DA ISEN BRAST UNDER PRÆSTENS VOGN
Jeg blev født i Rakkeby i 1946 og voksede op i Sønder Harritslev i 1950’erne.
Allerede som halvstor dreng hørte jeg om en drukneulykke i Rakkeby Å, som adskiller sognene, som tilhører det samme pastorat.
Drukneulykken skete den 2. februar 1689.
Præsten i Harritslev, Rakkeby og Sejlstrup sogne var i hestevogn på vej til Rakkeby kirke fra præstegården i Sønder Harritslev, da det skete.
Præsten Peder Poulsen Bloch – født 24.08.1652 – var blevet sognepræst i de tre sogne i 1685.
Præstekonen hed Birgitte Pedersdatter, født i Øsløs ved Løgstør Bredning.
I Harritslev præstegård var præsteparret allerede blevet forældre til to børn, som var små, da det skete.
Det, som jeg vil fortælle, skete på kyndelmisse dag, som i 1689 var på en onsdag efter den dagældende julianske kalender.
Den nugældende gregorianske kalender blev først indført i Danmark år 1700.
Kyndelmisse var en gammel katolsk lysfest til minde om Jesus som “lyset, der blev åbenbaret for hedninger”, som det blev sagt om Jesus af den gamle Simeon, da Josef og Maria præsenterede Jesusbarnet i templet 40 dage efter sin fødsel. Denne dag blev beregnet til den 2. februar, som blev fejret som kyndelmisse, en lysenes fest.
Alle lys, som skulle bruges i kirken det næste års tid, blev velsignet ved kyndelmisse.
Kyndelmisse (“lysenes messe”) var et vigtigt pejlemærke i det gamle bondesamfund.
Kyndelmisse som helligdag blev først afskaffet af den tyskfødte hoflæge Struensee i 1770, som havde tilrevet sig næsten enevældig magt i Kongeriget Danmark dengang.
Det er sandsynligt, at præsten Peder Poulsen Bloch den 2. februar 1689 var på vej til en kyndelmisse gudstjeneste i Rakkeby kirke.
Rakkeby Å mellem de tre sogne lå i et sumpet område, som det især ved vintertid var forbundet med risiko at passere.
Åen med de tilstødende oversvømmede arealer var tilfrosset, men isen kunne desværre ikke bære præstens hestetrukne vogn, som ulykkeligvis gik gennem isen.
Præsten og kusken samt hestene druknede i det iskolde vand.
Det hele blev beskrevet i Aalborg-biskoppens protokoller.
Dér står der også, at der blev holdt præstegårdsskifte den 4. marts 1689.
Ved skiftet blev det også nævnt, at præsten efterlod sig hustru og to små børn, af hvilke det ene barn endnu var brystbarn.
Dengang var der ikke nogen enkepension, heller ikke for præsteenker, men som erstatning for en pension var præsteenken stadig indehaver af de økonomiske rettigheder, som var knyttet til kaldet. Den næste præst måtte i mange tilfælde gifte sig med præsteenken.
Det er dog uklart for mig, om efterfølgeren, præsten Hans Thomsen Bondum, giftede sig med præsteenken Birgitte Pedersdatter.
Da Hans Thomsen Bondum døde i embedet i 1695, omtales Birgitte Pedersdatter stadig som enke efter Peder Poulsen Bloch.
Derfor er det usikkert, om Birgitte Pedersdatter virkelig blev gift med sin afdøde mands efterfølger.
Der var tilknyttet landbrug til Harritslev præstegård. Derfor kan det godt være, at der blev plads til alle i præstegården, uden at præsteenken blev gift med efterfølgeren.
Præsteparret havde to små børn, da drukneulykken skete.
Derfor er det sandsynligt, at der den dag i dag lever efterkommere efter Peder Poulsen Bloch og Birgitte Pedersdatter.
– Jeg har skrevet denne lille artikel for selv at få historisk underretning om drukneulykken i Rakkeby Å, den 2. februar 1689.
Men jeg har også skrevet det, for at du som læser kan få den dramatiske historie om det, som skete dengang.
Drukneulykken den 2. februar 1689 minder os alle om det dyrebare, sårbare liv, som vi lever nu.
Nanna Egholm
Tusind tak for den rørende fortælling. Historiens vingesus.
Lisbet Foss
Sikke en tragedie… Mine slægtsstudier kunne tyde på, at det med at ægte præstenken ikke var så almindeligt endda – gennem en halv snes generationer møder jeg ikke dette forhold