Vrensted Station, Stationsvej 32, Vrensted

Vrensted Station, en artikel om Vrensted Station


Vrensted Station var placeret i den vestlige ende af Vrensted by, som stationen er opkaldt efter.

Stationsbygningen var tegnet af Sylvius Knutzen og er af samme type som ved de fleste andre mellemstationer på Hjørring-Løkken-Aabybro banen. Sammenbygget med selve stationshuset var et åben venterum udført som Loggia og en toiletbygning. Ud mod Loggia var det en dør fra ventesalen, og en fra stationskontoret ud mod den modsatte gavl. Fra atriumgården var der kun en dør til stationsbestyrerens lejlighed.

Stationen havde et 185 meter krydsningsspor, et ca. 92 meter langt læssespor og et større varehus.

Eksternt link til billeder på Banebasen: Vrensted Station

Stamdata for Vrensted Station

Byggeår 1912
Åbnet 1913.07.04
Nedlagt 1963.09.29
Status Eksisterer stadig
Arkitekt Sylvius Knutzen
Adresse Stationsvej 32, 9480 Løkken
Højdeplacering over havet 9,8 meter
GPS koordinater 57.337512,9.768464

Vrensted Station servicerede følgende jernbaner

Jernbanens navn Operatør Længde Åbnet Nedlagt
Hjørring-Løkken-Aabybro HP (Oprindelig: HLA) 54,6 1913.07.05 1963.09.28

Billede af Vrensted Station

Billede af Vrensted Station.

Billede af Vrensted Station.
Fotograf: Jacob Laursen – Dato: den 15. juli 2025 
Download billede

Billeder af Vrensted Station

Her den skrappe Stationsforstander Cicilie Christensen hvis mand arbejdede ved banen

Sidste tog ankommer til Vrensted Station

Børnene venter spændt på sidste tog kommer til Vrensted Station 29.09.191963
Så har Jernbanestrækningen Hjørring – Løkken – Aabybro med station i Vrensted eksisteret i 50 år og skal nedlægges. Her kommer skinnebus og lokomotiv for sidste gang til Vrensted Station  i 1963 – se ovenfor.
Billede af Vrensted Station.

Billede af Vrensted Station. 

Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto – Dato: 1956 – LINK til kilde.

Noter til: Billede af Vrensted Station.

Titel: – 1956 –
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Vrensted
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1956
Note: Id: B00864_003c.tif

Billede af Vrensted Station.

Billede af Vrensted Station. Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto – Dato: 1956 – LINK til kilde.

Noter til: Billede af Vrensted Station.

Titel: – 1956 –
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Vrensted
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1956
Note: Id: B00864_003c.tif

Billede af Vrensted Station.

Billede af Vrensted Station.
Fotograf: Jacob Laursen – Dato: den 15. juli 2025 
Download billede

Google Street View af Vrensted Station

Google Street View af Vrensted Station.
Kilde: © Street View, by Google Maps – Dato: den 14. juli 2025 – LINK til kilde.

Kort over Vrensted Station

Historisk kort over Vrensted Station
Kort over Vrensted Station – Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Historisk kort over Vrensted Station
Kort over Vrensted Station – Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Ortofoto forår)

Historisk kort over Vrensted Station
Kort over Vrensted Station – Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topgrafisk kort 1980-2001)

Historisk kort over Vrensted Station
Kort over Vrensted Station – Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Topografisk kort 1953-1976)

Historisk kort over Vrensted Station
Kort over Vrensted Station – Kilde: Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, skærmkortet, WMS-tjeneste via datafordeler.dk (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Vrensted Station

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<
Med tog til Løkken - Hjallerup - Skagen
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Med tog til Løkken – Hjallerup – Skagen
Finn Madsen og Frank Sørensen
2012
27
Aalborg
Limfjordsbanen
Nordjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nordjyske jernbaner
Niels Jensen
1976
119
København
J. Fr. Clausen
87-11-03756-3
danskejernbaner.dk – E-Mail: mail@danskejernbaner.dk

Hvem var sagfører Anders Olesen ???

Hvem var sagfører Anders Olesen der lod opføre ”Ane Maries Hus” i Vrensted til minde om sin mor og som nu snart er færdigindrettet som kulturhus for Vrensted og Omegns beboere
.
Sagfører Anders Olesen  ved sit skrivebord i villaen “Møgelbjerg” i Vodskov
Sagfører Anders Olesen, født og opvokset i Vrensted
Anders Olesen (født 5. september 1854 i Vrensted — død 15. december 1929) var en dansk overretssagfører (advokat) og stor jord- og bygherre, og som voksen boede på Møgelbjerg / Villa Møgelbjerg i Vodskov. Han døde i Vodskov 15. december 1929 og er begravet på Vrensted kirkegård. Lokalt blev han både rost for at have udviklet Vodskov og kritiseret af nogle for måden, han opkøbte jord på — et omdiskuteret, men markant lokalt aftryk.
.
.
Kort om hvad han gjorde gennem årene:
  • Uddannede sig til jurist og kom i 1877 i tjeneste hos sagfører Ingerslev i Nørresundby; senere overtog han forretningen.
  • Opkøbte store jordarealer omkring Hammer Bakker (meget af det, der i dag er plantager/byggegrunde) og blev en betydende lokal markeejer.
  • Medvirkede til at stifte Nørresundby Bank og havde stor indflydelse på erhvervs- og byudvikling i Vodskov.
  • Finansierede og/eller stod bag flere store byggeprojekter i området: bl.a. Vodskov Kirke (han skænkede grund og finansiering), Vodskov Skole og forskellige institutioner/bygninger i Vodskov.
  • Var filantropisk over for sit hjemsogn Vrensted: bekostede bl.a. altersmykker/altertavle og andre gaver til kirken, opførte bygninger som “Ane Maries Hus” for bl.a. enker/ældre, og testamenterede bl.a. sin bogsamling til lokalsamfundet.
En Livshistorie
Sagfører Anders Olesen – fra Vrensted til Vodskov
Anders Olesen (1854–1929) blev født den 5. september 1854 på Høngaard i Vrensted et lille sogn i Vendsyssel. Han kom fra jævne kår, men med flid og målbevidsthed tog han en juridisk uddannelse og fik allerede som ung plads hos sagfører Ingerslev i Nørresundby. Her viste han hurtigt evner for både jura og forretningssans, og da Ingerslev trak sig tilbage, overtog Olesen kontoret. Dermed lagde han grunden til sin fremtidige position som overretssagfører og driftig forretningsmand.
.
Et liv i Vodskov og Hammer Bakker
Som voksen bosatte Anders Olesen sig i Vodskov, hvor han lod opføre sin markante bolig Villa Møgelbjerg på en bakketop i Hammer Bakker. Huset, som senere fik navnet Møgelbjerg, var ikke blot hjem, men også et symbol på hans sociale opstigning. Herfra styrede han både sit sagførerkontor, sine jordopkøb og de mange byggeprojekter, han satte i gang.
Han købte gennem årene omfattende arealer i og omkring Hammer Bakker. Det var dengang et stort, skovklædt område, og Olesen var på mange måder med til at forme landskabet og landsbyens udvikling. En del af de arealer, han købte, blev senere udstykket og solgt som grunde, hvilket satte tydelige spor i Vodskov og omegn.
.
Bygherre og filantrop
Olesen var ikke kun forretningsmand – han ønskede også at sætte et varigt præg på lokalsamfundet. Han skænkede bl.a. grunden til Vodskov Kirke og bidrog økonomisk til opførelsen. Han stod ligeledes bag opførelsen af Vodskov Skole og var involveret i flere andre lokale institutioner og bygninger.
Hans gavmildhed strakte sig også til fødesognet Vrensted, hvor han bekostede altersmykker og andet inventar til kirken. Han lod opføre Ane Maries Hus, der skulle tjene til gavn for enker og ældre, og han testamenterede sin omfattende bogsamling til lokalsamfundet, så også andre kunne nyde godt af den lærdom, han selv havde opsamlet. Hermed blev Vrensted Bibliotek oprettet og havde først til huse i en stue på en af de ejendomme han opførte. Senere blev det overført til den nye skole.
.
Bankmand og erhvervsdrivende
Anders Olesen var med til at stifte Nørresundby Bank, hvor han sad centralt i ledelsen. Hans juridiske kunnen og økonomiske sans gjorde ham til en vigtig figur i udviklingen af bank- og erhvervsliv i området. Han blev ofte omtalt som en mand, der havde både magt og indflydelse, ikke blot i Vodskov, men i hele Nørresundby og Aalborgs opland.
.
En blandet arv
Selv om mange satte pris på hans filantropiske gaver og de bygninger, han lod opføre, var hans livsværk ikke uden kritik. Nogle mente, at hans måde at opkøbe jord og sætte sig på magten i lokalområdet på var hårdhændet. Han blev både betragtet som en velgører og som en dominerende skikkelse, der i høj grad formede Vodskov på sine egne præmisser.
.
Død og minde
Anders Olesen døde den 15. december 1929 i Vodskov. Han blev begravet på Vrensted kirkegård, hvor hans minde stadig står. I eftertiden er han blevet husket som en af de mest markante personligheder i Vodskovs historie – en mand, der fra beskedne kår i Vrensted voksede til at blive sagfører, storbonde, bankmand, filantrop og bygherre.
Hans arv kan ses i kirker, skoler, bygninger og landskaber, som stadig præger både Vodskov og Vrensted.

