Skousen og 2 x MADS

 

HISTORIEN OM 2 UNGE KNÆGTE MED GÅPÅMOD – SOM STARTER  2 FORRETNINGER

MED HÅRDE HVIDEVARER M.M.

Skousen og 2 x Mads 

 Hvidevarer i lange baner i Brønderslev og Aalborg

Mads Krabbe og Mads Andreasen har i et fælles interessentskab to Skousen butikker. Mads Krabbe har base i Brønderslev og Mads Andreasen har base i Aalborg. De lærte hinanden at kende, da de for mange år siden begge arbejdede i en Skousen butik i Jyllandsgade i Aalborg.  På et tidspunkt blev de tilbudt at overtage butikken, og de takkede ja til tilbuddet og gik som unge iværksættere til opgaverne med krum hals for at rette butikkens økonomi op.

Senere fik de tilbud om at overtage to andre Skousen butikker, nemlig i Brønderslev og i Aalborg i City Syd. Her var butikkerne lukket og de tidligere indehavere havde kastet håndklædet i ringen.

Mads Krabbe er Brønderslev dreng med skolegang på Søndergade Skole. Efter 2 år på Aabybro Ungdomsskole blev han uddannet i butikken hos Expert Jens Tofting.

Butikken i Brønderslev blev overtaget i 2006.

Franchise

Begge butikker drives som franchisebutikker. Det indebærer at Skousenkæden som  franchisegiver udstikker spillereglerne med varesortiment, åbningstider og markedsføring. De to Mads’er er franchisetagere og har i bogstaveligste forstand ”hånden på kogepladen”, da de satser deres personlige økonomi på butikkerne. Som selvstændige erhvervsdrivende er det dem, der står for lejemål af butikslokaler, indretning af butikker og anskaffelse butiksinventar og biler, og det er også dem, der ansætter medarbejdere og finansierer varelageret.

I Brønderslev er de 4 medarbejdere i butikken, nemlig 2 sælgere foruden Mads Krabbe samt en servicemontør, der sørger for levering og montering af de købte hvidevarer, hvis kunderne ønsker det.

Franchising er et system til markedsføring af varer og serviceydelser, som er baseret på et tæt og vedvarende samarbejde mellem virksomheder, som er indbyrdes juridisk og  økonomisk adskilte og uafhængige: Franchisegiveren overdrager retten og forpligtelsen til at drive virksomhed i henhold til franchisegiverens koncept til sine franchisetagere.

Franchisetageren er forpligtet til mod betaling at anvende franchisegiverens forretningsnavn og forretningsmetoder i henhold til en kontrakt.

Andre eksempler der drives efter franchiseprincippet er McDonalds og Rema 1000.

Skousen – i front i 66 år

Skousen Husholdningsmaskiner A/S blev grundlagt i 1957 af Preben Skousen, som solgte hårde hvidevarer gennem dørsalg. Som firmaet udviklede sig blev butikker etableret, og service blev inkluderet som en del af firmaets opgaver. I 2007 havde firmaet 50-års jubilæum.

I 2011 måtte familien dog se i øjnene, at finanskrisen gjorde det svært at drive forretning, og da deres bank krakkede og blev overtaget af Finansiel Stabilitet betød det, at man måtte smide håndklædet i ringen. Skousen  blev da en del af White Away Group, og har været det siden.

I dag er Skousen det eneste firma, der har detailkæde indenfor hårde hvidevarer og tæller 75 butikker og 330 medarbejdere. Skousen har et af landets største udvalg hvidevarer og tilbehør.

Skousen i Brønderslev

Skousen har tidligere haft lokaler i Østergade 129, men flyttede senere til de nuværende lokaler Østergade 71-75, hvor Brønderslev Boligmontering tidligere havde til huse.  Her har butikken haft et lejemål i mere end 20 år, og med en udvidelse af lageret er lejemålet blevet udvidet de senere år med to genbrugsbutikker som nærmeste naboer.

Modernisering af butikkerne

Begge Mads’er har lagt mange kræfter i at butikkerne har et stort og varieret udbud af mange forskellige modeller og typer af de forskellige hvidevarer. Og butikkerne har de senere år gennemgået en større renovering, så varer præsenteres godt og kunderne kan få en god købsoplevelse.

