SÆBY BØRNEHJEM.
Jeg fik en opfordring forleden til at bringe noget om Sæby Børnehjem. Da jeg har lagt noget ud for længe siden, så kommer der her en redigeret udgave, som fortæller lidt om børnehjemmet i de helt gamle dage.
Først skal vi forestille os, hvor lille Sæby har været, da der på den anden side af rutebilstationen, hvor slagteriet lå, eller bygningerne ligger endnu, kun var et bart område med hede og lyngbevoksning.
Vi er i 1889, hvor Indre Mission stod stærkt i Sæby ikke mindst på grund af byens populære sognepræst Asschenfeldt-Hansen, der virkede her i byen fra 1882 til 1892.
Asschenfeldt-Hansen var en af drivkræfterne bag opførelsen af Sæby Børnehjem i 1889 sammen med Indre Mission, der havde fået ideen til et børnehjem i Sæby for fattige og forældreløse børn, der ellers på den tid var røget direkte på fattiggårdene.
Pengene til børnehjemmet var gaver fra private, da der først blev givet statsstøtte fra 1911, så det var hårde tider for det nye børnehjem, der stod færdig i sommeren 1889.
Det var før slagteriet kom til som nabo, det skete først i 1911.
Glemmes skal heller ikke Frøken Anna Margrethe Bruun fra Sæby, der alene donerede 3000 kr. til byggeriet, der kostede omkring 6000 kr. at opføre. Frøken Bruuns flotte bidrag vil svare til omkring 200.000 – 250.000 kr. i nutidens penge, hvilket havde været en formue dengang. Frøken Bruun gjorde oven i meget for de fattige i Sæby, blandt andet stiftede hun et legat for dem.
Det oprindelige børnehjem fik en ekstra fløj bygget på i 1931, men her er en lille beskrivelse af, hvad det indeholdte i 1889 som nyopført.
Børnehjemmet indeholdte et stort værelse til spise og dagligstue, et skolelokale og to soveværelser med hver 6 senge. Det ene værelse stod i forbindelse med bestyrerindens lejlighed, der bestod af to værelser. Desuden var der køkken og spisekammer og udenoms bekvemmeligheder samt på loftet to værelser til brug under smitsomme sygdomme og endeligt et gæsteværelse.
Den første bestyrerinde børnehjemmet havde, var en Frøken Simonsen fra Sæby.
I november 1889 ankom de første børn til Sæby Børnehjem, og det var i starten kun piger, man tog ind.
Her skal vi læse en unik fortælling, det er nemlig allerførste pige på Sæby Børnehjem i 1889, Johanne Christensen, der engang har fortalt følgende.
FØRSTE PIGE PÅ BØRNEHJEMMET 1889.
”Jo, det er rigtigt, jeg var den første lille pige, som den 4. november 1889 trådte ind over dørtærsklen på Sæby Børnehjem.
Jeg var kun 3 år, så det er begrænset, hvad jeg kan huske.
Jeg havde hidtil boet hos min gamle bedstefar og en moster et sted i Torslev Sogn. Derfor var turen med hestekøretøj til Sæby en stor oplevelse.
Navnlig gjorde byens røde tage et stærkt indtryk på mig, og fik mig til at spørge, om jeg skulle bo i sådan et hus. Jeg var jo kun vant til et lille stråtækt hus, og havde måske aldrig før set et hus tækket med tegl, men om min ankomst i øvrigt, husker jeg intet.
Jeg havde en god barndom på Sæby Børnehjem, jo det havde jeg, og mange med mig.
Man måtte jo huske på, hvorfra vi kom, og hvordan vores start havde været.
Det værste var de forbistrede unger nede i byen navnlig Algade. Når de fik øje på os, råbte de ”børnehjemstøser, børnehjemstøser”, og det gjorde ondt, meget ondt, og det satte sig fast dybt inde i barnesjælen, og sidder der stadig og nager og piner.
Men oppe omkring ”hjemmet” var folk flinke og venlige mod os. Jeg havde det også godt siden hen, da jeg fik plads som tjenestepige, først i Sæby og sidenhen forskellige steder over det ganske land, og jeg så, og oplevede meget.
Det hændte også, jeg så forældrenes spontane glæde, når deres børn kom hjem. I sådanne situationer forstod jeg for alvor, hvad jeg selv var gået glip af.
Kårene var små. Hjemmets drift var jo afhængig af folks godgørenhed.
En kreds af kvinder fra byen kom således en aften om ugen vinteren igennem. De hjalp med at holde børnenes tøj i orden. De strikkede, lappede, stoppede, ja spandt og kartede vist også, og ved fælles hjælp gik det.
I 1908 fratrådte Frøken Camilla Sørensen som bestyrerinde og afløstes af Frøken Karen Nielsen. ”Mor Karen” fik 100 kr. om året, men havde trods den beskedne løn altid råd til at give hvert barn et stort kræmmerhus bolsjer til jul”.
I 1964 da børnehjemmet havde 75års jubilæum, der var Johanne Christensen med, der boede hun på de Gamles Hjem i Algade, og i den forbindelse gav hun dette interview.
Der er siden Johannes tid været mange børn igennem Sæby Børnehjem. I 1931 udvidedes som nævnt en fløj mod vest, og senere installeredes centralfyr, fryseboks og andre hjælpemidler til køkkenet.
Hjemmet havde i 1964 24 drenge og piger, og man var glade for, at mange af børnene bevarede kontakten efter de blev voksne.
Indtil 1937 underviste man børnene på selve børnehjemmet, dengang havde man sin egen lærerinde, Frøken Elisabeth Jensen, og da hun stoppede i 1937, blev børnene derefter henvist til at gå på Kommuneskolen. (Nu nedrevne Sæby Skole).
Jeg ved, der bor folk i Sæby i dag, der har været på Sæby Børnehjem, og håber nogle kan gøre os klogere på, hvornår hjemmet lukkede ned.
Man kunne godt ønske sig, at bygningen var bevaret, men den blev jævnet med jorden i forbindelse med udvidelsen af slagteriet.
Jeg husker, jeg gik i klasse med en dreng, hvis forældre var forstanderpar på Sæby Børnehjem, og i den forbindelse oplevede jeg selv at komme på børnehjemmet omkring 1980-83.
Jeg kan på den baggrund tænke, at hjemmet stadig var religiøst præget til det sidste, men det kan nogen måske gøre os mere kloge på, da jeg husker forstanderparret som i den ”fanatiske” ende, når det handler om at være troende.
Til slut lidt billeder jeg har ”lånt” på Arkiv.dk, der er et par af Sæby Børnehjem, men havde håbet at kunne få mere af selve bygningen. Så er der legendariske ”Mor Karen” med bolsjerne samt et af pigerne på hjemmet i 1905-06.
Jens Christian Andersen
Mener der var en frk. Madsen som bestyrer, da jeg var dreng i 50. og 60 rene.?