Vrensted Kirke og Altertavle

Tre gravsten ved Vrensted kirkes sydmur. Længst til venstre anders Olesens forældre, Ole Andersen og Ane Marie Cristophersdatter. I midten bror Christopher og til højre Anders Olesen. De to sidste gravstene skabt af Hansen Jacobsen.

K                                                                                                     Ane Maries hus

Møgelbjerg

Billede
Vodskov Kirke

Leo og Anders købte et stykke Danmarkshistorie – nu er det hævet igen

af Niels Yuri I. Rasmussen

Hvorfor skibet sank vides endnu ikke.

Screenshot

Tilbage i 1982 var Leo Kjær Nielsen og hans søn Anders på udkig efter et vaskeægte sejlskib, efter at de havde solgt deres motorbåd.

Da købte de båden AS 52 Inger i Aarhus, og fik den fragtet op i nærheden af Langholt, hvor familien dengang boede. Dog vidste far og søn ikke, at de lige var blevet ejermænd af et stykke nordjysk kulturarv.

– Da vi så gravede lidt dybere i skibets historie, viste det sig jo så, at det var historisk. Jeg kan ikke helt huske, om det var min kammerat, der var bådebygger, eller om det var med et kig i det danske skibsregister, at vi fandt ud af, at det var Livø-skibet, erindrer Leo Kjær Nielsen.

Skal restaureres

I 40 år fragtede skibet både Leo Kjær Nielsen og hans søn Anders flere steder rundt omkring i det nordlige Europa, heriblandt Skotland og Lübeck, samt deltagelse i Limfjorden Rundt.

Men inden da fungerede ‘Livø’ som passagerfærge. Skibet var blevet bygget til at fragte passagerer og gods til Den Kellerske Aandsvageanstalts afdeling på Livø frem til, at anstalten lukkede i 1961.

De seneste tre år har skibet dog ligget stille i Skudehavnen i Aalborg, da Leo Kjær Nielsen i en alder af 88 år ikke længere kan være med til at vedligeholde skibet, og det stort set er umuligt at vedligeholde alene.

Screenshot
Screenshot

Derfor er skibet blevet doneret til Limfjordsmuseet, så skibet kan udstilles i Løgstør.

Screenshot

– Det har været et mål for mig og Anders, at det kan udstilles. Det ville være meget fint, hvis det kunne renoveres tilbage til dets oprindelige udseende. Så der var vi meget heldige med, at Limfjordsmuseet dukkede op, lyder det fra Leo Kjær Nielsen.

Museet gik i gang med oprette en fond, så der kunne samles penge ind til projektet. Og så satte en uventet synkning lige pludselig fart i processen.

Kran, dykker og pumper

For 5. maj sank skibet ‘Livø’ pludseligt, mens den lå til kajs i Skudehavnen i Aalborg. Derfor gjaldt det om at være hurtig, hvis skibet stadig skulle udstilles.

– Det kunne ikke få lov til at blive liggende der. Ellers ville museet ikke have det, og så ville det blive hugget op klippet, som det ligger dér, forklarer Leo Kjær Nielsen.

For at hæve skibet skulle der pumper til, så man kunne få vandet ud. En kran, så man kunne hæve skibet op af vandet og en dykker, så stropperne på kranen kunne komme ind under skibet, så det kunne hæves. Derudover var der også flere frivillige, der hjalp til med arbejdet.

Til at hjælpe med at hæve skibet var Michael Skatka, der til dagligt er projektleder hos BMS Heavy Cranes.

Screenshot
Screenshot

– Vi var ikke klar over hvor meget dynd der var på bunden, og om skibet sad fast i mudderet, så stropperne ikke kunne komme under. Det var sådan set vores største bekymring. Men ellers er der ikke så meget i det, når først stropperne er indenunder, siger Michael Skatka, der tidligere var med til at løfte skibet Loa tilbage i 1993.

For Leo Kjær Nielsen og sønnen Anders har det været et vemodigt farvel. Selvom skibet i sig selv er historisk, er det deres egne minder, der står klarest i erindringen.

 

– Det er i gode hænder nu. Og så er der en plan på vej for en reparation af skibet, lyder det fra Leo Kjær Nielsen.

Et sort kapitel:

 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et sort kapitel: Nu får historien om de uønskede en tocifret milliondonation

af Lisbet Christensen

743 mænd var tvangsanbragt på ubestemt tid på Åndssvageanstalten på Livø fra 1911 til 1961. Nu skal deres historie være en turistattraktion.

livø . Foto: Rigsarkivet

Det er blevet set som et sort kapitel i historien. Den behandling de anbragte mænd og kvinder fik på datidens såkaldte åndssvageanstalter. Nu skal historien om de ”uønskede” på mændenes ø, Livø, formidles til et bredere publikum.

livø . Foto: Naturstyrelsen Himmerland

– Der har været overgreb mændene iblandt, og der har også været plejere som ikke opførte sig, som man kunne ønske, fortæller Maria Clement Hagstrup, der er udviklingschef på Vesthimmerlands Museum.

Hun er drivkraften bag et nyt projekt, hvor mændenes historie skal vises frem. Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Realdania har tilsammen doneret 22 millioner kroner til at vække historien til live.

Pengene skal blandt andet bruges på at restaurere bygningerne, mens der også skal laves udstillinger med den graffiti og de digte, som de anbragte har graveret ind i træet på anstaltens kornloft.

– Det er en vigtig historie om vores velfærdssamfund og udviklingen. Den kan fortælles i de autentiske rammer. Det var lige her, de her mænd var anbragt, forklarer Maria Clement Hagstrup.

Blev set som et fremskridt dengang

Mændene, der blev anbragt var kriminelle, seksualforbrydere, havde en IQ under 75 eller var bare utilpassede. Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens far, Oluf, var anbragt på Livø i syv år fra 1924 til 1931. Han sidder med i projektets advisory board.

Livø . Foto: Kjeld Thomsen

livø . Foto: Klaus Nedergaard

– Nu får skyggerne liv, og de anbragte mænd stemmer. Historien om Livø Anstalten handler om tilblivelsen af den moderne velfærdsstat på godt og på ondt. Intet sted ser vi dens forsider og bagsider i et klarere lys end her, skriver Poul Nyrup Rasmussen i en pressemeddelelse.

