Kategori: Vrensted Historier

januar 2002

Kniplet alterdug i Vrensted Kirke

I mere end et halvt år, omkring 220 timer, tog det Ingeborg Sørensen fra Kræmmergaard i Vrensted at fremstille den fine alterdug, som nu smykker altret i den gamle kirke i Vrensted. Ingeborg Sørensen, hvis mand, Poul Sørensen, var formand for menighedsrådet i fem år, fik en forespørgsel fra et par damer i menighedsrådet om, hvorvidt hun kunne tænke sig at fremstille en dug til altret. Ved nærmere eftertanke fik hun lyst til at prøve sin gamle hobby, kniplingskunsten, og tog et kursus for at gen- opfriske den form for håndarbejde. Så i stedet for at brodere, slog Ingeborg knippelbrættet op og fik garnet skyllet i varmt vand. Det er noget der gøres, for at arbejdet ikke senere skal krybe i vask. Garnet blev så rullet op, og de 98 pinde med 12 meter på hver pind var klar til at blive taget i brug.

Ingeborg og Poul Sørensen har nu afhændet Kræmmergården og er flyttet til Brønderslev. Men de føler stadig de hører til Vrensted Kirke og kommer der så ofte det er muligt. Ingeborg har med sin gave efterladt et varigt minde i den kirke, hvor hun selv blev konfirmeret og gift.

Ingeborg Sørensen og menighedsrådsmedlem Jytte Mogensen ved alterdugen.

 

Det forgik på det gamle alderdomshjem – pensionisthygge

 

 Pensionistforeningen:

År 1995 Fhv. borgmester P. N. Jensen talte for Vrensteds pensionister.

Thomas Olsen, Løkken, og hans bog ”Sagfører Sigerslet”, fik en hård medfart, da der torsdag var foredrag om den legendariske sagfører Anders Olsen i Vrensted forsamlingshus.

Godt 40 mennesker dukkede op til Vrensted Pensionistforenings foredrag med forhenværende borgmester P. N. Jensen, Brønderslev, der fortalte spændende og inspireret om sagfører Anders Olsen alias-Kongen af Hammer Bakker, der stammede fra Vrensted.

Selv om Hammer Bakker stod Anders Olsens hjerte nærmest, satte han også sit præg på Vrensted sogn, mente P. N. Jensen, der kendte sagføreren fra sin barndom, og kunne berette om mange muntre episoder.

P.N. Jensen tog afstand fra Thomas Olsens bog om Sagfører Sigerslet- som sagfører Olsen »stod model til.

Sagfører Sigerslet var stærkt overdrevet, og satte sagfører Olsen i et meget dårligt lys, sagde P. N. Jensen, der også oplyste, at bogen var udsprunget af et uvenskab mellem forfatteren og sagføreren.

=========================================================

Hængebro til Børnehavebørn – Hurra for hængebroen

Er der noget så pragtfuldt som glade børn? Børn bliver glade af en legeplads. Altså bygger man en legeplads. Og det er lige netop, hvad forældrene til børnene i den integrerede institution, Ane Maries Hus, i Vrensted har gjort. I løbet af de sidste to-tre måneder er blevet lagt 20 kvm fliser, der er anlagt en urtehave, der er kommet ekstra gynger og sandkasser og der er bygget en hængebro. Alt sammen har været beskæftigelsesprojekter for forældre, der har kedet sig, når de er kommet hjem fra arbejde. Et træværksted i et udhus er lige på trapperne, og der er ambitiøse planer om baner til minifod- bold, håndbold, tennis, volleyball og meget mere. Og der skal anlægges en junglesti, så børnene har et sted at gå hen, når de kommer i Tarzan-humør.I lørdags blev den forældrebyggede legeplads vist frem for offentligheden, samtidig med at institutionen afholdt loppemarked. Et halvt hundrede besøgende kom der, udover forældrene, i løbet af dagen.Loppemarkedet indbragte sammen med kaffesalget knap 3000 kroner. Det lyder måske ikke af meget, men priserne var små, og rigtig mange ting skiftede ejer. Overskuddet skal bruges til udendørs legeting til de 64 børn, der går i Ane Maries Hus.

=========================================================

========================================================

77-årig vil blive i Vrensted: Tør ikke binde sig på forhånd 

Else Sørensen vil sige nej til boligselskabs krav om tilsagn.

Else Sørensen er én af de ældre. Vrensted-borgere, der krydser fingre for, at det lykkes at få opført ældre boliger i Vrensted. Hun vil blive boende i området så længe som muligt, men hvis et boligselskab forlanger, at folk skriver under på, at de vil have en ældrebolig, for der bygges, siger hun nej.

I min alder kan man ikke binde sig til noget der ligger tre eller fem år ud i fremtiden, mener Else Sørensen.

Hun er 77 år og har boet i Vrensted i 57 år. Siden hendes mand døde, har hun boet alene på Højgård på Rykindvej lidt udenfor byen.

