Forfatter: Jens Otto Madsen

Historien om degnen Martin Dietz der blev ansat i Vrensted og Thise Sogne, og blev en af landets mest omtalte degne

 

Kilde: Bogen Vrensted Sogn af C. Klitgaard fra 1955

Martin Dietz, der 1807 blev Degn her, havde en ret bevæget Fortid, inden han kom til Vrensted, og hans Virke her medførte, at han maaske blev landets mest omtalte Degn*).

Dietz synes ved denne Tid i nogen Grad at have ændret Karakter og var blevet en udpræget Kværulant. Hans uordentlige Levned i Forbindelse med, at hans Familie voksede til 7 Børn, ødelagde hans Økonomi, og for at bøde paa dette forhold greb han til »Vinkelskriveri og andre vanærende Foretagender”, skriver Skolekommissionen, og dette Erhvery medvirkede vel ogsaa til at udvikle hans Kværuleren. 1806 blev han ogsaa mistænkt for at have været Forfatter til et falsk Brev fra Kronprinsen til Borgmester Carøe i Randers om at udbetale 200 Rdl. til Dietz, og endelig blev han 1807 udlagt som Barnefader af en løsagtig Kvinde, hvilken Beskyldning han dog fralagde sig ved Ed; men Jorden var nu begyndt at brænde under ham i Randers, og saa lykkedes det for ham at blive kaldet til Degn i Vrensted-Tise af Kancelliraad Jørgen Qvistgaard til Børglum Kloster, og Biskop Jansen, der kendte Dietz som »et ondt og uroligt Menneske“, gik modstræbende med til at give ham Kollats. 21. Nov. 1807 aflagde han Degneeden, hvorefter han 1. Jan. 1808 overtog sit Degneembede, som han til en Begyndelse passede godt, og i 21/2 Aar havde han en tidligere Skoleholder i Skræm og paa Fyn Christen Mortensen, senere Skoleholder i Hune og Løkken, som Medhjælper%), medens der tillige var en fast ansat Skoleholder (se disse). Pastor A. R. Segelcke i Vrensted var veltilfreds med Dietz, og en af hans Sognemænd sagde, at han var en mægtig Kirkesanger, hvem ingen kunde naa med Røsten. Skønt Vrensted Degnekald sagdes at være et af de bedste i Landet, varede det dog ikke længe, inden Dietz fik økonomisk Vanskeligheder. 21. Juli 1809 brændte hele Degneboligen med alt Familiens Indbo, hvorefter der samledes Penge ind til ham, dels paa Biskop Jansens og Pastor Segelckes Opfordring gennem Præsterne og dels gennem Sognefoged Jørgen Andersen i Vrensted som Hjælp fra Beboerne, samt af en anonym Person ved en Auktion i Løkken (33 Rdl.). Dietz henvendte sig ogsaa med en Ansøgning om Brandhjælp til Danske Kancelli og fik bevilget 2 Mark af hver Kirke i Aalborg Stift.

