Hvem var sagfører Anders Olesen ???

Hvem var sagfører Anders Olesen der lod opføre ”Ane Maries Hus” i Vrensted til minde om sin mor og som nu snart er færdigindrettet som kulturhus for Vrensted og Omegns beboere

Sagfører Anders Olesen ved sit skrivebord i villaen “Møgelbjerg” i Vodskov

Sagfører Anders Olesen, født og opvokset i Vrensted

Anders Olesen (født 5. september 1854 i Vrensted — død 15. december 1929) var en dansk overretssagfører (advokat) og stor jord- og bygherre, og som voksen boede på Møgelbjerg / Villa Møgelbjerg i Vodskov. Han døde i Vodskov 15. december 1929 og er begravet på Vrensted kirkegård. Lokalt blev han både rost for at have udviklet Vodskov og kritiseret af nogle for måden, han opkøbte jord på — et omdiskuteret, men markant lokalt aftryk.

Kort om hvad han gjorde gennem årene:

Uddannede sig til jurist og kom i 1877 i tjeneste hos sagfører Ingerslev i Nørresundby; senere overtog han forretningen.

Opkøbte store jordarealer omkring Hammer Bakker (meget af det, der i dag er plantager/byggegrunde) og blev en betydende lokal markeejer.

Medvirkede til at stifte Nørresundby Bank og havde stor indflydelse på erhvervs- og byudvikling i Vodskov.

Finansierede og/eller stod bag flere store byggeprojekter i området: bl.a. Vodskov Kirke (han skænkede grund og finansiering), Vodskov Skole og forskellige institutioner/bygninger i Vodskov.

Var filantropisk over for sit hjemsogn Vrensted: bekostede bl.a. altersmykker/altertavle og andre gaver til kirken, opførte bygninger som “Ane Maries Hus” for bl.a. enker/ældre, og testamenterede bl.a. sin bogsamling til lokalsamfundet.

En Livshistorie

Sagfører Anders Olesen – fra Vrensted til Vodskov

Anders Olesen (1854–1929) blev født den 5. september 1854 på Høngaard i Vrensted et lille sogn i Vendsyssel. Han kom fra jævne kår, men med flid og målbevidsthed tog han en juridisk uddannelse og fik allerede som ung plads hos sagfører Ingerslev i Nørresundby. Her viste han hurtigt evner for både jura og forretningssans, og da Ingerslev trak sig tilbage, overtog Olesen kontoret. Dermed lagde han grunden til sin fremtidige position som overretssagfører og driftig forretningsmand.

Et liv i Vodskov og Hammer Bakker

Som voksen bosatte Anders Olesen sig i Vodskov, hvor han lod opføre sin markante bolig Villa Møgelbjerg på en bakketop i Hammer Bakker. Huset, som senere fik navnet Møgelbjerg, var ikke blot hjem, men også et symbol på hans sociale opstigning. Herfra styrede han både sit sagførerkontor, sine jordopkøb og de mange byggeprojekter, han satte i gang.

Han købte gennem årene omfattende arealer i og omkring Hammer Bakker. Det var dengang et stort, skovklædt område, og Olesen var på mange måder med til at forme landskabet og landsbyens udvikling. En del af de arealer, han købte, blev senere udstykket og solgt som grunde, hvilket satte tydelige spor i Vodskov og omegn.

Bygherre og filantrop

Olesen var ikke kun forretningsmand – han ønskede også at sætte et varigt præg på lokalsamfundet. Han skænkede bl.a. grunden til Vodskov Kirke og bidrog økonomisk til opførelsen. Han stod ligeledes bag opførelsen af Vodskov Skole og var involveret i flere andre lokale institutioner og bygninger.

Hans gavmildhed strakte sig også til fødesognet Vrensted, hvor han bekostede altersmykker og andet inventar til kirken. Han lod opføre Ane Maries Hus, der skulle tjene til gavn for enker og ældre, og han testamenterede sin omfattende bogsamling til lokalsamfundet, så også andre kunne nyde godt af den lærdom, han selv havde opsamlet. Hermed blev Vrensted Bibliotek oprettet og havde først til huse i en stue på en af de ejendomme han opførte. Senere blev det overført til den nye skole.