Stort varelager

Under og efter coronaen opstod der ofte leveringsvanskeligheder, og nogle produkter kunne endda ikke skaffes. For at råde bod på det har de to Mads’er udvidet lagerkapaciteten og opbygget et større varelager. Her kan familier, der bygger om eller bygger nyt få opbevaret de nye hvidevarer, så de er parat til levering, når byggeriet er afsluttet og man gerne vil flytte ind.

Vi matcher internettet

Mads Krabbe fortæller, at Skousen for en del år siden indførte et nyt koncept, da varekøb på internettet gjorde sit indtog i detailhandlen. I al sin enkelhed matcher man laveste netpris, samtidig med køberen får en solid personlig rådgivning og service. Det er lige så enkelt som det lyder, og det er et godt koncept for både kunder og os i butikken. Kunden er sikret en god pris, og vores tilbud og priser er altid skarpe.

Kunderne i centrum

Mads Krabbe understreger, at forretningernes værdisæt er, at kunden skal være i fokus med et højt serviceniveau og et stort og varieret varesortiment i forskellige prislag, men altid med en ordentlig kvalitet.

De to Mads’er er meget bevidste om at kunderne skal behandles godt, så de får en god købsoplevelse. Og det uanset om det er en stor handel med hvidevarer til et nyt hus, eller det blot drejer sig om en pakke støvsugerposer. Detailhandel  i dagens Danmark er en krævende disciplin, der forudsætter, at kunderne betjenes så de får lyst til at komme i butikken igen.

Som sælger skal man være god til at lytte og pejle sig ind på kundens ønsker, og drejer det sig om ægtepar skal signalerne fra begge ægtefæller fanges.

Stort produktkendskab

Hos Skousen lægges der stor vægt på at sælgerne har er stort produktkendskab, så kunderne kan få vist og demonstreret fordele og ulemper ved de forskellige fabrikater og modeller. Det er vigtigt for os, at vi er ærlige og oprigtige i forløbet, så vi kan se kunderne i øjnene, når de forhåbentlig igen kommer i butikken, fortæller Mads Krabbe.

Tager hånd om reklamationer

Der kan selvfølgelig ske fejl ved handlen og de leverede hvidevarer kan gå i stykker. På det område er de to Mads’er enige om, at alle kunder skal føle sig godt behandlet, uanset årsagen til reklamationen. De er altid parate til at lytte til kundernes oplevelse, og de gør deres bedste for at udbedre fejlen og sørge for besøg af en servicetekniker hvis det er påkrævet.

Produktkvalitet spiller en stor rolle ved valg af produktsortiment, og man ønsker ikke at sælge dårlige produkter, selvom de måske har meget lave priser, for der er altid en sammenhæng mellem pris og kvalitet, fortæller Mads Krabbe.

Også store leverancer

 

De fleste handler består typisk af hvidevarer til en bolig samt forskellige produkter og hjælpemidler som f.eks. robotstøvsugere. Men de to Skousen-butikker har også et godt samarbejde med el-installatører og projektudviklere for større byggeprojekter. Og også her er Skousen parat til levering af montering af hvidevarer ved større leverancer.

Familieliv

Man skal have lyst til livet som butiksindehaver med en relativt lille butik,  hvor åbningstiderne giver lange arbejdsdage. Det er kæden, der dikterer åbningstider og kampagner, og det kræver lyst og viljestyrke til at være på pletten 6 dage om ugen kombineret med den månedlige søndagsåbning og julens kampagner alle ugens dage i hele i december. Men Mads Krabbe kan lide det.

Privat bor Mads Krabbe i Rærup ved Vodskov sammen med sin kone og deres fire drenge. Og her er Mads Krabbe en glad sponsor for drengene, der spiller fodbold i Vodskov Idrætsklub.

 

 

 

 

“DU MÅ IKKE BÆRE VOR JUL UD!

