Midt i Vrensted by deler vejnettet sig ved Trehjørnet. Kommer man fra Løkken kan man fortsætter mod øst mod Stenum og Brønderslev eller dreje til højre mod sydvest for at komme til Thise og Ingstrup. I udkanten af byen mod syd lige før præstegården går der en vej skråt mod øst som 1 km fremme rammer Brønderslev vejen. I det trekantområde af Vrensted, ligger bydelen, som vi altid har kaldt ”Nyhavn”. Består af gårde og huse.

Hvorfra navnet stammer ved jeg ikke. Rygtet går på, at det måske var fordi folk samledes hos Traktor Charles når han spillede op på sin harmonika på gårdspladsen på lune sommeraftener og folk i nabolaget kom og hyggede sig, med en håndbajer m.m. ligesom man gør i Nyhavn i København.

Første ejendom på højre side af vejen er Præstegården og lige ved siden af ligger gården Søndergård. Derefter kom Viggo Krag`s lille gård. Efterfølgende kom et statshus og lige efter det havde Traktor Charles og hans kone, en ejendom hvorfra de i en årrække drev maskinstation. Her var var også jævnaldrende børn som jeg havde samvær med, især på fodboldbanen. Derefter var der et par små enlængede ejendomme. Den ene tilhørte Oluf Jensen og den næste havde Kro Dagmar og hendes mand. Et stykke længere ude lån et lille hus på en bakke og det tilhørte Asger Hansen og hans familie med 4-5 børn. 300-400 m bag ved Asgers hus boede i mange år familien Holger Ulrik også med 4-5 børn. Vi kaldte denne beliggenhed ”Oppe på bjerget” idet huset lå på en bakke temmelig højt og helt alene.

Hvis vi starter på venstre side ved Præstegården lå Harald Mørks ejendom, den er nu revet ned. Der kom jeg meget for at lege med Niels Juel der nu er død. Derefter var der et pænt hvidt hus her boede Kristian Nielsen og efterfølgende lidt tilbagetrukket lå Henry Krags lille ejendom. De havde også mange børn. De fleste af børnene var jævnaldrende med mig og mine søskende. Så kom tømrer Ejnar Miller og derefter Jens Andersens hus. Her husker jeg især den store flok drenge Jens og Elvine fik. Dem fik jeg meget med at gøre bl.a. på fodboldbanen. Jeg husker de ældste drenge, bl.a. Vilhelm, Ejnar, Tage, Verner, Kaj, Knud, Poul, og Jønne som nogle herlige gutter der var også flere piger.

Fra Nyhavn op forbi Jens Andersen går der en lille markvej der stadig eksisterer skråt over til Trehjørnet – overfor Jens Andersens lille hus boede Dres (Andreas Sloth) også med en pæn flok børn. Dres var dygtig til at reparere motorcykler og biler. Han arbejdede for traktorCharles i en lang periode. Der er siden bygget et par huse mere mod øst..

Der var også en lille enklave med nogle små huse og ejendomme nord for Dres, murer Emil Jensen og Else havde bygget et fint statshus. Der var flere små huse som alle er der i dag og som helt sikkert er blevet renoverede. Bagerst mod nordøst lån en minkfarm og et par små huse.

Jeg husker der kom mange børn i skole fra dette område. Fra Nyhavn/markvejen til trehjørnet, går der en lille sti, over Henrys ”Lille Knudsgaards” mark hen til den gamle byskole, bager og købmand og rammer vejen der går mod Thise og Ingstrup. Så havde børnene let ved at komme i skole og der var nem adgang til forretningerne.

 

Når vi skulle køre racerløb på cykel drønede vi altid rundt ned af stien og op forbi købmanden  på Bådstedhedevej og op til Trehjørnet og ned ad markvejen Søren Nielsens Vej, til stien igen, det var ikke sjældent vi drenge havde kapløb der på denne trekantsrute. På det tidspunkt  først i 1950 erne havde vi kun grusveje i Vrensted.