Bankmand og erhvervsdrivende

Anders Olesen var med til at stifte Nørresundby Bank, hvor han sad centralt i ledelsen. Hans juridiske kunnen og økonomiske sans gjorde ham til en vigtig figur i udviklingen af bank- og erhvervsliv i området. Han blev ofte omtalt som en mand, der havde både magt og indflydelse, ikke blot i Vodskov, men i hele Nørresundby og Aalborgs opland.

En blandet arv

Selv om mange satte pris på hans filantropiske gaver og de bygninger, han lod opføre, var hans livsværk ikke uden kritik. Nogle mente, at hans måde at opkøbe jord og sætte sig på magten i lokalområdet på var hårdhændet. Han blev både betragtet som en velgører og som en dominerende skikkelse, der i høj grad formede Vodskov på sine egne præmisser.

Død og minde

Anders Olesen døde den 15. december 1929 i Vodskov. Han blev begravet på Vrensted kirkegård, hvor hans minde stadig står. I eftertiden er han blevet husket som en af de mest markante personligheder i Vodskovs historie – en mand, der fra beskedne kår i Vrensted voksede til at blive sagfører, storbonde, bankmand, filantrop og bygherre.

Hans arv kan ses i kirker, skoler, bygninger og landskaber, som stadig præger både Vodskov og Vrensted.

Vrensted Kirke og Altertavle

Tre gravsten ved Vrensted kirkes sydmur. Længst til venstre anders Olesens forældre, Ole Andersen og Ane Marie Cristophersdatter. I midten bror Christopher og til højre Anders Olesen. De to sidste gravstene skabt af Hansen Jacobsen.

K Ane Maries hus

Møgelbjerg

Vodskov Kirke

Historien om Sundsted slægten fra Vrensted

Marker nedenstående link og højreklik herefter. Så skal du klikke på åben link: gå til https

hvorefter Sundsted historierne kommer frem

https://slaegtsbibliotek.dk/?ss360Query=sundsted

Leo og Anders købte et stykke Danmarkshistorie – nu er det hævet igen

af Niels Yuri I. Rasmussen

Hvorfor skibet sank vides endnu ikke.

Tilbage i 1982 var Leo Kjær Nielsen og hans søn Anders på udkig efter et vaskeægte sejlskib, efter at de havde solgt deres motorbåd.

Da købte de båden AS 52 Inger i Aarhus, og fik den fragtet op i nærheden af Langholt, hvor familien dengang boede. Dog vidste far og søn ikke, at de lige var blevet ejermænd af et stykke nordjysk kulturarv.

– Da vi så gravede lidt dybere i skibets historie, viste det sig jo så, at det var historisk. Jeg kan ikke helt huske, om det var min kammerat, der var bådebygger, eller om det var med et kig i det danske skibsregister, at vi fandt ud af, at det var Livø-skibet, erindrer Leo Kjær Nielsen.

Skal restaureres

I 40 år fragtede skibet både Leo Kjær Nielsen og hans søn Anders flere steder rundt omkring i det nordlige Europa, heriblandt Skotland og Lübeck, samt deltagelse i Limfjorden Rundt.

Men inden da fungerede ‘Livø’ som passagerfærge. Skibet var blevet bygget til at fragte passagerer og gods til Den Kellerske Aandsvageanstalts afdeling på Livø frem til, at anstalten lukkede i 1961.

De seneste tre år har skibet dog ligget stille i Skudehavnen i Aalborg, da Leo Kjær Nielsen i en alder af 88 år ikke længere kan være med til at vedligeholde skibet, og det stort set er umuligt at vedligeholde alene.

Derfor er skibet blevet doneret til Limfjordsmuseet, så skibet kan udstilles i Løgstør.

