De gamle vendelboer var taknemmelige, bare de havde deres helbred og et stykke rugbrød.
En vendelbo er i det hele taget taknemmelig for at være en vendelbo, der taler vendelbomål.
Vendelbomål er mit egentlige modersmål, som jeg stadig kan tale, selv om jeg flyttede fra Vendsyssel som 23-årig i 1969.
Jeg tager mig selv i at tale højt på vendelbomål, når jeg snakker med mig selv.
Jeg sammenligner tit ord på vendelbomål med tilsvarende ord på rigsdansk.
En sådan sammenligning kan godt fylde en med undren.
Tag en KARKLUD som eksempel!
Mange vendelboer kalder en karklud for I
KÅÅRKLUK.
Hvordan er denne forskel opstået?
Det udlydende bløde -d i karklud er ikke en lyd, som en vendelbo gerne tager i sin mund.
Derfor vil udtalen KÅÅRKLU passe ham eller hende bedre.
Endnu bedre vil det være at sige KÅÅRKLUK, fordi et udlydende -K giver en mere kraftfuld udtale af ordet.
En vendelbo lukker så at sige ordet på en næsten eksplosiv måde med lukkelyden K.
Det er ikke noget, som vendelboerne bare har fundet på.
Det er en iboende tendens i vendelbomål, som – hvis muligt – gerne erstatter det bløde udlydende -d med en mere kraftfuld lyd, som netop lukkelyden k kan præstere.
Et andet eksempel for denne iboende tendens i vendelbomål er ordet STUD, som vendelboer gerne udtaler som STUK: “Såånt i gammel stuk” – måske sagt i fornærmende betydning om en mand.
Det har lydt mange gange i Vendsyssel: “Gå ud i køkkenet og hent en karklud!” – “Go UK i tjykkent å hent i kåårkluk!”
Rigsdansk UD bliver af den samme grund til UK på vendelbomål.
“Vil du med ud!” – “Vil do mæ uk?”
Jeg slutter denne sproglige redegørelse med en personlig erindring om en karklud:
Jeg og mine søskende sad og “kurrede” vel rigeligt ved middagsbordet i “Klarup” i Sønder Harritslev.
Hvordan kunne der indføres lidt madro?
Mor fandt i øjeblikket en virksom opskrift: Hun gik ud i køkkenet og kom ind med karkluden, som hun gik en runde med rundt om bordet , så alle lige mærkede den våde, sjaskede karklud i ansigtet.
Mor har kun gjort det én eneste gang.
Denne ene gang var nok til at fremme almindelig madro ved middagsbordet i tiden derefter i 1950’erne.
Berit BP
Jeg kan også stadigvæk snakke og skrive på vendelbomål efter at have boet på Sjælland efter i 55 år, jeg har desværre ikke så mange at snakke det med.
Men glemt æ gået A no æn