Jens Otto Madsen Anders Nielsens enke solgte i 1923 gården “Anesminde” på Vingevej 17, Vrensted   matr. nr. 44-a Vrensted by, til Emma og Harald Hansen, oplysninger jeg har fået fra en bekendt i Vrensted som ved opslag i en ældre bog udgivet om de forskellige ejendomme i Vrensted. 

Fortalt af Vivi Dybdahl, Østervrå.

Lidt historie til et billede og nogle kort som jeg har i mine gemmer om faster Ane fra Vrensted.

Anine Jørgine Christensen, født den 11. januar 1891 i Hegnhuset, Torslev Sogn.

Død den 17. maj 1978 i Abildgårds Sogn, Frederikshavn.

Viet den 8. juni 1917 i Torslev Kirke.

Christian Josva Christensen, født den 10. september 1889 i Nålemosen, Ugilt Sogn.

Død den 28. juni 1974 i Thorshøj.

Anine Jørgine tjente fra 1915-1917 hos sin faster Enke Ane Nielsen, Vrensted.

Ane Nielsen, født Christensdatter.

Født den 20. september i Filholm, Thise Sogn.

Død den 20. september 1923 i Vrensted Sogn.

Viet den 10. februar 1971 i Vrensted Kirke.

Anders Nielsen, enkemand og gaardmand.

Født den 24. juni 1820 i Vrensted Sogn.

Konfirmeret den 26. april 1835 i Thise Kirke.

Død den 9. januar 1904 i Vrensted Sogn.

Billede af Ane Nielsen, med det fine ”Almedal” silketørklæde, som Gine arvede, Gines ældste datter Anne arvede det i 1978 og Vivi arvede det i 1992.

Brevkort veksling mellem Gine og Josva:

Kort sendt fra Josva da han er soldat i København den 7. september 1915 til Gine i Vrensted.

Kort sendt fra Gine i Vrensted den 10. september 1915 til Josva på Jægersborg Kasserne, København.

Kort sendt fra Gine i Vrensted den 27. oktober 1915 til Josva på Jægersborg Kasserne, København.

Julen 1915. Gine er da i Vrensted. Postkort.

Kort sendt fra Josva da han er soldat i København den 6. januar 1916 til Gine i Vrensted.

Kort sendt fra Josva i Sindal den 3. februar 1916 til Gine i Vrensted.

Kort sendt fra Gine i Vrensted den 21. februar 1916 til Josva i Lendum.

Kort sendt fra Josva da han er soldat i Charlottenlund den 16. april 1916 til Gine i Vrensted.

Kort sendt fra Josva da han er soldat i Hellerup den 25. april 1916 til Gine i Vrensted.

Kort sendt fra Josva da han er soldat i Hellerup den 6. maj 1916 til Gine i Vrensted.

Kort sendt fra Josva da han er soldat i København den 6. juni 1916 til Gine i Vrensted.

Kort sendt fra Gine i Vrensted den 4. december 1916 til skrædder Josva i Lendum.

Kort sendt fra Josva da han er soldat i København den 7. februar 1917 til Gine i Vrensted.

Kort sendt fra Josva da han er soldat i Hellerup den 25. februar 1917 til Gine i Vrensted.

Kort sendt fra Josva da han er soldat i Hellerup den 8. marts 1917 til Gine i Vrensted.

2 stk. kort sendt fra Josva til Gine i Vrensted uden dato og år.

Folketællingen for Vrensted Sogn 1. februar 1916.

Jørgine Christensen, tyende, født den 11. januar 1891 i Hegnhuset, Torslev Sogn. Er fraværende fra sin plads hos sin faster Ane Nielsen i Vrensted.

Nytåret 1916. Gine er da i Vrensted. Postkort.

Brev sendt fra Jens Michael Christensen, Hegnhuset, Østervrå i 1915 til søsteren Ane Nielsen, Vrensted og datteren Gine Christensen, Vrensted.

Julekort fra Ane Nielsen, Vrensted til Skræddermester Josva Christensen, Thorshøj.

Jeg tror der står 1922 i poststemplet.

 

Ane Nielsen, f. Kristensen, *20.09.1847 i Tømmerby, Tolstrup Sogn, †20.09.1923 i Vrensted By og Sogn.

 

Enke efter gårdmand Anders Nielsen, *24.06.1820 i Vrensted Sogn, †09.01.1904 i Vrensted Sogn. Han havde første gang været gift med Gertrud Marie Andersdatter.

 

Dødsannonce for Ane i Vendsyssel Tidende, 22. 24. og 25. september 1923:

At vor kære gode Ane Nielsen, enke efter forhenv. gårdejer Anders Nielsen, Vrensted, er afgået ved døden på sin 76-årige fødselsdag meddeles herved.

​Vrensted, 21. sept. 1923

​Familien

Begravelsen foregår fra hjemmet torsdag d. 27. dennes kl. 12. Salmebog benyttes.

 

Nekrolog i Vendsyssel Tidende 24.09.1923, s. 6, sp. 2-3:

Vrensted, dødsfald:

Gårdejerske Ane Nielsen, enke efter gårdejer Anders Nielsen, Vrensted By, er afgået ved døden, 76 år gl. Det er en kendt skikkelse, der går bort med Ane; efter mandens død for mange år siden blev hun ved at drive gården med fremmede folk. Børn var der ingen af, og hun kom derved i berøring med mange. Mange fattige og trængende søgte hende, og formåede hun, gik ingen uhjulpet fra hendes gård. I de gamle stuer blev der ved at herske god gammeldags gæstfrihed, som de gamle skikke blev ved at herske ude. Ane var velhavende, og det satte hende i stand til i så vid udstrækning som tilfældet var, at efterkomme det hjælpsomme sindelag, hun ejede.

 

Mindeord i Vendsyssel Tidende 25.09.1923, s. 6, sp. 3:

En god kvinde er gået bort. Om afdøde Ane Nielsen har vi yderligere modtaget:

Da rygtet forleden lød ud over sognet, at Anders Nielsens Ane, som hun altid blev kaldet, var død, lød det fra alle, der kendte hende: Hun vil blive savnet af mange.

​Ane Nielsen var enke efter for længst afdøde gårdejer Anders Nielsen. Om hende kan man sige, hun var trofast og hun var god. Trofast mod sit hjem, som hun efter sin mands ønske ikke ville afstå. Trods det, at hun led af svære sygdomme, som endog havde medført to større operationer, vedblev hun at drive sin gård efter samme regler og skikke, som hendes afdøde mand havde brugt. Jo, der var noget nyt, Ane var med på, og det var da der blev tale om at få elektricitet her til sognet, da meldte Ane sig som kraftforbruger, for, som hun var god mod mennesker, var hun det også mod dyr, og det havde altid pint hende at se hestene slæbe for hestegangen om vinteren i al slags vejr. Men elektrisk lys! Nej, for hendes vedkommende skulle der ikke noget nyt.

