banken i 1997  51 år gammel. Jeg havde da været i banken i 35 år, heraf de 32 år i Brønderslev.
Det viste sig dog hurtigt et nyt job til mig i Brønderslev Hallen, hvor jeg blev økonomiansvarlig. Her fik jeg så lov til at være i godt fire år, hvor der så skulle ændres i administrationen. Der gik dog kun kort tid inden jeg igen blev hentet til et job som økonomiansvarlig i en større erhvervsvirksomhed i Brønderslev. Indrømmet, det var en større mundfuld end jeg var uddannet til, så det varede blot et år. Herefter var jeg på dagpenge fra 56 år indtil 60 år hvor jeg gik på efterløn og blev folkepensionist som 65 årig i 2011.
Allerede i år 2000 solgte vi huset i Brønderslev for at bo permanent i Sommerhuset i Kryle Klit, som vi havde udvidet og fået indrettet til helårsbeboelse og hvor vi gerne ville være. Så da jeg blev ledig, kunne jeg tumle mig på de tilkøbte 7,5 tdr. land skov, med bl.a. fældning og plantning, mens Else Marie fortsat arbejdede i Brønderslev.
Men i 2007 havde vi bestemt, vi ville flytte til Sæby, det var der mange der gjorde. Sæby har skov og strand og hygge. Så endnu engang skulle vores hjem sælges og vi fik hurtigt sommerhuset godt solgt, så vi både kunne købe en ny andelsbolig i Sæby og et nyere sommerhus ved Saltum Strand.

Vi boede 4 år i Sæby, men Vestkysten trak.   Selv om vi havde en skøn bolig i Sæby, ville vi gerne tilbage til vestkysten. Så sommerhuset i Saltum fik den store overhaling og vi fik opført en stor garage. Så i 2011 flyttede vi på ny igen permanent i sommerhus i Saltum, hvor vi befinder os godt.

Efter at Else Marie også kom på efterløn, fik vi mulighed for at rejse, hvilket vi har gjort lige siden.

Vi har rejst i hele verden. Lange og korte rejser. Med fly og på krydstogter. I egen bil og med campingvogn.

Europa på kryds og tværs, flere østlande, Rusland,  Ægypten, Tunesien, Israel, Canarie Øerne, Øerne i  Middelhavet, Thailand, Vietnam, Singapore, Indien, Nepal, Bali, Sri Lanka,  5 uger i Syd Afrika projekt Børnehjem, Mellem Østen, Dubai, Suez Kanalen, Nord Amerika (både nord fra øst til vest og syd staterne) og Syd Amerika, Mexico, Vest Indiske Øer, Norden,  Færøerne, Island, Nordkap plus mange skønne steder i Danmark og mange flere kunne nævnes.

Gennem mere end 20 år har vi kørt med vores campingvogn i hele Europa, flere gange har vi været afsted helt op til seks uger og nydt, at vi også  har haft den mulighed. Vores motto er “At rejse er at leve”. Vi håber at vi kan gøre det længe endnu.

Vi har også haft tid til at hjælpe pigerne og deres familier i Brønderslev med pasning af børn og diverse ombygninger, og har de senere år også været sammen med dem og deres familier på rejser her i Europa.

Vi har søskende begge to, med dem  har vi  megen kontakt og har desuden en god og trofast vennekreds.

Vi har fået nye bekendte i Saltum også via vores frivillige arbejde på Egns Samlingen i Saltum, hvor vi nyder at komme. Der har vi fast en formiddag om ugen og kommer der ikke mindst for det sociale samvær.

Februar 2020 – Jens Otto

 

 

 

 

HISTORIEN  OM

Gården ”Østergaard” – Pilgaardsvej 90, Vrensted

og

familien Østergaard

Chr. N. Østergaard er født 11.07-1896 på Østergaard i Vrensted.

Chr. N. Østergaard overtog i 1921 sin fødegård, Østergaard i Vrensted efter sin far Niels Chr. Nielsen, der havde ejet den siden 1894 hvor han købte den.

Han var blevet gift med Johanne F. Nielsen, ”Kræmmergaarden” Vester Hjermitslev. Hun var født den 08.03.1900

I ægteskabet var der tre børn, sønnen Niels Østergaard, født den 20.12.1922, desuden var der to piger.

Det var en af egnens bedste gårde på 70 tdr. land, og den nye ejer havde både lyst og dygtighed til at arbejde med jorden og anså bondens arbejde som det mest eftertragtelsesværdige. Det var gode betingelser at starte under, og de efterfølgende år viste en fremgang, der resulterede i et mønster drevet landbrug.

Hans interesse for foreningsliv, det folkelige og det åndelige, slog ret tidligt igennem, og det varede ikke længe, før folk fik øjnene op for, at han kunne og ville mere end gennemsnits mennesket. I 1933 blev han indvalgt i bestyrelsen for Brønderslev og Omegns Landboforening. I 1940 valgtes han til formand, og han kunne således snart have holdt 25 års jubilæum som formand.

Som formand for foreningen var han lydhør over for nye strømninger i landbruget, og han var en ivrig og energisk forkæmper for andelsbevægelsen. Det skyldes for en stor del ham, at Landboforeningen i dag råder over en velindrettet landbrugsgaard i Brønderslev. Den er blevet et samlingssted for landboer, der kommer til byen, det er også her der holdes auktioner og – eksportmarked og også findes en Andels Indkøbsforening for landbrugsmaskiner.

Som leder af den store forening, viste Østergaard djærvhed og mod; der stod respekt om hans navn, og han fremsatte sine meninger uforbeholdent og bestemt. Det bevirkede, at folk gerne lyttede til, hvad han havde på hjertet, og han forstod at tale til både ældre og til ungdommen. Han fulgte med særlig interesse arbejdet på Landboskolen i Brønderslev, og mange unge har ved afslutninger paa skoleåret lyttet til hans gode råd og henstillinger om at dygtiggøre sig.

Hans interesse for ungdommen kom også til udtryk i stiftelsen af en etableringsfond til hjælp for unge, nystartede landmænd. Det var hans idé, og det var på grund af hans energi, fonden blev stiftet. I dag har fonden en betydelig kapital, og hvert år uddeles der beløb af den.

Et hverv, der bragte ham i forbindelse med mange landboere var hans medlemsskab af Grundforbedringsudvalget for Hjørring amt. Han blev valgt ind som repræsentant for Landboforeningerne i 1940, og fra 1946 til 1955 var han udvalgets formand. I denne periode bortforpagtede han ”Østergaard” til sønnen, Niels Østergaard, og han boede derefter i en villa i Vrensted, indtil han købte Slotsgaarden.

