Ad Svend Høholt Jensen, Sindal okt. 2025
.
Da jeg var dreng i 1940’erne og 50’erne, var det hestevogne, der satte dagsordenen i trafikken i Sindal. Biler var sjældne, og det var hestekræfter af den ægte slags, der bragte varer og mennesker rundt i byen.
Der var mælkemanden, som hver morgen kørte rundt og solgte frisk mælk direkte fra vognen. Der var renovatør Alfred Olsen og hans første mand, ”Bolle” Aksel, som ved nattetide hentede latrin i en specialbygget tøndevogn trukket af to heste. Landmændene kom med mælk til mejeriet, og kul og koks blev leveret til byens hjem med hestevogn – sådan gik det slag i slag.
Når nogen skulle herfra for sidste gang, kom gårdejer Johannes Larsen fra Lundmark med sin flotte sorte rustvogn, trukket af to imponerende sorte Oldenborgere. Det var et syn, der krævede respekt.
Men der var også mere kuriøse køretøjer. Husmand Sivert Jensen fra Agerledet havde sin berømte ”ornevogn” – en tohjulet trækasse, hvor en orne kunne stå, mens Sivert kørte rundt til egnens gårde for at bedække landmændenes søer. Det var en slags mobil svineavl, og den vakte opsigt, hvor end den kom frem.
Så var der den dag, hvor der skulle være begravelse fra bykirken i Sindal. Som sædvanlig var det Johannes Larsen, der skulle transportere kisten til kirkegården. Præsten havde aftalt med graver Ejner Nielsen, at han skulle begynde at ringe med kirkegårdsklokken, når rustvognens heste kunne ses på bakken ved Baggesvognsvej.
Ejners hustru, Alma, som hjalp til ved kirkegården, blev derfor placeret ved det østlige dige, hvorfra hun kunne holde udkig og give signal.
Klokken 14.30 afgik ligtoget fra kirken, og omkring 14.40 så Alma hestene fra sin post. Hun rakte armen i vejret – og Ejner begyndte at ringe.
Men pludselig råbte Alma med al sin kraft:
– HÅL! HÅL! EJNER! DET ER WONNIE! DET ER SIVERTS WONNIE DU RINGER FOR!
Ejner havde sat hele klokkespillet i gang for ornevognen – og ikke for ligvognen. Det blev en dag, hvor både præsten og graver måtte trække på smilebåndet, og hvor selv de sorte Oldenborgere nok havde løftet et øre i undren.