Men samme Aar kom han noget paa Kant med sine Foresatte. Vrensted Sogn skulde deles i 2 Skoledistrikter med Skoler i Vrensted By og Aasendrup, og Dietz skulde være Lærer ved Skolen i Vrensted; men det vilde han absolut ikke være, da han hidtil kun havde passet Degneembedet. Han klagede derfor baade i Februar og Marts til Biskoppen over disse Planer, men Biskoppen svarede, at det efter Degnens Kollats og Kancelli-Kollegiets Resolution var ham og enhver Degns Pligt at holde Skole, naar det behøvedes, og Sognet blev forsynet med faste Skoler, og Biskoppen tilraadede Dietz, at han for sin egen, Kones og Børns Velfærds Skyld viste den tilbørlige Lydighed mod højere og lavere Foresatte og stræber at overvinde den Genstridighed, der er ham saa egen …. I Aarene 1811 og 1812 paadrog han sig strenge Irettesættelser for sin utidige Indblanding i Peder Hansens Beskikkelse til Skoleholder i Tise; men værre blev det, da Skoleloven af 1814 traadte i kraft Januar 1815. Dietz indsendte paa Beboernes Vegne Forslag til Kancelliet om, at der i Stedet for de to planlagte Skoler kun skulde være én i Vrensted By, og at Aasendrup som hidtil skulde have en Omgangsskole. Det var selvfølgelig Dietz, der havde lavet Skrivelsen, og han tilbød at bygge en ny Skole i Vrensted By mod, at han fik Degneboligens og dens Jordtilliggende af Hk. 49. Td., samt at han blev fritaget for at blive Lærer mod at holde en Stedfortræder, som han yndede. Det hedder bl. a. i Forslaget, at Dietz var en »føjelig og forligelig Mand og en sjælden god og duelig Degn«, samt at Degneboligen var brændt to Gange i hans Tid, saa der var atter Ildebrand hos ham 1815. Skolekommissionen betegnede imidlertid Beboernes Forslag som »utidigt og anordningsstridigt«, og det viste sig, at Dietz selv havde skrevet 9 af Beboernes Navne paa Ansøgningen. Men Dietz gav ikke op, han sendte straks en ny Skrivelse til Kancelliet, som dette 1816 sendte til Skolekommissionens Erklæring, da Dietz havde betegnet dens Fremgangsmaade som »inqvisatorisk«, og 10. Jan. besvarede den Dietz’ Klage i en meget afvisende Form og tegnede et ret utiltalende Billede af Degnen hvorefter Kancelliet 1. Juni meddelte den, at der ikke skulde tages Hensyn til Dietz’ Klager over Skoleforholdene.

Imidlertid trak der et Uvejr op over Dietz fra anden Side. I Vrensted havde han ogsaa optaget sin gamle Virksomhed med juridiske Forretninger og havde efterhaanden oparbejdet en ret stor Praksis med at affatte Klager for Folk til Kongen og Kancelliet, give juridiske Raad, skrive Indlæg i Retssager o. s. v., og det laa jo i hans Interesse at skabe saa megen Misfornøjelse med Forholdene – Hoveri, Embedsmisbrug, Tiende, Tyendeog Skoleforhold – som muligt, og han sleb ikke uden Vand, men lod sig godt betale af sine Klienter, holdt endog Kontor, hvor den foran nævnte Chr. Mortensen vist var Kontorist. Dietz’ juridiske virksomhed og Vinkelskriveri