Livø . Foto: Kjeld ThomsenFoto: Kjeld Thomsen
livø . Foto: Klaus NedergaardFoto: Klaus Nedergaard
livø . Foto: RigsarkivetFoto: Rigsarkivet
livø . Foto: Naturstyrelsen HimmerlandFoto: Naturstyrelsen Himmerland

Historien om de anbragte mænd bliver ofte beskrevet som grum og et sort kapitel. De anbragte har siden fået en undskyldning af staten. Men Maria Clement Hagstrup mener, at der er nuancer til den fortælling. For anstalterne blev set som et fremskridt i datiden, for inden anstalterne blev de ”åndssvage” ofte blot låst inde. På Livø skulle de arbejde, men kunne færdes noget mere frit.

– De anbragte fik muligheden for at lære et fag enten i gartneriet, landbruget eller savværket. Man lærte noget, som kunne bruges, når man kom tilbage til fastlandet.

De Kellerske Anstalter havde hovedkvarter i Brejning ved Vejle Fjord og valgte at oprette filialer på Livø og Sprogø. I gennemsnit var mændene på Livø i tre til fire år, men de var alle anbragt på ubestemt tid. For flere var det et krav, at de skulle lade sig sterilisere for at få lov til at forlade øen.

Naturen skal også opleves

Det er Naturstyrelsen der ejer Livø, og projektet skal derfor også være med til at formidle den natur, man kan opleve, og de lokale produkter såsom Angus kød og whisky.

Annette Pihl Strøm Jacobsen, der er skovridder hos Naturstyrelsen, mener ikke at den grumme historie om de anbragte mænd, og den hyggelige fortælling om naturen er i strid med hinanden.

– Jeg synes jo, det supplerer hinanden godt. De mennesker, der kom herover havde også brug for ro og fordybelse. Man får muligheden for at opleve naturen tæt på, og det nærvær det skaber, det giver rigtig meget mening også det i den historiske og kulturhistoriske kontekst, siger skovrideren.

 

Vrensted Sange

Der findes en række sange skrevet af lokale sangskrivere fra Vrensted, som ofte synges ved forskellige lejligheder i byen. Disse sange er ikke trykt i officielle sangbøger, men de er blevet samlet og præsenteret på hjemmesiden Vrensted-Historier.dk. Sangene afspejler det lille samfund Vrensted og dets historie. For eksempel er der en sang skrevet af den afdøde provst i Vrensted og Thise sogne, Aage Stevns, som under 2. verdenskrig var aktiv modstandsmand. En anden sang er skrevet af den afdøde gårdejer Viggo Kragh, der havde en gård på Gl. Byvej. Der er også sange skrevet af den afdøde forfatter Knud Holst, som bl.a. boede på Søndergaard på Gl. Byvej og Store Knudsgaard ved Trehjørnet. I 2019 skrev den tidligere gårdejer Povl Stevns, søn af Aage Stevns, en sang til genindvielsen af Vrensted Kirke og kirkens nye orgel. Desuden er der en sang skrevet af den afdøde skomager, ringer og graver ved Vrensted Kirke, Niels Christian Gade, som blev skrevet under en vagt, da han var soldat i Fredericia i 1916. Hvis du er interesseret i at læse disse sange, kan du besøge Vrensted-Historier.dk, hvor de er samlet under afsnittet “Vrensted Sange – skrevet af lokale sangskrivere”. Ovenstående er skrevet af kunstig intelligens på forespørgsel af “Vrensted sang”

Her er så den nye Vrensted sang som jeg tror nu kan synges efter flere tilretninger:

 

Sangen om Vrensted

 

 

J U B I L Æ U M for min hjemmeside marts 2025

Et lille J U B I L Æ U M – ½ halv million besøgende

Primo August 2018 lavede jeg min hjemmeside

Vrensted-Historier.dk, 1) Vrensted, 2) Brønderslev og 3) Vendsyssel

Det har været et spændende projekt at indsamle og skrive de mange historier.

Det er blevet til gennem de 6 ½  år 1.070 små og store historier.

Jeg tror og håber at mange har haft glæde af at besøge min hjemmeside og finde netop den historie vedkommende har lyst til at læse.

Besøgstallet har været stort, hvilke nedenstående viser som kommer fra en på siden installeret tæller:

  • Today’s Views: 79
  • Yesterday’s Views: 128
  • Last 7 Days Views: 813
  • Last 30 Days Views: 9.436
  • Last 365 Days Views: 69.231
  • Total Views: 500.042

Ingstrup sø – skrevet af Carl Klitgaard

 

Ingstrup sø, Carl Klitgaard

Fra Vildmosehavet strakte der sig i stenalderen en fjordarm vest om Thise bakker og videre mod nordvest mellem Ingstrup-Hjermitslevs højland på den sydvestlige side og Vrensteds mere jævne aflejringer fra Senistiden

Man mente tidligere, at her havde været et sund mellem Vesterhavet og Vildmosehavet, og på kort fra 1660 erne er havarmen endog afbildet som en mod Vest åben fjord, der strakte sig ind mellem de nævnte sogne. Men geologiske undersøgelser har vist, at Vildmose havet ikke har stået i forbindelse med Vesterhavet, men har været afspærret fra dette af en af grus og sand bestående rimme syd for Løkken. Dette fremgår bl. a. af, at det er rester af ferskvands-bløddyr, der findes på dette område, og af, at de aftager i mængde jo længere man kommer ud til Vesterhavet.

Ingstrup sø

Klik på link ovenfor.

 

 

 

 

Tut Peters Ole fra Bådstedhede bliver flyttemand og marskandiser i 1994

En forretningsmand i Hjørring starter en ny kombineret flytteforretning og marskandiserbutik i Hjørringgade 15 i en del af bygningen, hvor Bager Laj tidligere havde forretning.

Jeg har altid troet, at der var muligheder i Hirtshals I både for en flytteforretning og en marskandiser. Og når det kan gå her i Hjørring, kan det også gå i Hirtshals, mener Ole Jensen, der i 15 år har haft en lignende dobbeltbutik i Østergade i Hjørring. Den nye butik er på 15 kvadratmeter og er så småt gået i gang. Men jeg satser på at åbne i foråret, hvor der er flere turister også. Og jeg leder efter en person til at bestyre butikken for mig, forklarer 46-årige Ole Jensen.

Så vidt vides er der ikke marskandiserbutik andre steder i Hirtshals.

Nu må vi så finde ud af, hvad de vil have i Hirtshals. Men bøger, blade, grammofonplader og bånd plejer at gå godt. Og vi tager os af både køb, salg og bytte. ”

Byens dobbeltforretning får dobbeltnavnet Flytteforretning” og “Topa

Shop”.

Kører stadig bil som 90årig.

 Mathias Vestergaard er stadig ”still going strong”

og kører stadig bil som 90årig.

År 1996

Det er Krølle, der tager imod på Sct. Thøgers Vej 16, i Vrensted. Den nyklippede puddel virker, som om den er glad for, at der kommer fremmede. Man kan mærke på den, at den er vant til at tage imod. Manden i huset er ikke nogen eneboer, selvom han bor alene.

Man skulle ikke tro, at den gesvindte, smilende mand, der følger efter Krølle- fylder 90 år i morgen. Mathias Vestergaard hedder han, og det er i vognmandskredse et navn, der står respekt om. Mathias Vestergaard er født i Salling, men kom til Vendsyssel i 1930. Han mødte sin kone, Dagny, på Oddelsbøl, hvor Dagny var stuepige og Mathias forkarl. Men landbruget havde ikke hans store interesse, så Mathias fulgte med sin forlovede hjem til Vendsyssel, og her blev de gift i Vrensted Kirke i 1932. Jeg var en fingernem husflidsmand, så jeg fremstillede selv vores sovekammermøblement, fortæller Mathias, der har en hukommelse, som enhver ung må misunde ham.