Af Poul  Sørensen, fhv. præst i KBH opvokset i Rakkeby men bor nu i Værløse

“DU MÅ IKKE BÆRE VOR JUL UD!”
Det er en god idé at gå på julebesøg, men det er ikke en god idé at sige nej tak til at smage værten eller værtindens julesmåkager.
Hvis man siger nej tak til at smage, får man det mærkat på sig, at man “bærer julen ud” ifølge gammel folkelig opfattelse.
Jeg har i min barndom hørt min faster – Faster Anna i “Postgården” i Brønderslev – sige til en, som sagde nej tak til at smage hendes julebag: “Du må ikke bære vor jul ud!”
Jeg husker, at manden derefter besindede sig og rakte hånden frem.
Udtrykket “du må ikke bære julen ud!” forekommer i den uforglemmelige serie på tv “Sonja fra Saxogade”.
Se og lyt selv!
https://www.facebook.com/photo/?fbid=958978548622802&set=a.958978525289471&__tn__=%3C

JULEMORGEN OG NYTÅRSMORGEN

Af fhv. pastorPoul Sørensen, opvokset i Rakkeby
.
De fleste dage i mit liv har jeg startet dagen med havregrød.
Som i min barndom, således også nu! Den eneste forskel er, at jeg nu drikker fedtfattig kærnemælk til min havregrød i stedet for sødmælk.
I min barndom var der to dage om året, hvor morgenmaden ikke var havregrød:
JULEDAG fik vi grønlangkål til morgenmad. Hertil kold flæsk med sennep og varmt hvidtøl og hjemmebagt fintbrød med smør.
Kanel og sukker blev strøet henover grønkålen.
Hvidtøl fik vi hjem i en stor mælkejunge fra bryggeriet Vendia i Hjørring.
Jeg husker et år, hvor mor sagde, at bryggeriet vist havde ladet vandhanen løbe vel længe – men hvidtøl kunne vi altså ikke undvære til jul.
  • Når far og jeg skyllede de ribbede grønkålblade, var det vigtigt for hvert skyl at presse al snavs ud af de krøllede blade – far kaldte det at “kryste” bladene. Mine fingre har ikke glemt fornemmelsen af det iskolde vand, som vi skyllede grønkålene i.…
Men jeg tålte gerne det iskolde vand med udsigten til de velsmagende vendsysselske grønkål, som mor iblandede hvidkål, som gjorde grønkålene tilpas luftige.
NYTÅRSMORGEN fik vi kogt torsk, som kunne være leveret af Fiskehandler Johannes Mehl i Lønstrup, som var gift med en komtesse fra Oxholm ved Brovst.
En af fiskehandlerens landture gik omkring Sønder Harritslev, hvor mit barndomshjem lå på en vej, som nu hedder Bakholmvej.
På hans vogn stod der kort og klart “Spis fisk”.
Skikken at spise nytårstorsk går i hvert fald tilbage til 1800-tallet.
En frisk ret som kogt torsk virker helt på sin plads nytårsmorgen efter den fede og tunge julemad.
Som dengang, således også nu.
Godt nytår!
Luftfoto: Mit barndomshjem i Sønder Harritslev ved Hjørring.

