Forår 2020 – En sang i en barsk tid med Corona virus i verden

FORÅR

af Povl Stevns opvokset i Vrensted Præstegård i 1940’erne.
Et lyspunkt i en barsk tid med Corona virus i hele verden marts 2020
I denne for verden så katastrofale situation, hvor vi på det nærmeste via medierne dagligt bombarderes med tragiske nyheder, må vi ikke glemme at skønne på, hvilke undere, der sker omkring os i naturen lige uden for vores dør i denne skønne forårstid.
Vi har så mange gode danske sange, der dækker vore årstiders forskelligheder. Nogle er dystre, men hovedparten belyser dog årstidernes positive sider. Selv blev jeg i 1999 grebet af stemningen en skøn forårsmorgen og nedfældede mine tanker og følelser i denne lille forårssang. – Jo, der er heldigvis også noget at glæde sig over.




    Povl Stevns 1999
               ​​​​

 

​​​

Vrensted Sange – skrevet af lokale sangskrivere


Gennem årene har der været nogle dygtige sangskrivere i Vrensted. I dag er der flere af sangene der ofte synges ved forskellige lejligheder.
Derfor laves denne side, idet de ikke er trykt i officielle sangbøger – Jeg synes de siger og fortæller så meget om det lille samfund Vrensted
Har jeg overset eller glemt nogle vil jeg gerne have dem tilsendt.
Vrensted-sangen-helt-ny-sang-fra-april-2025-omskrevet

 

Her skrevet af afdøde provst i Vrensted og Thise sogne, Aage Stevns, der under 2. verdenskrig var aktiv modstandsmand og måske skrevet i anledning af hans had til Nazismen.

 

Her er skrevet af afdøde gårdejer Viggo Kragh, der havde en gård på Gl. Byvej  – nu nedrevet-.

 

 

Her også af Viggo Kragh

Her skrevet af afdøde forfatter Knud Holst som bl.a. boede på Søndergaard på Gl. Byvej og Store Knudsgaard ved Trehjørnet

 

Her er i 2019 skrevet af fhv. gårdejer Povl Stevns, Serritslev (søn af Aage Stevns) til genindvielse af Vrensted Kirke og kirkens nye orgel i 2019.

 

Nr. 6 er skrevet af nu afdøde, skomager og ringer og graver ved Vrensted Kirke Niels Christian Gade. Sangen er skrevet på en vagt da han var soldat i Fredericia i 1916. Måske for at få tiden til at gå under de lange vagter.
Melodi: På Sjælland var en pige

 

FORÅR

Et digt skrevet af Povl Stevns i 1999

Et lyspunkt i en barsk tid – marts 2020 med Corona Virus i heleverden -.

I denne for verden så katastrofale situation, hvor vi på det nærmeste via medierne dagligt bombarderes med tragiske nyheder, må vi ikke glemme at skønne på, hvilke undere, der sker omkring os i naturen lige uden for vores dør i denne skønne forårstid.

Vi har så mange gode danske sange, der dækker vore årstiders forskelligheder. Nogle er dystre, men hovedparten belyser dog årstidernes positive sider. Selv blev jeg i 1999 grebet af stemningen en skøn forårsmorgen og nedfældede mine tanker og følelser i denne lille forårssang. – Jo, der er heldigvis også noget at glæde sig over.