Han var i mange år medlem af menighedsrådet ved Vrensted Kirke og formand for Vrensted mejeri, men mest vil han sikkert huskes som en dygtig og initiativrig formand for Landboforeningen, hvis medlemmer skylder ham meget, for hans kærlighed til standen og hans rige evner til at gennemføre betydelige fremskridt på fornuftig og velfunderet basis.

For sin betydelige indsats modtog Chr. N. Østergaard ved Landboforeningens jubilæum Ridderkorset.

Chr. N. Østergaard var en kendt Skikkelse inden for dansk landbrug. Bedst kendt var han som formand for Brønderslev og omegns Landboforening, et hverv, han røgtede med stor nidkærhed og aldrig svigtende interesse.

 Desværre blev han syg og efter mere end et års sygdom med flere indlæggelser på Brønderslev sygehus og Kommunehospitalet i Aarhus, døde gdr. Christian Nielsen Østergaard, Vrensted, i 1963 i sit hjem, Slotsgaarden i Vrensted, 67 år gammel.

 I 1947 havde sønnen Niels overtaget “Østergaard” efter forældrene og samtidig blev han gift med Else Marie Drivsholm der født den 29. maj 1922 i Toftegaard, Vrensted sogn, datter af Maren og Thomas Drivsholm, Toftegaard, Pilgårdsvej 195, Øster Hede, Vrensted.

 

Niels og Else Marie Drivsholm havde begge gået i skole i Vrensted Østre Skole og hun havde senere haft et ophold paa Havbro Ungdomsskole. Ellers opholdt hun sig hjemme indtil sit 18. år og efter at have været elev på Rødding Højskole og Hadsten Husholdningsskole i 1940 havde hun plads som husassistent i Hadsten paa den private realskole. Desuden var hun kokkepige paa Skanderup Nørregaard ved Lunderskov, elev på Askov Højskole i 1945-1946, ansat en sommer på et badehotel i Løkken samt beskæftiget endnu en periode hjemme inden giftermålet. Siden har hun været medhjælpende hustru.

Else Marie Drivsholm har været formand for det lokale husholdningsudvalg indenfor Landboforeningen i en årrække og medlem af Vrensted Menighedsråd. Endvidere har hun gennemgået kurser i bl.a. almuemaling og blomsterbinding.

Niels Østergaard havde efter skolegangen i Vrensted Østre Skole opgså flere skoleophold. Halvorsminde Ungdomsskole i 1939-1940, Ladelund Landbrugsskole i 1944-1945 og Askov Højskole i 1945-1946. Han var elev på Nr. Kornum ved Brønderslev, underforvalter paa Asdal Hovedgaard samt bestyrer 2 år på Rendbækgaard inden giftermålet, ved hvilket han forpagtede faderens gård, Østergaard, som han fik skøde på i 1958. Desuden købte han 1968 Lindegaarden i Vrensted, og her byggedes nyt stuehus i 1972-1973. Gården blev drevet med korn, raps og frø. Paa Østergaard blev der bygget ny svinestald i 1951 og maskinhus i 1962.

Niels Østergaard har haft en lang række tillidshverv, bl.a. var han formand for Vrensted Ungdomsforening i 10 år samt for Landboungdomsudvalget i Brønderslev i 6 år, og fra 1964 til 1978 var han i bestyrelsen og formand for Brønderslev Landboforening. Han blev æresmedlem. Endvidere har han været i bestyrelsen for Lundbæk Landbrugsskole. På et tidspunkt valgtes han til næstformand for mejeriet i Vrensted, og i 1962 blev han medlem af Vrensted-Thise Sogneraad.

Senere fortsatte han i storkommunen, og frem til 1978 var han viceborgmester i Løkken-Vraa Kommune.

Han blev amtsrådsmedlem i Hjørring i 1966, og 1970 fortsatte han i Nordjyllands Amtsråd, hvor var formand for udvalget for teknik- og miljø.

Fra 1972 til 1977 var han folketingskandidat for Venstre i Fjerritslev Kredsen, og han var formand for Vrensted sogns Venstrevælgerforening.

Han kom i 1956 i bestyrelsen for Andelsbanken i Brønderslev.

I 1965 blev Niels Østergaard forpagter af Drivsholm indtil 1973.
I 1966 overtog Niels Østergaard gården “Holmen” i Vrensted som han ejede indtil 1972 og drev sammen med “Østergaard” og forældrenes gård “Slotsgården”.

I perioden som folkevalgt politiker, var han nødsaget til at have dygtige og interesserede medhjælpere på gårdene, så han kunne overkomme alt det, han blev betroet uden for sin bedrift.

Niels Østergaard var Ridder af Dannebrog.

Efter salg af “Østergaard” og “Holmen” købte han ejendommen “Lindegården” på Pilgårdsvej i Vrensted.

”Østergaard” er nu solgt og nedlagt som landbrugsejendom, jorden er frastykket og sammenlagt med anden ejendom.

 

Nekrolog:

Fhv. amtsrådsmedlem, gårdejer Niels Østergaard, Pilgårdsvej 51, Vrensted, er død. Han blev 78 år.

Niels var gårdmandssøn fra Vrensted. Som ung fik han lov til at komme på Halvorsminde Ungdomsskole, senere uddannede han sig på Ladelund Landbrugsskole og Askov Højskole. I 1947 forpagtede han forældrenes gård, Østergaard, og han købte den i 1958. Senere købte han Lindegården, og i en årrække drev han desuden Holmen.

Tidligt vaktes interessen for politik og foreningsarbejde. Niels var kun 15 år, da han blev valgt som formand for Vrensted Ungdomsforening. Det var en tid, han til det sidste mindedes med glæde. Hele livet bankede hans hjerte for de unge, og han ønskede at give dem så mange tilbud som muligt.

I 1966 blev Niels opstillet til det daværende Hjørring Amtsråd, og ved kommunesammenlægningen i 1970 blev han medlem af Nordjyllands Amtsråd. I otte år var han formand for amtets teknik- og miljøudvalg, og han forblev medlem af dette i sine 28 år i amtet. Adskillige ekspropriationer var han med til at foretage, han sikrede jord til veje, cykelstier og meget andet, men han var en forhandlingens og forligets mand, der forstod at argumentere med djærve ord og gode argumenter. Derfor foregik ekspropriationerne uden sværdslag.

Allerede i 1962 var Niels Østergaard en vigtig brik i lokalpolitikken. Han var medlem af det daværende Vrensted-Thise Sogneråd, og senere var han medlem af Løkken-Vrás byråd, hvor han var viceborgmester. Også i dette arbejde var han respekteret og kendt for ikke at skjule sin mening.

Vi husker, dengang hans kontor i Vrensted var omdannet til socialkontor, fordi folk gerne kom til ham for at få hjælp med et problem.

