Vognmand i Vrensted 

af Mathias Vestergaard, Sct. Thøgersvej

Jeg er ikke barn af Vendsyssel, men fra Syd Salling vest for Skive, opfødt på en almindelig bondegård sammen med otte søskende. Min far var kvægavler. Vi havde pligter på gården og skulle arbejde før vi kom i skole. Drengene hjalp til med arbejdet udenfor, medens pigerne hjalp i husholdningen. Jeg gik i skole i 7 år.

Det var mor, der stod for opdragelsen, og far gav os noget at bestille. Vi havde en god ungdom og gik på aftenskole med forskellige interessante kurser og så var der ballerne og senere kom soldatertiden. I barndommen lavede vi til nytårsaften løjer naboerne bl.a. hos en enkekone som altid blev så gal.

Min første plads blev på sognets største gård som forkarl, og betingelsen var blandt andet, jeg skulle køre bil, for at køre med de andre karle til oplysende møder. Det var i 1927. Jeg nævner det, for det var egentlig det, der gjorde, at jeg kom ind på transportens område.

Jeg mødte min kone Dagny, på en gård i Thy hvor hun var stuepige. Hun havde en bror Kristian, som var tømrer og snedker. Jeg er husmand flidsmand, jeg lavede på hans værksted vores soveværelse. Jeg blev gift med Dagny Pedersen i Vrensted i 1932, og vi fik 4 børn,  3 piger og en dreng og de har givet os børnebørn og oldebørn. Om sommeren tog vi vores egne børn med på teltture. Vi fik vores første personbil sidst i 1930erne.

Efter giftermålet kom Valdemar Jensen, købmanden fra forretningen ved Kirkedammen, han manglede en chauffør til sin lastbil. Jeg blev ansat, og var der til han solgte, og jeg videreførte vognmandsforretningen.

Det var meget dårlige tider i trediverne, men med hjælp fra gode mænd her i Vrensted, blandt andet den daværende kreaturhandler, Hans Thomsen, som var kunde hos købmanden, fik jeg anskaffet min første Lastbil. Det var dårlige tider, og hvis ikke jeg havde så god en kone som Dagny, havde jeg nok ikke klaret mig. Det varede ikke så længe, inden jeg kunne se, at der måtte mere til. Jeg talte med kreaturhandleren, og han syntes det var en god ide at få fedekalve transporteret fra eksportslagteriet i Brønderslev til Kødbyen i København Altså nu var jeg det, man dengang kaldte langtursvognmand.

Der gik nogle år, jeg kan ikke huske hvorfor, men i Løkken var der et eksportslagteri, hvis ejere var Valdemar Kjær, Brix Kjelgaard og Mortensen. De var alle tre kreaturhandlere og købe fedekalve på Aalborg marked, og så var den ugentlige tur til København fastlagt.

Der gik nogle år sidst i 30erne, hvor jeg var det man kaldte selvkørende, alt var stort set roligt. Den engelske statsminister havde aftale med Hitler om fred og ingen angreb. Men så en morgen den 9. april, det var før det rigtig var lyst, jeg skulle til Løkken og læsse kød til København. Der var en underlig uro i luften, jeg var godt klar over, det ikke var en bisværm. Valdemar Kjær var sammen med de andre kreaturhandlere i Aalborg på Eksportmarked, så sagen skulle gå sin gang, 1. slagtersvend tilbød at tage med, men vi kom ikke længere end til Rokkedrejeren lige før lufthavnen. Der var ikke andet for end at vende om.

Og hvad så, det var selv den gang mange penge, det drejede sig om. Alt blev kaos. Jeg havde en lille personbil, og slagteren ville gerne med til Aalborg, men Limfjordsbroen var spærret. Vi lejede en lille båd og roede så til Aalborg Jeg var heldig og traf ret hurtigt de 3 mænd, men fik kun skæld ud, de kunne jo ikke gøre noget. Vi tog så hjem til Vrensted. Hen på eftermiddagen kom der besked om, at Aalborghus ville afgå planmæssigt, og det var den eneste forbindelse til København den dag, og som følge blev priserne høje.

Der gik ikke mange dage, inden man kom i gang igen, og jeg fortsatte med københavnsturen en to – tre år, så sagde tyskerne stop for benzinen, Det var kun dem, der kørte for tyskerne, der kunne få benzin, og det ville jeg ikke.
Det skete nok knap efter de havde besat landet. Nu var jeg så heldig at have Nørresundby Tømmerhandel som kunde med fragt af tagpap fra København, og tyskerne havde arrangeret deres indkøb af materialer til barakbyggeri, og der skulle meget tagpap til. På den måde kunne jeg få den benzin, der var brug for.

Der gik jo ikke mange år, inden alt gik i stå. Hundestedfærgen stoppede, men så startede jeg fragtruten Vrensted – Aalborg, men der var en værre bøvl, der skulle stemples både ud og hjem. En gang var der så mange, der skulle stemples i Aalborg, og så måtte man ikke køre, og hvad så, jo man kendte jo smutvejen over mosen, og det gik godt nok, men så var der jo det med stemplet. Der var ikke andet for jeg måtte til Løkken, hvor tyskerne havde en slags hovedkontor. Her fik jeg følelsen af, hvordan det er at stå over for en, der ser gal ud og har en pistol i hånden, men jeg fik da min påskrift eller stempel.

Nu gik en tid, tyskerne havde travlt med at støbe bunkere og grave grøfter, tanks spærringer, men så en dag stoppede færgen, og vi fik generator først med træfyring, men så slap træet op, og vi fik en, der skulle fyres med svelkoks, et tysk produkt. Det havde desværre den tilbøjelighed at blive rødglødende, og så var der ingen gas.

Jeg havde koncession, så vi undgik tyskernes påtrængenhed. Nu havde jeg fået en yngre bror Richard som chauffør. Han gav mig besked pr. telefon, at der ikke var noget at gøre, han skulle hente ammunition i Viborg sammen med nogle tyskere. Jeg tror, det er det værste døgn i mit liv. Jeg tænkte på den tossede generator. Det var en lettelse, da han kom hjem, men han fortalte mig, at på tilbagevejen i Støvring om aftenen blev generatoren gloende, og tyskerne løb, men min trofaste bror ragede ilden ud. Nu var det mørkt, så de måtte alle overnatte i et skur med cementgulv. Det var sidste tur i denne omgang. Lastbilen gik på værksted, blev skilt ad og måtte ikke samles.

Efter krigen kom der en skattesag, men blev eftergivet det hele, da jeg ikke havde tjent noget hos tyskerne.

Mathias fortæller at han var med til at oprette Vognmandsforeningen, hvor han var formand i en årrække.

Ved afslutning af en lang og smuk lærergerning den 01.04.1944. Førstelærer Anton Marinus Jensen og hustru Harriet Jensen,  Vrensted Byskole

Afskrift af en avisartikel fra 1944.

Af beboere i Vrensted er førstelærer Jensen og hustru, Byskolen, indbudt til en afskedsfest i anledning af at lærer Jensen har søgt og fået sin afsked bevilget fra 1. april l944.

Det er forståeligt, at man har ønsket at hædre det afholdte lærerpar, der i mere end to snese år har lagt et stort og godt arbejde i oplysningens og opdragelsens tjeneste i Vrensted sogn. I det hyggelige lærerhjem med den smukke have i læ af Kirkegården med det gamle stendige, har der været levet et smukt familieliv og været vist stor gæstfrihed gennem de mange år.

Når hjemmene sendte deres børn til lærer Jensen, vidste de, at børnene kom i gode hænder, og den interesse, hr. og fra Jensen formåede at vise de enkelte børn, hørte ikke op med skoletiden. Det var lærer Jensen så naturligt at fortsætte sin gerning blandt de unge gennem et stort og frugtbart ungdomsarbejde. Han sad i mange år i Hovedbestyrelsen for Danmarks Ungdomsforeninger og var formand for den Vest Vendsysselske Ungdomskreds, som har arrangeret en række gode og velbesøgte møder på forskellige pladser i kredsen.

