BRØNDERSLEV og Pedershaab 

En´ virksomhed har skabt byen

Artikel fra Ingeniør- og Bygningsvæsen den 01.01.1967

Samtale med borgmester Anton Tolstrup

Alle i Brønderslev erkender åbent og ærligt, at byen kan takke én mand for, at den er blevet det, den er.

I 1877 startede den unge fabrikant Peder Nielsen en lille fabrik for bygningsbeslag i sine forældres hus i Tylstrup i Vendsyssel.

Da regnskabet blev gjort op for det første års virksomhed, viste omsætningen godt 800 kr. 10 år senere besluttede Peder Nielsen at flytte sin virksomhed til Brønderslev

og nåede samme år op på 14.000 kr. i omsætning. I dag (1967) ligger virksomhedens omsætning på ca. 70 millioner kroner. Det, der i 1877 startede som en meget lille fabrik, har nu udviklet sig til et foretagende med verdensry – en virksomhed, der beskæftiger ca. 1200 ansatte i 1967.

Selskabet lever op til Peder Nielsens ord: Fra malm til stål – fra glød til bål — fra drøm til mål.<

Koncernen >Pedershaab«, som er det officielle firmanavn, har til stadighed været præget af udvidelser og ombygninger, nye produktioner og nye metoder.

I 1915 oprettedes en selvstændig fabrik for maskiner til betonvareindustrien. Denne virksomhed fremstiller beton-blandemaskiner, maskiner til støbning af betonrør samt andet materiel for entreprenørvirksomheder. I dag er VIHYMATIC- og VHY-betonrørmaskiner kendt og solgt over hele verden som et førende dansk kvalitetsprodukt.

I 1921 fik Brønderslev købstadstatus under navnet Brønderslev, og den oplevede i disse år et fornyet opsving med en stor befolkningstilvækst. Især skyldes det industriens vækst.

Endvidere oprettedes i 1931 en speciel fabrik for fabrikation af stålvinduer og døre, og i 1950 overtog man et lokalt jernstøberi. Dette viderføres under navnet Pedershaab Jernstøberi A/S. Der er stiftet et specielt aktieselskab, A/S Vacuum Concrete D.N.F., der arbejder som rådgivende ingeniørfirma, og for syv år siden i 1960 stiftedes datterselskabet Marinediesel A/S, som varetager salget af engelske marinedieselmotorer på det danske marked.

Salgsafdelinger i fire lande

Inden for de sidste otte år er oprettet salgsafdelinger i Frankfurt, Paris og Dallas i Texas. I forvejen er der salgsafdelinger i København, Aalborg, Århus og Sverige. Foruden de nævnte virksomheder eksisterer naturligvis fortsat beslagfabrikken under navnet A/S P. Nielsen, Pedershaab.

Koncernen lægger hovedvægten på eksport, og endnu er eksporten til Vesttyskland den vigtigste, men det ventes, at eksporten til USA i løbet af få år vil blive langt den mest betydningsfulde. Op til 90 pct. af produkterne bliver eksporteret.

Ny stor fabrik bygges

Der er ikke tilstrækkelige udvidelsesmuligheder på virksomhedens nuværende areal midt i Brønderslev by, og derfor er i udkanten opført en ny fabrik, hvis fuldt udbyggede projekt omfatter 32.000 kvadratmeter bebygget areal. Den vil til sin tid kunne beskæftige ca. 2000 mand. Virksomheden råder over et samlet areal på 180.000 kvm., og grunden kunne, grundet de lokale forhold, købes for mindre end 1/10 af prisen på et tilsvarende industriareal ved København.

Hovedfirmaet Pedershaab Maskinfabrik A/S er udelukkende et familieforetagende, ligesom de øvrige virksomheder under koncernen er det. Grundlæggerens son, direktør Oskar Nielsen, er administrerende direktør, mens hans bror, direktør Peder J. Nielsen, nu er kommitteret og formand for bestyrelsen. De ledende afdelingschefposter bestrides af deres sønner.

Omlægning af produktionen

– Omkring 1950 blev der i de forskellige afdelinger fremstillet ca. 200 maskintyper. – Gennem årene havde vi nemlig optaget flere og flere fabrikationer, forbedret modeller, vedligeholdt en vis reservedelsproduktion for tidligere modeller osv. Men markedsudviklingen gjorde det efterhånden klart, at skulle vi følge med i den stigende konkurrence, måtte en omlægning finde sted, fortæller chefen for Pedershaabvirksomhedernes researchafdeling, direktør, civilingeniør Bent Kronborg Nielsen

– For at gøre den fremstillede vare prisbillig og dermed konkurrencedygtig, måtte den fremstilles i langt større serier, end hjemmemarkedet kunne aftage. Hertil kom, at det var og er urentabelt at til rettelægge et udviklings- og forskningsprogram for et stort antal indbyrdes forskellige maskintyper. Derfor blev der for nogle år siden foretaget en drastisk nedskæring af de fremstillede typer, så antallet i dag er mindre end 50. Samtidig satte vi ekstra kraft på eksport-anstrengelserne, som er en forudsætning for den rentable, salgbare masseproduktion. En sådan elastisk produktionspolitik er en af forudsætningerne for, at vi kan hævde os i konkurrencen med de internationale markeder. På denne baggrund skal bl. a. oprettelsen i fjor af vort amerikanske datterselskab Pedershaab Machine Works Inc. i Dallas og Pedershaab S.A.R.L. i Paris ses. Vendsyssel har været forfordelt

– Vi har længe nok været stillet i skygge af det øvrige land. Den tid er forbi, hvor Vendsyssel er blevet placeret sidst i rækken ved etableringen af nye virksomheder. Vi har i alt for lang tid været forfordelt, udtaler Brønderslevs borgmester Anton Tolstrup.