Min Barndom på “Kongsengene” i Vrensted – fortalt af Lisbeth Christensen

Min barndom på “Kongsengene” i Vrensted

Fortalt af Lisbeth Christensen (Hansen),  der sammen med sin mand har overtaget Lisbeth` s  barndomshjem på Kongsengene.
Jeg er født og opvokset på Kongsengene,  – min mor og far, Ninna og Søren Hansen drev et mindre landbrug med 14 tønder land,- og med køer, grise, heste og høns. De overtog ejendommen efter min fars forældre i 1943, som havde haft den i 40 år. Der blev senere bygget til stuehuset, så mine bedsteforældre kunne blive boende her indtil deres død i 1943 og 1953.  Lade og kostald er bygget til i 1951. Jeg er den yngste af en søskendeflok på 4, mine søskende er fra 1943, 45 og 47, og jeg fra 1954, så jeg kan kun huske, at min storebror Kai, som er 7 år ældre end mig, har boet herhjemme. Ella og Jørn var fløjet fra reden, de var kommet ud at tjene,  – jeg kan huske, at Jørn var soldat og kom hjem, når han havde orlov, ellers kan jeg ikke huske, han boede herhjemme. Husker at Ella bl.a. tjente hos Kristine og Jens Bach Eriksen på ”Nørgård” i Åsendrup, og at jeg besøgte hende dernede,  – husker hendes lille værelse inde bag køkkenet.
Mor og far med Ella, Jørn og Kai.
Jeg kom til senere:
Lisbeth i flere udgaver
 Det føles som om, jeg er vokset op i en tid, hvor der altid var sne om vinteren, og solskin og dejlig varmt om sommeren. Det er sikkert ikke tilfældet, men når jeg tænker tilbage, føles det sådan. Jeg havde en dejlig barndom på Kongsengene, tryg og god og med masser af varme og kærlighed. Min far passede sit landbrug, og mor var hjemmegående husmor, med både blomster-, frugt- og urtehave,       –  og hun hjalp også til i marken, når der var brug for det, og det var vel sådan, det var på de fleste ejendomme herude. Nogle landbrug var lidt større og nogle lidt mindre, men ellers var billedet det samme, en familie der levede af deres landbrug.
Her på Kongsengene var der mange børn, – i næsten hver eneste ejendom var der børn, og vi kunne lege hver eneste dag.  Vi kom og gik hos hinanden, og vi legede hver dag ,  og efter vi startede i skolen, kunne vi lege, når vi kom hjem. Vi var næsten jævnaldrende alle sammen, nogen lidt ældre, og nogen lidt yngre, men det betød ikke så meget, vi havde i det store og hele et godt sammenhold herude.
Det var, foruden os pigers  leg med dukker og påklædningsdukker, ofte de gamle lege som : Antonius, Kluddermutter, Stokken er væltet, Hali Hallo (en boldleg, hvor man også skulle gætte navne eller ord), Hoppe i flyvemaskine, hoppe i langreb/sjippetov, hoppe i elastik, spille bold – her var det de små bolde, vi havde, og når vi havde lært at spille med 4 bolde var det rigtig godt, ellers spillede vi med 2 eller 3 – oftest op af muren eller ladeporten. Vi spillede også med små plastikfigurer og hønseringe (begge dele kunne købes hos Agnes Bak i Vrensted), – vi spillede med figurerne på asfalten, man skulle med sine fingre få dem sendt op i en cirkel tegnet med kridt, og jeg kan stadig huske, hvor ondt det kunne gøre i fingrene, når de næsten var slidt helt til blods i et forsøg på at vinde de andres figurer.
Vi brugte også meget tid på at gå i marken og lede efter glasskår….. ja det lyder måske underligt, men det gjorde vi altså. Der var mange fine skår med flotte farver og mønstre at finde,  vel sagtens fra kopper, tallerkener eller fade, som var gået i stykker og smidt ud på møddingen, som så senere blev kørt ud på marken. Vi var også i  marken og lede efter fugle-reder, og Ellen og jeg gik tit en tur langs markskel og grøftekanter for at finde hjertegræs, som vi plukkede. I dag er hjertegræs desværre væk herude.
 Dukkerne blev der selvfølgelig også leget rigtig meget med, og ligeledes påklædningsdukkerne, som blev samlet og lagt i et gammelt kladdehæfte med en side til hver dukke – og med dukkens navn, jeg har stadig de gamle kladdehæfter liggende, og der er enkelte af dukkerne, jeg husker meget tydeligt og næsten kan fornemme, hvordan legen var. Min mor lavede dukkehus til mig af en gammel appelsinkasse, som blev tapetseret med gamle tapet-rester, og mange af møblerne lavede hun også selv, det var tomme tændstikæsker, der blev limet sammen til eksempelvis sofa eller lænestol, og så syede eller strikkede hun betræk dertil, ligesom hun også syede og strikkede tøj til dukkerne. Jeg havde et fjernsyn til mit dukkehus, tror det var et, min onkel havde lavet, malet sort og med et billede af Bamse, fra ”Bamse og Dukkelise” fra Familie Journalen limet på som skærmbillede. Jeg havde også enkelte købte møbler, – kan huske jeg bl.a. havde et klaver i træ. Min far lavede på et tidspunkt en seng og en slags trækvogn til mine store dukker, og begge dele blev malet i den fineste blå farve. Sengen er gået til, men trækvognen har jeg stadig, ligesom dukkehuset også står gemt på loftet.
Vi havde ikke så mange børnebøger, men vi havde mange Richs album med billeder samlet fra Richs pakkerne (til kaffen), vi havde mange forskellige, men jeg husker især et, det med ”Dyrefabler” med historier som ”Drengen og ulven”, ”Ræven og rønnebærrene” og mange andre, og den dag i dag kan jeg stadig huske mange af historierne, der var en masse gode ”moraler” deri.
 Senere kom rulleskøjterne frem, og dem brugte vi også flittigt, de var med jernhjul, så der var en skøn spektakel, når vi løb på dem.  Der var ikke så meget legetøj til rådighed dengang, men vi klarede os rigtig godt endda, tænker jeg 😊.
I en periode brugte vi meget tid på at sidde i vejkanten og notere bilernes nummerplader, på det tidspunkt var de jo indregistreret efter byen eller den politikreds, de kom fra, men jeg kan da undre mig over, at vi kunne lave de lange lister, som jeg synes, vi havde, for så mange biler kom der da heller ikke på Kongsengene dengang…. Så var det sjovere, når vi skulle besøge mine to ældste søskende, Ella og Jørn, som var flyttet på Als i Sønderjylland, da var det spændende at se, hvor mange forskellige, vi mødte. Rigtig sjovt var det, hvis jeg på Als så en PN eller en PS bil, så var den ”hjemmefra”.
Om sommeren samledes vi børn og unge udenfor om aftenen, enten blev der bare snakket, eller også spillede vi bold, eller hvad vi nu kunne finde på. Det naturlige samlingssted var tit udenfor Aksel Pedersens ejendom, for her var der i siden af vejen stablet de sneskærme, som var sat op på markerne om vinteren, – så her kunne man få en siddeplads. Senere samledes vi også nogen gange i et lille anlæg overfor Jens Krogsgårds ejendom.
Sommeren bød på en masse dejlige oplevelser, både sammen med de andre børn herude, men også sammen med mine forældre. Vi havde tit kaffe og madpakke med i marken, især når vi var henne i ”engen”, og den der følelse af nærhed og tryghed var virkelig dejlig. Og kaffen smagte altid meget bedre henne i marken.
Vi havde ingen fine havemøbler dengang eller en fin terrasse, og det var der for så vidt ingen herude, der havde,  men mor tog nogen gange nogle lænestole og et bord ud om sommeren, hvis vejret var godt, og så blev der drukket kaffe i haven.
Her er min moster og kusine på besøg i 1962, og jeg kan se, at vi har haft dukkehuset ude og lege med (nederst til højre).
Til fastelavn var vi børn ude og rasle, vi havde altid fri fra skole fastelavns-mandag. Vi blev klædt ud i noget gammelt tøj hjemmefra og fik et fastelavnshoved på… en papmache maske, og jeg kan stadig huske, hvordan det var, når vi gik i samlet trop fra ejendom til ejendom med den hjemmelavede raslebøsse, og jeg kan stadig fornemme følelsen af den der papmaske, som begyndte at ”opløses” ved munden….
Om efteråret havde vi ”kartoffelferie”  vel nok fordi vi skulle hjælpe med at ta´ kartofler op…. Jeg husker dog mest vores leg med de grønne kartoffelæbler, som vi satte på en pind, vi havde spidset, og så skulle vi se, hvem der kunne kaste dem længst væk. Det skete også, at vi stegte kartofler i et lille bål.
Vi havde ikke indlagt vand eller varme i min tidlige barndom, vandet fik vi fra en pumpe, der stod nede i bryggerset, og varmen fik vi fra kakkelovnen i stuen, og jeg mindes svagt, at vi havde en kakkelovn i soveværelset også. Når vi skulle i bad, var det i en stor zinkbalje nede i bryggerset med opvarmet vand fra gruekedlen, så jeg er sikker på, at vi ikke kom i bad hverken hver eller hver anden dag. En hverdags vask var vand i en vaskebalje i køkkenet med varmt vand fra kedlen og en vaskeklud.
Vi fik kakkelovnen skiftet ud med centralvarme midt i 60´erne, og fik indlagt vand sidst i 60´erne, hvor vi også fik badeværelse.
 Når der skulle vaskes storvask, var det en hel dags arbejde, – det var et stort og hårdt arbejde. Jeg kan huske, hvordan min mor opholdt sig nede i bryggerset hele den lange dag, – der skulle først koges vand i gruekedlen, som stod i hjørnet nede i bryggerset, og så skulle der vaskes og skylles. Jeg kan huske, at vi på et tidspunkt fik en vaskemaskine, den kunne både vaske og skylle, og så kunne man køre det våde tøj igennem en slags vridemaskine, der sad på vaskemaskinen, det må ha lettet arbejdet en hel del, om end det stadig var hårdt.
Jeg begyndte i 1. klasse i Vrensted skole i august 1961, og da var den forholdsvis ny, den er fra 1959. Min bror Kai nåede at gå deroppe i et år, han havde ellers gået på Østre Skole, som mine andre søskende også gjorde. Det var op på cyklen hver dag for at komme i skole, – og i alt slags vejr…. og om vinteren i mørke og med dynamo-lygten tændt. Jeg kan huske, der var grusvej herude på Kongsengene, og det forekommer mig, at der var det i de første år, jeg gik i skole, men jeg er i tvivl om, hvornår der blev asfalteret herude. Vinteren var ikke altid lige sjov, når vi skulle i skole, og heller ikke de dage, regnen stod ned i stænger, og vi skulle jo afsted i 6 af ugens 7 dage, da var der skolegang om lørdagen også. Da kunne man godt få lidt ondt af det med sig selv, men det var sådan det var. Mor eller far kunne ikke lige køre os, og der var ingen skolebus, så det kunne ikke være anderledes.
 Vi var 15 i klassen, og vi havde fru Vestergård til klasselærer, vi var 4 herude fra Kongsengene, der gik i klasse sammen, – Børge Hyldgård, Ellen Vestergård, Else Pedersen og mig.
 Nu er ”Minister-Tøvdor” nævnt flere steder i Vrensted-historierne, og jeg husker da også tydeligt, at vi var bange for den gamle mand…. Ikke at jeg kan huske, at han havde gjort noget, der skulle kunne gøre os bange, men det var nok mere den der gamle og mørke skikkelse.
I skolen var poesibøger den helt stor dille, jeg kan se, at jeg fik min første poesibog, da jeg var 7 år, og her skrev så skolekammerater, lærere, familie, og på det nærmeste alle man kom i nærheden af, en hilsen – ofte i form af et vers eller anden rim/remse. Det er lidt sjovt at sidde og kigge i de gamle poesibøger, som jeg har liggende i skuffen (jeg har været god til at gemme mine ting, og det er jeg glad for i dag, jeg har en masse gode minder liggende). I 5. klasse skulle vi med skolen på en endagstur til Århus, og jeg kan huske, at min onkel Ejnar var på besøg nogle få dage før, vi skulle afsted, og da han hørte, at vi skulle på tur, gav han mig 5 kr., – hold da op… 5 KR., det var helt vildt, det var virkelig mange penge, syntes jeg, —— og så længe er det jo heller ikke siden…… 😊😊 😊.
Der var ikke så mange herude, der havde biler, så det var ikke så tit, vi kom på udflugt, men jeg synes jeg kan huske, at vi sammen med nogle af nabofamilierne engang havde Slagteren fra Vrensted, som også kørte lidt taxa i sådan et folkevognsrugbrød, til at køre os i Zoologisk Have i Ålborg.
I 1964 var jeg med min mor på ferie på Bornholm, hun havde tre brødre, der var bosat derovre, – alle tre gift med bornholmer-piger. Vi sejlede med færgen Jens Bang fra Ålborg til København, og derfra med Bornholmer-færgen til Rønne.  Det var meget overvældende at være så langt væk hjemmefra, men vi havde en dejlig ferie derovre, og vi har været der mange gange siden, og nyder det hver gang.
Jeg var nogen gange barnepige på Kirsten og Christian Poulsens børn – Linda og Henning,  og jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt fik 3 kr. for det, og det var jo en god skilling dengang.
 Jeg blev konfirmeret i april 1968 i Vrensted kirke af Otto Mikkelsen, og konfirmationsfesten blev holdt herhjemme. Der var inviteret gæster til eftermiddagskaffe og middag om aftenen. Jeg fik 575 kr. og en hel del gaver, – skoletaske, en hvid kuffert, smykker, 3 sølv-skeer, en toilettaske, en kjole, lommetørklæder og en bog. Af de 575 kr. brugte jeg 245 kr. på et nyt ur.
Jeg blev konfirmeret i april 1968 i Vrensted kirke
 Jeg gik ud af 7. kl. i Vrensted sommeren 68, hvorefter turen gik til Søndergades Skole i Brønderslev. Vi kunne vælge mellem Løkken skole og Søndergades skole, – vi havde ikke så megen tilknytning til Løkken på det tidspunkt, men meget mere til Brønderslev – vel nok fordi vi havde meget familie dernede, så det var altid der, vi kom. I 1. og 2. real i Brønderslev var der også skolegang om lørdagen, men jeg kan se på gamle skemaer, at i 3. real var lørdagen fri, og det var i 70/71.
 Jeg havde den store fornøjelse at være med til at samle mine gamle klassekammerater fra Vrensted skole tilbage i april 2018, helt nøjagtig den 21. april, hvor det var 50 år siden, vi blev konfirmeret. Det var sjovt at se dem alle sammen igen (eller de fleste, der var enkelte afbud, og en er her desværre ikke mere). Tre er bosat på Sjælland, et par stykker i Århus, og ellers er vi vist mange lokal patrioter, der er blevet i Vrensted eller egnen omkring, Vi var lidt spændte på, om vi nu også havde noget at snakke om efter alle de år, men den tanke blev virkelig gjort til skamme. Snakken gik fra første minut, og der gik ikke mange minutter, før alle var slået over i vendelbo dialekten….. 😊, – det blev en rigtig dejlig dag.
april 2018, helt nøjagtig den 21. april, hvor det var 50 år siden, vi blev konfirmeret.
I 1968 havde mine forældre sølvbryllup, og det blev fejret herhjemme med æresport, musik, morgenkaffe, naboer og familie, og fest om aftenen.
I 1968 havde mine forældre sølvbryllup
Vi fik bil i juli 1970.  Efter jordfordelingen i 1968, hvor far solgte jorden fra, begyndte mor at arbejde som hjemmehjælper, i starten cyklede hun – både i regn og blæst, men det blev for hårdt, så hun tog kørekort, og så købte de en lille bil, – og vores gamle hestestald blev bygget om til garage. Jeg synes, det var så flot, at hun i så sen en alder tog kørekort og begyndte at køre bil.
 Det var sådan, at vi faktisk kendte vore naboers familier ret godt dengang, da der var ofte besøg af familien i weekenden både her og hos de andre herude, og vi kom og gik hos hinanden, selv om der var besøg. Vi var også rigtig meget på ferie hos mostre, fastre og onkler dengang for at lege med kusiner og fætre, og disse kusiner og fætre kom så også på ferie her på Kongsengene, hvor vi så mere eller mindre legede sammen alle sammen. Der var også børnebørn, der kom hjem til bedsteforældrene, som vi kom til at kende rigtig godt, og der var ”dem fra Fyn”… det var Sigrun, Arne og Tages brors børn fra Fyn, de var på ferie heroppe hver sommer, og de var også en del af fællesskabet.
Naboskabet var rigtig godt herude, vores mødre hjalp hinanden ved fødsler og ved sygdom, og ellers hvor der var brug for det. Mændene hjalp hinanden med redskaber til marken, hvor det var muligt. Der blev drukket aftenkaffe, og der blev spillet kort, og de to ting hørte nok nogen gange sammen 😊.  ”Det go´er dælen hulme godt her ue på engen”, ville Henry Andersen muntert ha´ sagt,  – han kom af og til for at høre, hvordan det gik her henne i ”Vestergade”, han boede selv nogle huse længere øst på, altså i ”Østergade” …   – – –   nej det var aldrig kedeligt at bo på Kongsengene 😊.
Der er i det hele taget blevet spillet rigtig meget kort her i huset, ikke bare med naboer, men også med familien – især min fars søskende og min mors brødre. Det fortælles, at når der blev spillet kort, skulle min mor ha´ kaffe og kage klar ude i køkkenet, og så skiftedes de til at gå derud og drikke kaffe, for det skulle de jo også nå at ha´, – og gik det rigtig godt, blev mine søskende sendt op til rutebilen for at stoppe den og sige til chaufføren, at ”faster Helga kommer altså lige om lidt og skal med rutebilen”…. Om det var sådan, ved jeg ikke, men det lyder meget sandsynligt 😊.  Kortspillet smittede af på os børn, vi fik hurtigt lært at spille kort, og når mine ældre søskende var hjemme på besøg, blev der altid spillet kort, – enten 31, 500 eller Olsen, – eller vi  spillede  ”Loppespil”  eller ”Æsel”. I en periode kom naboens Henning herind efter skoletid hver eneste dag, og så vi spillede vi Olsen.
Jeg kan huske, at far nogen gange var til præmiewhist i Vrensted, jeg ved egentlig ikke, om det var på skolen, eller hvor det foregik.
Jeg gik på danseskole i Vrensted, da jeg var 10 år, jeg dansede med vores nabopige Grethe, og til afdansningsballet i 1965 havde jeg fået den flotteste lyserøde tyl-kjole. Vores danselærer hed Jette Johnstad Møller, og det er lidt pudsigt, for efter at vi var flyttet her hjem, gik vi på et tidspunkt til dans i Løkken, og her var det igen – 30 år senere-  Jette Johnstad Møller, der var danselærer. Jeg viste hende en kvittering for betalt danseundervisning i 1965, for den havde jeg selvfølgelig også gemt 😊.
danseskole i Vrensted
Ellers gik vi til gymnastik i vinter perioden med efterfølgende opvisning i forsamlingshuset om foråret, det var i mange år Solveig Skovridder Eriksen, der stod for gymnastikken, så vidt jeg husker.
Fjernsyn var der kun nogle få herude, der havde, – Niels Sørensen havde et, og Sigrun havde et, så når vi gerne ville se fjernsyn, var vi henne ved Niels og spørge pænt, om vi måtte komme ind og se fjernsyn. Det var vi tit om eftermiddagen, tror det var Lassie og Flintstone, vi så. Der var også en serie, der hed ”Flygtningen”, den var vi meget optaget af, både unge og ældre. De voksne, vores forældre, kom også hos Niels for at se fjernsyn, når der var noget godt at se. Niels var ungkarl, havde altid boet sammen med sine forældre på det lille husmandssted, og jeg tror sådan set, at han nød, når der kom nogen, der gerne ville se fjernsyn. Der kunne være helt fyldt op i Niels´s meget lille stue, når vi var flere familier, der gerne ville se fjernsyn. Vi børn lå på gulvet, og de voksne sad i sofaen og ved spisebordet. Var det en god aften gik Niels  ud og fandt en appelsin eller to, som blev delt, – en sjælden gang fik de voksne kaffe, og så var det en rigtig god aften, så delte vi børn nemlig nogen gange en citron sodavand. Vi fik først fjernsyn i april 1969, og indtil da havde vi klaret os fint med Niels´ fjernsyn 😊. Mine forældre hørte Nyhederne i radioen hver middag i form af ”Pressens radioavis”, så de også kunne følge lidt med i, hvad der foregik ude i den store verden.