For det folkelige og kristelige oplysningsarbejde har lærerhjemmet i Vrensted haft stor betydning. Ligesom Jensen næsten hele sin lange lærer tid, har været kirkesanger, har fru Jensen en stor del af tiden spillet kirkens orgel. Jensen har desuden i mange år været medlem af Menighedsrådet og været formand for Kirkeligt Samfund. I sidstnævnte egenskab har han sørget for at få mange gode ordførere til sognet. Endvidere skal fremhæves, at lærer Jensen, som den folkelige Frihedsmand han er, har fundet sin plads i Venstres rækker og her indtaget en ledende stilling i Vraakredsen.

Lærer Jensen er født i Mou i 1875 som søn af en landmand, og han tog sin lærereksamen på Ranum Seminarium. Sin første faste lærer plads fik han i Haverslev i Hanherred. Derfra kom han i 1897 til Brønderslev Skole, hvor han traf sin hustru, datter af lærer Jansen, Nr. Saltum. Hun var lærerinde ved skolen. De flyttede dog efter et par års forløb til Hellum og blev her, til Jensen den 1. januar 1903, fik embedet i Vrensted, hvor de er forblevet siden.

Gerningen her er blevet røgtet således, at det har været til gensidig glæde, og det er næsten, som man kvier sig ved at ophæve den gode forbindelse. Endnu efter sin afsked fungerer lærer Jensen som vikar i sit gamle embede, men det kan jo ikke vedvare, hvad afholdelsen af den berammede afskedsfest jo også tilkendegiver. De mange venskabsbånd, der er knyttet, brister imidlertid ikke, fordi lærerparret forlader skolen. Af deres fem børn er en datter gift med lærer Brøchner Hansen i Østre Skole, en søn er lærer i Stenum, en er farmaceut i Struer og to bor i Vrensted. Der er således nok, der binder til stedet.

Ved afslutningen af den lange og smukke lærergerning vil der fra mange sider blive bragt en hjertelig tak til lærerparret, der forstod at knytte venskabsbånd til hjemmene og vinde både børn og ungdom, med hvem de selv vedblev at være unge, forstående og hjælpsomme.

 

 

Mit liv på de store verdenshave

Palle Nielsen, Faddersbøl. Han sejlede i 30 år, først som maskinist, siden om navigatør i coastere, forsyningsskibe m.v. Efteruddannet på Sømandsskolen i Svendborg og var i Søværnet i 10 år, både over og under vandet i 6-7 år.

Jeg hedder Palle Nielsen, er født i Vrensted i 1952, ude på
Kæret sydvest for gården Bagterp mellem Vrensted og Løkken.

Vi boede ved min farfar og farmor til jeg var 5 år, farfar og farmor
havde hver især været gift, farmors mand druknede, der var 5
børn, farfar havde også børn fra et tidligere ægteskab, de fik nogle
sammen bl.a. min far Gunner Nielsen, de fiskede fra Løkken.

Mor arbejde på et af hotellerne i Løkken, der var ikke meget tilovers til
livet, vi fik fisk morgen middag og aften, det var kun søndag, der
kom andet på bordet, efter vi havde været i kirke i Vrensted, de var
i kirke hver søndag.  Da de blev gamle solgte de huset og flyttede op
ved siden af bageren i Vrensted, sammen med fars bror Henry og
hans kone Grethe, ja lidt minder.

Billedet herunder er fra mit hjem sydvest for Bagterp.

Vi boede på Kæret sydvest for gården Bagterp mellem Vrensted og
Løkken, min far var fisker det var farfar også. Farfar og farmor
havde begge børn med i ægteskabet, tilsammen 13 børn, og det
var et ret barsk liv de førte. Farfar og min far var meget på søen,
det skulle være barsk vejr før de måtte blive inde. Havet som også
tog mange gode søfolk på må og få, var en farlig arbejdsplads. Der
var mange børn der ikke så deres far komme hjem fra havet, og
hvor moren måtte gifte sig med en ny mand bare for at overleve.
Det var jo en tid hvor den offentlige hjælp ikke fandtes og hvor det
at have et arbejde var guld værd. Det var i efterkrigsårene, man
havde ikke de store muligheder som arbejder og viste chancen sig
for at få et arbejde, måtte man mange gange gribe den.
Min mor arbejdede på et af hotellerne i Løkken, som jo også var et
ferieparadis for de velstillede, vi boede i en lille lejlighed ved mine
bedsteforældres ejendom, tror nok at far kunne se, at de havde nok med at
skaffe føden selv, vi fik fisk til hvert måltid, det var kun om
søndagen, at der var noget andet.

Jeg kan huske, at når vi var i  Vrensted kirke om søndagen, var den var altid helt fuld af mennesker. Det var et meget religiøst samfund deroppe, man var meget troende i den tid. Jeg husker også, at far var farmors
kæledægge, når de andre brødre drillede ham, blandede farmor sig
altid.
Da jeg blev 4 år, flyttede vi til Kerteminde, hvor far fik arbejde på
en stor gård i nærheden, det var en dejlig barndom dernede – vi 4
drenge legede i skoven og på den forbudte klint, der var så mange
huller med dybt vand og sumpet, men vi kendte det jo, i dag er det
meste af klinten styrtet i vandet dernede, der kunne vi sidde i
timevis og se på skibene ude i bugten.

Jeg har sejlet til søs fra små skibe til større i 60-70-80erne med
udgangspunkt fra Svendborg. Med ophold på Sømandshøjskolen,
hvor man fik en god grundlæggende uddannelse som ballast til min
allerede kunnen. At kunne begå sig på havet, og med respekt netop
for dette i al slags vejr – med gode venner og kolleger. Jeg vil
fortælle om de skibe jeg sejlede på, og mit virke efter jeg gik i land,
håber det vil være med til at fortælle lidt om livet til søs, da der var
mange søfolk på Danske skibe.

  