Niels Østergaard var formand for Brønderslev og Omegns Landboforening i 14 år, et arbejde, han også udførte til punkt og prikke.

Folketingskandidat for Fjerritslev kredsen var han også en periode, men da det er en kreds, der sjældent giver valg til en venstremand, mistede han interessen for det. Beboerne i Løkken-Vrå Kommune har meget at sige Niels Østergaard tak for.

Fremsynet som han var, sikrede han, at det store areal syd for Løkken, nu kaldet Bikube arealet, blev opkøbt af Løkken-Vrå Kommune, mens tid var. Det var også ham, der fik gennemført en kloakeringsplan for kommunen. Han var en stor støtte i arbejdet med opførelsen af Løkken-Hallen. Smålighed kendte han ikke til. Altid var han de store liniers mand. Han havde humor, og den bevarede han til det sidste. I sit otium nød han opholdet i badehuset i Løkken sammen med gode venner, og trods besvær med hørelsen var han underholdende og festlig.

Niels Østergaard er et menneske, der vil stå respekt om i årene fremover.

Han vil meget sent blive glemt.

Niels Østergaard var Ridder af Dannebrog.

I ægteskabet kom der fire børn, sønnerne Christian Drivsholm Østergaard, født den 30.12.1948 på Østergaard, Knud Drivsholm Østergaard, født den 26.04.1952 og døtrene Mette Johanne Drivsholm Østergaard, født den 30.10. 1957, og Anne Drivsdolm Østergaard, født den 08.06.1965.

Både Johanne og Chr. N. Østergaard og Else og Niels Østergaard er borte og ligger på Vrensted Kirkegaard.

Drivsholm slægten – som Else kom fra –  kan føres helt tilbage til 1796 hvor Jens Thomsen, født i Kettrup, Ingstrup sogn, gifter sig den 28.10.1825 med Ane Christensdatter, født på Toftegaard i Vrensted by og sogn, og overtager Nørregaard i Åsendrup.

Om den slægt er der skrevet flere historier se under Levnedsbeskrivelser

 

De to gravsten på  Vrensted Kirkegård

En af Vrensteds store gårde

I/S Vestergaard, Ingstrupvej 40, Vrensted er et topmoderne landbrug med 700 malkekøer og 620 ha med planteavl. Al arbejde udføres med egne maskiner.

Det er en gammel gård der kan føres helt tilbage til 1716 hvor den hørte under Børglum Kloster, men i 1886 blev den solgt fra Børglum Kloster og har siden været ejet af forskellige. I mindst  tre generationer var den ejet af samme slægt.

I 1987 kom der dog helt nye ejer til, nemlig Anne-Marie og Jens Jensen som sammen med Helene og Rasmus Jensen, har udviklet gården til den store moderne gård den er i dag. Der er 9 ansatte.

Der drives i 2020 som et I/S, et moderne landbrug med ca 700 malkekøer og 620 ha planteavl. (grovfoder og salgsafgrøder). Foruden Ingstrupvej 10 og Ingstrupvej 40 drives og ejes jorden fra gårdene Helledi i Vrensted, Vestergaard, Fattiggården og Skøttrupgaard i Skøttrup. Desuden er der jord i forpagtning.

I/S Vestergaard er blandt de 4 største landbrug i Vrensted, når man regnet med det areal der drives.

Besætningen er som nævnt på 700 køer der går i løsdriftsstald fra år 2000, 2007 og 2013, ungdyr går i løsdriftsstald fra år 2001 og 2007. Der drives 620 ha med grovfoder og salgsafgrøder og marken drives med en moderne maskinpark. Der er 4 ansatte i marken og ialt 9 ansatte i mark og stald. Gården drives af far og søn

Her fortælles om hvordan et stort landbrug drives. 

Nye ideer skal ikke bremses:

Hos I/S Vestergaard vil man ikke stå i vejen for gode ideer. Selv om det oprindelige mål var en besætning på højst 100 køer, er bedriften blevet udvidet flere gange – senest med en ny malkestald, kostald og ungdyrstald

Man har et standpunkt til man tager et nyt. Den berømte og berygtede sætning kan godt overføres til  bedriften i Vrensted. 

AnneMarie og Jens Jensen har været mælkeproducenter siden 1973, og fortsatte som mælkeproducenter på Vestergaard som de overtog i 1987.

De startede med omkring 80 køer i en bindestald og med mål om maksimalt 100 køer og ingen medhjælpere. Siden har bedriften løbende udviklet sig, og selskabet I/S Vestergaard tæller nu fire ejendomme, 380 hektar jord, 6.000 producerede slagtesvin om året samt 480 køer plus ungdyr.

I februar 2007 blev en ny kostald med en Strangko 2×30 side by side malkestald med kælder til teknikken malket ind. Sideløbende med det byggeri blev der bygget ny ungdyrstald og gyllebeholder. Ungdyrstalden blev taget i brug i december 2006. Så der sker noget på bedriften.

Brænder for landbruget

 Op gennem 1990 erne var vi låst af mælkekvoten med hensyn til udvidelser. Men det stod mere og mere klart for os, at vi skulle bygge en løsdriftsstald, hvis vi fortsat ville have køer. I 1999 fik vi så bygget løsdriftsstald med plads til et par hundrede køer, fortæller Jens Jensen.

På samme tid oprettede parret et I/S med deres ældste søn, Carsten. I 2003 købte Carsten sin egen bedrift og trådte ud af selskabet, hvorefter Jens og Anne Maries søn, Rasmus Jensen blev en del af I/S Vestergaard. Rasmus Jensen er gift med Helene der er fysioterapeut.

– I 2004 købte vi en svineejendom på 70 hektar, og vi fik grundlag for at udvide igen. Der begyndte vi at snakke om at bygge nyt.

Planlægningen af det nye byggeri foregik fra oktober 2005 til februar 2006, hvorefter den endelige projektering gik i gang. Første spadestik blev foretaget 17. maj 2006. Der er tale om en traditionelt indrettet stald med sengebåse med ophængte sengebøjler.

– Med den nye stald har vi godt og vel fordoblet vores besætning, siger Jens Jensen. Parret mener dog ikke, at det er gået for stærkt i forhold til deres oprindelige mål om højst 100 køer.

– Vi brænder for landbruget, og det gør sig også gældende for børnene, der er kommet med mange ideer, siger Anne Marie Jensen.

– Hvis de unge vil være med, og hvis de vil frem, så vil vi ikke bremse dem, siger Jens Jensen.

Ikke i tvivl

Og Rasmus Jensen ville frem ? med udgangspunkt i de gode erfaringer fra det tidligere byggeri.

– Man kan sige, at vi i 1999 gik efter at bygge så billigt som muligt. Denne gang gik vi målrettet efter en stald, vi kan have i mange år, siger han.