Jeg får ingen hjælp til at passe huset. Endnu er det ikke for hårdt, for jeg har jo ikke andet at give mig til. Til gengæld keder jeg mig heller aldrig, fortæller Else Sørensen, der er så heldig at have to af sine børn boende lige i nærheden. Sønnen passer jorden.

Jeg bliver boende her så længe som muligt, men når jeg ikke har kræfter til det mere, vil jeg helst flytte ind til Vrensted, hvor alle dem jeg kender bor, siger Else Sørensen.

Ikke skrives op

Men jeg vil ikke skrives op til en bolig i byen, hvis der f.eks. går 3 år, før jeg får den. Jeg kan måske blive nødt til at flytte inden der er gået tre år – eller måske har jeg til den tid stadig kræfter til at blive på gården.

Netop det faktum, at så få eller ingen – er skrevet op til de eksisterende almene boliger i Vrensted, har afskrækket de to første boligselskaber, der har været involveret i projektet.

=========================================================

85 år i 1993

Emma Mariager Jensen

Emma Mariager Jensen, Vrenstedvej 503B, Vrensted, fylder mandag den 18. oktober 85 år.

Emma Mariager Jensen blev født på Gjøl i 1908, og hun kom til Vrensted Østerhede i pleje ved Marinus Thomsen som to- årig. Som 14-årig kom hun ud at tjene og havde forskellige pladser på egnens gårde.

I 1936 blev Emma Mariager Jensen gift med Aage Jensen, og de overtog hans fødehjem på Søengen i Vrensted.

Sammen fik Emma og Aage Jensen seks døtre og fire sønner. I 1978 mistede Emma Mariager Jensen sin mand, men hun blev boende på ejendommen sammen med en søn i nogle år. I 1987 flyttede hun til Vrensted i en lejlighed midt i byen, hvor hun er faldet godt til og nyder samværet med tidligere naboer og nye veninder.

Emma Mariager Jensen har altid haft nok at se til. Hun syede alt tøjet til sine børn, da de var små, lavede meget smukt håndarbejde og fik også tid til at deltage i kurser om håndarbejde. Desuden hjalp hun også til med landbruget både i stalden og på marken.

Emma Mariager Jensen er utrolig livsglad, frisk og aktiv. Hun deltager aktivt i pensionistforeningens arrangementer og tager til Havgården hver mandag. hvor hun deltager i hjemmets aktiviteter. Emma Mariager Jensen siger aldrig nej til en udflugt. Desuden er hun stadig flittig med sin hænder, og rækker ofte andre en hjælpende hånd med nørklerierne. I hjemmet på Vrenstedvej vej er der ofte gæster. Emma Mariager Jensen står altid parat med en tår kaffe, når vennerne kigger indenfor.

Fødselsdagen fejres søndag sammen med familien i Vrensted Forsamlingshus og mandag på selve fødselsdagen er fødselaren i sit hjem, hvor familie og venner vil komme og gratulere.

Efterfølgende skrev Emma Jensen

=========================================================

År 1995

Der var stort rykind, da Lægerne i Vrensted i fredags fejrede deres 25års jubilæum. I dagens anledning havde hele staben taget fri, så man kunne hygge om de mange gratulanter.

Her ses bagerst de fire indehavere, fra venstre lægerne Leif Jensen Henning Krogsgaard, Frede Nørgaard og Jørgen Schierup.

I midten franstre: Tove Sørensen, Læge Merete Holck, Jytte Pedersen og Kirsten Pedersen, Kirsten Kjær

Forrest:  Bente Thomsen og Henny Jensen.

============================================================

1974

Kilde: Nordjyske 1974

Lærerinden troede, at hun så dobbelt

Der er var ikke noget at sige til at lærerinde Kirsten Larsen, troede, at hun så dobbelt, da hun modtog eleverne i den nye børnehaveklasse ved Vrensted Skole. Først kom en dobbeltudgave af en dreng, så en til og endnu en dobbeltudgave. Det viste sig imidlertid at være ikke mindre end tre par tvillinger. Det er enestående at der er seks tvillinger i en klasse og endnu mere usædvanligt at de alle er drenge. Tvillingerne, der udgør mere end en fjerdedel af klassen ses her i forgrunden. Det er fra venstre Niels Erik og Jens Ole Kristensen fra Søndergård, Åsendrup, Torben og Bo Hyldgård Andersen fra Grønvang på Kongsengene og Jens og Søren Guldager Jensen, Gl. Byvej. Vrensted. I baggrunden ses lærerinde Kirsten Larsen med de øvrige børn i klassen.

=========================================================

1972

Husflidsforeningen i Vrensted lukker og deler penge ud

Vrensted husflidsforening, der blev stiftet i 1935, er ophørt med sin virksomhed, idet der i de senere år har været for ringe tilslutning. Gennem årene har mange unge og ældre dygtiggjort sig ved vinterens kur- sus og hobbyarbejder.