Færgemanden: Sømænd har en ørering af guld, den skal han bruge
når han skal ud på den sidste tur med færgemanden, derfor er det
godt, hvis man har købt den oversøs, at få den vurderet, ellers
kommer man ikke med, hvis det er ”Nyrenberg kram”, og så skal
man tilbringe intetheden sammen med Redere, Toldere,
Embedsmænd og Skibshandlere, så kan man være heldig at komme
med, hvis man kan en god sømandshistorie.
Gerda Priva mit første skib efter sømandsskolen, nyudklækket
sømand, færgen fra Bagenkop til Kiel, for at mønstre i
Kielerkanalen, efter ankomst til Kiel og med en god appetit, finder
jeg en lille sømandsknejpe, bestiller mad hos damen, hvorefter hun
sigen, Wass wollen sie trinken?, ja ja nu er man sømand, hvortil jeg
siger Beer og hun henter mad og en cola, ja ja man starter ikke et
sømands liv ved at gøre opmærksom på at hun havde hørt forkert,
nå men så kommer damperen, jeg skal med som messedreng og
hvis der er tid tilovers så på dækket, vi sejler Leningrad – London
med træ , derefter tom til Leningrad, her var vi på besøg i
sommerpaladset og i cirkus, så flot, heroppe kunne man sælge
nylonskjorter til en god pris, når man sejlede forbi Bornholm kunne
man købe friskfanget laks for lidt sprut og cigaretter, skønt.
Kong Olav v: jeg var med denne vinteren 67-68, som
hovmestermath, en dejlig tid vi sejlede Kbh. – Oslo der var arbejde
til langt ud på aftenen, men helt sikkert var der fest og farver, når vi
var færdige med dette.
Embla: En Ørskovbygning, vi sejlede England-Sverige med soda og
trælaster til Frankrig.
Skipperen hed Foged, han var medejer af skibet, det var før, der var
noget der hed overtidsbetaling, når vi fejede og spulede lasten for
soda, og vi havde nyset blod i flere timer, var skipper vært ved en
portion rødgrød for arbejdet. Vi havde en Italiensk kok
Marie, hun var en ”bette vaps”, men flink, vi fik mest fårekød,
kalvefrikassé a la får. Marie var fra Napoli, hun var som ung
kommet galt afsted og fået et barn, derfor sejlede hun til søs, 30 år
efter jeg sejlede sammen med hende på Embla, mødte jeg hende
nede på Sicilien, det var en dejlig oplevelse.
Heathershus ex Mistralen: den mønstrede jeg i Trelleborg først i 68,
skipper var Louis, husker ikke efternavnet, han var ikke ombord ret
længe, vi fik en ny, han var skipper da motoren sprang i luften i
Gent, de prøvede at starte den på ilt, nå vi fik så skipper Jens Peter,
han havde ikke sejlet ret langt væk fra kysterne, ihvertfald sejlede
vi til middelhavet med landkending hele vejen? Hen på sommeren
69 kom Leif B Pedersen ombord som styrmand, der gik ikke lang tid
før han blev skipper, vi fik ny kvindelig kok i Thisted efteråret 69, vi
sejlede sammen 7 mdr. Så skiltes vore veje, og vi fik hvert sit liv, for
ganske få år siden mødtes vi igen, nu 45 år efter blev vi så gift.
Louis S: Mønstrede Louis S. i Varberg Sverige tidlig foråret 67,
skibet sejlede forskellige varer rundt til de små bygder på
Færøerne, og fisk derfra eller fra Island til Spanien, det var lidt
barsk at opleve Nordatlanten i dårligt vejr.
Helga Bewa: den mønstrede jeg i Rotterdam, et helt nyt skib der
lige kom fra værftet i Frederikshavn, her arbejde jeg i maskinen.
Grethe Beva: Den mønstrede jeg som matros, et fint lille skib, med
en satans masse Kakerlakker, jeg var der ikke så længe, faldt aldrig
ind i resten af besætningen, iøvrigt sejlede den 3 uger efter min
afmønstring op på Belinga, de eneste små øer der ligger ud for
Portugal, i stille vejr 10 sømil fart op på øen, skibet sank efter en
halv time.
Det skal indledningsvis siges at målet var at komme i
Fremmedlegionen og en makker og mig opsøgte et hyringskontor,
men vi var nok for fulde og da vi kom lidt til hægterne, var vi godt
klar på, at os i solen og på gåben, ja så var vi tilfredse, med at blive
bedt om at komme næste morgen, så det blev denne. (En flot
nybygget, ja ikke isbryder som det man kender, men et
forsyningsskib der var beregnet til bl.a. at forcere ret svær is, og
med en, størrelse og rækkevidde der lå noget ud over hvad tidens
skibe af den slags havde i sig. Hmm skibets data: Besætning 127
mand + 82 passagerer (evt: 250 -300). Længde 132,8 m; Brede
19,5 m; Hangar og cockpittet til to Sea King helikoptere. Antiroll
stabilisatorer Motor diesel Sulzer 9.000 x2 hk. 22 knob
Transportkapacitet 3.500 m3 stykgods; 250 m3 nedkølet fragt 1.900
tons brændstof to synkrone fremdrivningsmotorer, to AC / AC cyclo
converters og to 4160-volt 600 hestekræfter luft bobler
kompressorer. Luften absorptionskolbe er monteret og kontrolleres
fra styrehuset for at reducere skrog friktion under is brydnings
operationer og fungerer også som en propel. Samt er der et U-rør
typen roll stabilisering og krængning, som bidrager til at opretholde
skibets stabilitet under ugunstige vejrforhold. Et veludstyret
hospital, kommunikationsudstyr om bord består af VHF FM- skib til
skib eller – shore kommunikationsudstyr, globale maritime nødsikkerhedssystem, med VHF- AM for flykommunikationsudstyr, et
særligt Navigationskort værelse, som er blevet brugt af
videnskabsfolk og forskere til at overvåge forskellige is, vand og
vejrforhold og is operationer, og på alle tidspunkter, mindst et
besætningsmedlem ombord, er en rednings specialist. Hertil
kommer, når fartøjet er i Arktis, at der er læge sygeplejerske, +
laborant, isobservatør, to helikopter piloter og en helikopter ingeniør
ombord. Efter at være afsejlet fra Sydafrika, skibet havde været
med en last til styret dernede, det var første rigtige togt og med en
kontrakt der ville gøre selv den bedste ven misundelig, var jeg klar
til Sydpolen, det var januar. Vi skulle sejle til Buenos Aires hvor
meningen var, at der skulle lastes til Sydpolen, men der havde jeg
nok forregnet mig, med sådan en hyre var der nok mere i vente
end som så. Sandheden var, vi var på vej til Falklandskrigen, gik det
op for mig, tror da fanden hyren var som det, og efter hvad Skipper
sagde, havde man brug for, hvad der kunne gå ,om så de gik med
krykker, nå tænkte jeg det var vel ingen skam, og i givet fald var
der ingen der behøvede at få at vide, hvad jeg lavede, så
drengemod, havde jo været i Forsvaret næsten 10 år , så det var
ikke nyt, kun sproget nu vel, kunne de andre udlændinge forstå
dem, kunne jeg vel også, Helikopter havde vi to, vi skulle få de
satans Englænder til at holde sig hjemme på Øen, i februar -Marts
måned var det den mest almindelige opfattelse, at de dumme
Englændere havde ikke mod til at ro deres robåde den lange vej, og
hvis de endelig skulle have heldet med sig ,så kunne man bruge
bådene til at lave en bro ud til Los Malivas, det var en af tingende
der var i spil, med hensyn til moralen dernede, at det så gik så
forfærdelig galt må man græde over, al viden om den beskidte krig
ligger på Internettet, så det er der ingen menig i, at bringe den her,
men det var dødens forgård. I det forår, blev vi så sendt til opgaver
i det sydlige Georgia. Området og havnen i Grytviken, hvor de få
Englændere der åbenbart havde mod til at blive, de blev sendt
hjem. Tiden blev brugt til at transporterer en del af de 12000
drenge som skulle forsvarer Falklandsøerne mod de tåbelige
Englænder der ville komme i robåde fra England, set i bakspejlet
var det så ikke robåde de kom med, men Skipper sagde at de ville
blive sænket og lagt fra fastlandet til Stanley, jo 750 km hmm, som
underlag for en bro, jo moralen fejlede ikke noget, desværre gik det
ikke helt efter Argentina’s ønske. Vi havde så også den tvivlsomme
ære at leverer de 94 frømænd der i Port Stanley fordrev
Englænderne, og stor var glæden, da man hejsede flaget og Los
Malivas igen efter 100 år igen hørte til Fædrelandet. Nu var det jo
sådan, at det gik ikke helt så godt. Set i bakspejlet havde man ikke
brugt tiden på at lave den landingsbane så god og lang at man
kunne angribe robådene fra Øerne, det var fatalt, først at skulle
flyve 750 km, så det blev ikke hvad man regnede med, og som vi
husker, blev det en ret blodig minikrig.

 

 

 

Jens Otto Madsen Anders Nielsens enke solgte i 1923 gården “Anesminde” på Vingevej 17, Vrensted   matr. nr. 44-a Vrensted by, til Emma og Harald Hansen, oplysninger jeg har fået fra en bekendt i Vrensted som ved opslag i en ældre bog udgivet om de forskellige ejendomme i Vrensted. 

Fortalt af Vivi Dybdahl, Østervrå.

Lidt historie til et billede og nogle kort som jeg har i mine gemmer om faster Ane fra Vrensted.