Skulle vi bruge telefon, måtte vi også til naboen. Anna og Jens Krogsgård havde den store vægtelefon, kan jeg huske,  så der måtte vi gå hen og spørge om lov til at låne. Senere, i 1967, fik Kjeld Pedersen også telefon i forbindelse med hans post som formand for husmandsforeningen. Det først var i starten af 70´erne, at vi fik telefon herhjemme, i 1972 tror jeg.
Jeg skrev i starten, at det føltes som om, der altid var sne om vinteren….., – vinteren var for så vidt en dejlig tid, bortset fra, når vi måtte kæmpe os igennem sneen nogen gange, når vi skulle i skole, – der skulle ikke så meget til, før vi ikke kunne cykle, og så måtte vi gå. Ellers legede vi meget ude i sneen, de sneskærme, jeg før har omtalt, gav nogle gode – ja bakker er nok så meget sagt, men så store driver, som man kunne muntre sig med. Når tæerne var blevet kolde, og vanterne var blevet våde, og det blev de egentlig ret hurtigt, for det var som regel strik-vanter, måtte man hjem og ha´ dem lagt til tørre på kakkelovnen.  Jeg husker tydeligt vinteren 1969/70, hvor der var så meget sne, at vejen herude var helt lukket, og der lå meterhøje driver overalt, nogle steder næsten helt op til telefontrådene. Så vidt jeg husker, var vores nabo Aksel Pedersen snefoged, han skulle så samle alle mændene herude, og så var det ellers ud med skovlen og grave vejen fri.
På billederne er det Bent Andersen og Niels Krogsgård, der er i gang med skovlen, mens Linda og Henning kigger på, – det sidste billede er Inga og Linda
Op til jul var vi rundt i samtlige forretninger i Vrensted og få julekalendere, de blev delt ud som en slags reklame vel nok, og jeg kan huske, at jeg har haft rigtig mange hængt op på væggen på mit værelse, – en fra slagteren, en fra købmanden, en fra Brugsen o.s.v.
Der blev slagtet gris, der blev kogt grønkål, og der blev bagt småkager og kogt klejner, og pyntet op.
Vores juleaften var hyggelig og dejlig, – jeg fik lov til at pynte juletræet den 24. om formiddagen, og vi var samlet hele familien. I en periode var jeg altid juleaften, hen på aftenen, lige en hurtig tur inde ved Kirsten og Chr. Poulsen, jeg var nok inde for at se, hvad Linda og Henning havde fået i julegave.   4.Juledag var vi til juletræsfest i forsamlingshuset om aftenen, og hvilken juletræsfest… det store træ, de levende lys og pynten, det var næsten helt magisk. Efter dansen om juletræet fik vi poser med slik, pebernødder og et æble,  og derefter spillede  ”Charles´s orkester” op til sanglege og dans.
Nytårsaften var vi børn altid ude og lave løjer først på aftenen. Niels Sørensen, som vi så fjernsyn hos, var i mange år herhjemme hos os og fejre nytårsaften, mine søskende var her, og familien fra Tolne var her også hver år, så der var liv og glade dage, – tit skete det, at der også kom nogen henne fra Henry Andersen hen på aftenen,  så det var altid festligt.
Vi lavede glidebaner på vejen (der kom ikke så mange biler dengang…) og på den is, der var på markerne, og vi gjorde et noget sølle forsøg på at stå på skøjter… det var de skøjter, der skulle skrues på gummistøvlerne, og jeg mindes en øm bagdel engang imellem, når vi faldt på den glatte is.
Der var en stor grøft lige her udenfor, den løb langs Kjelds vej, under vejen og hen langs vores ejendom, og ned mellem Aksels ejendom og vores, for at løbe ned i den lidt større bæk, Rørbæk. Den grøft gav mange oplevelser, både gode og dårlige…. Skulle vi over grøften henne ved stuehuset, var det ad en smal bro, – og den grøft er jeg faldet i flere gange. Jeg kan huske, at jeg havde fået en fin ny olivengrøn vinterjakke med noget hvidt pels-for i, og en morgen, da jeg skulle i skole, og skulle over broen, faldt jeg i grøften, og bagefter var pelsforet ikke hvidt længere ! Da var jeg godt nok ked af det.  Jeg faldt også i en sommer, og der var masser af brændenælder på grøftekanten, så det var heller ikke sjovt. Grøften kunne heldigvis bruges til andet end at falde i…. vi børn fangede masser af haletudser, som vi så puttede i syltetøjsglas (fyldt op med vand fra grøften), og vi prikkede omhyggeligt hul i låget, så de kunne få luft.  Grøften blev rørlagt og dækket til i 1968. På billedet nedenunder fra først i 60´erne kan man se grøften og den lille bro.
foto fra først i 1960erne – mit hjem –  Kongsengene 204, Kongsengene, Vrensted
Mange af os børn herude var med i 4-H, man kunne vælge forskellige områder at arbejde med, -husholdning, have og husdyr tror jeg, der var. Jeg havde i mange år Husholdning som mit område, jeg skulle bage eller lave mad, og så skulle jeg føre en slags log-bog over det. Der kom en konsulent ud og skulle se, når vi bagte eller lavede mad. Om efteråret var der 4-H fest i forsamlingshuset, hvor vi skulle udstille et eller andet indenfor vores område samt vores mapper, og så blev der bedømt og uddelt præmier, – ofte noget sølvtøj af en slags, skeer eller gafler. Til 4-H festerne var der musik og dans.
Vi var vel mere eller mindre selvforsynende herude dengang, – grisen blev slagtet, mælk fik vi fra køerne, vi havde jersey køer, så det var en god mælk, hvor der blev en god tyk fløde fra, jeg kan stadig huske fornemmelse af at skumme den tykke fløde af en skål mælk. Æg fra hønsene, og bær, frugt og grøntsager havde vi i haven. Jeg kan stadig se hylderne i spisekammeret for mig – fyldt op med saft og marmelade, som mor havde lavet af sommerens høst. Når vi havde slagtet, kom noget af kødet, måske flæsket, i saltlage, og resten op i frysehuset til Else, pakket ind i brunt papir og med en lille seddel på, og hvor vi havde tilsvarende seddel herhjemme i et lille hæfte, så når vi skulle ha´ en flæskesteg om søndagen, måtte vi ha´ en seddel med op til Else, og så gik hun ind i fryserummet efter pakken. Jeg kan stadig se hende for mig, den lille kone i træskostøvler og i en stor, tyk, ulden frakke, der lukkede den tykke dør op ind til fryserummet. Jeg kan ikke huske, hvor længe det eksisterede som frysehus, – i -68 kan jeg huske, at vi stadig afleverede og hentede pakker i frysehuset, men jeg husker ikke, hvor længe vi blev ved derefter.
Mælken blev leveret til mejeriet i Vrensted, og ofte var vi omkring mejeriet på vej hjem fra skole for at få mælkepengene med hjem, de lå godt i en brun kuvert med navn og nr. udenpå. Jeg synes kun, at jeg kan huske, at det var vognmand  Henry Nielsen, der i sin lastbil hentede mælk herude,  -det må virkelig ha´ været hårdt arbejde at skulle løfte alle de tunge mælkespande op på ladet af lastbilen. Mine søskende husker, at Jens Krogsgård – eller vist en karl derhenne fra-  kørte mælk her med hestevogn, men det synes jeg ikke, at jeg kan huske. Jeg kan godt huske Henry Nørlev med hest og mælkevogn, men kan ikke huske, om han kørte herude.
De æg, vi ikke selv brugte, blev leveret til Brugsen i Vrensted i de der store trækasser – bakker  med 25 æg i hver, som så blev stablet i trækasserne. Pengene vi fik for æg blev sikkert brugt til at handle for i Brugsen.
Bager-Peter kom i sin lille, gule varebil rundt på brødtur en gang om ugen . Han havde så bilen fyldt med brød og kager, især wienerbrød, som vi kunne købe. Jeg kan stadig se for mig, når han kom ind med bakken med brød og spurgte, om vi skulle ha ´noget i dag…. Franskbrød bagte min mor selv, så det var måske rugbrød , vi købte, eller en sjælden gang wienerbrød, og så var der glade dage, det var nemlig sjældent, vi ellers fik det. Far og Bager-Peter havde altid godmodige drillerier kørende, og jeg kan huske, at far tit sagde til Peter: ”Ja så´n en bette kage der kan vel ikke koste mere end 5 øre” 😊
Selv en frisør havde vi herude…. Vores nabo Aksel var ikke frisør, men han var dygtig med en saks og barbertrimmer, eller hvad den nu hedder, så han klippede en hel del herude, især mændene, – curler og krøller gav han sig dog ikke i kast med 😊 – min far blev altid klippet hos Aksel, – og jeg fik klippet pandehår, når det trængte. Jeg kan endda huske, at selv efter at Aksel var flyttet til Ingstrup, var vi på besøg hos Else og Aksel en aften, og det var midt i 70´erne, for far skulle klippes hos Aksel.
 Samme Aksel var en lun fyr og lidt af en spøgefugl, jeg kan huske et år til nytårsaften, da kom Aksel med en høne og satte den ind i gangen her, så det blev der meget sjov ud af.
Dagligvarer handlede vi for det meste hos købmand Lassen (Carl Larsen) oppe på Vrensted Østre Hede, det var en rigtig gammeldags butik, ja sådan tænkte jeg selvfølgelig ikke dengang, for det var jo sådan det var, men når jeg tænker tilbage, er det sådan en købmandsforretning, vi i dag besøger som museum mange steder, og det føles virkelig, som om det er 100 år siden, jeg var barn… 😊. Disken stod midt i butikken, og bagved var der hylder med diverse ting, – for enden af disken var der et glasskab, og så vidt jeg husker, var der ost deri. Ellers havde Lassen lidt af hvert, foruden kolonialvarer også glas, porcelæn m.m., og til jul havde han de flotteste julekalendere, husker jeg, nogen endda med lidt sølvglimmer på, det var fine sager. Når der skulle handles, kom mors store, solide flettede kurv bagpå cyklen, og så gik turen op til købmand Lassen. Om vinteren blev kurven bundet fast på en slæde, hvis der var sne, og vejen var glat. Den selv samme kurv har jeg stående i dag som aviskurv, – som et kært minde fra en dejlig tid. Rutebilen fra Løkken til Brønderslev havde stoppested ved købmand Lassen, man kunne sende pakker med rutebilen, så satte Lassen et flag ud i døren, og så vidste rutebils-chaufføren, at der var pakker, der skulle med. Skulle man med rutebilen, gik man indenfor i butikken og ventede, til rutebilen kom. Carl Larsen og hans kone Asta havde butikken i 38 år og lukkede i 1971. Købmand Lassen var over de 80, da han gik på velfortjent pension.
købmandsparret Asta og Carl Larsen bag disken – Den Østre Købmand på Vrensted Østre Hede
Arbejdet i marken foregik med hest og redskaber spændt efter, vi havde også hest, men fik i 1965 eller 66 en lille Ferguson traktor, og det var nye tider…., min var var stolt og glad for sit nye køretøj. De fleste herude havde hest i min tidlige barndom, men nogen skiftede så hesten ud med sådan en lille traktor. Vores genbo Kjeld Pedersen holdt sig til sine heste i den tid, han drev landbrug, og helt op i midt 80´erne høstede han stadig med selvbinder, det blev dog senere overtaget af maskinstationen, men ellers holdt Kjeld sig til sine to nordbagger, så da vi kom hjem i 1987, kunne jeg stadig opleve, at Kjeld gik i marken med sine heste, og det var simpelthen en lise for sjælen at se ham gå der, stille og roligt gik han op og ned ad marken, og engang imellem stoppede han og skulle lige ha´ piben tændt. Mine børn, især Simon, som var 5 år på det tidspunkt, fik lov til at være med Kjeld i marken, og det var ikke enhver forundt at få lov til at opleve det på den måde dengang, – at være med i det virkelige liv.
Kjeld i marken med hest og plov
Far, Christian og Kjeld får en sludder
Postvæsenet dengang var unægtelig noget anderledes, end det er i dag. Hedemann var post her på Kongsengene, og det foregik i rigtig mange år på cykel – i al slags vejr. Der var stort set post hver dag dengang, og man kunne betale regninger hos posten, pengene til regningen + regningen blev lagt på bryggersbordet, så hvis der ikke lige var nogen hjemme, klarede Hedemann det også endda. Min mor havde den aftale med posten, at hvis hun skulle ha´ bud med, bandt hun et mønstret halstørklæde ud på telefonspælen ude ved vejen, og så vidste Hedemann, at han skulle komme ind, hvis der ellers ikke var noget den dag. Allerbedst var det, når der engang imellem kom en pakke fra Daells Varehus, en stor brun papkasse, så var der glæde i det lille hjem. Da skrev man jo efter lidt af hvert… det var fortrinsvis tøj, men også meget andet, f.eks. julepynt, legetøj og slik…. Jeg har to dåser stående, hvori der engang har været bolcher fra Daells Varehus.
 Mange informationer og hilsner var jo også pr. brev dengang, jeg kan huske, at da min bror Jørn og hans kone fik deres første barn, Marianne i 1967, da kom der brev fra Jørn, at nu havde de fået den lille pige, og det var jo vel at mærke nogle dage efter, at hun var født. I dag ved alle, når et barn ser dagens lys, og de ved det i løbet af få minutter og endda med billede. Jeg kan også huske i forbindelse med min konfirmation, hvordan der kom breve fra onkler og fastre, at de gerne ville komme til festen.
Min storebror Kai købte midt i 60´erne en grammofon, en rejsegrammofon, den lignede en lille blå kuffert, og jeg tror den første plade, han købte, var ”Lille fregnede Louise”, – jo nu var vi sørme blevet moderne herhjemme, og hold da op som vi spillede musik, for der kom selvfølgelig flere og flere plader til. Jeg fik selv en af de der store spolebåndoptagere sidst i 60´erne, og jeg skal da lige love for, at der var musik her, og sikken et fremskridt at man kunne optage musik fra radioen, men man skulle lige huske at tie stille, for når man optog, kom alt med…. Ellers var det transistorradioen, der kørte med ”Efter skoletid”, Dansktoppen eller om aftenen ”Radio Luxemborg”.  Søndag middag hørte vi altid ”Ønskekoncert”, og senere kom ”Palmehaven” til fredag aften, tror jeg, det var.
Vi delte i mange år avis med vores naboer Kirsten og Chr. Poulsen, – når den var læst, blev den afleveret på bryggersbordet hos naboen, tror vi skiftedes lidt til at få den først. Døren var aldrig låst, hverken det ene eller det andet sted, heller ikke selv om vi var væk en hel dag, – at nogen skulle finde på at gå ind i ulovligt ærinde, var vist slet ikke i tankerne dengang…   Jeg kan huske, at vi på et tidspunkt skulle hente avisen i en bageovn, der stod i siden af vejen, der hvor Bodil Haugård nu bor, så vores avis var altid ” ny og varm”. Vendsyssel Tidendes avisbil leverede en del aviser der i bageovnen, og så hentede vi hver især vores avis.
      Go´e gamle Kongsengene 😊
I sommerferien var der altid masser af liv her i huset, Ella og Jørn var hjemme på ferie fra Als, og alle tre søskendes børn var her altid på ferie om sommeren,  – og jeg kan nogen gange her bagefter tænke,  gad vide hvor vi fandt alle de sovepladser…., men det gjorde vi, og jeg husker det på ingen måde som et problem. Til højtiderne var de også hjemme på ferie. Ella flyttede hjem med sin familie i 1971, men Jørn er blevet boende dernede.
Efter realeksamen i 1971 fik jeg arbejde i en Røde Kors børnehave i Brønderslev, jeg arbejdede hver dag fra 8-17, med 1 times middagspause, og hver anden lørdag til kl. 13. Jeg var med rutebilen hver dag. I 1971 var arbejdstiden 41,75 timer om ugen. Min første løn var på 774,00 kr., udbetalt 691,87 kr., som revisoren for børnehaven kom med i kontanter i en kuvert, – senere blev det til, at vi fik en check. Jeg ville gerne være pædagog, og dengang skulle man samle point for at komme ind på seminariet, d.v.s.  jeg skulle prøve lidt forskelligt, så det blev efterfølgende arbejde i bl.a. vuggestue, bh.- klasse, fabrik og på højskole, inden jeg i 1975 kom ind på Socialpædagogisk Seminarium i Ålborg, og i 1978 var jeg færdig som børneforsorgspædagog, som det hed dengang.
Min far døde i 1978, og i 1987 købte mor et mindre hus tættere på Vrensted . Vi, -Ove, Simon på 5 år, Ditte på 3 mdr. og jeg (siden kom Anne Dorte til i 1993) flyttede hjem på Kongsengene i april 1987, og det føltes virkelig som at komme hjem, – hjem til et hus hvor jeg kendte alle hjørner og kroge, kendte dørens knirken og hver et træ udenfor, omgivelserne og naboerne. Naboer som også var her, da jeg var herhjemme som barn, så det føltes trygt og godt. Det var naboer, som jeg havde fulgt op igennem livet både til hverdag og fest, og det var en stor glæde, at vi blev inviteret med til mange runde fødselsdage og andre mærkedage, hvor jeg så fik lejlighed til at hilse på hele deres familie igen. Det var naboer, som jeg senere kunne følge det sidste stykke vej, – det har føltes godt på en eller anden måde.
 Vi renoverede huset, – stalden blev lavet til værelser, et lille spisekammer og badeværelse, og der blev lavet nyt køkken (med gangen lagt til).  De søm, som min gynge hang i nede i stalden, da jeg var helt lille, sidder stadig i bjælken nede i gangen ved værelserne, jeg nænnede ikke, at de skulle tages ud og smides væk. Ligeledes sidder fars hylde til hans ”barberkasse”  stadig i køkkenet, en lille hjemmelavet hylde slået op under bjælken, og på den stod kassen med barbergrejet altid.
Vores børn kom i skole i Vrensted, og senere til Løkken,  Brønderslev, – og Hjørring, – de uddannede sig siden i hver deres retning og fik gode uddannelser, så det er dejligt, at de er ”kommet godt i vej” 😊.  Da jeg på et tidspunkt fortalte børnebørnene, at da jeg var på deres alder, havde vi hverken badeværelse, fjernsyn eller telefon, kom det prompte fra den ældste af drengene på 14:                    ”For h…… farmor,   – seriøst ??? ”,   og ja ….  jeg synes også, det lyder som om, det er 100 år siden, men det var sådan det var, og jeg synes, jeg havde en dejlig barndom.
Jeg synes, vi levede et godt liv herude, enkelt og nøjsomt, -der var måske ikke altid så meget at gøre godt med, men der var nok, og der var måske ikke altid så meget plads, men der var plads nok.  Alle svarede enhver sit, og vi lærte at passe på vores ting – og på hinanden. Der var en nærhed og et fællesskab her, og det var skønt at være en del af.
Kongsengene og vores forældre har gjort det godt, vi er i hvert fald 4-5 stykker, der er tilbage i vores hjem, og det må være et udtryk for, at her er godt at være 😊.
Jeg har heldigvis stadig en hel del kontakt med de ”børn”, jeg voksede op sammen med herude, og det er dejligt, når vi sammen kan mindes de gode gamle dage.
Jeg har desværre ikke så mange” livliner” tilbage herude ….. Jeg har heldigvis stadig Karen (Pedersen), som er 91 år, og det er dejligt at kunne spørge hende om noget herude fra, for hun husker rigtig godt og rigtig meget. ”Jeg kan godt nok kun huske tilbage til 1951”, siger Karen (de flyttede herud i 51), men det er rigeligt til mig, det er så fint. Vi får tit en snak om gamle dage, og hun var såmænd med til at tage imod mig engang for mange år siden 😊.
Lisbeth
Kongsengene 204 omkring 1906
foto fra 1944
foto fra 1965
foto fra 1982
foto fra 1997
I sommeren 1989 arrangerede vi, sammen med Grethe og Ib, ”gadefest” herude. Det foregik her i vores lade, som var blevet støvet af og fejet i dagens anledning, og der var heldigvis rigtig mange, der tog imod invitationen, og vi havde en hyggelig og sjov aften. Det blev starten på mange flere gadefester herude hver sommer, hvor vi skiftedes til at holde det.