MINE TO PLADSER SOM BYBUD I HJØRRING

Af: Poul Sørensen, fhv. præst, opvokset i Rakkeby
.
.
Selv om jeg kan huske det, som om det var i går, skal vi alligevel tilbage til sommeren 1961.
Hjemme på familiebruget i Sønder Harritslev kunne jeg tjene 20 kroner for en hel roesæson.
Derfor lagde jeg billet ind på to sommerferiejob hos en bager og og en købmand i Hjørring, hvor jeg på en halvdagsplads som bybud i 1 uge kunne tjene 15 kroner det ene sted og 20 kroner det andet sted.
Transporten på egen cykel frem og tilbage var gratis – derfor var det alt sammen penge, som jeg kunne bruge til ting, som jeg ønskede mig.
Min første budplads var hos bagermester W. Splidsboel i Stokbrogade.
Når jeg mødte klokken 7 om morgenen i bageriet, bød bagermesteren mig gerne på en smørkage, kaldet en “futsko”, som jeg nød siddende på gulvet i bageriet mellem melsækkene. Bagermesteren var travlt beskæftiget med at lange brød og wienerbrød ind og ud af en stor bageovn.
Fra bageriet gik jeg henover gården ind i bagerbutikken på gadehjørnet, hvor fru Splidsboel lagde brød og kager i bagerposer, som jeg cyklede ud med.
Dengang betalte kunder ikke ekstra for at få varer bragt ud med bybud på cykel.
Det blev til en del ture på en formiddag. Samtidig lærte jeg at finde rundt i Hjørring.
Efter 14 dage hos bagermester Splidsboel fik jeg lyst til at fortsætte som bybud, i næste omgang hos købmand Winkelmann i Strømgade – lige overfor legetøjshandleren med samme navn.
Købmand Winkelmann var en mand på omkring 80 år med en yngre hustru.
Sammen havde de en datter på dengang under 10 år. Mor og datter deltog også i forretningens liv i købmandsbutikken.
Over porten til baggården var der en mindeplade for Forfatteren Henri Nathansen, som var blevet født på dette sted i 1868. Forfatteren blev særlig kendt for skuespillet “Indenfor Murene” fra 1912.
Købmand Winkelmanns kaffe var så efterspurgt, at jeg har kørt hele vejen ud til Wilhelm Carlsensvej, blot med en pose malede kaffebønner på budcyklen.
Når en kunde ringede og bestilte en vare, kunne kunden forvente en snarlig levering – uden ekstra omkostninger.
Blev der en ledig stund, kunne jeg sætte mig på gulvet i købmandens kontor.
Hvis bilen trængte til det, blev jeg betroet til at vaske købmandens personbil, som stod parkeret i gården.
Begge budpladser lå i de to sammenhængende gader, Stokbrogade og Strømgade.
Forretningslivet blomstrede dengang i de to gader.
Min bror Ingeman var i lang tid bybud hos købmand Holger Svendsen i Stokbrogade, som ligeledes var kendt for sin specielle kaffeblanding.
Man skulle ikke gå mange skridt i kvarteret, før der lå en bagerbutik eller en købmandsbutik, som ofte var familieforetagender med personlig betjening.
Især Stokbrogade lider nu af mangel på forretningsliv.
Gadens snoede facon indbyder ellers til, at der må komme et spændende forretningsliv i gaden igen.

DEN GAMLE TJENER OG NYTÅRSAFTEN 1946/47 I FREDERIKSHAVN.

Af Mikkel Nielsen, Sæby

DEN GAMLE TJENER OG NYTÅRSAFTEN 1946/47 I FREDERIKSHAVN.
På en restauration i Frederikshavn nytårsaften til året 1947 sad en 67årig frederikshavner, der i anledning af årsskiftet havde slået sig løs.
Ved 0.30 tiden ville den ældre herre bryde op, og med et lille smil betalte han omkring 6 kroner for 3 snapse og en øl.
Han blev da spurgt, om han slet ikke var ked af at betale de efterhånden noget store restaurationspriser.
Det fik den gamle til at fortælle.
”Jeg smiler måske lidt, men det er kun fordi det med året 1947, præcis er 40 år siden, jeg fungerede som afløser for en tjener på det gamle ”Cimbrias” filial i Lodsgade.
I 1907 solgte jeg 3 snapse og et glas øl for 10 øre.
Ak ja, fortsatte herren, og strøg den sidste dråbe akvavit væk fra det gråsprængte skæg, og så var glassene 3 gange så store.
Jeg tog det skam med godt humør, da jeg så mine gæster gøre grimasser, da vi forhøjede prisen til 1 krone for 7 kaffepunch.
I 1907 blev vi også nød til at forlange 10 øre for et stykke smørrebrød. Selv om der var andre værtshuse, som kunne servere smørrebrød for 9 øre, mistede vi skam ikke vores humør.
Smørrebrød var jo noget andet dengang. Det bestod af et stykke tykt brød med smør og et stort fad med suppe eller stegeben.
Jeg tror ikke, man skulle have spist mad i flere dage for at spise sådan et fad op.
Som tjener fik jeg 60 kroner om måneden samt kost og logi. Man klarede sig lige.
En habit i de bedste varer gav man vist 40 kroner for.
Utroligt men sandt, sluttede den gamle tjener sin fortælling om at være tjener på restaurationer i Frederikshavn i 1907.
Den gamle tjener er borte for længst, men havde nok haft et mere anstrengende smil, hvis han havde oplevet priserne i dag på nutidens restaurationer.
GODT NYTÅR.
Kan være et billede af 3 personer og tekst