​At Ane var en god kvinde mod sine medmennesker, ja, det er kendt langt ud over sognets grænser. Ingen gik fejl efter hjælp hos hende, og altid støttede hun en god sag. De såkaldte ”banebørster”, som Ane bespiste under anlægget af Vestbanen, kan tælles i snese, og det førte til, at når en ukendt af de farende svende kom til sognet, spurgte han: Hvor bor den gode kone, og så var der ingen, som svarede forkert.

​At nogle også misbrugte hendes godhed, siger sig selv, og til tider pinte det hende. Men mangen fattig og enlig gammel vil fælde en tåre ved hendes død, thi af Ane var disse ikke forglemt.

​Det var ingen børn i ægteskabet, og det var måske derfor, at man syntes, Ane kun levede for at gøre vel mod de små og dem på livets skyggeside.

​Som en god kvinde vil hun af alle, der kendte hende, blive mindet til sene tider.

​Ære være hendes minde!

​En god bekendt

Dette fine materiale er udarbejdet af Leo Helledie Sørensen, søn af Magda og Søren Simoni Sørensen som var barber og frisører i Vrensted midtby i den store to etagers ejendom i bungalow stil.

 

Da min mor døde i januar 1991 og jeg i løbet af sommeren havde læst bogen “VRENSTED SOGN”, fik jeg lyst til at skrive om mine slægtninge

.Jeg er meget glad for, at jeg kom igang med dette arbejde og jeg håber det vil blive til glæde for hele familien. Men vær opmærksom på, at det jo kun er min fars og mors slægt, jeg har forsket i. I vil opleve, at der kan stå noget om een gren af jeres slægt. Så får I lyst til at forske videre, så kan jeg betro jer, at det er en spændende opgave, som man vel nok aldrig bliver færdig med.

Jeg vil derfor sende slægtshistorien til jer nu, med de oplysninger jeg har fundet, for jo længere man kommer tilbage, jo sværere bliver det og det kunne så måske gå 10 år, inden I hørte fra mig.

Finder jeg nye og spændende oplysninger, hører I fra mig igen.

Jeg har ikke fundet “En rig onkel i Amerika”, ej heller er vi af adelsslægt.

Vore forfædre har været jævne bønder, møllere, smede, fiskere, skudehandlere, skræddere, skomagere, teglbrændere etc. og de fleste har kun haft til dagen og vejen. Der har været sorger og glæder. Slægten i Vrensted har været populær, idet de utallige gange, og uden for familien, har været faddere ved barnedåb og forlovere ved bryllupper.

Tilbage til Gorm den Gamle kommer jeg ikke, for i Vrensted brændte præstegården i 1757 og dermed de gamle kirkebøger, der er ikke meget at finde i Vrensted, før den tid.

Jeg håber, jeg kan skrive således, at alle kan finde ud af de mange navne og årstal. Der er nok nogen, der kunne have gjort det bedre, og kunne gøre det anderledes, men sådan har jeg nu gjort det, og havde jeg ikke gjort det, var det måske aldrig blevet gjort.

Jeg vil nu skrive min egen lille Danmarkshistorie

Mvh. Leo Helledie Sørensen

Efterkommere af Rasmus Gotfred Sørensen Helledie. Snedker og Møllebygger.

1. Generation

Rasmus Godtfred Sørensen Helledie.

Snedker og Møllebygger, søn af møllebygger Anders Sørensen Helledie. Gårdmand og Møller og Christine Sørensen. Husmoder,

blev født den 16. marts 1884 i Vrensted sogn. Børglum hrd. Og døde den 17. november 1918 i Vrensted i en alder af 34 år.

Begivenheder i hans liv:

Levnedsbeskrivelse:

Gotfred Helledie var ejer af Vrensted  By-Møllle. Han døde af den spanske syge

Ane Rasmine Madsen (kaldet Anna) blev gift 2. gang i Vrensted Præstegård med Møller Ejnar Johan Christensen, f. 19.11.1892 Emb.

Han døde 27.01.1963 Vrensted, efter en cykeltur langs Løkken strand, i regnvejr og efterfølgende lungebetændelse.

(se historien om Vrensted By-mølle)

3 børn

Bosted: Vrensted

Rasmus blev gift med Ane Rasmine (kaldet Anna) Madsen. Husmoder den 18. dec. 1908 i Stenum kirke.

Ane blev født den 8. nov. 1885 i Vrensted sogn, Børglum Hrd. Hjørring Amt og døde den 25. juli 1925 i Vrensted i en alder af 39 år.

Begivenheder i hendes liv.:

Levnedsbeskrivelse: Ane Rasmine Madsen, var datter af ugifte Petrea Madsen (plejedatter hos husmand Rasmus Jensen) Udlagt barnefader husmand Lars Kristian Jensen af Vrensted Hede. Petrea var en dygtig hjemmesyerske i Vrensted.

Børn af dette ægteskab:

Petra Kirstine (kaldet Stinne) Sørensen Helledie blev født den 27. marts 1910 i Bådstedhede, Vrensted og døde den 6. marts 1927 i Vrensted Mølle i en alder af 16 år.

Astrid Marie Sørensen Helledie. Husmoder, blev født den 16. maj 1912 i Bådstedhede, Vrensted, døde den 9. marts 1934 i Hjørring sygehus i en alder af 21 år og blev begravet i Løkken.

Astrid blev gift med Otto Julius Jensen, den 26. august 1932 i Løkken Kirke Han døde 1988 i Løkken Furreby sogn i en alder af 77 år.

Begivenheder i hans liv –

Levnedsbeskrivelse: Otto Julius var søn af Christoffer Jensen og Maren Christine Jensen. Bosted Løkken

Erna Elisabeth Helledie Sørensen. Husmoder blev født den 1. oktober 1916 i Vrensted sogn, Børglum hrd. Og døde den 2. juli 1980 i Randers i en alder af 63 år.

Erna blev gift med Nicolai Nielsen, Kranfører den 27. juli 1940 i Vrensted Kirke. Nicolai blev født den 19. februar 1911 i Vrensted sogn og døde den 13. marts 1970 i Mellerup i en alder af 59 år.

Begivenheder i hans liv –

Levnedsbeskrivelse: Nicolai, var med til det store afvandingsprojekt af Ingstrup sø i årene omkring 1950. Han var søn af Marinus Nielsen og Ane Kirstine Nielsen.

4 børn

Bosted: Mellerup ved Randers

6. Peder Nielsen Hjortnæs.19.10.1855 d. juli 1936 Hjørring 80 år gl. Husmand. Gift med Stine Marie Jensen, f.31.01.1858 Harridslev, d. 17.12.1933 Hjørring, 75 år

7.Laurits Nielsen Hjortnæs f. 14.09.1859, Vrensted d. 11.04.1915 Svarrebak Klæstrup, Jerslev 55 år. Gårdejer. Gift med Anna Johanne Christensen, f. 17.04.1862 Svarrebak. Klæstrup, Jerslev, d. 1946 Øster Brønderslev, 84 år.

Bosted: Svarrebak, Klæstrup, Jerslev

8. Christine Nielsen Hjortnæs04.03.1862 Vrensted, d.16.03.1894 Frederikshavn, 32 år. Gift med Gotfred Christensen, d. 08.03.1848 Stenvad, Vraa, d. 1931 Frederikshavn, 83 år. Landmand og arbejdemand.