Bestyrelsen, der består af Svend Aage Andersen, Charles Andersen, Emil Jensen, Kaj Andersen og Kaj Svenningsen, har ved et møde besluttet at fordele foreningens midler.

Vrensted ungdomsforening og Vrensted idrætsforening har hver fået 1000 kr. og Forsamingshuset, hvor husflidsskolen har haft til huse i flere år, har fået ca. 4000 kr.

Foto.ca. 1945 -udstilling i Forsamlingshuset hvor kursister viser deres forskellige ting de har lavet

=======================================================

1973 – Kirkeuret į Vrensted repareret

Tidens tand har gennem årene tæret stærkt på den østlige urskive på kirkeuret i Vrensted. Ved kirkesynet i sommer blev man klar over, at der var fare for, at den kunne falde ned, og i disse dage er den blevet udskiftet med en helt ny urskive, der er forarbejdet og opsat af tårnurfabrikant Kjeldsen Nielsen, Løkken.

Den gamle urskive er fra 1932, da familien Holmen skænkede kirkeuret til kirken. Uret blev fremstillet af daværende tårnurfabrikant Ørnholm, der dengang havd værksted i Vrensted. Siden er der skænket endnu en urskive til tårnets sydside af nu afdøde gdr. Alfred Westergård og hustru.

Her ser man tydeligt de to fine Kirkeure

=========================================================

=======================================

På ny fuldt hus til præsentation af lokal mode  – Børn og mode trak igen

Barn og mode står godt sammen og er en god blanding. I hvert fald med hensyn til at tiltrække sig folks opmærksomhed, og modeopvisningen i aftes i Vrensted Forsamlingshus beviste påstanden endnu en gang.

Der var på ny fuldt hus til opvisningen, som forsamlingshuset der selv stod bag. Mindst 150 fra by og egn var strømmet til, og med folkene på og bag podiet talt med, trak opvisningen omkring et par hundrede.

Børn og unge, damer og herrer fra Vrensted var indblandet i opvisningen, som ellers ikke fik en for god optakt. Højtaleranlæget voldte knuder, da forsamlingshusets formand Ingrid Andresen sagde pænt goddag til de mange.

Men der kom orden i tingene og styr på sagerne, og så forløb aftenen ellers særdeles fint med præsentation af sports- og anden beklædning samt sko. Der var ting og sager til ung og gammel, alt leveret fra for- retninger på egnen, No. 2 i Vrå, Centrum i Pandrup samt Boston og Sport A. begge Brønderslev. Der bliver nok et overskud på 3-4000 kroner fra aftenen til forsamlingshusets kasse. Også af den grund er en gentagelse af den velbesøgte aften næste år næsten sikker.

Gerda Bækgaard, Vrensted, var en af de lokale mannequiner og tog turen på podiet for at vise tøj.

=======================================================

Borgernes Bydreng er han kaldet

Niels Østergaard stopper i Amtsrådet 31.12.1993

Gårdejer Niels Østergaard, Vrensted, 72 år, og opvokset på en gård i Vrensted:

Vi var ikke engle dengang. Men nytårsløjerne gik mest ud på at gemme naboens trillebør eller låse skaglerne fast på hestens seletøj, så mælkemanden blev forsinket på næste dags mælketur.

Og så kunne vi få nogle hundepistoler, der knaldede så dejligt udenfor folks vinduer, eller vi larmede med vores rumlepotter. Populært var det også at hejse forskellige ting op i flagstangen og bytte folks havelåger om. Men vi fra landet holdt os nu mest på gårdene. Folk brød sig bestemt ikke om vores løjer, men det var ikke ondskab, kun sjov. Vi tog alligevel mere hensyn til vores medmennesker dengang. I dag er miljøet mennesker imellem ikke altid godt. Man kan se det på den meningsløse vold der foregår. Før var det sådan, at man sloges mand mod mand med sine næver.

”Holmen” solgt

Gdr. Niels Østergaard, Vrensted, har solgt den ene af sine tre ejendomme. gården ”Holmen” i Vrensted, for 1.770.000 kr. Køberen er den 56-aarige Viggo Michelsen, Køge, der er indehaver af et rådgivende ingeniørfirma,

Holmen er på 252 tønder land, og i handelen er ikke medregnet avl, besætning og maskiner, som Niels Østergaard beholder og overfører til sine to andre ejendomme i Vrensted.  Østergård og Drivsholm, der tilsammen er på ca. 250 tønder land.

Han har ligeledes ret til at lade besætningen blive stående på Holmen i udbinding. Viggo Michelsen vil bygge en villa til privat beboelse i haven til Holmen. Han er indstillet på, at få gården drevet ved forpagter.