– Men det mest beklagelige er, at Brønderslev i skitseforslaget til region planen for Nordjylland, som Aalborg Thisted samt Hjørring amter har ladet udarbejde i samarbejde med kommunerne – i øvrigt den første samlede plan for en landsdel har fået en meget uheldig placering. Vi er blevet klassificeret som en oplandsby, og hvis ikke forslaget, som offentliggjordes i sommer, ændres, kan det skade byens udvikling og måske medføre, at vi ikke kan opnå egnsudviklingsplan.

Det er trods alt en kendsgerning, at vi i industriel henseende kun overgås af Frederikshavn her i Vendsyssel.

Vi har en stor, stabil arbejdskraftreserve, fine industrigrunde og mange servicefaciliteter til rådighed.

Brønderslev kommune råder over så store arealer, at der, næsten uanset hvilken befolkningsmæssig og erhvervsmæssig udvikling området kan komme ud for i fremtiden, vil være arealer nok inden for de nuværende kommunegrænser.

Ikke mangel på arealer til byudvikling

Vi råder over arealer på ca. 3600 hektarer, hvoraf de 420 ha, svarende til ca. 432 kvadratmeter pr. indbygger, er egentligt byareal. Af de ubebyggede arealer skannes de 1000 ha anvendelige til bolig formål, mens 800 ha i givet fald tænkes anvendt til erhvervsformål. Der vil derfor ikke inden for dette år hundrede kunne opstå mangel på arealer i Brønderslev til den kommende byudvikling

Siden 1960 er indbyggertallet steget med 600 til godt 10.000, og vi forudsætter, at denne befolkningstilgang vil vedvare i fremtiden. I 1985 skønnes folketallet at være steget til 12.800 Og i år 2000 til 15.700. En sådan tilvækst kræver en udvidelse af det egentlige byareal med 220 ha indtil 1985 og 650 ha indtil år 2000.

Brønderslev en af landets største kommuner

– Planlægges nogen kommunesammenlægning?

– Vi har ikke – i modsætning til mange andre købstæder – over for Den danske Købstadsforening i dennes betænkning stillet noget ønske om en ændring af den bestående kommunegrænse, fordi vi ikke er i bekneb med arealudvidelser. Men flere af vore nabokommuner har til gengæld udtalt ønske om – under forudsætning af en generel ændring af den kommunale inddeling i Danmark – at blive tilsluttet Brønderslev. Det drejer sig om tre mindre landkommuner, og en omgående sammenlægning til en storkommune vil give et samlet areal på 15.000 ha, og et indbyggertal på ligeledes 15.000.

Dermed vil Brønderslev blive en af landets største kommuner – i arealmæssig henseende.

Store industriarealer udlagt

– Hvilke muligheder har kommunen at tilbyde nye virksomheder?

– Vi har foreløbig udlagt industrigrunde på 143,5 ha, hvoraf ca. 58 ha endnu er ledige. Grundpriserne er meget moderate. Til industri sælges byggemodne arealer til 12-15 kr. pr. kvadratmeter, og ikke-byggemodne grunde til 6-8 kr. pr. kvm. De tilsvarende priser for grunde til boligbyggeri er 1520 kr. og 8-12 kr.

Vi kan tilbyde både arbejdskraft og boliger, hvilket vel efterhånden er de to væsentligste faktorer, når en virksomhed skal flytte fra hovedstadsområdet ud i provinsen. Takket være vor jernindustri råder vi over en betydelig kvindelig arbejdskraftreserve, der foreløbig har skaffet Brønderslev to københavnske udflytter-virksomheder –

HCA-Dress – HC. Andersen A/S, der beskæftiger op imod 100 kvinder, og trikotagefabrikken > Tricodan”, som foreløbig ansætter 40-50 kvinder.

Tilskyndet af Handelsministeriet ansøgte vi i sommer Egnsudviklingsrådet om hjælp til opførelsen af et industrihus. Men da projektet blev forelagt rådet, fik vi afslag, fordi vi ikke havde en køber på hånden til industrihuset, inden det var bygget. Vi forstår ærlig talt ikke den politik, der føres i centraladministrationen. Den tager ikke meget hensyn til provinsens ønsker, og kendsgerningen er derfor, at vi indtil videre har fået dette initiativ bremset.

Pedershaabs medarbejdere bygger boliger

Boligproblemet har aldrig været stort i Brønderslev, fordi Pedershaab-koncernen gennem mange år har været særdeles aktiv med hensyn til at skaffe boliger. Under 2. verdenskrig stiftede virksomhedernes arbejdere og funktionærer i samarbejde med ledelsen boligselskabet >PM-boligforening, der hidtil har opført 296 lejligheder i blokbebyggelse og enfamiliehuse, og i dette efterår har boligforeningen taget fat på opførelsen af 66 lejligheder, der udgør 1. etape af et nyt projekt på i alt 450 lejligheder.

Bestående virksomheder i fremgang og nye industrier medfører en forøgelse af børnetallet, og netop over for ungdommen sætter vi meget ind. Vi opfører ny sporthal til en halv million kroner, bygger andre fritidsforanstaltninger og håber på snart at få et gymnasium, hvilket er blevet stillet os i udsigt hos de ministerielle myndigheder. En undersøgelse har godtgjort, at der for tiden er ca. 200 vordende gymnasieelever i vort område — et antal, der må vise, at vort ønske om en gymnasieskole på kommunal basis er berettiget.

Brønderslev er indstillet på at skabe en fremtid med fremdrift og udvikling. Byen er ikke for ingen ting det pulserende hjerte i en landsdel, der har ventet længe nok, men som nu har taget konkurrencen op for alvor.