 

SLÆVEJR – – vejret midt imellem frost og tø

Af Poul Sørensen
– vejret midt imellem frost og tø
Når det i min barndom – måske kun kortvarigt – blev tøvejr, sagde både far og mor (født i Vendsyssel 1908 og 1911): “Det er blevet slæ’e vejr!”
Børn kunne nogle gange misforstå ordet og tro, at det betød, at det nu var blevet vejr til at køre med slæde!
Nej, slævejr er ikke slædevejr!
Slædevejr er det først, når der er faldet tilstrækkelig med sne, og det stadig er frostvejr.
Det gamle danske udtryk “slævejr” bruges om et vejr midt imellem frost og tø.
Slævejr kan hurtigt slå over i frost igen. Og så bliver det meget glat på vejene.
En god ven på Facebook, som nu i mange år – ligesom jeg – har boet uden for Vendsyssel, har bedt mig om at give en nærmere forklaring på ordet “slævejr”, som vi begge kender fra vor barndom.
For god ordens skyld vil jeg gerne dele min forklaring med andre, der også kan have undret sig over udtrykket “slævejr”:
Udtrykket kan slås op i flere ældre danske ordbøger.
Det er usikkert, hvor det gamle danske udtryk stammer fra, men det har været brugt i flere hundrede år i Danmark. Nu forstås og bruges det ikke af ret mange længere.
Ordet var almindelig kendt i Vendsyssel i mine forældres generation.
Gamle danske ord skal ikke bare gå i glemmebogen!
Nu kan vi sammen huske ordet “slævejr” og forklare betydningen for andre.
Poul Sørensen:
SLÆVEJR – vejret midt imellem frost og tø. Når det i min barndom – måske kun kortvarigt – blev tøvejr, sagde både far og mor (født i Vendsyssel 1908 og 1911): “Det er blevet slæ’e vejr!” Børn kunne nogle gange misforstå ordet og tro, at det betød, at det nu var blevet vejr til at køre med slæde!
.
Nej, slævejr er ikke slædevejr! Slædevejr er det først, når der er faldet

 

EN HUND PÅ VENNEBJERG BAKKE

Af. fhv. pastor Poul Sørensen, opvokset i Rakkeby
Nærmeste nabo til mit fødehjem, “Haugesgaard” i Rakkeby, var Familen Baggesen i “Østergaard”.
“Østergaard” blev overtaget af en af sønnerne på gården, JENS BAGGESEN (1920-2007), der var borgmester i Løkken-Vrå kommune i årene 1975-1986.
Jens Baggesen var fuld af gode historier.
Jeg har hørt ham læse “Tretten øre” af Storm P. i Rakkeby Forsamlingshus om, hvor koldt det er at være rødspætte.
Jeg har også hørt ham fortælle en GÅDE om en hund på Vennebjerg Bakke:
“Der stu i hu’j på Wennebjær baek, haj jyjje å haj wåwwe. No nøwwnt a hans nawn – hons hjæet dæej hu’j?”
Nu kan du tænke lidt over, hvad den hund hed!
Du kan eventuelt spørge dine nytårsgæster, om de kan gætte hundens navn!
Jeg traf på den samme gåde i en lidt anden forklædning i fortællingen “Fugleungen” af nobelpristageren i litteratur, Selma Lagerlöf (1858-1940):
“En jomfru gik over en ager,
hun bar en hund på sin arm.
Vikker og vakker var hunden,
nu lægger jeg dig ordene i munden:
Hvad – hvad hed hunden?”
Ja, den svenske hund hed altså HVAD!
Men fortæl mig lige: Hvad hed hunden på Vennebjerg Bakke?
PS: Gåden om hunden på Vennebjerg Bakke er også gengivet i Vendsysselsk Ordbog af Arne Espegaard, bind 3, side 71.
Jeg kom til at tænke på denne gåde, da jeg på HJØRRING BILLEDER NYE OG GAMLE nytårsaftensdag så et billede af en skøn Ruhåret Foxterrier, som desværre er stukket af hjemmefra i Hjørring.
Vigtigere end at løse gåden er, at denne hund bliver fundet og kommer hjem.
Hvad denne hund hedder, kan du se på opslaget i gruppen på Facebook.
Poul Sørensen:
Ud fra Selma Lagerlöf’s gengivelse af gåden kunne man godt have troet, at hunden på Vennebjerg Bakke hed “Hons” – gammeldags for Hwa/ Hvad.
Hunden havde et helt anderledes navn!
Hvad hed hunden så på vendelbomål?
I “No nøwwnt A hans navn” siges det med rene ord, at hunden hed NO!