Fotograferede – Huse fra Vrensted by år 2020

Kort over Vrensted by med gadenavne

Billeder af huse m.m. år 2020 fra Vrensted by og starter med

Bådstedhedevej når man kommer fra Thise til Vrensted

På vej mod Vrensted by med den flotte gamle Præstegård i midten af billedet
Bådstedhedevej 60 ———midt i billedet
Bådstedhedevej 32    ——- Jagthytten
Bådstedhedevej 35 – Vrensted Præstegård
På vej ind i Vrensted by
Bådstedhedevej 34
Bådstedhedevej 30
Bådstedhedevej 28
Bådstedhedevej 27
Bådstedhedevej 25
tv. Bådstedhedevej 23
Bådstedhedevej 23 ——det i midten
Bådstedhedevej 21 —-Denne store ejendom var engang “Den søndre købmand”, nu indrettet til beboelse

Kirkedammen
Den grønne plæne ved Ingstrupvej foran Kirkedammen
Vrensted Kirke — Her på den grønne plæne lå i sin tid Ørnholms Tårnurfabrik – Kirken set fra sydøst
Sct Thøgersvej 1 —-Den gamle Vrensted Byskole nedlagt i 1959 og nu indrettet som bolig
Den gamle Vrensted Byskole indtil 1959 set fra Bådstedhedevej
Bådstedhedevej 15 —–Lille Knudsgaard nu nedlagt som landbrug
Her stien til Nyhavn der går fra Sct. Thøgersvej/Bådstedhedevej til Søren Nielsens vej i Nyhavn
Udsigt mod Nyhavn fra Sct. Thøgersvej
Bådstedhedevej 10 —–Det gamle vaskeri nu indrettet som bolig
Bådstedhedevej 11
Bådstedhedevej 9
Bådstedhedevej 8 – den eneste dagligvare forretning i Vrensted marts 2020
Bådstedhedevej 7
Bådstedhedevej 5
Bådstedhedevej 1
Bådstedhedevej 1
Stationsvej 1 —-Ved Trehjørnet -Lægehuset med Lægerne Vestkysten – byens store arbejdsplads, har tidligere være Kommunekontor indtil 1970____..Her begynder Bådstedhedevej, Brønderslevvej, Stationsvej og Vingevej

Ingstrupvej startende ved Kirkedammen mod Ingstrup

Sct. Thøgers Kilde og Vrensted Kirke Her begynder Ingstrupvej
Ingstrupvej 3————herfra har indtil 1970 været drevet en lægepraksis nu alene bolig.

 

Vrensted Kirke —-Her på den grønne plæne lå i sin tid Ørnholms Tårnurfabrik – Kirken set fra sydøst

 

Ingstrupvej 10 —-stuehus til Vestergaard

 

tv. Ingstrupvej 5                                                               th Ingstrup 7,
Ingstrupvej 5  —- i midten
Ingstrupvej 9
Ingstrupvej 10 – gården Vestergaard
Ingstrupvej 13

 Ingstrupvej 18 —–Vrensted Vandværk

Sct. Thøgersvej til den gamle Station i Vrensted

Til højre -. Sct. Thøgersvej
Sct. Thøgersvej 2 – det hvide hus her var tidligere manufakturforretning
Til venstre   Sct Thøgersvej 1–den gamle Vrensted Byskole -Her begynder Sct. Thøgersvej
Sct. Thøgersvej 1 – den tidligere Vrensted Byskole indtil 1959, nu privat beboelse

nr 2 hus f.h. sct. thøgers vej 4                                      det røde nr. 6 – har tidligere været bageri med forretning
Kirken set fra nordøst fra Sct. Thøgers vej
Her den fine og velholdte Vrensted Kirkegård

Kirken set fra nord
tv. Sct. Thøgersvej 8
Sct Thøgers vej 1 –Den gamle Vrensted Byskole nedlagt i 1959 nu privat beboelse
Her fortsætter stien fra Byens Hus ned til Kirkedammen langs diget til kirkegården
Sct. Thøgersvej 10 ——Ane Maries Hus

Sct Thøgers vej 10 —–Ane Maries Hus opført af sagfører Anders Olesen, Vodskov – barnefødt i Vrensted
Sct. Thøgersvej 12 —–  Den ny Kirkegård
Fra den ny kirkegaard På stenen står: Det er livet, Det er lyset, Det er kærligheden der sejrer.
Vejen fra sct. Thøgersvej langs kirkegårdsdiget ned til Ingstrupvej ved gården Vestergaard
Her parkeringsplads ved Kirken og Ane Maries Hus
Sct Thøgers vej 13
Sct Thøgersvej 16 ——-herfra har været drevet vognmandsforretning

Sct Thøgersvej 15
Sct Thøgersvej 19
Sct Thøgersvej 17
Sct Thøgersvej 18
det gule hus Sct. Thøgersvej 20
tv. Sct. Thøgersvej 18,                                  th. nr. 16
Stationsvej 23 B
Sct Thøgersvej 21

Her lå tidligere et hus ud til Sct. Thøgersvej arealet er nu købt af Vrensted Vandvæk – Sct Thøgers vej 23 – se ovenfor
Her lå tidligere Borgerforeningens festplads “Anlæget”

Stationsvej – Vrensted

Stationsvej 12 —–Den gamle Vrensted Station
Autogården, Volvo v/ Svend Andersen. Her lå tidligere Borgerforeningens Anlæg med festplads
Stationsvej 30
Stationsvej 28
stationsvej 26

Stationsvej 24

 

Stationsvvej 23
Stationsvej 18
Stationsvej 18
Stationsvej 21
Stationsvej 22
Stationsvej 19
Stationsvej 17
Stationsvej 20
Stationsvej 15
Stationsvej 13
Parkeringsplads ved Stadion og Byens Hus
Stationsvej 16 ——Lejeboliger
Stationsvej 16 ——lejeboliger
Stationsvej 12 —–Byens Hus i Vrensted
Sct. Thøgers plads 2 ——Det gamle Alderdomshjem nu lukket
Sct Thøgers Plads 1
Fra Byens Hus går stien ned forbi Sct. Thøgers Plads, Ane Maries Hus, Kirken og ned til Sct. Thøgers Kilde og Kirkedammen

På Sct. Thøgers Plads mangler foto af nr. 3

 

Stationsvej 7
Stationsvej 5
Anders Olesens vej 1
Stationsvej 3
Stationsvej 1 ——-Lægehuset med Lægerne Vestkysten
Stationsvej 1 —–Til Byens Hus og Stadion ad Stationsvej
Vrenstedvej 502 ———her har været cykelhandel, slagter, gartnerforretning, sparekasse filial og nu tøjforretning
Stationsvej 4

Vingevej – Vrensted

Vingevej 43
Vingevej 32
Vingevej 31
Vingevej 25
Vingevej 30

Vingevej 28

Vingevej 23
Vingevej 26
Vingevej 22
Vingevej 20
Vingevej 17 –Gården den hvide
Vingevej16
Vingevej 18
Vingevej 9
Vingevej 6
Vingevej 4
Vingevej 11
Vingevej 13
Vingevej 14
Vingevej 19

 

Vingevej 10
Vingevej 11
Vingevej 9
tv det hvide hus Vingevej 6, ——-det gule er Vingevej 4
Vingevej 5 ———-her har været drevet et smedeværksted
Vingevej 4 ———i huset har været bibliotek og beboelse

 

Mod Trehjørnet
Her står fugletræet ved Trehjørnet
Vrenstedvej 502 ————ved Trehjørnet
Stationsvej 1 ——-ved Trehjørnet
Fugletræet lavet af Vrensted Billedhuggeren Bodil Dam og står ved Trehjørnet
Vingevej slutter her ved Trehjørnet.