var ulovlig), og da han 14. Okt. 1814 mødte i Overpolitiretten i Hjøring som Lovværge for en Enke af Aasted Gods, foreholdt Amtmand F’. Sporon ham det unimtime i hans Vinkelskriveri, og da Dietz optraadte uhøfligt, viste Sporon ham ud, men Degnen værgede sig og det endte med, at Amtmanden satte ham ud med Magt under hans Modstand. Nu lod Sporon indlede en undersøgelse af Dietz’ Vinkelskriveri, og indsendte Materialet til Kancelliet, som 29. Maj 1815 beordrede anlagt justitsag mod Degnen, der ikke alene blev tiltalt for sur veriet, men ogsaa for Falsk, falsk Ed, Forledelse til falsk Forklaring, Forledelse af Hoveribønder til Opsætsighed mod deres Husbonder og falske Klager over Embedsmænd. Efter at Prokurator Niels Arctander Holm i Hjørring var blevet beskikket til Aktor og Birkedommer Hans Knudstrup i Kringelhede til Defensor, verserede Sagen saa for Børglum-Jerslev Herreders Ret i Sæby, hvor By- og Herredsfoged Carl Chr. Boeck var Dommer, og i over to Aar samledes der yderligere Materiale i Sagen. Man skal ikke her komme ind paa en detailleret Redegørelse for Indholdet af Akterne i Sagen, men i saa Henseende henvise til Byretssekretær Chr. Petresch Christensens fortrinlige Afhandling i » Vendsysselske Aarbøger« 1917, og her skal man nøjes med at anføre, at 9. Jan. 1818 kom Herredsfoged Boeck til Vrensted ledsaget af en Underofficer og 2 menige Soldater og anholdt Dietz, som derefter blev bragt i Arrest i Sæby. Dietz var noget syg, og hans Hustru var efter den sidste Ildebrand blevet svagelig, saa han blev som Arrestant sammen med Hustruen indkvarteret hos Skomager Christian Schioldann, hvor de fik et anstændigt Værelse og fik varm Mad, os senere blev ogsaa nogle af deres Børn indkvarteret der. Dietz blev behandlet meget lemfældigt som Fange; trods Forbud modtog han en Mængde besøgende Personer, og om Aftenen kunde der være en hel Forsamling hos ham for at høre hans muntre Historier, for en De Art, og Dietz fik ogsaa Lov til at gaa Tur i Sæbygaards skov. Omsider fandt Herredsfogeden dog at det gik for vidt med friheden, og han foreslog 1. Aug. 1818, at Fangen blev bevogtet Dag og Nat af to paalidelige Uge Mænd eller, at han overflyttedes til Citadellet 1 Findstrand (Frederikshavn) eller Arresten i Hjørring, og 7. Aug. tiltraadte Amtmanden, at han blev ført til Hjøring. Da denne Ordre kom til Sæby, var Herredsfogeden bortrejst, og den konstituerede Politimester, Byfogeden fuldmægtig Løjtnant Mørck var paa Tjenesterejse i Her redet. Det blev saa hans Stedfortreder Postmester Kohlet, der aabnede Amtmandens Brev, og da der 17. Aug. kom en Befordring for at afhente Dietz, gik Kehlet hen til Schioldanns og bad Dietz om at gøre sig rejseklar og følge med. Men saa blev der Tumult. Dietz vilde ikke med; hans Hustru fik Krampeanfald eller foregav det, to Døtre talte om at stikke og en Søn om at skyde, og Postmesteren forlod Huset.