 

DRABELIGT SLAGSMÅL MELLEM EN AF BADEHOTELLETS GÆSTER OG EN SÆL PÅ SÆBY STRAND.

Af Mikkel Nielsen, Sæby
Der er sket meget gennem årene i Sæby, og denne fortælling hører nok til blandt de mere ”underlige” hændelser.
Vi skal høre om, hvordan det gik til, da en af badehotellets gæster og en sæl bogstavelig talt, farede i totterne på hinanden ved stranden i Sæby.
Vi er helt tilbage i tiden til den 17. august 1890, hvor en af Bade og Kurhotellets mandlige gæster (Senere Kildekroen), havde taget ophold for rigtig at kunne slappe af med skoven bag hotellet og den korte vej ned til Sæby strand.
Om eftermiddagen gik han en frisk tur ned til stranden, hvor han lige nord for damernes badehus.
Her opdagede han en sælhund, der lå i sandet, og tilsyneladende så død ud.
Han gik derfor helt hen til dyret, og pirkede til det med sin paraply, men dyret levede i bedste velgående, og havde bare lagt sig for at få en eftermiddagslur.
Ved sådan at blive kildet på halsen farede sælhunden op, og var parat til selvforsvar. Den huggede sine fine, skarpe tænder ind i paraplystangen.
Ved denne reaktion fra sælens side blev nu også manden overrasket og forskrækket, værgeløs som han var.
Han gjorde med paraplyen et kraftigt og energisk angreb på dyret, der snart blev lysvågen, og tumlede sig livligt på stranden.
Efter et langt og drabeligt slagsmål endte manden som sejrherre efter at paraplyen var blevet totalt ødelagt. Han havde med sin paraply slået det arme dyr ihjel.
Den dræbte sælhund var omkring et år gammelt, og havde et fint, broget skind.
På daværende tidspunkt havde man forsøgt at holde sælbestanden nede, så der var ikke så mange af dem i vores farvande.
Fiskerne havde dengang af og til set sæler i Læsø Rende, ligesom de også havde fanget enkeltvis ved Læsø, men det hørte dengang til store sjældenheder at træffe dem oppe på strandbredden og dræbe dem med paraplyer.
Kan være et billede af tekst

FLAUENSKJOLD KRO OG DE NÆRIGE SVENSKERE.