Bosted Frederikshavn

9. Johanne Louise Nielsen Hjortnæs, 13.01.1864 Vrensted.d.26.05. 1951 Ordrup,87 år. Gift med Ludvig Christian Houmøller, f. 10.04.1857 Lyngså, Albæk, d.25.09.1916 Frederikshavn, 59 årrer.

Snedkermester

Bosted: Frederikshavn

10. Maren Nielsen Hjortnæs, f. 27.09.1865 Vrensted, d.26.07.1896 Bagterp. Sct. Hans, Hjørring. 30 år. Gift 1.gang med Anders Jensen, f.ca. 1855, d.28.06.1888 Bagterp. 33 år. gårdejer. Gift 2. gang med Niels Peter Andreasen, f.04.07.1858 Guldager. Vrejlev, d.15.09.1928 Sdr. Vraa, 70 år. Gårdejer.

Bosted: Bagterp Hjørring

Dansk Slægtsforskning har 1966 udgivet en slægtsbog for familien Hjortnæs med titlen: Christensen (Hjortnæs) Vrensted, heri kan man læse om anerne og hele efterslægten.

I ca. 1880 kommer min slægt til møllen, idet Hjortnæs enke sælger møllen til:

Mikkel Jensen, f. 02.09.1854 Thise, d. 25.07.1914 Vrensted 59 år

Gift 30.09.1881, 1. gang med

Marie Sørensen Helledie, f. 03.031861 Vrensted, d. 28.03.1888 Vrensted, 27 år. (søster til min farfar Anders Sørensen Helledie – se senere)

Gift 1892 2. gang med

Else Cathrine Holm, f. 22.10.1874 Vrensted, d. 13.10.1949 Vrensted, 74 år. Datter af gårdmand Svend Holm og Karen Marie Jensne. Svend Holm var søn af skolelærer Christen Torbensen Holm, Lærer i Vrensted 1846-1879.

Mikkel Jensen køber i 1896 gården matr. Nr. 7a af Hjortnæs enke. Efter hans død i 1914 kommer gården til at hedde Mikkelsminde. I 1931 sælger Else Cathrine Holm gården til sin svigersøn Ole Christian Helledie.

Mikkel Jensen og Marie Sørensen Helledie har 5 børn.

1. Anders Nielsen Jensen f. 055.02.1882 Vrensted, rejser til Amerika
2. Ane Marie Jensen, f.16.05.1883 Vrensted, gift Rasmussen
3. Jensine Marie Jensen, f. 21.05.1884 Vrensted d. 19.03.1931, Vrensted 46 år
4. Søren Simoni Jensen, f. 12.01.1886 Vrensted, Rejste til Amerika
5. Marinus Jensen, f.27.05.1887 Vrensted, 0.12.08.1949 Vrensted, 62 år. Ugift, Marinus var den kendte Central Marinus , han var Invalid og kunne kun gå ved hjælp af krykker. Han var centrale centralbestyrer fra den første telefon kom til vensted, og til sin død 1 1949. Han havde i mange er en husbestyrerinde der hed Marie.

Mikkel Jensen og Else Cathrine Holm 4 børn.

6. Jens  Christian Jensen, kaldet Jens Aagaard f.05.06.1893 Vrensted, d.18.02.1965 Vrensted. 71 år. Gift 15.04.1925 med Kirstine Nielsen, f. 1890 Vrensted d.1937 Vrensted 47 år. Datter af gårdmand Ole Kristian Nielsen, kaldet Kristian Aagaard og Ane Marie Sørensen, Vrensted

De ejede gården Aagaard i Vrensted. Gården ejes i dag af 4. generation.

7. Karen Marie Jensen, F.02.03.1898 Vrensted, d. 27.07.1978 Saltum 80 år. Gift 10.02.1922 Vrensted Kirke med Søren Nielsen Aagaard. f. 06.06.1891 Vrensted, d. 31.01.1970 Saltum, 78 år. Søn af bad. Ole Kristian Nielsen, kaldet Kristian Aagaard og Ane Marie Sørensen, Vrensted

Se 6 og 7 Søren og Kirstine er søskende

De ejede gården Kristianslund, Jonstrup, Saltum

8. ååSvend Holm Jensen, f. 08.02.1900 Vrensted, d. 1968 Vrensted, 68 år. Gift 28.08.1928 Vrensted kirke med Anna Christensen, f. 28.10.1905 Vrensted. Datter af Martin Christensen og hustru Anna, Østre Hede, Vrensted.

Anna Holm Jensen, bor Anders Olesensvej 2, Vrensted.

9. Hilda Jensen, f.07.09.1905 Vrensted, d. 12.04.1987 Vrensted, 81 år. Gift 04.12.1930 Vrensted kirke med Ole Christian Helledie, f. 21.12.1903 Vrensted. d.21.02.1976 Vrensted, 72 år.

De ejede gården Mikkelsminde til 1969, derefter flyttede de til Stationsvej 3, Vrensted.

I 1909 sælger Mikkel Jensen Vrensted Mølle til sin farfar:

Anders Sørensen Helledie, f. 17.11.1852 Vrensted, d. 12.03.1915 Vrensted, 62 år. Gift 30.03.1883 Vrensted med Christine Sørensen, f.03.10.1858 Furreby. d.18.02.1904 Vrensted, 45 år.

Andere Helledie, havde ca. 1883 købt gården matr. Nr. 35B med 25 tdr. land på Bådstedhede.  I 1905 køber han fædrenegården ”Helledi”

Her flytter min fars bror Gotfred Helledie ind, og min far Søren Simoni Sørensen bliver møllersvend. I ca sælger han gården på Bådstedhede og flytter ind i mølleejendommen.

Anders Sørensen Helledie og Christine Sørensen 7 børn:

1. Rasmus Gotfred Sørensen Helledie, f.16.03.1884 Vrensted, d.17. 11.1918 Vrensted, af den spanske syge, 34 årr. Snedker og Møllebyger. Gift 18.12.1908 – Ane Rasmine Madsen, kaldet Anna, f. 08.11.1885 Vrensted, d. 25.07.1925 Vrensted 39 år, datter af husmand Lars Kristian Jensen og Petra Madsen, Vrensted. 3 børn. Se senere

2. Søren Simoni Helledie Sørensn, f. 11.12.1886 Vrensted. 0.06.07. 1888 Vrensted. 1 år

3. Marie Christine Sørensen Helledie, f. 04.06.1889 Vrensted, d. 22.04.1957 Løkken 67 år. Gift 14.11.1911, 1. gang med Pedder Kristian Poulsen, f. 02.12.1885 Sdr. Lyngby, d. 17.10.1921 Furreby, af deb spanske syge, 35 år. Gift formodentlig i 1940, 2. gang med Aage Sørensen, f. 1901, d. 1975 Løkken, 74 år.

Da moderen døde i 1904 var Marie 14 år og det var hende der måtte passe hjemmet og 6 årige Line (Oline) og 8 årige Simoni (min far).

