Af Poul Sørensen
Kom og se!
Inden bøgen springer ud, er skovbunden dækket af et helt “væg-til-væg-tæppe” af hvide anemoner.
Den hvide anemones latinske navn betyder “skovanemone”, en artsbetegnelse som blomsterkongen Carl von Linné gav den i 1700-tallet.
Den blå anemone kom frem allerede “den første dag i marts” ifølge Kaj Munk, der med sangen “Den blå anemone” har skrevet en af de smukkeste sange på dansk.
Tiden omkring den 1. maj er højsæson for den hvide anemone.
En pige kan godt navngives med blomsternavnet Anemone, et navn som ikke er afledt af Anne plus Mona.
Faktisk husker jeg en pige fra Sindal fra en søndagsskolelejr i sommeren 1959 i Rubjerg ved Lønstrup, der hed Anemone.
Det var de gamle grækere, der fandt, at ANEMONE var det rette navn for denne forårsblomst. De navngav den efter det græske ord for vind, ánemos.
Dens navn er “vindblomst”.
En genklang af dette ord har vi i det franskklingende ord “animeret” for livlig eller opstemt.
At “vindblomst” er et træffende navn, indser man ved at gå ud og se på blomstertæppet, når der blæser en frisk forårsvind.
Så ser man, at anemonerne ikke blot “nikker sejerssælt”, men ligefrem danser i vinden! Det er et betagende syn.
Foruden blå, gule og hvide anemoner kan man på kalkrige strandoverdrev finde en ”kusine”, der bærer navnet NIKKENDE KOBJÆLDE.
Nikkende kobjælde viser den samme danseglæde i vinden, som besjæler anemonerne.
Jeg ledede engang en majudflugt, ved hvilken bussen gjorde holdt ved et anemonetæppe lidt vest for Farum. Mange benyttede lejligheden til at gå ud af bussen og plukke en lille buket hvide anemoner til knaphullet.
Da alle var kommet op i bussen igen, følte en af herrerne på skjortelommen, som nu desværre ikke længere rummede hans gebis, som han havde lagt til hvile dér.
Han og ledsagere måtte af bussen igen og lede, men et gebis, som glider ud af skjortelommen ned i et blødt anemonetæppe, er og bliver hjælpeløst væk.
Alle følte med manden, men komikken i situationen var så indlysende, at vi alle alligevel ikke kunnne bare os for at le.
Det kaldes skadefryd.
Gå ikke glip af at se anemonerne danse i skovbunden, som nu er ét stort dansegulv.
Foto af anemonens “kusine”, der bærer navnet “nikkende kobjælde”