I 1934 startede Mathias sin egen fragtmandskørsel fra Vrensted til Aalborg. Forretningen gik godt, der blev ansat to chauffører, så han selv fik tid til at påtage sig foreningsarbejde. I 30 år var han formand for Brønderslev og Omegns Vognmandsforening, medlem af hovedbestyrelsen for Landsforeningen Danske Vognmænd, ligeledes i 30 år og formand for sammes 1. kreds, fra 1951-77 desuden formand for Aalborg Fragtmandscentral, og så blev der også lige tid og kræfter til at tage et par perioder i det daværende Vrensted-Thise Sogneråd.

Da han fyldte 80, skal der en fornyelse til hvert år.

-Jeg forstår egentlig ikke den ståhej med den fornyelse, men selvfølgelig tjener lægerne da så også en skilling, siger Mathias med et lunt glimt i øjet. Han kører stadig i sin fine årgangsbil, en Ford Cortina fra 1966.

Mine naboer på Autogården holder mig også i gang. Jeg kører stadig ærinder for dem.

Mathias fik sit første kørekort i 1927,

Jeg har således aldrig haft tid til at kede mig, fortæller Mathias. Mathias har mange historier at fortælle. En af dem handler om besættelsestiden. Tyskerne konfiskerede dengang alt, hvad der kunne køre, men Mathias havde kun påhængsvognen hjemme. Den kredsede de noget om. Lastbilerne var mærkeligt nok altid sendt til hovedreparation netop på det tidspunkt, og tyskerne hoppede på den historie.

Mathias Vestergaard har et langt og lyst liv bag sig. Smerter i ryggen af de mange år som fragtmand har han, men som han siger:

– Jeg er ikke så stor, så der var ikke så langt til jorden, når noget skulle læsses af.

Han læser Vendsyssel Tidende hver dag og følger godt med i, hvad der sker såvel lokalt som på landsplan. Noget utryg er han ved den nuværende regering, fordi kassen altid er tom efter en socialdemokratisk periode.

På lørdag fejrer Mathias sin runde dag med middag på Løkkens Vejkro. Familie og naboer, 70 ialt. Han glæder sig til at se dem alle. Menuen står på suppe, steg og is. Med den for ham så karakteristiske lune siger han:

-Jeg glæder mig også til at se kroejeren, når jeg spørger ham, om jeg kan blive skrevet. Det tør ham vist ikke…..

Puddelen Krølle er Mathias en tro følgesvend. Selv sengen deler de.

Start på arbejdet med ny mølle i 1989

 

Støbearbejde indledes i Vrensted

På mandag indledes opførelsen af den nye vindmølle i Vrensted.

Da indledes støbningen af fundamentet, og så kommer det ellers til at gå slag i slag, siger møllefolkene, der bestemt mener at have deres mølle driftsklar til påske som, planlagt for længe siden. Sideløbende med det meget forarbejde til møllen har mølle Lauget også holdt sin første, ordinære generalforsamling.

Her kunne formanden, kommunalbestyrelsesmedlem Poul Søndergaard Nielsen, bl.a. oplyse, at der siden den ekstraordinære generalforsamling i december er kommet tilsagn statstilskud. Det bliver på 15 procent. Den samlede investering er på 1,5 mill. kr. uden moms og uden fradrag for statstilskud.

På det seneste er elprisen steget, så salget af strøm vil indbringe 25.000-30.000 kr. mere end beregnet, men vi har jo også måttet bruge ekstra penge til nedramning af pæle under fundamentet. Projektet tegner fortsat godt, selv om der er tæret på de økonomiske reserver, sluttede formanden.

Til bestyrelsen afgik efter lodtrækning Erik Søborg Jensen og Søren Sønderdergaard Nielsen. Begge blev genvalgt. Som revisorer valgtes registreret revisor Ole Olsen, Vrå, og læge Leif Jensen, Vrensted. Der vedtoges nogle vedtægtsændringer af redaktionel karakter, og det oplystes, at man har oprettet en venteliste, som interesserede kan optages på ved afhændelse af ledige anparter

 

Små Historier billeder og artikler  

januar 2002

Kniplet alterdug i Vrensted Kirke

I mere end et halvt år, omkring 220 timer, tog det Ingeborg Sørensen fra Kræmmergaard i Vrensted at fremstille den fine alterdug, som nu smykker altret i den gamle kirke i Vrensted. Ingeborg Sørensen, hvis mand, Poul Sørensen, var formand for menighedsrådet i fem år, fik en forespørgsel fra et par damer i menighedsrådet om, hvorvidt hun kunne tænke sig at fremstille en dug til altret. Ved nærmere eftertanke fik hun lyst til at prøve sin gamle hobby, kniplingskunsten, og tog et kursus for at gen- opfriske den form for håndarbejde. Så i stedet for at brodere, slog Ingeborg knippelbrættet op og fik garnet skyllet i varmt vand. Det er noget der gøres, for at arbejdet ikke senere skal krybe i vask. Garnet blev så rullet op, og de 98 pinde med 12 meter på hver pind var klar til at blive taget i brug.

Ingeborg og Poul Sørensen har nu afhændet Kræmmergården og er flyttet til Brønderslev. Men de føler stadig de hører til Vrensted Kirke og kommer der så ofte det er muligt. Ingeborg har med sin gave efterladt et varigt minde i den kirke, hvor hun selv blev konfirmeret og gift.

Ingeborg Sørensen og menighedsrådsmedlem Jytte Mogensen ved alterdugen.

 


Det forgik på det gamle alderdomshjem – pensionisthygge

 

 Pensionistforeningen:

År 1995 Fhv. borgmester P. N. Jensen talte for Vrensteds pensionister.

Thomas Olsen, Løkken, og hans bog ”Sagfører Sigerslet”, fik en hård medfart, da der torsdag var foredrag om den legendariske sagfører Anders Olsen i Vrensted forsamlingshus.

Godt 40 mennesker dukkede op til Vrensted Pensionistforenings foredrag med forhenværende borgmester P. N. Jensen, Brønderslev, der fortalte spændende og inspireret om sagfører Anders Olsen alias-Kongen af Hammer Bakker, der stammede fra Vrensted.

Selv om Hammer Bakker stod Anders Olsens hjerte nærmest, satte han også sit præg på Vrensted sogn, mente P. N. Jensen, der kendte sagføreren fra sin barndom, og kunne berette om mange muntre episoder.

P.N. Jensen tog afstand fra Thomas Olsens bog om Sagfører Sigerslet- som sagfører Olsen »stod model til.

Sagfører Sigerslet var stærkt overdrevet, og satte sagfører Olsen i et meget dårligt lys, sagde P. N. Jensen, der også oplyste, at bogen var udsprunget af et uvenskab mellem forfatteren og sagføreren.

=========================================================

Hængebro til Børnehavebørn – Hurra for hængebroen

Er der noget så pragtfuldt som glade børn? Børn bliver glade af en legeplads. Altså bygger man en legeplads. Og det er lige netop, hvad forældrene til børnene i den integrerede institution, Ane Maries Hus, i Vrensted har gjort. I løbet af de sidste to-tre måneder er blevet lagt 20 kvm fliser, der er anlagt en urtehave, der er kommet ekstra gynger og sandkasser og der er bygget en hængebro. Alt sammen har været beskæftigelsesprojekter for forældre, der har kedet sig, når de er kommet hjem fra arbejde. Et træværksted i et udhus er lige på trapperne, og der er ambitiøse planer om baner til minifod- bold, håndbold, tennis, volleyball og meget mere. Og der skal anlægges en junglesti, så børnene har et sted at gå hen, når de kommer i Tarzan-humør.I lørdags blev den forældrebyggede legeplads vist frem for offentligheden, samtidig med at institutionen afholdt loppemarked. Et halvt hundrede besøgende kom der, udover forældrene, i løbet af dagen.Loppemarkedet indbragte sammen med kaffesalget knap 3000 kroner. Det lyder måske ikke af meget, men priserne var små, og rigtig mange ting skiftede ejer. Overskuddet skal bruges til udendørs legeting til de 64 børn, der går i Ane Maries Hus.

