Hvad lavede unge mennesker i Vrensted i fritiden i 1960 erne.
Om vinteren, efter at vi var blevet konfirmeret, gik vi i ungdomsklub om aftenen på den nye skole og i ungdomsforeningen til forskellige arrangementer, samt til Idrætsforeningens midnats baller når vi endelig fik lov af vores forældre. Det foregik i Vrensted Forsamlingshus og de omkringliggende byers forsamlingshuse. Om sommeren tog vi på Strandpavillonen i Løkken (den gamle med med musik) til dans og desuden brugte vi meget at gå på Hotel Klitbakken i Løkken, hvor vi spiste vi bøf og spejlæg og drak øl. Der var altid fuldt hus, hvor vi kom. Med levende musik af orkester fra landsdelen. Vrensted har også fosteret et par stykker, jeg husker kun navnet på det ældste, det hed Arizona Boys og med i det var der 2 Vrensted drenge, Karlo Vestergaard nu Frederikshavn og Ivan Krag nu Canada. Med i et andet orkester var både Kesse (Kristian Andersen), Keld Martin og Jens Tilsig og fra Løkken Per Vandkrog. Jeg tror ikke det med traktor Charles og Gunnar Gade kom udenbys, men de var gode til at spille til juletræ i forsamlingshuset for vi børn. Senere kom Charles søn Leo også med i orkesteret på trommer. Han er stadig trommeslager i Vrensted Harmoniforsyning
Om sommeren blev der også i Vrensted holdt sommerfest i anlægget nede ved stationen. Det var borgerforeningen der stod for den. Anlægget er nu nedlagt og fjernet, købt af mekaniker Svend Andersen. Det var ejet af borgerforeningen. Anlægget var omkranset af en stor hæk med indgang både fra nordsiden og sydsiden. Der var bygget et fint langt lavt træhus malet rødt og med paptag. Her opbevarede man bænke, borde og dansegulv. Når der var sommerfest var huset ryddet. Der blev lagt dansegulv ud, stillet en gummivogn op til orkesteret og overdækket med presenninger (sikkert fra vognmand Mathis Vestergaards lastbiler) og sat sneskærme rundt om dansegulvet. Lørdag og søndag var der så stor fest. I huset kunne skodderne fjernes, således der blev flere åbninger ind i huset. Man kunne bl.a. skyde efter skiver med luftbøsser, der var tombola med flotte gevinster. Der var også et stort spil der blev stillet op på bukke ude på græsset med et lærredstag over. Her kunne man spille på de forskellige spillekort hvor man lagde 10 ører og når der blev trykket på en stor knap kørte skiven rundt og der hvor pilen stillede sig vandt man så sit indskud – måske x 10 ?. Det var sjovt og spændende, men det var ikke nemt at ha penge nok til det, idet man sjældent var heldig. Dengang tænkte man ikke på at overskuddet gik til et godt formål.
Ved sommerfesten var der også arrangeret ringridning om søndagen på sportspladsen. Jeg husker især, Lis Mørk, Hanne Helledie, Niels Elmer Helledie, Erik Korsbæk og så alle karlene ude fra de forskellige gårde som kom med deres flotte og pyntede heste. Det var sjovt og spændende at overvære, men også prestigefyldt at blive ridderkonge. Disse arrangementer kunne samle både by og land.
Så i denne weekend var det rigtig stemning i Vrensted.
Rutebilforbindelsen mellem Løkken og Brønderslev med stop, når folk stod ved vejen og rakte hånden ud, herunder i Vrensted:
Der var i min barndom i 1950 og 60 erne, rutebilforbindelse fra Løkken over Vrensted til Brønderslev som var vores handelsby med alle slags forretninger.
Her Løkken Rutebilstation.nr. 2 fra venstre den flinke chauffør Kristian. Han var chauffør både hos Brix og fru Bæk. Rutebilen er en Leyland fra 1962. Om sommeren var her Asfaltbal.
Rutebilejer var Sven Brix, Løkken. Ruten blev senere overtaget af Edith Bæk.