Så fortsætter vi til bydelen Nyhavn med den gennemgående vej Gl. Byvej der forbinder Bådstedhedevej og Brønderslevvej

set fra vest Gl. Byvej fra venstre 15, 17, 19

 

 

set fra øst Gl. Byvej husene fra højre er Gl. Byvej 19, 17 og 15,  tv. nr. 18
Gl. Byvej 22 det hvide
Gl. Byvej 22
Gl. Byvej 30
Gl. Byvej 34
Gl Byvej 20
Gl Byvej 18 ———-herfra har været drevet maskinstation
Søren Nielsensvej 1
Stien fra Nyhavn til købmanden —-fra Søren Nielsens vej til Sct. Thøgersvej/Bådstedhedevej
Stien i 2020 fra Nyhavn til Kirken eksisterer stadig
Den buede vej er Søren Nielsensvej der kommer ud ved Trehjørnet – er en grusvej
nederst Gl. Byvej
Bystien 8
Bystien i Nyhavn nr. 6
Gl. Byvej 15
Gl. Byvej 15 tv og nr. 17 th.
Gl. Byvej 16
Hus på Søren Nielsens vej 4
Hus på Bystien i Nyhavn som er lukket på midten for gemmenkørsel,  Bystien 2
Gl. Byvej 7
Hus på Gl. Byvej 11
Gl. Byvej 5
Gl Byvej 8 —–Søndergaard som ikke længere drives med landbrug ligger ved siden af Præstegården
l Huse i Nyhavn st fra Sct. Thøgersvej huset tv Søren Nielsens vej 6 huset th. Søren nielsens vej 4
Fra Trehjørnet går grusvejen Søren Nielsensvej til Nyhavn

Vrenstedvej fra Trehjørnet til Tilsiggaard

Kig mod Trehjørnet
Vrenstedvej 505
Vrenstedvej 500
Vrenstedvej 503 ——-lejeeboliger
Vrenstedvej 496. ————-her har været tankstation og autoværksted
Vrenstedvej 499
det hvide Vrenstedvej 497 det grå 495
Vrenstedvej 494 ———-herfra blev drevet et vognmandsfirma
Vrenstedvej 492 ———- herfra blev drevet en malervirksomhed
Vrenstedvej 493.    -her har været frisørforretning og brødudsalg
Kig gennem Vrensted hovedgade
Vrenstedvej 488
Vrenstedvej 490
Vrenstedvej 486
Vrenstedvej 491 med værksted i baggrunden   ——her er blevet drevet en møbelsnedkerforretning
Vrenstedvej 491 – nymalet
Vrenstedvej 493
Vrenstedvej 495 ———her har været et brødudsalg
Vrenstedvej 497
Vrenstedvej 486
det gule Vrenstedvej 487 B.  ——-her har været en cykelsmed og en damefrisør
Vrenstedvej 487 A ———her har været en karetmager
Vrenstedvej 485
Vrenstedvej 483
Vrenstedvej 481

 

Vrenstedvej 479
th. Vrenstedvej 477
tv. Vrenstedvej 482.  – ——her var en postekspedition
Vrenstedvej 480 —–det gamle Frysehus nu bolig
Vrenstedvej 478
Vrenstedvej 476
Kig mod syd
Vrenstedvej 475. ———her har været drevet en smedeforretning
Vrenstedvej 474 ———— herfra blev drevet en vognmandsforretning
Vrenstedvej 472
Vrenstedvej 473
Vrenstedvej 470
Vrenstedvej 468
Vrenstedvej 466.  her har været et tømrerværksted
Vrenstedvej 471
Vrenstedvej 469
Vrenstedvej 467 —-Det gamle Vrensted Andelsmejei “Lykkens Prøve” –
Th. det gamle mejeri og tv. Det gamle forsamlingshus

 

mangler: Pilgårdsvej 6

Vrenstedvej 464  -Th. den gamle Vrensted Brugsforening
Vrenstedvej 465 —Det gamle Vrensted Forsamlingshus
Vrenstedvej 464.  ———her har været drevet træsko- og købmandsforretning
Vrenstedvej 465

 

Vrenstedvej 463
Vrenstedvej 460
Vrenstedvej 461 —Her den gamle foderstofforretning nu overtaget af mekaniker Svend Andersen, indrettet som reservedelslager
Her slutter den bymæssige bebyggelse i Vrensted

 

Kirkemarks Vej – Vrensted

Kirkemarksvej 3
Kirkemarksvej 7
Kirkemarksvej 9
Kirkemarksvej 15 – det gule hus
Kirkemarksvej 12
Kirkemarksvej 10
Kirkemarksvej 13
Kirkemarksvej 8
Kirkemarksvej 6 tv og nr. 4 th.

Oluf Jensens vej – Vrensted

Oluf Jensens vej 3
Oluf Jensens vej 5
Oluf Jensens vej 7
Oluf Jensens vej 8
Oluf Jensens vej 6

mangler – Oluf Jensens vej 4

Anders Olesens vej – Vrensted

Anders Olesens Vej – Vrensted

Her kører man ind fra A C Andersens vej til Anders Olesens vej – Huset Anders Olesens vej 13
Her kører man ud til “Hovedgaden” – Vrensted Vej ved det røde hus- Huset er Kirkemarksvej  3
Anders Olesens vej 14
Anders Olesens vej 12
Anders Olesens vej 2
Anders Olesens vej 3
Anders Olesens vej 5
Anders Olesens vej 7
Anders Olesens Vej 9
Anders Olesens vej 12
Anders Olesens vej 10
Anders Olesens vej 8
Anders Olesens vej 6

Anders Olesens vej 4

Anders Oleasens vej 2

 

mangler: Anders Olesens vej 11

A.C. Andersens Vej – Vrensted

A.C. Andersens vej 4
A C Andersens Vej 5

Fotograferede – landejendomme og huse omkring Vrensted år 2020 (excl. byen)

Vrensted billeder år 2020 excl. byen

Jeg håber ikke jeg støder nogen ved at have taget de mange gode og mindre kvalitetsmæssigt ikke så gode billeder. Ønsker nogen billeder fjernet gør jeg det straks, når jeg bliver gjort opmærksom herpå. Er der skrevet noget forkert retter jeg det gerne.
A C Andersens Vej 16 —-Det flotte gård “Mellegaard”, Vrensted set fra nord i 2020.
A.C. Andersens vej 5,—— set fra vest den flotte pæne hvide Ejendom
AC Andersens vej 5
A C Andersens Vej 30
A C Andersens Vej 33 ——Kirkemarken blev opført af sagfører Anders Olesen og tænkt som en Landbrugsskole, men blev aldrig til noget.
Munkebrovej 4 ——Tilsiggaard
Munkebrovej 4 ——Tilsiggaard
Den høje bygning den gamle Foderstofforretning nu Autogaarden i Vrensted ved Svend Andersen på Vrenstedvej
Mejeribyen huse set fra vest
Rykindvej 13 —-gemt bag træerne Brusgaard
Vrenstedvej 415 ———      Bækgaard
Vrenstedvej 400, ——-Kærgaard
Vrenstedvej  407 ————Slotsgården
Vrenstedvej 380,  ———Kærgård
De mange fine og velholdte ejendomme på Hulbakvej kommer herunder
Hulbakvej 144
Hulbakvej 132
Hulbakvej
Hulbakvej 107
Hulbakvej 84
Hulbakvej 87
Hulbakvej 84 – Roden
Hulbakvej
Hulbakvej
Hulbakvej
Hulbakvej
Åsendrupvej 66, ——Vestergård på jordemorbakken
Åsendrupvej 42 ——-Det gamle Jordemor hus på Åsendrupvej ved jordemorbakken
Åsendrupvej 86 —-Ejendommen set fra vest

Åsendrupvej 41, ——-Nørregaard
Åsendrupvej  57 ———Kræmmergaard
Hulbakvej 4 ——Tæt ved Golfbanen på Vrenstedvej denne flotte ejendom
Vrenstedvej 253 ——-Søndergaard i Åsendrup
Vrenstedvej 287——-Bagterp nu kaldet Cirkusgården
Cirkusgården på Vrenstedvej 287
Vrenstedvej 287 , Stuehuset på Bagterp/Cirkusgården
Vejen til den gamle Åsendrup Skole på Vrenstedvej 297, mellem Vrensted og Løkken

Herunder velholdte huse og ejendomme i Vringelby på Vrenstedvej mellem Vrensted og Løkken

Vrenstedvej 334, ——Vringelby

 

Vrenstedvej 334, Vringelby
Vrenstedvej 331, Vringelby
Vrenstedvej 335, Vringelby
Vrenstedvej 341, Vringelby
Vrenstedvej 341 —————Vringelby

Herunder ejendomme på Rykindvej i Vrensted

Rykindvej 83 —————-Teglgaard
Vrenstedvej 297, ——-Åsendrup Skole set fra Rykindvej
Rykindvej 72. ————-Langagergaard
Rykindvej 56
Rykindvej 62 ——Hulgaard
Rykindvej  54 ——-Højgaard
Rykindvej 18 ,,,,,,,,,,,,, Fodermesterhuset ved Rykind bagved ligger gården
Rykindvej  13 ——-Brusgaard –
Rykindvej 14 – Gården Rykind
Munkenrovej 46. ——Her ejendommen lige ud for Rykindvej på Munkebrovej nede af grusvejen bor billedhuggeren Bodil Dam på ejendommen som nu hedder Pont Cottage

Munkebrovej 76, Drivsholm , desværre ingen farvefoto
Mellegaard set fra nord fra Munkebrovej

Herunder ejendomme på Pilgårdsvej i Vrensted

Pilgårds Vej 8 og 8A – garageanlæg

mangler:

Pilgårdsvej 21 – Aagaard

Nørkær 30

Nørkær 20

Set mod nord fra Pilgårdsvej til Nørre Kær
set mod nord fra Pilgårdsvej, tv. Drivsholm
Pilgårdsvej 51, Lindegården på Pilgårdsvej

Pilgårdsvej 71, Pilgård/Høngaard sagfører Anders Olesens barndomshjem – ingen foto

Pilgårdsvej 90, —————Østergaard set mod syd fra Pilgårdsvej
Pilgårdsvej 124, ———Havrevang
Pilgårdsvej 161, ———-Hedegaard
Hedegaard og møllerne på Stenum Hede
Pilgårdsvej 104 ——- Enggaarden
Pilgårdsvej 195,———— Toftegaard
Opr. hovedindkørsel til Toftegaard på Pilgaardsvej
Pilgårdsvej 201 —————Måske et tidligere fodermester hus til Toftegaard på Pilgårdsvej

 

Pilgårdsvej 216 ———-Stuehus til Eriksminde
Pilgårdsvej 216 ————Eriksminde
Brønderslevvej 191 -Havgaard
Eriksminde ø.tv, Ulstruplund n.th.
Brønderslevvej 156, ———Ulstruplund v/ Østre Skole
Sundstedvej 2, ————-var opr. Østre Skole på Øster Heden på Brønderslevvej
Sundstedvej 2 ————Den gamle Østre skole
Brønderslevvej 192,——- ejendom øst  for Østre skole
Sundstedvej 29, 31 og 49
Brønderslevvej 107, ——-Smedegaard på Brønderslevvej øst for Vrensted

Herunder ejendomme og huse fra Østre Skole mod Vrensted og Vrensted Fælled ved Kongsengene vejen Læs videre “Fotograferede – landejendomme og huse omkring Vrensted år 2020 (excl. byen)”

Som tiden dog går og hvor er der mange gode minder, gennem 50 år

Foto fra 1970 Else Marie Haugaard og Jens Otto Madsen – for 50 år siden
Foto ca. 50 år senere i år 2020
Jens Otto fortæller om
Ungdom og ægteskab

