Fortællinger fra Vendsyssel
Peder Siig halshuggede sin kone 1875
Mordet på Mette Christensdatter i Bolleskov 6. juni 1875
Af Søren Christian Bentzen, December 2010
Søndag, den 6 juni 1875 blev beboerne i Bolleskov i Dronninglund Sogn vidner til en ganske tragisk hændelse: Husmanden Peder Nielsen Siig halshuggede sin kone, Mette med en hakkelseskniv i en voldsom brændevinsrus og et anfald af vanvittig sindsyge. Min tipoldemor i Fjeldgaard, Ane Margrethe Christensdatter var som en af de allernærmeste naboer tæt på begivenhederne og blev lig andre naboer indkaldt som vidne under retssagen.
Mordet vakte selvfølgelig megen forfærdelse og stor rædsel på egnen og der blev eftefølgende skrevet en skillingsvise om misgerningen. Nogle af versene er gengivet i Lønborg Friis’s ”Vendsyssels Nationaldragter og Vendelboerne i gamle Dage” (Vendsyssel Tidendes Forlag, 1902):
”En vise synger jeg sørgelig,
Den handler om Peter Nielsen Siig,
Han havde nu den Tanke faaet,
At Satan selv i ham var gaaet.
Han havde Hus og en herlig viv,
Han ofre Satan vil hendes Liv,
Det skulde gjøre ham stærk i Troen;
Ham gik en Morgeenstund ud i Loen.
Og da hun traadte i Loen ind,
Med kjærligt Blik og Smil paa Kind,
Hun aned’ ej hvad der vilde ramme;
Men Skrækken næsten mon hende lamme.”
Her skildres hvorledes han halshuggede sin Kone, hvorefter nogle Folk, som hendes skrig havde hidkaldt, vare Viden til, at:
”Han hendes Hoved holdt i sin Haand,
Og brølte ud med forvildet Aand:
I bliver behandlet saaledes alle,
Kom, jeg skal Død over jer nedkalde!”
De mange retsmøder i forbindelse med sagen strakte sig over det meste af sommeren og blev indført dels i Ekstraretsprotokollen dels i Politiprotokollen fra Dronninglund Herred. Peder Siigs egen forklaring, som han i det væsentlige fastholdt under det meste af forløbet, omhandlede bl.a., at det var Fanden, som havde fået ham til at begå mordet, og at Ane Margrethes søn, Jens Fjeldgaard havde været tilstede under det morderiske overfald.
Det følgende er en afskrift af forhørene under retssagen med enkelte originale dokumenter, som er bevaret på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg
Bolleskov, Søndag, d. 6. juni 1875
Det bevarede transportpas, som sognefoged Christen Nielsen, Gingsholm udstedte og sendte med den bundne og anholdte Peder Nielsen Siig til Sæby. Heri orienteres kort hvad der var hændt og øvrigheden anmodes om at tage sagen under behandling:
Til By- og Herredsfogedcontoiret i Sæby
Transport Pas – her medfølger en Skjerting [1]
–o–
Transport Pas
Hermed sættes Peder Nielsen Sig paa Transport til Sæby formedeles mordige Overfald mod hans Kone. Han løb efter hende 21 Favne Sønder i Heden og huggede Hovedet af hende med medfølgende Skjerting , hvorfor vi beder bemeldte Person taget under Behandling af det ærede Øvrigheds Personer, da saa groft et Overfald haver vi ikke hørt magen til.
Disse Personer, som kom tilstede ved Gjerningen vare nemlig:
Jens Petter Sørensen, Fladkjær.- Jens Poulsen, Rørholt.
- Niels Christian Pedersen, Langbak.
Paa Tiden, Bolleskov, den 6te Juni 1875.
- Jensen Langbak. Chr. Nielsen, Sognefoged.
Retsmøder indført i Ekstraretsprotokollen :
Bolleskov, Mandag, d. 7. Juni 1875
Aar 1875, Mandagen den 7. Juni, Eftermiddag kl. 12 ¼ blev Dronninglund Herreds Politiret sat paa i Lejehusmand Peder Nielsen Siigs Hus i Bolleskov, Dronninglund Sogn og administreret af den ordinære Dommer, Kammerjunker Molkte i Overværelse af de tilforordnede Retsvidner, hvor da (Sagsnr.112/75) foretages Forhør i Anledning af indløben Melding om, at forannævnte Peder Nielsen Siig havde dræbt sin Hustru.
Fremlagt blev Transportpas med Indberetning af Gaars Dato fra Bolle Sognefoged. Den i Rapporten ommeldte Skærekniv var tilstede.
Dommeren bemærkede, at da han igaar Aftes Kl. 10 var vendt tilbage fra en Embedsrejse i Landsjurisdiktion i Anledning af Forhørsoptagelse, forefandt han i sit Kontor den fremlagte Indberetning, ligesom det blev ham meldt, at Husmand Peder Nielsen Siig igaar hen ved Kl. 8 i Aftes var indbragt til Sæby og indsat i Arresten samt at der ifølge Lægens Rekvisition var sat Vagt ved ham, fordi han antoges at være afsindig.
Dommeren begav sig straks over i Arresten til Anholdte, som han fandt liggende med lukkede Øjne og forstyrret Udseende. Det var ikke muligt at faa nogen som helst Forklaring eller Ytring af ham eller blot en Tilkendegivelse af eller Tegn paa, at han forstod, hvad der blev sagt ham.
Da der saaledes igaar Aftes ikke var nogen Mulighed for at holde Forhør, forsøgte Dommeren atter i Morges Kl. 7, inden han begav sig hertil Bolleskov, at faa Forklaring af Peder Nielsen, men det var heller ikke muligt i Dag at bevæge ham til at fremføre et eneste Ord eller Svar paa de til ham rettede Spørgsmaal, saa at det ogsaa i Morges maatte opgives at stille ham for et formeligt Forhør.
De to Mænd, som i Nat havde haft Vagt i Arresten hos Anholdte forklarede, at Peder Siig i Nat mellem Kl. 2 og 4 havde været ustyrlig, men derefter var han falden i Søvn og atter bleven rolig.
Distriktslæge Jacobi, som var tilstede, bemærkede, at han igaar Aftes omtrent Kl. 8 af Fuldmægtig Hellum blev anmodet om øjeblikkelig at komme ned i Arresten for at tilse ovennævnte Anholdte. Da han kom derned fandt han Anholdte liggende paa en Madras paa Gulvet i den Arrest, hvor anholdte Personer foreløbig anbringes.
Han var dækket med et Par Tæpper. Han stirrede vildt hen for sig og det var ikke muligt at faa ham til at give en Lyd fra sig. Efter at han med Magt var bleven rejst for at kunne iagttage ham i Lysningen fra Vinduet, lod han til ikke at kunne staa paa Benene og faldt saa snart, man ikke holdt ham. Da det ikke kunne afgøres, hvorvidt han var aldeles sindsforvirret eller simulerede det, og da man kunne befrygte, at han ville gøre Skade paa sig selv, ansaa Lægen det for nødvendigt, at der blev sat Vagt ved ham.
Han blev derpaa anbragt i en anden Arrest, hvor ham kunne anbringes i en Seng og der afklædt, hvorpaa der ved Fuldmægtig Hellums Foranstaltning blev tilvejebragt 2 Mand til at sidde Vagt hos ham om Natten.
Lægen tilsaa ham et Par Timer herefter. Tilstanden var da uforandret. I Morges Klokken hen imod 7 tilsaa han ham igjen og fandt Tilstanden stadig uforandret. Han havde været noget larmende midt paa Natten, derpaa sovet lidt, men havde hverken talt eller nydt noget som helst. Urin og Ekskrementer var ikke kvitterede siden Ankomsten.
Saa bemærker Dommeren, at ved Ankomsten hertil Stedet i Bolleskov paaviste Peder Nielsens Stedsøn, Peder Christian Pedersen, der er Avlskarl paa Dronninggaard og som ikke havde været tilstede i Gerningsøjeblikket, det Sted i Marken, hvor Peder Nielsen havde aflivet sin Mette Christensdatter, hvilket Sted var betegnet med en nedrammet Pæl og som er beliggende i en Afstand af 63 Alen fra Ladebygningens sydvestre Hjørne. Paa dette Sted fandtes en Mængde levret Blod, nogle Hudlapper tildels bedækket med Haar samt flere Benstykker og Tænder foruden enkelte Stykker med Blod gennemtrængt Tøj, hvilke alt tages i Forvaring af Retten. I Jorden fandtes et ca. ½ Alen langt dybt Spor at et Hug med et skarp Instrument.
Efter at Jens Peter Sørensen af Fladkjær, Jens Poulsen af Rørholt og Niels Peter Pedersen [2] af Langbak havde indfunden sig, paaviste de ligeledes det ovennævnte Sted i Marken som det Sted, hvor de havde set, at Peder Nielsen havde dræbt sin Hustru. Peder Chr. Pedersen paaviste fremdeles da Klædningsstykker, som Afdøde igaar havde været iført og som var blevne hængte i nogle Buske i Haven ved Huset.
I alle Klædningsstykkerne fandtes der Flænger i Ryggen, der øjensynlig vare frembragte ved Hug af et skarpt Instrument, ligesom den øverste del af Klædningsstykkerne omkring Halsen dels afskaarne dels hang i Laser.
Liget af Afdøde fandtes henlagt paa Halm, som var spredt paa 2 Vognfjæle i Laden. Det var iført et rent Stykke Linned samt tildækket med Lagen.
Med Hensyn til Ligets Tilstand afgav Distriktslæge Jacobi følgende:
Visum repertum.
[3]
Liget laa paa Ryggen og viste sig at være en Kone paa mellem 60 og 70 Aar. Dødsstivhed var tilstede. Hypostatisk Rødme fandtes ikke. Ved at røre ved Liget saaes straks, at det bestod af 2 Dele. Hovedet med Undtagelse af Underkæben og de dertilhørende Bløddele dannede den ene Del. Kroppen med Hagen og en Del af Underkæben samt Ekstremiteterne den anden.
Igennem Munden var der faldet flere Hug, som havde skilt den øverste Del af Hovedet fra den nederste Del. I en Linie, som gik fra Mundvinklerne under Ørerne til Nakken. Tungens ene Del fandtes i Forening med Hovedet, den anden Del i Forening med Kropsdelen. Paa Bagfladen af Hovedet saaes tydelige Spor af flere voldsomme Hug, og Nakkehvirvlerne syntes at være gennemhugget paa flere Steder.
En Del af Huden paa Bagfladen og Sidedelene af Halsen manglede. Forfladen af Hagen var ubeskadiget.
Paa Ryggen fandtes lidt under højre Skulderbladskam et Saar paa, omtrent en Tomme Længde, som gik skraat ovenfra nedad og udenfra indad og gennemskar Huden, uden at have beskadiget de dybere Lag. Imellem Skulderbladene mest til højre Side fandtes et andet Saar af omtrent 2 Tommers Længde, som gik parallelt med det forrige og gennemskar Huden, de underliggende Muskellag og var trængt ind i Ryghvirvlerne, saaledes at man i Bunden af Saarene følte løse Benstykker. Paa venstre Skulderblad fandtes et Saar af omtrent 2 ½ Tommers Længde, som gik ovenfra nedad og indenfra udad, gennemskar Musklerne og syntes at være trængt næsten igennem hele Skulderbladskammen. Et Par Tommer fra dette udad imod Overarmen fandtes et 4de Saar af 1 ½ Tommers Længde, der ligeledes gennemskar Huden og Muskler og synes at gaa tværs igjennem den ydre Del af Skulderbladskammen og ind i Leddet.
Paa øverste Del af Overarmen findes et lidet Saar, som er overfladisk og løsner et Hudparti af omtrent 1 ½ Tommers Længde og 1 ¼ Tommers Bredde, hvilket Stykke med sin forreste Del er tilhæftet i den øvrige Hud. Jacobi
Dommeren henholdt sig til det af Distriktslægen afgivne Skøn.
Den tilstedeværende af Sognefogden indsendte Hakkelseskniv blev udtagen af den Halm, hvori den var indbunden, og besigtiget af Dommeren og Retsvidnerne. Den bestaar af et 1 Alen langt og 4 ½ tommer bredt Staalblad, der er nittet til Jernryg, hvis Angel er forsynet med et Træskaft. Den ydre Del af Ryggen med Øjet er afbrækket i Linie med Bladet. Hakkelseskniven vejer i det hele 3 ½ Pund. Den yderste Del af Bladryggen er fuld af Saar, og der findes i samme i Revne, som gaar 1 ½ Tomme ind fra Ryggen. Den inderste Del er skarpsleben. Fra Haandtaget indtil Midten af Bladet findes indtørret Blod, hvori hæfte enkelte Haar. Fra Midten indtil Enden af Bladet er tydelige Spor af, at Kniven har været hugget i Jorden. Kniven forsynes med Rettens Segl.
Herefter fremstod:
- Vidnet Tjenestekarl Niels Poulsen af Rørholt, Bolle Fjerding, der formanet til Sandhed forklarer, at da han og Tjenestekarl Niels Peter Pedersen af Langbak igaar Formiddags opholdt sig i Husmand Jens Peter Sørensen Fladkjærs Hede, hvor de tilligemed sidstnævnte var beskæftiget med at skære Tørv syd for Peder Siigs Hus i en Afstand af omtrent 150 Favne fra dette, saa han, at Peder Siigs Hustru Mette kom løbende hen i Retning af det Sted, hvor Vidnet stod, efterfulgt af hendes Mand, der slog hende i Ryggen med en stor Genstand, hvilken Vidnet paa Grund af Afstanden ikke kunne se, hvad var. Idet Vidnet blev opmærksom paa Peder Siigs Hustru, faldt hun omkuld efter at have gjort et Par Skridt, og han saa, at Peder Siig med Genstaden, han havde i Haanden, huggede ned paa det Sted, hvor Konen laa.