=========================================================

========================================================

77-årig vil blive i Vrensted: Tør ikke binde sig på forhånd 

Else Sørensen vil sige nej til boligselskabs krav om tilsagn.

Else Sørensen er én af de ældre. Vrensted-borgere, der krydser fingre for, at det lykkes at få opført ældre boliger i Vrensted. Hun vil blive boende i området så længe som muligt, men hvis et boligselskab forlanger, at folk skriver under på, at de vil have en ældrebolig, for der bygges, siger hun nej.

I min alder kan man ikke binde sig til noget der ligger tre eller fem år ud i fremtiden, mener Else Sørensen.

Hun er 77 år og har boet i Vrensted i 57 år. Siden hendes mand døde, har hun boet alene på Højgård på Rykindvej lidt udenfor byen.

Jeg får ingen hjælp til at passe huset. Endnu er det ikke for hårdt, for jeg har jo ikke andet at give mig til. Til gengæld keder jeg mig heller aldrig, fortæller Else Sørensen, der er så heldig at have to af sine børn boende lige i nærheden. Sønnen passer jorden.

Jeg bliver boende her så længe som muligt, men når jeg ikke har kræfter til det mere, vil jeg helst flytte ind til Vrensted, hvor alle dem jeg kender bor, siger Else Sørensen.

Ikke skrives op

Men jeg vil ikke skrives op til en bolig i byen, hvis der f.eks. går 3 år, før jeg får den. Jeg kan måske blive nødt til at flytte inden der er gået tre år – eller måske har jeg til den tid stadig kræfter til at blive på gården.

Netop det faktum, at så få eller ingen – er skrevet op til de eksisterende almene boliger i Vrensted, har afskrækket de to første boligselskaber, der har været involveret i projektet.

=========================================================

85 år i 1993

Emma Mariager Jensen

Emma Mariager Jensen, Vrenstedvej 503B, Vrensted, fylder mandag den 18. oktober 85 år.

Emma Mariager Jensen blev født på Gjøl i 1908, og hun kom til Vrensted Østerhede i pleje ved Marinus Thomsen som to- årig. Som 14-årig kom hun ud at tjene og havde forskellige pladser på egnens gårde.

I 1936 blev Emma Mariager Jensen gift med Aage Jensen, og de overtog hans fødehjem på Søengen i Vrensted.

Sammen fik Emma og Aage Jensen seks døtre og fire sønner. I 1978 mistede Emma Mariager Jensen sin mand, men hun blev boende på ejendommen sammen med en søn i nogle år. I 1987 flyttede hun til Vrensted i en lejlighed midt i byen, hvor hun er faldet godt til og nyder samværet med tidligere naboer og nye veninder.

Emma Mariager Jensen har altid haft nok at se til. Hun syede alt tøjet til sine børn, da de var små, lavede meget smukt håndarbejde og fik også tid til at deltage i kurser om håndarbejde. Desuden hjalp hun også til med landbruget både i stalden og på marken.

Emma Mariager Jensen er utrolig livsglad, frisk og aktiv. Hun deltager aktivt i pensionistforeningens arrangementer og tager til Havgården hver mandag. hvor hun deltager i hjemmets aktiviteter. Emma Mariager Jensen siger aldrig nej til en udflugt. Desuden er hun stadig flittig med sin hænder, og rækker ofte andre en hjælpende hånd med nørklerierne. I hjemmet på Vrenstedvej vej er der ofte gæster. Emma Mariager Jensen står altid parat med en tår kaffe, når vennerne kigger indenfor.

Fødselsdagen fejres søndag sammen med familien i Vrensted Forsamlingshus og mandag på selve fødselsdagen er fødselaren i sit hjem, hvor familie og venner vil komme og gratulere.

Efterfølgende skrev Emma Jensen

=========================================================

År 1995

Der var stort rykind, da Lægerne i Vrensted i fredags fejrede deres 25års jubilæum. I dagens anledning havde hele staben taget fri, så man kunne hygge om de mange gratulanter.

Her ses bagerst de fire indehavere, fra venstre lægerne Leif Jensen Henning Krogsgaard, Frede Nørgaard og Jørgen Schierup.

I midten franstre: Tove Sørensen, Læge Merete Holck, Jytte Pedersen og Kirsten Pedersen, Kirsten Kjær

Forrest:  Bente Thomsen og Henny Jensen.

============================================================

1974

Kilde: Nordjyske 1974

Lærerinden troede, at hun så dobbelt

Der er var ikke noget at sige til at lærerinde Kirsten Larsen, troede, at hun så dobbelt, da hun modtog eleverne i den nye børnehaveklasse ved Vrensted Skole. Først kom en dobbeltudgave af en dreng, så en til og endnu en dobbeltudgave. Det viste sig imidlertid at være ikke mindre end tre par tvillinger. Det er enestående at der er seks tvillinger i en klasse og endnu mere usædvanligt at de alle er drenge. Tvillingerne, der udgør mere end en fjerdedel af klassen ses her i forgrunden. Det er fra venstre Niels Erik og Jens Ole Kristensen fra Søndergård, Åsendrup, Torben og Bo Hyldgård Andersen fra Grønvang på Kongsengene og Jens og Søren Guldager Jensen, Gl. Byvej. Vrensted. I baggrunden ses lærerinde Kirsten Larsen med de øvrige børn i klassen.

=========================================================

1972

Husflidsforeningen i Vrensted lukker og deler penge ud

Vrensted husflidsforening, der blev stiftet i 1935, er ophørt med sin virksomhed, idet der i de senere år har været for ringe tilslutning. Gennem årene har mange unge og ældre dygtiggjort sig ved vinterens kur- sus og hobbyarbejder.

Bestyrelsen, der består af Svend Aage Andersen, Charles Andersen, Emil Jensen, Kaj Andersen og Kaj Svenningsen, har ved et møde besluttet at fordele foreningens midler.

Vrensted ungdomsforening og Vrensted idrætsforening har hver fået 1000 kr. og Forsamingshuset, hvor husflidsskolen har haft til huse i flere år, har fået ca. 4000 kr.

Foto.ca. 1945 -udstilling i Forsamlingshuset hvor kursister viser deres forskellige ting de har lavet

=======================================================

1973 – Kirkeuret į Vrensted repareret

Tidens tand har gennem årene tæret stærkt på den østlige urskive på kirkeuret i Vrensted. Ved kirkesynet i sommer blev man klar over, at der var fare for, at den kunne falde ned, og i disse dage er den blevet udskiftet med en helt ny urskive, der er forarbejdet og opsat af tårnurfabrikant Kjeldsen Nielsen, Løkken.

Den gamle urskive er fra 1932, da familien Holmen skænkede kirkeuret til kirken. Uret blev fremstillet af daværende tårnurfabrikant Ørnholm, der dengang havd værksted i Vrensted. Siden er der skænket endnu en urskive til tårnets sydside af nu afdøde gdr. Alfred Westergård og hustru.

Her ser man tydeligt de to fine Kirkeure

=========================================================

=======================================

På ny fuldt hus til præsentation af lokal mode  – Børn og mode trak igen

Barn og mode står godt sammen og er en god blanding. I hvert fald med hensyn til at tiltrække sig folks opmærksomhed, og modeopvisningen i aftes i Vrensted Forsamlingshus beviste påstanden endnu en gang.