Her nogle af de ejendomme som hører til Nyhavn hvor Gl. Byvej er gennemgående fra Bådstedhedevej til Brønderslevvej

Nedenfor viser billeder fra Gl. Byvej en skøn bydel i Vrensted

 

Ungdomsklub m.m. i Vrensted

 

Hvad lavede unge mennesker i Vrensted i fritiden i 1960 erne.

Om vinteren, efter at vi var blevet konfirmeret, gik vi i ungdomsklub om aftenen på den nye skole og i ungdomsforeningen til forskellige arrangementer, samt til  Idrætsforeningens midnats baller når vi endelig fik lov af vores forældre. Det foregik  i Vrensted Forsamlingshus og de omkringliggende byers forsamlingshuse. Om sommeren tog vi på  Strandpavillonen i Løkken (den gamle med med musik) til dans og desuden brugte vi meget at gå på  Hotel Klitbakken i Løkken, hvor vi  spiste vi bøf og spejlæg og drak øl. Der var altid fuldt hus, hvor vi kom. Med levende musik af orkester fra landsdelen. Vrensted har også fosteret et par stykker, jeg husker kun navnet på det ældste, det hed Arizona Boys og med i det var der 2 Vrensted drenge, Karlo Vestergaard  nu Frederikshavn og Ivan Krag nu Canada. Med i et andet orkester var både Kesse (Kristian Andersen), Keld Martin og Jens Tilsig og fra Løkken Per Vandkrog. Jeg tror ikke det med traktor Charles og Gunnar Gade kom udenbys, men de var gode til at spille til juletræ i forsamlingshuset for vi børn. Senere kom Charles søn Leo også med i orkesteret på trommer. Han er stadig trommeslager i Vrensted Harmoniforsyning

Sommerfest i anlægget.

Om sommeren blev der også i Vrensted holdt sommerfest i anlægget nede ved stationen. Det var borgerforeningen der stod for den. Anlægget er nu nedlagt og fjernet, købt af mekaniker Svend Andersen. Det var ejet af borgerforeningen. Anlægget var omkranset af en stor hæk med indgang både fra nordsiden og sydsiden. Der var bygget et fint langt lavt træhus malet rødt og med paptag. Her opbevarede man bænke, borde og dansegulv. Når der var sommerfest var huset ryddet. Der blev lagt dansegulv ud, stillet en gummivogn op til orkesteret og overdækket med presenninger (sikkert fra vognmand Mathis Vestergaards lastbiler) og sat sneskærme rundt om dansegulvet. Lørdag og søndag var der så stor fest. I huset kunne skodderne fjernes, således der blev flere åbninger ind i huset. Man kunne bl.a. skyde efter skiver med luftbøsser, der var tombola med flotte gevinster. Der var også et stort spil der blev stillet op på bukke ude på græsset med et lærredstag over. Her kunne man spille på de forskellige spillekort hvor man lagde 10 ører og når der blev trykket på en stor knap kørte skiven rundt og der hvor pilen stillede sig vandt man så sit indskud – måske x 10 ?. Det var sjovt og spændende, men det var ikke nemt at ha penge nok til det, idet man sjældent var heldig. Dengang tænkte man ikke på at overskuddet gik til et godt formål.

Ved sommerfesten var der også arrangeret ringridning om søndagen på sportspladsen. Jeg husker især, Lis Mørk, Hanne Helledie, Niels Elmer Helledie, Erik Korsbæk og så alle karlene ude fra de forskellige gårde som kom med deres flotte og pyntede heste. Det var sjovt og spændende at overvære, men også prestigefyldt at blive ridderkonge. Disse arrangementer kunne samle både by og land.

Så i denne weekend var det rigtig stemning i Vrensted.