I 1950 og 60 erne var rutebilen meget benyttet, idet mange på det tidspunkt ikke havde egen bil. Desuden medbragte rutebilen også pakker som ofte blev afleveret hos købmanden i byerne den kørte igennem.
At bruge rutebilen, fik jeg selv virkelig brug for i 1962 da jeg blev elev i Brønderslev Bank. Om vinteren og ellers i dårligt vejr kørte jeg med den, sammen med min kammerat Kesse, som var kommet i lære på Brønderslev Andelsslagteri på kontoret året før.
Vi oplevede, at der altid var plads i rutebilen fra Vrensted, men fra Stenum til Brønderslev blev den altid fyldt op med skolebørn.
Fra en gammel kollega fra Stenum der gik i skole i Brønderslev, har jeg ofte måtte høre om, hvordan Kesse (Kristian Andersen) og jeg altid om mandagen talte højlydt, om det vi havde foretaget os til bal i omegnens forsamlingshuse om lørdagen.
Brønderslev Rutebilstation i 1950 og 60 erneDet er Edith Bæks nyeste bus fra 1978. NT-Nordjyllands Trafikselskab overtog de fleste private busruter i 1981
Det var Sv. Brix far der startede rutebilkørslen fra Løkken med en rute til Aalborg
Vrensted station og posthus fra 1913 til 1963 hvor banen blev nedlagtDer ventes på det første tog ved indvielsen af Vrensteds nye Station på banestrækningen Hjørring – Løkken – Aabybro den 04.07.1913Fra indvielsen af Vrensteds nye Station og jernbanen Hjørring, Løkken, Aabybrobanen den 04.07.1913 samme station og jernbane blev nedlagt 50 år senere i 1963.
Her Cecilie Christensen der var stationsforstander fra 1929 til 1963 hvor banen og stationen blev nedlagt. Hun var en skrap dame.Her stationsforstander Cecilie Christensen og ægtefællen Carl Christensen som var ansat som banearbejderVrensted Station med signalmast, pakhus, toiletbygning og stationsbygning med posthus, beboelse for Stationsforstander og ventesal til de rejsende
For at komme ned til stationen skulle man nord om kirken ad Sct. Thøgersvej mod vest eller ad Stationsvej der går fra Trehjørnet mod stationen, hvor der var togforbindelse til Åbybro/Aalborg mod syd over Ingstrup, V. Hjermitslev, Sdr. Saltum, Pandrup til Aabybro og mod nord til Hjørring over Løkken, Vittrup, Gølstrup, Lønstrup og Sdr. Harritslev.
Banen blev nedlagt i 1963 efter at have eksisteret i 50 år.
p
Dengang syntes jeg, at den lå var langt væk fra mit hjem Byskolen, især når vi skulle hente avisen – Vendsyssel Tidende – der kom kl.5,00 om eftermiddagen med toget fra Hjørring og skulle bede om den, nede hos den skrappe stationsforstander fru Cecilie Christensen.
SIDSTE TOG i 1963:
Når vi skulle med toget, skulle vi købe billet inde hos fru Christensen gennem billetlugen Hun stod også for posthuset med postomdelingen og pakkeudlevering.
Jeg husker de 2 poster som hed Christoffersen og Hedemann. Begge boede de i den nordlige ende af Vrensted. by tæt på Mejeribyen. De kørte rundt på sorte cykler med store lædertasker på styret og bagagebæreren og delte post ud til byens borgere. De kørte også rundt på cykel i landdistrikterne. Det var ikke altid nemt for dem i al slags vejr. Når vejene var lukket af sne, måtte de gå rundt med post og de lignede mere snemænd end de sorte poste de normalt var.
En ukendt landpost med taske på cyklen
På Stationen var der også et stort pakhus. Her kom der forskelligt slags gods til håndværkerne i byen og osse til landmændene. Det blev læsset af fra små lukkede godsvogne på en rampe og kørt ind i pakhuset med sækkevogn eller blev båret ind. I modsatte ende af pakhuset var der også en port og rampe hvorfra varerne kunne afhentes. Der kørte både små godstog og skinnebus på strækningen.