Anine Jørgine Christensen, født den 11. januar 1891 i Hegnhuset, Torslev Sogn.

Død den 17. maj 1978 i Abildgårds Sogn, Frederikshavn.

Viet den 8. juni 1917 i Torslev Kirke.

Christian Josva Christensen, født den 10. september 1889 i Nålemosen, Ugilt Sogn.

Død den 28. juni 1974 i Thorshøj.

Anine Jørgine tjente fra 1915-1917 hos sin faster Enke Ane Nielsen, Vrensted.

Ane Nielsen, født Christensdatter.

Født den 20. september i Filholm, Thise Sogn.

Død den 20. september 1923 i Vrensted Sogn.

Viet den 10. februar 1971 i Vrensted Kirke.

Anders Nielsen, enkemand og gaardmand.

Født den 24. juni 1820 i Vrensted Sogn.

Konfirmeret den 26. april 1835 i Thise Kirke.

Død den 9. januar 1904 i Vrensted Sogn.

Billede af Ane Nielsen, med det fine ”Almedal” silketørklæde, som Gine arvede, Gines ældste datter Anne arvede det i 1978 og Vivi arvede det i 1992.

Brevkort veksling mellem Gine og Josva:

Kort sendt fra Josva da han er soldat i København den 7. september 1915 til Gine i Vrensted.

Kort sendt fra Gine i Vrensted den 10. september 1915 til Josva på Jægersborg Kasserne, København.

Kort sendt fra Gine i Vrensted den 27. oktober 1915 til Josva på Jægersborg Kasserne, København.

Julen 1915. Gine er da i Vrensted. Postkort.

Kort sendt fra Josva da han er soldat i København den 6. januar 1916 til Gine i Vrensted.

Kort sendt fra Josva i Sindal den 3. februar 1916 til Gine i Vrensted.

Kort sendt fra Gine i Vrensted den 21. februar 1916 til Josva i Lendum.

Kort sendt fra Josva da han er soldat i Charlottenlund den 16. april 1916 til Gine i Vrensted.

Kort sendt fra Josva da han er soldat i Hellerup den 25. april 1916 til Gine i Vrensted.

Kort sendt fra Josva da han er soldat i Hellerup den 6. maj 1916 til Gine i Vrensted.

Kort sendt fra Josva da han er soldat i København den 6. juni 1916 til Gine i Vrensted.

Kort sendt fra Gine i Vrensted den 4. december 1916 til skrædder Josva i Lendum.

Kort sendt fra Josva da han er soldat i København den 7. februar 1917 til Gine i Vrensted.

Kort sendt fra Josva da han er soldat i Hellerup den 25. februar 1917 til Gine i Vrensted.

Kort sendt fra Josva da han er soldat i Hellerup den 8. marts 1917 til Gine i Vrensted.

2 stk. kort sendt fra Josva til Gine i Vrensted uden dato og år.

Folketællingen for Vrensted Sogn 1. februar 1916.

Jørgine Christensen, tyende, født den 11. januar 1891 i Hegnhuset, Torslev Sogn. Er fraværende fra sin plads hos sin faster Ane Nielsen i Vrensted.

Nytåret 1916. Gine er da i Vrensted. Postkort.

Brev sendt fra Jens Michael Christensen, Hegnhuset, Østervrå i 1915 til søsteren Ane Nielsen, Vrensted og datteren Gine Christensen, Vrensted.

Julekort fra Ane Nielsen, Vrensted til Skræddermester Josva Christensen, Thorshøj.

Jeg tror der står 1922 i poststemplet.

 

Ane Nielsen, f. Kristensen, *20.09.1847 i Tømmerby, Tolstrup Sogn, †20.09.1923 i Vrensted By og Sogn.

 

Enke efter gårdmand Anders Nielsen, *24.06.1820 i Vrensted Sogn, †09.01.1904 i Vrensted Sogn. Han havde første gang været gift med Gertrud Marie Andersdatter.

 

Dødsannonce for Ane i Vendsyssel Tidende, 22. 24. og 25. september 1923:

At vor kære gode Ane Nielsen, enke efter forhenv. gårdejer Anders Nielsen, Vrensted, er afgået ved døden på sin 76-årige fødselsdag meddeles herved.

​Vrensted, 21. sept. 1923

​Familien

Begravelsen foregår fra hjemmet torsdag d. 27. dennes kl. 12. Salmebog benyttes.

 

Nekrolog i Vendsyssel Tidende 24.09.1923, s. 6, sp. 2-3:

Vrensted, dødsfald:

Gårdejerske Ane Nielsen, enke efter gårdejer Anders Nielsen, Vrensted By, er afgået ved døden, 76 år gl. Det er en kendt skikkelse, der går bort med Ane; efter mandens død for mange år siden blev hun ved at drive gården med fremmede folk. Børn var der ingen af, og hun kom derved i berøring med mange. Mange fattige og trængende søgte hende, og formåede hun, gik ingen uhjulpet fra hendes gård. I de gamle stuer blev der ved at herske god gammeldags gæstfrihed, som de gamle skikke blev ved at herske ude. Ane var velhavende, og det satte hende i stand til i så vid udstrækning som tilfældet var, at efterkomme det hjælpsomme sindelag, hun ejede.

 

Mindeord i Vendsyssel Tidende 25.09.1923, s. 6, sp. 3:

En god kvinde er gået bort. Om afdøde Ane Nielsen har vi yderligere modtaget:

Da rygtet forleden lød ud over sognet, at Anders Nielsens Ane, som hun altid blev kaldet, var død, lød det fra alle, der kendte hende: Hun vil blive savnet af mange.

​Ane Nielsen var enke efter for længst afdøde gårdejer Anders Nielsen. Om hende kan man sige, hun var trofast og hun var god. Trofast mod sit hjem, som hun efter sin mands ønske ikke ville afstå. Trods det, at hun led af svære sygdomme, som endog havde medført to større operationer, vedblev hun at drive sin gård efter samme regler og skikke, som hendes afdøde mand havde brugt. Jo, der var noget nyt, Ane var med på, og det var da der blev tale om at få elektricitet her til sognet, da meldte Ane sig som kraftforbruger, for, som hun var god mod mennesker, var hun det også mod dyr, og det havde altid pint hende at se hestene slæbe for hestegangen om vinteren i al slags vejr. Men elektrisk lys! Nej, for hendes vedkommende skulle der ikke noget nyt.

​At Ane var en god kvinde mod sine medmennesker, ja, det er kendt langt ud over sognets grænser. Ingen gik fejl efter hjælp hos hende, og altid støttede hun en god sag. De såkaldte ”banebørster”, som Ane bespiste under anlægget af Vestbanen, kan tælles i snese, og det førte til, at når en ukendt af de farende svende kom til sognet, spurgte han: Hvor bor den gode kone, og så var der ingen, som svarede forkert.

​At nogle også misbrugte hendes godhed, siger sig selv, og til tider pinte det hende. Men mangen fattig og enlig gammel vil fælde en tåre ved hendes død, thi af Ane var disse ikke forglemt.

​Det var ingen børn i ægteskabet, og det var måske derfor, at man syntes, Ane kun levede for at gøre vel mod de små og dem på livets skyggeside.

​Som en god kvinde vil hun af alle, der kendte hende, blive mindet til sene tider.

​Ære være hendes minde!

​En god bekendt

Dette fine materiale er udarbejdet af Leo Helledie Sørensen, søn af Magda og Søren Simoni Sørensen som var barber og frisører i Vrensted midtby i den store to etagers ejendom i bungalow stil.

 

Da min mor døde i januar 1991 og jeg i løbet af sommeren havde læst bogen “VRENSTED SOGN”, fik jeg lyst til at skrive om mine slægtninge

.Jeg er meget glad for, at jeg kom igang med dette arbejde og jeg håber det vil blive til glæde for hele familien. Men vær opmærksom på, at det jo kun er min fars og mors slægt, jeg har forsket i. I vil opleve, at der kan stå noget om een gren af jeres slægt. Så får I lyst til at forske videre, så kan jeg betro jer, at det er en spændende opgave, som man vel nok aldrig bliver færdig med.