Marie og Kristian, boede først i Skøttrup og i 1915 tæt på klitten og Vesterhavet. De sidste år boede hun og Aage i Løkken.

4. Nicoline Sørensen Helledie, 24.05.1892 Vrensted, d. 03.04.1894 Vrensted 1 år

5.Søren Simoni Sørensen Helledie, f. 18.04.1895 Vrensted, d. 10.03.1955 Vrensted 59 år (min far). Møllersvend, derefter Barber-Frisør i Vrensted i 40 år. Gift 26.12.1923 med           Magda Christence Christiansen, f. 01.04.1903 Aarhus, d. 04.01.1991 Skagen, 87 år. Damefrisør i Vrensted i 40 år. Datter af smed og værkfører hos Vilhelm Nellemanns cykelfabrik i Randers. Christian Christiansen (født i Vrensted) og Kirstine Nielsine Jensen, Randers.

 6. Oline Laurine Sørensen Helledie, kaldet Line, f. 15.12.1897 Vrensted, d. 17.09.1965 København, 67 år. Gift 1932 med Carl Kristian Gjede. De havde en Tobaks- og Købmandsforretningj

Bosted: Kongedybet 9, Amager

7) Severin Konrad Theodor Sørensen Helledie, f. 18.02.1902, Vrensted, d. 11.01.1903 Vrensted, 1 år.

I 1913 kommer min far til skade i Møllen, da han skulle bære en sæk korn op af trappen til kværnen, han støder knæet og får senere benet opereret stift, derefter bliver han frisør i Vrensted. I 1915 da Anders Helledie dør overtager min farbror Gotfred Helledie Vrensted Mølle, men kun i 3 år, så dør han også. Hans enke Anna flytter derefter ind i Møllehuset, og gården ”Helledi” bliver i ca. 1920 solgt til Kristian Jensen, kaldet Kristian Helledi.

Anna er nu alene medd tre små piger, Stinne 8 år, Astrid 6 år og Erna på kun 2 år, men livet må gå videre, pengene er små, Møllen må holdes i gang.Der bliver fæstet en møllesvend, hans navn er:

Ejner Johan Christensen.

Han er af mølleslægt, idet hans far har Em Mølle, en bror har Vraa Mølle, en bror Vittrup Mølle og en bror har Stausø Mølle, Henne.

I kirkebogen er indført følgende:

Viet i Vrensted Præstegaard 11.10.1922, Ungkarl og Møller Ejnar Johaan Christensen, søn af Møller Johan Christensen og hustru Mariane Nielsen, født i Emb by og sogn 19.11.1892. Bruden: Enke efter Møller Tasmus Gotfred Sørensen Helledie (død i Vrensted 17.11.1918) Ane Rasmine født Madsen, datter af ugifte Petra Madsen og husmand Lars Christian Jensen og født i Vrensted sogn 8. nov. 1885. Forlovere: Andreas Helledie og Christian J. Christensen, Møller i Vittrup.

Rasmus Gotfred Helledie og Ane Rasmine Madsen 3 børn:

 1 Petrea Kirstine Sørensen Helledie, kaldet Stinne, f. 27.03.1910 Vrensted, d. 1927 Vrensted, 17 år, af tuberkulose.

 2. Astrid Marie Sørensen Helledie, f. 16.05.1912 Vrensted, d. 1933 Vrensted 21 år gl. af tuberkulose. Gift med Otto Jensen. Han var lastbilchauffør og bror til købmand Valdemar Jensen, der havde forretning overfor Kirkedammen (gadekæret) i Vrensted.

 3.  Erna Elisabeth Sørensen Helledie, f. 01.10.1916 Vrensted, d. 02.07.1980 Randers, 63 år. Gift med Nicolai Nielsen, f. 19.02.1911, Vrensted, d. 13.03.1970 Mellerup, 59 år. Kranfører.

Nicolai var først Barber-Frisør i Vrensted, han blev senere kranfører og var bl.a. med til det store afvandingsprojekt, som man desværre foretog, af (Vrensted) Ingstrup sø i årene omkring 1950.

Bosted: Mellerup ved Randers Fjord.

4. Ingrid Mariane Christensen, 07.02.1923 Vrensted. Gift med Svend Dyhrmann Østenkær, f. 07.02.1923 Vrensted, Gift med møbelpolstrer Svend Dyhrmann Østenkær, f. 07.08.1922 ,Brønderslev. Møbelpolstrer Bosted: Algade 60, Brønderslev

 5. Ejvind Johan Christensen, f. 17.11.1924 Vrensted, d 1974 Vrensted 50 år. Arbejdsmand. Gift med Inga Hansen, f. 26.02.1926 Lyngby. Bosted: Vrensted

Ejnar og Anna bygger i 1925 det hvide hus i svinget ved Møllen på Vingevej, men desværre én månedd før de kan flytte ind, dør Anna af tuberkulose på Skørping Sanatorium, så nu er Ejnar alene med 4 piger og 1 dreng. Drengen Ejvind kommer i pleje ved Bette Jens og hans kone på Vrensted Fælled.

Møllen kører videre, Ejnar får en husbestyrerinde Magda.

I 1938 sælger Ejnar Christensen Møllen til Kristian Jensen (Helledi). Ejnar og Magda, bor forskellige steder, bl.a. har jeg besøgt dem i Brønderslev og de boede også i et hus tæt ved sognegrænsen mellem Stenum og Vfrensted. . Sine sidste år boede Ejnar i Jens Ellitsgaards husmandssted i Vrensted. Magda døde i 1951 og Ejnar døde i 1963 71 år.

Kristian Jensen, kaldet Kristian Helledi, f. 20.07.1887 i Raalund, Stenhøj, d. 19.02.1946 Vrensted, 58 år.. Gift 16.03.1915 i I ngstrup Kirke med Ane Marie Sørensen Søndergaard, f. 11.09.1886, Nr. Søndergaard, Ingstrup, d. 03.06.1945 Vrensted 58 år

Kristian Jensen Helledi og Ane Marie Sørensen Søndergaard 6 børn:

 1. Kristina Marie Jensen, f. 01.05.1915 Manna, Gift Vrensted kirke med Verner Hyldgaard Pedersen, f. 25.12.1917 Vrensted

 2. Else  Kirstine Søndergaard Jensen, f. 01.06.1916 Manna Gift Vrensted Kirke med Harald Nielsen, f. 09.05.1911 Vrensted, d. 14.08.1963 Vrensted 52 år, søn af sognefoged            Søren Chr. Nielsen og Marie Jensen. I 1983 købte Else og Harald, Mølleejendommen matr. Nr. 7-g og 6-d af Niels Christiansen. Harald Nielsen og Elses bror Erik Søndergaard Jensen, dreb Møllen i kompagniskab 1938.1952. Harald havde desuden lillebilsforretning (Taxa). Efter Haralds død overtog Else svigerforældrenes hus, Vrenstedvej 482, og herefter bestyrede hun Vrensted Posthus i 23 år, til hun på grund af alder måtte stoppe i 1986.