– Det har været et mål for mig og Anders, at det kan udstilles. Det ville være meget fint, hvis det kunne renoveres tilbage til dets oprindelige udseende. Så der var vi meget heldige med, at Limfjordsmuseet dukkede op, lyder det fra Leo Kjær Nielsen.

Museet gik i gang med oprette en fond, så der kunne samles penge ind til projektet. Og så satte en uventet synkning lige pludselig fart i processen.

Kran, dykker og pumper

For 5. maj sank skibet ‘Livø’ pludseligt, mens den lå til kajs i Skudehavnen i Aalborg. Derfor gjaldt det om at være hurtig, hvis skibet stadig skulle udstilles.

– Det kunne ikke få lov til at blive liggende der. Ellers ville museet ikke have det, og så ville det blive hugget op klippet, som det ligger dér, forklarer Leo Kjær Nielsen.

For at hæve skibet skulle der pumper til, så man kunne få vandet ud. En kran, så man kunne hæve skibet op af vandet og en dykker, så stropperne på kranen kunne komme ind under skibet, så det kunne hæves. Derudover var der også flere frivillige, der hjalp til med arbejdet.

Til at hjælpe med at hæve skibet var Michael Skatka, der til dagligt er projektleder hos BMS Heavy Cranes.

– Vi var ikke klar over hvor meget dynd der var på bunden, og om skibet sad fast i mudderet, så stropperne ikke kunne komme under. Det var sådan set vores største bekymring. Men ellers er der ikke så meget i det, når først stropperne er indenunder, siger Michael Skatka, der tidligere var med til at løfte skibet Loa tilbage i 1993.

For Leo Kjær Nielsen og sønnen Anders har det været et vemodigt farvel. Selvom skibet i sig selv er historisk, er det deres egne minder, der står klarest i erindringen.

– Det er i gode hænder nu. Og så er der en plan på vej for en reparation af skibet, lyder det fra Leo Kjær Nielsen.

Et sort kapitel:

Del artiklen

11. december 2024

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et sort kapitel: Nu får historien om de uønskede en tocifret milliondonation

af Lisbet Christensen

743 mænd var tvangsanbragt på ubestemt tid på Åndssvageanstalten på Livø fra 1911 til 1961. Nu skal deres historie være en turistattraktion.

livø . Foto: Rigsarkivet

Det er blevet set som et sort kapitel i historien. Den behandling de anbragte mænd og kvinder fik på datidens såkaldte åndssvageanstalter. Nu skal historien om de ”uønskede” på mændenes ø, Livø, formidles til et bredere publikum.

livø . Foto: Naturstyrelsen Himmerland

– Der har været overgreb mændene iblandt, og der har også været plejere som ikke opførte sig, som man kunne ønske, fortæller Maria Clement Hagstrup, der er udviklingschef på Vesthimmerlands Museum.

Hun er drivkraften bag et nyt projekt, hvor mændenes historie skal vises frem. Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Realdania har tilsammen doneret 22 millioner kroner til at vække historien til live.

Pengene skal blandt andet bruges på at restaurere bygningerne, mens der også skal laves udstillinger med den graffiti og de digte, som de anbragte har graveret ind i træet på anstaltens kornloft.

– Det er en vigtig historie om vores velfærdssamfund og udviklingen. Den kan fortælles i de autentiske rammer. Det var lige her, de her mænd var anbragt, forklarer Maria Clement Hagstrup.

Blev set som et fremskridt dengang

Mændene, der blev anbragt var kriminelle, seksualforbrydere, havde en IQ under 75 eller var bare utilpassede. Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens far, Oluf, var anbragt på Livø i syv år fra 1924 til 1931. Han sidder med i projektets advisory board.

Livø . Foto: Kjeld Thomsen

livø . Foto: Klaus Nedergaard

– Nu får skyggerne liv, og de anbragte mænd stemmer. Historien om Livø Anstalten handler om tilblivelsen af den moderne velfærdsstat på godt og på ondt. Intet sted ser vi dens forsider og bagsider i et klarere lys end her, skriver Poul Nyrup Rasmussen i en pressemeddelelse.