Vidnet og Niels Peter Pedersen løb nu saa hurtigt, de kunne, hen imod Peder Nielsen, der vedblev at hugge nedefter med den Genstand, han havde i Haanden. Inden Vidnet og Niels Peter samt Jens Peter Sørensen, der fulgte saa hurtigt, han kunde, naaede Peder Siig, løftede denne en Genstand i Vejret, som Vidnet antog at være Konens Hoved, hvorhos han truede ad dem med den Genstand, han havde hugget med, og som Vidnet nu kunne se at være en Hakkelseskniv, som han holdt i Skaftet.
Da Peder Siig havde truet med Kniven, løb han ind i Gaarden med denne, medens han i Marken kastede den Genstand, som Vidnet antog var Konens Hoved, fra sig. Da Vidnet naaede hen til det Sted, som er paavist af ham i dag for Retten, og hvor der findes en Blodpøl og en nedrammet Pæl, saa han, at Kroppen af Peder Siigs Hustru laa der, medens hendes Hoved, som var afhugget, laa et par Alen syd derfor. Vidnet, der ikke kunne taale at se det lemlæstede Lig, lagde ikke Mærke til, i hvilken Stilling Kroppen laa.
Af Frygt for, at Peder Nielsen ogsaa skulle gør Ulykke paa dem, løb de tilbage efter deres Spader for at have noget at værge sig med og begav sig atter hertil Huset, men da de dog ikke kunde gaa hen til Peder Nielsen, som gik i Gaarden med Hakkelseskniven, tilkaldte de flere Folk, som Vidnet dog ikke kender med Undtagelse af Husmand Hans Jensen af Bolleskov.
Vidnet saa, at Peder Nielsen først gik ind i Rollingen og derfra over i Laden, hvor han satte sig til at hugge i noget Træ, medens de tilstedeværende udefra søgte at tale ham tilrette.
Da han imidlertid vedblev at true ad dem med Hakkelseskniven, saa at de ikke kunne komme ham nær, hentede Hans Nielsen og Niels Peter Pedersen en Brandhage ved Hjælp af hvilke de fik Peder Nielsen virret omkuld, hvorpaa de fratog ham Kniven og bandt ham om Hænder og Fødder. Efter at var bleven overmandet ytrede Peder Nielsen flere Gange: ”Her er Manden, som gjorde. Jeg var nød til det”.
Vidnet, som forøvrigt ikke kender nærmere til Peder Nielsen, ansaa denne for forrykt. Vidnet har heller ikke tidligere set noget til Peder Nielsen og kan ikke have noget Skøn om hans Sindstilstand.
Vidnet blev tilstede indtil Sognefogden efter nogle Timers Forløb havde indfunden sig. I dette Tidsrum talte Peder Nielsen af og til uden at Vidnet lagde mærke til det ”Pjank”, han fremførte. Af og til var ham derimod ikke til at formaa til at sige et eneste Ord.
Forevist den tilstedeværende Hakkelseskniv erklærer Vidnet, at han i denne med Bestemthed genkender den Kniv, som Peder Nielsen, saaledes som af Vidnet forklaret, havde i Haanden og brugte igaar.
Oplæst og vedtaget med den tilføjelse, at efter at Peder Nielsens Hustru, som forklaret, var falden omkuld, lagde Peder Nielsen sig paa Knæ over hende og huggede med den Genstand, der senere viste sig at være en Hakkelseskniv.
- Vidnet Tjenestekarl Niels Peter Pedersen af Langbak, der formanet til Sandhed, forklarer, at han, der er født i Langbak den 7de August 1855, igaar Formiddags sammen med foregaaende Vidne og Jens Peter Sørensen Fladkjær var tilstede i sidstnævntes Hede syd for Peder Siigs Hus for at skære Tørv. Han saa her, at Peder Nielsens Kone Mette kom løbende fra Huset ud ad Heden mod det Sted, hvor han og de 2 andre skar Tørv. Hun blev efterfulgt af Peder Nielsen, der huggede hende i Ryggen med en Genstand, han havde i Haanden, som Vidnet paa Grund af Afstanden ikke straks kunne se, hvad var.
Da Konen var kommet hen til det af Vidnet i dag paaviste Sted i Marken, hvor der findes en Blodpøl, og en Pæl nu er nedrammet, skubbede Peder Nielsen hende omkuld og tildelt hende et Par Hug med den ovennævnte Genstand, hvorefter han lagde sig paa Knæ og vedblivende i denne Stilling at hugge paa hende.
Vidnet, som med Niels Poulsen og Jens Peter Sørensen, da Peder Nielsens Kone kom løbende fra Huset, stod omtrent 150 Favne fra dette, ilede hen til hende, da de saa, at hun blev forfulgt af Peder Nielsen, men inden de naaede hen til det Sted, hvor hun laa og hvor Peder Nielsen havde lagt sig paa Knæ, saa Vidnet, at sidstnævnte holdt sin Kones Hoved, som han havde afhugget, frem imod dem, ligesom han ogsaa truede dem med den Genstand, med hvilken han havde hugget paa Konen, og som Vidnet nu saa var en Hakkelseskniv.
Saasnart Peder Nielsen havde truet ad dem og kastet sin Kones Hoved fra sig, løb ham ind i sit Hus. Vidnet og de andre hentede deres Spader og vendte tilbage til det Sted, hvor Konen laa. Kroppen af Peder Nielsens Hustru laa paa Marken paa det Sted, hvor Blodpølen findes, og Hovedet et Par Alen syd derfor.
Med Spaderne nærmede de sig Peder Nielsen, som gik i sin Gaard med Hakkelseskniven i Haanden. De turde dog ikke alene gaa til ham, hvorfor de kaldte flere Naboer til, deriblandt Hans Jensen.
Peder Nielsen havde imidlertid begivet sig ind i sin Lade, hvor han med Hakkelseskniven overhuggede et temmelig tykt Elletræ. De tilstedeværende forsøgte at tale ham tilrette, hvorfor Vidnet og Hans Jensen, da Peder Nielsen vedblivende truede med Hakkelseskniven, hentede en Brandhage, med hvilken det lykkedes at trække Nielsen omkuld, hvorefter de fratog ham Hakkelseskniven og bandt ham.
Imedens de tilstedeværende var i færd med at binde Peder Nielsen, ytrede denne, at han ikke troede, at de Mænd, som bandt ham, vilde taget Livet af ham. Forøvrigt hørte Vidnet ikke, at han sagde noget.
Saasnart Peder Nielsen var bundet begav Vidnet sig paa Vej efter Sognefogden for at tilkalde ham, og Vidnet var ikke senere tilstede herved Huset.
Vidnet har kendt Peder Nielsen saalænge, han kan huske. Sidstnævnte har i mange Aar været forfalden til Drik. Og hans Drikfældighed er navnlig tiltaget de sidste 4 á 5 Aar. Vidnet har ikke haft Lejlighed til at bemærke, hvorledes Forholdet har været mellem Peder Nielsen og hans Hustru, der for øvrigt var mange Aar ældre end han. Efter Vidnets Skøn var Peder Nielsen svirende igaar. Han opførte sig i det hele, som om han var forrykt.
Forevist den tilstedeværende Hakkelseskniv erklærer Vidnet, at han genkender denne som den af ham omforklarede, med hvilken Peder Nielsen igaar har hugget sin Kone ude i Marken.
III. Vidnet Husmand Jens Peter Sørensen af Fladkjær, 58 Aar gl., der efter at være formanet til Sandhed, forklarer saaledes overensstemmende med foregaaende Vidne alene med Undtagelse af, at han ikke saa, at Peder Nielsens Hustru Mette kom løbende ud fra Huset, men først blev opmærksom paa hende, idet hun faldt omkuld paa det Sted i Marken, hvor nu en Blodpøl findes.
Efter at foregaaende Vidnet var redet efter Sognefogden, blev Vidnet tilstede ved Huset.
Peder Nielsen Siig blev flere Gange løst af sine Baand om Fødderne og ført hen til sine Kones Lig. Naar han kom tilbage til Huset, ytrede han flere Gange: ”Her er Gerningsmanden, jeg har gjort det”. Da Hans Jensen spurgte ham, hvorfor han havde gjort det, sagde han, ”at han skulle gjøre det, han havde flere Gange advaret hende imod at se ind i Laden til ham, men hun ville ikke adlyde ham”. Til enkelte Tider talte han ganske fornuftigt, men til andre tider førte han forvirret Tale eller tavs rent stille.
Efter at være forevist den tilstedeværende Hakkelseskniv, erklærer Vidnet, at han i denne genkender den Kniv, som Peder Nielsen igaar havde i Haanden, da han paa Marken truede ad Vidnet og de to foregaaende Vidner, og som han ikke slap førend han blev bunden. Vidnet saa ogsaa, at Peder Nielsen havde den nævnte Hakkelseskniv i sin Haand, da forlod sin Kones Lig.
- Vidnet Avlskarl Peder Christian Pedersen af Dronninggaard, 30 Aar gl., der formanet til Sandhed forklarer, at han er en søn af afdøde Mette Christensdatter og dennes første Mand Peder Svendsen. Hans Moder var i en Alder af 66 Aar og havde i andet Ægteskab været gift i 19 Aar med Peder Nielsen Siig, der er omtrent 18 Aar yngre end Vidnets Moder.
Vidnets Moder og Stedfader har i det hele taget levet i god Forstaaelse med hinanden, og hans Moder gav aldrig Anledning til Uenighed, idet hun stadig søgte at rette sig efter sin Mand. De havde ingen Børn sammen, og da Vidnet var ude at tjene, boede de alene her i Huset, dog havde de siden November forrige Aar udlejet den østre Stue til et Fruentimmer ved Navn Stine, der ikke er hjemme i dag.
Peder Nielsen Siig er i Aarenes Løb bleven en Del drikfældig, dog drikker han ikke til Stadighed, men kun til enkelte Tider, og han er ikke beruset i flere Dage i Træk.
Igaar Formiddags Kl. 11 ½ kom der Bud til Vidnet, som opholdt sig paa Dronninggaard, med Meddelelse om at hans Moder var død, og at hans Fader skulde have dræbt hende. Han begav sig snarest muligt hertil Huset, hvor han traf sin Moder liggende paa det Sted i Marken, hvor der nu findes en Blodpøl. Hovedet var skilt fra Kroppen og laa et Par Alen syd for den.
Hans Fader var allerede bleven bunden af de tilstedeværende Folk. Han kendte straks Vidnet og ytrede noget efter, idet han nævnte Vidnet ved Navn og bad ham om at løse hans Baand, at han ikke troede, at Vidnet var saa haard. Vidnet vægrede sig imidlertid ved at løse Baandene, men da hans Stedfader bad om at maatte se sin Kone, løsnede Vidnet dog Baandene og førte ham hen til Dødsstedet. Her forlangte han om at maatte se sin Kones Hoved, og da han ikke maatte se det, bad han om at maatte røre ved det, hvilket Vidnet ligeledes nægtede ham.
Da Vidnet foreholdt ham det afskyelige i hans Gjerning, svarede han, at han skulle gjøre det, hun havde været nysgerrig og villet se ind til ham i Laden.
Vidnet, som ikke havde set sine Forælder siden afvigte April Maaned, kan intet oplyse om deres Forhold den seneste Tid. Efter Folks udsigende har Peder Nielsen i flere Dage i forrige Uge været beskænket, dog forekom det ikke Vidnet, at hans Fader igaar var videre beruset. Han var dog en del forstyrret. Han var ikke forstyrret, medens han laa bunden her igaar eller da han blev bragt til Vognen for at transporteres til Sæby.
Vidnet, som forevist den tilstedeværende Hakkelseskniv, erklærer, at han godt kender denne. Hans Fader har ejet den i et Par Aarstid, og Vidnet har ofte skaaret Hakkelse med den. Hvor Kniven beroede igaar, indtil hans Fader benyttede den imod hans Moder, ved Vidnet ikke. De Saar, som nu findes i dens yderste Del af Kniven, antager Vidnet, at være frembragte ved, at hans Fader efter at have dræbt sin Kone har hugget i Træ med den.
Peder Christian Pedersen paaviste i Ladens Vognport et Elletræ af omtrent 3 ½ Tommers Diameter, hvilket hans Fader igaar havde overhugget med Skærekniven. Desuden fandtes paa Vognportens Kant Spor af, at der i samme var hugget med en skarp og blodig Genstand.
Efter at de paa Gerningstedet fundne Hudlapper m.m. saa vel som Afdødes Klædningsstykker, som hun havde været iført igaar vare bleven lagt ind i Laden, hvor Liget af Afdøde anligger, blev Laden omhyggelig med Kroge paa indre Side af den ene Port og Dørene, medens den anden Port paa udvendig Side blev lukket til sidst og forsynet med Rettens Segl.
De mødte dimitterede [4] , idet Peder Christian Pedersen, som foreløbig bliver boende her i Huset, lovede at føre Tilsyn med den aflaasede Lade. Hakkelseskniven blev taget i Rettens Forvaring.
(Oplæst og vedtaget) Politiretten hævet.
A. Molkte. A. Lund. N. C. Astrup.
Sæby Raadhus, Tirsdag, d. 8. juni 1875:
Aar 1875, Tirsdagen den 8. Juni, Eftermiddag kl. 3 blev Dronninglund Herreds Politiret sat paa i Sæby Raadhus og betjent af den ordinære Dommer, Kammerjunker Molkte i Overværelse af de tilforordnede Retsvidner, hvor da Sagen paany blev foretaget:
Fremlagt blev Erklæring af Dags Dato fra Distriktslæge Jacobi til Indlemmelse:
”Til Herredsfoged, Kammerjunker Molkte!