Om Brønderslev

Artikel fra Ingeniør- og Bygningsvæsen den 01.01.1967

Det pulserende hjerte i Vendsyssel banker nu for alvor. Brønderslev er trukket i arbejdstøjet og vil have sin part af erhvervsudviklingen

Om byen i Vendsyssel, dens erhvervsliv, det nye erhvervsråd og den kommunale struktur kan De læse i redaktør Aksel Olesens artikel fra byen.

Der er en betydelig reserve af kvindelig arbejdskraft, og der flytter stadig virksomheder fra hovedstadsområdet til Brønderslev. Arealer er der nemlig heller ikke mangel på, idet Brønderslev er en af landets største kommuner i netop arealmæssig henseende.

Men det mest beklagelige er, siger byens borgmester, Anton Tolstrup, at vi i skitseforslaget til regionplanen for Nordjylland har fået en meget uheldig placering. Vi er blevet klassificeret som en oplandsby, og hvis ikke forslaget, som offentliggjordes i sommer, ændres, kan det skade byens udvikling og måske medfør at vi ikke kan opnå egnsudviklings.

Formanden for Brønderslev Erhvervsråd,

købmand Villy Madsen udtaler:

I modsætning til de øvrige landsdele er den erhvervsmæssige udvikling skredet langsomt frem i Nordjylland, men i de senere år er der udfoldet væsentlige bestræbelser på at udrydde arbejdsløsheden, dels ved etablering af nye lokale virksomheder, dels ved placering af tilflytter-virksomheder. Og det gælder ikke blot landsdelens to største bysamfund, Aalborg og Frederikshavn, men også andre købstæder og landkommuner har udvist initiativ på forskellig måde.

En af de kommuner, der således for alvor er trukket i arbejdstøjet, er Brønderslev — byen i Vendsyssels hjerte.

Erhvervslivet og kommunalbestyrelsen har i fællesskab nedsat et erhvervsråd, som allerede har opnået gunstige resultater.

– Vi er ubeskedne nok til at sige, at Brønderslev er det pulserende hjerte i en landsdel, hvor de bedste betingelser for industriel virksomhed er til stede. Vi har husrum for ekspanderende foretagender og kan anvise al den arbejdskraft, der er brug for, oplyser formanden for Erhvervsrådet, købmand Villy Madsen. Det er ved at gå op for mange virksomheder i storbyerne, først og fremmest i hovedstadsområdet, at skal der skabes muligheder for ekspansion og ansættelse af ekstra arbejdskraft, og vil man fortsat klare sig i den stigende konkurrence, er det tvingende nødvendigt at flytte væk fra storbyens indeklemte industriarealer og søge ud, hvor der findes ideelle udviklingsmuligheder. 

 HCA-Dress kom til Brønderslev

Flyttede fra København til Vendsyssel

En af Børnderslevs nyeste virksomheder er herreekviperingsfabrikken >H. C. Andersen A/S – HCA-dress«, der for nylig er flyttet fra København til Vendsyssel. Brønderslev fik fabrikken placeret i konkurrence med flere andre nordjyske kommuner.

– Vi havde længe lidt under pladsmangel og mangel på kvalificeret arbejdskraft, og resultatet blev, at vi måtte flytte til Brønderslev, fordi problemet med arbejdskraften i hovedstaden var blevet for stort, oplyser fabrikant H. C. Andersen.

Selv om fabrikken kun har været i drift her i byen i nogle få måneder, er det mit indtryk, at arbejdskraften i Brønderslev er langt mere stabil. Vi beskæftiger ca. 90 damer, og spildprocenten har hidtil været meget begrænset.

Billeder fra det store fabrikslokale med de mange syersker

Men det kræver naturligvis en vis tilvænningstid for disse kvinder at arbejde i industrien, hvilket næsten ingen af dem har gjort før, og det må forudses, at adskillige ikke vil kunne opnå den rette industrifornemmelse. Derfor regner jeg med en afgangsprocent det første par år på 20-25.

– Mange københavnske virksomheder, der gerne ville flytte ud i provinsen, må opgive planerne, fordi funktionærstaben ikke ønsker at flytte?

– Vi har heldigvis ikke haft disse problemer, men jeg skal ærligt indrømme, at ville mine mest betroede medarbejdere være blevet i København, havde Brønderslev ikke fået min virksomhed, slutter fabrikanten.

Herover en del af ledelsen på HCA-dress

Virksomheden fortsatte sin drift indtil 1989:

HCA-Dress standsede betalingerne i 1989 og virksomheden Kansas overtog virksomhed og bygninger og fortsatte en produktion af arbejdstøj.

Kansas har også stoppet sin produktion i Brønderslev.

Alle bygninger blev fjernet og nye erhvervslokaler er blevet bygget til diverse virksomheder.

Barslunds Villa 1920 – 2002

Niels Barslund og hans virke i Brønderslev
Niels Barslund Sørensen blev født den 26. juli 1886 i Sønder Barslund, Mejrup Sogn, Ringkøbing Amt. Han var former (arbejder i et støberi; som udfører formningen og som regel også støbningen) ved vielsen i 1910 og ved den ældste datters fødsel i 1913 i Holstebro.
Niels Barslund oprettede Brønderslev Jernstøberi og Maskinfabrik på hjørnet af Gravensgade og Nygade  1913. Følgelig, var han jernstøber ved sønnen fødsel i 1916, og familien boede i Mortensgade (Frederiksgade) samme år.
Brønderslev Jernstøberi og Maskinfabrik blev solgt til det nydannede aktieselskabet ”Nordjyllands Jernstøberi og Maskinfabrik A/S” den 1. januar 1919 med N. Barslund som direktør. I denne anledning fik
han udbetalt en stor sum penge.
I februar 1919 underskrev Barslund en købekontrakt vedrørende en byggegrund bag hotel Phønix på hjørnet af Grønnegade og Nygades forlængelse, matrikelnumrene 3et på 1,75 album og 4bk på 0,25 album, i alt 687 m2
I maj 1920 havde han betalt restkøbesummen, og han fik skøde på grunden.
Den 30 juli 1920 klokken 10 blev der foretaget en fogedforretning i Barslunds bopæl i Brønderslev. Fogeden ville opkræve 5.178 kroner i skat af rekvisitus (Barslund), og i mangel på øjeblikkelig betaling ville
fogeden foretage en udpantning. Barslund foreviste en ægtepagt, hvoraf det fremgik, at hele hans indbo var undergivet hustruens særeje. Villaen var vurderet til 50.000 kroner. Fogedforretningen blev udsat,og fogedretten blev hævet.