Den 1. november 1963 var der på gården Rykind i Vrensted hos Niels og Solveig Skovrider Eriksen blevet ansat en pige i huset. Hun var fra en gård i Taars. Hun havde haft et år på Halvorsminde Ungdomsskole og derigennem lært en Vrensted pige at kende og været med hende hjemme på besøg fra Ungdomsskolen. Sikker også til bal i Forsamlingshuset. Det gjorde måske udslaget til, at hun søgte en plads som pige i huset på Rykind i Vrensted.
På det tidspunkt var der på den nye skole i Vrensted blevet oprettet en ungdomsklub, hvor der engang ugentligt var klubaften med forskellige aktiviteter,  som åben sløjdlokale, hvor man kunne lave forskelligt. Desuden var der forskellige spil, bordtennis m.m. og steder hvor man kunne hygge sig.
Rygter løber jo hurtigt i et lille landsbysamfund, også om de nye piger og karle som var blevet ansat i Vrensted til første november, som jo var skiftedag ude på landet.
Spændingen var stor om de nye tilflyttere også mødte op i den lokale Vrensted Ungdomsklub på den nye skole.
Rygter fortalte, at der bl.a. var ny pige i præstegården, hos lægen, på Rykind m.fl.
Der skete det, at nogle af dem, heriblandt Rykinds pige mødte op sammen med sin veninde fra Halvorsminde Ungdomsskole og selvfølgelig blev hun og de andre tilflyttere eftertragtede blandt Vrensteds unge mænd.
Så jagten gik ind. Der blev ikke ved første øjekast for mit vedkommende knyttet kontakt til pigen fra Rykind,  men med tiden blev min oppasning af Rykinds pige gengældt.
På det tidspunkt var jeg 2. års bankelev i Brønderslev Bank. Forholdet holdt dog ikke længere end til dec. 1965, men senere blev det heldigvis til en genforening, og i 1969 besluttede vi os for at ville købe en grund i Vodskov og bygge hus, opfordret af Else Maries far, som tilbød at  være ulønnet håndlanger for mureren. De kom begge kørende fra Taars til Vodskov hver dag i et halvt år og sammen med de andre håndværkere, der skulle bruges, fik vi opført et dejligt hus i Vodskov og klar til indflytning  november 1970, samme dag som vi blev gift i Vrensted Kirke, med efterfølgende bryllupsfest i Svanelunden i Hjørring.
Else Marie arbejdede som pædagog i Vodskov og jeg arbejdede stadig i Brønderslev.
Her sidst på året i 2020 har vi holdt sammen som ægtefolk i 50 år.
Det vil jeg sige er ret stort og noget jeg er taknemlig for.
Vi har været så heldige at få to dejlige piger Mette i 1972 og Trine i 1975 og de har øget vores lille familie med fire børnebørn og to svigersønner.
Her er billeder fra et bryllup og en fest i 1970 – for 50 år siden.

Vrensted Kirke

 

 

 

 

ca. 50 bryllupsgæster i  Svanelunden i Hjørring
th. Else Maries mor og far
Gode venner i mere end 50 år
Forrest Henning og Moster
th. min mor og far
th. gode venner i mere end 50 år
Hvad mon bruden tænker på ?
tv. gode venner gennem mere end 50 år samt moster
Mon ikke det var Is lagkage til dessert !
Musikken klaver og harmonika var smeden fra Rakkeby
Så skal brudgommen trækkes ud til brudevalsen
Her med bruden på skødet snakkes med far og bror
Else Marie danser sikkert en vals med sin far
Else Maries far i snak med pastor Mikkelsen som viede os
Så hygges der ved kaffen
Livets gang med børn i Vodskov og Brønderslev

Samtig med at vi blev gift, flyttede vi i nybygget hus i 1970 i Vodskov.

Else Marie arbejdede på Institutionen i Vodskov i Hammer Bakker. Jeg arbejdede i Brønderslev i Handelsbanken.
Vi havde købt grund i en ny udstykning i Vodskov og havde snakket om at at når både grund og  bil var betalt, ville vi gå igang med opførelse af et hus på grunden.  Så da tiden kom, fik vi tegnet et hus, som efter flere tilretninger  til sidst kunne godkendes af os begge og vi fik byggetilladelsen i hus og gik igang i foråret 1970. Ved opførelsen benyttede vi flere Vrensted håndværkere. Smed som lavede alt VVS, var smedemester Bjarne Mikkelsen, Elektriker var Knud Erik Jensen, som var flyttet til Tylstrup og maler var malermester Poul Jensen, Vrensted. På tømrerarbejde havde vi min svogers mester fra Hjørring og murer og murerarbejdsmand som var min svigerfar var begge fra Taars.
Huset var indrettet med en sove afdeling med tre værelser. Dem lejede vi ud de første år, til ansatte som arbejdede i Hammer Bakker på Institutionen. Der blev indrettet køkken i vores baggang.
Ved for indgangen havde vi gæstebadeværelse og værelse, som vi selv kunne benytte. I januar 1972 kom så Mette til. Vi havde stadig tre lejere, så vi fik skruet et par kroge op i loftet i vores soveværelse, hvor vi så fik hængt en lille seng/vugge op til hende. Værelset var ikke stort. Meget praktisk, vi kunne blot stikke foden op for at vugge hende. Efterhånden som lejerne sagde op indtog vi deres værelser og da den sidste flyttede ud, flyttede vi ned i et stort soveværelse og Mette fik sit eget værelse. Det blev en skøn tid. Vi fik anlagt haven, lagt fliser og vi fik sørme også råd til en ny bil. Det var en drøm af en 5 dørs Simca 1100 købt hos en af bankens kunder i Brønderslev. Vi fik nye venner i Vodskov, som vi stadig har her 50 år efter. I foråret 1974 fandt vi ud af, at vi gerne ville have sommerhus. Min søster overtog min mors sommerhus efter vores fars død. Vi fandt et helt nyopført hus på 52 m2 i Kryle Klit ved Blokhus – et Høm Bjælkehus. Vi må have regnet på, at vi kunne have råd til det også. De første år lejede vi det ud i højsæsonen og kunne så selv bruge det uden for sæsonen.
I 1975 fik vi endnu en pige -Trine. Else Marie kom da på nedsat tid med 25 t ugentligt. Det betød meget for os, således at børnene ikke skulle være så meget i dagpleje hos vores nabo.
Vi befandt os godt i Vodskov med gode naboer og gode venner, hvor vores børn trivedes. Inden Trine kom til, havde vi holdt vi flere ferier sammen med Else Maries forældre. Vi var så heldige at kunne låne bankens sommerhuse rundt omkring i Danmark, noget som vi også fortsat benyttede os af, efter at Trine var kommet til.
I 1977 var vi begyndt at overveje at flytte til Brønderslev. Vi fik huset i Vodskov solgt inden vores nye hus i Brønderslev var færdigt. Else Marie fik orlov i fire måneder og vi var så heldige at kunne leje et helt nyt fodermesterhus på gården Øster Gerndrup i Øster Brønderslev af en af bankens kunder. Mette kunne fortsætte sin skolegang i skoleen  i Ø. Brønderslev. Den først april 1978 kunne vi igen flytte ind i et helt nyt hus på Ydunsvej i Brønderslev. Det betød desværre, at nu var det Else Marie, der skulle køre en lang tur for at komme på arbejde. Heldigvis varede det ikke længe inden den store udflytning fra Hammer Bakker begyndte. Det betød, at hun fik arbejde på en boenhed i Brønderslev. Her arbejde hun indtil hun gik på efterløn som 60 årig.

Pigerne fik deres skolegang i Brønderslev, og begge fik også et ophold på Hørby Ungdomsskole. Efter to år og 10 klasse der, tog Mette et år som aupair til Canada og herefter gik de begge på Brønderslev Gymnasium og senere havde de et par års udlandsophold. De har begge haft Kibutz ophold i Israel og Trine et halvt år på Hotel i Caribien og de har har flere gange rejst med rygsæk i Østen og USA, inden de påbegyndte deres uddannelse til pædagoger som deres mor.
Efter at pigerne var flyttet hjemmefra, begyndte vi at overveje at flytte fast i sommerhuset, som var udvidet flere gange og sagtens kunne danne rammen om vort hjem. Huset i Brønderslev var for stort til to personer og der var meget, der skulle holdes udenom med have m.v.
I foråret år 2000 fik vi solgt og den nye adresse blev så det om- og tilbyggede sommerhus i Kryle Klit ved Blokhus.
Mette og Trine var færdiguddannede og Mette købte hus i Vejgård og senere købte Trine Ejerlejlighed i Vejgård. Det blev så her vi gik til hånde, indtil vi fik indrettet deres boliger, som de ønskede det.

Vi boede i sommerhuset fra foråret 2000 indtil 2007, hvor vi endnu engang flyttede, nu til nyopført Andelsbolig i Sæby. Sommerhuset i Kryle Klit var blevet solgt og et andet sommerhus fra 1994, var blevet købt ved Saltum Strand.

Vores ferier startede først med telt, ikke altid lige sjovt

Senere har vi gennem mange år ferieret med bil og campingvogn. Kørt i hele Europa også til Syd Europa

 

Sådan startede vi med et lille sommerhus i 1974 i Kryle Klit ved Blokhus, og vi var lykkelige for det.
Det blev vort hjem i mere en 20 år i Brønderslev
Vi havde både søer og skov på de 7,5 tdr. land som vi havde tilkøbt lige foran sommerhuset i Kryle Klit
Huset i Kryle Klit blev med tiden udvidet til ca. 150 m2 plus garage og carport
“Den tredie alder”
Pensionisttilværelsen i sommerhuset i Saltum
Lille Fiskerbanke 7, Saltum Strand vores faste bopæl siden 2011.

Efter 30 år indenfor bankfaget, blev der midt i 1990 erne krise i landet og også indenfor pengeinstitutterne. Man skulle skære ned på omkostningerne og forsøge at rationalisere. I vores Afdeling i Brønderslev blev der også skåret ned og 5-6 kolleger måtte forlade afdelingen. Jeg selv undgik, men blev senere forflyttet til Frederikshavn, og efter tre år der,  blev det så min tur til sammen med fire kolleger, at måtte forlade banken i 1997  51 år gammel. Jeg havde da været i banken i 35 år, heraf de 32 år i Brønderslev.
Det viste sig dog hurtigt et nyt job til mig i Brønderslev Hallen, hvor jeg blev økonomiansvarlig. Her fik jeg så lov til at være i godt fire år, hvor der så skulle ændres i administrationen. Der gik dog kun kort tid inden jeg igen blev hentet til et job som økonomiansvarlig i en større erhvervsvirksomhed i Brønderslev. Indrømmet, det var en større mundfuld end jeg var uddannet til, så det varede blot et år. Herefter var jeg på dagpenge fra 56 år indtil 60 år hvor jeg gik på efterløn og blev folkepensionist som 65 årig i 2011.
Allerede i år 2000 solgte vi huset i Brønderslev for at bo permanent i Sommerhuset i Kryle Klit, som vi havde udvidet og fået indrettet til helårsbeboelse og hvor vi gerne ville være. Så da jeg blev ledig, kunne jeg tumle mig på de tilkøbte 7,5 tdr. land skov, med bl.a. fældning og plantning, mens Else Marie fortsat arbejdede i Brønderslev.
Men i 2007 havde vi bestemt, vi ville flytte til Sæby, det var der mange der gjorde. Sæby har skov og strand og hygge. Så endnu engang skulle vores hjem sælges og vi fik hurtigt sommerhuset godt solgt, så vi både kunne købe en ny andelsbolig i Sæby og et nyere sommerhus ved Saltum Strand.

Vi boede 4 år i Sæby, men Vestkysten trak.   Selv om vi havde en skøn bolig i Sæby, ville vi gerne tilbage til vestkysten. Så sommerhuset i Saltum fik den store overhaling og vi fik opført en stor garage. Så i 2011 flyttede vi på ny igen permanent i sommerhus i Saltum, hvor vi befinder os godt.

Efter at Else Marie også kom på efterløn, fik vi mulighed for at rejse, hvilket vi har gjort lige siden.

Vi har rejst i hele verden. Lange og korte rejser. Med fly og på krydstogter. I egen bil og med campingvogn.

Europa på kryds og tværs, flere østlande, Rusland,  Ægypten, Tunesien, Israel, Canarie Øerne, Øerne i  Middelhavet, Thailand, Vietnam, Singapore, Indien, Nepal, Bali, Sri Lanka,  5 uger i Syd Afrika projekt Børnehjem, Mellem Østen, Dubai, Suez Kanalen, Nord Amerika (både nord fra øst til vest og syd staterne) og Syd Amerika, Mexico, Vest Indiske Øer, Norden,  Færøerne, Island, Nordkap plus mange skønne steder i Danmark og mange flere kunne nævnes.

Gennem mere end 20 år har vi kørt med vores campingvogn i hele Europa, flere gange har vi været afsted helt op til seks uger og nydt, at vi også  har haft den mulighed. Vores motto er “At rejse er at leve”. Vi håber at vi kan gøre det længe endnu.

Vi har også haft tid til at hjælpe pigerne og deres familier i Brønderslev med pasning af børn og diverse ombygninger, og har de senere år også været sammen med dem og deres familier på rejser her i Europa.

Vi har søskende begge to, med dem  har vi  megen kontakt og har desuden en god og trofast vennekreds.

Vi har fået nye bekendte i Saltum også via vores frivillige arbejde på Egns Samlingen i Saltum, hvor vi nyder at komme. Der har vi fast en formiddag om ugen og kommer der ikke mindst for det sociale samvær.