Ved mit Besøg i morges i Arresten hos anholdte Peder Nielsen af Bolleskov fandtes hans Tilstand i det væsentligste uforandret. Hans Blik er mindre forvildet, men det er endnu umuligt at faa nogen Lyd fra ham, ligesom han heller ikke har været at formaa til at tage Næring til sig siden hans Ankomst hertil. Vagten kan ikke afgøre, om han har sovet i Nattens Løb, da han stadig har ligget med lukkede Øjne. Sæby den 8de Juni 1875 Jacobi”
Dommeren bemærkede, at han ved sin Hjemkomst igaar Aftes Kl. 11 indfandt sig hos Arrestanten, der laa stille Sengen uden at ville ytre noget som helst.
For protokollen fremstod Arrestforvarer Kallenberg, der forklarede, at Peder Nielsen igaar Eftermiddags havde været noget ustyrlig og end ogsaa bidt den ene af Vagterne i Armen, men hen ad Aftenen faldt han igjen til ro og har hele Natten ligget ganske stille i Sengen.
Et Par timer efter at Distriktslægen i morges havde tilset Anholdte, spurgte Vidnet ham, der i igaar Aftes havde kvitteret Urinen i sin Seng, om han ikke ville staa op for at komme ud at forrette sin Nødtørft. Hertil svarede han, ja, hvorpaa han blev paaklædt og ført ud i Gaarden. Han opholdt sig imidlertid kun ganske kort derude og vendte tilbage til Arresten med den Erklæring, at han ikke kunne være derude, da Djævelen var efter ham.
Anholdte er derefter forbleven paaklædt i Arresten, hvor han har talt en Del, som dog har været forvirret Tale, ligesom han ogsaa har taget Næring til sig. Hele Dagen igaar var Anholdte ikke at formaa til at fremføre et Ord. Hver Gang Vidnet talte til ham, spyttede han efter Vidnet.
(Oplæst og vedtaget)
Anholdte blev nu fremstillet og forklarer paa Dommerens Spørgsmaal, at han hedder Peder Nielsen Siig, er 48 Aar gl., at han har et Hus i Leje i Bolleskov, og at han i 18 Aar har været gift med Mette Christensdatter, der var 18 Aar ældre end han. Han har ingen Børn med sin Kone, der af første Ægteskab har 2 Børn, nemlig en Søn ved Navn Peder Christian Pedersen, som er Avlskarl paa Dronninggaard, og en Datter Ane Pedersdatter, der opholder sig Sønden Fjorden, hvor hun er gift med en Mand ved navn Jens Christian Andersen.
Da Dommeren derpaa adspurgte Anholdte angaaende det af ham forøvede Drab, forklarer han, at han i Søndags huggede Hovedet af sin Kone, fordi hun kiggede ind igjennem et Hul paa den nordre Side af hans Rolling, indenfor hvilket Fanden sad, da dette bevirkede, at han ikke kunde faa Magt med Djævelen.
Han udsiger fremdeles, at han afhuggede sin Kones Hoved med en Hakkelseskniv syd for Laden, men at han atter satte det paa, og at hun senere har været her, hvilket Folk har sagt ham.
Dommeren samtalede i længere Tid med Anholdte. Saalænge Samtalen drejede sig om den af ham forøvede Gerning, gav han forvirrende og usammenhængende Svar, i hvilket han stadig indblandede Djævelen. Han omtalte bl.a., at en Mand ved Navn Jens Fjeldgaard havde læst Fanden til ham for at faa at vide, hvem der havde forhekset Anholdtes Ko, og at medens Fanden atter skulde læses bort, kom hans Kone og kiggede ind ad Hullet i Rollingen.
Naar Dommeren derimod henledede Talen paa Genstande, der ikke stod i Forbindelse med Anholdtes Kone, gav han klare og bestemte Svar, der ikke tydede paa Sindsforvirring. Peder Nielsen forholdt sig for øvrigt rolig under Dommerens Samtale med ham, men hans Blik var stift og stirrende, dog afvekslede det i forskellig Grad.
Dommeren afsagde saadan
Kendelse:
Da Anholdte under de foreliggende Omstændigheder og i Betragtning af den af ham forøvede Gerning vil være at holde tilstede, bliver han at belægge med Varetægtsarrest.
Thi eragtes:
Peder Nielsen Siig bør fængsles.
Kendelsen oplæst.
Den tilstedeværende Hakkelseskniv blev forevist Arrestanten, der erklærede, at den er ham tilhørende og at det er denne Kniv, han benyttede til dermed at afhugge sin Kones Hoved. Han hentede Kniven fra hans Hakkelsekiste, som stod i Laden. Han har for et Par Aarstid købt Kniven hos Købmand Pallesen i Asaa, og en Smed ved Navn Peder Christian har befæstet Bladet til en gammel Jernryg, som han ejede.
Umiddelbart efter at Arrestanten havde afgivet denne Forklaring, bemærkede han, at en Engel har bragt 100 Rdl. ……., som han skal have. Arrestantens Forklaringer var saaledes en Blanding af fornuftig og forstyrret Tale.
Arrestanten afhørt. Forhøret udsat. Politiretten hævet. A. Molkte A. Lund N. C. Astrup
Bolleskov, Onsdag, d. 9. Juni 1875
Aar 1875, Onsdagen den 9. Juni, Middag Kl. 12 blev Dronninglund Herreds Politiret sat paa i i Peder Nielsen Siigs Hus i Bolleskov og administreret af den ordinære Dommer, Kammerjunker Molkte i Overværelse af de tilforordnede Retsvidner, hvor da Sagen paany blev foretaget:
Paa Dommerens Anmodning vare mødt Fysikus Poulsen af Aalborg og Distriktslæge Jacobi for at foretage Bopælsobduktionsforretning af Liget af Mette Christensdatter.
Arrestanten var bragt tilstede.
Saa var mødt de tidligere afhørte Vidner Tjenestekarl Jens Poulsen af Rørholt, Tjenestekarl Niels Peter Pedersen af Langbak og Husmand Jens Peter Sørensen af Fladkjær.
Dommeren med Retsvidnerne undersøgte derpaa den forseglede Dør i Ladebygningen og befandtes det for samme anbragte Retssegl ubeskadiget. Rettens Segl fratoges og blev, efter at Laden var aabnet, Liget, der henlaa urørt sammesteds, taget i Øjesyn af Arrestanten, som erklærede, at han i dette genkender hans Hustru, hvis Hoved han i Søndags havde afhugget med Skærekniven.
Paa Dommerens Spørgsmaal om af hvilken Grund, han havde aflivet sin Hustru, svarede Arrestanten først, at han havde maattet være gal, og paa nærmere Forespørgsel erklærede han, at han havde forøvet Gerningen, fordi hun havde kigget ind ad Hullet paa den nordre Side af Rollingen.
Ligeledes blev Liget paany beset af de ovennævnte tre tidligere afhørte Vidner, der alle erklærer, at dette er Liget af Mette Christensdatter, som de havde fundet paa Marken, efter Arrestanten havde hugget Hovedet af hende i Søndags.
Liget af Arrestantens Hustru blev herefter overladt til Lægerne til Obduktion, som foretoges og Fysikus lovede, at sende Dommeren den beskrevne Forretning.
Arrestanten paaviste et Hul af 6 á 8 Tommers Størrelse i Rollingens nordre Væg, som det af ham omklarede gennem hvilket hans Kone i Søndags havde kigget imod hans Vilje. Hullet var tilstoppet med grøn oprykket Rugstraa, og Arrestanten erklærede, at han havde gjort dette. Ligeledes paaviste han i Marken syd for Laden det Sted, hvor han havde hugget Hovedet af sin Hustru.
Forklaringerne oplæste og vedtagne. De mødte Vidner dimitterede. Arrestanten afgivet til Bevogtning.
Forhøret udsat. Politiretten hævet.
A. Molkte. A. Lund. N. C. Astrup.
Retsmøder indført i Politiprotokollen:
Aar 1875, Mandagen den 7., Tirsdagen den 8. og Onsdagen den 9. Juni foretaget No.112/75 Forhør til Oplysning om Husmand Peder Nielsen Siig af Bolleskov har dræbt hans Hustru, vide (se) Ekstraretsprotokollen.
Sæby Raadhus, Fredag, d. 11. juni 1875
Aar 1875, Fredagen den 11. Juni blev Dronninglund Herreds Politiret sat paa Sæby Raadhus og betjent af den ordinære Dommer Kammerjunker Molkte i Overværelse af de tilforordnede Retsvidner, hvor da Sagen blev paany foretaget:
Arrestanten (Peder Nielsen Siig), der ifølge Arrestforvarerens Udsagn siden hans Tilbagekomst fra Forhøret i Bolleskov den 9. ds. har forholdt sig rolig og tilsyneladende været ved sin Fornufts Brug, blev nu fremstillet.
Paa Dommerens Opfordring til ham om at meddele de nærmere Omstændigheder ved Drabet af hans Kone, afgav Arrestanten imidlertid følgende Forklaring, idet han vedblivende erklærede, at han ikke vidste bedre Besked:
” I Søndags Morges begav han sig hen til Jens Christian Jensen Fjeldgaard af Bolleskov for af denne at faa at vide, hvem der havde været Aarsag til at Arrestantens ene Ko i afvigte Vinter havde været syg. Jens Fjeldgaard gik med Arrestanten ud paa Marken nord for sit Hus, hvor han gav sig til at læse, idet de begge laa i Jens Fjeldgaards Rug. Da Jens Fjeldgaard havde læst noget, kom Christen Clausen og Christen Hansen begge af Bolleskov til, hvilke forvandlede sig henholdsvis til en Hugorm og en Slange, som løb ind i Rugen.
Jens Fjeldgaard læste dem bort, hvorpaa han og Arrestanten begav sig til dennes Hus. Her kom Satan til dem. De fik ham lukket ind i Laden, hvorpaa Arrestanten for at holde ham derinde lukkede Porten og Dørene paa Laden samt tættede Aabningerne paa disse med Komøg, for at Djævelen ikke skulle slippe ud. Desuagtet løb han fra Laden over i Rollingen, og slap ind i et Aflukke sammesteds, hvor Arrestanten og Jens Fjeldgaard holdt paa ham.
Medens de sad her, kiggede Arrestantens Kone ind ad det Hul i Rollingens nordre Væg, som han i Onsdags paaviste for Retten. Han bad hende gentagende Gange om ikke at se igjennem Hullet. Men da hun desuagtet vedblev dermed, løb han, for at Djævelen skulde faa Magt over ham og Jens Fjeldgaard, over i Laden og løsnede Skærekniven fra Hakkelseskisten, som stod paa Loen samt forfulgte sin Kone sønden ud i Marken, idet han huggede efter hende med Skærekniven, som han holdt med begge Hænder.
Han erindrer, at hun faldt om i Marken paa det Sted, han i Onsdags paaviste Retten, og at han har afhugget hendes Hoved, men han kan ikke huske, hvorvidt han forinden havde saaret hende paa andre Steder af Kroppen eller om han laa paa knæ, da han huggede hendes Hoved af.
Arrestanten erklærer, at han ikke kan huske, om han i Søndags eller de foregaaende Dage har drukket Brændevin.
Han Kone har altid været god imod ham, og fortryder han højlig den Gerning, som han har forøvet imod hende. Arrestanten gjentager, at hans Kone var 18 Aar ældre end han og at de har været gifte i 18 Aar. – ”
Han er født i Bolleskov og er Søn af afdøde Husmand Niels Simonsen og Hustru Ane Nielsdatter. Han har 2 Brødre, nemlig Jens Nielsen, der er Husmand og bor syd for Hou, og Niels Nielsen, der tidligere har boet i Lyngsaa og i Nørre Ørvad, men som nu bor sydøst for Hjørring. Han har kun en Søster der hedder Ane Nielsdatter og er gift med en Mand ved Navn Christen, som bor i et Hus, som ligger syd for Arrestantens Broder Jens’s Hus.
Arrestanten klager over ildebefindende og navnlig over sit Hoved uden at han nærmere kan beskrive, hvad han fejler.
Efter at Forklaringen var oplæst for Arrestanten, bekræfter han dennes Rigtighed, idet han erklærer, at han ikke kan huske bedre. – Arrestanten afgivet til Bevogtning. Dommeren og Retsvidnerne siger, at de havde iagttaget, at der paa Dørene i Arrestantens Lade var Spor af, at disse forneden havde været tilstoppet med Kogødning.
Forhøret udsat
Sæby Raadhus, Fredag, d. 18. juni 1875
Aar 1875, Fredagen den 18. Juni blev Dronninglund Herreds Politiret sat paa Sæby Raadhus og betjent af den ordinære Dommer Kammerjunker Molkte i Overværelse af de tilforordnede Retsvidner, hvor da Sagen blev paany foretaget:
Fremlagt blev en fra Fysikus Poulsen og Distriktslæge Jacobi modtagen Skrivelse dateret 11. ds. indeholdende den beskrevne Obduktionserklæring til Vedfølge.
Arrestforvarer Kallenberg fremstod og forklarer, at Arrestanten vedblivende forholder sig rolig, men er indesluttet og meget ordknap. Arrestanten er ofte blevet truffet grædende saaledes ogsaa i Morges tidlig, da han, idet Vidnet han kom ind til ham, gik grædende op og ned ad Gulvet. Arrestanten klager stadig over, at hans Hoved ikke er godt.
Efter Tilsigelse var mødt:
I.) Vidnet Hans Jensen, Bolleskov, der formanet til Sandhed, forklarer, at i Søndags for 8 Dage siden om Formiddagen kom Konen Marie Jensdatter, der er gift med en Mand med Navn Samuel [5] , som er nærmeste Nabo til Peder Siig, løbende til Vidnets Bolig for at hente Vidnet paa Grund af at Peder Siig havde hugget Hovedet af sin Kone og var ustyrlig.
Da Vidnet imidlertid ikke var Hjemme, begav Marie Jensdatter sig til Teglbrænder Peder Christian Pedersen [6] og Vidnets Kone til Husmand Bertel Thomsen [7] for at faa disse til at gaa hen til Peder Siig. Bertel Thomsen sendte straks Bud til Vidnet, Hans Jensen som opholdt sig hos Husmand Anders Rasmussen og Vidnet begav sig straks med Bertel Thomsen og Peder Chr. Pedersen til Peder Siigs Hus.