Jens Otto Madsen, sept. 2018

 

 

Toget, posten og stationen i Vrensted:

For at komme ned til stationen skulle man nord om kirken ad Sct. Thøgersvej mod vest eller ad Stationsvej der går fra Trehjørnet mod stationen, hvor der var togforbindelse til Åbybro/Aalborg mod syd over Ingstrup, V. Hjermitslev, Sdr. Saltum, Pandrup til Aabybro og mod nord til Hjørring over Løkken, Vittrup, Gølstrup, Lønstrup og Sdr. Harritslev.

Banen blev nedlagt i 1963 efter at have eksisteret i 50 år.

 

p

Dengang syntes jeg, at den lå var langt væk fra mit hjem Byskolen, især når vi skulle hente avisen – Vendsyssel Tidende – der kom kl.5,00 om eftermiddagen med toget fra Hjørring og skulle bede om den, nede hos den skrappe stationsforstander fru Cecilie Christensen.

SIDSTE TOG i 1963:

Når vi skulle med toget, skulle vi købe billet inde hos fru Christensen gennem billetlugen Hun stod også for posthuset med postomdelingen og pakkeudlevering.

Jeg husker de 2 poster som hed Christoffersen og Hedemann. Begge boede de i den nordlige ende af Vrensted. by tæt på Mejeribyen. De kørte rundt på sorte cykler med store lædertasker på styret og bagagebæreren og delte post ud til byens borgere. De kørte også rundt på cykel i landdistrikterne. Det var ikke altid nemt for dem i al slags vejr. Når vejene var lukket af sne, måtte de gå rundt med post og de lignede mere snemænd end de sorte poste de normalt var.

På Stationen var der også et stort pakhus. Her kom der forskelligt slags gods til håndværkerne i byen og osse til landmændene. Det blev læsset af fra små lukkede godsvogne på en rampe og kørt ind i pakhuset med sækkevogn eller blev båret ind. I modsatte ende af pakhuset var der også en port og rampe hvorfra varerne kunne afhentes. Der kørte både små godstog og skinnebus på strækningen.

Her er to avisartikler om de to Vrensted postbude:

Avisartikel fra 1979:

40 år ved postvæsenet:

Landpost Svend Christoffersen, kan søndag den 1. juli 1979 fejre 40 års jubilæum ved postvæsenet. 

Egentlig blev Svend Christoffersen uddannet som murer og virkede som sådan nogle år.. Men snart søgte han over i postvæsenet og startede med en rute i Ingstrup. Senere søgte han til Vrensted, hvor han i 1943 kom til at afløse sin far Søren Christoffersen, der havde gået post i en menneskealder.. Turene udgik da fra Vrensted Station, indtil banen blev nedlagt i 1963, siden er turene udgået fra Løkken Posthus, og det er i mange år foregået pr. bil. Tidligere var det pr. cykel, men det kunne hænde i vintervejret, at han måtte foretage turen til fods trækkende med en slæde.

Avisartikel fra 1976:

Østerhedes postbud har 25 års jubilæum:

Han er en munter fyr, flink og hjælpsom, men først og fremmest et fantastisk dejligt postbud. Sådan karakteriserer beboerne på den såkaldte Østerhede postrute, J. Hedemann Nielsen, Vrensted, der mandag den 1. marts har 25 års jubilæum.

Hans tjeneste indenfor postvæsenet er ret enkel at beskrive, for siden han begyndte i 1951, har han passet den samme rute og der er ikke meget der tyder på, at han kunne tænke sig at foretage afstikkere fremover. Han begyndte som assistent og blev så landpostbud. Så let kan det siges rent journalistmæssigt. Men ellers kan der fortælles mangt og meget om J. Hedemann Nielsen og hans virke på Østerhede ruten, som omfatter det halve af Vrensted by og Østerhede.