– I 1999 indrettede vi stalden med fast gulv og sand i båsene. Vi var ikke i tvivl om, at vi ville blive ved med det, siger Rasmus Jensen, der heller ikke var i tvivl om, at en parallel malkestald var den foretrukne løsning.

– Vi var ikke interesserede i en malkekarrusel på grund af arbejdsstillingen, og vi frygtede, at en malkerobot ville låse os i forhold til besætningens størrelse, siger han.

De udså sig ret tidligt i forløbet en 2×30 malkestald og holdt fast i det ønske, selv om de blev anbefalet en 2×12 malkestald.

 

 Vi syntes, at malketiden ville blive for lang med en 2×12, så vi holdt fast. Nu tager det to timer og et kvarter at malke 430 køer, og dertil kommer 25 minutters vask, siger Rasmus Jensen.

Til gengæld lod han og hans forældre sig overbevise med hensyn til en kælderkonstruktion, hvor pulsatorer og eventuelle mælkemålere monteres i en kælder under malkestalden.

– Det blev ganske vist en dyrere løsning for os, men den indebærer støjreduktion, nemmere rengøring og bedre beskyttet elektronik, så vi var nemme at overtale, siger Rasmus Jensen.

Prioriterer plads

Der malkes med to malkere to gange i døgnet i den nye malkestald, og hos I/S Vestergaard har man lagt vægt på, at arbejdsforholdene i malkestalden er optimale.

– Nu går man ikke nede i en grav og malker, men man kan gå lige ind. Vi har indrettet det, så der er lyst og venligt. Om sommeren er der rig mulighed for luft og ventilation, og om vinteren sørger et oliefyr for varme til malkerne, forklarer Anne Marie Jensen.

I/S Vestergaard har da heller ingen problemer med at få arbejdskraft. I øjeblikket er der fire mand ansat udover de tre i selskabet, og senere på året støder to medarbejdere yderligere til.

– Vi gør meget ud af medarbejderpleje, men vi er også blevet belønnet med dygtig og velovervejet arbejdskraft, siger Anne Marie Jensen.

– Tilsammen har vores ansatte eksempelvis kun haft to sygedage på et år, supplerer Jens Jensen.

Plads og gode forhold er også ambitionen i forhold til besætningen, forklarer Rasmus Jensen.

– Vi har fra starten lagt vægt på, at der skal være god plads og mange kvadratmeter pr. ko. Sengebåse, skrabegange og overgange er bredere end de danske normer. Det kan godt være, at hver kvadratmeter koster, men man må prioritere alt efter hvad man vægter, siger han.

Ny arbejdsrytme

Nogle justeringer har været nødvendige hen ad vejen i den nye stald, men ikke noget dramatisk.

– Det har primært handlet om justeringer på sengebåsene og om at lære det hele at kende og at vænne sig til en ny arbejdsrytme, hvor alle dyrene ikke længere er samlet, siger Rasmus Jensen.

I den nye stald, hvor der er plads til 255 malkende køer, var målet at malke 250 køer i timen.

– Men der havde vi nok forregnet os. I hvert fald ligger vi på 210 malkede i timen, og det er egentlig tilfredsstillende. Der skal jo være tid til enkelte ko. Desuden tror jeg, at det ser meget fornuftigt ud, når man kigger på kilo mælk i timen, siger Rasmus Jensen.

Forventninger indfriet

Ydelsen er ikke faldet drastisk i forbindelse med indkøringen af den nye stald.

Før den nye stald lå den gennemsnitlige ydelse på 11.600 kg EKM pr. årsko, mens den efter det første år i den nye stald er faldet til cirka 10.900 kg EKM pr. årsko.

På sundhedssiden har der blot været 55 tilfælde af yverbetændelse i de seneste 12 måneder, hvor antallet af sygdomstilfælde i alt har været 174.

– Alle kvierne begynder at ligge i sengebåsene, fra de er fem måneder gamle, så de kan vænne sig til staldmiljøet. Alle køerne ligger i sengebåsene, og de har alle sammen vænnet sig til det.

– Kælvningsalderen er blevet lavere, vi har opnået et bedre miljø for kvierne, der er sunde og rene at se på, og vi ligger meget lavt med hensyn til yverbetændelse, så indkøringen er gået godt, siger Jens Jensen.

Desuden er celletallet for det seneste kvartal på et tilfredsstillende gennemsnit på 198.000.

– Til den nye stald købte vi fire besætninger, og de tre døjede med høje celletal på over 300.000. Men indkøringen er gået fint, også i forhold til celletallet, og uden nogen form for behandling er celletallet blevet normalt, og problemerne er gået i sig selv.

– Så foder og et godt staldmiljø er altafgørende, og vores forventninger er blevet indfriet i forhold til denne stald, siger Jens Jensen.

Plads til ny udvidelse

Efter tilbageblikket på indkøringen signalerer han, at man stadig ser frem hos I/S Vestergaard.

Kigger man ned mod den fjerneste ende af den nye stald, har man udsigt til landskabet gennem vinduet i endegavlen, som nemt kan pilles ud.

– Vi har jo indrettet stalden, så den er nem at udvide. Så nu skal de lukke op for flere end 500 dyreenheder pr. ejendom, og så må vi se, hvad vi kan finde på, siger Jens Jensen.

– Og så må vi se, om det bliver os eller de unge, der skal føre udviklingen videre, supplerer Anne Marie Jensen.

Årets gang på I/S Vestergaard

 

 

Af journalist Poul Christoffersen, Sindal

Anetavlen til gården Drivsholm fører dens historie tilbage til Vrensteds ukendte fortid, men fra 1741 til 2004 var det bønder fra den samme slægt, som åndede og levede for at drive gården. Heraf var de første slægtsled som arvefæstebønder.

 Udgangspunktet var nærmest det ringest mulige, da landsoldaten Christopher Hansen i 1741 blev fæstebonde under Børglum Kloster på en gård et sted i Vrensted, som den forrige fæstebonde havde forladt i armod. Gården var på daværende tidspunkt på 5 hartkorn, 4 tdr. og 3 skp. og ifølge fæsteprotokollen var gårdens længer meget forfaldne, og jorden bar præg af ikke at have været dyrket i længere tid.

De fleste bønder i Vrensted sogn var arvefæstebønder under Børglum Kloster, men som en eftervirkning af Store Nordiske Krig og flere år med misvækst rømmede et stigende antal fæstebønder fra deres gård. Også i Vrensted Sogn. Derfor fik flere landsoldater muligheden for at blive fæstebønder på gårde, som de ikke slægtsmæssigt havde tilknytning til.