Der var på ny fuldt hus til opvisningen, som forsamlingshuset der selv stod bag. Mindst 150 fra by og egn var strømmet til, og med folkene på og bag podiet talt med, trak opvisningen omkring et par hundrede.

Børn og unge, damer og herrer fra Vrensted var indblandet i opvisningen, som ellers ikke fik en for god optakt. Højtaleranlæget voldte knuder, da forsamlingshusets formand Ingrid Andresen sagde pænt goddag til de mange.

Men der kom orden i tingene og styr på sagerne, og så forløb aftenen ellers særdeles fint med præsentation af sports- og anden beklædning samt sko. Der var ting og sager til ung og gammel, alt leveret fra for- retninger på egnen, No. 2 i Vrå, Centrum i Pandrup samt Boston og Sport A. begge Brønderslev. Der bliver nok et overskud på 3-4000 kroner fra aftenen til forsamlingshusets kasse. Også af den grund er en gentagelse af den velbesøgte aften næste år næsten sikker.

Gerda Bækgaard, Vrensted, var en af de lokale mannequiner og tog turen på podiet for at vise tøj.

=======================================================

Borgernes Bydreng er han kaldet

Niels Østergaard stopper i Amtsrådet 31.12.1993

Gårdejer Niels Østergaard, Vrensted, 72 år, og opvokset på en gård i Vrensted:

Vi var ikke engle dengang. Men nytårsløjerne gik mest ud på at gemme naboens trillebør eller låse skaglerne fast på hestens seletøj, så mælkemanden blev forsinket på næste dags mælketur.

Og så kunne vi få nogle hundepistoler, der knaldede så dejligt udenfor folks vinduer, eller vi larmede med vores rumlepotter. Populært var det også at hejse forskellige ting op i flagstangen og bytte folks havelåger om. Men vi fra landet holdt os nu mest på gårdene. Folk brød sig bestemt ikke om vores løjer, men det var ikke ondskab, kun sjov. Vi tog alligevel mere hensyn til vores medmennesker dengang. I dag er miljøet mennesker imellem ikke altid godt. Man kan se det på den meningsløse vold der foregår. Før var det sådan, at man sloges mand mod mand med sine næver.

”Holmen” solgt

Gdr. Niels Østergaard, Vrensted, har solgt den ene af sine tre ejendomme. gården ”Holmen” i Vrensted, for 1.770.000 kr. Køberen er den 56-aarige Viggo Michelsen, Køge, der er indehaver af et rådgivende ingeniørfirma,

Holmen er på 252 tønder land, og i handelen er ikke medregnet avl, besætning og maskiner, som Niels Østergaard beholder og overfører til sine to andre ejendomme i Vrensted.  Østergård og Drivsholm, der tilsammen er på ca. 250 tønder land.

Han har ligeledes ret til at lade besætningen blive stående på Holmen i udbinding. Viggo Michelsen vil bygge en villa til privat beboelse i haven til Holmen. Han er indstillet på, at få gården drevet ved forpagter.

Holmen 1965

 =======================================================

Lidt Nostalgi

     

Vrensted Mølle på Vingevej som blev revet ned sidst i 1950erne

Tårnurfabrikken ved Kirken og Kirkedammen

Ca. 1921 Ved Kirkedammen og købmand i baggrunden

Her malkes der på “Holmen”

 

1910 Høstarbejder pigerne binder neg og mændene høster med le

 

1925 – Ejler Kjær -Vrensteds mælkemand- her igang med høstarbejde

Her er beviset: En gig er ikke en jumbe!

Forleden bragte Parentesen et billede af en hestetrukket kærre. Det billede har vi haft megen glæde af. Sjældent har vores trofaste og udholdende læsere været så hurtigt oppe på mærkerne. Som en af dem skriver:- Da jeg i sin tid var i marinen, fik jeg besked på, at min hue ikke var nogen hat. Og stakkels den, der gjorde sig skyldig i forveksling…

Med disse Indledende ord ville vores brevskriver indkredse det pinlige emne: Hestekøretøjet som ikke på nogen måde er en gig. Det er en Jumbe

Vi har og modtaget en lille hilsen fra sommerlandet. Den glade brevskriver er fru Gerda Johnsen. Da jeg så ud ad mit vindue i morges, stod der en fasanhøne på mit grønne garagetag og gjorde sig til gode med krybende stenurt og alt det andet, som gror der. Stærene på Tolderhusene var også på vagt, to troldænder bevægede sig forsigtigt gennem revlingeris og mange løb på barkskråningen, et harepar var også derovre, i løbet af natten har de hoppet i mit salatbed.  En harefod er ikke til at tage fejl af.

Efter denne beskrivelse af forunderlighederne i vores natur kommer Gerda Johnsen med sit lille klem på vores ligtorn: Det må være en ung referent, der kaldte jumben for en gig. Som barn kørte jeg om vinteren i jumbe til Brønderslev skole, og som dyrlægekone er jeg ikke ukendt med en gig. Derfor denne lille protest!

Her er en gig et en akset, tohjulet, let køretøj. Den almindelige gig er beregnet til to personer – Dette er en jumbe, som vi kaldte gig. I dette køretøj er sæderne anbragt overfor hinanden.

Den er hermed taget følge. Vi siger tak for det, og erkender nu, at en hue sandelig ikke er en hat.

Her en gig som er en to personers

Her en jumbe som er til flere end 2 personer

frisør Simoni i midten, Lønsman tv, På trommer fra Vittrup, må være i 1950erne

frisør Simoni på fløjte og Lønsman på harmonika

Jerslev Kvinteten – verdenskendt danseorkester i Vendsyssel i 1960erne

murer Arnold Nielsen på sin nye Skylon knallert

 

Vrensted folkedansere ved Forsamlingshuset vel i 1940erne

Vrensted folkedansere ved Forsamlingshuset vel i 1940erne

Ved smedemester Søren Nielsen på Vingevej

Smedemester Søren Nielsen og 3 svende

Den Søndre Købmand ved Kirkedammen

Den Søndre købmand v/ Kirkedammen

Håndværkere ved en ombygning af Vrensted Mejeri “Lykkens Prøve”

 

Grænsebog til skoleelever i 1990

SYDSLESVIG

Pastor Otto Mikkelsen med klassesættet til Vrensted Skole, hvis leder, skoleinspektør Jens Andresen studerer hæftets Indhold.

 

Eleverne i Løkken Centralskole, Vrensted Skole samt Hundelev Centralskole får nu de bedste muligheder for at sætte sig ind i grænselandets historie.

Det er den ene af de to lokale grænseforeninger, nemlig Løkken-Vrå Vest med sognepræst Otto Mikkelsen, Vrensted, som formand, der giver skoleeleverne den nye mulighed ved at forære hver af skolerne et klassesæt bestående af 30 stk. af det nye hæfte »Sydslesvig, grænselandet mellem dansk og tysk«.

De tre klassesæt foræres til skolerne for at markere den lokale grænseforenings 50års jubilæum i år. Lokalforeningen mener, at hæftet kortfattet og med gode illustrationer og med en god tekst beretter om grænselandets historie fra Hedebys grundlæggelse og frem til i dag. Det er det helt rigtige hæfte til skolebrug, siger Otto Mikkelsen.

Sidste bus er kørt

 

Løkken-firma opgav kampen om kørslen på Løkken – Brønderslev ruten

Kilde: Nordjyske februar 1995

Usikkerhed om chaufførernes beskæftigelse

Når de nordjyske busser skifter køreplan den 28. maj, vil det være slut for et gammelt, hæderkronet busselskab med hjemsted i Løkken. Vognmand Edith Bæk havde ikke lyst at tage kampen op mod de store busselskaber i Nordjyllands Trafikselskabs licitation, der blev afgjort i går.