Han er først og fremmest en omhyggelig post, der passer sin rute forskriftsmæssigt, men herudover er han beboernes gode ven og ligefrem berømt for sin tjenestvillighed. Han har som hobby at reparere gamle ure, og når urene på hans rute går så præcist, er det, fortæller en af beboerne, postens skyld. Han er også manden der gør folk andre vennetjenester, som at svinge en malerpensel eller et andet stykke værktøj. Meget tyder på, at J. Hedemann Nielsen ikke har planer om at skifte sin 25 års rute ud – men endnu mere tyder på at beboerne så sandelig heller ikke ønsker at skifte post.

 

Fortalt af Christian Larsen opvokset på Bådstedhede:

Motorflyver og svævefly nødlander vest for ”Rørbæk” på  Bådstedhede

Efter at en svæveflyver fra Aalborg måtte nødlande oppe ved Børglum, besluttedes det, at hente den med en motorflyver, frem for at adskille den og transportere den i en transportvogn, og køre den til Aalborg.

Alt gik planmæssigt med at flyve til Børglum. Svæveflyet blev hægtet på motorflyveren, og den kom i luften med svæveflyet på slæb.

Desværre var motorflyveren ikke stabil, den fik motorproblemer, den havde ganske enkelt ikke kapacitet til at trække svæveflyet.

Motorflyveren og svæveflyet var koblet sammen med et tykt tov, som blev frigivet, så det faldt til jorden. Piloten på motorflyveren fløj hen til Marius Larsen’s kornmark  ved Rørbæk og landede her, og det samme gjorde piloten på svæveflyveren. Heldigvis gik det godt.

Der blev udlovet en dusør for at finde det tykke slæbetov, og vi var en del drenge der søgte i lang tid efter dette, men rygterne siger at slæbetovet allerede var fundet af de to søstre Else og Agnes Jensen henne på Bådstedhede. Om de beholdt rebet skal være usagt.

Efter at det rygtedes at der var to flyvere der var nødlandet vest for ”Rørbæk” kom der et utal af nysgerrige, der ville se de to flyvemaskiner. Der var en kø af biler og mennesker helt oppe fra Bådstedhedevej og ned til flyvemaskinerne.

For mit eget vedkommende, der var til fødselsdag nede ved Thit Jensen, Sø engene, blev fødselsdagen afbrudt, og alle vi fødselsdagsgæster løb som vilde dyr over mark og grøfter, for at komme hen til til flyene.

Jeg ved ikke om Marius Larsen ”Rørbæk” fik erstatning for nedtrampet afgrøder, men han var bestemt berettiget til det.

Nu skal man ikke glemme, at det er mange år siden denne hændelse skete, dengang var der ikke så mange små fly. Så at se flyve makiner så tæt ved, det var en sensation.

Som jeg husker, blev svæveflyet adskilt og kørt til Aalborg.

Motorflyet blev repareret på stedet, og fløj af sted for egen kraft til Aalborg.

Sept. 2018

Christian Larsen Brønderslev – tidligere Vrensted/Thise.

 

En fin lille historie skrevet af Christian Larsen, Brønderslev, om da han som lærling i Vrensted arbejdede sammen med elektriker Harald Landbo.

Harald Landbo.