3. Erik Søndergaard Jensen, 03.06.1917 Pandrup, d. 31.08.1987 Børglum 70 år. Gift 22.09.1946 Børglum Klosterkirke med Gerda Larsen, f. 07.06.1923 Børglum.

Erik Søndergaard Jensen og Harald Nielsen dreb Vrensted By-Mølle i kompagniskab 1938-1952. Derefter var Erik vognmand i Børglum i mange år.

 4. Knud Søndergaard Jensen, 06.03.1919 Pandrup, d. 28.10.1001 Californien, USA, 72 år

5. Inger Søndergaard Jensen, 28.10.1921 Vrensted. Gift 04.08.1946 Lendum Kirke med Arnold Michaelsen, f. 11.04.1923 Vrensted.

 6. Niels Christian Søndergaard Jensen, f. 11.04.1923 Vrensted. Gift og bor i Florida USA

Else Kirstine Søndergaard Jensen og Harald Nielsens 2 børn:

1. Poul Søndergaard Nielsen, f. 18.05.1939 Vrensted. Gift 24.10.1964 Vrensted Kirke med Anna Nielsen, f. 13.05.1943 Vrensted, Datter af murer Arnold Nielsen og hustru Hanny, Vrensted.

Poul der er vært ved Vrensted Aktivitets- og Feriecenterm har i mange år været medlem af kommunalbestyrelsen for (Vrensted) Løkken-Vraa kommune

2. Søren Søndergaard Nielsen, f. 16.08.1949 Vrensted. Gift 20.09.1986 Vrensted Kirke med Susanne Nielsen. Datter af Inga og Oskar Nielsen, Vrensted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Følgende materiale har jeg fået overdraget af Lis Mikkelsen som var gift med smedemester Bjarne Mikkelsen, Vrensted. Jeg vil tro at det måske har været Bjarnes storesøster som ofte var med i revy og dilettant i Vrensted, der har benyttet materialet ved opførelsen i Forsamlingshuset.

Torsdag den 26. oktober 1944

Blev i Vrensted Forsamlingshus, fremført følgende:

 

Rivejernet

 

Bekendtgørelser.

Vores alle sammens gode ven Kommis Nielsen var forleden ude for et alvorligt uheld. Da han kom cyklende i Løkken uden lygte, blev han standset af en betjent, der beskyldte ham for at være fuld. Nielsen protesterede ikke, tværtimod, han klappede betjenten på skulderen og bød ham en cigaret, og Nielsen troede så, at alt var såre godt, men ak. Det er verdens løn, han fik en bøde på 9,1 kroner.

——————————————————————————————–

Ole Helledie afholdt i sommer et meget vellykket asfaltbal efter en bedre sølvbryllupsfrokost på Stationen.

 

———————————————————————————————–

Vi lever i en urolig tid og man kan ikke føle sig sikker nogen steder. Det måtte Harry Jensen bekende en aften, da han lå i den søde søvn, hos sin elskede Inga, blev han vækket ved en voldsom eksplosion, så sengen rystede og Harry rystede endnu mere, da han opdagede, at det var skuret hvor han havde sin cykel, der var eksploderet, den var heldigvis uskadt, men man kan vist godt sige, der var fart og spænding over Harry, da han tilbagelagte strækningen Løkken – Holmen, på mindre end et kvarter.

————————————————————————————————

Vrensted Borgerforening afholdt i sommer en meget vellykket udflugt, der startedes kl 1 med Mathias Westergaards lastvogn med påhængsvogn til mandskab  og påhængsvognen til ammunition, da det var en meget varm dag følte alle sig tørstige og da man kørte over Rørbæk, enedes man om at lade ølkasserne komme over i lastvognen og lade påhængsvognen tilbage der, da Peter Bedholm og Villy Christensen ikke var blandt deltagerne.

Det blev en bevæget tur. En tabte sin hue, en brækkedde sin kæp, Ole drak vores snaps o.s.v.  o.s.v. . Hjemkomsten fandt sted ved midnatstid i en meget våd tilstand, både udvendig og indvendig.

——————————————————————————————————

 

Forsamlingshusets bestyrelse har allieret sig med Peder Bonnerup i kampen mod ungdommens fester og fornøjelser. Foreløbig har man nægtet dem adgang til Forsamlingshuset.

Videre foranstaltninger kommer i nær fremtid.

———————————————————————————————————

 

Der er nogle mennesker der har en forkert plads her i livet, som eksempel Peter Bedholm, der er bager.

Alle der var til Brønderslev Marked vil sikker indrømme at han er den fødte hestehandler.

————————————————————————————————————-

 

Beskæftigelse:

Kommuneassistent Carl Ole Nielsen tilbyder, at følge de unge piger, der er bange for at gå alene om aftenen.

Honorar et kys på kilometer eller efter aftale. Gode anbefalinger haves blandt andet Edith Nielsen,

som han ledsagede hjem fra Thise, til hendes fulde tilfredshed.

————————————————————————————————————–

 

Jeg tilbyder at kritisere alle de skuespil og dilettantkomedier, jeg ikke medvirker i: Vilhelm Ørum icenesætter.

————————————————————————————————————-

 

Plads søges som udsmider. Anbefalinger haves fra Lyngby Mølle fra Nyborg Sørensen: Ejgor Sloth.

————————————————————————————————————–

 

Foderelev:

Som sådan søger jeg plads 1. november, har i nogen tid stået i lære hos Søren Jørgensen, Rendbækgaard. Else Aagaard

—————————————————————————————————————–

 

Plads søges som diktator, da gode evner som sådan haves. Vilhelm Ørum

——————————————————————————————————————

 

Sport:

Den kendte idrætskvinde Stinne Jensen cykler hver morgen en tur fra Tilsiggaard til Harald Kærgaard.

Hun med bringer vækkeur for at se hvor lang tid hun har at køre på.

——————————————————————————————————————-

 

Vrensted Idrætsforenings fodboldspillere er ikke gode til at passe træningen.

En dag lavede de dog 22 mål og en anden dag slet ingen.

Vi synes det er underligt at de ikke laver nogen mål hver gang.

—————————————————————————————————————–

 

Richard Pedersen Holmen indstiller ruten Vrensted Brønderslev fra 1. november, på grund af flytning.

—————————————————————————————————————–

 

Opfindelser:

Aage Pedersen har opfundet en ny drivkraft til bilen: Naturvarme. Det skal være særlig godt når man skal ned ad bakke og der er noget at skubbe på.

——————————————————————————————————————

 

Den af alle kendte post Hans, alias Hans Jensen, har opfundet en ny maskine til at udbringe aviser på.

Han hælder dem blot ud på vejen, så flyver den ud til abonnenterne, men sjældent til de rette.

Opfindelsen er meget effektiv, men ikke særlig tilfredsstillende.

———————————————————————————————————————

Opskrifter.

Kærlighedskage for to personer, ikke beregnet for erstatningsvarer.

500 gr. Kærlighed, 300 gr troskab, 700 gr kys, 1 kys – 1 gr. 3 gr. Vendskab. Omfavnelse efter behag.