Februar 2020 – Jens Otto

 

 

NOSTALGI – Billeder fra en konfirmationsfest i Vrensted 27.03.1960

NOSTALGI -Billeder fra Jens Otto Madsen‘s Konfirmationsfest for 60 år siden den 27.03.1960
Jens Otto mellem mor Ida og far Elith i Biblioteket på den nye skole
13 årig Konfirmand 21.03.1960
fætre og kusiner
kusiner og fætre
kusiner og fætre
bedstemor Laura  og farfar Otto, de var hver især blevet alene
Søster Bente og tv. bror Karsten og en fætter
Her bl.a.pastor Mikkelsen og onkler og tanter
Nogle Vrensted folk m.fl.
Her pastor Mikkelsen og onkler og tanter
Her Vrensted folk
onkle og faster tv og th. Vrensted folk
Venner og familie
Bagerst f.v. tre Vrensted piger og fire kusiner
Konfirmand og ældste kusine
Konfirmanden med bror Karsten i hvid skjorte og tre fætre
Så er der kaffe og hygge hjemme i stuerne i huset overfor skolen her to tanter
farfar Otto nyder en cigar
Her min far tv og en af mor og fars venner
her fars søster tv. og to tanter
tv moster Mie og mor Ida
tre onkler
Vrensted folk
onkel
to onkler
Johanne Vestergaard og Aase Mikkelsen
Bedstemor Laura og Vrensted folk

 

 

 

Konfirmandholdet 1960 ved  Vrensted Præstegård, som kommer både fra Vrensted og Thise sogne
Vrensted Kirke

 

 

 

 

“Eriksminde”, Pilgårdsvej 216

“Eriksminde” er i  2020 ejet af Ole Vingaard Olesen

Ejendommen ligger ca. 1,5 km øst for Vrensted by. Ole Vingaard Olesen har for en del år siden overtaget den efter sin far. Hans  slægt har nu ejet gården i mere end 100 år. Hans tip oldefar købte ejendommen i 1890.

“Eriksminde” er nu blandt de fire største gårde i Vrensted.

Der er gennem de senere år tilkøbt store jordarealer fra flere naboejendomme, således drives der her i 2020 ca. 445 ha, hvorpå der avles korn, frø, raps, kartofler og roer.

Der er en stor svineproduktionen på ejendommen,  som producerer ca  13.000 slagtesvin årsbasis. Seneste bygningsudvidelse af ejendommen var i 2003/2004.

Pilgårdsvej 216, luftfoto fra 2018

 

Eriksminde, foto ca. 1946-52

Eriksminde, Pilgårdsvej 216, Vrensted

 

 

 

 

 

matr. nr.34-a Vrensted by, Vrensted

opr. areal 45 tdr. land

Der drives i 2020 ialt 445 ha.

345 ha  som ejes og 100 ha som lejes

Gården drives som før nævnt, med en stor svineproduktionen samt planteavl.

Gården er opr. opført ca. 1880 o.s.

ejere

2003 Ole Vingaard Olesen

19 ?    Børge Olesen

1947  Chr. J. Thomsen

1920 Hans Thomsen

1890 Jacob Pedersen

1890 blev ejendommen

udstykket fra Børglum Kloster

Til ejendommen ejes nu jord fra Toftegaard, fra Havgaard og fra Smedegaard. Desuden er tilkøbt ejendommene Aagaard, Kolbrolund og Søndermarken

Gården “Østergaard” – Pilgårdsvej 90, Vrensted og familien Østergaard

 

 

HISTORIEN  OM

Gården ”Østergaard” – Pilgaardsvej 90, Vrensted

og

familien Østergaard

Chr. N. Østergaard er født 11.07-1896 på Østergaard i Vrensted.

Chr. N. Østergaard

Chr. N. Østergaard overtog i 1921 sin fødegård, Østergaard i Vrensted efter sin far Niels Chr. Nielsen, der havde ejet den siden 1894 hvor han købte den.

Han var blevet gift med Johanne F. Nielsen, ”Kræmmergaarden” Vester Hjermitslev. Hun var født den 08.03.1900

I ægteskabet var der tre børn, sønnen Niels Østergaard, født den 20.12.1922, desuden var der to piger.

Det var en af egnens bedste gårde på 70 tdr. land, og den nye ejer havde både lyst og dygtighed til at arbejde med jorden og anså bondens arbejde som det mest eftertragtelsesværdige. Det var gode betingelser at starte under, og de efterfølgende år viste en fremgang, der resulterede i et mønster drevet landbrug.

Hans interesse for foreningsliv, det folkelige og det åndelige, slog ret tidligt igennem, og det varede ikke længe, før folk fik øjnene op for, at han kunne og ville mere end gennemsnits mennesket. I 1933 blev han indvalgt i bestyrelsen for Brønderslev og Omegns Landboforening. I 1940 valgtes han til formand, og han kunne således snart have holdt 25 års jubilæum som formand.

Som formand for foreningen var han lydhør over for nye strømninger i landbruget, og han var en ivrig og energisk forkæmper for andelsbevægelsen. Det skyldes for en stor del ham, at Landboforeningen i dag råder over en velindrettet landbrugsgaard i Brønderslev. Den er blevet et samlingssted for landboer, der kommer til byen, det er også her der holdes auktioner og – eksportmarked og også findes en Andels Indkøbsforening for landbrugsmaskiner.

Som leder af den store forening, viste Østergaard djærvhed og mod; der stod respekt om hans navn, og han fremsatte sine meninger uforbeholdent og bestemt. Det bevirkede, at folk gerne lyttede til, hvad han havde på hjertet, og han forstod at tale til både ældre og til ungdommen. Han fulgte med særlig interesse arbejdet på Landboskolen i Brønderslev, og mange unge har ved afslutninger paa skoleåret lyttet til hans gode råd og henstillinger om at dygtiggøre sig.

Hans interesse for ungdommen kom også til udtryk i stiftelsen af en etableringsfond til hjælp for unge, nystartede landmænd. Det var hans idé, og det var på grund af hans energi, fonden blev stiftet. I dag har fonden en betydelig kapital, og hvert år uddeles der beløb af den.

Et hverv, der bragte ham i forbindelse med mange landboere var hans medlemsskab af Grundforbedringsudvalget for Hjørring amt. Han blev valgt ind som repræsentant for Landboforeningerne i 1940, og fra 1946 til 1955 var han udvalgets formand. I denne periode bortforpagtede han ”Østergaard” til sønnen, Niels Østergaard, og han boede derefter i en villa i Vrensted, indtil han købte Slotsgaarden.

Han var i mange år medlem af menighedsrådet ved Vrensted Kirke og formand for Vrensted mejeri, men mest vil han sikkert huskes som en dygtig og initiativrig formand for Landboforeningen, hvis medlemmer skylder ham meget, for hans kærlighed til standen og hans rige evner til at gennemføre betydelige fremskridt på fornuftig og velfunderet basis.

For sin betydelige indsats modtog Chr. N. Østergaard ved Landboforeningens jubilæum Ridderkorset.

Chr. N. Østergaard var en kendt Skikkelse inden for dansk landbrug. Bedst kendt var han som formand for Brønderslev og omegns Landboforening, et hverv, han røgtede med stor nidkærhed og aldrig svigtende interesse.

 Desværre blev han syg og efter mere end et års sygdom med flere indlæggelser på Brønderslev sygehus og Kommunehospitalet i Aarhus, døde gdr. Christian Nielsen Østergaard, Vrensted, i 1963 i sit hjem, Slotsgaarden i Vrensted, 67 år gammel.

 I 1947 havde sønnen Niels overtaget “Østergaard” efter forældrene og samtidig blev han gift med Else Marie Drivsholm der født den 29. maj 1922 i Toftegaard, Vrensted sogn, datter af Maren og Thomas Drivsholm, Toftegaard, Pilgårdsvej 195, Øster Hede, Vrensted.

Else og Niels Østergaard

 

Niels og Else Marie Drivsholm havde begge gået i skole i Vrensted Østre Skole og hun havde senere haft et ophold paa Havbro Ungdomsskole. Ellers opholdt hun sig hjemme indtil sit 18. år og efter at have været elev på Rødding Højskole og Hadsten Husholdningsskole i 1940 havde hun plads som husassistent i Hadsten paa den private realskole. Desuden var hun kokkepige paa Skanderup Nørregaard ved Lunderskov, elev på Askov Højskole i 1945-1946, ansat en sommer på et badehotel i Løkken samt beskæftiget endnu en periode hjemme inden giftermålet. Siden har hun været medhjælpende hustru.

Else Marie Drivsholm har været formand for det lokale husholdningsudvalg indenfor Landboforeningen i en årrække og medlem af Vrensted Menighedsråd. Endvidere har hun gennemgået kurser i bl.a. almuemaling og blomsterbinding.

Niels Østergaard havde efter skolegangen i Vrensted Østre Skole opgså flere skoleophold. Halvorsminde Ungdomsskole i 1939-1940, Ladelund Landbrugsskole i 1944-1945 og Askov Højskole i 1945-1946. Han var elev på Nr. Kornum ved Brønderslev, underforvalter paa Asdal Hovedgaard samt bestyrer 2 år på Rendbækgaard inden giftermålet, ved hvilket han forpagtede faderens gård, Østergaard, som han fik skøde på i 1958. Desuden købte han 1968 Lindegaarden i Vrensted, og her byggedes nyt stuehus i 1972-1973. Gården blev drevet med korn, raps og frø. Paa Østergaard blev der bygget ny svinestald i 1951 og maskinhus i 1962.

Niels Østergaard har haft en lang række tillidshverv, bl.a. var han formand for Vrensted Ungdomsforening i 10 år samt for Landboungdomsudvalget i Brønderslev i 6 år, og fra 1964 til 1978 var han i bestyrelsen og formand for Brønderslev Landboforening. Han blev æresmedlem. Endvidere har han været i bestyrelsen for Lundbæk Landbrugsskole. På et tidspunkt valgtes han til næstformand for mejeriet i Vrensted, og i 1962 blev han medlem af Vrensted-Thise Sogneraad.

Senere fortsatte han i storkommunen, og frem til 1978 var han viceborgmester i Løkken-Vraa Kommune.

Han blev amtsrådsmedlem i Hjørring i 1966, og 1970 fortsatte han i Nordjyllands Amtsråd, hvor var formand for udvalget for teknik- og miljø.

Fra 1972 til 1977 var han folketingskandidat for Venstre i Fjerritslev Kredsen, og han var formand for Vrensted sogns Venstrevælgerforening.

Han kom i 1956 i bestyrelsen for Andelsbanken i Brønderslev.

I 1965 blev Niels Østergaard forpagter af Drivsholm indtil 1973.
I 1966 overtog Niels Østergaard gården “Holmen” i Vrensted som han ejede indtil 1972 og drev sammen med “Østergaard” og forældrenes gård “Slotsgården”.

I perioden som folkevalgt politiker, var han nødsaget til at have dygtige og interesserede medhjælpere på gårdene, så han kunne overkomme alt det, han blev betroet uden for sin bedrift.

Niels Østergaard var Ridder af Dannebrog.

Efter salg af “Østergaard” og “Holmen” købte han ejendommen “Lindegården” på Pilgårdsvej i Vrensted.

Østergaard” er nu solgt og nedlagt som landbrugsejendom, jorden er frastykket og sammenlagt med anden ejendom.

 

Nekrolog:

Fhv. amtsrådsmedlem, gårdejer Niels Østergaard, Pilgårdsvej 51, Vrensted, er død. Han blev 78 år.

Niels var gårdmandssøn fra Vrensted. Som ung fik han lov til at komme på Halvorsminde Ungdomsskole, senere uddannede han sig på Ladelund Landbrugsskole og Askov Højskole. I 1947 forpagtede han forældrenes gård, Østergaard, og han købte den i 1958. Senere købte han Lindegården, og i en årrække drev han desuden Holmen.

Tidligt vaktes interessen for politik og foreningsarbejde. Niels var kun 15 år, da han blev valgt som formand for Vrensted Ungdomsforening. Det var en tid, han til det sidste mindedes med glæde. Hele livet bankede hans hjerte for de unge, og han ønskede at give dem så mange tilbud som muligt.

I 1966 blev Niels opstillet til det daværende Hjørring Amtsråd, og ved kommunesammenlægningen i 1970 blev han medlem af Nordjyllands Amtsråd. I otte år var han formand for amtets teknik- og miljøudvalg, og han forblev medlem af dette i sine 28 år i amtet. Adskillige ekspropriationer var han med til at foretage, han sikrede jord til veje, cykelstier og meget andet, men han var en forhandlingens og forligets mand, der forstod at argumentere med djærve ord og gode argumenter. Derfor foregik ekspropriationerne uden sværdslag.

Allerede i 1962 var Niels Østergaard en vigtig brik i lokalpolitikken. Han var medlem af det daværende Vrensted-Thise Sogneråd, og senere var han medlem af Løkken-Vrás byråd, hvor han var viceborgmester. Også i dette arbejde var han respekteret og kendt for ikke at skjule sin mening.

