af Poul Sørensen, Værløse
·
VALMUEN
En bølgende kornmark med røde valmuer og blå kornblomster er en landskabelig fryd for øje og sind.
Læseren kender sikkert dette syn, som var almindeligt i sommerlandskabet,
før der blev sprøjtet mod såkaldt “ukrudt” på kornmarkerne.
I de første junidage kan man stadig se valmuer i haver og i landskabet.
Du kan sagtens tænke røde valmuer og blå kornblomster ind i Johannes V. Jensens sang om Danmark fra 1925 med verslinjerne:
• Den danske mark i en bølgen går
• som åndedræt af en venlig kvinde.
• Sødt gynger byggen sit silkehår,
• og rugen ånder med sol i sinde,
• og vinden iler
• til hvedens bryst.
• Hvor fager smiler
• den danske kyst!
Særligt havevalmuens blomstring i de første dage i juni rummede en særlig betydning for mig og mine søskende i barndomsårene i Vendsyssel. Når de røde valmuer sprang ud, blev vi mindet om, at søster Henny havde fødselsdag den 9. juni!
Valmuen er for mig forbundet med Hennys fødselsdag.
Henny blev født i 1938.
Valmuen er skriftligt bevidnet i dansk sprog fra før år 1300, omtalt særligt i læge- og urtebøger som for eksempel Henrik Harpestrengs urtebog.
Valmuefrø har været anvendt som et bedøvende eller søvndyssende middel. Forleddet val- er sikkert beslægtet med tillægsordet valen, som betyder slap eller følelsesløs.
Blomsten hedder valmue i de skandinaviske sprog, for eksempel svensk vallmo.
På tysk hedder blomsten blot Mohn, som er det samme ord, blot uden forleddet val-.
Valmuen som plante og blomsternavn kan spores tilbage til middelhavsområdet, men ordets oprindelse kan ikke påvises med sikkerhed.
Valmuefrø er ikke giftige til forskel fra selve valmuen.
Valmuefrø kan ikke så godt være giftige, da valmuen må ønske at få frøene i frøkapslen spredt af fuglene.
Mon du har tænkt over, at BIRKES egentlig er valmuefrø, som bagere drysser på franskbrød og tebirkes?
Ordet “birkes” er egentlig et hebraisk ord, der betyder “velsignelser”.
Præster kender det hebraiske ord for velsignelse, som rimer på ordet birkes.
Europæiske jøder dryssede valmuefrø over flettede sabbatsbrød, idet de udtalte velsignelser over brødet.
Danske bagere, som overtog denne skik fra jødiske bagere, overførte det hebraiske ord for velsignelser til at gælde valmuefrøene, som blev drysset på brødet.
Det siges, at birkes i store mængder har en vis narkotisk virkning. Derfor skal man helst ikke spise for mange tebirkes, inden man sætter sig bag rattet for at køre på arbejde!
Men man kan jo også vælge at købe tebirkes på vejen til arbejde og dele dem med sine arbejdskolleger.
Det vækker lykke og kan fremme et godt og velsignet klima på arbejdspladsen.