Kærlighed og Troskab blandes sammen og omrøres, de tilsættes venskab samt omfavnelse,

det hele hældes i en form og tilsmøres med ømhed.

Serveres med varme kys og helst i dunkel belysning.

NB Prøvet sidste lørdag aften og anbefales.

Ingrid og Niels Kærsgaard.

———————————————————————————————————

 

Sprog

Murer Ernst Nielsen er begyndt at studere mange forskellige sprog og det kniber ofte for ham at forstå, hvad han selv taler.

Sådan var en aften, han kørte fra Lyngby Mølle.

Da kunne han umuligt forstå hvad han selv sagde.

———————————————————————————————————-

 

Forskelligt.

Vestergaard har begyndt at rejse til aftenskole i Skallerup for at berige sin kundskab i Elskov.

———————————————————————————————————

 

Ved et bevæget selskab hos Alfred Helledie, fandt man på en ny sport.

Deltagerne skulle lægge sig i en dynge gulvet og så skulle man finde ud af,

hvis ben der var ens egne.

Købmand Frederiksen vandt.

———————————————————————————————————–

Den person der forleden aften såes luske rundt ved Jens Aagaards have,

Og forsvandt ind ad et vindue, var ikke nogen indbrudstyv.

Det var Richard Vestergaard.

———————————————————————————————————–

 

Efter en munter aften hos Arnold Michaelsen, tilbragte Laur. Hansen og en ubenævnt ung dame,resten af natten i et badehus.

——————————————————————————————————–

 

Al færdsel forbydes fra kl. 17 til kl. 6 på strækningen Holmens plantage til Ejnar Sørensen.

Overtrædelser straffes med lussinger.

Svend Aage Jensen.

——————————————————————————————————–

 

Efter hvad der meddeles fra kompetent side, har Ove Nielsen afbrudt al diplomatisk forbindelse med Aarhus.

——————————————————————————————————-

 

Martin Jensen har sikkert tænkt på det gamle ord, der siger,

man skal begynde med konen før man begynder med pigen,

da han en aften omfavnede fru Keldsen.

Som bekendt har han siden omfavnet pigen.

——————————————————————————————————–

 

På grund af mangel på piger i Vendsyssel, er Jens Hansen begyndt at importere dem fra den sydlige del af landet.

Så hvis du mangler en,

kan man henvende sig hos ham.

———————————————————————————————————-

 

Idrætsforeningen har oprettet en fond til betaling af reparation af lampeskærme og lignende, der bliver slået i stykker ved Foreningens generalforsamling.

————————————————————————————————————

 

Gunnar Hansen var forleden så uheldig under et ophold hos Gert Mikkelsen, at blive ramt i hovedet af indholdet fra en genstand, der staves med de fire bogstaver L O R T. Det menes dog ikke, at han får varig men af uheldet.

————————————————————————————————————-

Ja, hvad er kunst og hvad er god kunst !

Her er hvad vi, min hustru og jeg, synes er god kunst og uden tvivl er der mange andre, der synes anderledes end os, og har en helt anden mening.

Det er enhver mands ret.

Der er skrevet mange bøger om kunst,  ligesom der er mange meninger om hvad kunst er.

For os, min hustru og jeg, er kunst noget vi er glade for at se på, det være sig en tegning, et maleri, en glasfigur et møbel, et træskærearbejde, whatever – det må være op til den enkelte selv at mene, hvad kunst er.

God kunst !

Det må være det samme kriterie – selv om der er skrevet tykke bøger om emnet – så synes jeg hver enkelt selv skal afgøre det.

At en kunstner bliver anerkendt og udtaget til specielle udstillinger  er for mig helt OK, men jeg afgør selv hvad jeg synes om hver enkelt og det vedkommende laver.

Her hos os er vi glade for det vi gennem mange år har bragt til hjemmet. Alt sammen noget vi dagligt glæder os over. En relation til en kunstner betyder for os også meget – altså en kunstner hvis værker vi synes om – Om det er dyr eller billig kunst er ikke afgørende for os.

Gennem årene har vi besøgt mange kunstudstillinger, kunstmuseer, gallerier m.m. og hver gang har vi set flot kunst både noget vi kunne ønskes os og kunst vi absolut ikke kunne forholde os til. Det er det, der for os har været interessant.

Herunder er noget som vi er meget glade for og som vi har samlet gennem 50 år. Ikke alt er med, men et udpluk af noget af det vi holder af. Især det vi har, udført af lokale kunstnere som vi kender, er vi glade for.

 

---

 

 

---

 

En hilsen den 12.07.1929 til præsten ved Vrensted Kirke provst Aage Stevns

Afskrift efter brev

Taarbæk, Klampenborg, den 12.07.1929

Kære kollega
Stor tak for Deres ulejlighed i sin tid med fremskaffelse af  billeder af Vrensted – krucifixet,
sender jeg Dem hermed et billede af alterbordet i Taarbæk kirke, efter billede De måske kan danne Dem et lille begreb om, hvad vi har fået ud af det.
Jeg håber ved lejlighed at få taget et større billede af krucifixet, og så skal jeg nok tænke på Dem.
Som De ser er der kun figuren vi har benyttet. Krucifixet  er 60 cm højt og der er overgået
2 kg sølv til det. Vi er Dem meget taknemlig for deres store imødekommenhed og hjælp og vi synes, vi har fået noget unikt ud af det.
Med venlig hilsen
Deres hengivne
sign. Præsten ved Taarbæk kirke.

                   Sognepræstens scrapbog.

Skrevet af Povl Stevns, Serritslev søn af provst Aage Stevns

Der har her i foråret og forsommeren 2020 været vist et par historiske serier i fjernsynet: Den første vedrørende genforeningen i 1920 og den anden, ”Min fars krig”, hvor vi får indblik i forholdene hos en familie, hvor faderen er modstandsmand under 2. verdenskrig, fortalt af ægteparrets datter fra 1933. –

Inspireret af disse to serier, og her tænker jeg især på den sidstnævnte, ”Min fars krig”, fandt jeg fars scrapbog fra besættelsesårene frem for i den at finde eksempler på, hvorledes disse krigsår også påvirkede livsvilkårene i et ellers så fredeligt sogn som Vrensted.  I flere tilfælde har jeg tilføjet egne kommentarer samt fotos af skrapbogens indhold.

Det første af disse eksempler er en meddelelse til sognepræsten fra Børglum-Hvetbo herreds provsti, hvori pastoren  gives bemyndigelse til, at der i kirken kan afholdes tyske gudstjenester. Meddelelsen har følgende ordlyd:

“Præsterne er på anmodning bemyndiget til at tillade, at kirkerne overlades til brug for tyske gudstjenester udenfor stedets gudstjenestetidspunkter , i hvert tilfælde indberettes derom til biskoppen”.   –   Er underskrevet af provst Rubak, Vrejlev.

Kommentar: Jeg mindes ikke, der på noget tidspunkt under krigen blev holdt tyske gudstjenester i Vrensted kirke.