2. Akt af Dramaet foregik 5 Dage senere, da Løjtnant Mørck var hjemkommet. Med to Politibetjente fra Sæby og to fra Hjøring begav han sig til Schioldanns Hus, men fik samme Modtagelse som Postmester Kehlet, og det nyttede heller ikke, at Mørck gav Ordre til Byens Borgervæbning om at være sig behjælpelig. Dietz og hans Familie udslyngede Trusler om væbnet Modstand, og baade de fire Politibetjente og Borgervæbningen vilde ikke vove Pelsen ved et Angreb, saa meget mindre, som den Sværm af Publikum, der havde samlet sig under Episoden, tydeligt tog Degnens Parti, og Medlidenheden med ham var vel ogsaa blevet styrket ved, at hans ubeboede Degnebolig i Vrensted var brændt Natten til 25. Maj med alt Indbo og uden at være assureret. Begivenheden d. 22. Aug. endte med, at Mørck og hans Betjente maatte trække sig tilbage, og de mødte Medlemmer af Borgervæbningen kom for en Del i Slagsmaal med andre af Borgerne.

Saa havde Dietz Ro et Par Dage; men Øvrigheden: Sæby rekvirerede saa militær Hjælp fra Aalborg, og Aug. kom Løjtnant Mantzius med en Underofficer og Menige til Sæby for at sikre sig Degnens Person. Diety havde imidlertid hørt Rygtet om Tilkaldelse af Militaret og havde faaet en Laas og en Skodde til sin Dør, og han tilkaldte gennem sin Søn Frederik og andre af Familien Fiskerne i Sæby og andre af sine Tilhængere til Hjælp. og fik samlet Sten som Vaaben mod Soldaterne.
Da Løjtnanten kom til Byen om Eftermiddagen, gik han med 3 af sine Mænd hen til Dietz’ Arrest, men Døren var laaset, og Mantzius gik derfor bort med sin Styrke for efter en Times Forløb at vende ene tilbage til Schioldanns Hus. Her var der imidlertid blevet samlet en Mængde Mennesker, og nu kom Løjtnanten ind til Degnen uden Hindring og kom til at tale med ham i Enrum i et Kvarters Tid.
Schioldann med flere spurgte Løjtnanten, om ikke deres Kaution for Degnens Tilstedeblivelse kunde være nok til at hindre, at han blev ført til Hjøring Arrest, og Mantzius svarede, at de kunde bringe ham et saadant Kautionsbevis inden en Times Forløb. Kautionen blev ogsaa udfærdiget; men da den ikke blev afleveret inden Tidsfristens Udløb, lod Mantzius hele sin Styrke tage Opstilling ved Schioldanns Hus, uden for hvilket Ejeren og Agathe Dietz lidt efter traadte frem, og Agathe raabte til Garver Myhrman: Lad mig nu se, at De holder med Fader og ikke er bange for de rode Karle (o: Soldaterne). Andre af Mængden, bl. a. Palle Morek, raabte til Soldaterne om at skyde, for hvis de gjorde det, skulle ingen af dem slippe levende bort, og saa begyndte Mäng. den at bombardere Løjtnanten og hans Folk med Sten, af bride en ramte Byfogedfuldmægtig Mørck, og Mantus blev trangt saa stærkt af Mængden, at han maatte værge sig med sin Sabel. Folkeskaren hentede ogsaa Byens Sprøjte, som der dog ikke blev Brug for, da Soldaterne, mod hvem den efter Guldsmed Thranes Udsagn skulle anvendes, ikke skød, og deres Geværer derfor ikke kunde skades af Vand.

Naar Løjtnant Mantzius ikke lod aabne Ild mod den balstyrige Folkemængde, var Grunden den, at han var bange for, at hans Bemyndigelse til at bortføre Dietz fra Sæby ikke gik saa vidt; han lod henad Aften sin Styrke gaa i Kvarter i Købmand Aabels Gaard paa Adelgade og sendte en Stafet til Landgreve Vilhelm af Hessen, der var General i Aalborg, for at faa nærmere Forholdsordre.

Under Bataljen havde Dietz staaet i sit Vindue og betragtet dens Forløb, og fra et andet Vindue talte hans nu ganske forstyrrede Hustru til Folkemængden. Dietz’ Garde trak sig som Vagtmandskab til Ro for Natten i Schioldanns Lade, og Dietz trakterede sine Tilhængere med Smørrebrød og Brændevin, navnlig med det sidste.

Der var hele Natten »Folkefest«, om man saa maa sige, i Sæby; der gik Musik gennem Gaderne, og udenfor Dietz’ Arrest sad Toldbetjent Wilsen og spillede Violin, medens Ungdommen dansede paa Schioldanns Toft. Men efter den søde Kløe kom den sure Svie.

Landgreve Vilhelm sendte straks Stafet fra Aalborg til Kong Frederik d. 6., der øjeblikkeligt stillede to Kavalleriregimenter til Disposition; men forinden denne Besked indløb, havde Landgreven truffet anden Foranstaltning, idet han havde sendt Kaptajn Stricker til Sæby med 200 Mand af 2. jyske Infanteriregiment, og de ankom til Byen 28. August.

Dietz havde imidlertid søgt at rejse Befolkningen i Vrensted, Fladstrand og Bangsbostrand, vel særlig Fiskerne, for at komme ham til Hjælp, men det lykkedes ikke forinden Soldaterne besatte Sæby, og Dietz vidste da ikke bedre Raad end at skjule sig i Maren Tu Spisekammer, hvor han blev fundet om Aftenen i Lænker Natten over paa Gaden sammen med fler Foruden Dietz blev en Mængde andre arresteret og der. iblandt hans Datter Agathes Forlovede Thomas Chr. Ma. thiasen fra Sæby, og de blev foreløbig anbragt i Købmand Aabels Gaard; Mathiasen, der havde forklædt sig som Kvinde, blev dog først fundet 3. Sept. skjult i en Lade. Ialt blev der arresteret 51 Personer, hvoraf dog nogle løslodes efter første Forhør; men Dietz og de mest virksomme af hans Tilhængere blev 18. Sept. ført til Aalborg, hvor de indsattes i Arresten i Hovedvagten paa Nytorv, og Forhør afholdtes i Købmand N. C. Raschs Gaard ved Østeraa. Den 2. og 12. Sept. nedsattes en kgl. Kommission til at undersøge og dømme i Sagen fra Sæby saavel som i Dietz’ tidligere Sager, og til Kommissarier blev udnævnt tidligere Amtmand i Bergen Herman Gerhard Treschow, By- og Herredsfoged Hans Jakob Jørgensen i Frederikshavn og Major Thomas Frederik Westenholz i Frederikshavn, og 27. Juli 1819 afsagde de Dom.