Den 27. august 1920 klokken 15.30 blev der igen foretaget en fogedforretning i direktør Barslund private lejlighed, fordi Barslund skyldte aktieselskabet A. C. Rasmussen & Co i Stubbekøbing1 5.502 kroner. Barslund hustru var tilstede, og hun skulle betale beløbet. Det registrerede og vurderede var følgende: Villaen var vurderet til 80.000 kroner. Fogedforretningen blev udsat, og fogedretten blev hævet.

Den 11. oktober 1920 blev der foretaget en tvangsauktion over villaen, uden at fogedretten kom til nogen konklusion.

A. C. Rasmussen i Stubbekøbing var en maskinfabrik, som fremstillede landbrugsmaskiner. Den var aktiv i perioden 1916 – 1930.

Den 10. december 1920 var der igen tvangsauktion over villaen, og der var intet til dækning af de to hæftelser for skat til Brønderslev Kommune og til A. C. Rasmussen i Stubbekøbing. De to hæftelser blev dog først udslettet af pantebogen den 24. maj 1921, altså to dage før tvangsauktionen blev genoptaget. Tømrermester Otto Færch og murermester Alfred Kjær fik overdraget villaen som ubetalte panthavere for 65.000 kroner ifølge Vendsyssel Tidende den 10. december 1920.
Den 26. maj 1921 klokken 15.00 blev tvangsauktionen genoptaget på fogedrettens kontor i Hjørring.
Brønderslev Bank havde en 1. prioritetsfordring på 40.274 kroner, og tømrermester Færch og murermester Kjær havde en 2. prioritetsfordring på 25.722 kroner. Da Færch og Kjær afgav et auktionsbud på 40.300 kroner, eragtede (dømte) fogeden: ”Den Niels Barslund forhen tilhørende ejendom (villaen) udlægges herved til tømrermester Otto Færch og murermester Alfred Kjær. ” Fogedforretningen blev sluttet, og fogedretten blev hævet. Vurderingssummen til ejendomsskyld var 55.000 kroner.
Barslund boede derefter nogen tid i Sæby og i Ålborg.
Familien boede i 1925 og 1930 i en lejlighed i Gravensgade 10 i Brønderslev, og Niels var jernstøber.

Niels Barslund var en person med mange interesser. I slutningen af november 1916 blev han valgt ind i menighedsrådet i Brønderslev for Indre Mission.
Han stillede op på en 6. plads på Indre Missions liste til menighedsråd valget i 1930. Han blev ikke valgt, da listen kun fik valgt 3 medlemmer.
Der var generalforsamling i afholdsforeningen ”Blå Kors” i april 1931, og Barslund sluttede generalforsamling med aftenandagt.
Jernstøber Niels Barslund havde forpagtet Langå Jernstøberi for 5 år med forkøbsret, og derfor forlod han Brønderslev ved slutningen af 1932.
Niels Barslund virke udenfor Brønderslev.
Fabrikanterne Barslund og Brandstrup, Brønderslev, købte ejendommen Danmarksgade 82 i Frederikshavn i juli 1919 for at oprette en filial af bilforretningen i Brønderslev. Ejendommen blev solgt til den
hjemvendte amerikaner, chauffør Albert Georg Wilhelmsen i juni 1920.
Fabrikant Barslund, Brønderslev, forpagtede Sæby Jernstøberi for et tidsrum af 5 år, og overtagelsen af virksomheden fandt sted den 10. september 1920. Der skulle ske en betydelig udvidelse af virksomheden, idet der skulle anskaffes nye forme og maskiner med mere, og virksomheden ville beskæftige 10 – 12 mand mere.
Familien Barslund boede i en lejlighed i Krystalgade i Sæby den 1. februar 1921.
Dommerkontoret i Sæby annoncerede, at der tirsdag den 25. oktober 1921 klokken 9.30 ville være en tvangsauktion på direktør Barslunds bopæl i Sæby over en del møbler, hvori udpantning for skatter allerede var foretaget.
Familien boede derefter i nogle år på Harald Jensens Vej 1 i Ålborg, og Niels kaldte sig selv for fabrikant i både Sæby og Ålborg.

Støberierne

A/S Nordjyllands Jernstøberi og Maskinfabrik fremstillede en kartoffellægger, der ved prøverne har vist
sig at opfylde alle rimelige krav. Fabrikken fik patent på kartoffellæggeren i 1919, og begæret efter den var stadigt voksende.
Nordjyllands Jernstøberi og Maskinfabrik gik konkurs i april 1921, og Brønderslev Jernstøberi og Maskinfabrik blev oprettet i 1922.
Det gik dårligt for Brønderslev Jernstøberi i slutningen af
1920-erne, og i 1931 købte brødrene Sørensen A/S Jysk
Jernstøberi og Maskinfabrik, som fik støbning af kirkeklokker og klokkespil som en specialitet.
Klokkestøberiet havde fremstillet klokker til rådhusene i Århus, Frederiksberg og Ringkøbing og blandt andet til kirkerne i Brønderslev, Sct. Catharinae Kirke i Hjørring, Frederikshavn, Øster Brønderslev, Serritslev, Rold, Nørre Bjært, Svendborg, Sct. Knuds Kirke i Odense, Rinkenæs Kirke, Ribe Domkirke, Vor Frelser kirke, Helligåndskirken, Lukaskirken i København og Roskilde Domkirke.
Støberiet gik fallit i 1950, og det blev overtaget af Pedershåb
Maskinfabrik.