Selvom der i scrapbogen er emner nok, jeg kunne  stoppe op ved, har jeg  valgt at springe helt frem til sensommeren 1943, da landet, efter regeringens tilbagetrækning d. 29.august, af den tyske overkommando i Danmark erklæredes i undtagelsestilstand. Dette medførte, at der indførtes en del restriktioner, der gjorde dagligdagen noget besværlig for danskerne. På grund af sit embede som sognepræst i Vrensted-Thise opnåede far dog forskellige privilegier, hvoraf jeg her vil omtale et par stykker. Det første af disse privilegier er  en udgangstilladelse dateret 30/8-1943. Den er skrevet med hånden, udstedt på tysk og lyder i dansk oversættelse således:

Udgangstilladelse.

“Indehaveren af denne udgangstilladelse

hr. Pastor  Aage Stevns er med ansøgning for øje p. g. a. hans embede berettiget til at anvende jernbanerejse til den nærmeste banestation fra Løkken/Hjørring indbefattet. – Udgangs tilladelsen er gyldig fra 4. 9. 1943”.   2 underskrifter.

Det næste privilegium til sognepræsten er en passerseddel, som dog er udformet på dansk:

Det tillades herved

Navn: Aage Stevns,  Embede: Sognepræst. Bolig: Vrensted, at rejse til Hjørring og Ålborg amter,  Embedsrejser.- Løkken Politistation 4/9.43 -1/10 43.”

Og endelig en tredje tilladelse,

der giver sognepræst Aage Stevns, Vrensted  tilladelse til at passere gaderne efter spærretidens indtræden i anledning af præstegerningen.

Tilladelsen er stemplet med Løkken politistations stempel d. 29/9. 1943. – Samt et tysk stempel med ørn og hagekors. Over det tyske stempel står:  (oversat til dansk): Gyldig dag og Nat.

NB: Nærværende er kun gyldig i forbindelse med alm. dansk legitimationskort.

Det var dog ikke alene privilegier, sognepræsten blev tildelt de år. –  Allerede d. 9/12 samme år modtog far et dekret fra den øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark. Skrivelsen, der er underskrevet af sognefoged Søren Nielsen, har følgende ordlyd:

”Ifølge dekret fra den øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark påhviler det hr. sognepræst Aage Stevns, boende Vrensted, fra 9.12.1943 at afgive kvarter om fornødent med forplejning til 1 person, der er beskæftiget ved arbejder for den tyske Værnemagt.. Der vil blive ydet nærmere fastsat godtgørelse for indkvarteringen.

Modtagelsen af nærværende meddelelse bedes anerkendt på vedhæftede duplikat.”

 

Kommentar: Det blev efterfølgende meddelt os, at det ville blive entreprenør Emil Hansen, men Emil Hansen ændrede denne beslutning og sendte os i stedet overformand ingeniør C.? Sommer, der tidligere havde arbejdet med fæstningsanlæg i Kirkenæs i Norge. Sommer ankom og anstrengte sig under opholdet hos os meget for at blive populær i familien.  I håb om at få bekræftet, at det også var lykkedes for ham, spurgte han efter nogle dages forløb far, om vi havde noget imod at have ham boende. Fars svar var kort og ikke til at misforstå. Det lød i al sin enkelthed sålunde: ”Ja, i høj grad”, og så flyttede hr. Sommer og siden da fik vi ikke flere i huset fra den skuffe.

Det blev dog ikke den eneste logerende, vi havde boende i kortere eller længere tid.  En periode havde vi således et københavnsk professorpar boende under deres flugt til Sverige over Kattegat fra Voerså eller Sæby. Det var et hyggeligt ægtepar, som for øvrigt senere blev svigerforældre til min søster Hanne. – Det var for øvrigt ikke uproblematisk at få sendt ægteparret afsted den nat, de skulle fragtes over til Sverige. Professoren, der var morfinist, var netop den aften udgået for morfin, så en læge fra Løkken måtte tilkaldes, så problemet kunne blive løst og deres tur til Sverige fortsætte.

En anden af vore gæster var en modstandsmand, der også var ”gået under jorden”. Nogle dage efter hans afrejse fra præstegården modtog mor og far en hilsen fra ham, hvori han takkede for besøget. Jeg har skrevet brevet af, da jeg synes, det giver et udmærket billede af en flygtnings vilkår på den tid. Af hvilke veje, brevet nåede frem til mine forældre, ved jeg ikke. Også den ting kunne jo dengang være problematisk. Brevet er dateret d, 10 dec. 1944 og har følgende ordlyd:

”Kære pastor Stevns og frue!

Hjertelig tak for sidst, for husly og venlighed.

Jeg har nu fundet et – i hvert fald foreløbigt – blivested, hvor jeg er sammen med min kone og begge børnene i omegnen af Århus, hvor vi har det godt i det dejlige efterårsvejr.

Jeg modtog telefonbeskeden i Tylstrup og traf dagen efter sammen med min kone og børnene i Ålborg hos min svoger. Jeg slap uden vanskeligheder over broen efter at have orienteret mig lidt først, hvorefter jeg kørte over, som om det hele ikke kom mig ved.

Vi holder nu streng skolestue med børnene et par timer hver dag for det, at de ikke skal komme for langt bagefter, men ellers regner jeg med, at tiden inden længe vil falde mig  meget lang. Ganske vist har jeg fra arrestforvareren i Hj. efter anmodning fået bevilget tilsendt noget af mit endnu ikke færdiggjorte arbejde, som jeg så kan afslutte og lade ligge til bedre tider.

Han fortalte i et brev, at pers. i Hjørring og Frederikshavn begge var taget til Sverige. Jeg synes jo, det er meget langt borte at være den dag, reorganiseringsarbejdet begynder, men – i hvert fald Platou får vel nok på grund af sit udseende, noget vanskeligt ved at skjule sig her i landsdelen.

Desværre er 4 af vore folk, nemlig 3 Pbb. og en krimibetj., der alle var på politiskole i København, ført til Tyskland, så de således stakkels koner i Hjørring er ulykkelige, – den ene af dem blev for øvrigt moder kort før den 19/9.

Jeg håber, De har modtaget kortet tilbage – Tak for lånet.

Hvis de har en meddelelse til mig, vil den kunne sendes til ovenstående adresse-

Endnu engang tak og mange hilsner til Dem begge og børnene fra min kone og Deres  hengivne J. Henriksen.”

NB: Om brevskriveren var repræsentant og hed J. Henriksen, tør jeg ikke stå inde for, da mange eftersøgte dengang levede skjult under et eller andet dæknavn.