 Christopher Hansen var født i 1704. Sandsynligvis i Vrensted. Sognets kirkebøger fra før 1730 brændte under en præstegårdsbrand, og Christoffer Hansen optræder første gang i kirkebogen i 1735, hvor han udlægges som barnefader til en uægte datter Johanne. Moderen er Anne Lauridsdatter, som bor hos Laurids Jensens enke på Major Rantzaus gods i Vrensted. Christopher Hansen er på det tidspunkt landsoldat under oberst Storms regiment.

Christoffer Hansen og Anne Lauridsdatter bliver gift i 1737, og allerede på det tidspunkt i 1741, hvor de får en fæstegård under Børglum Kloster som hjem, har de tre børn. 

Anne Lauridsdatter dør i barselssengen i 1750, men hun når at føde otte børn, hvoraf to dør få dage efter fødslen. Christopher Hansen gifter sig få måneders efter sin første kones død med Else Jensdatter, og hun føder flere børn, som dør kort tid efter fødslen. I 1757 føder hun sønnen Niels Christophersen, som bliver næste generation på gården.

Christopher Hansen dør i 1779, og på det tidspunkt er den ældste søn Hans Christophersen død (23 år gammel) og den næstældste Laurs Christophersen er blevet gårdmand på en anden fæstegård gennem et giftemål med en enke. Derfor er det den yngste søn Niels Christophersen som overtager arvefæstemålet i 1779 efter faderens død. 

 Niels Christophersen er på daværende tidspunkt 21 år, og bor hjemme sammen med sin mor og en storesøster Else, som i skifteprotokollen betegnes som vild i hovedet. Om der også hører tjenestefolk til husstanden fremgår ikke, men Christopher Hansen har formentlig været dygtig til at få udbytte af jorden, for ved skiftet er der en omfattende fortegnelse over de ting, der hører til gården.

Også Niels Christophersen har tilsyneladende evner som gårdmand. Han bliver gift i 1782 med Karen Andersdatter, og ved Danmarks første folketælling i 1787 giver gården føde til en af de største husstande i Vrensted sogn, herunder til tre små børn og tre tjenestefolk.

 Ved folketællingen består Vrensted Sogn af 712 indbyggere fordelt på 32 husstande i Åsendrup og 107 husstande i Vrensted by samt syv husstande på Sundsted, Libakken og Holmen.

 Det er under Niels Christophersens tid som gårdmand, at fæstegården flyttes ud af landsbyen og ud på en mark kaldet Drivsholm, som klostret er ejer af og som ligger ved vejen mellem Vrensted og klostret. Det sker i 1806, hvor Vrensted som en af de første landsbyer tager fat på udskiftning af gårde som følge af en landsdækkende landsbyreform. 

 En af hensigterne med denne er at fæstebønder med tiden skal kunne blive selvstændige bønder, og en anden hensigt med reformen er at samle jorden omkring gårdene i stedet for fortsat at ligge spredt. Således har Niels Christophersen ifølge et matrikelkort fra 1813 haft fire jordlodder indenfor Vrensteds bylaug område – spredt flere km fra hinanden. Fra at være bestemt af et landsbylaug bliver det ved reformen efterhånden den enkelte bonde, som selv bestemmer hvornår marker skal sås til og afgrøden høstes.

 Børglum Kloster ejer de fleste af fæstegårdene i byen, men der er også andre vendsysselske godsejere, som har fæstebønder og jord i sognet. Således har Hvidstedgaard Gods fæstebreve for omkring en halv snes fæstebønder i Vrensted. 

 Niels Christophersen dør i 1827, hvor han ved skiftet blever benævnt som gårdmand af Vrensted Udflytter. Derefter bliver den ældste søn Christopher Nielsen fæstebonde på gården. Niels Christophersen og Karen Andersdatter bliver også forældre til Anders, Jens, Claus, Mette, Else og Mathias.

Christopher Nielsen er fæstebonde på Drivsholm resten af livet. Han gifter sig med Ane Nielsdatter, som i 1819 føder parrets eneste søn Jens Christoffersen. Jens bliver hjemme på gården hele sin ungdom og hjælper sin far med at drive gården. 

Familien vokser også med døtrene Mette, Karen Marie, Maren og Ane Marie Christoffersdatter. 

 Artiklen om forhistorien til gården Drivsholm og Drivsholm familien er skrevet af journalist Poul Christoffersen, opvokset på Bådstedhede i Vrensted,  som kan føre sin anetavle gennem fader-linjen tilbage til Laurs Christophersen og Christopher Hansen.

•  Gården “Drivsholm” og familiehistorien

 

Familiehistorien – Drivsholm, Munkebrovej 76, Vrensted

Jens Andreas Drivsholm, der i 1910 fik navneændring fra Jensen, er født den 6. august 1860 i Stenvad, Vraa sogn, og han døde den 12. juni 1923 på Hjørring Sygehus. Han blev gift den 8. november 1888 i Vrensted, med Anine Kirstine Jensen. Hun er født den 29. september 1864 i Drivsholm, Vrensted sogn, som datter af gårdmand Jens Christoffersen og hustru Ane Pedersdatter. Hun døde den 17. november 1926 i Aarhus.

Jens Andreas Drivsholm var efter sin konfirmation beskæftiget ved landbrugbrug og arbejdede bl.a. en sommer paa Sjælland. Desuden havde han et ophold paa Brønderslev Højskole, inden han indkaldtes til militærtjeneste og efter hjemsendelsen som korporal indledte han et ophold på Stenum Højskole.

Om dette ophold skrev sønnen Jens i 1957:

“Hvorledes min bedstefader med sit stærke Bjørnbak’ske præg så på opholdet, har jeg aldrig hørt tale om, men han har vel bøjet sig, som en god far gør, da han mærkede, det var en hjertesag for sønnen, og den unge stod jo heller ikke tilbage for den gamle i viljestyrke, men jeg har hørt af forstanderens egen mund, hvor forbavset og glædelig overrasket han blev, da sønnen fra Stenvad kom og indmeldte sig som elev på skolen. Der er ingen tvivl om, at denne vinter på Stenum Højskole fik afgørende betydning for min far hele livet. Han blev her indført i hele det grundtvigske folke- og åndsliv, der på dette tidspunkt midt i 1880erne stod i sin højeste blomstring.”

Ved giftermålet overtoges svigerforældrenes ejendom, Drivsholm i Vrensted, der da var på ca. 90 tdr. land, heraf 30 tdr. land klitkær.