Foto: Kjeld Thomsen

Foto: Klaus Nedergaard

Foto: Rigsarkivet

Foto: Naturstyrelsen Himmerland

Historien om de anbragte mænd bliver ofte beskrevet som grum og et sort kapitel. De anbragte har siden fået en undskyldning af staten. Men Maria Clement Hagstrup mener, at der er nuancer til den fortælling. For anstalterne blev set som et fremskridt i datiden, for inden anstalterne blev de ”åndssvage” ofte blot låst inde. På Livø skulle de arbejde, men kunne færdes noget mere frit.

– De anbragte fik muligheden for at lære et fag enten i gartneriet, landbruget eller savværket. Man lærte noget, som kunne bruges, når man kom tilbage til fastlandet.

De Kellerske Anstalter havde hovedkvarter i Brejning ved Vejle Fjord og valgte at oprette filialer på Livø og Sprogø. I gennemsnit var mændene på Livø i tre til fire år, men de var alle anbragt på ubestemt tid. For flere var det et krav, at de skulle lade sig sterilisere for at få lov til at forlade øen.

Naturen skal også opleves

Det er Naturstyrelsen der ejer Livø, og projektet skal derfor også være med til at formidle den natur, man kan opleve, og de lokale produkter såsom Angus kød og whisky.

Annette Pihl Strøm Jacobsen, der er skovridder hos Naturstyrelsen, mener ikke at den grumme historie om de anbragte mænd, og den hyggelige fortælling om naturen er i strid med hinanden.

– Jeg synes jo, det supplerer hinanden godt. De mennesker, der kom herover havde også brug for ro og fordybelse. Man får muligheden for at opleve naturen tæt på, og det nærvær det skaber, det giver rigtig meget mening også det i den historiske og kulturhistoriske kontekst, siger skovrideren.

Vrensted Sange

Der findes en række sange skrevet af lokale sangskrivere fra Vrensted, som ofte synges ved forskellige lejligheder i byen. Disse sange er ikke trykt i officielle sangbøger, men de er blevet samlet og præsenteret på hjemmesiden Vrensted-Historier.dk. Sangene afspejler det lille samfund Vrensted og dets historie. For eksempel er der en sang skrevet af den afdøde provst i Vrensted og Thise sogne, Aage Stevns, som under 2. verdenskrig var aktiv modstandsmand. En anden sang er skrevet af den afdøde gårdejer Viggo Kragh, der havde en gård på Gl. Byvej. Der er også sange skrevet af den afdøde forfatter Knud Holst, som bl.a. boede på Søndergaard på Gl. Byvej og Store Knudsgaard ved Trehjørnet. I 2019 skrev den tidligere gårdejer Povl Stevns, søn af Aage Stevns, en sang til genindvielsen af Vrensted Kirke og kirkens nye orgel. Desuden er der en sang skrevet af den afdøde skomager, ringer og graver ved Vrensted Kirke, Niels Christian Gade, som blev skrevet under en vagt, da han var soldat i Fredericia i 1916. Hvis du er interesseret i at læse disse sange, kan du besøge Vrensted-Historier.dk, hvor de er samlet under afsnittet “Vrensted Sange – skrevet af lokale sangskrivere”. Ovenstående er skrevet af kunstig intelligens på forespørgsel af “Vrensted sang”

Her er så den nye Vrensted sang som jeg tror nu kan synges efter flere tilretninger:

Sangen om Vrensted

J U B I L Æ U M for min hjemmeside marts 2025

Et lille J U B I L Æ U M – ½ halv million besøgende

Primo August 2018 lavede jeg min hjemmeside

Vrensted-Historier.dk, 1) Vrensted, 2) Brønderslev og 3) Vendsyssel

Det har været et spændende projekt at indsamle og skrive de mange historier.

Det er blevet til gennem de 6 ½ år 1.070 små og store historier.