Jeg vil derfor sende slægtshistorien til jer nu, med de oplysninger jeg har fundet, for jo længere man kommer tilbage, jo sværere bliver det og det kunne så måske gå 10 år, inden I hørte fra mig.

Finder jeg nye og spændende oplysninger, hører I fra mig igen.

Jeg har ikke fundet “En rig onkel i Amerika”, ej heller er vi af adelsslægt.

Vore forfædre har været jævne bønder, møllere, smede, fiskere, skudehandlere, skræddere, skomagere, teglbrændere etc. og de fleste har kun haft til dagen og vejen. Der har været sorger og glæder. Slægten i Vrensted har været populær, idet de utallige gange, og uden for familien, har været faddere ved barnedåb og forlovere ved bryllupper.

Tilbage til Gorm den Gamle kommer jeg ikke, for i Vrensted brændte præstegården i 1757 og dermed de gamle kirkebøger, der er ikke meget at finde i Vrensted, før den tid.

Jeg håber, jeg kan skrive således, at alle kan finde ud af de mange navne og årstal. Der er nok nogen, der kunne have gjort det bedre, og kunne gøre det anderledes, men sådan har jeg nu gjort det, og havde jeg ikke gjort det, var det måske aldrig blevet gjort.

Jeg vil nu skrive min egen lille Danmarkshistorie

Mvh. Leo Helledie Sørensen

Efterkommere af Rasmus Gotfred Sørensen Helledie. Snedker og Møllebygger.

1. Generation

Rasmus Godtfred Sørensen Helledie.

Snedker og Møllebygger, søn af møllebygger Anders Sørensen Helledie. Gårdmand og Møller og Christine Sørensen. Husmoder,

blev født den 16. marts 1884 i Vrensted sogn. Børglum hrd. Og døde den 17. november 1918 i Vrensted i en alder af 34 år.

Begivenheder i hans liv:

Levnedsbeskrivelse:

Gotfred Helledie var ejer af Vrensted  By-Møllle. Han døde af den spanske syge

Ane Rasmine Madsen (kaldet Anna) blev gift 2. gang i Vrensted Præstegård med Møller Ejnar Johan Christensen, f. 19.11.1892 Emb.

Han døde 27.01.1963 Vrensted, efter en cykeltur langs Løkken strand, i regnvejr og efterfølgende lungebetændelse.

(se historien om Vrensted By-mølle)

3 børn

Bosted: Vrensted

Rasmus blev gift med Ane Rasmine (kaldet Anna) Madsen. Husmoder den 18. dec. 1908 i Stenum kirke.

Ane blev født den 8. nov. 1885 i Vrensted sogn, Børglum Hrd. Hjørring Amt og døde den 25. juli 1925 i Vrensted i en alder af 39 år.

Begivenheder i hendes liv.:

Levnedsbeskrivelse: Ane Rasmine Madsen, var datter af ugifte Petrea Madsen (plejedatter hos husmand Rasmus Jensen) Udlagt barnefader husmand Lars Kristian Jensen af Vrensted Hede. Petrea var en dygtig hjemmesyerske i Vrensted.

Børn af dette ægteskab:

Petra Kirstine (kaldet Stinne) Sørensen Helledie blev født den 27. marts 1910 i Bådstedhede, Vrensted og døde den 6. marts 1927 i Vrensted Mølle i en alder af 16 år.

Astrid Marie Sørensen Helledie. Husmoder, blev født den 16. maj 1912 i Bådstedhede, Vrensted, døde den 9. marts 1934 i Hjørring sygehus i en alder af 21 år og blev begravet i Løkken.

Astrid blev gift med Otto Julius Jensen, den 26. august 1932 i Løkken Kirke Han døde 1988 i Løkken Furreby sogn i en alder af 77 år.

Begivenheder i hans liv –

Levnedsbeskrivelse: Otto Julius var søn af Christoffer Jensen og Maren Christine Jensen. Bosted Løkken

Erna Elisabeth Helledie Sørensen. Husmoder blev født den 1. oktober 1916 i Vrensted sogn, Børglum hrd. Og døde den 2. juli 1980 i Randers i en alder af 63 år.

Erna blev gift med Nicolai Nielsen, Kranfører den 27. juli 1940 i Vrensted Kirke. Nicolai blev født den 19. februar 1911 i Vrensted sogn og døde den 13. marts 1970 i Mellerup i en alder af 59 år.

Begivenheder i hans liv –

Levnedsbeskrivelse: Nicolai, var med til det store afvandingsprojekt af Ingstrup sø i årene omkring 1950. Han var søn af Marinus Nielsen og Ane Kirstine Nielsen.

4 børn

Bosted: Mellerup ved Randers

6. Peder Nielsen Hjortnæs.19.10.1855 d. juli 1936 Hjørring 80 år gl. Husmand. Gift med Stine Marie Jensen, f.31.01.1858 Harridslev, d. 17.12.1933 Hjørring, 75 år

7.Laurits Nielsen Hjortnæs f. 14.09.1859, Vrensted d. 11.04.1915 Svarrebak Klæstrup, Jerslev 55 år. Gårdejer. Gift med Anna Johanne Christensen, f. 17.04.1862 Svarrebak. Klæstrup, Jerslev, d. 1946 Øster Brønderslev, 84 år.

Bosted: Svarrebak, Klæstrup, Jerslev

8. Christine Nielsen Hjortnæs04.03.1862 Vrensted, d.16.03.1894 Frederikshavn, 32 år. Gift med Gotfred Christensen, d. 08.03.1848 Stenvad, Vraa, d. 1931 Frederikshavn, 83 år. Landmand og arbejdemand.

Bosted Frederikshavn

9. Johanne Louise Nielsen Hjortnæs, 13.01.1864 Vrensted.d.26.05. 1951 Ordrup,87 år. Gift med Ludvig Christian Houmøller, f. 10.04.1857 Lyngså, Albæk, d.25.09.1916 Frederikshavn, 59 årrer.

Snedkermester

Bosted: Frederikshavn

10. Maren Nielsen Hjortnæs, f. 27.09.1865 Vrensted, d.26.07.1896 Bagterp. Sct. Hans, Hjørring. 30 år. Gift 1.gang med Anders Jensen, f.ca. 1855, d.28.06.1888 Bagterp. 33 år. gårdejer. Gift 2. gang med Niels Peter Andreasen, f.04.07.1858 Guldager. Vrejlev, d.15.09.1928 Sdr. Vraa, 70 år. Gårdejer.

Bosted: Bagterp Hjørring

Dansk Slægtsforskning har 1966 udgivet en slægtsbog for familien Hjortnæs med titlen: Christensen (Hjortnæs) Vrensted, heri kan man læse om anerne og hele efterslægten.

I ca. 1880 kommer min slægt til møllen, idet Hjortnæs enke sælger møllen til:

Mikkel Jensen, f. 02.09.1854 Thise, d. 25.07.1914 Vrensted 59 år

Gift 30.09.1881, 1. gang med

Marie Sørensen Helledie, f. 03.031861 Vrensted, d. 28.03.1888 Vrensted, 27 år. (søster til min farfar Anders Sørensen Helledie – se senere)

Gift 1892 2. gang med

Else Cathrine Holm, f. 22.10.1874 Vrensted, d. 13.10.1949 Vrensted, 74 år. Datter af gårdmand Svend Holm og Karen Marie Jensne. Svend Holm var søn af skolelærer Christen Torbensen Holm, Lærer i Vrensted 1846-1879.