Om tiden herefter skrev sønnen Jens bl.a.:

“Drivsholm havde været drevet godt, men måske nok på lidt gammeldags vis, men nu kom der gang i sagerne. Gennem næsten utallige ejendomshandler blev gårdens jordtilliggende ikke blot meget forøget, men jorden blev samlet omkring gården, et arbejde, der den gang vakte megen beundring og måske også lidt misundelse hos naboerne, der kaldte gården ”Lille Kloster”. Vi var jo nabo til Børglum Kloster. Markerne, der før var gennemskårne af åbne grøfter, blev drænede, og rodfrugtdyrkningen indførtes, og der blev bygget store nye udhuse for at skaffe plads til den forøgede avl og besætning. Det var jo en tid med store udvidelser og nydannelse landbruget, med fremskridt på alle områder, og det er vist ikke for meget at sige, at far var en foregangsmand i dette nye. I det hele var tiden op til århundredeskiftet, ja helt til 1914, præget af en lys optimisme med en stærk tro på, at fremtiden kun kunne bringe fremgang når blot man gjorde sin pligt og brugte de evner, der var en givet. Foruden familiens 10 medlemmer var på gården 3 karle og 3 piger samt i nogle år en privatlærerinde. Mor og far havde vist gerne set, at nogle af deres ældste drenge ville have studeret, men far gjorde dem saa forelsket i landbruget, at de umuligt kunne slippe det.”

Parret beholdt Drivsholm, da det i 1910 bosatte sig paa Stenvad Østergaard, Vraa sogn, som blev overtaget efter Peter Jensen-Bundaaard og på et tidspunkt blev Jens Andreas Drivsholm medejer af Vraa Teglværk og et byggeinteressentskab i Vraa. Drivsholm blev overtaget af sønnen Jens 1915, og Stenvad Østergaard blev overtaget af barnebarnet Bertel. Jens Andreas Drivsholm blev i en ung alder medlem af sognerådet og valgtes på et tidspunkt til formand for Løkken Sparekasse. Han var desuden politisk interesseret.

Om gården Drivsholm skrives bl.a.:

“I 1465 fandtes under navnet Dreffsholm en mark, som var genstand for strid mellem ejeren af hovedgården Aasendrup og ejerne af Vrensted by. Kong Christian I afgjorde striden således, at Anders Nielsen Banner af Kokkedal skulle “have, nyde, bruge og beholde Aasendrup og Dreffsholm”. På denne mark blev efter udskiftningen i 1806 bygget gården Drivsholm, som i 1856 blev solgt af Børglum Kloster til Jens Christoffersen, der i 1889 skødede gården til svigersønnen Jens Andreas.”

Anine Kirstine Jensen lærte mejerivæsen paa Kornumgaard ved Brønderslev og syning i Brønderslev inden giftermaalet med Jens Andreas.

Sønnen Jens fortæller:

“Mor var en kærlig og blid kvinde, der elskede og beundrede sin mand, og som kunne ofre alt for ham. Far var initiativrig, den fødte fører og igangsætter, hurtig til at tage sine beslutninger og med en sjælden energi til at gennemføre dem. Man kan vist sige, at de udfyldte hinanden paa en sjælden harmonisk måde”

I ægteskabet var der børnene: Jens som senere overtog gården og Thomas, Christian, Harald,  Christoffer, Anna, Mette og Aage Drivsholm.

Jens Christoffersen Drivsholm er født den 5. august 1889 i Drivsholm, Vrensted sogn. Han blev gift den 3. november 1915 i Vrensted med Anna Eriksen. Hun er født den 20. december 1891 i Rykind, Vrensted sogn som datter af gårdejer Mads Eriksen og hustru Johanne Kirstine Kristensen, og hun døde den 26. oktober 1959 i Drivsholm, Vrensted sogn.

Jens Christoffersen Drivsholm gik i skole i Aasendrup. Afbrudt af et ophold paa Vraa Højskole i 1905-1906 var han beskæftiget ved landbruget hjemme på Drivsholm samt paa en gård i Himmerland, hvor han var i 1 år. Derefter blev han som 20årig bestyrer for forældrene paa Stenvad Østergaard og senere havde han ophold på Tune Landbrugsskole i 1911-1912 samt Askov Højskole i 1913-1914. Ved giftermålet overtog han Drivsholm, som har drevet alsidigt, og 1932 byggedes nyt stuehus. Endvidere blev de bygninger der var opført af faderen, gradvist moderniseret. I 1965 blev Niels Østergaard forpagter af Drivsholm, som i 1973 overtoges af barnebarnet Bent Drivsholm. Jens Christoffersen Drivsholm var medlem af Vrensted-Thise Sogneraad i 2 perioder, i bestyrelsen for Løkken Sparekasse i 49 aar, heraf 17 år som formand, samt i bestyrelsen for Vraa Højskole i 16 år og har desuden været formand for bl.a. mejeriet i Vrensted.

Hans hustru Anna Eriksen gik i skole i Aasendrup og var senere elev paa Kvissel Højskole og Roskilde Skole. Hun var beskæftiget hjemme samt husassistent hos sparekassedirektøren i Løkken og paa Vestrupgaard i Saltum inden giftemålet, efter hvilket hun blev medhjælpende hustru. Endvidere var hun i bestyrelsen for Ungdomsforeningen i Vrensted, i hvilken også Jens Christoffersen Drivsholm havde været aktiv.

I 1964-1965 får Jens Drivsholm opført huset på Sct.Thøgers Plads 1 i Vrensted hvortil han flytter. Siden 1961 har Elma Astrid Hammelsvang Christensen, enke efter gårdejer Peter Hammelsvang Christensen, været husbestyrerinde hos Jens Drivsholm.

Jens Drivsholm og hustru fik 2 piger Anine og  Johanne Drivsholm.

Der var ingen af de to piger der ønskede at overtage “Drivsholm” Johanne havde imidlertid en søn Bent, der efter et langt uddannelsesforløb var udset til at overtage “Drivsholm”. Efter giftermålet med Birthe jvf. nedenfor overtog de “Drivsholm” den 01.03.1973 jvf. nedenfor.

Bent Drivsholm var født den 12. august 1946 i Hjørring. Han blev gift den 29. maj 1976 i Korskirken i Vallekilde med Birthe Søgaard Sørensen, der er født den 9. september 1945 i Aastofte, Asnæs sogn som datter af gårdejer Mogens Sørensen og hustru Eli Marie Søgaard Jensen. De bosatte sig på Drivsholm, Munkebrovej 76, Vrensted.

Bent Drivsholm gik paa Gjurup Skole, Højene Centralskole samt på Den Private Realskole i Hjørring. Han tjente bl.a. 1 år på Rykind i Vrensted, inden han 1966-1967 aftjente sin værnepligt ved livgarden, og efter 4 år I Canada, hvor han var beskæftiget ved landbrug, havde han 1967-1968 et ophold på Uldum Højskole. Senere var han fodermester på en gård ved Hinnerup, 9 måneder på Bygholm Landbrugsskole i 1969-1970 samt ansat 3 måneder i et sprøjtefirma i Sverige, og i 1970-1971 foretog han en jordomrejse. I denne periode arbejdede han bl.a. paa New Zealand og i Canada. Herpå arbejdede han for morbroderen Andreas.