Vi husker, dengang hans kontor i Vrensted var omdannet til socialkontor, fordi folk gerne kom til ham for at få hjælp med et problem.

Niels Østergaard var formand for Brønderslev og Omegns Landboforening i 14 år, et arbejde, han også udførte til punkt og prikke.

Folketingskandidat for Fjerritslev kredsen var han også en periode, men da det er en kreds, der sjældent giver valg til en venstremand, mistede han interessen for det. Beboerne i Løkken-Vrå Kommune har meget at sige Niels Østergaard tak for.

Fremsynet som han var, sikrede han, at det store areal syd for Løkken, nu kaldet Bikube arealet, blev opkøbt af Løkken-Vrå Kommune, mens tid var. Det var også ham, der fik gennemført en kloakeringsplan for kommunen. Han var en stor støtte i arbejdet med opførelsen af Løkken-Hallen. Smålighed kendte han ikke til. Altid var han de store liniers mand. Han havde humor, og den bevarede han til det sidste. I sit otium nød han opholdet i badehuset i Løkken sammen med gode venner, og trods besvær med hørelsen var han underholdende og festlig.

Niels Østergaard er et menneske, der vil stå respekt om i årene fremover.

Han vil meget sent blive glemt.

Niels Østergaard var Ridder af Dannebrog.

I ægteskabet kom der fire børn, sønnerne Christian Drivsholm Østergaard, født den 30.12.1948 på Østergaard, Knud Drivsholm Østergaard, født den 26.04.1952 og døtrene Mette Johanne Drivsholm Østergaard, født den 30.10. 1957, og Anne Drivsdolm Østergaard, født den 08.06.1965.

Else og Niels Østergaards fire børn f.v. Knud, Mette, Anne og Christian

Både Johanne og Chr. N. Østergaard og Else og Niels Østergaard er borte og ligger på Vrensted Kirkegaard.

Drivsholm slægten – som Else kom fra –  kan føres helt tilbage til 1796 hvor Jens Thomsen, født i Kettrup, Ingstrup sogn, gifter sig den 28.10.1825 med Ane Christensdatter, født på Toftegaard i Vrensted by og sogn, og overtager Nørregaard i Åsendrup.

Om den slægt er der skrevet flere historier se under Levnedsbeskrivelser

 

De to gravsten på  Vrensted Kirkegård

I/S Vestergaard, Ingstrupvej 40, Vrensted – et stort familiebrug

En af Vrensteds store gårde

I/S Vestergaard, Ingstrupvej 40, Vrensted er et topmoderne landbrug med 700 malkekøer og 620 ha med planteavl. Al arbejde udføres med egne maskiner.
Det er en gammel gård der kan føres helt tilbage til 1716 hvor den hørte under Børglum Kloster, men i 1886 blev den solgt fra Børglum Kloster og har siden været ejet af forskellige. I mindst  tre generationer var den ejet af samme slægt.
I 1987 kom der dog helt nye ejer til, nemlig Anne-Marie og Jens Jensen som sammen med Helene og Rasmus Jensen, har udviklet gården til den store moderne gård den er i dag. Der er 9 ansatte.
Her luftfoto med den nye gård Ingstrupvej 40 tv og th den gamle gård Vestergaard på Ingstrupvej 20 i Vrensted
foto fra 1940erne Vestergaard, Ingstrupvej 20

Ingstrupvej 20 med bolig for de unge Helene og Rasmus og de tre børn
Der drives i 2020 som et I/S, et moderne landbrug med ca 700 malkekøer og 620 ha planteavl. (grovfoder og salgsafgrøder). Foruden Ingstrupvej 10 og Ingstrupvej 40 drives og ejes jorden fra gårdene Helledi i Vrensted, Vestergaard, Fattiggården og Skøttrupgaard i Skøttrup. Desuden er der jord i forpagtning.
I/S Vestergaard er blandt de 4 største landbrug i Vrensted, når man regnet med det areal der drives.
Her f.v. senior, Jens Jensen og AnneMarie Jensen og sønnen Rasmus
Rasmus’s ægtefælle Helene med deres tre børn

Besætningen er som nævnt på 700 køer der går i løsdriftsstald fra år 2000, 2007 og 2013, ungdyr går i løsdriftsstald fra år 2001 og 2007. Der drives 620 ha med grovfoder og salgsafgrøder og marken drives med en moderne maskinpark. Der er 4 ansatte i marken og ialt 9 ansatte i mark og stald. Gården drives af far og søn

Her fortælles om hvordan et stort landbrug drives. 

Nye ideer skal ikke bremses:

Hos I/S Vestergaard vil man ikke stå i vejen for gode ideer. Selv om det oprindelige mål var en besætning på højst 100 køer, er bedriften blevet udvidet flere gange – senest med en ny malkestald, kostald og ungdyrstald

Man har et standpunkt til man tager et nyt. Den berømte og berygtede sætning kan godt overføres til  bedriften i Vrensted. 

AnneMarie og Jens Jensen har været mælkeproducenter siden 1973, og fortsatte som mælkeproducenter på Vestergaard som de overtog i 1987.

De startede med omkring 80 køer i en bindestald og med mål om maksimalt 100 køer og ingen medhjælpere. Siden har bedriften løbende udviklet sig, og selskabet I/S Vestergaard tæller nu fire ejendomme, 380 hektar jord, 6.000 producerede slagtesvin om året samt 480 køer plus ungdyr.

I februar 2007 blev en ny kostald med en Strangko 2×30 side by side malkestald med kælder til teknikken malket ind. Sideløbende med det byggeri blev der bygget ny ungdyrstald og gyllebeholder. Ungdyrstalden blev taget i brug i december 2006. Så der sker noget på bedriften.

Brænder for landbruget

 Op gennem 1990 erne var vi låst af mælkekvoten med hensyn til udvidelser. Men det stod mere og mere klart for os, at vi skulle bygge en løsdriftsstald, hvis vi fortsat ville have køer. I 1999 fik vi så bygget løsdriftsstald med plads til et par hundrede køer, fortæller Jens Jensen.

På samme tid oprettede parret et I/S med deres ældste søn, Carsten. I 2003 købte Carsten sin egen bedrift og trådte ud af selskabet, hvorefter Jens og Anne Maries søn, Rasmus Jensen blev en del af I/S Vestergaard. Rasmus Jensen er gift med Helene der er fysioterapeut.

– I 2004 købte vi en svineejendom på 70 hektar, og vi fik grundlag for at udvide igen. Der begyndte vi at snakke om at bygge nyt.

Planlægningen af det nye byggeri foregik fra oktober 2005 til februar 2006, hvorefter den endelige projektering gik i gang. Første spadestik blev foretaget 17. maj 2006. Der er tale om en traditionelt indrettet stald med sengebåse med ophængte sengebøjler.

– Med den nye stald har vi godt og vel fordoblet vores besætning, siger Jens Jensen. Parret mener dog ikke, at det er gået for stærkt i forhold til deres oprindelige mål om højst 100 køer.

– Vi brænder for landbruget, og det gør sig også gældende for børnene, der er kommet med mange ideer, siger Anne Marie Jensen.

– Hvis de unge vil være med, og hvis de vil frem, så vil vi ikke bremse dem, siger Jens Jensen.

Ikke i tvivl

Og Rasmus Jensen ville frem ? med udgangspunkt i de gode erfaringer fra det tidligere byggeri.

– Man kan sige, at vi i 1999 gik efter at bygge så billigt som muligt. Denne gang gik vi målrettet efter en stald, vi kan have i mange år, siger han.

– I 1999 indrettede vi stalden med fast gulv og sand i båsene. Vi var ikke i tvivl om, at vi ville blive ved med det, siger Rasmus Jensen, der heller ikke var i tvivl om, at en parallel malkestald var den foretrukne løsning.

– Vi var ikke interesserede i en malkekarrusel på grund af arbejdsstillingen, og vi frygtede, at en malkerobot ville låse os i forhold til besætningens størrelse, siger han.

De udså sig ret tidligt i forløbet en 2×30 malkestald og holdt fast i det ønske, selv om de blev anbefalet en 2×12 malkestald.

 

 Vi syntes, at malketiden ville blive for lang med en 2×12, så vi holdt fast. Nu tager det to timer og et kvarter at malke 430 køer, og dertil kommer 25 minutters vask, siger Rasmus Jensen.

Til gengæld lod han og hans forældre sig overbevise med hensyn til en kælderkonstruktion, hvor pulsatorer og eventuelle mælkemålere monteres i en kælder under malkestalden.

– Det blev ganske vist en dyrere løsning for os, men den indebærer støjreduktion, nemmere rengøring og bedre beskyttet elektronik, så vi var nemme at overtale, siger Rasmus Jensen.

Prioriterer plads

Der malkes med to malkere to gange i døgnet i den nye malkestald, og hos I/S Vestergaard har man lagt vægt på, at arbejdsforholdene i malkestalden er optimale.

– Nu går man ikke nede i en grav og malker, men man kan gå lige ind. Vi har indrettet det, så der er lyst og venligt. Om sommeren er der rig mulighed for luft og ventilation, og om vinteren sørger et oliefyr for varme til malkerne, forklarer Anne Marie Jensen.

I/S Vestergaard har da heller ingen problemer med at få arbejdskraft. I øjeblikket er der fire mand ansat udover de tre i selskabet, og senere på året støder to medarbejdere yderligere til.

– Vi gør meget ud af medarbejderpleje, men vi er også blevet belønnet med dygtig og velovervejet arbejdskraft, siger Anne Marie Jensen.

– Tilsammen har vores ansatte eksempelvis kun haft to sygedage på et år, supplerer Jens Jensen.

Plads og gode forhold er også ambitionen i forhold til besætningen, forklarer Rasmus Jensen.

– Vi har fra starten lagt vægt på, at der skal være god plads og mange kvadratmeter pr. ko. Sengebåse, skrabegange og overgange er bredere end de danske normer. Det kan godt være, at hver kvadratmeter koster, men man må prioritere alt efter hvad man vægter, siger han.

Ny arbejdsrytme

Nogle justeringer har været nødvendige hen ad vejen i den nye stald, men ikke noget dramatisk.

– Det har primært handlet om justeringer på sengebåsene og om at lære det hele at kende og at vænne sig til en ny arbejdsrytme, hvor alle dyrene ikke længere er samlet, siger Rasmus Jensen.

I den nye stald, hvor der er plads til 255 malkende køer, var målet at malke 250 køer i timen.

– Men der havde vi nok forregnet os. I hvert fald ligger vi på 210 malkede i timen, og det er egentlig tilfredsstillende. Der skal jo være tid til enkelte ko. Desuden tror jeg, at det ser meget fornuftigt ud, når man kigger på kilo mælk i timen, siger Rasmus Jensen.

Forventninger indfriet

Ydelsen er ikke faldet drastisk i forbindelse med indkøringen af den nye stald.

Før den nye stald lå den gennemsnitlige ydelse på 11.600 kg EKM pr. årsko, mens den efter det første år i den nye stald er faldet til cirka 10.900 kg EKM pr. årsko.

På sundhedssiden har der blot været 55 tilfælde af yverbetændelse i de seneste 12 måneder, hvor antallet af sygdomstilfælde i alt har været 174.

– Alle kvierne begynder at ligge i sengebåsene, fra de er fem måneder gamle, så de kan vænne sig til staldmiljøet. Alle køerne ligger i sengebåsene, og de har alle sammen vænnet sig til det.

– Kælvningsalderen er blevet lavere, vi har opnået et bedre miljø for kvierne, der er sunde og rene at se på, og vi ligger meget lavt med hensyn til yverbetændelse, så indkøringen er gået godt, siger Jens Jensen.

Desuden er celletallet for det seneste kvartal på et tilfredsstillende gennemsnit på 198.000.

– Til den nye stald købte vi fire besætninger, og de tre døjede med høje celletal på over 300.000. Men indkøringen er gået fint, også i forhold til celletallet, og uden nogen form for behandling er celletallet blevet normalt, og problemerne er gået i sig selv.

– Så foder og et godt staldmiljø er altafgørende, og vores forventninger er blevet indfriet i forhold til denne stald, siger Jens Jensen.

Plads til ny udvidelse

Efter tilbageblikket på indkøringen signalerer han, at man stadig ser frem hos I/S Vestergaard.

Kigger man ned mod den fjerneste ende af den nye stald, har man udsigt til landskabet gennem vinduet i endegavlen, som nemt kan pilles ud.

– Vi har jo indrettet stalden, så den er nem at udvide. Så nu skal de lukke op for flere end 500 dyreenheder pr. ejendom, og så må vi se, hvad vi kan finde på, siger Jens Jensen.

– Og så må vi se, om det bliver os eller de unge, der skal føre udviklingen videre, supplerer Anne Marie Jensen.

Årets gang på I/S Vestergaard