Mikkel Jensen køber i 1896 gården matr. Nr. 7a af Hjortnæs enke. Efter hans død i 1914 kommer gården til at hedde Mikkelsminde. I 1931 sælger Else Cathrine Holm gården til sin svigersøn Ole Christian Helledie.

Mikkel Jensen og Marie Sørensen Helledie har 5 børn.

1. Anders Nielsen Jensen f. 055.02.1882 Vrensted, rejser til Amerika
2. Ane Marie Jensen, f.16.05.1883 Vrensted, gift Rasmussen
3. Jensine Marie Jensen, f. 21.05.1884 Vrensted d. 19.03.1931, Vrensted 46 år
4. Søren Simoni Jensen, f. 12.01.1886 Vrensted, Rejste til Amerika
5. Marinus Jensen, f.27.05.1887 Vrensted, 0.12.08.1949 Vrensted, 62 år. Ugift, Marinus var den kendte Central Marinus , han var Invalid og kunne kun gå ved hjælp af krykker. Han var centrale centralbestyrer fra den første telefon kom til vensted, og til sin død 1 1949. Han havde i mange er en husbestyrerinde der hed Marie.

Mikkel Jensen og Else Cathrine Holm 4 børn.

6. Jens  Christian Jensen, kaldet Jens Aagaard f.05.06.1893 Vrensted, d.18.02.1965 Vrensted. 71 år. Gift 15.04.1925 med Kirstine Nielsen, f. 1890 Vrensted d.1937 Vrensted 47 år. Datter af gårdmand Ole Kristian Nielsen, kaldet Kristian Aagaard og Ane Marie Sørensen, Vrensted

De ejede gården Aagaard i Vrensted. Gården ejes i dag af 4. generation.

7. Karen Marie Jensen, F.02.03.1898 Vrensted, d. 27.07.1978 Saltum 80 år. Gift 10.02.1922 Vrensted Kirke med Søren Nielsen Aagaard. f. 06.06.1891 Vrensted, d. 31.01.1970 Saltum, 78 år. Søn af bad. Ole Kristian Nielsen, kaldet Kristian Aagaard og Ane Marie Sørensen, Vrensted

Se 6 og 7 Søren og Kirstine er søskende

De ejede gården Kristianslund, Jonstrup, Saltum

8. ååSvend Holm Jensen, f. 08.02.1900 Vrensted, d. 1968 Vrensted, 68 år. Gift 28.08.1928 Vrensted kirke med Anna Christensen, f. 28.10.1905 Vrensted. Datter af Martin Christensen og hustru Anna, Østre Hede, Vrensted.

Anna Holm Jensen, bor Anders Olesensvej 2, Vrensted.

9. Hilda Jensen, f.07.09.1905 Vrensted, d. 12.04.1987 Vrensted, 81 år. Gift 04.12.1930 Vrensted kirke med Ole Christian Helledie, f. 21.12.1903 Vrensted. d.21.02.1976 Vrensted, 72 år.

De ejede gården Mikkelsminde til 1969, derefter flyttede de til Stationsvej 3, Vrensted.

I 1909 sælger Mikkel Jensen Vrensted Mølle til sin farfar:

Anders Sørensen Helledie, f. 17.11.1852 Vrensted, d. 12.03.1915 Vrensted, 62 år. Gift 30.03.1883 Vrensted med Christine Sørensen, f.03.10.1858 Furreby. d.18.02.1904 Vrensted, 45 år.

Andere Helledie, havde ca. 1883 købt gården matr. Nr. 35B med 25 tdr. land på Bådstedhede.  I 1905 køber han fædrenegården ”Helledi”

Her flytter min fars bror Gotfred Helledie ind, og min far Søren Simoni Sørensen bliver møllersvend. I ca sælger han gården på Bådstedhede og flytter ind i mølleejendommen.

Anders Sørensen Helledie og Christine Sørensen 7 børn:

1. Rasmus Gotfred Sørensen Helledie, f.16.03.1884 Vrensted, d.17. 11.1918 Vrensted, af den spanske syge, 34 årr. Snedker og Møllebyger. Gift 18.12.1908 – Ane Rasmine Madsen, kaldet Anna, f. 08.11.1885 Vrensted, d. 25.07.1925 Vrensted 39 år, datter af husmand Lars Kristian Jensen og Petra Madsen, Vrensted. 3 børn. Se senere

2. Søren Simoni Helledie Sørensn, f. 11.12.1886 Vrensted. 0.06.07. 1888 Vrensted. 1 år

3. Marie Christine Sørensen Helledie, f. 04.06.1889 Vrensted, d. 22.04.1957 Løkken 67 år. Gift 14.11.1911, 1. gang med Pedder Kristian Poulsen, f. 02.12.1885 Sdr. Lyngby, d. 17.10.1921 Furreby, af deb spanske syge, 35 år. Gift formodentlig i 1940, 2. gang med Aage Sørensen, f. 1901, d. 1975 Løkken, 74 år.

Da moderen døde i 1904 var Marie 14 år og det var hende der måtte passe hjemmet og 6 årige Line (Oline) og 8 årige Simoni (min far).

Marie og Kristian, boede først i Skøttrup og i 1915 tæt på klitten og Vesterhavet. De sidste år boede hun og Aage i Løkken.

4. Nicoline Sørensen Helledie, 24.05.1892 Vrensted, d. 03.04.1894 Vrensted 1 år

5.Søren Simoni Sørensen Helledie, f. 18.04.1895 Vrensted, d. 10.03.1955 Vrensted 59 år (min far). Møllersvend, derefter Barber-Frisør i Vrensted i 40 år. Gift 26.12.1923 med           Magda Christence Christiansen, f. 01.04.1903 Aarhus, d. 04.01.1991 Skagen, 87 år. Damefrisør i Vrensted i 40 år. Datter af smed og værkfører hos Vilhelm Nellemanns cykelfabrik i Randers. Christian Christiansen (født i Vrensted) og Kirstine Nielsine Jensen, Randers.

 6. Oline Laurine Sørensen Helledie, kaldet Line, f. 15.12.1897 Vrensted, d. 17.09.1965 København, 67 år. Gift 1932 med Carl Kristian Gjede. De havde en Tobaks- og Købmandsforretningj

Bosted: Kongedybet 9, Amager

7) Severin Konrad Theodor Sørensen Helledie, f. 18.02.1902, Vrensted, d. 11.01.1903 Vrensted, 1 år.

I 1913 kommer min far til skade i Møllen, da han skulle bære en sæk korn op af trappen til kværnen, han støder knæet og får senere benet opereret stift, derefter bliver han frisør i Vrensted. I 1915 da Anders Helledie dør overtager min farbror Gotfred Helledie Vrensted Mølle, men kun i 3 år, så dør han også. Hans enke Anna flytter derefter ind i Møllehuset, og gården ”Helledi” bliver i ca. 1920 solgt til Kristian Jensen, kaldet Kristian Helledi.

Anna er nu alene medd tre små piger, Stinne 8 år, Astrid 6 år og Erna på kun 2 år, men livet må gå videre, pengene er små, Møllen må holdes i gang.Der bliver fæstet en møllesvend, hans navn er:

Ejner Johan Christensen.

Han er af mølleslægt, idet hans far har Em Mølle, en bror har Vraa Mølle, en bror Vittrup Mølle og en bror har Stausø Mølle, Henne.

I kirkebogen er indført følgende:

Viet i Vrensted Præstegaard 11.10.1922, Ungkarl og Møller Ejnar Johaan Christensen, søn af Møller Johan Christensen og hustru Mariane Nielsen, født i Emb by og sogn 19.11.1892. Bruden: Enke efter Møller Tasmus Gotfred Sørensen Helledie (død i Vrensted 17.11.1918) Ane Rasmine født Madsen, datter af ugifte Petra Madsen og husmand Lars Christian Jensen og født i Vrensted sogn 8. nov. 1885. Forlovere: Andreas Helledie og Christian J. Christensen, Møller i Vittrup.