Men foruden Jens Poulsen, Niels Peter Petersen og Husmand Jens Peter Sørensen var kommet tilstede Husmand Henrik Jensen af Bolleskov og Tjenestekarl Jens Sørensen, der tjener hos Husbestyrer Jens Christian Jensen Fjeldgaard. De sidstnævnte 2 Personer havde Marie Jensdatter tilkaldt paa Tilbagevejen til Peder Siigs Hus. Da Vidnet indtraf ved dette, gik han først hen paa Marken syd for Laden, hvor han saa Liget af Mette Christensdatter ligge paa det Sted, hvor Arrestanten Peder Siig havde afhugget hendes Hoved.
Derefter begav Vidnet sig hen i Gaarden, hvor de førnævnte 5 Personer var tilstede, og saa her, at Arrestanten stod i Vognporten og huggede med sin Skærekniv i et Elletræ. Vidnet spurgte ham, hvad det var for en Gerning, han havde forøvet, men dertil svarede han intet.
Da Vidnet ville gaa ind til Arrestanten, sprang denne op og huggede efter Vidnet med Skærekniven, hvorfor Vidnet slog Porten til. Da han ikke paa anden Maade kunde faa fat paa Peder Nielsen, der vedblev at være ustyrlig, greb Vidnet en Brandhage, som Teglbrænder Peder Chr. Pedersen havde hentet, og søgte med denne, idet Tjenestekarl Niels Peter Pedersen hjalp med at holde Hagen, at virre Arrestanten omkuld. Sidstnævnte huggede med Skærekniven i Brandhagen, men til sidst lykkedes det dog ved at anbringe Brandhagen om Arrestantens venstre Ben at faa ham omkuld.
Da Arrestanten stadigvæk ikke ville lægge Hakkelseskniven, som han holdt med begge Hænder, slog de tilstedeværende ham over Fingrene, indtil han endelig gav slip.
Han blev derpaa bunden paa Hænder og Fødder, og medens dette skete ytrede han, at han ikke troede at de Mænd, som bandt ham, ville tage Livet af ham. For øvrigt forholdt ham sig ganske tavs. Vidnet løsnede flere Gange Arrestantens Baand og førte ham til hans Hustrus Lig. Ved dette udtalte ham hver Gang: ”Her er Gerningsmanden, Her er Morderen”. Vidnet spurgte ham derfor, af hvilken Grund ham havde dræbt sin Kone, og hertil svarede han, at han var nødsaget til det. Hun fik det for sin Nysgerrigheds Skyld.
Arrestanten blev henlagt bunden øst for Huset, indtil Sognefogden kom tilstede og lod ham transportere til Sæby.
Medens Arrestanten laa bunden, forlangte han at tale med Jens Fjeldgaard, som ikke var tilstede, uden at han dog omtalte, hvad han vilde denne. Han fortalte ogsaa, at Christen Hansen af Bolleskov havde hjulpet ham med at afhugge Konens Hoved. Dette sidste retter Vidnet til, at Arrestanten sagde, at Christen Hansen var Skyld i, at Arrestanten havde afhugget sin Kones Hoved.
Jens Fjeldgaard kom først til Peder Siigs Hus, efter at Arrestanten var afsendt til Sæby. Vidnet kender Jens Fjeldgaard godt og ved, at han, som ikke ynder Arrestanten, ikke i lang Tid har været i Arrestantens Hus. Jens Fjeldgaard har fortalt Vidnet, at der Natten mellem Lørdag den 5. og Søndag den 6. ds. var nogen, der tog i hans Husdør og at han ved at se ud af Vinduet bemærkede, at det var Arrestanten, som stod udenfor. Jens Fjeldgaard lukkede dog ikke op for Arrestanten.
Den 6. ds. om Morgenen saa Jens Fjeldgaards Moder [8] , at Arrestanten stod i hendes Søns Rugmark. –
Vidnet, Hans Jensen har kendt Peder Siig og Hustru Mette Christensdatter i mange Aar, endda ogsaa før de blev gift. Mette Christensdatter var mange ældre end Arrestanten og havde 2 Børn af første Ægteskab.
Vidnet har ikke bemærket, Arrestanten var ond imod sin Hustru, hvorimod han nok ved, at han har været irriterlig imod hende, naar han var beskænket. For øvrigt udtalte Mette Christensdatter sig aldrig angaaende hendes Mands Forhold mod hende. Arrestanten har stedse været drikfældig og er bleven det mere og mere de sidste Aar. Han har dog ikke drukket stadig, men kun af og til. Vidnet er kun meget sjældent kommen i Arrestantens Hus, da han, naar han var fuld, var saa urimelig. Naar Arrestanten har været fuld har han jævnlig talt om Fanden. Arrestantens Svigersøn, Hans Christian Andersen [9] , som bor sønden Fjorden, har fortalt Vidnet, at han en Jul har set, at Arrestanten har kastet Penge ud af sit Vindue for at fordrive Fanden.
(Oplæst og vedtaget)
Da blev af Arresten fremstillet Arrestanten, der erklærer, at han kender Vidnet Hans Jensen. Efter at være gjort bekjendt med dennes Forklaring udsiger Arrestanten, at han gerne vil tro, at det forholder sig som af Vidnet forklaret, men han paastaar, at han ikke kan huske andet angaaende de nærmere Omstændigheder ved hans Kones Død og Aarsagen til denne end, hvad han tidligere har forklaret, ligesaa lidt, som han kan huske, hvad der blev foretaget med ham, efter at han havde afhugget sin Kones Hoved.
Arrestanten vedbliver som tidligere at paastaa, at han ikke kan erindre, hvorvidt han Søndagen den 6. ds. eller de foregaaende Dage har drukket Brændevin, Derimod ved han vel, at han tidligere oftere har været beskænket.
(Oplæst og vedtaget) Arrestanten afgivet til Bevogtning.
II ) Vidnet Gaardmand Jens Christian Christensen af Meisigen der formanet til Sandhed forklarer, at han i hen ved 30 Aar har kendt Arrestanten Peder Nielsen Siig og dennes afdøde hustru Mette, der var Enke og havde 2 børn, da hun blev gift med Arrestanten, der var mange Aar yngre end hende.
Vidnet ved, at Arrestanten har været drikfældig, navnlig i de senere Aar. Han har vel ikke stadig drukket, men af og til, og har da i Reglen drukket Brændevin i flere Dage i Træk. For øvrigt har Vidnet ikke tidligere erfaret, at Arrestanten har været ond imod sin Kone.
Lørdagen den 5. denne Maaned om Eftermiddagen indfandt Arrestantens Hustru sig hos Vidnet og bad om at laane 3 Pægle Brændevin til hendes Mand, da denne var syg og havde godt af at faa en Snaps. Mette fik de begærede 3 Pægle Brændevin, med hvilke hun begav sig Hjem.
Om Natten omtrent Kl. 1 kom Arrestanten ind til Vidnet, der laa i sin Seng, idet han om Aftenen havde glemt at aflaase sin Dør.
Arrestanten Peder Nielsen Siig bad Vidnet om at denne ville laane ham sine Heste og Vogn til at hente Præsten. Vidnet vægrede sig derved paa Grund af, at det var Nat, men Arrestanten vedblev sin Begæring og fortalte, at han havde væddet med et Par Personer, at han skulde faa Vidnet til at hente Præsten. Hvis han vandt Væddemaalet, skulde han faa 10 Kroner, hvoraf han vilde give Vidnet de 2.
Paa Arrestantens gentagne Opfordringer stod Vidnet op og gik udenfor efter Arrestanten, som var gaaet i Forvejen. Da Vidnet kom ud, saa han ikke straks Arrestanten, men straks efter kom han gaaende rask hen imod Vidnet, hvem han bad om at være stille og hurtig spænde for.
Vidnet erklærede, at han ikke kunde faa sin Vogn ud, hvortil Arrestanten svarede, at han var tilfreds, naar han blot fik Hestene og Seletøjet. Han gik derpaa bort, men en halve Times Tid efter, da Vidnet atter var gaaet i Seng, vendte han tilbage og bad paany om Heste – nu med tilføjende, at han nu havde faaet en Vogn tillaans.
Vidnet nægtede i midlertidig at efterkomme Arrestantens Begjæring, hvorpaa denne fjernede sig. Arrestanten var tilsyneladende ikke meget beskænket, men Vidnet kunde dog mærke, at han havde faaet mere Brændevin end forsvarligt.
En gammel Aftægtsmand, Steffen Jensen Bjergen i Bolleskov har meddelt Vidnet, at Arrestanten den her ovennævnte Nat ogsaa havde været hos ham og bedt om at laane en Vogn til at hente Præsten, idet han bemærkede, at han kunde faa Heste hos Vidnet.
Søndagen den 6. Formiddagen Kl. 8 kom Arrestantens Kone Mette til Vidnet og afleverede de 3 Pægle Brændevin, hun den foregaaende Dag havde laant, idet hun bemærkede, at den gamle Aftægtsmand Søren Glinvad af Bolleskov den foregaaende Dag i Melholt til hendes Mand havde hentet i en Dunk med 2 Potter Brændevin, hvoraf hun havde taget de 3 Pægle hun her medbragte.
Mette fortalte tillige, at hendes Mand, som i 8 Dage havde drukket 13 Potter Brændevin, den afvigte Nat havde vækket hende og sagt, at han var sulten . Hun havde opfordret ham til at staa op og selv skære sig Mad. Arrestanten stod ogsaa op og hentede lidt Kød og Ost fra Spisekammeret, som han satte ind paa Bordet i Sovekammeret, hvor han ligeledes hensatte Dunken med Brændevin. Hun antog i midlertidig ikke, at han havde spist eller drukket noget inden han om Natten gik bort.
Efter Mettes udsigende var han først vendt tilbage, da hun var staaet op og gaaet ud for at bringe Kreaturerne paa Marken. Hvad Arrestanten Peder Nielsen Siig videre havde fortaget sig, indtil hun om Formiddagen omtrent Kl. 8 var gaaet til Vidnet, omtalte hun ikke.
Da Vidnet Søndag Middag var kommet tilbage fra Dronninglund Kirkegaard, hvor han havde været tilstede ved Steffen Bjergens Søns Begravelse, erfarede han, at Arrestanten havde aflivet sin Kone Dog gik Vidnet ikke hen til Gerningstedet.
(Oplæst og vedtaget)
III. Vidnet Ugifte Christine Larsen, 40 Aar, der formanet til Sandhed forklarede, at hun, der tidligere havde boet i Øster Hassing, siden November forrige Aar har beboet en Stue i den østre Ende af Peder Nielsen Siigs Hus i Bolleskov. Hun havde lejet Stuen af Peder Nielsen.
Vidnet har intet erfaret om, at Arrestanten lever i daarligt Forhold til sin Kone, der for øvrigt var meget ældre end han. Hun har derimod vel mærket til, at Arrestanten af og til har været svirende, og har dette navnlig været Tilfælde i de sidste 8 Dage før Søndagen den 6. ds., da han ihjelslog sin Kone.
I de nævnte 8 Dage var Vidnet ikke Hjemme om Dagen, men opholdt sig hos sin Slægtning, Aftægtsmanden Steffen Bjergen, hvis Søn var død, men hun kom Hjem til Arrestanten hver Aften, og hun lagde da Mærke til, at han, som hun saa udenfor i Gaarden, var beskænket.
Lørdagen den 5. ds. om Aftenen saa hun ham i Kostalden og ytrede til ham, at hun troede, at han allerede var gaaet i Seng, hvortil han svarede nej, idet han begav sig ind i sin Bolig i Rollingen.
Om Natten Kl. 11 ½ blev Vidnet vækket ved at Arrestanten bankede på hendes Vindue og spurgte om hun sov. Da hun kunne mærke, at han var svirrende, svarede hun slet ikke, hvorefter han bortfjernede sig.
Søndag Morgen Kl. 4 ½ kom Arrestantens Kone, Mette ind til hende og fortalte, at hendes Mand om Natten var staaet op og var gaaet bort uden, at hun vidste hvorhen. Da Vidnet derpaa forlod Huset for at begive sig hen til Steffen Bjergen, hvis Søn den Dag skulde begraves, fulgte Arrestantens Kone med Syd ud for at se efter sin Mand, men hun fandt ham ikke og vendte tilbage til Huset.
Hen paa Formiddagen kom der en Kone ind til Steffen Bjergen og fortalte, at Arrestanten havde aflivet sin Hustru. Vidnet, som blev hos Steffen Bjergen indtil Ligfølget havde spist og var taget bort, kom først Hjem om Eftermiddagen Kl. 3, og da var Arrestanten allerede transporteret til Sæby.
Naar Arrestanten var svirende, talte han altid om Fanden og han saa snart i det ene og snart i det andet Hjørne af Stuen. Han gik og talte med sig selv og ytrede: ” Jeg ser dig nok, jeg ser dig nok”. Saavel afvigte Nytaarsaften som Nytaarsmorgen har Vidnet, der var tilstede i Arrestantens Bolig, set, at Arrestanten gik paa Gulvet og lagde Straa overkors samt med Fingrene slog Kors over Straaende, uden at han dog ytrede noget. Hans Kone Mette var ogsaa tilstede.
(Oplæst og vedtaget)
Arrestanten, som paany blev fremstillet, erklærer, at han kender Vidnet Jens Meisig saavelsom Kristine Larsen, der har boet i Arrestantens østre Stue og skulde betale 8 Kr. om Aaret. Med Hensyn til disse Vidnernes Forklaring, med hvilke Arrestanten blev gjort bekendt, gentager han ligeledes, at han godt vil tro, at de er stemmende overens med Sandheden, men han selv kan ikke huske videre af hvad der er passeret paa den Dag, da han ihjelslog sin Kone og de nærmest foregaaende, end hvad han allerede har forklaret. Han kan derfor heller ikke erindre, at han Natten før sin Kones Død har talt med Jens Meisig eller Steffen Bjergen, ligesaa lidt som han kan huske, at han i afvigte Jul har i sin Stue lagt Straa overkors eller hvorfor han har gjort dette.