Jeg tror og håber at mange har haft glæde af at besøge min hjemmeside og finde netop den historie vedkommende har lyst til at læse.

Besøgstallet har været stort, hvilke nedenstående viser som kommer fra en på siden installeret tæller:

Today’s Views: 79
Yesterday’s Views: 128
Last 7 Days Views: 813
Last 30 Days Views: 9.436
Last 365 Days Views: 69.231
Total Views: 500.042

Ingstrup sø – skrevet af Carl Klitgaard

Ingstrup sø, Carl Klitgaard

Fra Vildmosehavet strakte der sig i stenalderen en fjordarm vest om Thise bakker og videre mod nordvest mellem Ingstrup-Hjermitslevs højland på den sydvestlige side og Vrensteds mere jævne aflejringer fra Senistiden

Man mente tidligere, at her havde været et sund mellem Vesterhavet og Vildmosehavet, og på kort fra 1660 erne er havarmen endog afbildet som en mod Vest åben fjord, der strakte sig ind mellem de nævnte sogne. Men geologiske undersøgelser har vist, at Vildmose havet ikke har stået i forbindelse med Vesterhavet, men har været afspærret fra dette af en af grus og sand bestående rimme syd for Løkken. Dette fremgår bl. a. af, at det er rester af ferskvands-bløddyr, der findes på dette område, og af, at de aftager i mængde jo længere man kommer ud til Vesterhavet.

Ingstrup sø

Klik på link ovenfor.

B R Æ N D E V I N

Tut Peters Ole fra Bådstedhede bliver flyttemand og marskandiser i 1994

En forretningsmand i Hjørring starter en ny kombineret flytteforretning og marskandiserbutik i Hjørringgade 15 i en del af bygningen, hvor Bager Laj tidligere havde forretning.

Jeg har altid troet, at der var muligheder i Hirtshals I både for en flytteforretning og en marskandiser. Og når det kan gå her i Hjørring, kan det også gå i Hirtshals, mener Ole Jensen, der i 15 år har haft en lignende dobbeltbutik i Østergade i Hjørring. Den nye butik er på 15 kvadratmeter og er så småt gået i gang. Men jeg satser på at åbne i foråret, hvor der er flere turister også. Og jeg leder efter en person til at bestyre butikken for mig, forklarer 46-årige Ole Jensen.

Så vidt vides er der ikke marskandiserbutik andre steder i Hirtshals.

Nu må vi så finde ud af, hvad de vil have i Hirtshals. Men bøger, blade, grammofonplader og bånd plejer at gå godt. Og vi tager os af både køb, salg og bytte. ”

Byens dobbeltforretning får dobbeltnavnet Flytteforretning” og “Topa

Shop”.

Kører stadig bil som 90årig.

Mathias Vestergaard er stadig ”still going strong”

og kører stadig bil som 90årig.

År 1996

Det er Krølle, der tager imod på Sct. Thøgers Vej 16, i Vrensted. Den nyklippede puddel virker, som om den er glad for, at der kommer fremmede. Man kan mærke på den, at den er vant til at tage imod. Manden i huset er ikke nogen eneboer, selvom han bor alene.

Man skulle ikke tro, at den gesvindte, smilende mand, der følger efter Krølle- fylder 90 år i morgen. Mathias Vestergaard hedder han, og det er i vognmandskredse et navn, der står respekt om. Mathias Vestergaard er født i Salling, men kom til Vendsyssel i 1930. Han mødte sin kone, Dagny, på Oddelsbøl, hvor Dagny var stuepige og Mathias forkarl. Men landbruget havde ikke hans store interesse, så Mathias fulgte med sin forlovede hjem til Vendsyssel, og her blev de gift i Vrensted Kirke i 1932. Jeg var en fingernem husflidsmand, så jeg fremstillede selv vores sovekammermøblement, fortæller Mathias, der har en hukommelse, som enhver ung må misunde ham.