Rasmus Gotfred Helledie og Ane Rasmine Madsen 3 børn:

 1 Petrea Kirstine Sørensen Helledie, kaldet Stinne, f. 27.03.1910 Vrensted, d. 1927 Vrensted, 17 år, af tuberkulose.

 2. Astrid Marie Sørensen Helledie, f. 16.05.1912 Vrensted, d. 1933 Vrensted 21 år gl. af tuberkulose. Gift med Otto Jensen. Han var lastbilchauffør og bror til købmand Valdemar Jensen, der havde forretning overfor Kirkedammen (gadekæret) i Vrensted.

 3.  Erna Elisabeth Sørensen Helledie, f. 01.10.1916 Vrensted, d. 02.07.1980 Randers, 63 år. Gift med Nicolai Nielsen, f. 19.02.1911, Vrensted, d. 13.03.1970 Mellerup, 59 år. Kranfører.

Nicolai var først Barber-Frisør i Vrensted, han blev senere kranfører og var bl.a. med til det store afvandingsprojekt, som man desværre foretog, af (Vrensted) Ingstrup sø i årene omkring 1950.

Bosted: Mellerup ved Randers Fjord.

4. Ingrid Mariane Christensen, 07.02.1923 Vrensted. Gift med Svend Dyhrmann Østenkær, f. 07.02.1923 Vrensted, Gift med møbelpolstrer Svend Dyhrmann Østenkær, f. 07.08.1922 ,Brønderslev. Møbelpolstrer Bosted: Algade 60, Brønderslev

 5. Ejvind Johan Christensen, f. 17.11.1924 Vrensted, d 1974 Vrensted 50 år. Arbejdsmand. Gift med Inga Hansen, f. 26.02.1926 Lyngby. Bosted: Vrensted

Ejnar og Anna bygger i 1925 det hvide hus i svinget ved Møllen på Vingevej, men desværre én månedd før de kan flytte ind, dør Anna af tuberkulose på Skørping Sanatorium, så nu er Ejnar alene med 4 piger og 1 dreng. Drengen Ejvind kommer i pleje ved Bette Jens og hans kone på Vrensted Fælled.

Møllen kører videre, Ejnar får en husbestyrerinde Magda.

I 1938 sælger Ejnar Christensen Møllen til Kristian Jensen (Helledi). Ejnar og Magda, bor forskellige steder, bl.a. har jeg besøgt dem i Brønderslev og de boede også i et hus tæt ved sognegrænsen mellem Stenum og Vfrensted. . Sine sidste år boede Ejnar i Jens Ellitsgaards husmandssted i Vrensted. Magda døde i 1951 og Ejnar døde i 1963 71 år.

Kristian Jensen, kaldet Kristian Helledi, f. 20.07.1887 i Raalund, Stenhøj, d. 19.02.1946 Vrensted, 58 år.. Gift 16.03.1915 i I ngstrup Kirke med Ane Marie Sørensen Søndergaard, f. 11.09.1886, Nr. Søndergaard, Ingstrup, d. 03.06.1945 Vrensted 58 år

Kristian Jensen Helledi og Ane Marie Sørensen Søndergaard 6 børn:

 1. Kristina Marie Jensen, f. 01.05.1915 Manna, Gift Vrensted kirke med Verner Hyldgaard Pedersen, f. 25.12.1917 Vrensted

 2. Else  Kirstine Søndergaard Jensen, f. 01.06.1916 Manna Gift Vrensted Kirke med Harald Nielsen, f. 09.05.1911 Vrensted, d. 14.08.1963 Vrensted 52 år, søn af sognefoged            Søren Chr. Nielsen og Marie Jensen. I 1983 købte Else og Harald, Mølleejendommen matr. Nr. 7-g og 6-d af Niels Christiansen. Harald Nielsen og Elses bror Erik Søndergaard Jensen, dreb Møllen i kompagniskab 1938.1952. Harald havde desuden lillebilsforretning (Taxa). Efter Haralds død overtog Else svigerforældrenes hus, Vrenstedvej 482, og herefter bestyrede hun Vrensted Posthus i 23 år, til hun på grund af alder måtte stoppe i 1986.

3. Erik Søndergaard Jensen, 03.06.1917 Pandrup, d. 31.08.1987 Børglum 70 år. Gift 22.09.1946 Børglum Klosterkirke med Gerda Larsen, f. 07.06.1923 Børglum.

Erik Søndergaard Jensen og Harald Nielsen dreb Vrensted By-Mølle i kompagniskab 1938-1952. Derefter var Erik vognmand i Børglum i mange år.

 4. Knud Søndergaard Jensen, 06.03.1919 Pandrup, d. 28.10.1001 Californien, USA, 72 år

5. Inger Søndergaard Jensen, 28.10.1921 Vrensted. Gift 04.08.1946 Lendum Kirke med Arnold Michaelsen, f. 11.04.1923 Vrensted.

 6. Niels Christian Søndergaard Jensen, f. 11.04.1923 Vrensted. Gift og bor i Florida USA

Else Kirstine Søndergaard Jensen og Harald Nielsens 2 børn:

1. Poul Søndergaard Nielsen, f. 18.05.1939 Vrensted. Gift 24.10.1964 Vrensted Kirke med Anna Nielsen, f. 13.05.1943 Vrensted, Datter af murer Arnold Nielsen og hustru Hanny, Vrensted.

Poul der er vært ved Vrensted Aktivitets- og Feriecenterm har i mange år været medlem af kommunalbestyrelsen for (Vrensted) Løkken-Vraa kommune

2. Søren Søndergaard Nielsen, f. 16.08.1949 Vrensted. Gift 20.09.1986 Vrensted Kirke med Susanne Nielsen. Datter af Inga og Oskar Nielsen, Vrensted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Følgende materiale har jeg fået overdraget af Lis Mikkelsen som var gift med smedemester Bjarne Mikkelsen, Vrensted. Jeg vil tro at det måske har været Bjarnes storesøster som ofte var med i revy og dilettant i Vrensted, der har benyttet materialet ved opførelsen i Forsamlingshuset.

Torsdag den 26. oktober 1944

Blev i Vrensted Forsamlingshus, fremført følgende:

 

Rivejernet

 

Bekendtgørelser.

Vores alle sammens gode ven Kommis Nielsen var forleden ude for et alvorligt uheld. Da han kom cyklende i Løkken uden lygte, blev han standset af en betjent, der beskyldte ham for at være fuld. Nielsen protesterede ikke, tværtimod, han klappede betjenten på skulderen og bød ham en cigaret, og Nielsen troede så, at alt var såre godt, men ak. Det er verdens løn, han fik en bøde på 9,1 kroner.

——————————————————————————————–

Ole Helledie afholdt i sommer et meget vellykket asfaltbal efter en bedre sølvbryllupsfrokost på Stationen.

 

———————————————————————————————–

Vi lever i en urolig tid og man kan ikke føle sig sikker nogen steder. Det måtte Harry Jensen bekende en aften, da han lå i den søde søvn, hos sin elskede Inga, blev han vækket ved en voldsom eksplosion, så sengen rystede og Harry rystede endnu mere, da han opdagede, at det var skuret hvor han havde sin cykel, der var eksploderet, den var heldigvis uskadt, men man kan vist godt sige, der var fart og spænding over Harry, da han tilbagelagte strækningen Løkken – Holmen, på mindre end et kvarter.

————————————————————————————————

Vrensted Borgerforening afholdt i sommer en meget vellykket udflugt, der startedes kl 1 med Mathias Westergaards lastvogn med påhængsvogn til mandskab  og påhængsvognen til ammunition, da det var en meget varm dag følte alle sig tørstige og da man kørte over Rørbæk, enedes man om at lade ølkasserne komme over i lastvognen og lade påhængsvognen tilbage der, da Peter Bedholm og Villy Christensen ikke var blandt deltagerne.