Her er to avisartikler om de to Vrensted postbude:
Avisartikel fra 1979:
40 år ved postvæsenet:
Landpost Svend Christoffersen, kan søndag den 1. juli 1979 fejre 40 års jubilæum ved postvæsenet.
Svend Christoffersen foto fra 1978 med post fra Amerika til Post Else
Egentlig blev Svend Christoffersen uddannet som murer og virkede som sådan nogle år.. Men snart søgte han over i postvæsenet og startede med en rute i Ingstrup. Senere søgte han til Vrensted, hvor han i 1943 kom til at afløse sin far Søren Christoffersen, der havde gået post i en menneskealder.. Turene udgik da fra Vrensted Station, indtil banen blev nedlagt i 1963, siden er turene udgået fra Løkken Posthus, og det er i mange år foregået pr. bil. Tidligere var det pr. cykel, men det kunne hænde i vintervejret, at han måtte foretage turen til fods trækkende med en slæde.
Avisartikel fra 1976:
Østerhedes postbud har 25 års jubilæum:
Han er en munter fyr, flink og hjælpsom, men først og fremmest et fantastisk dejligt postbud. Sådan karakteriserer beboerne på den såkaldte Østerhede postrute, J. Hedemann Nielsen, Vrensted, der mandag den 1. marts har 25 års jubilæum.
Hans tjeneste indenfor postvæsenet er ret enkel at beskrive, for siden han begyndte i 1951, har han passet den samme rute og der er ikke meget der tyder på, at han kunne tænke sig at foretage afstikkere fremover. Han begyndte som assistent og blev så landpostbud. Så let kan det siges rent journalistmæssigt. Men ellers kan der fortælles mangt og meget om J. Hedemann Nielsen og hans virke på Østerhede ruten, som omfatter det halve af Vrensted by og Østerhede.
Han er først og fremmest en omhyggelig post, der passer sin rute forskriftsmæssigt, men herudover er han beboernes gode ven og ligefrem berømt for sin tjenestvillighed. Han har som hobby at reparere gamle ure, og når urene på hans rute går så præcist, er det, fortæller en af beboerne, postens skyld. Han er også manden der gør folk andre vennetjenester, som at svinge en malerpensel eller et andet stykke værktøj. Meget tyder på, at J. Hedemann Nielsen ikke har planer om at skifte sin 25 års rute ud – men endnu mere tyder på at beboerne så sandelig heller ikke ønsker at skifte post.
Afskrift fra en avisartikel om beboerne i Stiftelsen ”Ane Maries Hus” i Vrensted, fra engang i 1950 erne.
Opført i 1914 beliggende Sct. Thøgers vej 10, Vrensted
En god søn ønskede at minde sin moder
sagfører Anders OlesenAne Maries Hus
En god søn ønskede at minde sin moder efter hendes død og samtidig bidrage til løsningen af et problem som til alle tider har aktualitet. Forsorgen for de gamle. Han lod opføre et hjem for ensomme kvinder og bestemte, at det skulle stå åbent for sådanne, som alder eller andre forhold havde gjort hjemløse, og han tilegnede det til sin moders minde. Sønnen var sagfører A. Olesen, Nørresundby, der døde i 1929, og stedet, hvor han øvede sin velgerning, er Vrensted, hvor hans vugge stod.
”Ane Maries minde” står der på en sten, som er indbygget i husets facade. Bygningen er rejst på en bakke overfor kirken. Det er et både kønt og solidt hus og skønhed og og soliditet præger også de andre bygninger, som sagføreren lod opføre i sin barndoms by.
Olesens pietetsfølelse taler gennem metertykke mure, mosgroede stråtage, der dækker hans bøndergårde som en vattering, og andre typiske kendetegn på gammel stil, men han var ingen slave af det gamle. I hans stiftelse for ensomme kvinder indgår nyt og gammelt i en skøn forening. Materialet er solide munkesten og svært egetømmer. Dørene er todelte som i gamle bøndergårde, og stuerne har svært bjælkeloft.