Holmen 1965

 =======================================================

Lidt Nostalgi

     

Vrensted Mølle på Vingevej som blev revet ned sidst i 1950erne

Tårnurfabrikken ved Kirken og Kirkedammen

Ca. 1921 Ved Kirkedammen og købmand i baggrunden

Her malkes der på “Holmen”

 

1910 Høstarbejder pigerne binder neg og mændene høster med le

 

1925 – Ejler Kjær -Vrensteds mælkemand- her igang med høstarbejde

Her er beviset: En gig er ikke en jumbe!

Forleden bragte Parentesen et billede af en hestetrukket kærre. Det billede har vi haft megen glæde af. Sjældent har vores trofaste og udholdende læsere været så hurtigt oppe på mærkerne. Som en af dem skriver:- Da jeg i sin tid var i marinen, fik jeg besked på, at min hue ikke var nogen hat. Og stakkels den, der gjorde sig skyldig i forveksling…

Med disse Indledende ord ville vores brevskriver indkredse det pinlige emne: Hestekøretøjet som ikke på nogen måde er en gig. Det er en Jumbe

Vi har og modtaget en lille hilsen fra sommerlandet. Den glade brevskriver er fru Gerda Johnsen. Da jeg så ud ad mit vindue i morges, stod der en fasanhøne på mit grønne garagetag og gjorde sig til gode med krybende stenurt og alt det andet, som gror der. Stærene på Tolderhusene var også på vagt, to troldænder bevægede sig forsigtigt gennem revlingeris og mange løb på barkskråningen, et harepar var også derovre, i løbet af natten har de hoppet i mit salatbed.  En harefod er ikke til at tage fejl af.

Efter denne beskrivelse af forunderlighederne i vores natur kommer Gerda Johnsen med sit lille klem på vores ligtorn: Det må være en ung referent, der kaldte jumben for en gig. Som barn kørte jeg om vinteren i jumbe til Brønderslev skole, og som dyrlægekone er jeg ikke ukendt med en gig. Derfor denne lille protest!

Her er en gig et en akset, tohjulet, let køretøj. Den almindelige gig er beregnet til to personer – Dette er en jumbe, som vi kaldte gig. I dette køretøj er sæderne anbragt overfor hinanden.

Den er hermed taget følge. Vi siger tak for det, og erkender nu, at en hue sandelig ikke er en hat.

Her en gig som er en to personers

Her en jumbe som er til flere end 2 personer

frisør Simoni i midten, Lønsman tv, På trommer fra Vittrup, må være i 1950erne

frisør Simoni på fløjte og Lønsman på harmonika

Jerslev Kvinteten – verdenskendt danseorkester i Vendsyssel i 1960erne

murer Arnold Nielsen på sin nye Skylon knallert

 

Vrensted folkedansere ved Forsamlingshuset vel i 1940erne

Vrensted folkedansere ved Forsamlingshuset vel i 1940erne

Ved smedemester Søren Nielsen på Vingevej

Smedemester Søren Nielsen og 3 svende

Den Søndre Købmand ved Kirkedammen

Den Søndre købmand v/ Kirkedammen

Håndværkere ved en ombygning af Vrensted Mejeri “Lykkens Prøve”

 

SYDSLESVIG

Pastor Otto Mikkelsen med klassesættet til Vrensted Skole, hvis leder, skoleinspektør Jens Andresen studerer hæftets Indhold.

 

Eleverne i Løkken Centralskole, Vrensted Skole samt Hundelev Centralskole får nu de bedste muligheder for at sætte sig ind i grænselandets historie.

Det er den ene af de to lokale grænseforeninger, nemlig Løkken-Vrå Vest med sognepræst Otto Mikkelsen, Vrensted, som formand, der giver skoleeleverne den nye mulighed ved at forære hver af skolerne et klassesæt bestående af 30 stk. af det nye hæfte »Sydslesvig, grænselandet mellem dansk og tysk«.

De tre klassesæt foræres til skolerne for at markere den lokale grænseforenings 50års jubilæum i år. Lokalforeningen mener, at hæftet kortfattet og med gode illustrationer og med en god tekst beretter om grænselandets historie fra Hedebys grundlæggelse og frem til i dag. Det er det helt rigtige hæfte til skolebrug, siger Otto Mikkelsen.

 

Løkken-firma opgav kampen om kørslen på Løkken – Brønderslev ruten

Kilde: Nordjyske februar 1995

Usikkerhed om chaufførernes beskæftigelse

Når de nordjyske busser skifter køreplan den 28. maj, vil det være slut for et gammelt, hæderkronet busselskab med hjemsted i Løkken. Vognmand Edith Bæk havde ikke lyst at tage kampen op mod de store busselskaber i Nordjyllands Trafikselskabs licitation, der blev afgjort i går.

Så når Edith Bæk ikke var blandt de vognmænd, der vandt kørslen i Vendsyssel, havde det sine grunde. Hun bød slet ikke i licitationen.

