Forfatter: Jens Otto Madsen
Thøgerstedet, Vingevej 4, Vrensted
Nielsminde, Vingevej 43, Vrensted
Bådstedhedevej 210, Vrensted
Ingstrupvej 22, Vrensted Kær
Søholm, Bådstedhedevej 130, Vrensted
Munkebrovej 46, Vrensted

De mødtes 50 år efter de blev konfirmeret

Bagerst fra venstre Børge Hyldgård, Frank Sørensen, Svend Nielsen, Per Ulrick, og Ole Bækgård. Forrest fra venstre Tove Westergaard, Eva Pallesen, Karen Margrethe Nørgård (Jensen), Lisbeth Christensen (Hansen), Signe Pilgård, og Else Stave ( Pedersen). Foto: Privatfoto
30.04.2018 Løkken Folkeblad
Klassekammerater fra årgang 1961-68 på Vrensted Skole var samlet til “guldkonfirmation”
– Nøjagtigt den dag var det 50 år siden, vi blev konfirmeret, – og senere til sommerferien forlod Vrensted Skole efter 7. klasse, fortæller Lisbeth Christensen, som sammen med Børge Hyldgaard og Per Ulrich havde taget initiativ til at samle klassen.
Klassefesten var planlagt til at foregå på skolen, men eftersom den er under ombygning til Byens Hus, gik man til plan B. Den startede med eftermiddagskaffe hos Lisbeth Christensen på Kongsengene, og til aften spisning med ægtefæller hos Børge Hyldgård i Løkken.
– Vi fik samlet 11 ud af 14 klassekammerater, tre var desværre forhindret i at deltage (Ellen Vestergaard, Tage Larsen og Niels Pilgård) . Oprindelig var vi 15 i klassen, men Grethe (Jensen) er her desværre ikke mere, fortæller Lisbeth Christensen.
– Men dejligt at så mange ville være med, det var en rigtig hyggelig dag, og snakken gik lige fra starten. Mange af os havde ikke set hinanden i de snart 50 år, så det var en stor oplevelse at mødes igen, og der var stor gensynsglæde, tilføjer hun.
Det er aftalt at mødes igen næste sommer, for bl.a. at se skolen.
Kransenedlægning på Veterangrave i 1964


Kransenedlægning i 1964 paa veterangrave fra krigen i 1864 på Vrensted Kirkegård
I gaar paa Danmarks befrielsesdag fandt der en kort og smuk højtidelighed sted paa Vrensted kirkegaard.
Sønderjysk forening for Vrensted sogn med formanden kæmmer Hedegaard Laursen
i spidsen samledes ved kirken med adskillige slægtninge og paarørende til de
fire veteraner, som ligger begravet her.
Pastor Mikkelsen udtalte nogle mindeord for de fire gamle soldaterher fra sognet,
der for 100 aar siden var med til at kæmpe for Danmarks sag. Derefter nedlagde
kæmmer Hedegaard Laursen blomster paa de fire grave, som saa videt det vides
er de eneste, der findes endnu.
Veteraner, der mindes er
landmand Jens Chr. Sørensen, kaldet Jens Eskel, der døde 83 aar gammel i 1918.
Paa stiftelsen Ane Maries hus bor der en nu datter,fru Helga Christensen, og flere af hendes søskende bor her paa egnen.
Endvidere landmand Svend Holm, der døde i 1923,80 aar gammel.
I sognet bor to børnebørn, fru Hilda Helledie og gdr. Holm Jensen.
Dernæst landmand Lars Peter Vestergaaard, der døde i 1929 og blev 91 aar gammel.
Et barnebarn, fru Hans Peter Jensen, bor på Baadsted hede.
Og endelig tækkemand og husmand Chr. Jørgen Christensen, der var 93 aar, da han døde i 1933.
En datter af ham, Mine Christensen, bor paa Vrensted alderdomshjem.
Alle fire veteraner havde bopæl paa Baadstedhede.
Efter at blomsterne var lagt paa gravene, samledes deltagerne i kirken, hvor man sluttede med at synge
“Altidfrejdig, naar du gaar”
Jordefærd i 1929 – Veteran, Dannebrogsmand Lars Peter Vestergaard



Jordefærd 1929…
Mandag jordedes Veteran og Dannebrogsmand Lars Peter Vestergård og det viste sig, at han ikke var glemt om ogsaa hans jævnaldrende forlængst er sted til Hvile.
Pastor Plesner talte kønt over Afdøde som en af dem, der havde maattet vove Livet for Fædrelandet, samt en af de sejge fyske Slægter, en Slægt her i Sognet, som kan følges langt tilbage i Tiden i Gaarden Vestergaard.
Lars Peter havde for længst ligesom trukket sig tilbage fra Tidens Rørelser, idet han i flere Aar har ligget til Sengs og måske har følt sig glemt, men da han i Fjor fik overrakt Dannebrogskorset, var det, som om Livet friskede op, og en Del Erindringer traadte frem, ikke mindst dem fra Krigsaarene.
Nu var Lars Peter Vestergaard træt af dage, men hans Øjne lyste, naar vi sammen sang for ham:
“Jeg vil, o Jesus mild, hvor du mig helst vil have”.
Efter Jordpaakastelsen bragte Lærer Jensen paa Familiens Vegne Følget en hjertelig Tak.

Lidt flere oplysninger om:
Sognets ældste 1927…

Lars Peter Vestergaard fylder Lørdag, den 1. oktober 90 Aar.
Det gamle Fødselsdagsbarn, der er Veteran fra 64, er sengeliggende, men forøvrigt kvik og aandsfrisk.
Gamle Lars Peter er født paa Gaarden Vestergaard i Vrensted, hvor Slægten havde Hjemsted i ca. 200 Aar. Gaarden ejes nu af Sognefoged Lars S. Larsen.
I sine unge dage var Lars Peter Bestyrer af Fædrenegaarden, men i ca. 50 Aar har han boet paa Baastedhede.
Som en Mærkværdighed kan nævnes, at af 7 Brødre var 6 med i Krigen 1864. Gamle Lars Peter, der er den sidste levende af disse Brødre kan naturligvis ikke følge med i Nutidens Begivenheder, men om Krigsbegivenhederne i 64 fortæller han med Liv og Lyst. Han var med i Slaget ved Vejle og fortæller derom:” Jeg var indkvarteret hos en Købmand og skulle lige til at spise til Middag, da en Ordonans kom farende gennem Gaden og blæste til Udrykning, den dejlige suppe maatte vi lade i Stikken, og et Øjeblik efter var vi samlede paa Stillingspladsen. Det blev en varm…. ”
sidste del af artiklen mangler desværre…
Klik på Link:






