Et Bymenneske
Det lille samfund, som lever her, består næsten udelukkende af folk, der har tilknytning til sognet, men frk. Boye danner en undtagelse. Hun er opvokset hos sin bedstefader, der var præst i Ingstrup, og har levet sin meste tid i København og Aalborg. Det var frk. Boye, som i 1908 åbnede et sygeplejebureau i Aalborg og hendes tanker går ofte tilbage til byen ved fjorden. – Jeg længes efter byen og dens travle liv, indrømmer hun, og jeg ombytter gerne min tilværelse her med en alderdom på et hjem i Aalborg, men forsøg på at vende tilbage strander på den almindelige bolignød. Folk heroppe er ualmindelig flinke og rare, men lige så lidt, som jeg tilfulde forstår dem, formår de at indstille sig på min tankegang, og derfor er og vil jeg vedblive at være en fremmed fugl i reden.
Frk. Boyes lejlighed vrimler med minder fra ind- og udland. Faderen var sømand og ansat i Toldetaten. Hun har selv rejst en del i udlandet og herfra hjembragt bl.a. billeder og nipsgenstande som pryder vægge og møbler. Trods sine 71 år og megen sygdom, har hun usvækket bevaret sine åndsevner usvækket, og intelligensen lyser ud af de trætte øjne. Frk. Boye savner ikke forståelse for det tragiske i sin stilling. – Vi har ondt af hende, siger en anden af stiftelsens beboere, den nogle og tresårige fru Gitte Vittrup, hvis lille vævre skikkelse aldrig er i ro. Vi, der er fra landet, og som har vor familie i nærheden, har let ved at indrettes os efter forholdene, men et bymenneske må ha det svært …..Se nu blot her – fru Vittrup stikker hånden ned i et fad og lader et snehvidt pulver dække de udspilede fingre. – Det er kartoffelmel, som jeg har lavet efter en recept, min moder har givet mig. På den måde hjælper vi, der er født og opvokset på landet, os, når rationeringen bliver for lille, men hvad kan et bymenneske gøre?
Sygeplejens indflydelse i Vrensted
En bleg forårssol sender en lunken skråstribe ind gennem vinduernes glasrammer og lader lyset falde på et utal af familiebilleder.
Sagfører Olesen vilde ikke, at hans logerende skulle mangle beskæftigelse, og derfor bestemte han, at der på loftet skulle indrettes en vævestue. Den står der fuldt monteret, men bliver ikke brugt, fordi der ikke findes råstoffer i fornødent omfang. Væven er lavet af svært eg, som trodser tiden, og måske vil en kommende generation høste godt af bygherrens forudseenhed. For øvrigt er ledighed et begreb, som ikke kendes i ”Ane Maries Minde”. Pasningen af hjemmet og de små haver, som hører dertil, lægger i høj grad beslag på travle krogede hænder.
Indirekte har sagfører Olesen øvet indflydelse på sygeplejen i Vrensted, fordi hans stiftelses dør for 12 år siden åbnede sig for den af Sygeplejeforeningen ansatte sygeplejerske frk. Katrine Christensen. Ved at lade plejersken bo i stiftelsen på samme betingelser som de øvrige langt ældre beboere, blev der skabt en økonomisk lettelse for foreningen, som denne i høj grad trængte til.
Ikke underligt, om man i sognet omfatter, sagfører Olesens navn med ærefrygt, og værner om hans minde med pietet og agtelse.
fra VT/Nordjysske
Amalie Hjortnæs fik også bolig i Ane Maries Hus nedenuden to nekrologer:
Beboerne i ”Ane Maries Hus” fra 1914-1984.
Navne på de enker og eller enlige damer som har boet der igennem disse år.
Gitte Vittrup ca. 1955
Frk. Boye ca. 1955
Johanne Riis ca. 1955-1970
Erna Østergaard ca. 1970 1980
Amalie Hjortnæs ca. 1947-1970
Marie Jensen ca. 1980-1983
Mine Christensen eller Thomine ca. 1940-1955
Agnes Skjellerup ca. 1955-1965 (kom fra Aalborg) har måske ikke boet der, men kom til sagfører Anders Olesen og Petrea Pilgaard)
Fortalt af Christian Larsen opvokset på Bådstedhede:
Motorflyver og svævefly nødlander vest for ”Rørbæk” på Bådstedhede
Efter at en svæveflyver fra Aalborg måtte nødlande oppe ved Børglum, besluttedes det, at hente den med en motorflyver, frem for at adskille den og transportere den i en transportvogn, og køre den til Aalborg.