Det blev en bevæget tur. En tabte sin hue, en brækkedde sin kæp, Ole drak vores snaps o.s.v.  o.s.v. . Hjemkomsten fandt sted ved midnatstid i en meget våd tilstand, både udvendig og indvendig.

——————————————————————————————————

 

Forsamlingshusets bestyrelse har allieret sig med Peder Bonnerup i kampen mod ungdommens fester og fornøjelser. Foreløbig har man nægtet dem adgang til Forsamlingshuset.

Videre foranstaltninger kommer i nær fremtid.

———————————————————————————————————

 

Der er nogle mennesker der har en forkert plads her i livet, som eksempel Peter Bedholm, der er bager.

Alle der var til Brønderslev Marked vil sikker indrømme at han er den fødte hestehandler.

————————————————————————————————————-

 

Beskæftigelse:

Kommuneassistent Carl Ole Nielsen tilbyder, at følge de unge piger, der er bange for at gå alene om aftenen.

Honorar et kys på kilometer eller efter aftale. Gode anbefalinger haves blandt andet Edith Nielsen,

som han ledsagede hjem fra Thise, til hendes fulde tilfredshed.

————————————————————————————————————–

 

Jeg tilbyder at kritisere alle de skuespil og dilettantkomedier, jeg ikke medvirker i: Vilhelm Ørum icenesætter.

————————————————————————————————————-

 

Plads søges som udsmider. Anbefalinger haves fra Lyngby Mølle fra Nyborg Sørensen: Ejgor Sloth.

————————————————————————————————————–

 

Foderelev:

Som sådan søger jeg plads 1. november, har i nogen tid stået i lære hos Søren Jørgensen, Rendbækgaard. Else Aagaard

—————————————————————————————————————–

 

Plads søges som diktator, da gode evner som sådan haves. Vilhelm Ørum

——————————————————————————————————————

 

Sport:

Den kendte idrætskvinde Stinne Jensen cykler hver morgen en tur fra Tilsiggaard til Harald Kærgaard.

Hun med bringer vækkeur for at se hvor lang tid hun har at køre på.

——————————————————————————————————————-

 

Vrensted Idrætsforenings fodboldspillere er ikke gode til at passe træningen.

En dag lavede de dog 22 mål og en anden dag slet ingen.

Vi synes det er underligt at de ikke laver nogen mål hver gang.

—————————————————————————————————————–

 

Richard Pedersen Holmen indstiller ruten Vrensted Brønderslev fra 1. november, på grund af flytning.

—————————————————————————————————————–

 

Opfindelser:

Aage Pedersen har opfundet en ny drivkraft til bilen: Naturvarme. Det skal være særlig godt når man skal ned ad bakke og der er noget at skubbe på.

——————————————————————————————————————

 

Den af alle kendte post Hans, alias Hans Jensen, har opfundet en ny maskine til at udbringe aviser på.

Han hælder dem blot ud på vejen, så flyver den ud til abonnenterne, men sjældent til de rette.

Opfindelsen er meget effektiv, men ikke særlig tilfredsstillende.

———————————————————————————————————————

Opskrifter.

Kærlighedskage for to personer, ikke beregnet for erstatningsvarer.

500 gr. Kærlighed, 300 gr troskab, 700 gr kys, 1 kys – 1 gr. 3 gr. Vendskab. Omfavnelse efter behag.

Kærlighed og Troskab blandes sammen og omrøres, de tilsættes venskab samt omfavnelse,

det hele hældes i en form og tilsmøres med ømhed.

Serveres med varme kys og helst i dunkel belysning.

NB Prøvet sidste lørdag aften og anbefales.

Ingrid og Niels Kærsgaard.

———————————————————————————————————

 

Sprog

Murer Ernst Nielsen er begyndt at studere mange forskellige sprog og det kniber ofte for ham at forstå, hvad han selv taler.

Sådan var en aften, han kørte fra Lyngby Mølle.

Da kunne han umuligt forstå hvad han selv sagde.

———————————————————————————————————-

 

Forskelligt.

Vestergaard har begyndt at rejse til aftenskole i Skallerup for at berige sin kundskab i Elskov.

———————————————————————————————————

 

Ved et bevæget selskab hos Alfred Helledie, fandt man på en ny sport.

Deltagerne skulle lægge sig i en dynge gulvet og så skulle man finde ud af,

hvis ben der var ens egne.

Købmand Frederiksen vandt.

———————————————————————————————————–

Den person der forleden aften såes luske rundt ved Jens Aagaards have,

Og forsvandt ind ad et vindue, var ikke nogen indbrudstyv.

Det var Richard Vestergaard.

———————————————————————————————————–

 

Efter en munter aften hos Arnold Michaelsen, tilbragte Laur. Hansen og en ubenævnt ung dame,resten af natten i et badehus.

——————————————————————————————————–

 

Al færdsel forbydes fra kl. 17 til kl. 6 på strækningen Holmens plantage til Ejnar Sørensen.

Overtrædelser straffes med lussinger.

Svend Aage Jensen.

——————————————————————————————————–

 

Efter hvad der meddeles fra kompetent side, har Ove Nielsen afbrudt al diplomatisk forbindelse med Aarhus.

——————————————————————————————————-

 

Martin Jensen har sikkert tænkt på det gamle ord, der siger,

man skal begynde med konen før man begynder med pigen,

da han en aften omfavnede fru Keldsen.

Som bekendt har han siden omfavnet pigen.

——————————————————————————————————–

 

På grund af mangel på piger i Vendsyssel, er Jens Hansen begyndt at importere dem fra den sydlige del af landet.

Så hvis du mangler en,

kan man henvende sig hos ham.

———————————————————————————————————-

 

Idrætsforeningen har oprettet en fond til betaling af reparation af lampeskærme og lignende, der bliver slået i stykker ved Foreningens generalforsamling.

————————————————————————————————————

 

Gunnar Hansen var forleden så uheldig under et ophold hos Gert Mikkelsen, at blive ramt i hovedet af indholdet fra en genstand, der staves med de fire bogstaver L O R T. Det menes dog ikke, at han får varig men af uheldet.

————————————————————————————————————-

Ja, hvad er kunst og hvad er god kunst !

Her er hvad vi, min hustru og jeg, synes er god kunst og uden tvivl er der mange andre, der synes anderledes end os, og har en helt anden mening.

Det er enhver mands ret.

Der er skrevet mange bøger om kunst,  ligesom der er mange meninger om hvad kunst er.

For os, min hustru og jeg, er kunst noget vi er glade for at se på, det være sig en tegning, et maleri, en glasfigur et møbel, et træskærearbejde, whatever – det må være op til den enkelte selv at mene, hvad kunst er.

God kunst !

Det må være det samme kriterie – selv om der er skrevet tykke bøger om emnet – så synes jeg hver enkelt selv skal afgøre det.

At en kunstner bliver anerkendt og udtaget til specielle udstillinger  er for mig helt OK, men jeg afgør selv hvad jeg synes om hver enkelt og det vedkommende laver.

Her hos os er vi glade for det vi gennem mange år har bragt til hjemmet. Alt sammen noget vi dagligt glæder os over. En relation til en kunstner betyder for os også meget – altså en kunstner hvis værker vi synes om – Om det er dyr eller billig kunst er ikke afgørende for os.

Gennem årene har vi besøgt mange kunstudstillinger, kunstmuseer, gallerier m.m. og hver gang har vi set flot kunst både noget vi kunne ønskes os og kunst vi absolut ikke kunne forholde os til. Det er det, der for os har været interessant.

Herunder er noget som vi er meget glade for og som vi har samlet gennem 50 år. Ikke alt er med, men et udpluk af noget af det vi holder af. Især det vi har, udført af lokale kunstnere som vi kender, er vi glade for.

 

---

 

 

---