 

Og til slut en journalist, der også fik glæde af mine forældres gæstfrihed overfor personer, der hørte til på ”den rigtige side”. – Det drejer sig naturligvis om Christian Winther, der dengang gik under dæknavnet Obel Møller. –

Hr. Møller flyttede antageligt ind i præstegården d. 9. februar 1945, for ud for den dato har far i sin kalender skrevet: Læst højt af ”Hjortens Flugt”. I præstegården fik Chr. Winther stillet gæsteværelset og mors stue til sin rådighed, så han i fred og ro kunne sidde og skrive sine indlæg til den illegale presse. Det gav i den periode en del ekstra post fra de mest besynderlige afsenderadresser med materiale fra ”fronten”. Noget blev af posten afleveret i det lille vindue i gangen og noget andet overbragt ham af kurerer. – Desværre tog Gestapo sig af ham, da de den 7. marts kom til præstegården i håb om at få fat i far. Så galt gik det heldigvis ikke for far, da han ikke var hjemme, men Chr. Winther gik i fælden og blev taget ned af Gestapo. Efter krigen dukkede han igen op i mit hjem. Denne gang medbragte han, som tak for opholdet, en nydelig keramikvase, der i dag pryder min reol.

NB: Efter krigen blev Christian Winther især kendt som Danmarks Radios korrespondent i Washington.

 

Udover de midlertidigt logerende dukkede der naturligvis også folk op på kortere ”besøg” af en eller anden art. Det kunne for eks. være en våbeninstruktør, der på fars kontor deltog i et ”ungdomsmøde”. Det kunne også være en gæst, der kom for at få ”justeret” sine private papirer, så de blev i overensstemmelse med hans dæknavn. ( Jeg har tidligere beskrevet et sådant tilfælde i ”Et navneskift”).

Vi bladrer nu lige tilbage i skrapbogen til januar 1944, hvor der indenfor en uge begås to uhyggelige mord, der påvirkede far meget stærkt. Det første var mordet på Kaj Munk, som havde en meget stor stjerne hos far, der siden 42 havde læst højt i forsamlinger af Kaj Munks skuespil: ”Niels Ebbesen”.- Ugens andet mord var på en kendt læge i Slagelse, der var gift med mors kusine, og var blandt de få, der havde været med til mine forældres bryllup.

Hvad far foretog sig i forbindelse med Kaj Munks død og begravelse ved jeg ikke, men i scrapbogen sidder der i hvert fald et takkebrev fra Lise Munk med følgende ordlyd:

”Vedersø præstegård januar 1944.

For de gode tanker, hvormed De har hædret min mands minde, sender jeg Dem mine og børnenes bedste tak.  Lise Munk”.

Da far fem år senere ( 17/1.-25/4. 1949) opholdt sig som stipendiat på ”Lysebu” ved Oslo, besøgte Lise Munk stedet. I et brev deroppe fra d. 30./3.49.  skrev far:

”Lise Munk kommer her i påsken, og fru Hammerich har bedt mig om at tage mig af hende og køre ture sammen med hende i fru H.´s bil med vagtmesteren som chauffør. Lise Munk har to børn med herop. Jeg sagde naturligvis ja til fru Hammerichs opfordring,”

Naturligvis var det forbundet med stor risiko at være involveret i det illegale arbejde. Det var derfor heller ikke noget, man ligefrem skiltede med og var der ugler i mosen advarede man selvfølgelig hinanden, hvis man opdagede noget lusket. En sådan advarsel indløb til far fra København i dec. 1944. Nogen julehilsen kan man vel næppe kalde den trods tidspunktet , da den ikke ligefrem lovede ”fred på jorden – ”.

Brevet, der er dateret København den 19/12. 1944, har følgende ordlyd:

”Ved et uheld er der natten til i dag , under en razzia, faldet en bog i Gestapos hænder, hvori Deres navn og adresse var noteret. Vi beder Dem indtrængende tage de nødvendige forholdsregler aldeles omgående og skal til Deres orientering meddele, at De var noteret op, fordi vi havde til hensigt at aflægge Dem et besøg for at foreslå Dem at sælge illegale bøger eller for at sælge til Dem bøger, som måtte have Deres interesse. Vi skal derfor også bekræfte, at vi uden anmodning og aldeles på eget initiativ for ca. en måned siden har tilsendt Dem et par bøger til gennemsyn.

Vi gør opmærksom på, at tyskerne ikke ved, til hvad bogen er brugt, men de vil sikkert finde den mistænkelig og vi går ud fra, at De kan vente et besøg.”

afs. stempel:   Ejvind Svendsen – Agentur – St. Kongensgade 108  K.

 

Scrapbogens sider fra krigsårene er naturligvis fuld af langt mere, end jeg her har omtalt, men her stopper jeg med emner fra besættelsesårene. – Som afslutning på gennemgangen af bogen vil jeg dog kort omtale  madindsamlingen til Norge i maj 45. Om gennemførelsen af den og afleveringen af de indsamlede fødevarer i Norge, har jeg medtaget et par avisudklip. I det første, der er fra 1945, kan man under Vrensted læse følgende:

”Vrensted den 24. maj:

  I aftes afsejlede pastor Stevns, Vrensted, til Norge med den forleden ud for Løkken kaprede fiskerbåd, hvori nogle norske landsforrædere havde forsøgt at flygte. Båden, der i Norge vil blive afleveret i de rette hænder, er under opholdet her i Danmark blevet fyldt til randen med danske fødevarer til broderfolket indsamlet i de her omliggende sogne”.

Det var en større indsamling, som krævede flere både til transporten. Nordmændene var meget glade for dette initiativ og de gode danske produkter, bådene medbragte. 50 år senere inviterede nordmændene derfor som tak en del folk her fra egnen til Arendal, så man sammen på både højtidelig og festlig vis kunne markere jubilæet. –

I en avisartikel fra 19/3. 95 kan man bl.a. læse følgende:

”Samhørigheden mellem Norge og Danmark medførte, at den danske modstandsbevægelse i og omkring Løkken ledet af provst Aage Stevns straks efter befrielsen 5. maj gik i gang med at organisere indsamling af madvarer til det udsultede Norge”.

Det blev noget af en oplevelse for far, der på sejlturen derop på grund af dårligt vejr en tid måtte opholde sig på dækket fortøjet til masten for at undgå søsygens kvaler. Turen  gav ham dog også muligheden for at træffe mange spændende personer, så ved hjemkomsten havde han lommen fuld visitkort.

Serritslev i juni 2020.    Povl Stevns.

 

 

 

Fra bogen Vendsyssel under besættelsen, Besat og Befriet er der følgende lille historie om en våbenleverancer til pastor Aage Stevns, Vrensted Præstegaard:

 

.

 

Tage Andersen tidligere bosiddende i Tolstrup ca. ved mindestenen og nu boende i Herning, har gennem en del år slægtsforsket og de seneste år har han efterlyst sin TIP-Oldemor som det nu er lykkedes ham at finde gennem  FB-gruppen Goe´ Gamle Vrensted, ved hjælp af andre aktive slægtsforskere.

Her kommer et udpluk fra Tages slægtsbog om Johanne Marie Nielsdatter

JOHANNE MARIE NIELSDATTER
– min TIP-Oldemor
Et venligt medlem af denne gruppe fandt min TIP-oldemor til mig.
Mange tak for det.
Nu er jeg ved ”at have styr” på hende.
Jeg vedlægger et par sider med et kort sammendrag om hendes korte og til tider triste liv med mange sorger – hvis nogle skulle være interesseret i at læse om hende.