Alt gik planmæssigt med at flyve til Børglum. Svæveflyet blev hægtet på motorflyveren, og den kom i luften med svæveflyet på slæb.
Desværre var motorflyveren ikke stabil, den fik motorproblemer, den havde ganske enkelt ikke kapacitet til at trække svæveflyet.
Motorflyveren og svæveflyet var koblet sammen med et tykt tov, som blev frigivet, så det faldt til jorden. Piloten på motorflyveren fløj hen til Marius Larsen’s kornmark ved Rørbæk og landede her, og det samme gjorde piloten på svæveflyveren. Heldigvis gik det godt.
Der blev udlovet en dusør for at finde det tykke slæbetov, og vi var en del drenge der søgte i lang tid efter dette, men rygterne siger at slæbetovet allerede var fundet af de to søstre Else og Agnes Jensen henne på Bådstedhede. Om de beholdt rebet skal være usagt.
Efter at det rygtedes at der var to flyvere der var nødlandet vest for ”Rørbæk” kom der et utal af nysgerrige, der ville se de to flyvemaskiner. Der var en kø af biler og mennesker helt oppe fra Bådstedhedevej og ned til flyvemaskinerne.
For mit eget vedkommende, der var til fødselsdag nede ved Thit Jensen, Sø engene, blev fødselsdagen afbrudt, og alle vi fødselsdagsgæster løb som vilde dyr over mark og grøfter, for at komme hen til til flyene.
Jeg ved ikke om Marius Larsen ”Rørbæk” fik erstatning for nedtrampet afgrøder, men han var bestemt berettiget til det.
Nu skal man ikke glemme, at det er mange år siden denne hændelse skete, dengang var der ikke så mange små fly. Så at se flyve makiner så tæt ved, det var en sensation.
Som jeg husker, blev svæveflyet adskilt og kørt til Aalborg.
Motorflyet blev repareret på stedet, og fløj af sted for egen kraft til Aalborg.
Sept. 2018
Christian Larsen Brønderslev – tidligere Vrensted/Thise.
Her boede Dagmar og Jens Jensen, kaldet Krog JensDagmar og Jens Chr. Jensen foto 1999Her far og mor sammen med børnene Ella og Aksel
Modtaget fra en tidligere ejer af jeres ejendom (jens-jørgen Vittrup Jensen, Vrensted:
Jeg mener at en som hedder Arne Westergaard (vist nok kaldet “dis”) har ejet ejendommen tilbage i 60’erne. Mener han var i familie med Lis Westergaard(Mørk)
Jette og jeg købte den i 1979 af et par som jeg mener hed Helga Irene og Kai Willumsen (han var tidligere operasanger)
Vi solgte den i 1984 til Rita og Svend Mørk.
Ved ikke om ejendommen har haft et navn.
En fin lille historie skrevet af Christian Larsen, Brønderslev, om da han som lærling i Vrensted arbejdede sammen med elektriker Harald Landbo.
Harald Landbo.
