·
JEG HAR DA IKKE LOPPER
Vendelbomålet har udviklet sig – som alle sprog – gennem tiden. For hver generation var der ord, der gled ud og ikke længere blev brugt. Her er et eksempel.
Engang i 1960’erne var jeg sammen med mine forældre på besøg hos min farmor (1884-1973). Hun havde en lille stue på Øster Brønderslev Alderdomshjem (som et plejehjem hed dengang). Der var ganske varmt i rummet, og talen faldt på, hvordan det kunne være. ”A hå da intj lopper” udbrød min farmor så. Lille jeg undrede mig gevaldigt over, at min farmor pludselig bedyrede, at hun ikke havde lopper!
På vejen hjem kunne mine forældre forklare mig, at min farmor havde ment, at hun ikke havde åbnet (lukket op) for radiatoren. Ordet ’loppe’ har flere betydninger i gammelt sprog og dialekter. Her var det brugt i betydningen netop at lukke op ([https://ordnet.dk/ods/ordbog?select=loppe,4&query=loppe](https://ordnet.dk/ods/ordbog?select=loppe,4&query=loppe)).
Vi har altså tre generationer: den ældste, der bruger et ord; den næste, der kender betydningen men ikke bruger det; og den yngste, hvor ordet er ukendt.
Tak til Poul Sørensen for hjælp med at få verificeret mine forældres forklaring her ~60 år efter ordvekslingen. Se mindre
usker jeg også fra mine bedsteforældre: “Låp en sodevåj mier op”
Poul Sørensen
Stor bidragsyder
Tak for at bringe ordet “at loppe” frem i lyset.
Et andet gammelt ord på vendelbomål er “håtte” for hartad (næsten). Jeg har hørt gamle vendelboer, som ofte sagde “håtte”: “A ku’ håtte en’ såew for dej
spetakel “ – Jeg kunne næsten ikke sove for den spektakel.
Per Schjønningslået op iHistorier fra Vendsyssel
Stndrooespuh
En Vendsyssel-karl på Højskole
I vinteren 1938-39 var min onkel Oskar Rasmussen (1915-1999) som så mange andre unge karle fra landet på et vinterophold på Højskole. Nærmere bestemt var det Ry Folkehøjskole (i dag Ry Højskole).
Jeg har arvet Oskar’s skolemateriale, herunder et stilehæfte, hvor han beretter om mange ting. Teksterne giver et godt indtryk af, hvad der rørte sig i en ung mand fra landet i slut-trediverne.
Oskar Rasmussen voksede op på Søndergaard i Hjelmsted ved Serritslev i en stor søskendeflok. Han overtog og drev Søndergaard efter sine forældre frem til 1968. De to brødre, der nævnes i stilen, er Georg Rasmussen, der blev gårdejer ved Skæve samt Ejvind Rasmussen, der blev gårdejer ved Sdr. Harritslev.
I den vedhæftede fil har jeg gengivet Oskar’s stil ’Jagten’ nøjagtig, som den er nedskrevet i stilehæftet. Det vil sige, at jeg ikke har ændret i stavemåder, tegnsætning mm.