Den 1. marts 1973 – overtog Bent Drivsholm så gården ”Drivsholm”,

Drivsholm blev drevet med malkekvæg. På gården blev der siden overtagelsen foretaget forskellige ombygninger samt opført ny kostald og lade. – Bent Drivsholm var i bestyrelsen for Ingstrup Andelsmejeri. Han har været i bestyrelsen for Vrensted Foderstofforening.

Birthe Søgaard Sørensen gik på Asnæs Centralskole og Asnæs Realskole hvor hun tog realeksamen. Senere havde hun et ophold paa Midtjyllando holdningsskole i 1963-1964, og efter bl.a. et 1/2 år som husholdningselev på Faurholm ved Hillerød var hun 1965 elev 3 måneder paa Idrætshøjskolen i Sønderborg, inden hun begyndte på Hellerup Tilskærer seminarium, hvor hun var frem til 1967. Desuden havde hun ansættelse som ekspeditrice i Asnæs, og hun arbejdede senere et 1/2 år på en farm i Canada, samt på en trævarefabrik i Danmark, inden hun foretog en jordomrejse sammen med sin tilkommende mand Bent Drivsholm. Efter hjemkomsten gennemgik hun et kursus på Holbæk Handelsskole, og herpå var hun kontoransat i et rejsebureau indtil 1975. Siden har hun været medhjælpende hustru. – Birthe Søgaard Sørensen har været i bestyrelsen for International Agricultural Exchange Association, såvel i den danske som i den internationale bestyrelse, og i bestyrelsen for venstrevælgerforeningen i Vrensted.

Der er en datter Maria Drivsholm, som er født den 7. april 1982 i Vrensted. Maria er gift og bor i dag i Spandet ved Ribe.

Birthe og Bent Drivsholm er desværre ikke længere, de ligger begge nu på Vrensted Kirkegaard.

Ny ejer på Drivsholm:

I 2003 overtager gårdejer Mads Sørensen ”Drivsholm”, som han driver sammen med Kærgaard, Vrenstedvej 380, Vrensted.

januar 2020 – jens otto madsen 

 

De helt unge, Else f. 1920 og Søren Jensen Sørensen f. 1915 kom i 1940 fra Sdr. Saltum til Vrensted.

De havde købt en mindre gård på Rykindvej. De kaldte gården “Høsthåb”, idet der tidligere havde været en ringe avl og de håbede, at de med tiden kunne få en bedre avl på de jorder, de havde købt. Med tiden fik Else og Søren skabt en god og veldrevet ejendom, på det tidspunkt med køer, svin og planteavl, som var normalt for denne tids landbrug. Ejendommen på Rykindvej, har i dag taget navneforandring og hedder nu “Langagergaard”.

Søren var storebror til læge Peder Madsen Sørensen, kaldet P.M. Sørensen, som nogle år efter at Else og Søren havde etableret sig i Vrensted, etablerede sig med ny lægepraksis på Ingstrupvej i Vrensted.

I 1955 blev ”Kærgaard” på Vrenstedvej 480 sat til salg og Else og Søren øjnede en chance for at få en større ejendom. Der var 30 køer på ejendommen. Den blev købt og “Høsthaab” blev solgt.

I årenes løb blev den drevet eksemplarisk og det var nødvendigt med folkehold. Mange karle og piger tjente i årenes løb på Kærgård som var et godt sted at være.

Der voksede i årenes løb en stor børneflok op, en pige som den ældste, AneMarie, hvorefter der kom fire drenge til. Mogens, Lasse, Kristian og Jens.

Alle børnene havde altid været med i arbejdet på gården, indtil de flyttede hjemmefra. Det var ganske normalt dengang. Den ældste af drengene, Mogens, havde lyst til at blive landmand.

Søren Sørensen var i en periode medlem af Sognerådet i Vrensted-Thise Kommune og havde desuden forskellige tillidshverv inden for landboarbejdet. I 1959 blev han desuden vurderingsmand i Dansk Landbrugs Realkreditfond. Et job som han havde stor lyst til og med sin store viden, erfaring og indsigt indenfor landbruget, var han medvirkende til at mange landmænd i Vendsyssel kunne få deres ejendomskøb og investeringer finansieret.

Det betød også, at han var meget hjemmefra sin egen bedrift og derfor måtte have dygtige medhjælpere. Else og Søren havde et godt ry, så at få folk, var på det tidspunkt ikke noget problem.

Mogens, ældste søn f. 1945, ville som nævnt være landmand og kom ud at tjene som 16 årig. Han havde fire forskellige pladser rundt omkring i landet for at få så alsidig en uddannelse som mulig. Et ophold i 1967/68 på 9 måneder, på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens, afsluttede hans landbrugsuddannelse som driftsleder.

Herefter kom Mogens hjem som karl og det endte med at Mogens i august 1973 skulle overtage Kærgård. Der blev handlet, Else og Søren fik købt en mindre ejendom på Rykindvej som de fik istandsat og flyttede til. Her fortsatte Søren Sørensen så sit vurderingsarbejde og Mogens skulle så drive den tilhørende jord.

Mogens overtog Kærgård sammen med sin kæreste , som var sygeplejeelev og tre uger efter overtagelsen blev de gift. Tove blev færdiguddannet som sygeplejerske og fik senere job som sygeplejerske på lægeklinikken i Vrensted, hvor hun arbejdede indtil sin pensionering i 2016.

Stuehuset på Kærgård var fra 1861 og siden 1915 var der ikke foretaget nogen nævneværdige ændringer der. Så i årenes løb blev der moderniseret og fornyet. Familen blev forøget med 2 drenge, Mads og Nicolaj som de ældste og en pige, Helene.

I 1975 blev der så bygget en ny og stor løsdriftsstald med plads til 74 køer. I årenes løb blev der sammen med de mange skiftende medarbejdere, arbejdet hårdt på at skabe en sund og rentabel bedrift.

En stor fritidsinteresse var der dog plads til. Hele familen havde en fælles interesse for gymnastik og sammen har de deltaget i landsdelens store gymnastikstævner samt de store landsstævner som holdes rundt om i Danmark hver 4. år.

Både Tove og Mogens har begge haft et højskoleophold på Gerlev Idræts- og Gymnastikhøjskole på Sjælland, inden de blev gift.

Den ældste af drengene Mads, ville også være landmand.

Gennem flere landbrugsskoleophold og flere pladser hos forskellige landmænd, fik han færdiggjort sin uddannelse som driftsleder. Desuden har han ligesom sin mor og far haft et højskoleophold. For hans vedkommende var det på Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Efter skoleopholdene tog han sammen med nogle kammerater i 2001 til Australien, New Zeland og Syd Amerika for at se og prøve landbruget der.