Villaen og dens beboere
Den 10. december 1920 blev direktør Barslunds villa i Nygade solgt til arkitekt og tømrermester Otto Færch og murermester Alfred Kjær, som ufyldestgjorte panthavere. Barslund var blevet erklæret konkurs for nogen tid før.
Villaens bebyggede areal var på 350 m2,  tagetagen var på 197 m2
, og kælderen var på 296 m2.
Desuden havde huset ud mod Nygade en meget stor ”velkomsttrappe”.
Inden en ny ejer af villaen blev fundet, blev villaen lejet ud, først til en tandlæge fra juli til november 1921 og dernæst til en læge fra januar 1922 til april 1923.

Tømrermester Otto Færch købte Alfred Kjærs halvpart i april 1922 for 30.000 kroner.
Sagfører Anders Stigaard Kjær fik en købekontrakt på villaen den 25. oktober 1922 med overtagelse til den 1. februar 1923 på Villaen. Anders Kjær købte grunden tilligemed påstående bygninger med mur- og sømfast tilbehør, derunder kakkelovne, gasbord med apparat, 2 grubegryder, en varmeovn med kedel samt beholder på loftet, 20 opstillede ribbeovne med ledninger og isolering, elektriske lysindlæg med lampesteder, 3 wc’er med rør og kummer, vand- og gasindlæg, et badekar med bruse og en flagstang. Vurderingssummen til ejendomsskyld var 55.000 kroner.
Sagfører Anders Stigaard Kjær blev født i 1863 i Nibe, og han flyttede til Brønderslev i 1895. Han havde været direktør i Brønderslev Bank siden 1896. Han boede i Bredgade 20 i 1921, hvorefter han flyttede til Barslunds Villa, som han beboede i 1925 sammen med sin tvillingesøster og to tjenestepiger.
Overretssagfører Jens Valdemar Sanvig og sagfører Kjær flyttede kontorerne hen til villaen den 1. april 1923. Kontorerne var i de lokaler, som vendte ud mod Nygade/Rådhuspladsen. Kunderne skulle således benytte velkomsttrappen. Sagførernes dokumenter skulle opbevares i et brandfrit rum.
Resten af villaen blev benyttet til bolig for Kjær familien.

Sagfører Kjær døde den 31. marts 1930, hvorefter læge Engelsen købte villaen, men overretssagfører Sanvig beholdt kontorerne i villaen.
Sanvig familien boede i Bredgade 28. Sagfører Sanvig flyttede sine kontorer til Dommergåden i Bredgade ved dennes opførelse i november 1940.
Den tyske besættelsesmagt overtog derefter sagførerkontorene og værelserne over kontorerne i villaen.
Efter overretssagfører Sanvigs død den 21. februar 1944,
købte dyrlæge Helge Therkildsen huset i Barslunds Villa

Lægerne Eyvind Jensen og Signe Engbæk købte villa og lægepraksis pr. 1. november 1944 af Engelsen. Desuden overtog de Engelsens telefonnummer, nummer 68.
Eyvind Jensen var født i 1912, og Signe Engbæk var født i 1911. De indrettede konsultationer i lokalerne ud mod Rådhuspladsen. En gang førte indtil et kombineret sekretariat og laboratorium til venstre med adgang til Eyvinds konsultationslokale, og til højre var der Signes konsultationslokale, som kun sjældent blev brugt, efter Signe blev skolelæge. Venteværelset var for enden af gangen.

Den 30. april 1983 ophørte Eyvind med at være praktiserende læge, og Eyvind og Signe solgte villaen og praksis til Hanne Østergård Skak. Signe og Eyvind var de personer, som havde ejet villaen i længst tid.
Hanne Skak var født i 1944. Den 12. august 1997 blev hun overfaldet med kniv af en misbruger.
Selvom hun kom sig fysisk, kunne hun ikke længere klare at være praktiserende læge.
Advokat Henrik Bjørn Skaarup købte villaen i april 2002, og dermed kom der atter sagførerkontorer i villaen. Skaarup renoverede og isolerede bygningen, som nu udelukkende benyttes til kontorer. Han flyttede ind i december 2002.

Rådhuspladsen
Rådhuspladsen blev ikke til Rådhusplads samtidigt med opførelsen af rådhuset i 1920 – 1921.
Istandsættelsen af Rådhuspladsen, som blev vedtaget med budgettet for 1937/38, skulle gennemføres inden Ungskuet i sommeren 1938. Der skulle rejses en mur mod øst til at lukke af for Klokkestøberiets affald, og støberiet burde formås til at lukke godt af i nordsiden ud mod Gravensgade.
Anlæggelsen af Rådhuspladsen blev færdig først i september 1937, og villaen fik husnummeret 1.