(Oplæst og vedtaget) De mødte dimitterede – Arrestanten afhørt.
Dommeren bemærker, at den af Arrestanten omforklarede Jens Christian Jensen Fjeldgaard er tilsagt at møde førstkommende Tirsdag.
Forhøret udsat. Politiretten udsat.
A. Molkte. A. Lund. N. C. Astrup.
Sæby Raadhus, Tirsdag, d. 22. Juni 1875
Aar 1875, Tirsdagen den 22. Juni Formiddag Kl. 10 blev Dronninglund Herreds Politiret sat paa Sæby Raadhus og betjent af den ordinære Dommer Kammerjunker Molkte i Overværelse af de tilforordnede Retsvidner, hvor da Sagen blev paany foretaget.
Fremlagt blev Skrivelse til Bolle Sognefoged af 187. ds. med Sognefogdens Paategning af 19. ds. til Jens Christian Jensen Fjeldgaard, der ikke var mødt.
Af Arresten fremstilledes Arrestanten, der paa Anmodning udsiger, at det er bedre med hans Hoved.
Dommeren opfordrede ham til paany at meddele de nærmere Omstændigheder ved Drabet af sin Kone, i hvilken Anledning han forklarer, at han en Morgen, som han ikke nu erindrer, om det var en Søndag eller en Hverdag, gik til Jens Christian Jensen Fjeldgaard, for at faa at vide hvem der kunde være Skyld i at Arrestantens ene Ko havde været syg. Han kan ikke huske, at han, forinden han kom til Jens Fjeldgaard, havde været hos Jens Meisig og SteffenBjergen. Jens Fjeldgaard gik med Arrestanten ud i Rugmarken inde fra sit Hus; om han her læste, erindrer Arrestanten ikke, men medens de stod i Rugmarken, kom 2 Mand – han erindrer ikke, hvem det var – hen til den anden Ende af Rugmarken, hvor de forvandlede sig til en Hugorm og en Slange.
Gjort opmærksom paa, at han tidligere har sagt, at det var Christen Hansen og Christen Clausen, som kom tilstede, erklærer han, at han ikke kan huske dette, ligesaa lidt som han nu kan huske, at Jens Fjeldgaard læste dem bort. Sidstnævnte og Arrestanten begave sig til dennes Hus, hvor Fanden kom til dem. Han gik ind i Gangen i Rollingen og derfra ind i Køkkenet, hvorfra Jens Fjeldgaard drev ham ind i Aflukket bag ved Kjøkkenet og bandt ham sammesteds.
At Arrestanten tidligere har forklaret, at Fanden først blev lukket ind i Laden, kan han ikke huske. Hans Kone kiggede gennem Hullet i Rollingens nordre Væg ind i Aflukket, og hver Gang hun gjorde dette, sagde Fanden til Arrestanten, at han skulde hugge Hovedet sin Kone, da han, Fanden, ellers ville slaa Hovedet af Jens Fjeldgaard og Arrestanten. Da hans Kone nægtede ham gentagne Gange, da bad hende om ikke at se ind gennem Hullet – men vedblev derved – hentede han i Laden sin Skærekniv fra Hakkelseskisten og forfulgte med den sin Kone ud i Marken syd for Laden, hvor han afhuggede hendes Hoved med Skærekniven. Om han holdt denne med begge Hænder kan han ikke erindre, ligesaa lidt som han kan huske, om han saarede hende i Ryggen, forinden han afhuggede hendes Hoved, eller om han gjorde dette, idet han laa paa Knæ.
Arrestanten udsiger, at han ingensinde før den Dag, han slog sin Kone ihjel, har set Fanden eller søgt at skaffe ham bort. Arrestanten gentager idelig og idelig, at han ikke kan huske andet, om at nogen er tilgaaet som nu forklaret, medens han dog tilføjer, at han nok tror, at han var noget forstyrret i Hovedet den paagældene Dag.
Han kan ikke huske, om han de sidste Dage før sin Kones død havde drukket Brændevin, men til andre Tider ved han nok, at han har drukket lidt mere, end han kunne taale. –
Arrestanten fyldte 48 Aar den 12. Februar dette Aar. I et af Krigsaarene under den første Krig blev han den 1st April indkaldt til Aalborg for som Soldat at gemmengaa Skolen sammesteds, men endnu i April blev han syg og indlagt paa Sygestuen for en Sygdom, han havde paadraget sig under Øvelserne. Bl.a. led han, som var tunghør, af Bullenskab i Ørerne. I August Maaned blev ham hjemsendt og blev senere gennem Session kasseret. Arrestanten har derefter oftere følt sig upasselig uden dog at være sengeliggende eller at have søgt Lægehjælp. Han kan ikke opgive nogen, der samtidig med ham var paa Exercerskolen i Aalborg.
–o—
Da saavidt var passeret mødte Vidnet Husbestyrer Jens Christian Jensen af Bolleskov, der formanet til Sandhed forklarer, at han, der er født den 24. Oktober 1850, siden hans Fader Jens Christian Jensen for 5 ½ Aar siden rejste til Amerika, har bestyret dennes Hus i Bolleskov, som bebos af Vidnets Moder, Ane Margrethe Christensdatter og hendes 3 Børn, nemlig Vidnet og 2 Døtre. Huset kaldes Fjeldgaard og er beliggende i Nærheden af Peder Siigs Hus.
Denne mand har Vidnet kendt saalænge, han kan huske, men er kun meget sjælden kommet sammen med ham, da Vidnet ikke yndede ham. Peder Nielsen Siig har i mange Aar været drikfældig og har navnlig haft den Vane at drikke stærkt flere Dage i Træk. Vidnet kender ikke noget nærmere til, hvorledes Forholdet har været mellem Arrestanten, Peder Nielsen Siig og dennes Hustru.
Natten mellem Lørdagen den 5. ds. og Søndagen den 6. ds. Kl. 1 ½ vaagnede Vidnet Jens Christian Jensen Fjeldgaard og hørte, at nogen gik udenfor Huset og talte. Ved at lytte efter hørte Vidnet, at det var Arrestanten, som flere Gange kaldte paa Vidnet og bad ham om at spænde for og køre for Arrestanten. Hvor denne skulde køre hen, hørte Vidnet ikke. Vidnet, som paa Arrestantens Snak kunde høre, at han var beskænket, svarede ham ikke, og efter nogen Tids forløb fjernede Arrestanten sig. Senere har Vidnet ikke set eller hørt noget til Arrestanten, hvorimod Vidnets Tjenestekarl Jens Christian Sørensen Søndagen den 6. om Formiddagen kom Hjem og fortalte, at Arrestanten havde hugget Hovedet af sin Kone.
Vidnet begav sig hen til Arrestantens Hus noget efter Middag, men da var Arrestanten allerede transporteret til Sæby.
Derimod har Vidnets Moder den 6. ds. om Morgenen omtrent Kl. 5 set Arrestanten i Vidnets Rugmark. Arrestanten havde Munden fuld af Rugstraa og gik omkring i Rugen, idet han slog ud med Armene, som om han gennede med noget.
Vidnet har aldrig hørt noget om, at Arrestantens ene Ko afvigte Vinter har været syg og heller ikke har Arrestanten nogensinde henvendt sig til Vidnet, for at faa at vide, hvem der var Skyld i Koens Sygdom. Vidnet har aldrig givet sig af med overtroiske Kunster af nogen som helst Slags og navnlig ikke med at læse Fanden frem og har aldrig talt med nogle om saadanne Ting.
Han har ikke i over 1 Aar været i Arrestantens Hus. Sidste Gang Vidnet var i Arrestantens Hus var Helligtrekongersaften 1874, da han gik derhen med Arrestantens Stedsøn, Peder Chr. Pedersen og var tilstede da Arrestanten udstedte et Gjældsbevis til Peder Chr. Pedersen for 100 Rigsdaler, som denne havde laant ham.
(Læst og vedtaget)
Arrestanten, som paany blev fremstillet, udsiger, at Vidnet er Jens Chr. Jensen Fjeldgaard, om hvilken han tidligere har forklaret. Efter at været blevet gjort bekendt med, at Vidnet har benægtet paa den Dag, da Arrestanten ihjelslog sin Kone, at have været med Arrestanten i Rugmarken eller hjemme i Arrestantens Hus, erklærer sidstnævnte, at han godt vil tro, at Jens FjeldgaardsForklaring er Sandhed, men Arrestanten kan ikke huske andet end at Jens Fjeldgaard var med ham i Marken og samme hjemme i Arrestantens Bolig paa den Dag, han dræbte sin Kone.
Det staar for Arrestantens Tanker, som om Jens Fjeldgaard ved den nævnte Lejlighed var tilstede, men han antager nok, at dette er urigtigt. Han kan ikke huske, at han om Natten forinden hans Kones Død har været udenfor Jens Fjeldgaards Hus og forlangt, at denne skulde køre for ham. Arrestanten har i mange Aar kjendt Jens Fjeldgaard, og erindrer han, at denne var tilstede, da Arrestanten underskrev et Gjældsbevis for 100 Rdl., som hans Stedsøn Peder Chr. Pedersen havde laant ham. Disse 100 Rdl. har Arrestanten tilbagebetalt sin Stedsøn, af hvem han senere har laant 25 Rdl. paa hvilke han endnu skylder 17 Rdl. [10]
(Læst og vedtaget). Mødte dimitterede – Arrestanten afhørt – Forhøret udsat
Politiretten hævet. A. Molkte. A. Lund. N. C. Astrup.
Sæby Raadhus, Tirsdag, d. 29. Juni 1875
Aar 1875, Tirsdagen den 29. Juni Formiddag Kl. 10 blev Dronninglund Herreds Politiret sat paa Sæby Raadhus og betjent af den ordinære Dommer Kammerjunker Molkte i Overværelse af de tilforordnede Retsvidner, hvor da Sagen blev paany foretaget.
Efter Tilsigelse var mødt:
- Jens Christian Jensens Hustru Ane Margrethe Christensdatter, 63 Aar gl., der formanet til Sandhed forklarer, at hun har boet en Snes Aar i Bolleskov og at hendes Søn Jens Christian Jensen,efter at hendes Mand af samme Navn er afrejst til Amerika,har bestyret hendes Sted i Bolleskov. Vidnet forklarer, at hun vel har kendt Arrestanten Peder Nielsen Siig og dennes Hustru Mette Christensdatter siden de blev gift, men at hun dog ikke har haft megen Omgang med dem [11] .
Arrestanten har meget sjælden været i hendes Hus. Vidnet har ikke erfaret andet, end at Arrestanten og hans Kone have levet i et godt Forhold med hinanden. Hun har nok hørt omtale, at Arrestanten havde Tilbøjelighed til Drik, men hun har ikke selv haft Lejlighed til at bemærke dette.
Paa den Søndag paa hvilken Arrestanten dræbte sin Hustru, saa Vidnet om Morgenen Kl. 5 fra sin Kostald, hvor hun opholdt sig, at Arrestanten gik i hendes Rug, som ligger nord for Huset, og slog ud med Armene, som om han jagede noget.
Vidnets omtrent 10 Aar gl. Hyrdedreng blev af hende sendt hen for nærmere at se, hvad han foretog sig, og han kom tilbage med den Besked, at Arrestantens Ører og Mund var fuld af Rugstraa og at han ikke jagede efter nogen bestemt Genstand.
Efter at Arrestanten havde gaaet noget omkring i Rugen, lagde han sig ned i Kanten af denne, saaledes at Hovedet laa i Rugen og Kroppen paa Grønjorden. Da han havde ligget der kort Tid, rejste han sig og truede med Haanden ind imod Rugen, hvorpaa han atter lagde sig. Vidnet bortfjernede sig nu og saa senere ikke noget til Arrestanten. Vidnets Søn Jens Christian Jensen var ikke ude i Marken hos Peder Siig.
Samme Dags Formiddag kom Vidnets Tjenestekarl Jens Chr. Sørensen hjem og fortalte, at Arrestanten havde hugget Hovedet af sin Kone.
Vidnets Søn giver sig ikke af med nogen Slags overtroiske Kunster.
(Oplæst og vedtaget)
- Vidnet Husmand Samuel Christoffer Hylling Sørensens Hustru Marie Jensdatter af Bolleskov, 25 Aar gl., der under Formaning om Sandhed forklarer, at hun og hendes Mand har boet i Bolleskov siden Paaske 1873, og at deres Hus er beliggende ret øst for Peder Nielsen Siigs.
Vidnet, som ofte har talt med Arrestanten, Peder Siig saavel som med dennes Kone, Mette, har ikke bemærket, at Arrestanten har været ond mod sin Kone, ligesaa lidt som denne nogensinde har beklaget sig over sin Mand.
I den tid Vidnet har kendt Arrestanten, har denne været meget drikfældig, og navnlig har hun, som daglig saa Arrestanten, i den sidste Uge før Søndagen d. 6 d.M. lagt Mærke til, at Arrestanten saa godt som hver Dag i nævnte Uge har været beskænket. Dog var han det kun i svagere Grad, da hun Lørdagen den 5. om Eftermiddagen saa ham. Han stod dengang ved østre Ende af sin Lade beskæftiget med at spænde sine Stude for Vognen, hvormed hans Kone var ham behjælpelig.
Vidnet, som havde hentet Vand fra en Mergelgrav, der ligger paa Arrestantens Mark, spurgte ham, om han skulde til Møller, hvortil han svarede, at han skulde hen at harve for Husmand Henrik Jensen. Vidnet saa, at Arrestanten omtrent Kl. 3 om Eftermiddagen kørte bort og at han kom tilbage igen mellem 7 og 8 om Aftenen.
En halv Timestid derefter indfandt sig hos Vidnet Arrestantens Hustru, der tilbageleverede en Pægl Brændevin, som hun nogle Dage forud havde laant.