Hvis jeg havde kunnet forny kontrakten, som tilfældet har været hidtil, havde jeg fortsat nogle år endnu. Men jeg havde ikke lyst at ofre hverken tid eller penge på at stille op mod de store busselskaber i en licitation, som de færreste, af vi små vognmænd har en chance for at vinde, siger 64-årige Edith Bæk.

Edith Bæk har tre busser og kører på rute 209 mellem Løkken og Brønderslev og en del af rute 218, der bliver omlagt efter køreplanskiftet.

Rute 209 overtages af Hjørring Privatbaner. NT overtager Edith Backs tre busser, men de fem chaufførers fremtid er der stor usikkerhed om. Hjørring Privatbaner har selv mistet en stor del af sin kørsel og har dermed også overskud af chauffører.

Knud og Edith Bæk købte forretningen 1967. I 1972 døde Knud Bæk, men Edith Bæk, der i dag er 64 år, drev forretningen videre, og hendes røde busser er godt kendt på egnen.

Hun har da også fået mange tilkendegivelser fra kunder, der beklager, at firmaet lægger op.

Selv synes jeg da også, det er vemodigt. Jeg ville have foretrukket selv at bestemme, hvem jeg skulle sælge firmaet til. I det hele taget er det synd for de mange mindre vognmandsforretninger, at der ikke mere er plads til dem. De giver nu engang en bedre service, mener Edith Bæk.

Hun får ikke problemer med at få tiden til at gå efter 28. maj. Der er børnebørnene, og så er der golf spillet, som der ikke hidtil har været megen tid til at dyrke.

Edith Bæk ved rattet i den store bus for sidste gang

Købmandspar går efter 38 år – Karen og Henning Simonsen stopper

 Kilde: Nordjyske juni 1993

Det er da ikke fri for, at vi har sommerfugle i maven. Sådan havde Vrensteds købmandspar Karen og Henning Simonsen det op til sidste dagen i deres forretning. Det var lørdag. I dag er de førtidspensionister. Efter 38 år bag disken i forretningen på Bådstedhedevej i Vrensted.

Og så skulle vi endda lukke kl. 12 som følge af grundlovsdagen på vores sidste dag i forretningen og med de kunder, vi har kendt i så mange år, var Henning Simonsens kommentar som optakt til sidste dagen i den tidligere stationsby, hvor den 64-årige købmand sammen med sin fire år yngre kone har lagt så mange år i sit voksen-virke. Købmands-parret købte Vrensted-forretningen 1955 af Poul Erik Christoffersen, der havde drevet forretningen i ti år. Dengang var der tale om en betydelig mindre butik. Kun 30 kvadratmeter. Den udvidedes senere til 65m2, derpå til 125m2 og i 1975 til 250 kvadratmeter.

Da vi startede i Vrensted, var der yderligere tre købmænd, en brugs, en slagter og en bager. I dag er der vores forretning samt brødudsalget. Og så samtidig langt færre håndværkere.

Hård udvikling

Udviklingen har været hård ved de lokale samfund, siger Henning Simon- sen, som trods det vemodige farvel til dagligdagen i forretningen i Vrensted og de mange kunder alligevel glæder sig til pensionisttilværelsen. Ikke mere 60-70 timers arbejdsuge. Tænk sig, siger han. Nu kan vi også komme på camping. Vi har købt en campingvogn sammen med børnene. Og nu kan vi komme ud med den.

Købmandsparret vil tilbringe sommeren i sommerhuset i Grønhøj, holde ferie i “campingvognen” og så ellers starte med at indrette boligen på Studievej i Løkken.

Parret har solgt forretning og privatbolig i Vrensted til den 24-årige Poul Verner Eskildsen, Ingstrup, som har vældig mod på at føre forretningen videre.

Han er jo også ung, siger Henning Simonsen. Min kone og jeg var også på den alder, da vi startede. Men det er altså nogle dage siden.

Juni 1993

Poul Søndergaard Nielsen, f. 1939 d. 2013

År 1989 – Om meget få kan man efterhånden sige om, at de virkelig har rod i deres hjemsogn. Men det kan med rette siges om kulturudvalgsformanden Løkken-Vrå Kommune, Povl Søndergaard Nielsen, Anders Olesens vej 10, Vrensted, der fylder 50 år.

Han er født og opvokset i Vrensted som sine forældre. Han har boet i Vrensted hele sit liv som forældrene – og han følger den kommunalpolitiske arv op efter bedste faderen, afdøde Søren Nielsen, der i en lang årrække var byens sognefoged og i 29 år medlem af det daværende Vrensted-Thise Sogneråd.

Havde Povl Søndergaard Nielsen boet på den vej, som i byen er opkaldt efter bedste faderen, havde tingene været 110 procent Vrensted`sk.