I 1934 startede Mathias sin egen fragtmandskørsel fra Vrensted til Aalborg. Forretningen gik godt, der blev ansat to chauffører, så han selv fik tid til at påtage sig foreningsarbejde. I 30 år var han formand for Brønderslev og Omegns Vognmandsforening, medlem af hovedbestyrelsen for Landsforeningen Danske Vognmænd, ligeledes i 30 år og formand for sammes 1. kreds, fra 1951-77 desuden formand for Aalborg Fragtmandscentral, og så blev der også lige tid og kræfter til at tage et par perioder i det daværende Vrensted-Thise Sogneråd.

Da han fyldte 80, skal der en fornyelse til hvert år.

-Jeg forstår egentlig ikke den ståhej med den fornyelse, men selvfølgelig tjener lægerne da så også en skilling, siger Mathias med et lunt glimt i øjet. Han kører stadig i sin fine årgangsbil, en Ford Cortina fra 1966.

Mine naboer på Autogården holder mig også i gang. Jeg kører stadig ærinder for dem.

Mathias fik sit første kørekort i 1927,

Jeg har således aldrig haft tid til at kede mig, fortæller Mathias. Mathias har mange historier at fortælle. En af dem handler om besættelsestiden. Tyskerne konfiskerede dengang alt, hvad der kunne køre, men Mathias havde kun påhængsvognen hjemme. Den kredsede de noget om. Lastbilerne var mærkeligt nok altid sendt til hovedreparation netop på det tidspunkt, og tyskerne hoppede på den historie.

Mathias Vestergaard har et langt og lyst liv bag sig. Smerter i ryggen af de mange år som fragtmand har han, men som han siger:

– Jeg er ikke så stor, så der var ikke så langt til jorden, når noget skulle læsses af.

Han læser Vendsyssel Tidende hver dag og følger godt med i, hvad der sker såvel lokalt som på landsplan. Noget utryg er han ved den nuværende regering, fordi kassen altid er tom efter en socialdemokratisk periode.

På lørdag fejrer Mathias sin runde dag med middag på Løkkens Vejkro. Familie og naboer, 70 ialt. Han glæder sig til at se dem alle. Menuen står på suppe, steg og is. Med den for ham så karakteristiske lune siger han:

-Jeg glæder mig også til at se kroejeren, når jeg spørger ham, om jeg kan blive skrevet. Det tør ham vist ikke…..

Puddelen Krølle er Mathias en tro følgesvend. Selv sengen deler de.

Start på arbejdet med ny mølle i 1989

Støbearbejde indledes i Vrensted

På mandag indledes opførelsen af den nye vindmølle i Vrensted.

Da indledes støbningen af fundamentet, og så kommer det ellers til at gå slag i slag, siger møllefolkene, der bestemt mener at have deres mølle driftsklar til påske som, planlagt for længe siden. Sideløbende med det meget forarbejde til møllen har mølle Lauget også holdt sin første, ordinære generalforsamling.

Her kunne formanden, kommunalbestyrelsesmedlem Poul Søndergaard Nielsen, bl.a. oplyse, at der siden den ekstraordinære generalforsamling i december er kommet tilsagn statstilskud. Det bliver på 15 procent. Den samlede investering er på 1,5 mill. kr. uden moms og uden fradrag for statstilskud.

På det seneste er elprisen steget, så salget af strøm vil indbringe 25.000-30.000 kr. mere end beregnet, men vi har jo også måttet bruge ekstra penge til nedramning af pæle under fundamentet. Projektet tegner fortsat godt, selv om der er tæret på de økonomiske reserver, sluttede formanden.

Til bestyrelsen afgik efter lodtrækning Erik Søborg Jensen og Søren Sønderdergaard Nielsen. Begge blev genvalgt. Som revisorer valgtes registreret revisor Ole Olsen, Vrå, og læge Leif Jensen, Vrensted. Der vedtoges nogle vedtægtsændringer af redaktionel karakter, og det oplystes, at man har oprettet en venteliste, som interesserede kan optages på ved afhændelse af ledige anparter