Så skete der noget.

I 2003 var ejeren af gården Drivsholm død. Tove og Mogens blev tilbudt at købe den, så derfor var de nødt til at kontakte Mads om han var interesseret i at gå i kompagniskab, for alene syntes Tove og Mogens, at det var for stor en opgave.

Mads var med på ideen og over natten havde han i skitse tegnet en ny kostald. Med de 90 køer på Kærgård og de 80 fra Drivsholm.

Da Mads kom hjem bosatte han sig sammen med kæresten Malene på Drivsholm.

I 2005 oprettes så I/S Kærgård med Mads og Mogens som ejere.

Der blev i 2006 bygget en helt ny og supermoderne malkestald på Kærgaard hvor de 170 køer plus yderligere nytilkøbte 50 køer fra en ejendom i Saltum skal være, således at de kom op på et kohold på 260 plus egen opdræt. Alle kvierne fik ophold på Drivsholm.

Sideløbende med besætningsudvidelser er der tilkøbt jord. Kærgård ś arealer er vokset fra 80 tdr. land til 225 ha, som ligger tæt ved gården. Desuden er der lejet 30 ha.

 

Mads og Mogens fortæller:

Sideløbende med besætningsudvidelser er gårdens arealer vokset fra 80 tdr. land til 262 hektar, inklusive et forpagtet areal. – Sidste forår kom 40 hektar jord helt uventet til salg. Det ligger godt for os, men det var et areal vi forventede aldrig skulle sælges. Det var ikke til at sige nej til. Vi regnede på, hvor mange flere køer der skulle være for at det kan bære sig at købe jorden. Og i oktober kom 60 hektar jord til salg, som ligger godt for os. Det fik vi også. Så nu er vi i gang med udvidelsesplanen med en ny malkestald, fortæller han. Miljøgodkendelse i hus En miljøgodkendelse fra Hjørring Kommune til den seneste udvidelse er netop kommet i hus, og efter sommerferien skal endnu et byggeri formentlig i gang. – Om tre uger holdes licitation, hvor vi håber på en god pris, og så må vi se, om banken vil være med til at finansiere byggeriet, siger den yngre part i I/S Kærgård. Der skal skaffes et større millionbeløb til at bygge en større malkestald, og så skal far og søn lige finde en besætning på omkring 100 køer, som er til salg. – Det er bedre en finde en samlet besætning end at tage rundt og købe noget forskelligt på auktioner, oplyser Mads Sørensen. Der ligger således en række heldige omstændigheder snarere end dygtigt landmandskab bag kvægbrugets store udvidelser. Udbyttet er over gennemsnit og samtidig viser det økonomiske resultat for 2008 for I/S Kærgård, at Mads og Mogens Sørensen sagtens kan få en god forretning ud af de heldige omstændigheder, for dækningsbidraget pr. ko nåede op på 15.500 kr. på årsbasis. – Det ligger noget over gennemsnittet, fortæller driftsøkonom Mogens Larsen, LandboNord, havde fået lov til at lave et besætningsbesøg på Kærgård. Det var som optakt til en temadag i Vrensted Forsamlingshus om økonomien i mælkeproduktion.

I 2013 blev så tilbygget en stor udvidelse af den store malkestald, således at der nu på gården er 375 malkekøer og 380 ungkreaturer.

I 2014 træder Mogens ud og sælger sin halvdel til Mads, som nu står som eneejer af Kærgård

Malene og Mads med børn er flyttet på Kærgård og Tove og Mogens har købt en mindre ejendom på Vrenstedvej i Vringelby, hvortil de er flyttet og hvor de efterfølgende har bygget om og til og fået en skøn bolig.

Her i 2020 er Mogens stadig aktiv på Kærgård og fortsætter sit daglige arbejde med at passe ungkreaturerne sammen med medhjælperne.

Gennem årenes løb har mange landmænd besøgt Kærgaard, der viden om er kendt for at være et veldrevet landbrug. Der er ialt 9 ansatte og omregnet til fuldtidsansatte er det 5 personer. Man må sige det er en stor arbejdsplads.

Både Malene og Mads er meget aktive i foreningslivet i Vrensted, ligesom Tove og Mogens har været.

De er bl.a. gymnastikledere, har deltaget aktivt i bevarelse af skole, var med til at etablere friskole som dog ikke fortsatte ret lang tid. Har været med omkring børnehaven, foreningssamvirket og Idrætsforeningen og Byens Hus i Vrensted, som fremover skal være samlingssted for Vrensteds Foreningsliv og borgerne og hvor evt. børnehaven kan flytter i.

14. februar 2014:

Pris for godt landmandskab

Mads og Mogens Sørensen fra Kærgård I/S har fået en pris fra LandboNord Kreds 1 for Godt Landmandskab 2014 til Kærgård I/S v. Mads & Mogens Sørensen Vrensted

I sin motivering for pristildelingen sagde kredsformand Hans Jørgen Boel bl.a.:

– I/S’et blev stiftet i 2005 – 2 år efter at Mads og Malene havde købt naboejendommen. Bedriften består i dag af 375 køer, og der drives 275 ha hovedsageligt med grovfoder.

– Begrundelsen for anerkendelsen er, at Mogens og Mads Sørensen, (med stor opbakning fra familien) driver et super flot landbrug. Dette høster stor anerkendelse i omegnen, og det er ikke svært at se, at der er orden i tingene. Det står også klart for de fleste, at der på bedriften opnås flotte produktionsresultater, hvilket også kan ses, når Mogens og Mads har været så venlige at vise deres tal frem ved bl.a. møder og kurser i LandboNord regi. Hermed også en stor tak for det.

– Hos Mogens og Mads Sørensen prioriterer man forholdet til de ansatte højt. Man sørger for, at de har gode forhold. Ledelse er generelt noget, man gør meget ud af, og som de er meget dygtige til. Der holdes bl.a. ugentlige medarbejdermøder, hvor produktionen drøftes med medarbejderne.

 At medarbejderne  er glade for at arbejde hos Mogens og Mads Sørensen, ses ved, at de er ansat på gården i lange perioder, og tit vender de tilbage efter endt skoleophold.

– Nylig udvidelse af staldanlægget, i en tid hvor den økonomiske situation er svær for kvægbruget, vidner om en tro på fremtiden, og det fortjener stor anerkendelse. Generelt er Mogens og Mads Sørensen vellidte og anerkendte blandt kollegaer og samarbejdspartnere, erfagrupper og på LandboNord.

Prisen består af en bronzeskulptur “Spiren”, som er en model af en større bronzefigur, opstillet uden for LandboNords rådgivningscenter i Brønderslev og udført af kunstneren Flemming Holm, Hjørring.