Voksentilværelsen startede med et landmandsliv, efterfulgt af et landbrugsskoleophold, men det blev nu til et job hos en murer undervejs til det nuværende arbejde hos Vrå Andel i Vrensted. Det ansættelsesforhold har i øvrigt varet 25 år i næste uge. Nu er jobbet trappet ned til halv tid, og det passer meget godt til det andet job som kulturudvalgsformand. Det er efterhånden også ved at blive et halvtidsjob.

Dertil kommer så tidsforbruget til det utal af ting, som Povl Søndergaard kaster og har kastet sine evner i. Formand for det nye Vrensted møllelaug, næstformand i forsamlingshuset, kasserer i idrætsforeningen efter et mangeårigt formandskab, foruden tillidsposter i bl.a. Løkken Sparekasse, BOE og Vendsyssel historiske Museum.

Siden 1981 har Povl Søndergaard været medlem af Løkken-Vrå Kommunalbestyrelse valgt på en borgerliste og de sidste fire år kultudvalgsformand.

Det er selvfølgelig for hele kommunen, men derudover er det først og fremmest Vrensted og dens borgere, han varetager interesserne for. Politiske venner og modstandere accepterer det, men indrømmer samtidig, at Povl fra Vrensted gør det godt og entusiastisk for sin hjemby.

Fødselsdagen markeres ved åbent hus i hjemmet for ”venner og fjender”, som Poul Søndergaard selv udtrykker det.

 

 

 

Flot jubilæumsgave til Vrensted

Løkken Sparekasse forærede Vrensted by skulptur i anledning af filialjubilæet

Løkken Sparekasses formand, Poul Sørensen, overrakte flot ørne-skulptur til Vrensted by i anledning af filialjubilæet. Ved overrækkelsen sagde han bl.a.:

– Det er mig en glæde at afsløre Sparekassens gave til Vrensted by i anledning at Vrensted filialens 50års jubilæum.

Det er kunstneren Anders Friis, Hjørring, som har omformet denne sten til en ørneunge, som kigger søgende op i luften.

Og hvad kigger ungen så efter? Ja, den kigger vel efter sin moder for at få sulten stillet, – og moderen i denne sammenhæng må vel i overført betydning være Løkken Sparekasse, som for 50 år siden fødte en filial her i Vrensted, og som det er gået godt for siden 1947. Når jeg tænker på en ørn ligger ord som mod, styrke, skarphed, stolthed mig på sinde.

Disse ord passer jo egentligt ganske godt til Vrensted og dens beboere.

I viser jeres mod, når det drejer sig om byens udvikling og I har også styrken til at gennemføre de ting, som I bliver enige om i lokalsamfundet. Skarpheden har I også, fordi I evner at se klare detaljer i de processer og beslutninger, som en levende by er kendetegnende for.

Stoltheden synes jeg også Vrenstedbeboerne i al beskedenhed er i besiddelse af. Man siger jo ofte, at ”mit hjem er mit slot” og tilsvarende kan man vel sige, at man er stolt af den by, som man er en del af. Inden jeg overdrager kunsten, vil jeg gerne rette en tak til Jens Andresen, Kirsa Pedersen og Thomas Mogensen, som har bistået sparekassen i at finde frem til denne flotte figur. Med ønsket om, at I passer godt på den lille unge, vil jeg hermed overrække Sparekassens gave til byen.

Else Aaris er fra en gård på Bådstedhede, Vrensted, hun fortæller

Som seksårig mistede jeg synet som følge af meningitis og det var en ulykke for mig. Det vil det altid være. Men man kan lære at leve med det.

Sådan siger Else Aaris Hansen, 44år, Enighedsvej i Frederikshavn, der er indstillet af Dansk Blindesamfund til posten som blindekonsulent for Nordjyllands Amt. Det forventes, at socialstyrelsen vil godkende forslaget.

Else Aaris Hansen afløser Harry M. Olsen, der efter 25 års virke som blindekonsulent har valgt at trække sig tilbage.

Jeg er meget glad for at få muligheden for at blive lindekonsulent for Nordjylland, siger Else Aaris Hansen og oplyser at Dansk Blindesamfund har 12.000 medlemmer i Danmark. Heraf ca. 1.000 i Nordjylland.

Det giver en styrke at være blind, når jeg skal hjælpe menneske, der måske nylig er blevet blind.

I dag er jeg gift og har to sønner, begge har normalt syn. Et argument for, at man trods blindhed kan leve et forholdsvis normalt.

Fra Vendsyssel

Jeg er født i Vrensted og kom efter et par år i børneskolen, til Refsnæs Skole ved Kalundborg, hvor alle blinde og svagtseende børn kom engang.

Senere fik jeg en telefonistuddannelse på blindeinstituttet i København, og da jeg var færdiguddannet, kunne jeg vende hjem til Vendsyssel til job i Frederikshavn, hvor jeg i fem år arbejdede hos autoforhandler Jørgen V. Hansen på Parallelvej. Siden er meget af min tid gået med at arbejde for Blindesamfundet, som jeg næsten føler mig som aktionær i, siger Else Aaris Hansen.