Her boede familien Landbo ved siden af bageren og overfor Byskolen og kirken
Dengang jeg startede i lære som elektriker i Vrensted el forretning havde jeg fornøjelsen at arbejde sammen med Harald Landbo. Harald Landbo boede i huset i mellem bager Bedholm og Anne Maries hus. De havde sønnen Johannes Landbo, og jeg mindes at Johannes havde en stor flot Volvo personbil, som vi drenge beundrede meget. Harald Landbo havde tidligere arbejdet ved hans broder, der havde el forretning i Vester Hjermitslev. Efter sigende var hans broder ikke så god til at udbetale løn, så Harald og hans familie levede under meget trange kår. Eneste transportmiddel Harald havde, var en cykel og der fortælles at engang Harald havde fået læsset cyklen med kabler, ledninger og diverse øvrige el, materiel væltede han ned i en stor grøft under køreturen. En tililende kom løbende og spurgte om Harald havde slået sig, hvilket Harald benægtede. Haralds svar til den tililende var.: Jeg skulle alligevel af cyklen. Dengang var der noget der hed brandeftersyn af elinstallationerne, noget brand forsikringerne krævede. Harald og undertegnede havde så fået til opgave, og rette de fejl der blev lokaliseret ved de forskellige husstande. Selvfølgelig kom vi til og mangle materialer en dag, og jeg fik så til opgave og cykle hjem på værkstedet efter disse. Harald mente at det var bedst jeg fik skrevet op hvad vi manglede, hvilket jeg mente ikke var nødvendigt, jeg kunne sagtens huske hvad vi manglede. Desværre for mig glemte jeg halvdelen af det jeg skulle hente, så jeg måtte til Vrensted igen. Det var ikke ret lang tid jeg arbejde sammen med Harald Landbo, men jeg mindes ham som en god og venlig kollega.
Vrensted’s første og eneste børnehave “Mariehønen” lukker og slukker grundet mangel på børn. Den har siden etableringen i 2011 haft til huse i den gamle bygning “Ane Maries Hus” som ligger overfor Vrensted kirke.
Det var tanken at den ved åbningen af “Byens Hus” i Vrensteds gamle skole sidst på året i 2018, skulle være flyttet dertil, i nyrenoverede lokaler. Tilsyneladende sker det nu ikke.
Børnehus konkurs artikel fra Nordjyske den 08.09.2018
LUKNING:
Børnehuset Mariehønen lukker på grund af for få børn
BØRNEHUSET MARIEHØNEN I VRENSTED BLEV STIFTET SOM SELVEJENDE INSTITUTION I 2011.
VRENSTED:
Børnehuset Mariehønen har indgivet konkursbegæring på grund af for lavt børnetal. Der var kun ni børn til sidst.
Allan Vinding Sørensen
Det oplyser formand Jannik Skovsted Røge.
– Vi er rendt tør for midler til driften, og enten begærede vi os selv konkurs, eller også ville fagforeningen have gjort det, siger Jannik Skovsted Røge.
Børnehuset var nomineret til 30 børn, men kun fem vuggestuebørn og fire børnehavebørn var tilknyttet på lukningstidspunktet.
– Vi skal være mindst 13 børn for, at det kan løbe rundt, siger Jannik Skovsted Røge.
Ballade i foråret med klager fra forældre over lederen førte til, at lederen blev fritaget med henblik på afskedigelse. Sagen førte til splid i forældrekredsen, og den daværende formand trak sig.
Forældre indkaldte til møde og valgte Jannik Skovsted Røge til formand. Visse forældre stillede spørgsmålstegn ved, om vedtægterne var blevet fulgt.
– Som følge af uenighederne trak to forældrepar deres i alt fire børn ud af børnehuset, oplyser Jannik Skovsted Røge.
– Vi kunne måske godt være kommet igennem en længere periode med færre børn, men vi hang på løn til den tidligere leder og den nye konstituerede leder, hvilket blev for dyrt. Vi måtte betale dobbeltløn i tre måneder, siger Jannik Skovsted Røge om baggrunden for lukningen.
Der er imidlertid ikke blevet tilmeldt nye børn.
Den selvejende institution konstituerede en af de uddannede pædagoger som ny leder i fire måneder, men vedkommende er nu også sagt op tillige med en pæda
gog og en pædagogmedhjælper.
Den konstituerede leder var ansat i en tidsbegrænset stilling til 1. august.
I følge Jannik Skovsted Røge er børnehusets børn kommet i privat pasning i Vrensted og i Vittrup.
Det var meningen, at børnehuset Mariehønen pr. 1. november skulle være flyttet til det nye Byens Hus på Vrensteds tidligere folkeskole. Den huser også idrætsforening og andre foreninger og skal være forsamlingshus.
Børnehaven Mariehønen i Ane Maries Hus. Arkivfoto Bente Poder