Af Mikkel Nielsen, Sæby
For mange år siden hed værten på Flauenskjold Kro, Lodberg, og han kunne bære over med de fleste af sine gæsters særheder og påhit, men han kunne ikke udstå nærighed og måske dårligst kombinationen svenskere og påholdenhed.
En svensk familie der tydeligvis var ganske velstående, kom engang til kroen, og indlogerede sig i en uge.
Åbenbart regnede familien ikke med at morgenmaden var inkluderet i den på alle måder beskedne pris, for om morgenen bestilte manden i den svenske familie en kedel kogende vand til barbering.
Det skete et par morgener i træk, og Lodberg opdagede til sin forbavselse, at de svenske skægstubbe trods det kogende vand, var ved at blive daggamle.
Samtidig rapporteredes det ham, at den svenske kone i familien under sin mands barbering bevægede sig over på den anden side af gaden for at købe rundstykker.
Kroejeren sagde intet, men den sidste dag gik der en djævel i ham, og det kogende vand blev rigeligt parfumeret med barbersprit, det var service.
En halv time senere kom den svenske familiefader blåviolet i hovedet ned i krostuen, og bestilte morgenmad til fem personer.
Situationen var forudset, så Lodberg havde pålagt køkkenet, at diske op med det bedste huset formåede fra juice til mælk til hjemmelavet leverpostej og lunken and.
Tydeligvis med bange anelser modtog den svenske familie regningen for opholdet på kroen.
Stor var imidlertid familiefaderens overraskelse, da han efter at have gået regningen efter tre gange ikke kunne finde prisen på ”frokosten”.
Skulle den ikke med ?.
”Nej da” svarede den høflige servitrice.
”Den serverer vi altid gratis for vores fastboende gæster”.
Det kan nok være svenskeren blev lang i ansigtet, og krofatter havde uden tvivl stået tilpas tæt på til, at kunne more sig over det lille nummer, han havde lavet.
Kan være et billede af tekst

 

HÅRD OG FATTIG VINTER I FREDERIKSHAVN I 1927.

Af Mikkel Nielsen, Sæby
Det virker som en fjern tid, da der for alvor var fattigdom, men alligevel er det ikke så længe siden, at vilkårene for mange var barske og hårde.
Om tingenes tilstand i Frederikshavn fortalte Søster Anna om i december 1927.
Nøden var større og mere knugende nu, end vi tidligere har kendt den.
Næsten i hvert hjem hvor vi kommer, trænges der til hjælp. Nøden føles så knugende nu, fordi arbejdsløsheden havde vedvaret så længe.
Huslejen skulle jo betales, føden måtte det gå med, som det kunne, men rent galt var det med klæder, det kom i sidste række.
I hjem der havde været plaget af arbejdsløsheden i flere år, gik børnene kun i tynde pjalter.
Den ene efter den anden af sådanne stakkels familier blev drevet på fattigvæsenet, mens folk der aldrig før havde bedt om hjælp, kom til os.
Vi mødte megen elendighed rundt om i hjemmene i den tid.
Et sted hvor manden havde været arbejdsløs gennem lang tid, lå konen til stadighed til seng, og ægteparrets tre børn var meget svagelige.
I et andet hjem lå konen altid i sengen med et dårligt ben. Hun fik ganske vist invaliderente, men til gengæld var manden doven. Da der var 6 børn i det ulykkelige hjem, burde der ydes hjælp om ikke for mandens skyld så for børnenes.
Et tredje sted hvor der var 4 børn, lå konen syg, og manden var arbejdsløs.
I et hjem i havebyen, havde manden ganske vist lidt arbejde, men der var mange børn, så lønnen forslog hverken helt eller halvt.
I et par hjem i kommunehusene så det galt ud. Det ene sted var flere konfirmerede børn hjemme, fordi de var for svagelige til at tage arbejde.
Det var tuberkulose alle børnene var angrebne af, men den gode og kraftige kost de trængte til, fik de ikke.
Sådan kunne jeg blive ved at fortælle triste eksempler på den nød, der fandtes midt blandt os.
Hjælp tiltrængtes i så godt som alle hjem, vi besøgte.
I disse dage modtog vi mange breve, ligesom folk kom til os ved døren.
Det var alle mennesker, der trængte til at blive hjulpne.
Det var hvad, Søster Anna fortalte om vinteren 1927 i Frederikshavn, hvor mange familier havde det svært.
Jeg har søgt lidt på ”Søster Anna”, men har ikke fundet så meget om, hvem hun var. Kan være nogle derude, har mere viden om det.
Der findes jo en Søster Annas Vej i Frederikshavn, hvor der engang lå børnehjemmet ”Fremtidshåb”.
Da denne ”Søster Anna” var i live under den tid, hvor børnehjemmet blev oprettet, så er det ikke sikkert, det er en samme ”Søster Anna”.
Kan være et billede af tekst