Vidnet sad og læste i et gudeligt Skrift, hvilket gav Anledning til, at de kom til at tale om deres Salighedssag og Arrestantens Kone ytrede under denne Samtale, at hun nok troede, at hun kom til Vorherre, naar hun døde. Derimod nævnte hun aldeles ikke sin Mand eller omtalte hvorvidt hun var tilfreds eller ej. Efter Forløbet af et Kvarterstid gik Mette Christensdatter atter Hjem.
Søndagen den 6. ds. om Morgenen omtrent Kl. 7, da Vidnet stod udenfor sit Hus, saa hun, at Arrestanten stod i sin Rugmark og trak Vipperne af Rugen og slog ud med Armene, som om han talte med nogen. Da Vidnet en Timestid senere atter kom udenfor sit Hus, saa hun, at Arrestanten stod paa samme Sted i sin Rug, og at Arrestanten kort efter begav sig ind i sin Lade, og dette var sidste Gang hun saa Arrestanten forinden, han dræbte sin Kone.
Et Kvarterstid efter, at Arrestanten var gaaet ind i sin Lade, bemærkede Vidnet, som hentede Vand fra ovenforstaaende Lergrav, at Mette Christensdatter stod øst for Laden. Da Vidnet troede, at Mette ville tale med hende, blev førstnævnte derfor staaende et Øjeblik. Da Mette, der var lidt pyntet, som om hun havde været i By, ikke kom hen til Vidnet, gik denne videre, og har derefter ikke senere set Arrestantens Hustru i levende Live.
Et godt Kvarter efter at Vidnet var kommet tilbage til sit Hus, indfandt sig hos hende Jens Peter fra Fladkjær med 2 Tørvegravere og fortalte hende, at Peder Siig havde hugget Hovedet af sin Kone.
Vidnet, som først ikke ville tro denne Beretning, paatog sig, da hendes Mand ikke var hjemme, at hente Husmand Hans Jensen af Bolleskov. Hun traf ikke Hans Jensen og begav sig derpaa til Teglbrænder Peder Christian Pedersen fra hvem hun vendte tilbage til sin Bolig. Paa Tilbagevejen traf hun paa Husmand Hans Jensen og Tjenestekarl Jens Sørensen, som ledsagede hende til Peder Siigs Hus.
Da Vidnet kom til sit Hus, saa hun herfra, at Arrestanten gik fra sin Lade over i Rollingen med Hakkelseskniven, og at han kort efter vendte tilbage til Laden. Vidnet begav sig ikke hen til Arrestanten før efter, at denne var bleven overmandet og bunden. Vidnet saa da, at Arrestantens Kone laa med afhugget Hoved paa Marken.
Vidnet har ikke lagt Mærke til, at Arrestanten til Tidspunkter har været sindsforvirret end ikke naar han har været svirende. Og har heller ikke set, at han har gjort Brug af overtroiske Kunster.
(Oplæst og vedtaget)
III. Vidnet Tjenestekarl Jens Chr. Sørensen af Fjeldgaard, der formanet til Sandhed forklarede, at paa en Søndag Formiddag, da han og Henrik Jensen af Bolleskov var beskæftiget med at stakke Tørv, meddelte foregaaende Vidne dem, at Peder Nielsen Siig havde hugget Hovedet af sin Kone.
De begav sig straks til Arrestantens Sted, hvor Vidnet saa, at han fra Rollingen gik over i Laden, idet han holdt en Skærekniv i Haanden og at han i Vognporten i Laden gav sig til at hugge med Kniven mod et Elletræ. Endvidere saa Vidnet, at Hans Jensen og tjenestekarl Niels Chr. Pedersen af Langbak virrede Arrestanten omkuld ved hjælp af en Brandhage.
Efter at det var lykkedes at faa Arrestanten til at give Slip paa Skærekniven ved at slaa ham over Fingrene, blev han bunden og lagt udenfor Laden. Vidnet hørte ikke, at Arrestanten sagde noget, og navnlig ytrede, at han var Morderen.
Liget af Arrestantens Kone laa paa Marken syd for Laden med afhugget Hoved.
Vidnet har hørt Omtale af Arrestanten. Peder Siig var drikfældig og Vidnet har ogsaa enkelte Gange set ham beskænket. Hvorvidt Arrestanten har været svirende i flere Dage før han dræbte sin Kone, ved Vidnet ikke.
Vidnet, som er 21 Aar gl. har nok kendt Arrestanten i flere Aar, men har dog ikke haft noget videre Samkvem med ham.
(Oplæst og vedtaget)
Arrestanten blev derpaa fremstillet og erklærer han efter at have alle 3 Vidner i Øjesyn, at han kender disse og at de er Jens Fjeldgaards Moder Ane Margrethe Christensen, hans Nabo Samuels Hustru Marie og Jens Fjeldgaards Tjenestekarl Jens Christian.
Efter at være blevet gjort bekjendt med det væsentligste af Vidnernes Forklaringer forsaavidt ham angaar, erklærer ham, at han gerne vil tro, at disse var rigtige, men at han ikke kan bekræfte dette, da han ikke nøjagtig kan erindre, hvad der foregik den Dag, han dræbte sin Kone, eller paa de nærmeste forudgaaende Dage. Han kan saaledes ikke huske, at han Dagen før sin Kones Død om Eftermiddagen har talt med Samuels Kone eller at han har været henne for at harve for Henrik Jensen. Derimod forekommer det ham nok, at han paa den Dag, han dræbte sin Kone, om Morgenen var henne i Jens Fjeldgaards Rug, men hvad han bestilte paa dette Sted, erindrer han ikke.
Angaaende Drabet paa hans Kone og de derved forbundne Omstændigheder giver Arrestanten den ganske samme Forklaring, som i Forhøret den 22. ds. – Arrestanten kan huske, at han afhuggede sin Kones Hoved med Hakkelseskniven paa Marken syd for Laden, men han kan fremdeles ikke erindre, om han forinden havde saaret hende i Ryggen med Kniven eller om han havde lagt sig paa Knæ, da han afhuggede hendes Hoved. Han erklærer under Graad, at han havde foretaget den forøvede Misgerning.
(Oplæst og vedtaget) Arrestanten afhørt – C. Mørck dimitterede – Forhøret udsat
Sæby Raadhus, Tirsdag, d. 6. juli 1875
Aar 1875, Tirsdagen den 6. Juli Formiddag Kl. 10 blev Dronninglund Herreds Politiret sat paa Sæby Raadhus og betjent af den ordinære Dommer Kammerjunker Molkte i Overværelse af de tilforordnede Retsvidner, hvor da Sagen blev paany foretaget.
Efter Tilsigelse var mødt:
Vidnet Fæstehusmand Henrik Jensen af Bolleskov, der formanet til Sandhed, forklarer, at han ikke siden 1ste November forrige Aar har opholdt sig stadig i sit Hjem, idet han fra den nævnte Tid har ladet sig fæste som fast Tjenestekarl paa Melholtgaard.
Vidnet har i 7 à 8 Aar kendt Arrestanten Peder Nielsen Siig og dennes Hustru Mette. Han har aldrig mærket andet end, at der var et godt Forhold mellem disse Ægtefolk. Vidnet som bor i Nærheden af Arrestantens Hus, har ofte talt med dennes Kone, uden at denne nogensinde har beklaget sig over sin Mand. Lige saa lidt har Arrestanten nogensinde besværet sig over sin Kone, og Vidnet har ingensinde hørt, at Arrestanten har været ond mod sin Kone.
Derimod er det Vidnet vel bekendt, at Peder Siig navnlig i de senere Aar været stærkt hengiven til Drik. Han har sidst ikke drukken stadig, men naar han først begyndte at drikke Brændevin, blev han gerne ved i flere Dage i Træk.
At Arrestanten har haft Hang til at drive overtroiske Kunster, har Vidnet ikke erfaret.
Arrestanten havde i længere Tid lovet Vidnets Kone at vilde harve Vidnets Kartofler. Dette Arbejde udførte Arrestanten Lørdag den 5. forrige Maaned om Eftermiddagen. Vidnets Kone talte ved denne lejlighed med Peder Siig, der dengang ikke var beskjænket, hvilket Vidnets Kone Bodil Marie Pedersen udtrykkelig har meddelt Vidnet.
Arrestanten har fortalt hende, at han ville til Marked og sælge nogle Kreaturer, for at kunde betale sin Gæld. Da han var færdig med at harve, fik han af Vidnets Kone 2 Snapse i en Kop Kaffe, og derefter endnu en Snaps at drikke. Klokken 6 om Eftermiddagen forlod Arrestanten med sit Køretøj Vidnets Bolig.
Vidnet, som kom hjem fra Melholtgaard den nævnte Lørdag om Aftenen Kl. 9, var Søndagen den 6 f.M. om Formiddagen beskæftiget med at grave Tørv i sin Mark tilligemed Tjenestekarl Jens Christian Sørensen. Medens Vidnet var beskæftiget med dette Arbejde, kom Gud-Samuels [12] Kone og fortalte, at Arrestanten havde hugget Hovedet af sin Hustru.
Vidnet begav sig straks med Jens Christian Sørensen til Arrestantens Hus, og da Vidnet af de Tilstedeværende bragtes i Erfaring, at Arrestanten opholdt sig i sin Rolling, gik Vidnet ind i denne for at gribe ham. Arrestanten opholdt sig i Køkkenet og havde en Hakkelseskniv i Haanden. Da han gjorde Mine til at vilde bruge denne mod Vidnet, forføjede Vidnet sig ud af Rollingen, hvorefter Peder Siig kom ud i Gaarden og gik ind i Vognporten i Laden, hvor ham med Hakkelseskniven overhuggede et Elletræ, som laa paa Gulvet.
Vidnet hørte ikke, at Arrestanten ytrede noget, uagtet flere talte til ham. Det lykkedes til sidst Husmand Hans Jensen, at faa Arrestanten kastet omkuld ved Hjælp af en Brandhage, hvorpaa han blev bunden, efter at han havde givet slip paa Hakkelseskniven, som Følge af, at Vidnet og flere andre havde slaaet ham over Fingrene med en Kæp.
Vidnet, som holdt Arrestantens Hænder, medens Hans Jensen bandt ham, forføjede derefter bort og har siden ikke set noget til Arrestanten. Vidnet var ikke henne ved Liget af Arrestantens Hustru, som laa paa Marken syd for Laden. –
Paa Anledning bemærker Vidnet, at hans Hustru er meget gigtsvag og kun daarlig kan gaa.
(Oplæst og vedtaget)
Af Arresten fremstilledes nu Arrestanten, som blev gjort bekendt med Vidnets Forklaring. Han udsiger, at det er rigtig, at han og Henrik Jensen har kendt hinanden i 7 á 8 Aar, og at Henrik Jensen har tjent paa Melholtgaard siden November forrige Aar.
Det forholder sig ligeledes rigtigt, at han, som han udtrykker sig: ”længe før Gerningen blev gjort” har lovet Henrik Jensens Kone at harve dennes Kartofler, men han paastaar formedeles, at han ikke kan huske, at han har foretaget den lovede Harvning, navnlig ikke at han har udført dette Arbejde Dagen før, han dræbte sin Kone. Han tror forsaavidt gerne, at Henrik Jensens Forklaring i det hele er rigtigt, men han kan ikke erindre, at Henrik Jensen, efter at han, Arrestanten, havde afhugget sin Kones Hoved, har været inde hos ham i Rollingen eller at Henrik holdt hans Hænder, medens Hans Jensen bandt ham. –
Arrestanten fastholder under Graad, at han ikke angaaende Drabet paa sin Kone kan give anden Forklaring end den af ham tidligere gjentagne Gange meddelt.
Paa Anledning bemærker Arrestanten, at han i Reglen har købt det Brændevin, han har forbrugt, hos Købmand Lars Peter i Melholt, og har han snart selv, snart ved Aftægtsmand Søren Glinvad hentet Brændevinen. Denne er i Reglen ikke betalt kontant, men taget paa Regning, og han har da af og til berigtiget sin Skyld hos Købmanden, naar han har faaet Penge.
I Gjeraa Kro har Arrestanten kun sjælden købt Brændevin.
Han kan ikke erindre, hvem den Officer hed, som kommanderede Rekrutskolen, da han var indkaldt som Soldat; derimod kan han nu erindre, at en i Bolleskov boende Husmand ved navn Jens Nielsen Møller af og til besøgte ham, da han laa paa Sygestuen i Aalborg.
(Oplæst og vedtaget) Arrestanten afhørt.
Dommeren bemærkede, at Aftægtsmændene Steffen Bjergen og Søren Glinvad havde været tilsagte til i Dag, men at de ikke vare mødte, formentlig paa Grund af deres høje Alder og Svagelighed.
Forhøret udsat – Politiretten hævet A. Molkte A. Lund N.C. Astrup
—o—
Modtaget til Indlemmelse: ”Til Høivelbaarne Herr Kammerjunker By- og Herredsfoged Molkte! Rapport, Søndag den 3. Juli 1875. Da jeg for 1 Par Dage siden var paa en … i Dronninglund Sogn, havde jeg Ordre til, at jeg, hvis jeg kom i Bolleskov, da skulde afæske Steffen Bjergen og Søren Glinvad nogen Forklaring om Arrestanten Peder Nielsen Siig.
Der fremstod Steffen Jensen Bjergen, 74 Aar gl., som forklarer paa Anledning, at Natten mellem den 5 og 6 dennes omtrent Kl. 2 kom Arrestanten ind til ham, der laa i Sengen, og bad om at laane en Vogn, da Jens Meisig havde lovet ham Heste og Tøi. Steffen Bjergen svarede, at det kunde han godt faa, thi der stod 2 Vogne i Gaarden og 1 i Laden, og een af dem kunde han faa, naar han kom med Hestene. Arrestanten omtalte ikke, hvem han vilde bringe Vognen til, og kom heller ikke efter den. Steffen Bjergen skjønnede nok, at Arrestanten var noget fraværende, og er det ham bekjendt, at Arrestanten har gaaet og svirret i de Dage.