Aktive arkitekter i Brønderslev i 1920.
Det vides ikke med bestemthed, hvem arkitekten var til Villaen. Der var flere arkitekter, som var aktive i Brønderslev omkring 1920:
· Valdemar Schmidt (1864 – 1944), København, afgangsbevis fra Kunstakademiet, tegnede blandtandet St. Johannes Kirke i Århus i 1902 – 1905 og Brønderslev Kirke i 1920 – 1922.
· Hans Vejby Christensen (1869 – 1945), Hjørring, afgangsbevis som bygningskonstruktør fra Århus tekniske Skole, studierejse til Tyskland og Østrig, tegnede samtlige sygehus i Hjørring Amt siden 1904, blandt andet Brønderslev Sygehus i 1913 – 1914, cirka 80 skolebygninger i Hjørring
Amt, og Brønderslev Rådhus i 1919 – 1920. Desuden var han tilsynsførende arkitekt ved Hjørring Privatbaner.
· Otto Færch (1879 – 1964), Brønderslev, blandt andet tegnede udvidelsen af Brønderslev Banegård i 1916 og Frederikshavn Svineslagteri i 1929.
· Charles Jensen (1882 – 1939), Brønderslev og fra 1918 i Nørresundby. Han var mureruddannet fra Jerslev-egnen, og han fik gennembrud før 1. verdenskrig, som både kirkearkitekt og stationsbyernes arkitekt. Han tegnede blandt andet Brønderslev Banks bygning i 1917 – 1918 og Kvissel Kirke.

· Jens Knudsen (1891 – 1971), Brønderslev, ansat hos Charles Jensen i 1918. Han blev også bygningsinspektør for Brønderslev Kommune.

Tegninger af villaen.
Sagførerne behøvede et brandfrit rum til opbevaring af dokumenterne. Derfor blev det brandfri rum bygget i 1922 eller 1923.
Denne plan over sagførerkontorerne blev tegnet i 1946 i anledning af, at Eyvind Jensen ville ændre nogle skillevægge i det, som skulle blive til konsultationen ud mod Rådhuspladsen.

(

Læge Kaj Engelsen havde brug for en indgang til patienterne i 1930 samt en indgang til boligen udover køkkenindgangen fra haven. Desuden var der brug for en garage til bilerne. Arkitekten havde også tegnet villaens stueetage.

Disse tegninger var signeret af arkitekt Aage Kornerup Bang i august 1930 i Risskov, Århus. Kornerup Bang (1882 – 1963) havde afgang fra Kunstakademiet i 1909, studierejser i 1905 til Italien og i 1912 til Holland, Belgien og Frankrig, var arkitekt ved De danske Statsbaner fra 1913, i København indtil 1920 og dernæst afdelingsarkitekt for DSB (Banedanmark) i Århus indtil 1946. Desuden udførte han opgaver for private personer. Da det brandfri rum ikke var med på tegningen, må tegningen være udført på grundlag af tegninger, som arkitekten havde i forvejen. Derfor må den oprindelige arkitekt i 1920 have været Aage Kornerup Bang.

Disse tegninger var signeret af arkitekt Jens Knudsen i Brønderslev i 1946.

Frode Engbæk som boede i villaen fra november 1944 til august 1963

Kilder: Dansk Architektstat 1925, Nordjyske historiske avisarkiv, Brønderslev kommunes byggesagsarkiv, B

Brønderslev Sygehus

Brønderslev Sygehus blev taget i brug den 1. februar 1895.

Det blev placeret i Tunnelgade mellem søen i Hedelund og fabrikken Pedershaab, som blev opført i 1886. Det var uheldigt og ikke gennemtænkt, da en fabrik støjer, hvilket var til stor gene for patienter og personale på sygehuset.

Sygehuset blev også hurtigt for lille med sine 10 sygesenge og 10 senge til brug ved eventuelle epidemier. Der var sågar et enkelt sygeværelse til sindssyge.

Hjørring Amtsråd besluttede at opføre et nyt sygehus i Nørregade på den vestre side næsten oppe ved Tolstrupvej.

Det nye sygehus havde 38 sygesenge og en afdeling med 12 senge til epidemier.

Fabrikant Peder Nielsen købte det gamle sygehus med henblik på fremtidige udvidelser.

Nogle af bygningerne blev lavet om til beboelse, og der blev lavet kontor til vinduesfabrikken, men de gamle sygehusbygninger blev revet ned lidt efter lidt for at give plads til fabriksudvidelser.

Den sidste bygning blev fjernet i begyndelsen af 1970’erne.

Brønderslev Sygehus blev udvidet i flere omgange, først i 1950’erne til 93 senge. Så i 1963 blev sygehuset delt op i afdelinger med en medicinsk afdeling med 53 senge, en kirurgisk afdeling med 55 senge og en børneafdeling med 28 senge.

Ved kommunalreformen i 1970 blev amterne også lagt sammen til større enheder. Således blev Nordjyllands Amt sammensat af Hjørring-, Aalborg- og Noget af Randers- og Thisted amt

I de oprindelige amter var der mange mindre sygehuse, og det var ikke muligt at drive dem på en økonomisk, rationel måde.

Men nu var den ansvarlige for sygehusene, Nordjyllands Amt blev så stor, at mange af de små sygehuse blev nedlagt samtidig med, at de store hospitaler, Aalborg Kommunehospital og Amtssygehuset blev slået sammen til at være Aalborg Sygehus.

Brønderslev sygehus overlevede omlægningerne også i 1986, da nogle af de større sygehuse som i Nibe og Fjerritslev blev nedlagt.

Siden 1980’erne har amternes økonomi været under voldsomt pres, fordi Folketinget og regering begyndte at styre amternes økonomi, så de ikke selv var herre over skatteindtægterne. Selvom Nordjyllands Amtsråd kunne se nødvendigheden af at gøre noget drastisk ved sygehusstrukturen, var det ikke økonomisk muligt.

I den periode blev sandsynligheden for, at flere mindre sygehuse, der i blandt Brønderslev Sygehus, ville blive nedlagt.

Brønderslev Sygehus rådede dengang over 114 senge, og statistikken fortæller, at der var ca. 4.000 indlæggelser og ca. 28.000 sengedage om året og en venteliste på ca. 700 patienter.