Regimentskirurg Poul Mørch Wandall i Aalborg havde indstillet til Kommissionen, at Dietz skulde have frisk Luft og Motion samt god Forplejning med 2 Snapse Brændevin og et par Piber Tobak daglig, men han var ikke tilfreds med den Behandling, han fik, og klagede 27. April 1819 til Kongen i højstemte Vendinger og bad om, at han og de andre arresterede blev sat i Frihed, men han fik intet Svar og heller ikke paa et B Prinsesse Frederikke, saa han mistænkte Kommissio for at have tilbageholdt baade Breve og Svar. Vedkommissionsdommen blev Dietz dømt til at have Haand og Ære og Boelslod samt sit Degneembede forbrudt samt tilpligtet at betale Sagens Omkostninger, hans Hustru og Datteren Agathe Marie dømtes til at hensættes 1 Viborg Tugthus 1 Aar, Sonnen Frederik sammesteds i 8 Maaneder, Svigersønnerne Jens Nørhalne og Th. Chr. Mathiasen til Fæstningsarbejde i Jern i henholdsvis 2 og 6 Aar, og 8 andre fik ligeledes Fæstningsarbejde, 16 fik Fængsel paa Vand og Brød, 1 simpelt Fængsel og 15 slap med Boder, medens kun 2 frikendtes.

Kommissionsdommen gik saa til Højesteret, der først 2. April 1821 afsagde Dom, men betydelig mildere. Dietz skulde bøde sine 3 Mark, d. v. s. miste sin Ære, og desuden bøde 43 Lod Sølv (= 86 Kr. i vor Tids Penge) samt hensættes i Viborg Tugthus i 3 Aar og have sit Embede forbrudt; hans Hustru frikendtes, Th. Chr. Mathiasen og to andre fik Fæstningsarbejde i Kbh. 1 Aar, Jens Nørhalne Vand og Brød i 6 X 5 Dage. Agathe Marie i 2 X 5 Dage og Frederik i 5 Dage; 2 af de andre kom i Viborg Tugthus i 8 Maaneder, 16 af dem fik Fængsel paa Vand og Brød i 6 X 5 Dage, 1 fik Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 20 Dage, og Resten frikendtes.

»Vi har vel reyset, Herre!« kunde Dietz Medkæmpere i Sæby sige med Holbergs Sganarel.

I Vrensted by fik man i 1807 en meget omtalt degn ved navn Martin Dietz. Efter mange mærkelige omskiftelser – herunder direkte slagsmål og processer – endte han i Christianshavns tugthus med en dom på tre år. Den meget spændende beretning om Martin Dietz kan findes  under “Vrensted Historier” på denne hjemmeside, eller man kan på biblioteket låne bogen “Vrensted Sogn”                af  C. Klitgaard.