Dengang jeg startede i lære som elektriker i Vrensted el forretning havde jeg fornøjelsen at arbejde sammen med Harald Landbo.
Harald Landbo boede i huset i mellem bager Bedholm og Anne Maries hus. De havde sønnen Johannes Landbo, og jeg mindes at Johannes havde en stor flot Volvo personbil, som vi drenge beundrede meget.
Harald Landbo havde tidligere arbejdet ved hans broder, der havde el forretning i Vester Hjermitslev. Efter sigende var hans broder ikke så god til at udbetale løn, så Harald og hans familie levede under meget trange kår.
Eneste transportmiddel Harald havde, var en cykel og der fortælles at engang Harald havde fået læsset cyklen med kabler, ledninger og diverse øvrige el, materiel væltede han ned i en stor grøft under køreturen.
En tililende kom løbende og spurgte om Harald havde slået sig, hvilket Harald benægtede. Haralds svar til den tililende var.: Jeg skulle alligevel af cyklen.
Dengang var der noget der hed brandeftersyn af elinstallationerne, noget brand forsikringerne krævede.
Harald og undertegnede havde så fået til opgave, og rette de fejl der blev lokaliseret ved de forskellige husstande.
Selvfølgelig kom vi til og mangle materialer en dag, og jeg fik så til opgave og cykle hjem på værkstedet efter disse. Harald mente at det var bedst jeg fik skrevet op hvad vi manglede, hvilket jeg mente ikke var nødvendigt, jeg kunne sagtens huske hvad vi manglede.
Desværre for mig glemte jeg halvdelen af det jeg skulle hente, så jeg måtte til Vrensted igen.
Det var ikke ret lang tid jeg arbejde sammen med Harald Landbo, men jeg mindes ham som en god og venlig kollega.

sept. 2018, Christian Larsen, tidligere Vrensted.

 

 

Vrensted’s første og eneste børnehave “Mariehønen” lukker og slukker grundet mangel på børn. Den har siden etableringen i 2011 haft til huse i den gamle bygning  “Ane Maries Hus” som ligger overfor Vrensted kirke.

Det var tanken at den ved åbningen af “Byens Hus” i Vrensteds gamle skole sidst på året i 2018, skulle være flyttet dertil,  i nyrenoverede lokaler. Tilsyneladende sker det nu ikke.

Børnehus konkurs artikel fra Nordjyske den 08.09.2018

LUKNING:

Børnehuset Mariehønen lukker på grund af for få børn

BØRNEHUSET MARIEHØNEN I VRENSTED BLEV STIFTET SOM SELVEJENDE INSTITUTION I 2011.

VRENSTED:

Børnehuset Mariehønen har indgivet konkursbegæring på grund af for lavt børnetal. Der var kun ni børn til sidst.
Allan Vinding Sørensen
Det oplyser formand Jannik Skovsted Røge.
– Vi er rendt tør for midler til driften, og enten begærede vi os selv konkurs, eller også ville fagforeningen have gjort det, siger Jannik Skovsted Røge.
Børnehuset var nomineret til 30 børn, men kun fem vuggestuebørn og fire børnehavebørn var tilknyttet på lukningstidspunktet.
– Vi skal være mindst 13 børn for, at det kan løbe rundt, siger Jannik Skovsted Røge.
Ballade i foråret med klager fra forældre over lederen førte til, at lederen blev fritaget med henblik på afskedigelse. Sagen førte til splid i forældrekredsen, og den daværende formand trak sig.
Forældre indkaldte til møde og valgte Jannik Skovsted Røge til formand. Visse forældre stillede spørgsmålstegn ved, om vedtægterne var blevet fulgt.
– Som følge af uenighederne trak to forældrepar deres i alt fire børn ud af børnehuset, oplyser Jannik Skovsted Røge.
– Vi kunne måske godt være kommet igennem en længere periode med færre børn, men vi hang på løn til den tidligere leder og den nye konstituerede leder, hvilket blev for dyrt. Vi måtte betale dobbeltløn i tre måneder, siger Jannik Skovsted Røge om baggrunden for lukningen.
Der er imidlertid ikke blevet tilmeldt nye børn.
Den selvejende institution konstituerede en af de uddannede pædagoger som ny leder i fire måneder, men vedkommende er nu også sagt op tillige med en pæda
gog og en pædagogmedhjælper.
Den konstituerede leder var ansat i en tidsbegrænset stilling til 1. august.
I følge Jannik Skovsted Røge er børnehusets børn kommet i privat pasning i Vrensted og i Vittrup.
Det var meningen, at børnehuset Mariehønen pr. 1. november skulle være flyttet til det nye Byens Hus på Vrensteds tidligere folkeskole. Den huser også idrætsforening og andre foreninger og skal være forsamlingshus.