Så når Edith Bæk ikke var blandt de vognmænd, der vandt kørslen i Vendsyssel, havde det sine grunde. Hun bød slet ikke i licitationen.

Hvis jeg havde kunnet forny kontrakten, som tilfældet har været hidtil, havde jeg fortsat nogle år endnu. Men jeg havde ikke lyst at ofre hverken tid eller penge på at stille op mod de store busselskaber i en licitation, som de færreste, af vi små vognmænd har en chance for at vinde, siger 64-årige Edith Bæk.

Edith Bæk har tre busser og kører på rute 209 mellem Løkken og Brønderslev og en del af rute 218, der bliver omlagt efter køreplanskiftet.

Rute 209 overtages af Hjørring Privatbaner. NT overtager Edith Backs tre busser, men de fem chaufførers fremtid er der stor usikkerhed om. Hjørring Privatbaner har selv mistet en stor del af sin kørsel og har dermed også overskud af chauffører.

Knud og Edith Bæk købte forretningen 1967. I 1972 døde Knud Bæk, men Edith Bæk, der i dag er 64 år, drev forretningen videre, og hendes røde busser er godt kendt på egnen.

Hun har da også fået mange tilkendegivelser fra kunder, der beklager, at firmaet lægger op.

Selv synes jeg da også, det er vemodigt. Jeg ville have foretrukket selv at bestemme, hvem jeg skulle sælge firmaet til. I det hele taget er det synd for de mange mindre vognmandsforretninger, at der ikke mere er plads til dem. De giver nu engang en bedre service, mener Edith Bæk.

Hun får ikke problemer med at få tiden til at gå efter 28. maj. Der er børnebørnene, og så er der golf spillet, som der ikke hidtil har været megen tid til at dyrke.

Edith Bæk ved rattet i den store bus for sidste gang

Ny købmand overtager forretning i Vrensted

Købmandspar går efter 38 år – Karen og Henning Simonsen stopper

 Kilde: Nordjyske juni 1993

Det er da ikke fri for, at vi har sommerfugle i maven. Sådan havde Vrensteds købmandspar Karen og Henning Simonsen det op til sidste dagen i deres forretning. Det var lørdag. I dag er de førtidspensionister. Efter 38 år bag disken i forretningen på Bådstedhedevej i Vrensted.

Og så skulle vi endda lukke kl. 12 som følge af grundlovsdagen på vores sidste dag i forretningen og med de kunder, vi har kendt i så mange år, var Henning Simonsens kommentar som optakt til sidste dagen i den tidligere stationsby, hvor den 64-årige købmand sammen med sin fire år yngre kone har lagt så mange år i sit voksen-virke. Købmands-parret købte Vrensted-forretningen 1955 af Poul Erik Christoffersen, der havde drevet forretningen i ti år. Dengang var der tale om en betydelig mindre butik. Kun 30 kvadratmeter. Den udvidedes senere til 65m2, derpå til 125m2 og i 1975 til 250 kvadratmeter.

Da vi startede i Vrensted, var der yderligere tre købmænd, en brugs, en slagter og en bager. I dag er der vores forretning samt brødudsalget. Og så samtidig langt færre håndværkere.

Hård udvikling

Udviklingen har været hård ved de lokale samfund, siger Henning Simon- sen, som trods det vemodige farvel til dagligdagen i forretningen i Vrensted og de mange kunder alligevel glæder sig til pensionisttilværelsen. Ikke mere 60-70 timers arbejdsuge. Tænk sig, siger han. Nu kan vi også komme på camping. Vi har købt en campingvogn sammen med børnene. Og nu kan vi komme ud med den.

Købmandsparret vil tilbringe sommeren i sommerhuset i Grønhøj, holde ferie i “campingvognen” og så ellers starte med at indrette boligen på Studievej i Løkken.

Parret har solgt forretning og privatbolig i Vrensted til den 24-årige Poul Verner Eskildsen, Ingstrup, som har vældig mod på at føre forretningen videre.

Han er jo også ung, siger Henning Simonsen. Min kone og jeg var også på den alder, da vi startede. Men det er altså nogle dage siden.

Juni 1993

Følger politisk arv op

Poul Søndergaard Nielsen, f. 1939 d. 2013

År 1989 – Om meget få kan man efterhånden sige om, at de virkelig har rod i deres hjemsogn. Men det kan med rette siges om kulturudvalgsformanden Løkken-Vrå Kommune, Povl Søndergaard Nielsen, Anders Olesens vej 10, Vrensted, der fylder 50 år.

Han er født og opvokset i Vrensted som sine forældre. Han har boet i Vrensted hele sit liv som forældrene – og han følger den kommunalpolitiske arv op efter bedste faderen, afdøde Søren Nielsen, der i en lang årrække var byens sognefoged og i 29 år medlem af det daværende Vrensted-Thise Sogneråd.

Havde Povl Søndergaard Nielsen boet på den vej, som i byen er opkaldt efter bedste faderen, havde tingene været 110 procent Vrensted`sk.

Voksentilværelsen startede med et landmandsliv, efterfulgt af et landbrugsskoleophold, men det blev nu til et job hos en murer undervejs til det nuværende arbejde hos Vrå Andel i Vrensted. Det ansættelsesforhold har i øvrigt varet 25 år i næste uge. Nu er jobbet trappet ned til halv tid, og det passer meget godt til det andet job som kulturudvalgsformand. Det er efterhånden også ved at blive et halvtidsjob.

Dertil kommer så tidsforbruget til det utal af ting, som Povl Søndergaard kaster og har kastet sine evner i. Formand for det nye Vrensted møllelaug, næstformand i forsamlingshuset, kasserer i idrætsforeningen efter et mangeårigt formandskab, foruden tillidsposter i bl.a. Løkken Sparekasse, BOE og Vendsyssel historiske Museum.

Siden 1981 har Povl Søndergaard været medlem af Løkken-Vrå Kommunalbestyrelse valgt på en borgerliste og de sidste fire år kultudvalgsformand.

Det er selvfølgelig for hele kommunen, men derudover er det først og fremmest Vrensted og dens borgere, han varetager interesserne for. Politiske venner og modstandere accepterer det, men indrømmer samtidig, at Povl fra Vrensted gør det godt og entusiastisk for sin hjemby.

Fødselsdagen markeres ved åbent hus i hjemmet for ”venner og fjender”, som Poul Søndergaard selv udtrykker det.

 

 

 

”50 år med Løkken Sparekasse i Vrensted fejres”

Flot jubilæumsgave til Vrensted

Løkken Sparekasse forærede Vrensted by skulptur i anledning af filialjubilæet

Løkken Sparekasses formand, Poul Sørensen, overrakte flot ørne-skulptur til Vrensted by i anledning af filialjubilæet. Ved overrækkelsen sagde han bl.a.:

– Det er mig en glæde at afsløre Sparekassens gave til Vrensted by i anledning at Vrensted filialens 50års jubilæum.

Det er kunstneren Anders Friis, Hjørring, som har omformet denne sten til en ørneunge, som kigger søgende op i luften.

Og hvad kigger ungen så efter? Ja, den kigger vel efter sin moder for at få sulten stillet, – og moderen i denne sammenhæng må vel i overført betydning være Løkken Sparekasse, som for 50 år siden fødte en filial her i Vrensted, og som det er gået godt for siden 1947. Når jeg tænker på en ørn ligger ord som mod, styrke, skarphed, stolthed mig på sinde.

Disse ord passer jo egentligt ganske godt til Vrensted og dens beboere.

I viser jeres mod, når det drejer sig om byens udvikling og I har også styrken til at gennemføre de ting, som I bliver enige om i lokalsamfundet. Skarpheden har I også, fordi I evner at se klare detaljer i de processer og beslutninger, som en levende by er kendetegnende for.