Derefter fremstod Søren Jensen Glinvad, 77 Aar gl. Han forklarer paa Anledning, at han hentede 2 Potter Brændevin til Arrestanten d. 5. forrige Maaned hos Lars Peter i Melholt. Søren Glinvad betalte ikke Brændevinen, men Arrestanten blev skrevet for det. Videre udsiger Søren Glinvad, at han flere Gange har hentet Brændevin til Arrestanten, men hvor meget kan han ikke huske, thi han i sin høie Alder er meget glemsom. Sluttelig bemærker han, at saavidt han ved, skal Mogens-Berte ogsaa have hentet Brændevin til Arrestanten.
Derefter henvendte jeg mig til Kjøbmand Lars Peter Sørensen af Melholt, der meddelte mig, at Arrestanten var skrevet i Bøgerne for 11 ¾ Potter Brændevin, som han har modtaget i Dagene fra den 28. Maj til den 5. Juni dette Aar begge Dage inklusive. Før den 28. Maj har Arrestanten ikke faaet Brændevin siden først i April.
Jeg skal tillade mig, at bemærke, at jeg har forhørt mig paa Gieraa Kro om Arrestanten havde faaet Brændevin der i den sidste Tid, men han har ikke faaet Brændevin der siden tidlig Foraar.
Foranstaaende tillader jeg mig at melde.
Ærbødigst A Matzen
Sæby Raadhus, Tirsdag, d. 13. Juli 1875
Aar 1875, Tirsdagen den 13. Juli 1875 blev Dronninglund Herreds Politiret sat paa Sæby Raadhus og betjent af den ordinære Dommer Kammerjunker Molkte i Overværelse af de tilforordnede Retsvidner, hvor da Sagen blev paany foretaget:
Fremlagt blev Skrivelse til Bolle Sognefoged af 6. ds. med Sognefogdens Paategning af 8. Juli 1875.
Dommeren bemærker, at da den i Sognefogdens Paategning ommeldte Jens Nielsen Bødker er den paagjældende Person, som vil være at afhøre i Sagen, var denne bleven tilsagt til at møde førstkommende Fredag.
Af Arresten fremstilledes Arrestanten, der paa anledning forklarede, at den af ham tidligere omforklarede Jens Nielsen Møller kaldes Jens Nielsen Bødker og er Søn af Aftægtsmand Niels Nielsen Bødker i Bolle.
For øvrigt vedbliver Arrestanten sin tidligere Forklaring.
(Oplæst og vedtaget) Arrestanten afhørt. – Sagen udsat.
Politiretten hævet. A. Molkte. A. Lund. N. C. Astrup.
Sæby Raadhus, Fredag, d. 16. juli 1875
Aar 1875, Fredagen den 16. Juli Formiddag Kl. 10 blev Dronninglund Herreds Politiret sat paa Sæby Raadhus og betjent af den ordinære Dommer kammerjunker Molkte i Overværelse af de tilforordnede Retsvidner, hvor da Sagen blev paany foretaget:
Efter Tilsigelse var mødt Husmand Jens Christian Nielsen kaldet Niels Bødker af Bolleskov, der næst at bemærke, at hans Fader hedder Niels Møller, forklarer paa Anledning, at han har kendt Peder Nielsen Siig fra Barndom af.
De blev begge samtidig i Foraaret 1850 indkaldt til Militærtjeneste, for at gennemgaa Rekrutskolen i Aalborg. Arrestanten blev kun i kort tid ved Skolen, da han som syg blev indlagt paa Sygestuen i Aalborg. Vidnet besøgte ham under hans Sygdom flere Gange i Hospitalet, men han ved dog ikke, hvori Arrestantens Sygdom bestod.
Arrestanten blev kasseret for Tunghørhed.
Vidnet har ingensinde mærket, at Peder Nielsen Siig har vist Tegn paa Sindsforvirring, hverken i hans yngre Aar eller senere. Derimod har Arrestanten altid været tilbøjelig til Drik, og hans Drikfældighed er navnlig i de senere Aar tiltaget. Efter at Arrestanten var bleven gift med Mette Christensdatter, har Vidnet kun af og til været i Arrestantens Hus. Vidnet har ikke bemærket, at der har været Uenighed mellem Arrestanten og hans Hustru, og efter hvad han har erfaret, har der været et godt Forhold mellem disse Ægtefolk.
Onsdagen før den Søndag, paa hvilken Arrestanten dræbte sin Kone, gik Vidnet til Arrestantens Bolig for at afkræve Arrestanten 35 Rigsdaler, som Vidnet havde tilgode hos ham. Da Vidnet kom til Peder Siigs Hus, saa han, at denne gik over Gaarden ind i Kostalden, og Vidnet kunne straks se paa ham, at han var beskænket. Vidnet gik ind i Kostalden, hvor han talte med Peder Siig, og uagtet han øjensynlig var beskænket, talte han fornuftig nok.
Han ville ikke indlade sig paa at betale det nævnte Beløb, fordi Gælden efter hans Formening ikke var forfalden. Inden Vidnet gik maatte han gaa med Arrestanten over i Rollingen for at drikke en Snaps. Vidnet traf her Mette Christensdatter liggende i Sengen, og hun erklærede paa Vidnets Spørgsmaal, at hun var syg og navnlig, at hun havde Smerter i Armene og i Ryggen. Det er Vidnet bekendt, at Mette Christensdatter kom sig igen, og at hun de følgende Dage var oppe af Sengen.
Siden den nævnte Onsdag har Vidnet ikke set Arrestanten eller dennes Kone
(Oplæst og vedtaget)
Af Arresten fremstilledes Arrestanten, der blev gjort bekendt med Vidnets Forklaring, mod hvilken han intet har at erindre. Navnlig forholder det sig rigtigt, at han skyldte til en Søster af Vidnets Kone 35 Rigsdaler [13] for en Ko.
Paa Anledning erklærer Arrestanten, at han aldrig har tænkt paa at ville skille sig af med sin Hustru og at han, da han dræbte hende, ikke vidste, hvad han gjorde. Skønt han dog nok kan erindre de nærmere Omstændigheder ved Gerningen og navnlig, at det forekom ham, at han af Fanden blev tvungen til at dræbe sin Kone.
(Oplæst og vedtaget) Arrestanten afhørt – Sagen udsat
Sæby Raadhus, Fredag, d. 23. juli 1875
Aar 1875, Fredagen den 23 Juli Kl. 10 blev Dronninglund Herreds Politiret sat paa Sæby Raadhus og betjent af den ordinære Dommer kammerjunker Molkte i Overværelse af de tilforordnede Retsvidner, hvor da Sagen blev paany foretaget:
Fremlagt blev en Skrivelse fra Pastor Bjerring til Indlemmelse.
Efter Tilsigelse var mødt Husmand Christen Hansen af Bolleskov, der formanet til Sandhed forklarer, forklarer, at han har boet i Bolleskov i hen ved 9 Aar har og flyttede dertil fra Nørresundby. Han har vel kendt Peder Nielsen Siig og Hustru Mette i den tid, han har boet i Bolleskov, men han har kun haft overmaade lidt Omgang med dem og kan derfor intet oplyse angaaende, hvorledes deres ægteskabelige Forhold har været. Det er Vidnet bekendt, at Peder Siig er hengiven til Drik og navnlig af og til drikker sig fuld.
Vidnet har ikke set Peder Siig i de sidste 14 Dagestid før han dræbte sin Kone. Søndagen den 6. Juni d.A. om Morgenen forlod Vidnet sit Hus for at begive sig til Hjallerup Marked, hvor han om Eftermiddagen erfarede, at Peder Siig havde ihjelslået sin Kone. Vidnet er saaledes ikke istand til at meddele Oplysninger om de nærmere Omstændigheder ved Drabet.
Vidnet har intet erfaret om, at Peder Siig har drevet overtroiske Kunster, ligesaalidt som han har erfaret, at Arrestanten har ytret Tegn paa Sindsforvirring.
(Oplæst og vedtaget)
Saa var mødt Husmand Christen Clausen af Bolleskov, der forklarer, at han, som er født i Bolleskov, i mange Aar har kendt Arrestanten Peder Siig, uden dog nogensinde at have haft nærmere Samkvem med ham.
Vidnet har ikke hørt andet end at der var et godt Forhold mellem Arrestanten og hans Hustru Mette.
Vidnet har vel hørt sige, at Arrestanten var drikfældig, men har ikke selv haft Lejlighed til at bemærke dette. Det er vistnok over et halvt Aar siden, at Vidnet har talt med Peder Siig, og han har ingensinde erfaret noget om, at Arrestanten drev overtroiske Kunster eller har vist Tegn paa Sindsforvirring.
Søndagen den 6. f.M. paa hvilken Dag Peder Siig dræbte sin Hustru, rejste Vidnet om Morgenen til Hjallerup, for at overvære Markedet sammesteds og kan saaledes ikke oplyse noget om de nærmere Omstændigheder ved det begaaede Drab.
(Oplæst og vedtaget)
Af Arresten fremstilledes Arrestanten, der erklærer at han genkender Vidnerne Chr. Hansen og Chr. Clausen, og at det er disse 2 Mand, som det forekom ham, gik ind i Jens Fjeldgaards Rug om Morgenen paa den Søndag, han dræbte sin Kone og som han, paa Grund af at han var forstyrret i Hovedet, mente forvandlede sig til en Hugorm og en Slange. Han ved nu, at saadant ikke var Tilfældet. Han ved ogsaa nu, at det ikke var Fanden, der fik ham til at ihjelslaa, men han vidste hin Søndag ikke bedre, fordi han, som han gentager, var forstyrret i Hovedet. Mod Vidnernes Forklaringer, som Arrestanten forklarer, har han intet at erindre.
Paa Anledning udsiger Arrestanten, at i den sidste Ugestid før han dræbte sin Kone, opholdt sig i hans Hus en Stenkløver ved navn Pedersen, som bor i Pot-Niels’s Hus paa en Hedelod under Dronninglund nord for Bolleskov, hvilken Stenkløver var beskæftiget med at kløve Sten, som Arrestanten vilde bruge til Brolægning i sin Gaard.
(Vedtaget og oplæst)
Mødte dimitterede. – Arrestanten afhørt. Forhøret udsat.
Erklæring fra Pastor Bjerring til Indlemmelse:
Til Herredskontoret i Sæby!
Peder Nielsen, Søn af Husfæster Niels Simonsen Siig og Hustru Ane Nielsdatter, er ifølge Dronninglund Kirkebog født i Bolleskov her i Sognet d. 12. Februar 1828 – otte og tyve – døbt d. 3. April s.A og konfirmeret d. 3. April 1842. Hans Vandel hidtil og hans ægteskabelig Forhold til hans Kone er mig ubekjendt.
Lundager Præstegaard, d. 22. Juli 1875 Bang Biering, Sognepræst
Sæby Raadhus, Fredag, d. 30. juli 1875
Aar 1875, Fredagen den 30. Juli Kl. 10 blev Dronninglund Herreds Politiret sat paa Sæby Raadhus og betjent af den ordinære Dommer Kammerjunker Molkte i Overværelse af de tilforordnede Retsvidner, hvor da Sagen blev paany foretaget:
Efter Tilsigelse var mødt Stenkløver og Husmand Lars Christian Pedersen af Kibsgaard Hede, der forklarede, at han har et Hus i Fæste under Dronninglund, hvilke Hus tidligere har været beboet af Pot-Niels. [14]
Vidnet har i Forsommeren dette Aar opholdt sig nogle Dage hos Peder Nielsen Sig i Bolleskov for at kløve Sten, som Peder Siig ville bruge til Brolægning i sin Kostald. Vidnet forlod Peder Siigs Hus Onsdag Aften før den Søndag, paa hvilken Arrestanten dræbte hans Hustru.
I de Dage Vidnet Lars Pedersen opholdt sig hos Peder Sig, nemlig Lørdag Eftermiddag, Mandag Eftermiddag samt hele Tirsdag og Onsdag, var Arrestanten stadig fuld med Undtagelse af Tirsdag Formiddag, da han ikke kunne faa Brændevin paa Grund af, at der i Øjeblikket ikke var noget i Huset. Skønt Arrestanten var beskænket, talte han fornuftigt og sagde Vidnet Besked om Arbejdet.
I den Tid Vidnet var tilstede i Huset var der intet at udsætte paa Arrestantens Opførsel imod hans Kone. Paa Vidnets Bemærkning til sidstnævnte om, at det var slemt, at Peder Sig drak saa meget, svarede hun, at det ikke gjorde ikke videre noget, thi naar han var ædru, var han flink til at arbejde.
Den sidste Dag Vidnet var i Huset, altsaa om Onsdagen, laa Arrestantens Kone paa Sengen, fordi hun var upasselig, men hun omtalte ikke, hvad hun egentlig fejlede.
Vidnet, der i øvrigt kun kendte lidt til Arrestanten, har ikke lagt mærke til, at denne, naar han var beskænket, talte om Fanden eller gik og snakkede med sig selv, ligesaa lidt som han har hørt, at han har brugt overtroiske Kunster.
(Oplæst og vedtaget)
Arrestanten, som blev fremstillet, idet han i Vidnet genkender den af ham i forrige Forhør ommeldte Stenkløver Pedersen, og Arrestanten, som blev gjort bekjendt med Indholdet af Vidnets Forklaring, har intet mod denne at erindre. Arrestanten kan huske, at hans Kone den dag i den sidste Uge, hun levede, var syg og en del af Dagen laa til Sengs, og forekommer det ham, at det var en af de Dage, da Vidnet opholdt sig i Arrestantens Hus. I øvrigt vedbliver han sin tidligere Forklaring.
(Oplæst og vedtaget) Mørck dimitterede – Arrestanten afhørt – Forhøret udsat.
Politiretten hævet. A. Molkte. A. Lund. N. C. Astrup.