På Brønderslev Sygehus specialiserede man sig i nogle af de banale sygdomme som brok og åreknuder. Af tallene ses det, at Brønderslev sendte ca. 1.000 patienter til Aalborg om året, men modsat sendte Aalborg Sygehus 1.500 patienter til Brønderslev.

Indenfor sygehusvæsenet var der nogle regler om, hvor mange af kommunens egne borgere, der skulle behandles på det lokale sygehus. Amtet havde krav om en ”lokaldækningsgrad” på 75%, hvilket betød at Brønderslev Sygehus skulle være i stand til at behandle 75% af de lokale borgere, som havde behov for behandling på et sygehus.

Brønderslev Sygehus havde kun en lokaldækningsgrad på 46%, og kurven var svagt nedadgående. Det satte Brønderslev Sygehus i en udsat position for nedlukning.

Til gengæld var Brønderslev Sygehus et af amtets og Danmarks billigste sygehus målt på prisen for en seng om dagen på ca. 2.400 kr.

Desuden var sygehuset effektivt med korte ventetider og med moderne apparatur til specialbehandlingerne, budgetterne overholdes, og der var et godt samarbejde på tværs af organisationen. Men lokaldækningsgraden var for lav.

I 1989 begynder rygterne om nedlæggelse af Brønderslev Sygehus at brede sig på baggrund af den revision af sygehusplanerne, som amtet var i gang med. Det var egentlig pudsigt, hvor rygterne stammede fra, for kommissoriet for revisionen var, at ingen sygehuse må nedlægges.

Det foranledigede, at ”Støtteforening til bevarelse af Brønderslev Sygehus” blev oprettet.

Med et medlemstal på 40 fra begyndelsen skete der dog en udvikling i foreningen, så der i oktober 1989 var næsten 600 medlemmer.

Støtteforeningen mål var at skaffe en halv million kroner til indkøb af en scanner til sygehuset, men indtil videre var der kun 7.000 kr. i kassen.

I begyndelsen af 1990 faldt en bombe i diskussionen om sygehusets fremtid. På et møde med amtets Sundhedsudvalg og embedsmænd fra sundhedsforvaltningen blev et forslag fremlagt om at erstatte Brønderslev Sygehus med et sundhedscenter.

Udvalget havde vedtaget, at offentligheden ikke skulle informeres før, udvalgsmedlemmerne havde diskuteret sagen med deres bagland i de politiske partier.

Anni Guldberg Madsen var medlem af sundhedsudvalget og var chokeret over embedsmændenes udspil, og hun agtede ikke at respektere udsættelsen om information til borgerne, og det blev begyndelsen til den til tider følelsesladede debat om fremtiden for Brønderslev Sygehus.

Støtteforeningen til bevarelse af Brønderslev Sygehus ville gerne holde et møde med Anni Guldberg Madsen, men hun kunne alligevel ikke fortælle om konkrete planer, og det kunne andre fra sundhedsudvalget heller ikke.

Indtil da var der ingen planer, der var kun en ide om at erstatte sygehuset med et sundhedscenter.

Men nu var mistanken vakt hos Brønderslevs borgere og ikke mindst hos personalet på sygehuset.

De politiske partier havde op til valget i 1989 stort set alle haft fremtiden for Brønderslev Sygehus på programmet.

Socialdemokratiet, Venstre, Kristelig Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet gav alle deres uforbeholdne støtte til, at de små sygehuse skulle bevares.

Debatten rasede i alle medier og på møder, og der blev lavet arrangementer med henblik på at samle penge sammen til støtteforeningen.

Midt i alt diskussionen meddelte adm. direktør Svend Erik Christensen fra A/S Peder Nielsen Beslagfabrik, at Rigmor Nielsens Fond ville donere en ultralydsscanner til Brønderslev Sygehus. Svend Erik Christensen understregede, at alle på fabrikken støttede bevarelsen af sygehuset, og han sagde med overbevisning:

”Det vil koste menneskeliv at lukke Brønderslev Sygehus.”

Donationen blev trukket tilbage, da amtsrådet ikke ville acceptere, at giveren af gaven ville bestemme, at den var til Brønderslev Sygehus.

Amtsrådet ville selv bestemme, hvor deres udstyr skulle placeres. Yderligere ville det udløse ekstra driftsomkostninger at skulle betjene og vedligeholde scanneren.

Her vejede amtsrådet bestemmelsesret og økonomi over forbedring i behandling af patienter.

På samme tidspunkt foreslog amtsrådet at nedlægge Brønderslev Sygehus og erstatte det med et sundhedscenter.

De mindre sygehuse i amtet skulle gennemgå store tilpasninger for at passe ind i den nye sygehusstruktur, amtet arbejdede med.

Denne sag optog utroligt mange borgere både i Brønderslev og i kommuner langt ude i horisonten

Diskussionen om fremtiden for Brønderslev Sygehus bølgede frem og tilbage, men så i 1995 besluttede amtsrådet at investere 8,1 mio. kr.  i sygehuset til oprettelse af terapilokaler.

I 2006 var der et personale på 150 personer, hvoraf 22 var terapeuter.

I tiden op til nu i 2021 er mange hundrede patienter blev genoptrænet i Brønderslev, med rigtig flotte resultater, og centeret får ros fra både patienter og organisationer.

Der sponseres midler fra mange fonde til udstyr og indretning som en anerkendelse fra borgernes side for det gode arbejde.

Trods det fortsatte politikerne i amtsrådet og senere Region Nordjylland med at drøfte sygehusstrukturen i Nordjylland. Nedlægning af det navnkundige rehabiliteringscenter er stadig meget ofte til drøftelse, men det er der endnu ikke truffet beslutning om.

Denne vedvarende trussel er meget frustrerende for personalet og borgerne i Brønderslev.

Det er dårlig ledelsesstil igen og igen at true med lukning af en arbejdsplads. Det gør personalet usikker på egen person og er bestemt ikke inspirerende for kulturen og stemningen på arbejdspladsen.