Stoltheden synes jeg også Vrenstedbeboerne i al beskedenhed er i besiddelse af. Man siger jo ofte, at ”mit hjem er mit slot” og tilsvarende kan man vel sige, at man er stolt af den by, som man er en del af. Inden jeg overdrager kunsten, vil jeg gerne rette en tak til Jens Andresen, Kirsa Pedersen og Thomas Mogensen, som har bistået sparekassen i at finde frem til denne flotte figur. Med ønsket om, at I passer godt på den lille unge, vil jeg hermed overrække Sparekassens gave til byen.

Ny Blindekonsulent – Else Aaris Hansen

Else Aaris er fra en gård på Bådstedhede, Vrensted, hun fortæller
Else Aaris Hansen

Som seksårig mistede jeg synet som følge af meningitis og det var en ulykke for mig. Det vil det altid være. Men man kan lære at leve med det.

Sådan siger Else Aaris Hansen, 44år, Enighedsvej i Frederikshavn, der er indstillet af Dansk Blindesamfund til posten som blindekonsulent for Nordjyllands Amt. Det forventes, at socialstyrelsen vil godkende forslaget.

Else Aaris Hansen afløser Harry M. Olsen, der efter 25 års virke som blindekonsulent har valgt at trække sig tilbage.

Jeg er meget glad for at få muligheden for at blive lindekonsulent for Nordjylland, siger Else Aaris Hansen og oplyser at Dansk Blindesamfund har 12.000 medlemmer i Danmark. Heraf ca. 1.000 i Nordjylland.

Det giver en styrke at være blind, når jeg skal hjælpe menneske, der måske nylig er blevet blind.

I dag er jeg gift og har to sønner, begge har normalt syn. Et argument for, at man trods blindhed kan leve et forholdsvis normalt.

Fra Vendsyssel

Jeg er født i Vrensted og kom efter et par år i børneskolen, til Refsnæs Skole ved Kalundborg, hvor alle blinde og svagtseende børn kom engang.

Senere fik jeg en telefonistuddannelse på blindeinstituttet i København, og da jeg var færdiguddannet, kunne jeg vende hjem til Vendsyssel til job i Frederikshavn, hvor jeg i fem år arbejdede hos autoforhandler Jørgen V. Hansen på Parallelvej. Siden er meget af min tid gået med at arbejde for Blindesamfundet, som jeg næsten føler mig som aktionær i, siger Else Aaris Hansen.

Else har siden 1968 været med i organisationsarbejdet i Blindesamfundet.

Først, som omsorgskonsulent og i 1976 blev hun kredsformand for Vendsyssel-afdelingen.

Else Aaris Hansen er endvidere formand for social- og arbejdsmarkedsgruppen i blindesamfundet og endelig er hun medlem af Socialankestyrelsen.

 Lotterioverskud til Vendsyssels blinde – Overrækkes Else Åris Hansen

Else er Født og opvokset på Bådstedhede.

Formanden for lotteriudvalget, Jørgen Svarre Nielsen, Hjørring, overrækker den store check til Else Åris Hansen, der dog også modtog en i almindelig størrelse.

Kilde VT 1979

Lørdag den 2. juni Lotterioverskud til Vendsyssels blinde

En meget glad formand for Dansk Blindesamfunds Vendsyssel Kreds, Else Åris Hansen, Frederikshavn, har modtaget en check på 25.021,88 kr., nøjagtig en tredjedel af overskuddet fra Lions og VTs julelotteri.

Pengene betyder bl.a., at vores lokale lyd avis, Nordlyden, der siden oktober i fjor har været udsendt hver 14. dag, går en tryg fremtid i møde. Muligvis bliver det på længere sigt muligt at udbygge Nordlyden, der hidtil er udgivet med underskud, sagde formanden.

Det var formanden for lotteriudvalget, handelslærer Jørgen Svarre Niel- sen, Hjørring, der overrakte checken på Vendsyssel Tidendes hovedredaktion. Han oplyste, at man på forhånd havde besluttet at skænke en tredjedel af overskuddet til en handicapgruppe i Vendsyssel, og valget var hurtigt faldet på de blinde. Andre grupper kan senere komme i betragtning, idet man håber, at julelotteriet bliver en fast tradition. Udvalget er allerede i gang med at forberede næste lotteri.

Der er stor tilfredshed. med, at overskuddet i år blev på godt 75.000 kr. på trods af en uheldig start med avisløse dage, Der blev solgt omkring 225.000 lodsedler. De resterende to tredjedele af overskuddet fordeles mellem de deltagende Lions Clubber og anvendes til humanitært arbejde.

Nordlyden

Nordlyden er blevet et godt supplement til de øvrige muligheder, vi har for information, fortæller Else Åris Hansen. Hvis ikke man holder Nordlyden eller har en dygtig privat oplæser, er man afhængig af radioen eller den landsdækkende lyd avis, som Dansk Blindesamfund udsender to gange om ugen. Det er udmærket, men de lokale nyheder kniber det med. Derfor er vi meget glade for, at vi fik startet vores egen avis.

Journalist Bruno Hansen, Hjørring, læser alle de lokale aviser igennem og redigerer meget dygtigt, og Sct. Georgs gilderne i Frederikshavn står for oplæsningen. Begge parter gør arbejdet vederlagsfrit. Nordlyden mangfoldiggøres på Båndcentral i Ålborg, og det er meget dyrt. En anden ting er, at de ældste nyheder bliver tre uger gamle, inden vi får dem at høre, fordi der går en ekstra uge med mangfoldiggørelsen. Det er naturligvis ikke helt tilfredsstillende. Vi har i øjeblikket 60 abonnenter og håber, flere kommer til.

På længere sigt håber jeg, at udgivelsen af Nordlyden bliver en kommunal opgave. F.eks. kunne flere kommuner gå sammen om at dække et om- råde.

Det var ønskeligt, om kommunerne havde pligt til at informere alle bor- gere, også de blinde. I Frederikshavn har kommunen taget et godt initiativ og udsendt en pjece om hjælpemuligheder for pensionister, men en række blinde har svært ved at få teksten læst op. Den slags oplysninger kunne det også være rart med tiden at få med i en lyd avis, siger kredsfor- manden.

Rekord indtil nu – banko-plader 12 stk.

Jan. 1986

           

På VT- bagsideredaktionen, venter man med spænding på en 13’er! Ikke i tipning, men i bankospil…

Det har nemlig vist sig, efter en efterlysning af spillere med det store og hurtige overblik, at et par vendelboer kan klare 12 bankoplader.

Lydia Jensen, Svinget 73, Manna, spiller hver onsdag på 12 plader i Vrensted og hver torsdag på 10-11 i Børglum. Det går lidt hurtigere i Børglum, og derfor kan hun ikke nå så mange« dér. Hun har gået til banko i en snes år sammen med 4 veninder, og da hun er den eneste, der har kørekort, er hun nødt til at være med hver gang! Hun vinder mange gevinster, men det er dog knap nok, det løber rundt.

Anna Nielsen, Camillo Bruunsvej 9, Hjørring, spiller mindst 10 plader hver anden aften i Bingohallen i Hjørring, og når børnene sommetider er med og bliver trætte af at spille, kommer hun op på de 12. Hendes lillesøster, Else Marie Christensen, Hvidkildevej 5, Hjørring, spiller også i Bingohallen og har i hvert fald altid 10 plader.

Lilly Larsen, Tømmerbyvej 37, Stenum, klarer 10 eller 11 plader til spil flere steder på Brønderslev-egnen. Hun skal helst af sted 3 gange om ugen, hvis vejret ellers tillader det. Hun spiller som regel på de samme plader og er godt tilfreds med gevinsternes antal. F.eks. har hun efter jul vundet 3 kvarte grise!

VT `s Bagsideredaktionen hører fortsat gerne fra spillere, der kan klare i nærheden af de 12 plader, men spændende ville det jo være, om der går en 13’er rundt!