Dietz kom dog ikke til at afsone sin Straf i Viborg Tugthus, men i Christianshavns Tugthus, og da han om Sommeren 1824 slap fri, rejste han tilbage til Vendsyssel og fortsatte sin Prokurator-Virksomhed. I 1826 opholdt han sig i Jerslev Herred, maaske i Vrensted, men 1827 fik han Skøde paa Gaarden Kovstrup af Hk. 4 Tdr. 5 Skp. i Cerum. Længe fik han dog ikke Ro her, thi 1828 blev han mistænkt for at have givet en falsk Kvittering paa en Panteobligation paa 400 Ebdir. Solv, og 10. Okt. kom Politifuldmægtig Johs. Kahlen og Herredsfoged Henrik Flindt fra Frederikshavn samt Ferredsfoged Joh. Alh. Spark fra Ejaring til Koustrup for at bemægtige sig Dietz`Person og hans papirer. Her kom det til Haandgemæng mellem Øvrigheden og Dietz og hans Familie, og Stole og Borde væltede, og da Øvrighedspersonerne havde faaet tilkaldt Hjælp, blev Dietz fort som Arrestant til Frederikshavn og næste Dag til Arresten i Hjøring, Da Krigsraad Spârek selv var indblandet i Sporgsmaalet, fik han Byfoged Selgen Poulsen i Hjoring beskikket til Sættedommer i Sagen, men dens Udfald kendes ikke. Det vides dog, at han et Par Aar efter endnu sad som Arrestant, men nu i Frederikshavn, 1833 blev hans Gaard Kovstrup solgt efter Amtets Foranstaltning, og Kongens Foged maatte sætte Familien Diets ud, og den flyttede saa til Thomas Jensen i Vrensted, hvor den boede 1834, og Diets flyttede vist samme Aar til København, hvor han 1834 søgte om at blive Inspektør ved Tugt, Rasp og Forbedringshuset! Hans økonomiske kaar var sikkert usle, men han opnaaede at faa en Understøttelse paa 200 Rbdl. aarlig af Frederik d. 6.s Chatolkasse. Til Trods herfor tryglede han stadig Kongen om yderligere Gratialer og sendte ham mange Gratulationsdigte, saa han tilsidst fik Paalæg om at ophøre med sine Ansøgninger, da han ellers vilde miste sin Understøttelse”). 1834 begyndte han Udgivelsen af sin Levnedsbeskrivelse, men den blev vist stoppet af Regeringen, der næppe ønskede at faa Sæby-Affæren offentlig belyst i Dietz’ Affattelse. Han begyndte ogsaa 1838 med Udgivelsen af et Ugeblad > Aftenunderholdninger af hvilket der udkom to Serier paa ialt 47 Numre. Dietz døde i Armod i Lille Strandstræde Nr. 75 i København 16. Aug. 1843 begr. paa Assistens Kirkegaard d. 20. Aug. og efterlod sig kun nogle gamle Sengeklæder og noget Træskrammel uden Værdi. Hans Hustru var som foran nævnt allerede død 1836, og ved sin Død havde han en Husholderske.

Dietz og Hustru havde efternævnte Børn:

1. Inger Kirstine Marie Dietz, f. Aalborg 1794, d. lille.

2. Inger Marie Dietz, f. Randers 1795, d. Frhvn. 18757), gift før 1818 med Jens Larsen Nørhalne, der med Hustruen var hos Dietz paa Kovstrup 1828 og skulde have haft Gaarden. Var 1837 sindssyg.

3. A gathe Marie Dietz, f. Randers 1798, d. Jelstrup 1834, var 1818 forlovet med Thomas Christian Mathiasen i Sæby, men blev gift med Mads Sørensen i Jelstrup. 3 Børn.

4. Frederica Catomine Dietz, f. Randers 1799, opholdt sig 1818 og 1874 i København, antagelig ugift.

5. Mette Marie Dietz, f. Randers 1800, d. lille. 6. Johan Frederik Dietz, f. Randers 1802, d. 18…, var Husmand og Murer i Fristrup i Børglum S. og senere (1837) paa Løth i Børglum S. Gift i Børglum 1825 med Ane Christensdatter. Fra dem nedstammer en stor og anset Efterslægt.

7. Mette Marie Dietz, f. Randers 1804, d. Nørresundby 1880. gift med Gæstgiver Jens Jensen Dig. mand, f. Norresundby 1808, d. Aalborg 1883; bl. Bornene Kobmand. Kancelliraad Jens Andreas Digmann.

8. Hansine Christence Dietz, f. Randers 1806, d. Vrensted 1814.

9. Salomon Thielsen Dietz, f. Vrensted 1811, d. 1812.