Det vidner også om en vægelsindet overordnet ledelse, som ikke er i stand til igennem mange år at træffe kvalificerede beslutninger.

Det er vilkårene, når skiftende folkevalgte politikere skal tage stilling til store opgaver. De vil gerne gøre det bedste for borgerne samtidig med, at mange af dem er populistiske og prioriter egen situation i systemet alt for højt. De vil gerne genvælges.

På trods af sådanne usikre arbejdsvilkår fortsætter personalet på Brønderslev Rehabiliteringscenter ufortrødent med at genoptræne hjerneskadede mennesker, til at få så god en livskvalitet, som det er muligt.

Det er prisværdigt.

Så mangler kun et ansvarligt og handlekraftigt regionsråd, der vil se kendsgerningerne i øjnene og anerkende, at det vil være ansvarsløst at flytte opgaverne med rehabilitering fra Brønderslev til en anden lokation i regionen.

Alle, som har prøvet at flytte en virksomhedskultur til andre omgivelser, ved, at det stort set er umuligt.

Tonny Bistrup
august 2021

I 2019 var det 25 år siden at den første LandboSenior klub i Danmark blev stiftet. Det var i Brønderslev.

I løbet af få år var klubberne herefter blomstret op overalt i Danmark.

Det var i 1994 at det begyndte. Det hele tog sin begyndelse omkring spisebordet hos familien Vera og Erik Nielsen i Serritslev.

Når husbond med familie og ansatte diskuterede ved måltiderne, var det bl.a. omkring de unge medhjælperes aktiviteter i Landboungdommen, hvor de var meget afsted og mange af børnene fra landet deltog i 4 H arbejde. Her ved diskussionerne kom Vera også med sine holdninger. Hun slog bl.a. på, at der burde laves noget for de personer, som stoppede deres aktive arbejdsliv og foreslog, at der burde oprettes en Seniorklub under Landboorganisationerne.

Erik som var medlem af Regnskabsudvalget, fik forslaget sat på dagsordenen til et bestyrelsesmøde, hvor der så blev givet grønt lys til at arbejde videre med sagen. Der blev indkaldt til møde via annoncering, men der kom kun 4 deltagere, så mødet blev aflyst, men de 4 fik alligevel en god snak om at lave en Seniorklub og blev enige om at indkalde til et nyt møde i januar 1995. Da kom der 37 deltagere og man fik valgt en bestyrelse og formand.

På Landbrugets delegeretmøde i Herning i oktober 1997 blev 2 personer fra Landboforeningen i Brønderslev hædret med Landboforeningernes Initiativpris, det var Vera Nielsen og Jens Chr. Vestergaard. I sin takketale sagde Vera ”Nu kan I bare se, hvor aktive I er her i dag, I har næsten stået i kø for at komme på talerstolen. Det er jo også noget af det, der forsvinder. Der skal en langsom nedtrapning til, når I vælger at stoppe med arbejdslivet, så derfor har I brug for en Senioklub”.

Efterfølgende blev der stiftet en Landsorganisation med ca. 30 klubber rundt om i landet. Det var kun 2 år efter at Brønderslev startede. I dag er der mere end 60 klubber over hele landet med ca. 11.000 medlemmer

Brønderslev LandboSenior skriver:

Om klubben

Hvis du som forhenværende landmand eller landmand på vej ud af erhvervet, fortsat gerne vil have kontakt og hyggeligt samvær med kolleger, er Landbrugets Seniorklubber måske noget for dig og din ægtefælle/samlever.

I LandboSenior Brønderslev er det INGEN forudsætning, at du har været medlem af en landboforening. Alle kan være medlem af seniorklubben – alle er velkommen.

Det overordnede formål for LandboNords Seniorklub er at virke for en aktiv og udbytterig tredje alder for nuværende og tidligere landmandsfamilier, samt øvrige beboere i landboforeningens område.

Som medlem af en seniorklub får du et par gange om året tilsendt et program over en masse spændende arrangementer, som fx foredrag, udflugter, højskoledage, kurser, bowling osv.

 Landsforeningen LandboSenior skriver:

Landbrugets seniorer i Danmark har været vidner til, og medspillere i en voldsom udvikling i dansk landbrug.
De husker, hvordan den danske landbrugsproduktion for 50 år siden foregik på 200.000 ejendomme. Nu er der kun en tiendedel af ejendommene.

Men produktionen er lige så stor som dengang.

Samtidig er der fra dansk landbrug forsvundet 600.000 heste eller 300.000 plovspand. Tænker vi os, de drog sydpå i en lang række, så ville det første plovspand være kommet til Rom, før det sidste forlod Danmark.

Med sådanne melankolske tanker i baghovedet og med en bevidsthed om værdien af samhørighed har tidligere medlemmer af landboforeningerne og familielandbruget oprettet lokale landboseniorklubber.

Her ønsker man at møde dem, man har haft sit liv og arbejde sammen med, uanset om man har været jordejer, ansat, håndværker, lærer eller rådgiver i det lokale landbosamfund.

Velkommen til LandboSenior

Landsforeningen LandboSenior – en forening som samler seniorklubber over hele Danmark. For tiden er der 61 lokale landboseniorklubber – og ca. 11.000 medlemmer – men man har altid plads til flere.

Også du kan blive medlem af en lokal seniorklub.

Alle er velkommen til vore aktiviteter

Er du til foredrag, udflugter, virksomhedsbesøg, teateraftener, rejser eller noget andet? Nærmer du dig den ”tredje alder” og stadig interesseret i at være aktiv, så er LandboSenior sikkert noget for dig. Alle interesserede er velkommen.

September 2021

Vera Nielsen, formand

LandboSenior, Brønderslev