Else har siden 1968 været med i organisationsarbejdet i Blindesamfundet.

Først, som omsorgskonsulent og i 1976 blev hun kredsformand for Vendsyssel-afdelingen.

Else Aaris Hansen er endvidere formand for social- og arbejdsmarkedsgruppen i blindesamfundet og endelig er hun medlem af Socialankestyrelsen.

Else er Født og opvokset på Bådstedhede.

Formanden for lotteriudvalget, Jørgen Svarre Nielsen, Hjørring, overrækker den store check til Else Åris Hansen, der dog også modtog en i almindelig størrelse.

Kilde VT 1979

Lørdag den 2. juni Lotterioverskud til Vendsyssels blinde

En meget glad formand for Dansk Blindesamfunds Vendsyssel Kreds, Else Åris Hansen, Frederikshavn, har modtaget en check på 25.021,88 kr., nøjagtig en tredjedel af overskuddet fra Lions og VTs julelotteri.

Pengene betyder bl.a., at vores lokale lyd avis, Nordlyden, der siden oktober i fjor har været udsendt hver 14. dag, går en tryg fremtid i møde. Muligvis bliver det på længere sigt muligt at udbygge Nordlyden, der hidtil er udgivet med underskud, sagde formanden.

Det var formanden for lotteriudvalget, handelslærer Jørgen Svarre Niel- sen, Hjørring, der overrakte checken på Vendsyssel Tidendes hovedredaktion. Han oplyste, at man på forhånd havde besluttet at skænke en tredjedel af overskuddet til en handicapgruppe i Vendsyssel, og valget var hurtigt faldet på de blinde. Andre grupper kan senere komme i betragtning, idet man håber, at julelotteriet bliver en fast tradition. Udvalget er allerede i gang med at forberede næste lotteri.

Der er stor tilfredshed. med, at overskuddet i år blev på godt 75.000 kr. på trods af en uheldig start med avisløse dage, Der blev solgt omkring 225.000 lodsedler. De resterende to tredjedele af overskuddet fordeles mellem de deltagende Lions Clubber og anvendes til humanitært arbejde.

Nordlyden

Nordlyden er blevet et godt supplement til de øvrige muligheder, vi har for information, fortæller Else Åris Hansen. Hvis ikke man holder Nordlyden eller har en dygtig privat oplæser, er man afhængig af radioen eller den landsdækkende lyd avis, som Dansk Blindesamfund udsender to gange om ugen. Det er udmærket, men de lokale nyheder kniber det med. Derfor er vi meget glade for, at vi fik startet vores egen avis.

Journalist Bruno Hansen, Hjørring, læser alle de lokale aviser igennem og redigerer meget dygtigt, og Sct. Georgs gilderne i Frederikshavn står for oplæsningen. Begge parter gør arbejdet vederlagsfrit. Nordlyden mangfoldiggøres på Båndcentral i Ålborg, og det er meget dyrt. En anden ting er, at de ældste nyheder bliver tre uger gamle, inden vi får dem at høre, fordi der går en ekstra uge med mangfoldiggørelsen. Det er naturligvis ikke helt tilfredsstillende. Vi har i øjeblikket 60 abonnenter og håber, flere kommer til.

På længere sigt håber jeg, at udgivelsen af Nordlyden bliver en kommunal opgave. F.eks. kunne flere kommuner gå sammen om at dække et om- råde.

Det var ønskeligt, om kommunerne havde pligt til at informere alle bor- gere, også de blinde. I Frederikshavn har kommunen taget et godt initiativ og udsendt en pjece om hjælpemuligheder for pensionister, men en række blinde har svært ved at få teksten læst op. Den slags oplysninger kunne det også være rart med tiden at få med i en lyd avis, siger kredsfor- manden.

Jan. 1986

           

På VT- bagsideredaktionen, venter man med spænding på en 13’er! Ikke i tipning, men i bankospil…

Det har nemlig vist sig, efter en efterlysning af spillere med det store og hurtige overblik, at et par vendelboer kan klare 12 bankoplader.

Lydia Jensen, Svinget 73, Manna, spiller hver onsdag på 12 plader i Vrensted og hver torsdag på 10-11 i Børglum. Det går lidt hurtigere i Børglum, og derfor kan hun ikke nå så mange« dér. Hun har gået til banko i en snes år sammen med 4 veninder, og da hun er den eneste, der har kørekort, er hun nødt til at være med hver gang! Hun vinder mange gevinster, men det er dog knap nok, det løber rundt.