Sæby Raadhus, Lørdag, d. 14. august 1875
Aar 1875, Lørdagen d. 14. August Kl. 10 blev Dronninglund Herreds Politiret sat paa Sæby Raadhus og betjent af den ordinære Dommer Kammerjunker Molkte i Overværelse af de tilforordnede Retsvidner, hvor da Sagen blev paany foretaget:
Arrestanten der blev fremstillet, forklarede paa Anledning, at Hans Christian Andersen, der er gift med Arrestantens Steddatter Ane Johanne Pedersdatter, tog straks efter sit Giftemaal Ophold i Arrestantens og Hustrus Hus, hvor han blev boende i et Par Aars Tid. Han bestyrede Stedet og var det Meningen, at Arrestanten og Hustru skulde have Aftægt hos Hans Andersen, imod at denne tog Indtægten af Ejendommen. Da Andersen imidlertid havde paadraget sig en Gjæld af 100 Rigsdaler, overtog Arrestanten igen Stedets Bestyrelse imod at tilsvare vedkommende Kreditor det nævnte Beløb, og flyttede Hans Andersen og Kone til Dokkedal i Mou Sogn.
Arrestanten paastod, at han ikke har været ondskabsfuld eller gnaven imod sin afdøde Hustru, ligesaa lidt som han nogensinde har tænkt paa at banke hende, hvortil han heller ikke har haft nogen Grund, da hun, som han udtrykker sig, var god nok imod ham.
Han fastholder, at det staar for ham, at det var Fanden, der truede ham til at dræbe hans Kone, saa at han ikke kunde gøre andet, men han indser nu nok, at saadant har været det i Virkeligheden ikke været Tilfælde, og at han har været forstyrret i Hovedet, da han udøvede Drabet, hvilke han sikkert ikke ville have begaaet, naar han havde været sig selv mægtig.
Han kan nu ikke huske, at det var paa en Søndag, at han huggede Hovedet af sin Kone, ligesaa lidt som han kan erindre, hvad han foretog sig paa de nærmest foregaaende Dage eller om Natten før den Dag, paa hvilken han begik Drabet.
Derimod kan han, som tidligere forklaret, huske, at Stenkløver Pedersen opholdt sig et Par Dage kort før Tid før Drabet, ligesom han ogsaa kan erindre, at hans Hustru paa det nævnte Tidspunkt var syg og laa en Del af Dagen i Sengen.
Arrestanten forsikrer gentagende under Graad, at han angrer den af han forøvede Misgerning.
(Oplæst og vedtaget) Arrestanten afhørt.
Fremstod derefter Arrestforvareren Kallenberg, der forklarer, at Arrestanten i hele den Tid, han har været arresteret, har, efter at han var kommet til sin Fornufts Brug, været meget ordknap og indesluttet og aldrig med Vidnet indladt sig paa anden Samtale, end at han har givet korte Svar paa de til ham rettede Spørgsmaal.
Derimod har Vidnet ofte truffet ham grædende i Arresten, og naar Vidnet har spurgt ham, hvorfor han græd, har ham svaret, at han tænkte paa sin Kone.
(Oplæst og vedtaget) Mødte dimitterede – Forhøret udsat.
Fremlagt var blevet Skrivelse fra Byfogedkontoret i Aalborg af Larsen med 1 Bilag. Skrivelse til Indlemmelse. Bilag til Stadfæstelse.
Bilag: ”Aalborg Byfoged- og Birkedommer- samt Fleskum Herredsfogedkontor, den 10. Aug. 1875. Hermed tillader jeg mig tjenstligt at fremsende udskrift af et Forhør der her i Anledning af behagelig Skrivelse af 3die. d.M er optaget til Oplysning under den mod Peder Nielsen Siig indladede Undersøgelse. – Den medfulgte Forhørsudskrivelse følger hoslagt tilbage. Timm.”
Politiretten hævet. A. Molkte A. Lund J. C. Holth
Sæby Raadhus, Torsdag, d. 26. august 1875
Aar 1875, Torsdag den 26. August Formiddag Kl. 10 blev Dronninglund Herreds Politiret sat paa Sæby Raadhus og betjent af den ordinære Dommer Kammerjunker Molkte i Overværelse af de tilforordnede Retsvidner, hvor da Sagen blev paany foretaget:
Fremlagt blev en fra Distriktslæge Jacobi modtagen Erklæring dateret 21. d.M til Vedfølge.
Af Arresten fremstilledes Arrestanten, der paany erklærer, at det staar for ham, at det var Fanden, der tvang ham til af hugge Hovedet af hans Kone, fordi hun saa gennem et Hul i Væggen paa hans Hus, indenfor hvilket Fanden stod, og at han ogsaa har udført denne Gerning. Men han kan nu ikke huske, hvorledes det er foregaaet eller de nærmere Omstændigheder ved Drabet, som han ved, han har forøvet, medens han var forstyrret i Hovedet.
Da Dommeren foreviste Arrestanten den i Retten tilstedeværende Hakkelseskniv faldt Arrestanten i Graad. Han erklærede at Kniven var ham tilhørende, men at han nu ikke kan erindre, at han har benyttet den til dermed at dræbe sin Kone, men han nærer dog ingen Tvivl om, at han virkelig har gjort Brug af den ved den nævnte Lejlighed, og at han har hentet Kniven fra Laden, hvor den stadig havde sin Plads paa Hakkelseskisten.
Paa Anledning udsiger Arrestanten, at hans af ham tidligere nævnte Søster Ane Nielsdatter, der er gift med en mand ved Navn Christen og som bor syd for Hou for mange Aar siden har været straffet, nemlig da der var nedsat en Kommission i Dronninglund Herred, men han kan ikke huske, hvorfor hun blev straffet, dog tror han, at det var, som han siger, ”for et Barn”, eller hvilken Straf hun erholdt.
Dommeren bemærkede, at ifølge Strafregistrets Udvisende er Ane Marie Nielsdatter Siig dømt ved Dronninglund Kommissionsdom af 13. Marts 1843 til 3 Aars Arbejde i Viborg Tugt- og Forbedringshus for Barnefødsel i Dølgsmaal, Tyveri og Hæleri.
Forklaringen oplæst og vedtaget, idet Arrestanten udsiger, Ane Nielsdatters Mand ikke hedder Christen men Mikkel.
Arrestanten afhørt – Forhøret udsat.
Sæby Raadhus, Torsdag d. 28. oktober 1875
Aar 1875, Torsdag den 28. Oktober Formiddag Kl. 10 blev Dronninglund Herreds Politiret sat paa Sæby Raadhus og betjent af den ordinære Dommer Kammerjunker Molkte i Overværelse af de tilforordnede Retsvidner, hvor da Sagen blev paany foretaget:
Fremlagt blev Skrivelse fra Hjørring Amt af 26. ds. med Bilag.:
”Til Kammerjunker, By- og Herredsfoged Molkte, Ridder af Dannebrogen!
Efter at jeg i Henhold til Hr. Kammerjunkers behagelige Skrivelse af 28. August d.A. havde indskudt den med bemeldte Skrivelse fulgte Forhørsudskrift angaaende det af Peder Nielsen Siig d. 6te Juni d.A. paa hans Hustru forøvede Drab, til Sundhedskollegiet, har dette under 20de dennes tilskrevet mig saaledes:
” Med Amtets Skrivelse af d. 1 f.M har Sundhedskollegiet modtaget hermed tilbagefølgende Udskrift af et under Dronninglund Herreds Politiret optaget Forhør i Anledning af, at Arrestanten Peder Nielsen Siig den 6. Juni d.a. har dræbt sin Hustru.
Da Kollegiets Erklæring er begæret saavel angaaende Arrestantens mentale Tilstand i Almindelighed, som navnlig med Hensyn til hans Beregnelighed i Gjerningsøjeblikket, skal Kollegiet tjenstlig bemærke, at det af Akterne fremgaar, at Arrestanten i lang Tid har været drikfældig og navnlig i de senere Aar periodevis hengiven til umaadelig Nydelse af Brændevin, samt at han under slige Perioder har vist umiskjendelig Tegn paa Sindsforvirring med Hallucinationer. Den af Distriktslægen ytrede Anskuelse, at denne Sindsforvirring har beroet paa Anfald af delirium tremens [15] , som er fremkaldt ved og har afsluttet Drankerperioden, finder Kollegiet ikke bekræftet ved de foreliggende Oplysninger, men derimod antager det, at Arrestanten lider af den under Benævnelsen: ”periodisk Disharmoni” bekjendte form for chronisk Alcoholisme, der i Paroxysmer [16] kan bryde ud i fuldstændig Afsindighed under en Række Symptomer, som i det væsentlige netop svarer til dem, der her have været tilstede, og de maa ganske sættes ved Siden af en paa hvilken som helst anden Aarsag beroende Sindssygdom. I et hvert Tilfælde er Arrestantens Tilstand i Gjerningsøjeblikket saa tilstrækkelig belyst, at Kollegiet kan erklære det for ganske utvivlsomt, at han da har været fuldstændig afsindig og altsaa utilregnelig.
Kollegiet finder anledning til at henpege paa, at Arrestanten maa anses som en for Samfundet farlig Person, mod hvem det vil være tilraadeligt at træffe Sikkerhedsforanstaltninger.”
Hvilket ved Tilbagesendelse af Forhørsudskriftet herved tjenstlig meddeles. Hjørring amt 26. Okt. 1875 Wedell-Wedellsboerg
–o–
Af Arresten fremstilledes nu Arrestanten, hvem foreholdes den under 23. Juli d.A. fremlagte Daabsattest, hvilken Arrestanten erkendte at være ham vedrørende, saa at han altsaa er født i Bolleskov den 12. Februar 1828 og følgelig er 47 Aar og ikke som tidligere forklaret 48 Aar. Han har bestandig opholdt sig i Dronninglund Sogn med Undtagelse af den korte Tid i Aaret 1850, da han var indkaldt som Soldat i Aalborg. Han har ingensinde tidligere været tiltalt eller straffet.
For øvrigt vedholder han sin tidligere Forklaring.
(Oplæst og vedtaget) Arrestanten afhørt.
Dommeren attesterede overensstemmende med de herførte Strafferegistre, at Arrestanten Peder Christian Siig ikke findes kriminaliter tiltalt [17] , dømt eller straffet ved Sæby Kjøbstads og Dronninglund Herreds Jurisdiktion.
Forhøret sluttet – Politiretten hævet
Efterskrift
Efter retsmøderne i Politiretten, hvor skyldsspørgsmålet blev afklaret, gik sagen videre til afsluttende behandling om strafspørgsmålet. Selve dommen blev afsagt d. 23. december 1875 og er indført i Dronninglund Herreds Dombog. En afskrift findes gengivet i Vendsysselske Årbøger, Historisk Samfund for Hjørring Amt 1967, side 12 i en artikel af P. Christensen.
Peder Siig Nielsen blev kendt skyldig i misgerningen, men retten anerkendte Sundhedskollegiets skøn, der ud fra bl.a. vidnernes forklaringer konkluderede, at Peder Siig var sindssyg på gerningstidspunktet og ikke kunne straffes for sin forbrydelse, hvorfor han blev fritaget for straf.
Men da man anså ham til fare for omgivelserne, skulle han sætte i livsvarig forvaring. Peder Siig blev derefter anbragt på Mariager Pleje- og Arbejdsanstalt, som var Randers Amts anstalt for sindssyge.
Peder Nielsen Siig døde dér 72 år gl. den 1. november 1899 på og blev begravet d. 8. november samme år på Mariager Kirkegaard. I kirkebogen fra Mariager står følgende noteret ved hans død: ”Under Fattigforsørgelse fra Dronninglund. Hensat efter Dom til livsvarig Forvaring paa Randers Amts Anstalts Sygeafdeling. Enkemand.”
[1] Hakkelseskniv
[2] I den håndskrevne tekst i protokollen er der først skrevet ”Christian”, som er overskrevet og rettet til ”Peter”
[3] Obduktionsrapport
[4] Forlod mødet
[5] I.e. Samuel Hylling Sørensen – også kaldet ”Gud-Samuel”
[6] En søn af teglbrænder Peder Chr. Pedersen blev gift Hedevig Sørensen, datter af Sine Franzen og Søren Lunden, Ulstedlund i Ulsted Sogn.
[7] Gift med Johanne Franzen – en datter af Lærer Franzen, Gjeraa
[8] Ane Margrethe Christensdatter
[9] Vedkommende er også tidligere omtalt som heddende ”Jens Christian Andersen”
[10] Beløbet er bekræftet i skifteprotokollen vedr. skiftet efter Mette Christensdatter.
[11] Mette Christensdatter og Peder Siig stod i 1857 faddere til Ane Margrethes og Jens Christian Fjeldgaards yngste datter, Mine, så det antages, at familierne har haft mere omgang med hinanden tidligere.
[12] Gud-Samuel er den Samuel Hylling Sørensen, som tidligere er nævnt
[13] Ifølge skifteprotokollen var søsteren til vidnets kone enken Mette Marie Olsen, Bolleskov ( Steffen Bjergens svigerdatter)
[14] På omslagspapiret er der noteret med småt: ”Lars Pedersen i Pot-Niels’s Hus i Ørsøe Fj. En Stenkløver kaldet Lars Chr. og Pedersen. ¼ Mil Nord for Bolleskov. Faa Dage af den sidste uge hos Peder Siig.” Lars Pedersen var svigersøn til den tidligere afhørte Ane Margrethe Christensdatter i Fjeldgaard. Gift med datteren Margrethe.
[15] Kortvarig sindsforstyrrelse ved alkoholisme med synsforstyrrelse og rysten
[16] Ophidsel, heftig anfald eller pludselig forværring af sygdom
[17] I.e. tiltalt for kriminelle forhold
[18] Kortvarig sindsforstyrrelse ved alkoholisme med synsforstyrrelse og rysten
[19] Ophidsel, heftig anfald eller pludselig forværring af sygdom