Anna Nielsen, Camillo Bruunsvej 9, Hjørring, spiller mindst 10 plader hver anden aften i Bingohallen i Hjørring, og når børnene sommetider er med og bliver trætte af at spille, kommer hun op på de 12. Hendes lillesøster, Else Marie Christensen, Hvidkildevej 5, Hjørring, spiller også i Bingohallen og har i hvert fald altid 10 plader.

Lilly Larsen, Tømmerbyvej 37, Stenum, klarer 10 eller 11 plader til spil flere steder på Brønderslev-egnen. Hun skal helst af sted 3 gange om ugen, hvis vejret ellers tillader det. Hun spiller som regel på de samme plader og er godt tilfreds med gevinsternes antal. F.eks. har hun efter jul vundet 3 kvarte grise!

VT `s Bagsideredaktionen hører fortsat gerne fra spillere, der kan klare i nærheden af de 12 plader, men spændende ville det jo være, om der går en 13’er rundt!

 

Vrensted Filialen fejrede jubilæum

Løkken Sparekasse markerede i mandags at det var 50 år si den, man oprettede filial i Vrensted. At det var en god og fremsynet idé, man dengang fik, fremgik af sparekassedirektør Poul Johnsens tale:

”Jeg vil gerne ønske Vrensted-filialen et stort tillykke med 50års jubilæet.

En begivenhed som bør fejres på behørig vis. Derfor har der lydt nogle knald i dagens løb, og det er såmænd champagnepropperne, der giver lyd i dagens anledning.

Selve starten på filialen har jeg fundet i bestyrelsesprotokollen fra 4.2.1947 og jeg citerer nu punkt 5 fra dette møde:

Fra Vrensted Borgerforening er der fremkommet et andragende om at få oprettet en filial af sparekassen i Vrensted.

Andragendet har følgende ordlyd:

Til bestyrelsen Sparekassen for Løkken og Omegn

Efter en hertil bestyrelsen for Vrensted Borgerforening modtaget anmodning fra forretningsfolk i Vrensted om at forsøge oprettet et filialkontor fra en eller anden pengeinstitution, og da man må gå ud fra, at Vrensted hører under Løkkens opland, tillader bestyrelsen for Borgerforeningen sig hermed at tilsende denne anmodning desangående til den ærede bestyrelse for sparekassen og håber, at denne vil tage velvilligt imod sagen.

Som det jo også er den ærede bestyrelse bekendt bliver så godt som alle betalinger som folk foretager betalt med checks. Landmanden modtager checks for svin og kvæg og må af den grund selv betale med check, som så har til følge at forretningsfolk ingen kontante penge har at betale med og må da henvende sig til pengeinstitutionerne for at få vekslet, hvilket kræver forøget arbejde samt omkostninger for forretningslivet.

Egnet lokale til brug for filialen kan eventuelt stilles til rådighed for sparekassen to gange ugentligt.

For Vrensted Borgerforening. -Carl Christensen.

 

Andragendet er anbefalet og underskrevet af 25 næringsdrivende i Vrensted. Og protokollen fortsætter:

 

Det vedtoges at lade sagen fremme og at overlade det fornødne i den anledning til direktionen.

Kontoret kan formentlig åbnes omkring den 1. maj.

”På bestyrelsesmødet 30.5.1947, eller godt 3 måneder efter, står der skrevet i protokollen:

”Det vedtoges at påbegynde filialen i Vrensted torsdag, den 12. juni. Andelsmejeriet ”Lykkens Prøve”, Vrensted, har stillet et lokale til rådighed, hvor der indtil videre er kontor dag hver torsdag fra kl. 9.30 til 11.30”.

Alt er skrevet af direktør Carl Enevoldsen med sirlig håndskrift.

Det var fortiden, men også samtidigt indledningen til fremtiden og et godt finansielt samarbejde med Vrensted by og omegn. Filialen fremstår i dag med alt den moderne teknologi, som en filial i fremdrift har behov for. Hver gang vi foretager investeringer på dette område, så tænker vi helt pr. automatik på Vrensted-filialen.

Personalet med Anette Taagaard i spidsen glæder sig altid til filialdagene her i byen. Jeg har lidt på fornemmelsen, at der kan være lidt konkurrence blandt medarbejdere om at komme på Vrensted-holdet, fordi det er et interessant sted at komme. Her får man jo lov til det hele, også vores elever boltrer sig her under uddannelsen. Af sparekassens 25 ansatte

har alle været i direkte kundekontakt i filialens 50årige historie. Personligt er jeg meget glad for Vrensted-filialen, som er en bæredygtig enhed i den samlede sparekasse.

Og det kan jeg jo kun tilskrive kunderne, som med loyalitet og interesse har deres gang her i huset.

Hvis vi måler på markedsandelen i filialerne, så skilter Vrensted med den bedste markedsandel, og den ligger så fint at over 90% af byen er kunder i sparekassen.

Det er vi selvfølgelig glade for og det styrker os i troen på, at gode samarbejde vil fortsætte i mange år fremover.